Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF.

Transkript

1 Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF

2 Thomas Milsted Når ledelse er bedst Gyldendal

3

4 En hver organisations udfordring Produktivitet/kvalitet Trivsel og arbejdsglæde Kunde/borger/ elev/bruger tilfredshed

5 Udfordringen Det god psykiske arbejdsmiljø (arbejdsglæde) Statens interesse i at regulere ledelsesret

6 Hvad er stress?

7 Stress - reaktionen er en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skadepåvirkning samt klare en ekstra belastning.

8 Begrebet stress anvendes egentlig til at betegne fem forskellige fænomener: Selve stimuleringen Oplevelsen af stimuleringen Den fysiologiske og psykologiske reaktion Tilbagekobling (Homøostase, balance eller ligevægt ) Oplevelse af reaktionen.

9 European Commision 2001: Arbejdsbetinget stress er de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på frastødende og farlige aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og arbejds-organiseringen. Det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed og bekymring og ofte følelsen af ikke at kunne håndtere situationen

10 Gl ucose Fat Protei n Water 20 Cortisol AUC Cortisol (nmol/l) Glucose Fat Protein Water Stress 6 G /F/P /W Time (min) (Gonzalez-Bono et al., 2002)

11 Gl ucose Fat Protei n Water 20 Cortisol AUC Cortisol (nmol/l) Glucose Fat Protein Water Stress 6 G /F/P /W Time (min) (Gonzalez-Bono et al., 2002) 70 Cortisol ACTH Time (min) ACTH (pg/ml) 12 STRESS Salivary Cortisol (nmol/l) 14

12 Stresssymptomer

13 Stresssymptomer Forandringer i De 4 S er : Søvn Sex Spisevaner Sociale vaner - men vær i det hele taget opmærksom på ændringer i adfærden!

14 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres Normal tilstand Sympatiske (stress) Parasympatiske nervesystem Hjertefunktion Øget Blodtryk Højt Muskler Øget blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Lunger Øget passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Pupiller Udvidede Hjerneaktivitet Øget beredskab nervesystem

15 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Normal Blodtryk Højt Normalt Muskler Øget Normal blodtilførsel blodtilførsel Nedsat Normal blodtilførsel blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Almindelig aktivitet Lunger Øget passage Normal passage Svedkirtler Øget Normal svedudskillelse svedudskillelse Pupiller Udvidede Sammentrukne Hjerneaktivitet Øget beredskab Afslappet Hud

16 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Blodtryk Højt Svimmelhed Muskler Øget blodtilførsel Smerter Hud Nedsat Tørhed, udslæt, uren blodtilførsel hud Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Lunger Øget passage Hoste, astma, Svedkirtler Øget Problematisk svedudskillelse varmeregulering Pupiller Udvidede Synsforstyrrelse Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, vejrtrækningsbesvær hukommelse m.m.

17 Effekten af stress på de kropslige funktioner i det autonome nervesystem Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Normal Blodtryk Højt Svimmelhed Normalt Muskler Øget Smerter Normal Hud blodtilførsel Nedsat Tørhed, udslæt, uren blodtilførsel Normal blodtilførsel hud blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Lunger Øget passage Svedkirtler Øget Pupiller Udvidede Hoste, astma, Almindelig aktivitet Normal passage vejrtrækningsbesvær Problematisk svedudskillelse varmeregulering Synsforstyrrelse Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, hukommelse m.m. Normal svedudskillelse Sammentrukne Afslappet

18 Fysisk Hovedpine. Kvalme, opkast og diarre Tørhed i hals og mund Spændinger. Ømme muskler i nakke og krop Hjertebanken. Svedture. Besvimelse Svimmelhed. Tics og rysten Fordøjelsesbesvær, Ondt i maven Søvnbesvær. Træthed Vægttab. Tab af appetit (øget appetit) Muskelsmerter Udbrud af sygdomme man er disponeret for

19 Følelsesmæssigt Humørsvingninger Irritation Utålmodighed Rastløshed Vrede/aggression, kynisme Skyld. Skam Angst. Frygt Nedstemthed/depression Evindelige bekymringer

20 Kognitivt Dårlig koncentrationsevne Nedsat hukommelse Forvirring Overdreven opmærksomhed på detaljer Indlæringsvanskeligheder

21 Adfærdsmæssigt Nedsat evne til at præstere Indelukkethed Ubeslutsomhed kan ikke afslutte opgaver/tage stilling Konflikter med andre Manglende engagement Øget brug af stimulanser General mistrivsel Manglende lyst til samvær med andre

22 Mænd og stress

23 Stressede mænd har en 30 % højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. Mænd under 55 år, der er stressede, har desuden en mere end to gange forøget risiko for at dø af hjertesygdom, mens dette ikke gør sig gældende for ældre stressede mænd. Generelt er sammenhængen mellem stress og dødelighed mest udtalt for yngre og midaldrende mænd, der i øvrigt lever sundt. For kvinder er der ingen sammenhænge mellem stress og død.

24 Føler sig særligt ofte stresset: Psykologer Gymnasielærere Læger Undervisere og forskere ved universiteter Relativt sjældnere stresset: Tømrere og snedkere Malere Militærpersonale Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter Murere, VVS ere m.fl. Smede

25 Militærpersonale Frisører Servicefag i øvrigt Maskinoperatører m. fl. Malere Lager- og transportarbejdere Bus- og taxachauffører, lokoførere Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter Passagerservicemedarbejdere Pædagogmedhjælpere.

26 Mænd der oplever store krav og pres fra deres partner, har en øget risiko for at udvikle stressrelateret åreforkalkning og hjerteproblemer, der blandt andet viser sig ved brystsmerter. Det samme gør sig ikke gældende hos kvinder.

27 Personer, der er utilfredse med deres parforhold, har en øget risiko for at udvikle angstlidelser her er det mændene, der har tre gange forhøjet risiko for at få angst, mens kvinderne har to gange så stor risiko. Noget tyder altså på, at mænd er mere sårbare over for problemer i parforholdet end kvinder både fysisk og psykisk.

28 Stress får mænd til at lukke verden ude. Kvinder bliver mere sociale

29 At de ikke vil fortælle det til andre. At de ikke søger hjælp og tænker at de må klare det selv. At de trækker sig væk fra andre mennesker også deres nærmeste.

30 At de hurtigt prøver at dulme deres følelser af at være ked af det, af sorg og af angst fx med alkohol. At de får tendens til at blive vrede på andre eller reagerer med voldsomme reaktioner. At de tænker på selvmord og alt for ofte gennemfører det.

31 Stresshåndtering

32 Stresshåndtering handler grundlæggende om tre ting: Udvikle principper Træffe valg Beslutte og udvise konkret adfærd

33 Effekten af stress = Summen af belastninger + Mestringsstrategier Den menneskelige faktor + (Personlighed, temperament, forventninger, behov, opvækst)

34 Hvad gør søvnen ved kroppen? Anabolsk opbyggende tilstand Nedsætter energiniveauet Genopbygger kroppens væv Styrker immunforsvaret Opbygning af hjernen, lagrer informationer i hukommelsen Holder blodkarrene i form Regulerer appetitten Holder humøret oppe

35 Stresshåndtering handler om Balance Restitutionstiden afhænger af stressintensiteten Stress Balance Restitution

36 Respektér organismens behov Belastning/stress Hvile Kolaps Tid

37 Afstressning Afkobling Løbeture Fisketure Havearbejde Se film Lege Afspænding Hvile Afspænding Yoga Meditation Åndedrætsøvelser

38 THOMAS MILSTED s Hjernesvingninger (Hertz) Hjernen 38 Fysisk verden Beta 2 Sanser Tids- og rumfornemmelse 20 Beta 1 Dagsbevidsthed Indre verden Ingen tids- og rumfornemmelse 14 7 Alfa (remsøvn) Tankevirksomhed Theta Chok. Hård fysisk belastning. Indre bevidsthedsniveauer 4 Dyb søvn Delta Ubevidst

39 Det handler også om struktur og systematik

40 Cognitive Model: ABCD`s Situation Reactions or Consequeness Activating Event Emotional Behavioral Physiological

41 Cognitive Model: ABCD`s Reactions or Consequeness Situation Activating Event Automatic Thought Beliefs Emotional Behavioral Physiological

42 ABCD Coping Exercise Activating Event: Sitting at work and get an from my boss moving up an important deadline Beliefs: 1. This is terrible! I ll never be able to finich. 2. This is a set up for failure. I m doomed! 3. What selfich creep Consequences: I feel anxious, worried angry? I complain to co-workers Dispute: 1. This going to be tough, but i can go over the calender with the boss and see what we can figure out. 2. Maybe his hands are tired too. I can sharre my worries with him.

43 Exercise 1: ABCD Activating event Activating Event Beliefs Beliefs Consequences Consequenses Dispute (Alternative thoughts)

44 Principper Principper gør det nemmere at træffe valg Jeg vil ikke have stress (igen) Hvor meget vil/kan jeg arbejde? Hvornår vil jeg arbejde? Hvad vil jeg arbejde med Hvilke metoder/systemer vil jeg bruge? Hvad vil jeg være med til? Hvad er vigtigt for mig?.

45 Principper Principper gør det nemmere at træffe valg Jeg vil ikke have stress (igen) Ville det være Hvor meget vil/kan jeg arbejde? realistisk for jer Hvornår vil jeg arbejde? at finde en realitet der matcher Hvad vil jeg arbejde med svarene? Hvilke metoder/systemer vil jeg bruge? Hvad vil jeg være med til? Hvad er vigtigt for mig?.

46 Valg Acceptér uanstrengt det, der stresser dig Eliminér det, der stresser dig Kom væk fra det, der stresser dig

47 Adfærd Tidligere niveau Brug af reserver Udmattelse: Dråber på bunden Hvad og hvem tager min energi?

48 Dialogøvelse: Hvert af disse områder er medvirkende til at du kan bevare livsglæden! Skriv 2 3 handlinger i hvert område, som du mener, du må foretage dig, for at bevare livsglæden: Arbejde Personligt Familie Kontakten til andre 1: 1: 1: 2: 2: 2: 3: 3: 3: 1: 2: 3: Hvordan sørger du for, eller vil du sørge for, at hver af disse punkter vedvarende er tilstede i dit liv som sikring af din livsenergi? * 18

49 Stress er konkret og afhænger af den konkrete situations habitueringsgrad og individets r o t k a f s s e St r (organismen) robusthed Stress e r St r o t k a f ss respons Robusthed

50 Personlighed og stress? Mindre værd Over ansvarlighed Alt er lige vigtigt Genetisk Graden af sårbarhed

51 Objektiv formåen Objektive krav Oplevet formåen Oplevede krav Kognitiv vurdering Ubalance = stress stressreaktion Oplevelse fysiologi adfærd (tanker følelser)(kropslige reaktioner)(ydre reaktion)

52 Trivsel og Mental sundhed

53 Din krop er et objekt der skal opdrages og disciplineres Det samme gælder for din hjerne og psyke. Robusthed er altså en psykologisk kompetence der kan optrænes ved hjælp af mental føde

54 Trivsel = den samlede sum af Trivsel Reaktioner på enkeltområder i ens liv TR = tilfredshed Eksempel: trivsel = den samlede sum af TR med kæresten + TR med jobbet + TR med lokalerne + TR med kollegerne + TR med chefen + TR med egne præstationer osv.

55 Formel på medarbejdertrivsel Trivsel = ( Oplevet > 1 Forventninger ) Objektive krav (oplevet krav) + ( =1 Objektiv formåen (oplevet formåen) )+ ( Mulige oplevede vilkår =1 ) Grundlæggende fysiologiske/ psykologiske behov >1 Milsted 2011

56 Arbejdslivet og robusthed (modstandskraft) Klarlæggelse af forskellige roller i organisationen Medarbejderne ved hvad der forventes af dem Medarbejderne ved hvad der kræves i fremtiden Arbejdet er i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder kan mestre

57 Arbejdslivet og robusthed (modstandskraft) At kunne arbejde i et team eller tilhøre en arbejdsgruppe. Tilhørighed øger nemlig effektiviteten, trygheden og trivslen

58 En række organisatoriske og personlige ressourcer ser ud til at beskytte mod oplevelsen af negative konsekevenser af arbejdsmiljøet 1. oplever at få støtte fra kolleger 2. har en høj grad af selvstændighed i arbejdet, fx muligheder for selv, til en vis grad, at vælge opgaver, samarbejdspartnere og styre tempoet i arbejdet 3. oplever en god balance mellem den indsats, man lægger i sit arbejde og den belønning, man får 4. oplever en høj grad af tiltro til egen evne til at løse opgaver og håndtere udfordringer.

59 Grundlæggende psykologiske behov Vi har brug for mad, drikke og hvile hvis kroppen skal fungere. Det er vores grundlæggende fysiologiske behov. Har vi også tilsvarende nogle grundlæggende psykologiske behov?

60

61 Psykologiske behov Behov for selvtilfredshed. Kontaktbehov Behov for selvstændighed (indre styret) Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)

62 Psykologiske behov Behov for selvtilfredshed

63 Stress som en forståelig frustration Frustrationen kredser om et integritetsdilemma, der handler om at medarbejderne sættets i et uløseligt dilemma som udfordrer deres integritet som mennesker og fagpersoner. Her handler stress om: At man ikke har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for. Hvis ikke der fra tid til anden er mulighed for fordybelse Arbejdet giver ingen mening i forhold til den forståelse man har af det Den faglige eller personlige integritet bliver krænket i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne

64 Frustrationerne kan også handle om: En rå tone Tilbageholdelse eller mangelfuld information Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.) Dårligt fungerende it-systemer Forstyrrelser Urimelige dokumentationskrav Urimelige deadlines Uretfærdighed At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til Tidsregistrering

65 At man har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for. At der fra tid til anden er mulighed for fordybelse Arbejdet giver mening i forhold til den forståelse man har af det Den faglige eller personlige integritet bliver respekteret i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne Hvordan kan I sikre disse fire områder? - Kan i gøre noget ved rammerne? - kan i gøre noget ved kulturen? - eller må medarbejderne kompensere ved at gøre det i andre sammenhænge end på arbejde?

66 En rå tone Tilbageholdelse eller mangelfuld information Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.) Dårligt fungerende it-systemer Forstyrrelser Urimelige dokumentationskrav Urimelige deadlines Uretfærdighed At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til Tidsregistrering Kunne man hos jer optimere muligheden for selvtilfredshed i forhold til disse punkter?

67 Psykologiske behov Kontaktbehov

68

69 Støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Feedback støtte Praktisk støtte Støttende arbejdskultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

70 Støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Feedback støtte Praktisk støtte Støttende arbejdskultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

71 Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Feedback støtte Praktisk støtte Støttende arbejdskultur (hjælpsom arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden) Hvordan skulle en hjælpsom arbejdskultur se ud hos jer?

72 Støtte Følelsesmæssig støtte Hvordan kan I skabe en støttende en kultur der sikre Feedback støtte at stress hos en kollega eller medarbejder spottes i tide og Praktisk støtte stoppes? Og hvordan kunne I sikre en god tilbagevendelse Støttende arbejdskultur efter sygefravær? (hjælpsom Professionelstøtte arbejdskultur, hvor man som minimum er imødekommende overfor hinanden)

73 Hvis vi skal kunne støtte hinanden er det er vigtigt a man udvikler en kultur, hvor der kan siges det som skal siges..

74 Psykologiske behov Behov for selvstændighed (indre styrrethed "indre motivation eller autonom motivation )

75 Hvad fører til ydrestyrrethed? Tidspres Utryghed Oplevelsen af uretfærdighed Uklarhed????????

76 Hvis muligheden for indrestyrethed skal være tilstede, skal den enkelte medarbejder have 100% indflydelse i forhold til mængden, indholdet og tempoet af sit arbejde Kunne I øge fleksibiliteten i organisationen, for at imødekomme dette behov?

77 Psykologiske behov Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)

78 Hvordan tackler du kriser Konfronterende coping Distancerende Coping Udadvendt følelsesmæssig coping Indadvendt følelsesmæssig coping Ansvarlig coping Uansvarlig coping Intellektuel coping Håbsorienteret coping

79

80 Mennesker der er Kognitiv optagede (anstrengt), er også mere tilbøjelige til at træffe selviske valg, bruge sexistisk sprogbrug og foretage overfladiske vurderinger i sociale situationer. Yderligere svækker det din selvkontrol

81 Nervesystemet bruger mere glukose end de fleste andre dele af kroppen, og anstrengende mental aktivitet synes at kræve særligt meget glukose. Mental energi er særdelses konkret.

82 Dovenskab er dybt forankret i vores natur En general lov om mindst mulig anstrengelse

83 Hemmeligheden er at mestre uanstrengt selvkontrol. Det kræver konkrete psykologiske kompetencer

84 Mestring (psykologisk stress) Mestring kan defineres som kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer. (Lazarus/Folkman)

85 Selv kontrol giver mere tilfredshed livet igennem Høj selvkontrol giver forøget kreativitet Meta kognition

86 Medarbejdere med en høj grad af SOC (sense of coherence), gode kompetencer, og som oplever at have en høj grad af arbejdsevne (jobcraffting) bliver påvirket mindre i negativ retning end hos medarbejdere med en mindre grad af disse egenskaber.

87 SOC karakteriserer den generelle tilgang til livet. En person med en stærk SOC føler, at livet giver mening, opfatter stimuli på en klar og struktureret måde og har tillid til at have tilstrækkelige ressourcer til at håndtere livet.

88 Trivsels kompetencer Mestring Metakognition Meditation (mindfullness) At være struktureret og systematisk God til at planlægge Vægter inaktivitet Høj grad af selvkontrol

89 Hvor meget kan vi kræve af den enkelte i forhold til personlig udvikling?

90 Psykologiske behov Lystbehov (seksuel,kulinarisk, kulturelt etc.) Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt) Behov for mening. Tryghedsbehov

91 Psykologiske behov Lystbehov (sjov og ballade)

92

93 Psykologiske behov Ved lyst erstatter vi for en tid To do lister med Juhuu lister

94 Hvad og hvem giver mig energi og hvor ofte er jeg opmærksom på at få energi? Tidligere niveau Udmattelse: Dråber på bunden

95 Dialogøvelse: Hvert af disse områder er medvirkende til at du kan bevare livsglæden! Skriv 2 3 handlinger i hvert område, som du mener, du må foretage dig, for at bevare livsglæden: Arbejde Personligt Familie Kontakten til andre 1: 1: 1: 1: 2: 2: 2: 2: 3: 3: 3: 3: Kunne I få mere energi på arbejde og hvordan? Hvordan sørger du for, eller vil du sørge for, at hver af disse punkter vedvarende er tilstede i dit liv som sikring af din livsenergi?

96 Psykologiske behov Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt).

97 Psykologiske behov Motion er helt sikkert godt og sundt Skal i have sundheds tiltag hos jer og hvilke?

98 Psykologiske behov Behov for mening.

99 Mening Arbejdet har en vigtig effekt på menneskers trivsel Arbejdet forbindes med en vigtig egenskab eller personlig værdi Betydningen rækker ud over her-og-nu eller skaber "ringe i vandet" Arbejdet fremmer positive relationer eller en oplevelse af samhørighed mellem mennekser

100 Psykologiske behov Tryghedsbehov

101 Psykologiske behov Tryghed i ansættelsen Trygheden ved at være mig, med de ideer, holdninger, følelser, karaktertræk osv. som er mig. Tryghed der gør at man vokser og udvikler sig

102 Tryghed 1. En sikker base, hvor medarbejderen føler sikkerhed og har et tilhørsforhold 2. Et godt selvværd, dvs. en indre fornemmelse af egen værdi og kompetence 3. En opfattelse af egenkontrol, dvs. en egenopfattelse af mestring og kontrol, kombineret med en realistisk forståelse for egne styrker og begrænsninger og rammer der gør det muligt at udleve det Kunne rammerne og kulturen blive mere trygge hos Jer og hvordan?

103 Forandringer og stress

104 Omfang? Hvor meget skal forandres? Hastighed? Hvor hurtigt skal forandringerne gennemføres? Kompleksitet? Hvor kompleks er forandringerne? Tvivl? Hvor uklar er meningen med forandringerne? Afvigelser? Hvor anderledes er det for tidligere erfaringer?

105 Modstand mod forandring Det der menes er modstand mod organisatoriske forandringer, der truer en værdsat gruppenorm

106 Der findes flere typer af modstand som kan ordnes i en modstandstypolog, som grundlæggende skelner mellem fire slags individuel eller kollektiv modstand

107 1. Modstand mod organisatorisk forandring som sådan - Modstand mod læring

108 2. Modstand mod faktiske eller fantaserede konsekvenser af organisatoriske forandringer Dvs. trusler mod: Tab af: Gruppenormer Job og livsgrundlag Kulturel sammenhængskraft Social integration Privilegier Sociale investeringer Kompetencer (kontekst)

109 3. Modstand, der ikke har med forandring, men med organisationens daglige funktionsmåde at gøre Beskyttelse af: liv og lemmer trivsel og psykisk velbefindende passende arbejdsmængder anstændig tempo Et bolværk mod at blive psykologisk opslugt af organisationen

110 4. Modstand mod ledelsens oplevede handlemåder Modstand som: Reaktion på manglende respekt for den anden parts vurderinger, beslutninger, prioriteter og rationalitet. Reaktion på, at de naturlige tabsoplevelser ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed og anerkendelse En tak for sidst Modstand: Mod at blive dikteret ovenfra Som en udtryk for de utilstrækkelige information og ukonstruktive forvirring, som kan følge af mangelfuld kommunikation fra en ledelses side

111 God kommunikation (tovejs) Involvering af medarbejderne Supporthandlinger støtte til medarbejdere og ledere Langsomlighed God planlægning

112 Hvordan arbejder man strategisk med psykisk arbejdsmiljø

113 Hvordan arbejder man strategisk med psykisk arbejdsmiljø Hvad skal vi gøre? Hvorfor skal vi gøre det? Hvordan vil vi gøre det? høj grad af selvstændighed i arbejdet Skaber følelsen af kontrol, tryghed, overskud og arbejdsglæde Fleksibilitet, hjemmearbejdsplads, telefonfri, medindflydelse, opløsning af ledelsesretten,???

114 Udfordringen Højt og effektivt informationsniveau. Høj omstillings- og effektiviserings intensitet. Organisatorisk utryghed. Organisatorisk uretfærdighed.

115 Autoritetsskred/krav om samfundsservice Selvledelse. Det grænseløse arbejde. Work-life balance Øgede dokumentationskrav. Konkurrenceudsættelse

116 5- Rord som dialogværktøj Proces værktøj Rammer Retning Regler Roller Relationer

117 Emne Organisations niveau Ledelses niveau Gruppe niveau Individ niveau Forbigående Vedvarende ændringer ændringer Øget robusthed

118 Rammer. Hvilke rammer er der for afdelingens virke? Retning. Er der kendte mål for afdelingen? Regler. Er der klare aftaler for samarbejdet? Relationer. Hvordan er relationerne til øvre ledelse/ til kolleger? Føler alle sig som en del af et team, eller er samarbejdet mest til besvær? Roller. Kender hver enkelt sin rolle, er den skabt på baggrund af kompetencer, hierarki, andet?. Anerkender man hinandens roller? Er der intern rollestrid? Ressourcer. Er der ressourcer der matcher kravene?

119 5Rord som dialogværktøj: rammer, retning, regler, roller og relationer De organisatoriske rammer og vilkår skal være kendt af alle! - Hvilke arbejdsopgaver er der? Hvilke beføjelser er der? Hvilke økonomiske rammer er der? Hvilke sammenhænge samarbejdes der i? Er krav og forventninger til den enkelte kendt Andet?

120 5Rord som dialogværktøj : rammer, retning, regler, roller og relationer - Hvad er organisationens overordnede vision? - Hvilke mål er der for arbejdet - Hvilke resultater forventes for hvem, af hvem og hvorfor?

121 5Rord som dialogværktøj : rammer, retning, regler, roller og relationer - Hvilke grund-/og spilleregler er der for samarbejdet? (både det interne og det eksterne) - Hvordan ser informationsvejene ud? - Er der eller skal der være - deadlines for procedurer? - Hvordan fordres bedst muligt samarbejde hvilke regler og aftaler skal til? - Hvordan ser den optimale arbejdsgang og arbejdsfordeling ud? - Hvordan realiseres dette ud fra de givne rammer og retning?

122 5Rord som dialogværktøj : rammer, retning, regler, roller og relationer - Hvordan ser den aktuelle rollefordeling ud - Skal der omfordeles eller samarbejdes på nye måder? - Skal der andre personer med nye kompetencer til? - Hvordan er kompetencefordelingen i forhold til opgaver? - Kan der samarbejdes på andre/nye måder? - Er hver enkelt klar over egen rolle og bliver den anerkendt?

123 5Rord som dialogværktøj : rammer, retning, regler, roller og relationer - Kan arbejdsglæden optimeres gennem de indbyrdes relationer? - Hvilken form for kommunikation ønskes? - Er der intern brok-/ sladder-/ chikanekultur? - Hvilke støtteformer ønskes på arbejdspladsen - Hvilke samarbejdsformer ønskes? - Hvordan realiseres dette?

124 Robusthed Robusthed kan defineres som en samling af forskellige psykologiske kompetencer, som samlet kunne kaldes psykologiske styrker

125 Robusthed er en egenskab ved individet Og en egenskab ved rammerne

126 Styrker Selvværd. At vide at man har en værdigfuld plads her i verden. At man ved at man ikke er skabt på grund af universelle tilfældigheder. Tryghed. Vi kan kun udvikle os og lære nye vaner i trygge rammer og omgivelser. Tillid. Troen på at det vil lykkes. At det nok skal gå alt sammen uden, at man har behov for eller kan få garantier Vedholdenhed. Kompromisløst at blive ved til man når målet. Det handler om disciplin, motivation og tålmodighed. Robusthed. Robusthed handler om at kunne tåle mere og at vide hvad man tåler Næste kærlighed eller altruisme. Det at have overskud til at hjælpe andre

127 Selvværd At vide at man har en værdifuld plads her i verden. Og at vide, at man ikke blev skabt på grund af universelle tilfældigheder ikke nødvendigvis skal yde noget for at få anerkendelse og kærlighed. ikke har behov for hele tiden at tilpasse dig. ikke hele tiden skal gøre andre tilpas.

128 Tryghed Kun i trygge rammer og omgivelser kan vi udvikle os og lære nye vaner.

129 Tillid At have troen på, at det vil lykkes at det nok skal gå alt sammen, uden at man har behov for garantier.

130 Vedholdenhed Kompromisløst at blive ved til man når målet. Det handler om disciplin, vilje, motivation og tålmodighed.

131 Robusthed Selvkompleksitet. Kompenserende selvudvikling Tilknytning. At sætte grænser

132 Altruisme At have overskud til at hjælpe andre. Egenskaber vi danskere vil fremme hos vores børn: Tolerance/respekt (87%) Uafhængighed (80%) God opførsel (72%) Tænke på andre (56%) Kristen tro (8%)

133 Selvværd. At vide at man har en værdigfuld plads her i verden. At man ved at man ikke er skabt på grund af universelle tilfældigheder. Tryghed. Vi kan kun udvikle os og lære nye vaner i trygge rammer og omgivelser. Tillid. Troen på at det vil lykkes. At det nok skal gå alt sammen uden, at man har behov for eller kan få garantier Vedholdenhed. Kompromisløst at blive ved til man når målet. Det handler om disciplin, motivation og tålmodighed. Robusthed. Robusthed handler om at kunne tåle mere og at vide hvad man tåler Næste kærlighed eller altruisme. Det at have overskud til at hjælpe andre Hvilke af disse styrker burde du arbejde lidt med?

134 Robusthed (modstandskraft) i arbejdslivet kræver en omstillingsparat ledelse At lederne tilegner sig psykologisk indsigt ledernes evne til at inspirere de ansatte, til at opmuntre alle til at yde deres bedste. At få en medarbejdegruppe til at arbejde mod et fælles mål At medarbejderne også inspireres intellektuelt At lederen tillader medarbejderne at arbejde selvstændigt Og at lederen udviser empati og er støttende frem for kontrollerende