Forberedelsespakke. Styr på diabetes 2

Transkript

1 Styr på diabetes 2 Et kvalitetsprojekt der afprøver gennembrudsmetoden til at implementere Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt i et antal almen praksis Forberedelsespakke November 2006

2 Kvalitetsprojektet Styr på diabetes 2 Denne forberedelsespakke er udgivet af: Videnscenter Gennembrud, Kvalitetsafdelingen Århus Amt Lyseng Alle Højbjerg december 2006 nedlægges Århus Amt og opgaven og personalet overflyttes til Region Midtjylland Fra 11. december 2006: Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Alle Århus Nord Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland November 2006

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 3 1. Introduktion til Forberedelsespakken 5 Forberedende møde et tilbud 5 Tidsplan for forberedelsesperioden 6 Tjekliste for teamet i forberedelsesperioden 7 2. Forberedende arbejdsopgaver og øvelser 8 Øvelse 1: Interview med patienter, pårørende og/eller samarbejdspartnere 9 Interviewguide til interview med type 2 diabetes patient og evt. pårørende 10 Øvelse 2: Afprøvning af patientforløb Walk-through 13 Øvelse 3: Overblik over nuværende indsats og resultater i behandling af patienter med type 2 diabetes 15 Øvelse 4: Formulering af lokal målsætning, resultatmål og procesmål 16 Udarbejdelse af processkitser Rammebeskrivelse for gennembrudsprojektet Styr på diabetes2 23 Baggrund for projektet 23 Projektets formål og målsætninger Gennembrudsmetoden Det tværfaglige team 26 Særligt for deltagere fra større almen praksis 27 Samarbejdspartnere 28 Rollefordelingen i projektet - i punktform 29 Læringsseminarerne 31 Gennembrudsforum 32 Projektets hjemmeside og nyhedsbreve 32 Telefonkonferencer 32 Kontaktoplysninger 33 3

4 4

5 1. Introduktion til Forberedelsespakken Projektsekretariatet i Videnscenter Gennembrud har udarbejdet nærværende Forberedelsespakke til alle teamdeltagere i projektet. Når der videre i teksten står vi henviser det derfor til personerne i projektsekretariatet, mens I og jer henviser til deltagerne, dvs. de lokale team (læger, sygeplejersker, sekretærer m.fl.) fra de deltagende almen praksis. Forberedelsespakken indeholder vigtig og nyttig information til deltagerne i projektet og anvendes som forberedelse til projektstart den 11. januar 2007, hvor det 1. Læringsseminar afholdes. Forberedelsesperioden løber således fra I modtager denne Forberedelsespakke til den 11. januar 2007 (jf. tidsplan side 5). De forberedende øvelser og arbejdsopgaver udgør kernen i Forberedelsespakken. Den er baseret på erfaring fra andre gennembrudsprojekter og udviklingsforløb. Vi anbefaler og opfordrer jer til at arbejde med dem indtil 1. læringsseminar. Vi har bestræbt os på beskrive arbejdsopgaverne og øvelserne så forståeligt og fyldestgørende at I umiddelbart kan gå i gang med dem. Men vi er selvfølgelig til rådighed på telefon og mail, hvis I har spørgsmål. Vi hjælper jer også gerne med at komme i gang ved at deltage i et forberedende møde hos jer. Rammebeskrivelsen giver et overblik over projektets baggrund, formål, mål, metode, organisering og kommunikationsformer. Det er en beskrivelse af projektet, som uddyber og opdaterer den informationsfolder I tidligere har fået udsendt. Forberedende møde et tilbud Projektsekretariatet tilbyder at afholde et forberedende møde med de team, der ønsker det. Mødet afholdes hos jer og varer ca. 1 time. Der vil være mulighed for at kolleger i jeres almen praksis også kan deltage i mødet. Mødet tager udgangspunkt i forberedelsespakken og det forventes, at I har gennemlæst materialet forud for et eventuelt møde. Mødets primære formål er at afklare, hvordan I som deltagere bedst forbereder jer til det 1. læringsseminar den 11. januar

6 Tidsplan for forberedelsesperioden Skematisk kan forløbet frem til første læringsseminar illustreres således: November 2006: Alle team får tilsendt Forberedelsespakken. 30. november-22. december 2006: Sekretariatet afholder forberedende møder med de deltagende team, der anmoder om dette November januar 2007 : De deltagende team arbejder med at forberede sig til projektet og til det 1. Læringsseminar 11. januar 2007: Alle team deltager på det 1. Læringsseminar I løbet af forberedelsesperioden vil projektsekretariatet stå til rådighed med bistand og hjælp til forberedelsesarbejdet. Kontakten foregår primært via telefon og . I er altid velkomne til at kontakte os ved eventuelle spørgsmål. Vi vil anbefale at den udvalgte kontaktperson for teamet melder tilbage til projektsekretariatet minimum én gang omkring forberedelserne til projektstart. Vi har udarbejdet en tjekliste som en hjælp til at strukturere og skabe et overblik over de opgaver, vi opfordrer jer at arbejde med i forberedelsestiden inden det første læringsseminar den 11. januar (se næste side). 6

7 Tjekliste for teamet i forberedelsesperioden Sæt kryds Gennemlæse Forberedelsespakken Læse Standard for patientforløb for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt (link til teksten kan findes på hjemmesiden: ) Oplyse projektsekretariatet hvem der deltager i første læringsseminar. Link til elektronisk blanket på under læringsseminar Møde i teamet/almen praksis for at drøfte deltagelse, afstemme forventninger, aftale roller, tidsforbrug mm og afklare det forberedende arbejde. (I kan invitere projektsekretariatet til forberedende møde) Udvælge patient med type 2 diabetes til at indgå i teamet Gennemføre interview med patient, pårørende og evt. samarbejdspartner (Se øvelse 1) Afprøve patientforløb i egen almen praksis (se øvelse 2) Indsamle og fortolke data vedr. patienter med type 2 diabetes (se øvelse 3) Formulere lokal målsætning og lokale resultatmål og procesmål (se øvelse 4) Lave jeres processkitse til første læringsseminar med henblik på at præsentere jeres team for de andre deltagere! (Se side 21) (I kan rekvirere skabelon i Power Point format hos projektsekretariatet) 7

8 2. Forberedende arbejdsopgaver og øvelser Fokus i projektarbejdet skal være på områder, hvor der eksisterer et stort udviklingspotentiale, og hvor projektet kan gøre en forskel. Som en forberedelse til deltagelse i projektet er det af afgørende betydning, at I som team har kendskab til jeres nuværende håndtering af diabetes, samt de udviklingspotentialer, der kan konstateres på dette område. Øvelse 1 og 2 vil bibringe teamet kvalitative data, der skal bruges som grundlag for forbedringsarbejdet i projektperioden, mens øvelse 3 omhandler indsamling af kvantitative data. Den sidste øvelse retter sig mod formuleringen af de lokale mål, der skal danne grundlaget for det kommende kvalitetsudviklingsarbejde. De første tre øvelser bidrager alle med viden og idéer til denne målformulering. Erfaringerne fra andre gennembrudsprojekter viser, at øvelserne umiddelbart kan forekomme arbejdskrævende og virke lidt uoverskuelige, men at deltagerne efterfølgende oplever arbejdet med øvelserne som en god investering, der giver et rigtigt godt grundlag for det videre arbejde. I må i jeres team vælge det ambitionsniveau for forberedelsen, som I kan overkomme. Hvis en eller flere af øvelserne/arbejdsopgaverne ikke umiddelbart giver mening for jer er I velkommen til at kontakte projektsekretariatet og tale med os om jeres forbehold eller tvivl. Enten på et forberedende møde eller i telefonen. 8

9 Øvelse 1: Interview med patienter, pårørende og/eller samarbejdspartnere Vi har i gennembrudsprojekterne rigtig gode erfaringer med at de deltagende teams indsamler nogle kvalitative data om deres indsats inden de formulerer deres lokale mål. Det er ofte vældigt inspirerende at interviewe relevante personer, der har en viden om det I gør og som kan tilbyde et andet perspektiv på indsatsen end jer selv. De mest relevante interviewpersoner er patienter med type 2 diabetes. Ofte vil der være udbytterigt, hvis en nær pårørende (fx ægtefællen, en voksen datter eller en nær ven) til patienten medvirker i interviewet, da patienten så kan få hjælp og støtte til at huske og få fortalt det det der er vigtigt. Det kan også være inspirerende at interviewe en eller flere af dem I arbejder sammen med om diabetespatientforløbene. Det kan fx være en læge, sygeplejerske og/eller lægesekretær på et sygehusambulatorium, diætist, fodterapeut, øjenlæge, en ansat på et laboratorium eller den relevante praksiskonsulent. Hvis I kun skal tale med en person ad gangen kan I vælge at gennemføre interviewet i telefonen. Ellers finder I et uforstyrret sted og tidspunkt hvor I kan mødes. Det er en god idé at aftale interviewet på forhånd, så interviewpersonen får lejlighed til at forberede sig lidt, og så man har mulighed for at melde fra, hvis man efter nærmere overvejelse alligevel ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt er at interviewpersonen giver informeret samtykke og således på forhånd ved hvad interviewet handler om og hvad oplysningerne bliver brugt til - og deltager helt frivilligt. Et interview kan tage udgangspunkt i interviewpersonens generelle oplevelse af at være diabetespatient eller pårørende. Vi anbefaler dog, at intervieweren spørger ind til hvordan interviewpersonen oplever lægens og klinikpersonalets indsats omkring diabetes. På denne måde kan der gennem interviewene opnås idéer til konkrete forbedringsområder. Ligeledes kan interview med udvalgte samarbejdspartnere give et billede af, hvordan andre oplever og vurderer jeres håndtering af patienter med type 2 diabetes. Vi anbefaler at I afsætter 20 min. til hvert interview. Interviewet med patienter og evt. pårørende kan gennemføres af en fra teamet; lægen, sygeplejersken og/eller sekretæren eller eventuelt en patient, som har sagt ja til at deltage i kvalitetsprojektet. Den sidste mulighed er der gode erfaringer med i England. Se forslag til interviewguide og konkrete spørgsmål på næste side. 9

10 Interviewguide til interview med type 2 diabetes patient og evt. pårørende Forslag til rammesætning af interviewet Interviewpersonen skal give informeret samtykke til at deltage. Tilbuddet om at blive interviewet indledes med en forklaring om, at I deltager i et kvalitetsprojekt, hvor I ønsker at sætte fokus på indsatsen overfor type 2 diabetes og at formålet med interviewet er at indsamle oplysninger om hvordan indsatsen opleves af patienten og pårørende. Her er eksempler på sætninger der kan bidrage til at sætte en ramme for interviewet: Vi vil gerne høre både dine/jeres beskrivelser og vurderinger (ros og kritik). Det er helt frivilligt om du/i vil deltage i dette interview. De indsamlede oplysninger skal give os idéer til hvad vi kan arbejde med i kvalitetsprojektet. Det, der kommer frem i interviewet vil blive anonymiseret i det videre arbejde og vil ikke blive registreret i patientjournalen. Du vil ikke få en tilbagemelding eller et referat. Har du noget du vil spørge om for at kunne tage stilling til om du vil deltage i interviewet? Husk at takke interviewpersonen for sit bidrag som afrunding på interviewet. Forslag til interviewspørgsmål 1) Kan du huske hvornår du fik at vide at du har type 2 diabetes? 2) Prøv at fortælle hvad du husker fra den gang du fik konstateret type 2 diabetes. 3) Prøv at beskrive hvordan du har oplevet det, når du er til regelmæssig kontrol for din diabetes. (tag udgangspunkt i sidste gang) 4) Prøv at sammenfatte de indtryk du har fået os (denne almen praksis) som patient med type 2 diabetes: 5) Hvad er vigtigst for dig, når det handler om den hjælp du får i sundhedsvæsenet vedrørende din diabetes og eventuelle andre relaterede sygdomme? Mange interviewpersoner vil på baggrund af disse spørgsmål kunne fortælle om nogle oplevelser, som er vigtige data for almen praksis. Interviewerens rolle er således at spørge ind til det der fortælles. Hvis patienter har brug mere hjælp til at komme i tanke om og beskrive sine oplevelser eller har brug for at blive mere faktuelt beskrivende - kan I benytte nogle af eksemplerne på opfølgende spørgsmål på næste side. Det samme gælder hvis I har valgt et særligt fokus i jeres diabetesindsats, hvor I gerne vil have patienten til at give sit perspektiv på netop den del af jeres indsats, fx den første samtale med nyopdagede type 2 diabetikere. 10

11 Eksempler på uddybende interviewspørgsmål Ad 2: Om den gang du fik konstateret type 2 diabetes. a) Kan du huske noget om hvad lægen fortalte dig? b) Kan du huske noget om hvordan du reagerede på beskeden om at du har type 2 diabetes? c) Kan du huske noget om hvad lægen spurgte dig om? d) Kan du huske noget om hvad lægen undersøgte? (fx fødder, øjne, blodtryk mm) e) Kan du huske om I aftalte noget om det videre forløb? f) Kan du huske noget om hvad du tænkte/sagde/følte efter besøget hos lægen? Ad 3: Om dine oplevelser i forbindelse med regelmæssig kontrol af din diabetes. a) Kan du huske hvornår og hvordan mødetidspunktet blevet bestemt? b) Kan du huske hvordan du forberedte dig? (fx: hvad gjorde du dig af tanker om besøget) c) Kan du huske og beskrive hvad der skete da du mødte frem i lægehuset/klinikken? d) Hvem talte du med? hvem gjorde hvad? e) Kan du huske om/hvilken information du fik? f) Kan du huske om du stillede nogle spørgsmål? (og om du fik dem besvaret?) g) Hvilken hjælp fik du til at styre din diabetes? (støtte til egenomsorg) Ad 4 Det samlede indtryk af denne almen praksis som patient med type 2 diabetes: a) Hvad synes du fungerer godt (i vores arbejde med type 2 diabetes)? b) Hvad har du undret dig over (i vores arbejde med type 2 diabetes)? c) Hvad synes du vi med fordel kunne gøre anderledes (i vores arbejde med type 2 diabetes)? d) Du er som patient med type 2 diabetes både i kontakt med din læge, sekretæren og sygeplejersken i vores lægehus. Hvad tænker du om måden vi har tilrettelagt vores hjælp til dig? e) Hvad har du ellers oplevet som patient med diabetes, som du synes vi med fordel kan være opmærksomme på? (bed dem tænke tilbage på deres sygdomsforløb; undersøgelser, behandling, undervisning, dagligdag, sammenhæng mellem informationer under indlæggelse / ambulatorier og fra egen læge osv.) 11

12 Notatark og sammenfatningsskema vedr. interview Hvilke konkrete oplevelser fortalte patienten /den pårørende om? (noter gerne direkte citater) Hvad fungerer ifølge interviewpersonen/-erne godt? (noter gerne direkte citater) Hvilke forbedringsområder peger interviewpersonen/-erne på? (noter gerne direkte citater) 12

13 Øvelse 2: Afprøvning af patientforløb Walk-through At afprøve et patientforløb har til formål at fagpersoner oplever arbejdsgangene med patientens (eller de pårørendes) briller på. De team, der i andre gennembrudsprojekter har gennemført Walk-through øvelsen, konkluderer alle, at øvelsen havde givet særdeles positive resultater og samtidig skabt en unik læringssituation. Sådan planlægges og gennemføres øvelsen Først foretages en afklaring af hvilken del af patientforløbet, I ønsker afprøvet i praksis (1. samtale i forbindelse med diagnosticering, samtaler om livsstil, rutinekontroller, opfølgning efter indlæggelse eller andre områder afhængig af jeres fokusområde). Herefter udvælges én person, der påtager sig rollen som patient. Personen lever sig ind i rollen som patient og gennemgår de samme procedurer som alle andre patienter. Øvelsen kan med fordel udføres sammen med en kollega, der påtager sig rollen som pårørende. De øvrige medvirkende i øvelsen påtager sig ingen roller, men udfører i stedet de normale funktioner og aktiviteter (deltagere fra enkeltmands praksis kan eventuelt indgå aftale med andre enkeltmandspraksis om at bytte patient ). Forberedelse og tips til afprøvningen af patientforløb i praksis: 1) Informér eventuelt andre læger og alt klinikpersonale om, at I vil lave denne øvelse Bed dem om at gøre som de plejer. Husk også at informere andre relevante aktører, der vil blive en del af øvelsen og bed dem om at agere som de plejer. 2) Beslut hvor øvelsen rent fysisk skal foregå Vil patienterne (f.eks. i venteværelset) blive involveret i øvelsen, anbefales det, at de informeres om øvelsen for at forhindre misforståelser, afbrydelser af øvelsen mv. 3) Forsøg at gøre øvelsen så realistisk som muligt Ring i telefontiden, start besøget nede på gaden, spørg sekretæren, vent i venteværelset, udfyld eventuelle papirer osv. 4) Se på jeres almen praksis med patientens briller på Hvordan ser de forløbet? Hvad tænker de? Hvilke følelser vækker mødet i dem? 5) Når øvelsen er afsluttet reflekterer deltagerne sammen over hvad der skete. Sørg for at gennemgå hele forløbet fra start til slut. Lav en liste over hvilke ændringer, der vil kunne forbedre patientoplevelsen og forbedre strukturen og/eller arbejdsrutiner. Skriv alles ideer ned. Skriv også deltagernes følelser/oplevelser ned. 13

14 6) Afslut med at udfylde nedenstående skema Fokusområdet i øvelsen: Var der områder/arbejdsrutiner hvor du/i blev opmærksomme på muligheder for forbedring? Hvilke tiltag kunne skabe forbedring på dette område? Hvilke områder fungerede godt? Hvad er det vigtigt at blive ved med at gøre? 14

15 Øvelse 3: Overblik over nuværende indsats og resultater i behandling af patienter med type 2 diabetes Det er i arbejdet med kvalitetsudvikling vigtigt at kende udgangspunktet for at kunne formulere mål for indsatsen, Erfaringen fra tilsvarende projekter i USA og England er, at det at skabe sig et overblik over egen patientgruppe og hidtidige indsats og resultater kan bidrage til at forbedre indsatsen. I projektet Styr på Diabetes-2 udvælger projektsekretariatet i samråd med styregruppe, eksperter og deltagere nogle statistiske nøgletal med henblik på at kunne følge udviklingen i hele projektperioden. Planen er pt., at der i projektperioden måles på: Antal patienter med type 2 diabetes i den enkelte almen praksis Andel patienter med nyopdaget type 2 diabetes, der er.. henvist til sygehusets diabetescenter/-ambulatorium inden 3 måneder efter diagnosticeringen eller udredt, informeret, undervist, vejledt og i behandling i egen praksis i overensstemmelse med forløbsstandardens beskrivelse. Andel patienter med type 2 diabetes, der inden for det sidste halve år har fået undersøgt deres HbA1c-værdi blodtryk kolesterolindhold i blodet Andel patienter med type 2 diabetes, der har individuelle behandlingsmål, som er fastlagt i en dialog mellem patienten og egen læge/sundhedspersonale hos egen læge opnår en reduktion i HbA1c-værdi i projektperioden har en HbA1c-værdi < 8 og <7 (to nøgletal) Sådanne målinger/nøgletal afhænger af, at vi og/eller I skaffer de relevante data. Projektsekretariatet arbejder på at afklare hvilke data I selv har let adgang til og hvilke I kan få stillet til rådighed som udtræk fra databaser. Så snart vi har denne afklaring får I besked om det. Jeres opgave er at skabe jer det bedst opnåelige overblik over type 2 diabetes (patienter, indsats, resultater) i jeres egen almen praksis inden første læringsseminar. En konklusion på jeres arbejde med øvelse 3 kan være at svare på følgende spørgsmål: a) Hvor mange af vores patienter med type 2 diabetes har styr på deres diabetes? b) Hvilke behandlingsresultater har vi opnået ind til nu? c) Hvilke indsatsområder har vi allerede meget styr på? d) Hvor ser det ud til at vi i vores almen praksis især har nogle forbedringsmuligheder? 15

16 Øvelse 4: Formulering af lokal målsætning, resultatmål og procesmål Et vigtigt formål med projekt Styr på diabetes-2 er at afprøve gennembrudsmetoden som en metode til at arbejde systematisk med kvalitet i almen praksis. En vigtig del af det at afprøve gennembrudsmetoden er at prøve at gøre sig klart hvad man vil opnå inden man går i gang. På første læringsseminar vil I få udleveret Forandringskataloget og I vil blive bedt om at vælge og planlægge de første konkrete forandringstiltag I arbejder med i aktivitetsperioden. For at kunne være målrettede når I beslutter hvad I vil tage hjem og gøre, er det vigtig at I allerede i forberedelsesperioden formulerer jeres lokale målsætning, lokale resultatmål og procesmål (jf. eksempler side 18). Ved at gennemføre øvelse 1-3 får I en vigtig viden om type 2 diabetes i jeres praksis. Med udgangspunkt i de udviklingsområder I har fundet og Standarder for patientforløb for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt, kan I nu formulere: Lokale målsætninger, der på et overordnet plan sammenfatter, hvad I ønsker at opnå gennem deltagelse i kvalitetsprojektet og relaterer sig til projektets overordnede målsætninger. Lokale resultatmål, der skal være patientrelaterede. De beskriver de resultater I ønsker at opnå for jeres patienter og skal relatere sig til jeres lokale målsætning. De lokale resultatmål er klart formulerede, numeriske og målbare og beskriver det forventede resultat. Målene sættes så højt, at de virker motiverende, inspirerer til nytænkning, men naturligvis på samme tid være realistiske. Resultatmålene ændrer sig ikke i projektperioden. Lokale procesmål, der beskriver, hvordan I vil opnå de ønskede resultater, beskrevet i de lokale resultatmål. Procesmålene kan være patientrelaterede eller relateret til arbejdsgange og procedurer i jeres almen praksis. Procesmålene nås gennem afprøvning af forandringstiltag, som I iværksætter på baggrund af Forandringskataloget. I kan ændre procesmålene i løbet af projektperioden. Projektsekretariatet yder gerne vejledning til formulering af målsætninger og mål inden 1. Læringsseminar. Vi anbefaler derfor at sende jeres udkast til os i projektsekretariatet i løbet af forberedelsesperioden. 16

17 Skema til præsentation af målsætning og mål: LOKAL MÅLSÆTNING Resultatmål 1: MÅL Procesmål 1A: Procesmål 1B: Procesmål 1C: Resultatmål 2: Procesmål 2A: Procesmål 2B: Procesmål 2C: Resultat mål 3: Procesmål 3A: Procesmål 3B: Procesmål 3C: Resultat mål 4: Procesmål 4A: Procesmål 4B: Procesmål 4C: 17

18 Guide til formulering af lokale målsætninger og mål Udgangspunktet for kvalitetsforbedringsarbejdet er spørgsmålet: Hvad ønsker vi at opnå? I gennembrudsprojekter besvares dette spørgsmål ved fastsættelse af mål på såvel overordnet som lokalt niveau. De overordnede målsætninger, der er fastsat for projektet, operationaliseres lokalt i konkrete og målbare mål. De overordnede målsætninger for Styr på Diabetes-2 er: At mennesker med type 2 diabetes får tilbudt undersøgelse, behandling, rådgivning og kontrol, der svarer til standarden At behandlingsresultaterne målt på anerkendte kvalitetsindikatorer for diabetesbehandling forbedres markant. Samtidig er det en del at formålet med Styr på diabetes-2 at afprøve om/hvordan gennembrudsmetoden kan anvendes i almen praksis som en hjælp til at strukturere arbejdet med og for kroniske patienter. I det lys er arbejdet med type 2 diabetes en case, som gerne skal være overførbar til andre kroniske lidelser. I øvelse 3 (se side 15) er det oplyst hvad det i projektet er planen at måle på. Disse nøgletal et kan omformuleres til (mulige) resultatmål og procesmål. I nedenstående tabel vises eksempler på forskellige typer af målsætninger og mål. Eksemplerne har til formål at vise, hvordan målene rent sprogligt kan formuleres. Eksempler på mulige formuleringer af målsætninger Lokale målsætninger Vores praksis vil i projektperioden fra 11. januar 2007 til 31. august 2007 arbejde med at forbedre praksis omkring patienter med type 2 diabetes, så de får tilbudt undersøgelse, behandling, rådgivning og kontrol, der svarer til standarden. Vi vil specielt have fokus på screening af patienter i højrisikogruppen, nedbringelse af værdierne for HbA1c samt forbedre patienternes tilfredshed med livsstilssamtaler. Lægerne Larsen og Pedersen vil i projektperioden arbejde med at forbedre praksis omkring patienter med type 2 diabetes. Vi vil især have fokus på at sikre indkaldelse af patienter til rutineundersøgelser, reducere antal af patienter med HbA1c > 8,0 og forbedre samarbejdet med diabetes ambulatoriet. 18

19 Eksempler på mulige lokale mål (procenttallet fastsættes også af det enkelte team) Lokale resultatmål Lokale procesmål Vi ønsker i projektperiode at opnå, at: Nedbringe antallet af patienter med type 2 diabetes, der har HbA1c >8,0 med 70% 90% af vores patienter med type 2 diabetes har en HbA1c <8,0 95% af alle patienter med type 2 diabetes og HbA1c >7,0 møder op til rutinebesøg hver 3. måned 90% af alle patienter med kendt type 2 diabetes og kolesterol > 5,0 er i behandling med Statin Alle patienter med type 2 diabetes, der har et blodtryk over behandles for nedbringe dette blodtryk. Der for 90% af vores patienter med type 2 diabetes er formuleret behandlingsmål (individuelle mål) sammen med patienten for de næste 3-6 måneder Alle patienter der har adipositas, hypertension, iskæmisk hjerte-kar sygdom, hyperlipidæmi eller kendt diabetes blandt forældre eller søskende screenes for diabetes Alle patienter, der har været til en samtale om deres sygdom (livsstil,) efterfølgende er i stand til at svare rigtigt på spørgsmål om deres sygdom og behandling (mutiple-choice test) efter samtalen At alle patienter (100%) med type 2 diabetes og HbA1c >7,0, indkaldes til rutinebesøg hver 3. måned At alle indkaldte patienter, der ikke møder op til rutinekontrol, ringes op inden en uge fra udeblivelsen mhp. at aftale en ny tid At alle ansatte i denne almen praksis følger standarden vedr. rutinebesøg og justering hos egen læge for patienter med type 2 diabetes At alle patienter (100%) med type 2 diabetes kodes efter diagnosesystemet i journalen At alle patienter (100%) med type 2 diabetes får målt blodtryk ved alle undersøgelser At alle patienter (100%) med type 2 diabetes får foretaget øjenkontrol 1 gang årligt At alle henvisninger (100%) til diabetes ambulatorier / centre følger standarden At personalet følger manual/håndbog for behandling og rutiner for. patienter med type 2 diabetes. At personalet følger standard for livsstilssamtaler, herunder inddrager patienten i forbindelse med formulering af behandlingsmål. 19

20 Måling af utilsigtede forandringer Ofte vil dét at påbegynde forandringer ét sted i organisationen afstedkomme ønskede eller uønskede forandringer andre steder. Det er derfor vigtigt, at I overvejer på hvilke områder, I vil kunne opleve uønskede forandringer som følge af forandringsarbejdet. Eksempler: Antal patienter med andre kroniske lidelser end type 2 diabetes (fx KOL), der ikke får en samtale med konsultationssygeplejersken i perioden. Antal dage fra telefonisk anmodning fra ikke-akutte patienter om en konsultation til først mulige dato for konsultationen 20

21 Eksempel på formulering af målsætning, resultatmål og procesmål LOKAL MÅLSÆTNING Vores praksis vil i projektperioden fra 11. januar 2007 til 31. august 2007 arbejde med at forbedre praksis omkring patienter med type 2 diabetes, så de får tilbudt undersøgelse, behandling, rådgivning og kontrol, der svarer til standarden. Vi vil specielt have fokus på screening af patienter i højrisikogruppen, nedbringelse af værdierne for HbA1c samt forbedre patienternes tilfredshed med livsstilssamtaler. RESULTATMÅL MÅL PROCESMÅL Resultatmål 1: Alle patienter der har adipositas, hypertension, iskæmisk hjerte-kar sygdom, hyperlipidæmi eller kendt diabetes blandt forældre eller søskende screenes for diabetes Procesmål 1A: At personalet ved konsultationer med patienter i risikogruppen anvender tjeklisten for screening af patienter med risiko for at udvikle type 2 diabetes. Procesmål 1B: At alle patienter i risikogruppen får udleveret informationsmateriale om type 2 diabetes. Resultatmål 2: 70% af alle patienter med type 2 diabetes har HbA1c 7,0 Procesmål 2A: At alle patienter (100%) med type 2 diabetes og HbA1c >7,0, indkaldes til rutinebesøg hver 3. måned Procesmål 2B: At alle indkaldte patienter, der ikke møder op til rutinekontrol, ringes op inden en uge fra udeblivelsen mhp. at aftale en ny tid Procesmål 2C: At alle læger og klinikpersonalet i denne almen praksis følger standarden vedr. rutinebesøg og justering hos egen læge for patienter med type 2 diabetes Procesmål 2D: At alle patienter (100%) med type 2 diabetes kodes efter diagnosesystemet i journalen Resultat mål 3: 90% af alle patienter med type 2 diabetes er tilfredse med deres livsstilssamtaler i almen praksis Procesmål 3A: Alle patienter, der har været til en samtale om deres sygdom (livsstil,) efterfølgende er i stand til at svare rigtigt på spørgsmål om deres sygdom og behandling (multiple-choice test) efter samtale Procesmål 3B: At personalet følger standard for livsstilssamtaler, herunder inddrager patienten i forbindelse med formulering af behandlingsmål Procesmål 3C: At alle patienter (100%) får udleveret skriftlig informationsmateriale 21

22 Udarbejdelse af processkitser Omdrejningspunktet for hvert af de 3 læringsseminarer er erfaringsudveksling samt gensidig sparring og læring. For at understøtte denne proces er det vigtigt at alle team medbringer en processkitse til alle 3 læringsseminarer. På det første læringsseminar er processkitsen en præsentation af teamets forberedende arbejde. Et godt indhold er derfor: Kort præsentation af den deltagende almen praksis (lægehuset/klinikken) Teamets medlemmer (gerne med foto) De væsentligste resultater af interviewene De væsentligste resultater af den gennemførte Walk-through øvelse Oversigt over data vedr. type 2 diabetes i egen almen praksis. Beskrivelse af hvad I ønsker at opnå for patienterne ved deltagelse i projektet (den lokale målsætning og de lokale resultatmål) Processkitsen kan laves som en poster eller udarbejdes i PowerPoint format og udskrives. Projektsekretariatet har for at lette jer i dette arbejde lavet en skabelon til processkitsen i PowerPoint format, som I kan vælge at bruge. Skabelonen er dog kun til inspiration, da det er jer som team, der bestemmer hvordan jeres processkitse skal se ud. I er meget velkomne til at bruge jeres kreative evner. Alle team vil på alle 3 læringsseminarer blive bedt om at hænge en processkitse op som skriftlig præsentation for de øvrige team. Processkitserne vil endvidere blive anvendt som et aktivt værktøj under læringsseminarerne. På andet og tredje læringsseminar vil indholdet af processkitserne være koncentreret om afprøvede forandringstiltag, udarbejdede arbejdsredskaber og opnåede resultater. 22

23 3. Rammebeskrivelse for gennembrudsprojektet Styr på diabetes2 Rammebeskrivelsen indeholder et resumé af projektbeskrivelsen for Styr på diabetes 2 og giver et hurtigt overblik over projektets baggrund, formål og metode. Endvidere beskriver rammebeskrivelsen en præcisering af de ansvarsområder og forventninger der er til deltagelse i projektet. Baggrund for projektet Sundhedsstyrelsen vurderer at der i Danmark er mennesker med type 2 diabetes. Kun halvdelen har fået diagnosen og er dermed erkendte diabetikere. Det er en kronisk sygdom, der kan have alvorlige komplikationer. Det er derfor af stor betydning, at behandlingen påbegyndes i tide på et højt kvalitetsniveau for at forebygge eventuelle komplikationer. Der har været flere tiltag med det formål at forbedre indsatsen overfor patienter med diabetes både lokalt, nationalt og internationalt. Og der har været fokus på sammenhængende patientforløb i flere år. Der er således meget viden og mange erfaringer at trække på. Men der er endnu ikke overensstemmelse mellem det eksperter angiver som god praksis og den faktiske indsats overfor type diabetes. Samtaler med patienter med diabetes har afdækket, at der blandt patienterne eksisterer forskellige holdninger til arbejdsdelingen og samarbejdet mellem praktiserende læger og hospitalernes diabetesambulatorier. Nogle patienter giver udtryk for at de er glade for ambulatoriets ekspertise og føler sig mest trygge ved at lade specialister stå for kontrollen. Andre patienter har tillid til at deres praktiserende læge kan tage sig af kontrollen. I juni 2006 blev Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt endelig godkendt. Standarderne beskriver arbejdsdelingen og samspillet mellem sygehusenes diabetescentre og almen praksis. Udgangspunktet for standarderne er, at almen praksis er tovholder på patientforløbet, men arbejder tæt sammen med diabetescentret. Standarderne udsendtes primo september 2006 til alle praktiserende læger og hospitaler i Århus Amt. Projektets formål og målsætninger Hensigten med gennembrudsprojektet er, at de deltagende tværfaglige team opnår markante forbedringer af behandlingen af patienter med type 2 diabetes ved at implementere de standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt, som vedrører almen praksis. Projektet skal desuden afprøve gennembrud ( Break Through Series ) som en metode til kvalitetsudvikling og til at få struktur på arbejdsgange i almen praksis i Danmark. 23

24 De overordnede målsætninger for projektet er: At mennesker med type 2 diabetes får tilbudt undersøgelse, behandling, rådgivning og kontrol, der svarer til standarden. At behandlingsresultaterne målt på anerkendte kvalitetsindikatorer for diabetesbehandling forbedres markant. Forbedringsarbejdet udføres i henhold til de overordnede målsætninger for projektet i løbet af den aktive projektperiode fra 11. januar 2007 til 28. august Al erfaring viser, at der ikke findes ét tiltag, der kan forbedre praksis markant. Der er derfor brug for at arbejde med en bred indsats, hvor der gennemføres kvalitetsforbedringer inden for alle faser beskrevet i Standarder for forløbet for patienter med type 2 diabetes i Århus Amt. Kvalitetsarbejdet skal ske fortløbende og med afprøvning og implementering af mange forbedringstiltag samtidigt for at opnå den ønskede effekt. Gennembrudsmetoden Kvalitetsprojektet gennemføres med udgangspunkt i Gennembrudsmetoden. Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for en metode til at skabe gennemgribende kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Metoden er udviklet af The Institute for Healthcare Improvement (IHI) i Boston, som har stået for en række nationale Breakthrough Series i USA. Metoden bruges i flere lande, blandt andet af National Health Service i Storbritanien, den norske lægeforening og i Sverige. Metoden er af Videnscenter Gennembrud, Kvalitetsafdelingen i Århus Amt, oversat og tilpasset danske forhold. Gennembrudsmetoden er handlingsorienteret og bygger på princippet om, at forandringer i det daglige arbejde bedst indføres af dem der udfører det. Metoden er karakteriseret ved at være et videns- og erfaringsbaseret netværkssamarbejde (collaboratives). Forud for projektstart udarbejder projektsekretariatet et forandringskatalog, der indeholder konkrete forslag til forbedringer baseret på litteratur og kliniske, praktiske erfaringer. Forbedring af indsatsen opnås gennem afprøvning, tilpasning og implementering af eksisterende viden i egen almen praksis. Det er centralt i metoden, at viden og erfaringer deles med andre gennem etablering af netværk, hvor de team der deltager i projektet er hinandens samarbejdspartnere, inspiratorer og kritikere. De enkelte team indgår i en fælles, intensiv projektperiode. I denne periode arbejdes der med at afprøve og implementere en række forandringstiltag med henblik på kvalitetsforbedring indenfor samme område. Der er således ikke tale om individuelle udviklingsprojekter. Alle team arbejder ud fra et fælles formål inden for en på forhånd defineret ramme, med forandringstiltag, der kan forbedre netop deres praksis på området. 24

25 I projektperioden gennemgår de lokale team et udviklingsforløb, hvor de tre læringsseminarer er de vigtigste arrangementer. Teamene udarbejder hver måned rapporter, der systematisk dokumenterer procesforløbet og de opnåede forbedringer. Forandringstiltagene dokumenteres løbende bl.a. gennem måling af forandringsprocesser via statistisk proceskontrol og tidsserieanalyser. Nedenstående figur giver en oversigt over nogle aktører i diabetesbehandlingen og dermed interessenter i projekt Styr på Diabetes-2. Teamet arbejder først og fremmest inde i trekanten, men det kan blive relevant at informere eller inddrage nogle at de eksterne aktører alt afhængig af de lokale mål. Pårørende Laboratorium Diabetesambulatorium Øjenlæge Diætist Fodterapeut PATIENTER MED DIABETES (2) Hjemmepleje LÆGE SYGEPLEJERSKE SEKRETÆR Almen praksis ANDET PERSONALE 25

26 Det tværfaglige team Det tværfaglige team er den centrale aktør i projekt Styr på diabetes-2 - og i alle andre gennembrudsprojekter. Et team kan defineres som en enhed af individer, der er gensidigt afhængige af hinanden i deres arbejdsproces, hvor de arbejder med forskellige aspekter af den samme opgave og har et fælles mål, nemlig løsningen af opgaven så effektivt som muligt. Det lokale team er ansvarlig for at igangsætte, teste og implementere de forandringstiltag, der kan føre til en forbedring af praksis omkring diabetes. Det er vigtigt at have et funktionelt og effektivt team, der er involveret i de lokale problemstillinger for at sikre et succesfuldt forløb. Det er endvidere vigtigt, at teammedlemmerne indgår i det daglige arbejde med patienterne og er direkte involverede i forandringsprocesserne. Tværfagligheden i teamet er af afgørende betydning for forandringsarbejdet. Erfaringer fra gennembrudsprojekter i almen praksis i England viser, at det er yderst givtigt at både læger, patienter, sygeplejersker og andet personale er repræsenteret i teamet. En teamstørrelse på 4-6 personer har vist sig at være ideel i gennembrudsprojekter. I dette projekt afprøver vi metoden med brug af mindre team. Alle teams deltager på læringsseminarerne. Større team udvælger hvem der deltager fra deres team. Det er vigtigt, at følgende roller er repræsenteret i teamet for at sikre succes, men én person kan godt varetage flere roller. Den ledelsesansvarlige (lægen eller i større almen praksis en af lægerne) skal have tilstrækkelig indflydelse til at indføre de nødvendige kvalitetsforbedringer og forandringer af praksis. Det er vigtigt, at den ledelsesansvarlige tager ansvar for at indgå aftale med alle ansatte og medejere i almen praksis omkring de ændringer forandringerne medfører Den faglig ansvarlige kan med fordel være den person der har størst kendskab til pleje og behandling af patienter med diabetes (læge eller sygeplejerske) Den daglig tovholder har det daglige ansvar for projektet, herunder ansvaret for implementeringen af tests og for den lokale dataindsamling. Det er vigtigt, at personen har kendskab til hvordan indføring af forandringer på forskellig vis kan påvirke en organisation. Den daglig ansvarlige skal have god mulighed for at arbejde sammen med de øvrige faggrupper Den måleansvarlige er en person med kendskab til indberetning til Sygesikringen og andre relevante databaser. Denne person får i teamet et særligt ansvar for indsamling og

27 indtastning af diabetesrelevante nøgletal samt databehandling heraf. Databehandlingen sker i henhold til instruktion udarbejdet af projektsekretariatet Blandt teammedlemmerne udpeges én person som kontaktperson for projektsekretariatet, der bliver ansvarlig for kommunikationen mellem teamet og sekretariatet. Særligt for deltagere fra større almen praksis Deltagelse i et netværkssamarbejde efter Gennembrudsmetoden kan medvirke til markante forbedringer af indsatsen. Ofte opstår idéer til at forandre den daglige praksis, der påvirker vaner, viden, holdninger, intern organisering og arbejdstilrettelæggelse. Det er derfor vigtigt at alle læger og ansatte i almen praksis inddrages i arbejdet med at styrke indsatsen i forhold type 2 diabetes ved at afprøve og tilpasse konkrete forbedringstiltag inden de indføres som fast rutine. I solopraksis er dette ret enkelt. Lægen og den ansatte sekretær/sygeplejerske er teamet. I større almen praksis med flere læger og mere klinikpersonale skal teamet sørge for at holde de øvrige orienteret og inddrage dem i det konkrete arbejde, når dette er relevant. Almen praksis (klinikken/lægehuset) Praksisejerskab, klinikledelse Mål og rammer (økonomi, aktivitet, kvalitet) Evt. andre udviklingsprojekter/indsatsområder Den daglige drift Spredningsansvar mm. Det tværfaglige team Ledelses-/ejerrepræsentant fagligt ansvar for området daglig tovholder for projektet en måleansvarlig kontaktperson ift projektsekretariatet Det er vigtigt at alle læger/medejere af den deltagende almen praksis inddrages i overvejelserne om hvordan projekt Styr på diabetes-2 kan bruges til at udvikle den samlede almen praksis virksomhed. Det er et vigtigt succeskriterium i projektet, at erfaringerne fra projektet på et tidspunkt spredes til diabetesindsatsen i hele den deltagende almen praksis. Og måske også til indsatsen overfor andre kroniske lidelser. 27

28 Det er derfor en god idé, at teamet (eller den deltagende læge) afholder et møde med medejere/andre læger i den pågældende almen praksis forud for opstart af projektet. Hensigten med mødet er at afstemme forventninger vedr. ressourcebehov i projektperioden samt sikre enighed om målsætningerne for forandringsarbejdet. Konkret kan der være behov for at aftale hvor meget tid sekretær og sygeplejerske og evt. fælles klinikpersonale kan bruge på kvalitetsarbejdet. Samarbejdspartnere Diabetesindsatsen involverer mange aktører (se figuren på side 24), som er almen praksis samarbejdspartnere i det daglige kliniske arbejde. Alt afhængig af lokale mål og forandringstiltag kan det derfor i projektperioden blive relevant at kontakte en eller flere samarbejdspartnere, der har indflydelse på forløbet for patienter med type 2 diabetes. Relevante samarbejdspartnere kan f.eks. være praksiskonsulenten, personale på diabetesambulatorier / -centre, specialister (øjenlæge, fodterapeut, diætist m.fl.), patientforeninger og ansatte i kommunale pleje- og sundhedsordninger.. Projektsekretariatet og styregruppen tager sig af kontakten til samarbejdspartnere om mere principielle spørgsmål for det samlede projekt og oplyser ikke samarbejdspartnere hvilke almen praksis der deltager i projektet uden at dette er aftalt med deltagerne. 28

29 Rollefordelingen i projektet - i punktform Projektets organisering skal understøtte at der opnås markante resultater i projekter. Nedenstående punkter opsumerer hvad der forventes, at de forskellige aktører i projektet bidrager med. De deltagende almene lægepraksis: Etablerer et tværfagligt team på 2-5 personer. I teamet indgår mindst en læge og en fra en anden faggruppe. Og meget gerne en patient. Giver teamet støtte og opbakning til arbejdet med konkrete forandringstiltag. Sikrer, at det tværfaglige team har tid og ressourcer til det løbende kvalitetsudviklingsarbejde, herunder til deltagelse i 3 læringsseminarer, 2-3 netværksmøder, afholdelse af teammøder, telefonkonferencer, formidling i almen praksis mv. i henhold til rammerne for projektet. Deltager i afprøvningen og vurderingen af de konkrete forbedringstiltag inden de indføres som fast rutine Det lokale tværfaglige team: Forbereder deltagelsen i projektet inden 1. læringsseminar (jf. denne forberedelsespakke) Indgår i projekt Styr på Diabetes-netværket, som Inddrager patienter i arbejdet med at styrke og strukturere indsatsen og forbedre kvaliteten Deltager på de 3 læringsseminarer Gennemfører det lokale forandringsarbejde i henhold til mål og rammer for projektet Afprøver, tilpasser og implementerer konkrete forandringstiltag Deler viden, erfaringer, idéer Præsenterer/formidler de gennemførte forandringstiltag og de opnåede erfaringer og resultater: Udarbejder processkitser til brug på læringsseminarerne Udarbejder en månedlig rapport om proces og resultater, der lægges på indenfor den første uge i hver måned og formidles til eventuelt andre læger og ansatte i egen almen praksis. Rapporten udarbejdes efter skabelon fra projektsekretariat Deltager i møder, telefonkonferencer, forum og/eller lignende netværksaktiviteter Fortæller efter projektets afslutning om teamets resultater og erfaringer til læger og ansatte fra andre almen praksis, 12-mands grupper og andre relevante fora 29

30 Projektsekretariat: Planlægger og leder i det daglige kvalitetsprojektet i overensstemmelse med de med styregruppen aftalte rammer. Indsamler relevant materiale og viden Sikrer på vegne af styregruppen det metodemæssige grundlag for kvalitetsprojektet ved anvendelsen af gennembrudsmetoden Laver forberedelsespakke, forandringskatalog og tværgående månedsrapporter Udvikler et redskab til databehandling og instruerer de tværfaglige team i brugen af det. Yder vejledning og støtte til de lokale tværfaglige team på møder, telefonisk, via . Derudover benyttes telefonkonferencer Stiller et elektronisk kommunikationsforum til rådighed for projektets deltagere i form af og faciliterer brugen af dette. Planlægger, arrangerer og leder de 3 læringsseminarer Informerer og formidler information om projektet Laver en skriftlig evaluering af projektet på baggrund af bidrag fra de deltagende teams, styregruppe og eksperter. Styregruppen Sikrer inddragelse af læge- og patientperspektiver, når der skal træffes principielle beslutninger i projektet Deltager i læringsseminarer Holder sig orienteret om projektet via projektsekretariatet, gennembrudsforum mm Giver projektsekretariatet løbende sparring i projektperioden Orienterer relevante interessenter om projektet Ekspertpanelet Rådgiver projektsekretariatet og styregruppe om mål, evidens, god praksis Bidrager med gode eksempler til brug i forandringskataloget Formidler viden om diabetes til deltagerne som oplægsholdere på læringsseminar 30

31 Læringsseminarerne Formålet med læringsseminarerne er at igangsætte og understøtte det praktiske kvalitetsarbejde i den enkelte almen praksis ved at give teamdeltagerne mulighed for at mødes med de andre teams, projektsekretariatet, repræsentanter fra styregruppen og andre ressourcepersoner og skabe rum og rammer for læring. Til brug for planlægningen af de tre læringsseminarer sender hvert team oplysninger om deltagerne til projektsekretariatet. Dette foregår elektronisk via projektets hjemmeside: under Læringsseminarer. Deltagelse og måltider er gratis for alle teamdeltagere til læringsseminarerne. De deltagende læger honoreres med efteruddannelsestaksten. Udgiften til transport og tjenestefri for andet personale afholdes af eget arbejdssted. Program fremsendes til deltagerne forud for hvert læringsseminar. 1. Læringsseminar: Torsdag den 11. januar 2007 kl kl Læringssseminar:Onsdag den 14. marts 2007 kl kl Læringsseminar: Onsdag den 29. august 2007 kl kl Læringseminarerne afholdes på: Årslev Kro Silkeborgvej Brabrand 31

32 Gennembrudsforum Gennembrudsforum er et web-baseret kommunikationsforum der stilles til rådighed for alle deltagere i projekt Styr på diabetes-2. På forummet har alle teamdeltagere mulighed for at hente informationer, arbejdspapirer m.m. samt kommunikere med hinanden og derved dele erfaringer om forandringsarbejdet i projektet. På forummet vil der endvidere jævnligt blive udsendt informationer fra projektsekretariatet. For at kunne gøre brug af forummet er det nødvendigt at logge ind med brugernavn og adgangskode. Projektsekretariatet sørger for oprettelse af alle teammedlemmer som brugere af gennembrudsforum. Oprettelsen sker ved, at kontaktpersonen i hvert team modtager en , hvor det fremgår, hvilket brugernavn og kodeord de enkelte teamdeltagere har fået tildelt. Kodeordet kan efterfølgende ændres. Andre ansatte i jeres praksis har også mulighed for at få adgang til forummet og bedes kontakte sekretariatet for af få fremsendt brugernavn og adgangskode. Gennembrudsforummet er et meget vigtigt redskab i den løbende erfaringsudveksling og netværksdannelsen mellem de deltagende team. Det er vigtigt, at I aftaler, hvordan den konkrete anvendelse af forummet gribes an. Det anbefales, at I orienterer jer regelmæssigt på forum og aktivt medvirker til erfaringsudvekslingen ved at lægge arbejdsredskaber på forummet og gør brug af de erfaringer, der opnås i netværket. Endvidere har I ansvar for at lægge teamets månedsrapporter på forummet, så de er tilgængelige for netværket og projektsekretariatet den 1. i hver måned. Projektets hjemmeside og nyhedsbreve Hjemmesiden for kvalitetsprojektet Styr på Diabetes2 opdateres løbende med informationer om projektet og relevante links. På hjemmesiden er der også elektroniske blanketter hvor teamene indtaster oplysninger om deltagerne på læringsseminarerne. Projektsekretariatet skriver nogle gange i løbet af projektperioden nyhedsbreve om Styr på diabetes2. Nyhedsbrevet kan læses på hjemmesiden og det er muligt at tilmelde sig elektronisk, så I modtager det i jeres mailsystems indbakke. Telefonkonferencer Netværksdannelse og erfaringsudveksling er helt centrale elementer i Gennembrudsmetoden, der anvendes som det metodiske fundament for projektet Styr på diabetes2. Afholdelse af telefonkonferencer er en god og effektiv måde at udveksle erfaringer på og det er planen at der i projektperioden løbende vil blive afholdt telefonkonferencer. På første læringsseminar vil I få en kort introduktion til afholdelsen af telefonkonferencer og vi vil lytte til jeres indstilling til at bruge denne kommunikationsform. 32

33 Kontaktoplysninger Projektsekretariatet er en del af Videnscenter Gennembrud, som er etableret af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt og lige nu har kontorer på Amtsgården, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Mandag, 11. december 2007 flytter vi til nye lokaler på Oluf Palmes Allé 17, 8200 Århus N, hvor projektsekretariatet bliver en del af Region Midtjyllands Center for Kvalitetsudvikling. Hvis du har spørgsmål til projekt Styr på Diabetes2 er du velkommen til at kontakte projektsekretariatet: Gruppeleder Britta Ravn tlf (fra 11. december: ) brr@ag.aaa.dk (ny -adresse oplyses i december) Projektleder Lea Nørgaard Bek, tlf (fra 11.december: ) lnb@ag.aaa.dk (ny -adresse oplyses i december) Kvalitetsudviklingskonsulent Jesper Buchholdt Gjørup, tlf (fra 11. december: ) jbg@ag.aaa.dk (ny -adresse oplyses i december) Du kan også kontakte formanden for styregruppen: Amtspraksiskoordinator Jens M. Rubak, tlf / jmr@dadlnet.dk 33