Afrapportering fra. Arbejdsgruppe 1 værdibaseret indsats i forhold til at sætte den studerende i centrum
|
|
- Rudolf Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrapportering fra Arbejdsgruppe 1 værdibaseret indsats i forhold til at sætte den studerende i centrum I forhold til det oprindelige kommissorium er arbejdsgruppen blevet suppleret med Studieleder Birgitte Lilholt Sørensen, studerende Hanne Esther Kristensen og studerende Simon Olesen. Arbejdsgruppen har afholdt 4 fælles møder for hele arbejdsgruppen. Derudover er der afholdt en række møder i underarbejdsgrupper (der har været nedsat én underarbejdsgruppe for hvert af områderne God Studieledelse, God Undervisning/Læring og God Service). Dertil kommer et møde med Helle Vibeke Carstensen fra SKAT, hvor en del af arbejdsgruppens medlemmer deltog. Arbejdsgruppen har kort beskrevet arbejdet på følgende måde: Hvert medlem har foretaget interviews med studerende ud fra en af gruppen defineret spørgeramme. Spørgerammen tog udgangspunkt i SDUs delpolitikker. Med udgangspunkt i resultaterne fra interviewene har tre underarbejdsgrupper arbejdet med er og forslag til konkrete handlinger på følgende tre områder: God Studieledelse, God Undervisning/Læring og God Service. Arbejdsgruppen har arbejdet med formulering af overordnede værdibud. Endelig har arbejdsgruppen fået inspiration fra SKAT, som i en årrække har arbejdet målrettet med værdier og brugerinddragelse i udviklingen af organisationen. I mødet med SKAT kom det frem, at det har været afgørende for SKATs succes, at organisationen har arbejdet professionelt med værdierne, at lederne har handlet ud fra værdierne ( gøre værdierne ) og gentaget dem i alle mulige sammenhænge, at de har været professionelle i brugerinddragelsen og at de har skabt rum for differentierede praksis på de enkelte lokaliteter ud fra værdierne. Resultatet af gruppens arbejde er 10 overordnede værdibud for inspirerende læring, kompetent service og motiverende miljø, der lever op til universitetets værdier Nyskabende, Troværdig og Helhedsorienteret. Dertil kommer en række er for God Studieledelse, God Undervisning/Læring og God Service, som udfolder nogle af de 10 værdibud og som hver især rummer begrundelser og en række konkrete forslag til handlinger. Nedenfor følger først de 10 værdibud. De begynder alle med vi, hvor vi i denne sammenhæng dækker bredt over universitetet og dets ansatte. Når værdierne skal implementeres skal vi konkretiseres i forhold til den konkrete kontekst og relevante medarbejdergruppe (f.eks. underviser, studieleder, institutleder, dekan og administration). Efterfølgende er for God Studieledelse, God Undevisning/Læring og God Service udfolder nogle af de 10 værdibud. 1
2 10 overordnede værdibud 1) Vi klæder de studerende på til at kunne agere i et videnssamfund i forandring gennem forskningsbaseret undervisning (se efterfølgende er for God Undervisning/Læring) a) Vi sikrer forskningsbaseret undervisning ved at undervisere er aktive forskere, og at der undervises efter videnskabelig metode b) Vi ruster de studerende til at kunne virke i et samfund, hvor værdiskabelse er baseret på viden og innovation ved at fokusere på fagrelevante informationssøgningskompetencer c) Vi sikrer, at de studerende via undervisningsaktiviteter oplever at være en del af et forskningsmiljø 2) Vi anerkender god undervisning på lige fod med god forskning (se efterfølgende er for God Undervisning/Læring) a) Vi skaber attraktive karriereveje baseret på kompetencer inden for undervisning og uddannelsesudvikling b) Vi vægter undervisningsportfolio klart og tydeligt i stillingsbeskrivelser samt ved MUS-samtaler c) Vi sætter løbende undervisning på dagsordenen i fagmiljøerne, og undervisning gøres til et fokusområde med fælles tilgange samt evaluerer på, om undervisningsmålene er nået 3) Vi sikrer, at studieledere er værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet (se efterfølgende er for God Studieledelse) a) Vi styrker studielederens rolle i det strategiske arbejde b) Vi skaber klarhed om de forventninger, der stilles til studieledere. Studieleder kan forvente at dekanat/sdu ledelse har defineret og nedfældet beskrivelse af opgaven og rammerne herfor, samt udarbejder tilbud om efteruddannelse af studieledere c) Studieleder er ansvarlig for, at der er klare mål og tydelige sammenhænge mellem fagenes læringsmål, undervisningsform og prøveform 4) Vi forholder os til, at universitetet optager en mangfoldig studenterskare med henblik på at målrette den inspirerende læring, den kompetente service og det motiverende miljø (se efterfølgende er for God Undervisning/Læring) a) Vi møder de studerende med respekt for deres baggrund og udgangspunkt for læring b) Vi sikrer, at underviserne i undervisningen forholder sig til de studerendes forudsætninger, og hvordan de lærer samt er eksplicitte om krav og forventninger til de studerende c) Vi sikrer, at de studerende har mulighed for at udfolde talent og udvikle viden uanset baggrund 5) Vi udarbejder studieordninger med det mål at optimere udbyttet for de studerende. (se efterfølgende er for God Studieledelse og for God Undervisning/Læring) a) Vi udvikler uddannelses- og undervisningsmål, undervisningsforløb, og eksamensformer i samspil med censorkorps og aftagere b) Vi giver de studerende oplevelse af, hvordan underviserne respekterer hinandens fagligheder og formidler samspil på tværs c) Vi opbygger studiet med blik for den samlede kompetenceprofil og ikke blot som en mere eller mindre tilfældig kombination af discipliner 2
3 6) Vi giver de studerende løbende kvalitativ feedback på læring (se efterfølgende er for God Undervisning/Læring) a) Vi giver kvalitativt feedback tidligt i undervisningsforløbet og i en form, der peger fremad og giver bud på gode studiemetoder b) Vi anvender undervisnings- og eksamensformer med mulighed for tæt feedback c) Vi giver kvalitativ feedback efter alle eksaminer og afleverede opgaver 7) Vi formulerer klare krav til de studerendes indsats og sikrer forventningsafstemning med de studerende (se efterfølgende er for God Service) a) Vi stiller ensartede faglige krav til alle studerende b) Vi er ved studiestart eksplicitte om vores krav og forventninger til nye studerende c) Vi er konkrete i vores understøtning af at lære de studerende at være universitetsstuderende 8) Vi inddrager de studerende i arbejdet med at skabe inspirerende læring, kompetent service og motiverende miljø (se efterfølgende er for God Studieledelse) a) Vi vil sammen med de studerende udvikle nye former for inddragelse, der supplerer den demokratiske tilgang, der finde sted i studienævnene og den brugerorienterede tilgang, der finder sted gennem evalueringer b) Vi møder de studerende med det har vi måske ikke prøvet før, men vi vil undersøge om det kan lade sig gøre c) Vi inddrager de studerende både i forhold til uddannelse, service og studiemiljø 9) Vi er imødekommende overfor de studerende, der henvender sig og sikrer, at de får hjælp på rette sted (se efterfølgende er for God Service) a) Vi møder den studerende ligeværdigt og med respekt b) Vi tager ansvar for at lære den studerende at være selvbærende studerende c) Vi tager udgangspunkt i den studerendes situation og ikke i enhedens ansvarsområde 10) Vi forventer og fremmer gennem respekt og dialog, at de studerende bidrager til undervisningen og til egen læring (se efterfølgende er for God Service) a) Vi forventer engagement og villighed til forpligtende samspil såvel i forhold til undervisere og andre ansatte som i forhold til medstuderende b) Vi forventer, at de studerende er aktiv deltagende i undervisningen frem for passive modtagere c) Vi forventer en nysgerrighed og åbenhed over for nytænkning såvel fagligt som pædagogisk 3
4 Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt fordrer stærk og vedholdende ledelse Studerende skal møde uddannelser, hvor der er klare mål for uddannelsen og dens udbytte og der er tydelige sammenhænge mellem fagenes læringsmål og uddannelsens læringsmål. Sammenhæng mellem fagene vertikalt og horisontalt er velbeskrevne. Desuden er der en tydelig sammenhæng mellem fagenes mål, undervisningsform og prøveform -> bedre læring og gode uddannelser. De studerende orienteres om de krav vi forventer de lever op til. Samtale med dekan (eller anden person) om roller, opgaver og forventningsafstemning inden udnævnelse til studieleder (FAK) Obligatorisk studielederkursus om roller, værdier, strategi, de studerendes behov mv. (HR/FAK) Mindst 1 årlig udviklingssamtale med studieleder og dekan (SL/FAK) 1 årligt møde med en gruppe af studerende ud fra en defineret spørgeramme. Mulige emner: læringsmål, sammenhænge i fag og mål i forhold til eksamensform mv. (SL) 1 møde inden semesterstart med undervisere (interne + eksterne) og fagansvarlige, hvor fagenes sammenhæng gennemgåes, nye tiltag præsenteres mv. (SL) Fakultetet skal sikre tilbud om efteruddannelse på f.eks. pædagogisk arbejde, IT-understøttet læring og anden relevant ledelsesudvikling (FAK/HR/CUP) Institutleder og studieleder afklarer rollefordelingen (SL har ingen personaleledelse, men bakkes op af IL i forhold vedrørende faglig og pædagogisk ledelse af studiet) 4
5 Universitetet skal gøre det til en attraktiv karrierevej at være studieleder Overordnet Jobbet som studieleder er helt centralt for at skabe et godt studiemiljø, gode studier mv. At blive studieleder skal ikke være Studielederen sikres støtte til forskningskontinuitet(sdu) Avancementsmuligheder og attraktive karriere veje skal udvikles (SDU) Den gode historie om studielederens arbejde skal fortælles (SDU) Studielederne er en del af fakultetets overordnede strategiske ledergruppe (FAK) 5
6 Fakultetet skal definere vision, roller, opgaver mm. for god studieledelse. Dette skal kontinuerligt inddrages i det strategiske arbejde *) Overordnet Skabe klarhed om de forventninger, der stilles til studieledere med henblik på at finde de rette personer "Tvinge" fakultetet til løbende at arbejde med området Studieleder og fakultet arbejder kontinuerligt med forløb der fokuserer på god studieledelse Dekaner skal på direktionsmødet og overfor bestyrelsen én gang årligt informere om fakultetets arbejde med studieledelse (SDU) Studieledere skal inddrages i det strategiske arbejde (FAK) *) Se eksempelvis Samfundsvidenskabs materiale på C7DF7EF2693C%7DStudieledelseSAMF2010.pdf og på 7D4CF02698C2%7DAppendiksSAMF2010.pdf 6
7 Studieledere er værdibærende i forhold til at sikre samarbejde mellem administration og undervisning Overordnet Skabe sammenhæng mellem de faglige/pædagogiske krav og de administrative sagsgange og procedurer, så de studerende aldrig er i tvivl om, hvad de skal gøre Eksempelvis: hvordan laves en forside, skal der CPR-nr. eller eksamensnummer på en opgave etc. Studieledere gør undevisere opmærksom på vigtigheden af de administrative procedurer (SL) Studieledere videregiver historier om administrative udfordringer, så undervisere får indblik i vigtigheden af korrekt information (SL) 7
8 Undervisning og de studerendes trivsel gøres til et fokusområde på institutterne Overordnet Sikre et godt lærings- og studiemiljø for de studerende Undervisningsportfolio skal være del af MUS (også i praksis!) (INST/FAK) Undervisernes rolle i forhold til studiemiljø skal være en del af MUS (INST) Undervisningsportfolio skal indgå med defineret vægt i bedømmelsesudvalg ved stillingsbesættelser (FAK) Den gode undervisningshistorie skal fortælles (INST) "Afprivatisere" undervisning (f.eks. supervision og underviserteams) -> skabe rum til, at undervisning kommer på dagsordenen i fagmiljøerne (på instituttet) - både de gode og de mindre gode historier (INST/FAK) På studielederens årlige møde med en gruppe af studerende drøftes studiemiljø (SL) 8
9 Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning at Institutterne stiller midler til rådighed for udvikling af undervisning Institut- og studieleder er forpligtet til at skabe mulighed for at underviserne kan eksperimentere eller afprøve nye metoder, indgå i netværk, bruge supervision, deltage i konferencer, deltage i pædagogisk efteruddannelse osv. 9
10 Overordnet Undervisning og eksamen passer med læringsmål Studerende på SDU møder uddannelse, hvor undervisningen understøtter klare læringsmål og eksamen tester opnåelse af disse Studieordninger udarbejdes med det mål at optimere udbyttet for de studerende Alle kompetencemål adresseres igennem summen af/ samspillet mellem de enkelte indholdselementer i uddannelserne Metodevalg og prøveform understøtter hinanden Undervisning tilrettelægges så læringsmål bedst understøttes pædagogisk Læringsmål defineres i samspil med interessenter: Undervisere fra andre fagligheder og "aftagere" derved understøtte de studerendes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen 10
11 Overordnet Universitetet giver kvalitativ feedback på læring Det er vigtigt for universitetet at sikre at læringsmål opnås gennem kvalitativ feedback Feedback giver læring Desuden fremmer feedback den studerendes motivation, hjælp til prioritering, udvikling af studieteknik og sikkerhed, og er særlig vigtig når den gives tidligt i studiet og i en form der peger fremad som en feedforward. God feedback er særlig vigtig når universitetets arbejdsform er fremmed f.eks. for nye studerende, første generations universitetsstuderende og udenlandske studerende Der anvendes undervisningsformer med tæt kontakt til underviser Skriftlige opgaver, oplæg, øvelser placeres i undervisningsforløbet i alle fag - særligt tidligt på studiet Studerende skal have adgang til kvalitativ feedback efter alle eksamener og på alle afleverede opgaver 11
12 Studerende får gode kompetencer i informationsøgning Overordnet Studerende får fagrelevante informationskompetencer og dermed evne til vedligeholde og udvikle sin viden Evnen til informationssøgning er en grundlæggede akademisk kompetence, der får stadig større betydning i et samfund, hvor forandring er en tilstand og informationsmængden stor og stigende. Gode fagrelaterede informationssøgningskompetencer er en forudsætning for at de studerende kan tilgå ny faglig viden og dermed en forudsætning for forskningsbasering af en uddannelse I alle studieordninger skal det klart fremgå i hvilke moduler/fag/discipliner kompetencer til informationssøgning erhverves Undervisere har eller kvalificeres til at have opdateret viden om informationsøgning inden for deres fag samt fokus på vurdering af kilder 12
13 Overordnet Universitetet leverer forskningsbaseret undervisning på højeste internationale niveau Studerende skal rustes til at kunne virke i et samfund, hvor produktion er baseret på viden og innovation Studerende oplever at blive uddannet i et miljø præget af forskningsmæssige værdier og videnkabelig metode Studerende trænes i tværfaglige akademiske discipliner og videnskabshistorie At engagere studerende i forskning eller forskningslignende aktiviteter tidligt i uddannelsen At studerende får træning i videnskabelig metode At lærebøger suppleres med med fagets primære sag, kilder eller genstand At præsentere de studerende for den nyeste forskning At studerende undervises af aktive forskere At aktive forskere har medvirket ved udvikling af uddanneler og fag 13
14 Overordnet Universitetet handler sig ud fra og forholder sig til mangfoldigheden i de studerende (køn, alder, baggrund, nationalitet og etnicitet) Forskellig sprog er ingen hindring Studerende mødes med respekt for deres baggrund og udgangspunkt for læring SDU er bevidst om at studerendes udbytte af undervisning bl.a. afhænger af det miljø de er vokset op i og deres baggrund i øvrigt Studerende skal have mulighed for at udvikle viden og talent uanset baggrund Undervisning særligt de første semestre skal give studerende en tydelig indføring i studieform og kultur Mangfoldighed omfattes ved meget eksplicit formulering af krav og forventninger i princippet i enhver undervisningssituation Forskelle i forudsætninger skal udnyttes f.eks. ved samlæsning mellem studieretninger, blandede hold med danske/ udenlandske studerende mv. 14
15 Anbefalinger for God Service Overordnet Universitetet møder den studerende ligeværdigt og med respekt For at sikre at vi har forstået den studerendes henvendelse i forhold til begrundelse og kontekst Det første og vigtigste i mødet med andre mennesker er måden man møder dem (citat fra kvalitetseminar) og ikke nødvendigvis svarets korrekthed, derfor er det vigtigt at tage imod den studerende og møde dem med respekt. Den studerende Lytte, afdække problemet med uddybende spørgsmål og igangsætte handling eller kvalificeret visitering 15
16 Overordnet Universitetet efterlader aldrig den studerende i kaos Universitetet er en stor organisation med mange forskellige instanser, som det er svært for den studerende at orientere sig i, hvilket kan skabe unødig frustration og uhensigtsmæssige studieforløb Medarbejderne har indblik i organisationen og er derfor ansvarlig for at guide de studerende til det rigtige sted. Når vi ansætter medarbejder med tæt kontakt til de studerende, sikrer vi, at de har kommunikative kompetencer og ser reletionen til de studerende som en styrke og udfordring Vi sikrer kompetenceudvikling af medarbejdere med tæt kontakt til studerende Vi påtager os ansvaret for at den studerende sendes det rigtige sted hen (f.eks. ved at ringe op og sikre det. Herved opgraderes den konkrete medarbejder også i organisationsforståelse, viden om samarbejdsflader og evt. konkret viden om hvordan den studerendes problem løses) Vi sikrer og udtrykker at der er et sted at komme tilbage til, hvis den studerende ikke har fået løst hele problemet 16
17 Overordnet Universitetet tager ansvar for at lære den studerende at være studerende De forventninger der stilles til en studerende er mange gange implicitte og utydelige (især for nye studerende). Derfor skal vi tydeliggøre forventningerne og lære dem at være studerende, eks. vise dem hvilken information de selv kunne finde, således at den større opmærksomhed på deres manglende kompetencer til at løse problemer/finde den rigtige kontakt i vores system ikke udvikler sig til nursing. Være explicitte i vores forventninger (især ved studiestart) Tydeliggøre, hvad de selv kunne have gjort (på respektfuld vis, som i 1 ) - vise dem hvordan Vær konkret; udtryk hvem "man" eller "vi" er 17
18 Overordnet Universitetet tager ansvar for at skabe tilhørforhold og identitet To af de vigtigste parametre for studerendes oplevelse af et godt studiet, er følelesen af høre til og at finde deres identitet i det faglige miljø. Tilhørsforhold og faglig identitet sikrer fastholdelse Sikre rammer for fagligt tilhørsforhold gennem mødet med det faglige miljø tidligt i studiet Underviserne illustrerer meningen og udbyttet (herunder relationen til erhvervslivet) med studiet tidligt i uddannelse Der tilbydes faglige studenteraktiviteter, faglige projekter og kontakt til erhvevrslivet i begyndelsen af uddannelsen Uformel og let adgang til underviserne (åben-dør politik) 18
19 Overordnet Universitetet er troværdighed i relationen til de studerende Der er grænser for alt - også SDU-ansattes viden og organisationens aktuelle formåen. Høje mål og standarder er godt, man skal altid stræbe mod det idelle - men også erkende, at det idelle ofte kommer til syne via de fejl vi begår og de mangler der identificeres - af såvel ansatte som studerende. Så det vil give god mening, at lade de studerende tage medansvar og del i udviklingsprocessen mod idealerne Medarbejdere er åbne og erkender egne og systemets begrænsninger Vi sørger for at de idealer der promoveres matcher realiteterne og rummer muligheden for at håndtere fejl konstruktivt Medarbejde, der bliver opmærksom på fejl og uhensigtsmæssigheder sikrer at deres gøres noget ved det Vi inviterer de studerende til at tænke med på gode løsninger og deleger ansvar 19
Anbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereAnbefalinger for God Studieledelse
Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet anbefaling Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt
Læs mereAnbefalinger for God Service
Anbefalinger for God Service Overordnet Universitetet møder den studerende ligeværdigt og med respekt For at sikre at vi har forstået den studerendes henvendelse i forhold til begrundelse og kontekst Det
Læs mereDelpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereSagsbehandler Nanna Hedegaard Scheuer
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S C I E N C E U D D A N N E L S E R A M M E R F O R S T U D I E I N T R O D U K T I O N P Å B A C H E L O R U D D A N N E L S E R P Å S C I E N C E G Æ L D E N
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereMetropols personalepolitik. Metropols personalepolitik
Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereDEN GODE ARBEJDSPLADS 1
DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling
Læs mereAarhus Universitet. Personalepolitik for Aarhus Universitet. Høringsoplæg
Aarhus Universitet Personalepolitik for Aarhus Universitet Høringsoplæg 1 INDHOLDFORTEGNELSE FORORD... 3 BEHOV FOR EN FÆLLES PERSONALEPOLITIK PÅ AU... 3 AARHUS UNIVERSITET - EN MODERNE OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS...
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereHerudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereKandidatuddannelsen i idrætsteknologi
Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring
NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Studieliv, undervisning og rammer for læring Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber
NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereModerne britiske studier
DET HUMANISTISKE FAKULTET 16-01-2019 14:23 FAGBESKRIVELSE Moderne britiske studier 12.03.2018 Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Antal undervisningstimer Fagansvarlige Overordnet målbeskrivelse Målbeskrivelse
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereKVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014
KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mere