Bacheloruddannelse i robotteknologi Aalborg Universitet

Transkript

1 Bacheloruddannelse i robotteknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i robotteknologi Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i robotteknologi

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i robotteknologi består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Professor i automatisk produktion og robotteknologi, Terje K. Lien, Institutt for produksjons- og kvalitetsteknik, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Terje K. Lien har en kandidatgrad og en ph.d. i Mechanical Engineering fra Norges Tekniske Høgskole. Han er blandt meget andet medlem af Det norske akademi for teknisk videnskab, the Norwegian Federation of Chartered Engineer, Society of Manufacturing Engineers og CIRP The International Academy for Production Engineering. Aftagerrepræsentant Direktør for produktion Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut Anne-Lise Høg Lejre er uddannelet akademiingeniør i kemi ved Danmarks Ingeniørakademi i Derudover har hun en HD-uddannelse fra Copenhagen Business School fra 1995 og en lederuddannelse fra Harvard Business School (General Management Program) fra Hun har været ansat ved Teknologisk Institut siden 1991, hvor hun inden hun blev direktør for produktion i januar 2013, var centerchef for plastteknologi. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. august 2013 modtaget supplerende dokumentation om forskningsmiljøernes publikationer. 13. august 2013 supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution: Ansatte på involverede institutter og forskningsgrupper - 0a f96)/persons.html?filter=vip - Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 3. september

6 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at de studerende ikke kunne nå de opstillede læringsmål for projektet på 1. semester, da de ikke blev introduceret til robotteknologi som fagområde i kurserne. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret læringsmålene for dels projektet på 1. semester og dels kurset Robotprogrammering. Derudover har universitetet indført semester lectures, som vil være fælles vejledning med oplæg. Semester lectures har til formål at give de studerende en grundlæggende viden om robotteknik med udgangspunkt i projekternes problemstillinger. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at mekanik, som ifølge universitetet fylder 30 % af uddannelsen, ikke fremgik tydeligt af uddannelsens studieordning og fagbeskrivelser. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har ændret og dermed tydeliggjort mekanik i læringsmålene i en række kurser i studieordningen. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 4 er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 16. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i robotteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en grundig proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 40 studerende pr. år Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil The graduate of the Bachelor s programme: Knowledge - Has knowledge of and insight into fundamental theories, methods, tools and practical subjects within the fields of Robotics - Has a firm grasp of the mathematical and programming technical foundations of the field - Has knowledge of the interaction between electronic and physical systems, including feedback mechanisms, electromechanical systems, software and manipulators - Has knowledge of sensors and actuators relevant for the field Skills - Can utilize up-to-date scientific methods, tools and techniques to analyse and solve complex problems in the fields of robotics - Can evaluate and compare theoretical and practical problems, as well as describe and select relevant solution strategies - Is able to implement such solution strategies and evaluate their success in a systematic manner - Is able to present problems and solution strategies within the fields of robotics, in writing as well as orally, to specialists as well as non-specialists in the fields, including external parties, users, etc. Competencies - Is able to handle complex situations that arise in research and/or development-related environments, such as university studies and/or engineering workplaces. - Is able to develop and test robotics hardware and software and integrate them into a broader systemsoriented context - Can work independently as well as in collaboration with others, both within and across technical fields, in an efficient and professional manner - Is able to identify his/her own learning needs and structure his/her own learning in various learning environments - Is qualified to be admitted to relevant MSc educations. (Studieordning, s. 2-3). 9

10 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 4). Uddannelsen i robotteknologi består af 180 ECTS-point, fordelt på 6 semestre på hvert 30 ECTS-point. De første fem semestre består af et projekt på 15 ECTS-point og tre kurser på hvert 5 ECTS-point. På 6. semester kan den studerende vælge mellem at skrive et teoretisk eller et praktisk bachelorprojekt (Ansøgning, s. 25). 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet besluttede i 2012 at ansøge om akkreditering af en bacheloruddannelse i robotteknologi. Uddannelsen har til formål at give de studerende viden om udvikling af robotter i såvel industrien som inden for velfærdsområdet. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen og forskere fra de involverede forskningsmiljøer. Udkast til uddannelsens indhold og kompetenceprofil er løbende blevet diskuteret på forskellige ledelsesniveauer på Aalborg Universitet (AAU), inden uddannelsen er blevet endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsesforslaget er blevet forelagt skolens aftagerpanel i maj 2012 og en aftagergruppe i april Derudover har universitetet bedt eksterne interessenter (undervisningskoordinatorer fra tre universiteter og aftagere) besvare spørgsmål om uddannelsens indhold, profil, relevans på arbejdsmarkedet og muligheder for at blive optaget på relevante kandidatuddannelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det bl.a., at uddannelsens dimittender får kendskab til en række fagområder inden for feltet robotteknologi. Universitetet redegør for, at de studerende får kompetencer inden for elektronik og it, mekanik og produktion, computer vision, medialogi og sundhedsteknologi. Det overordnede mål med uddannelsen er, at de studerende opnår forståelse af de problemstillinger, som virksomheder, rådgivende ingeniører, serviceinstitutter og forskningsinstitutioner møder i forbindelse med anvendelse af robotter og automation, samt at de bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. (Ansøgning, s. 2). Dimittenderne vil ifølge universitetet kunne varetage funktioner som udviklings- og serviceingeniører, specialister og projektledere i både private og offentlige virksomheder, hvor et kendskab til robotter og/eller automation udgør en central del af jobbet. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være udviklings-, analyse-, og serviceopgaver. Dimittenderne er desuden kvalificerede til at blive optaget på en række kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har udarbejdet et skema over de beslægtede uddannelser og anført forskelle og ligheder ud fra parametrene mekanik, produktion, sundhedsteknologi, computer vision, datateknik og elektronik. Den nærmest beslægtede uddannelse er Syddansk Universitets bacheloruddannelse i robotteknologi. Af andre beslægtede uddannelser nævner universitetet bl.a. bacheloruddannelser i mekatronik (SDU), software 11

12 (SDU), velfærdsteknologi (SDU), elektroteknologi (DTU), produktion og konstruktion (DTU) og diplomingeniøruddannelser fra AAU inden for elektro-, sundhedsteknologi- og maskinområdet. Blandt AAU s uddannelser er følgende bacheloruddannelser beslægtede med den ansøgte uddannelse: elektronik og it, internetteknologier og computersystemer, maskin og produktion, medialogi samt sundhedsteknologi (Ansøgning, s. 10) Universitetets skema viser, at ingen af de beslægtede uddannelser fokuserer på alle de nævnte parametre. Robotteknologi på SDU har ifølge universitetet et større fokus på datatekniske og elektroniske aspekter af robotteknologi end den ansøgte uddannelse (Ansøgning, s. 10). Universitetet konkluderer på baggrund af sammenligningerne, at den ansøgte uddannelse i robotteknologi giver en profil, som ikke opnås på de andre uddannelser (Ansøgning, s. 9-10). Akkrediteringspanelet er enigt i, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelser, men bemærker dog, at overlappet er større end universitetets skema angiver. For eksempel er der på DTU mulighed for at vælge fag inden for computer vision med et robotteknologisk fokus. Nedenstående tabel viser ledigheden for det teknisk-videnskabelige hovedområde på landsplan 4-19 måneder efter dimission: Bachelor Kandidat % 1 % % 6 % % 4 % (Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af oplysninger fra Det teknisk-videnskabelige hovedområde dækker dog over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder. Derfor henviser universitetet til en opgørelse fra arbejdsløshedskassen IAK, der opgør bruttoledigheden for deres medlemmer: (Ansøgning, s. 12). Universitetet henviser desuden til det fremtidige behov for ingeniører, som bl.a. IDA, FIVU, DI har beskrevet i faglige rapporter. Derudover er antallet af robotter på verdensplan stigende, ligesom antallet af ansatte i robotindustrien har været stigende (Ansøgning, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 3). For uddannelsen i robotteknologi blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af skoleleder, studienævnsformand og otte forskere fra Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Mekanik og Produktion, Institut for Arkitektur og Medieteknologi og 12

13 Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (Ansøgning, s. 18). Arbejdsgruppen har holdt møder ca. hver anden uge (Ansøgning, s. 5). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslaget været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 4). Uddannelsesforslaget var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, at AAU skulle arbejde videre med ansøgningen om en uddannelse i robotteknologi. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 4-5). Der er blevet afholdt et aftagerpanelmøde ved Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi 11. maj Følgende personer deltog på mødet: - Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media - Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S - Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks - Claus Siggaard Andersen, Head of Project, Detica GCS - Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S (Ansøgning, s. 3). På mødet blev uddannelsesforslaget præsenteret, herunder baggrunden og motivationen for den ansøgte uddannelse. Aftagerpanelet var generelt positivt indstillet over for uddannelsen i robotteknologi, hvilket blandt andet skyldtes det voksende marked for robotbaserede løsninger i både industrien og i sundhedssektoren (Bilag 1C). Universitetet har været i kontakt med aftagere fra den private og offentlige sektor, herunder BAE Systems Detica, Region Nordjylland, Migatronic, Bila, Robocluster og Teknologisk Institut. Aftagerne blev bedt om at besvare en række spørgsmål, bl.a. vedr. behovet for dimittender på arbejdsmarkedet med en robotteknologisk profil og beslægtede uddannelser, på baggrund af en fremsendt uddannelsesbeskrivelse og udkast til studieordning (Ansøgning, s. 5; Bilag 1H). Universitetet oplyser, at tilbagemeldingerne i nogle tilfælde er blevet efterfulgt af et telefoninterview (Bilag 1H). Svarene har indgået som input i den interne arbejdsgruppes arbejde og i udarbejdelsen af uddannelsens struktur og indhold (Ansøgning, s. 5). Særligt har input fra aftagerne givet anledning til diskussioner om bredde og dybde på uddannelsen, kursernes rækkefølge og obligatoriske versus valgfrie elementer på uddannelsen. For eksempel forslog aftagerne, at områderne grafteori, planlægning og menneske-maskine-interface med fordel kunne indgå på uddannelsen. Universitetet skriver, at disse områder vil kunne tilbydes som valgfag (Ansøgning, s. 8). Universitetet har desuden været i kontakt med undervisningskoordinatorer fra universiteter, der har uddannelser, som potentielt kunne aftage dimittenderne. SDU, DTU og AU. Universiteterne blev bl.a. bedt om at forholde sig til beslægtede uddannelser og om bachelordimittendernes muligheder for optagelse på kandidatuddannelser på det enkelte universitet. 13

14 Endelig har universitetet afholdt et møde den 25. april 2013 med aftagergruppen for studienævn for elektronik og it, hvor uddannelsen blev præsenteret. På mødet deltog aftagere fra Grundfos, Danfoss, Jyske Bank, Deif A/S og Nokia Simens Networks. Aftagergruppen var positive over for uddannelsens vægtning og bredde, og at automation indgik på uddannelsen (Bilag 1J). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse løbende har været inddraget på relevante niveauer, og at ledelsens informationsgrundlag for at vurdere uddannelsens samfundsmæssige relevans har været tilstrækkeligt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har involveret aftagere i udviklingen af uddannelsen gennem skolens aftagerpanel, aftagergruppen for studienævn for elektronik og it samt kontakt med øvrige interessenter. Akkrediteringspanelet vurderer at de involverede aftagere i tilstrækkelig grad repræsenterer bredden i uddannelsens erhvervssigte. Skolens aftagerpanel er et relativt bredt aftagerpanel, hvor kun enkelte medlemmer har en dybdegående viden inden for robotteknologi. Ligeledes repræsenterer aftagergruppen for studienævn for elektronik og it kun i mindre grad uddannelsens erhvervssigte. Universitetet har dog været i dialog med relevante aftagere, der repræsenterer enten industriel eller velfærdsmæssig brug af robotter. Panelet bemærker kritisk, at der kun er involveret en enkelt aftager som repræsentant for velfærdsområdet (Region Nordjylland). Derudover bemærker panelet positivt, at universitetet har været i dialog med flere danske universiteter, der potentielt kan aftage de studerende på deres kandidatuddannelser. Panelet vurderer, at de involverede aftagere har haft et grundlag for at kunne vurdere uddannelsen og dens relevans på arbejdsmarkedet. Universitetet har i tilstrækkelig grad forholdt sig til interessenternes bidrag og har anvendt disse til udvikling af uddannelsens faglige indhold og profil. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i tilstrækkelig grad har involveret interessenter i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets samlede proces med at udvikle bacheloruddannelsen i robotteknologi blev igangsat i foråret Universitetet har haft en grundig intern udviklingsproces. Processen har været forankret i ledelsen på universitetet, og ledelsen har været inddraget på henholdsvis institut-, skole-, fakultets- og direktionsniveau. Tilrettelæggelsen af uddannelsen bygger på godt kendskab til uddannelser inden for det faglige område samt arbejdsmarkedets behov. Universitetet har forholdt sig til spørgsmålet om toning, beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Derigennem har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. De inddragede interessenter dækker i tilstrækkelig grad uddannelsens erhvervssigte. Interessenterne har enten besvaret spørgsmål per mail på baggrund af information om uddannelsen eller modtaget relevant information om uddannelsen på et møde. Aftagerne på aftagerpanelmødet og aftagergruppemødet har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne, og universitetet har fulgt mailkorrespondance op med telefoninterview. Såvel møder, mailkorrespondance og telefoninterviews er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at forholde sig til forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslaget. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 14

15 Dokumentation Ansøgning, s

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisningen varetages primært af forskningsgrupperne 1. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi - Center for Sanse-Motorisk Interaktion 2. Institut for Mekanik og Produktion Forskningsgruppen Robotics and Automation 3. Institut for Arkitektur og Medieteknologi forskningsgrupperne: Visual Analysis of People Laboratory og Medie Teknologi 4. Institut for Elektroniske Systemer Sektionen Automation & Control (Ansøgning, s. 16). Universitetet har udarbejdet en oversigt over, hvilke forskningsmiljøer der er ansvarlig for de enkelte projekter og kurser. Nedenfor vises oversigten for uddannelsens 3. og 4. semester: (Ansøgning, s. 17). Derudover har universitetet redegjort for, hvilke VIP fra forskningsgrupperne som skal varetage hovedparten af undervisningen på uddannelsen (Ansøgning, s. 12): Center for Sanse- Lektor, ph.d. Lotte N. S. Andreasen Struijk Motorisk Interaktion Lektor, ph.d. Mark de Zee Forskningsgruppen Robotics and Automation Lektor, ph.d. Shaoping Professor, ph.d. Ole Madsen Bai Visual Analysis of People Laboratory og Medie Teknologi Lektor, ph.d. Morten Kristiansen Professor, ph.d. Thomas Moeslund Lektor, ph.d. Matthias Rehm Sektionen Automation & Control Professor, ph.d. Thomas Bak Lektor, ph.d. Kirsten M. Nielsen Lektor, ph.d. Henrik Schiøler Lektor, ph.d. Anders la Cour-Harbo 16

17 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at uddannelsens forskningsområder ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 18). Uddannelsens tilrettelæggere Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skolen og studienævnet rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op over for institutlederen. Bacheloruddannelsen i robotteknologi skal udbydes under Studienævn for Elektronik og IT ved School of ICT på Aalborg Universitet. Der er nedsat en koordinatorgruppe for uddannelsen, som vil få ansvaret for den daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejdet. Koordinatorgruppen består af: - Professor, ph.d., Thomas Bak, Institut for Elektroniske Systemer - Professor, Ole Madsen, Institut for Mekanik og Produktion - Professor, ph.d., Thomas Moeslund, Institut for Arkitektur og Medieteknologi - Lektor, ph.d., Lotte N. S. Andreasen Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Det fremgår af vedlagte CV er, at skoleleder og studienævnsformand forsker inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde, og at medlemmerne af koordinatorgruppen er aktive forskere i fagområder, som er relevante for uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet beskriver, at de studerende i overvejende grad vil blive undervist af aktive forskere. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af DVIP. Universitetet forsikrer desuden om, at det altid vil være en VIP, som har ansvaret for projektvejledningen, semesterets indhold, gennemførelse og evaluering(ansøgning, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen for forskningsmiljøerne bag uddannelsen: 17

18 Akkrediteringspanelet konstaterer, at forskningsproduktionen i 2009 og 2010 har været meget lav eller ikke eksisterende for flere af forskningsgrupperne. Som begrundelse oplyser universitetet, at forskningsgrupperne Mobility and Tracking Technologies under Institut for Arkitektur og Medieteknologi samt Robotics and Automation under Institut for Mekanik og Produktion først blev dannet i 2010 (Supplerende dokumentation, 13. august 2013). Antal personer er opgjort som antallet af unikke forfattere i den femårige periode og inkluderer også medforfattere uden for universitetet og ph.d.-studerende. Derfor er det angivne antal personer væsentligt større end antallet af forskere, som indgår i forskningsgruppen. Universitetet oplyser, at det aktuelle antal VIP er, som er ansat i de forskellige forskningsgrupper er: - Automation and Control: 41 - Center for Sanse-Motorisk Interaktion: 78 - Mobility and Tracking Technologies: 17 - Robotics and Automation: 12 - Visual Analysis of People Laboratory: 7 (Høringssvar, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker, at ovenstående forhold gør det vanskeligt at vurdere kvaliteten og mængden af forskningsmiljøernes forskningsproduktion på baggrund af ovenstående tabel. 18

19 Akkrediteringspanelet har derfor ud over ovenstående opgørelse af forskningsmiljøernes publikationsniveau forholdt sig til tilrettelæggernes og undervisernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 2A. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A CV er for koordinatorer Supplerende dokumentation modtaget 13. august vedr. forskningsmiljøets kvalitet Supplerende dokumentation indhentet af akkrediteringsinstitutionen: forskernes cv er på vbn.dk Høringssvar 19

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi), og den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robotics). Uddannelsen er tværfaglig, da den integrerer fagområderne elektronik, it, mekanik og produktion, medieteknologi og computer vision samt sundhedsteknologi (Ansøgning, s. 22). De studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for disse områder i et robotteknologisk perspektiv. Nedenstående oversigt viser vægtningen af fagområder på uddannelsen: (Ansøgning, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor vises et uddrag af det skema, som universitetet har udarbejdet til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og bacheloruddannelsen i robotteknologi. (Ansøgning, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 20

21 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Der er fastsat følgende områdespecifikke adgangskrav til teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser: - Matematik A - Engelsk B Universitetet ønsker at fastsætte følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen: - Fysik B Da universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på engelsk, stilles der ikke krav om dansk på A-niveau. Universitetet argumenterer for, at fysik B er en forudsætning for at begynde på uddannelsen, da der tages afsæt i dette niveau på de første to semestre. Derudover har de studerende behov for matematik A for at kunne følge undervisningen i de matematiske grundfag på uddannelsen (Ansøgning, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen har på 1. semester til formål at give de studerende en overordnet systemforståelse, hvorefter de følgende semestre vil beskæftige sig med delsystemer: manipulatorer (2. semester), aktuatorer (3. semester), sensorer (4. semester) og robotintegration (5. semester). På 6. semester fokuserer de studerende enten på robotter i applikationssammenhæng, typisk i industrien eller sundhedssektoren, eller teorier og metoder i forbindelse med robotik og automation (Ansøgning, s. 25). Progressionen på uddannelsen kommer bl.a. til udtryk ved, at de studerende gør brug af kompetencer tilegnet i de matematiske grundfag (lineær algebra og calculus) i kurserne modellering og simulering (2. semester), robotdynamik og robotreguleringssystemer (3. semester) samt robotsansning (4. semester) (Ansøgning, s. 26). Derudover giver kurset robotprogrammering ifølge universitetet grundlaget for implementering af software på simple robotter på 1. semester, og kompetencerne er nødvendige i kurset struktureret systemudvikling på 2. semester. Endelig udbygges softwaredelen på 5. semester i kurset software og automations frameworks (Ansøgning, s. 26). Universitetet redegør for, at kurserne og projekterne på hvert semester er tæt koblede. Kurserne vil typisk give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode og teori inden for et afgrænset område, mens projektmodulerne vil sætte dette i en tværfaglig problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer anvendes på en måde svarende til anvendelsen i industrien (Ansøgning, s. 25). 22

23 Akkrediteringspanelet har i vurderingen lagt vægt på, at der er et robotteknologisk fokus allerede fra 1. semester, så de studerende i projektet på 1. semester har forudsætningerne for at formulere en teknisk problemstilling i relation til mobile robotter og kan løse problemstillingen ved hjælp af teorier og metoder relateret til robotsystemer (Høringssvar, Revideret studieordning). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er progression på uddannelsen fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har opstillet en matrix over, hvordan de enkelte fagelementer understøtter uddannelsens kompetencemål (Bilag 4A). Akkrediteringspanelet har anvendt dette skema som udgangspunkt for en nærmere analyse af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som eksempel kan nævnes et af kompetenceprofilens mål for viden: Has knowledge of sensors and actuators relevant for the field [robotics], der understøttes af følgende læringsmål: - Must be able to understand how a particular robotic system, for example the semester project of the student, interacts with the surroundings. (Manipulating the surroundings, projekt 3. semester) - Must have knowledge of sensing possibilities: push buttons, potentiometers, photo resistors and force sensitive resistors (Actuators, drivers and electronic modules, 3. Semester) - Must have knowledge of limited number of actuators e.g. DC-motors,vstep-motors, linear actuators (Actuators, drivers and electronic modules, 3. Semester) - Must have knowledge about human sensors related to, touch, force, vibrations and vision (Robotic sensing, 4. Semester) - Must have knowledge about the electromagnetic spectrum, visual light and how such signals can be captured (Robotic sensing, 4. Semester) (Studieordning) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Undervisningen består af kursus- og projektmoduler, som begge afsluttes med eksamination. Kurser udprøves med en mundtlig eller en skriftlig prøve og projekter med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapporten. Prøveformen fastsættes ifølge universitetet ud fra en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til modulets kompetencemål. En skriftlig prøve udprøver for eksempel kompetencer i problembehandling og symbol- og formalisme kompetencen. En mundtlig prøve udprøver derimod særligt kompetencer i at ræsonnere og formidle mundtligt (Ansøgning, s. 23). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke er specificeret i studieordningen, hvilken prøveform der anvendes på det enkelte kursus. Det vil sige, at det ikke er tydeligt, hvilken prøveform universitetet opfatter som den mest hensigtsmæssige, og hvordan læringsmålene konkret udprøves. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at såvel mundtlig som skriftlig udprøvning kan fungere for uddannelsens kurser. Derfor vurderer panelet, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at prøveformerne vil udprøve centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". Derudover tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb. På det teknisk-naturvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (Ansøgning, s. 30). 23

24 Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer, semestergruppemøder og semesterevalueringer, jf. kriterium 5. Der afholdes semestergruppemøder tre gange i løbet af semesteret, og de enkelte studieaktiviteter diskuteres. Referaterne sendes til studienævnet, jf. studienævnets kvalitetssikringsprocedure (Bilag 5A). Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens studielederen i samarbejde med studienævnet følger op på evalueringen, eventuelt i samarbejde med institutlederen (Ansøgning, s. 38). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen vil blive evalueret, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen er fysisk placeret i centrum af Aalborg og Aalborg Øst. Universitetet forventer, at optage studerende per år og oplyser, at der vil være plads til de studerende i de eksisterende lokaler. Uddannelsen vil råde over en række forelæsningslokaler, og hver projektgruppe vil blive tildelt et grupperum. Derudover har universitetet udarbejdet en udtømmende liste over institutternes og forskningsgruppernes laboratoriefaciliteter samt relevant robotteknologisk udstyr (Ansøgning, s. 32). Aalborg Universitetet gennemfører desuden løbende studiemiljøundersøgelser. Resultaterne kan nedbrydes på universitets-, campus- og fakultetsniveau (Ansøgning, s. 33). Akkrediteringspanelet noterer, at resultaterne ikke kan udskilles på uddannelsesniveau, hvilket gør det vanskeligere at benytte undersøgelsen til sikring af de fysiske rammer for den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre uddannelsens fysiske rammer, og at udstyret vil være tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Studieophold i udlandet Universitetet redegør for, at det er muligt at tilbringe ét semester på et universitet i udlandet efter forhåndsgodkendelse i studienævnet (Ansøgning, s. 33). Studieordningen indeholder desuden regler om merit for beståede aktiviteter på andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner (Studieordning, pkt. 5.2). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4A: Oversigt over de enkelte modulers understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil Bilag 5A: Semestrenes styring Studieordning Høringssvar 24

25 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen De enkelte semestre planlægges, styres og evalueres af en semestergruppe, der består af en semesterkoordinator (en underviser på semesteret), de øvrige undervisere på semesteret (kursusholdere og projektvejledere), semestersekretæren og studenterrepræsentanter. Der er faste procedurer for afholdelse af møder i semestergrupperne og på opfølgning i studienævnene. Semestergruppen afholder mindst tre møder per semester og tjener som et forum, hvor studieaktiviteterne diskuteres og eventuelt justeres. Semesteret evalueres enten på det sidste semestergruppemøde eller på et særskilt møde efter afslutningen af semestrets reeksamener. Alle undervisere og studerende inviteres til evalueringsmødet. Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til en semesterevalueringsrapport på baggrund af evalueringsmødet, referater fra semestergruppemøderne og eventuelle skriftlige kommentarer fra underviserne. Udkastet sendes til kommentering i semestergruppen, før det går til studienævnet. I tillæg til semesterevalueringen gennemføres evalueringer af de enkelte fagelementer efter hvert semester. Studielederen er ansvarlig for gennemførsel af evalueringerne, og følger op på resultaterne i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Endelig gennemføres der hvert år en uddannelsesevaluering, hvor alle studerende, der forventes at dimittere fra en bachelor- eller kandidatuddannelse, modtager et spørgeskema om det uddannelsesforløb, de har været igennem (Ansøgning, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5A Semestrenes styring 25

26 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 26

27 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgning, s. 35). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. 27

28 Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen. Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Ansøgning, s. 35). Monitorering af studieordninger sker som minimum hvert 5. år og ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning, s. 35). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte fakulteter (se også links nederst i dette bilag under Dokumentation). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 28