Ny Forskning i Grammatik

Transkript

1 Ny Forkning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om prædikater berettigele i ætninganalyen Carl Bache P. Durt-Anderen og J. Nørgård-Sørenen (red.). Ny Forkning i Grammatik 2, 1995, Forfatterne og Odene Univeritetforlag 1995 Betingeler for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavretloven, og der må citere fra den. Følgende betingeler kal dog være opfyldt: Citatet kal være i overentemmele med god kik Der må kun citere i det omfang, om betinge af formålet Ophavmanden til tekten kal kreditere, og kilden kal angive, jf. oventående bibliografike oplyninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forkning i Grammatik ( ) er kannet og OCR-behandlet. OCR tår for optical character recognition og kan ved tegngenkendele konvertere et billede til tekt. Dermed kan man øge i tekten. midlertid kan der optå fejl i tegngenkendelen, og når man øger på fx navne, kal man være forberedt på at øgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Om prædikater berettigele i ætninganalyen Carl Bache Engelkprojektet 1. ntroduktion engelkprojektet bruger vi et betemt ætninganalyeytem om udgangpunkt og ledetråd for arbejdet med de enkelte emner. Sytemet er bekrevet i Bache, Davenport, Dienhart & Laren An ntroduction to Englih Sentence Analyi (2nd revied ed., Munkgaard 1993), der overvejende har tatu om øvebog og underviningredkab. det følgende benævne dette analyeytem 'Odenemodellen'. in nuværende notationform blev Odenemodellen førte gang lanceret af John Dienhart på Odene Univeritet i 1980 og har lige iden været en uundværlig del af grammatikunderviningen på tedet. Mit indlæg om prædikater berettigele i ætninganalyenl igter på at give en kort bekrivele af Odenemodellen og derefter drøfte nogle af det fordele/ulemper ud fra et mere teoretik ynpunkt. Et væentligt træk ved ytemet er, at der ikke i udgangituationen operere med prædikatet om kontituent ('prædikat' her fortået om et overled, eller 'uperfunktion', omfattende en ætning led med undtagele af ubjektet, fx verbal, objekt og adverbial). Det er dette forhold, der er baggrunden for titlen på mit indlæg. Jeg vil blandt andet øge at vie, at prædikater naturligvi kan have en berettigele i ætninganalyen (modat hvad man får indtryk af, når man bruger Odenemodellen), men at det meget ofte alligevel ikke er nogen god ide at medtage dem i analyen. En mulig løning på dette og andre problemer er at inddrage et 'tacking' princip (et princip, der tillader en gruppering af kontituenter, fx verbal og objekt, i et prædikat, når der er behov for det). 2. Sætninganalyeytemet Odenemodellen medtager både form og funktion på ethvert kontituentniveau. Der er ålede et (finit og overkueligt) antal både

3 8 formbetegneler og funktionbetegneler til bekrivele af de enkelte kontituenter.2 Die betegneler adkille ved kolon, når der referere til kontituenter i ammenhængende tekt, ålede at funktion tår med tort før kolon, form med lille efter kolon. ætningen John left er John ålede S:n, og left er P:v ('S:n' betyder 'ubjekt realieret af navneord', og 'P:v' betyder 'verbal ('predicator') realieret af verbum'). Oftet bruge dog trædiagrammet med enten kolonkonventionen eller, om i følgende ekempel, 'funktion-over-form' konventionen: er g p v Oi pro Od ci /'\. DEP H told me SUB p pro n conj n g Her fother that Jack DEP H V V had diappeared Læg her mærke til, at vi ikke har amlet P, Oi og Od i et prædikat. Til ammenligning kan vi vie en tidlig tranformationgrammatik analye af The cat caught the moue (e fx Jacob & Roenbaum 1968): NP VP D N V NP The cat caught D N the moue

4 Her er prædikatet i ætningen medtaget om VP, der forgrener ig i V (caught) og NP (the moue). Før jeg kigger nærmere på prædikatet berettigele i en ætninganalye, vil jeg kort opregne nogle karakteritike træk ved det anvendte ætninganalyeytem. A) Multibranching er mulig på ethvert niveau (måke med undtagele af præpoitiongrupper, der typik er binære, jvf. Bache et al. 1993:71). Man er ålede ikke bundet til at inddele enhver ætning (eller kontituent på lavere niveau) i to dele. Det binære princip er benærende (måke navnlig i lyet af computer- og digitalteknologien) med det automatike deling i kun to underled. Men at binde ig til det i ætninganalye virker ikke henigtmæigt. Princippet ulidelige lethed fornemmer man i Radford analye af navnegruppen a tall dark handome tranger (cf. Radford 1981: 104): N DET N a A N tal! A N dark A N handome N tranger 9 Til ammenligning kan man efter Odenemodellen analyere navnegruppen ålede:

5 10 ḡ DEP DEP DEP DEP H - art adj adj adj n a tall dark handome tranger netop dette ekempel er Odenemodellen at foretrække, fordi den ikke om Radford analye forudætter hypotaxe: de tre adjektiver yne ret klart at være på amme niveau i forhold til tranger. Modat et ekempel om enviou Republican enator (hvor der klart er hypotaxe) kan man ekplicit ideordne adjektiverne, uden at betydningen ændre: a tall, dark, handome tranger a tall, dark and handome tranger. B) ngen 'non-branching' kontituenter. Til forkel fra mange andre modeller arbejde der i Odenemodellen ikke med 'nonbranching' knuder i træerne, bortet fra det terminale ordniveau. Man kan her ammenligne en typik X-bar analye af Jack love Sally med Odenemodellen analye af amme ekempel: = N V /"'-_ N V N N love N Jack N Sally

6 11 p n V n Jack love Sally En anden måde at formulere det på er at ige, at man med Odenemodellen på forhånd foretager en 'pruning' af knuder, der ikke forgrener ig. Bortet måke fra det met avancerede underviningtrin er det pædagogik en lettele ikke at kulle forklare, hvorfor Jack og Sally er kontituenter på tre forkellige niveauer (N, N ingle bar, N double bar). Odenemodellen går lige til biddet: Jack er et navneord, der fungerer om ubjekt i ætningen, og Sally er et navneord, der fungerer om objekt i ætningen. C) Grupper identitet. Odenemodellen lader man en gruppe identitet afhænge af kerneleddet: hvi kerneleddet er et navneord, å har vi en navnegruppe, er kerneleddet et adjektiv, å har vi en adjektivgruppe, og å fremdele. Hertil kommer det ynpunkt, at en gruppe bør være en gruppe, ikke et ord eller en ætning. Sammenlign de to tidlige tranformationgrammatike analyer nedenfor til ventre (af henholdvi He left og To ee her i to love her) med Odenemodellen bud på amme ætninger til højre: NP VP er p PRO V pro -V He left He left

7 12 NP VP S V NP 61 To ee her i S 6 to love her p - V 61 To ee her i C cl to love her Af analyen øvert til ventre fremgår det, at He ikke blot er et pronomen (PRO) men faktik en hel navnegruppe (NP). Odenemodellen behandler amme led om et pronomen, der fungerer om ubjekt (S:pro). analyen nedert til ventre behandle To ee her og to love her både om (bi)ætninger (S) og om navnegrupper (NP). følge Odenemodellen er der tale om (bi)ætninger, der fungerer om ubjekt (S:cl). gen er der tale om en vi pædagogik udfordring og appel til god fantai i analyerne til ventre, men man i analyerne til højre forholder ig direkte til det proglige materiale i den pågældende ætning. Hvad er de teoretike forkelle på de to fremgangmåder? Så vidt jeg kan e, opnår man i analyerne til ventre blot at implicere noget om kontituenterne truktur- og/eller ditributionforhold. Strukturmæigt kan implikationen være, at der i enkeltord er et gruppepotentiale med ordet om kerneled. Ditributionmæigt kan implikationen være, at der i vie poitioner er en vi overlapning mellem fx pronominer, navnegrupper og (bi)ætninger. Sagt på anden måde: enkeltord optræder ofte lige gerne om elvtændige led og om kerneled i grupper; og (bi)ætninger og pronominer kan optræde på en plad (fx ubjektet plad), hvor man normalt forventer at have en navnegruppe. Til ammenligning er Odenemodellen neutral med henyn til trukturpotentialet, ditributionforholdene og lingviten forventninger ud over det enkelte ekempel ramme. Ulempen ved fremgangmåden i analyerne til ventre er, at man nedtoner de meget klare truktur- og

8 ditributionforkelle der faktik er de forkellige formtyper imellem. For ekempel adkiller et pronomen ig typik fra en 'rigtig' navnegruppe på en lang række yntaktike, emantike og overordnede kommunikative punkter. Det tørte lighedpunkt mellem de to formtyper er faktik, at de begge forefinde med vie yntaktike funktioner, å om ubjekt. Dette forhold fremgår direkte af de enkelte analyer i Odenemodellen. D) Angivele af funktioner. Som det fremgår af de allerede anførte analyer og forklaringer opererer man i Odenemodellen med yntaktike funktioner for kontituenter på alle niveauer. Spørgmålet er, om der er brug for die funktionbetegneler om upplement til formbetegnelerne i analyen. Chomky har altid argumenteret imod funktionbetegneler (fx. i Chomky 1986: 59ff), fordi de i et eller andet omfang kan udlede yntaktik og derfor måke er redundante. Ekempelvi er et ubjekt blot en NP, der er direkte domineret af S (= ætning), men et objekt er en NP direkte domineret af VP. Da VP repræenterer det, vi traditionelt kalder et prædikat, nærmer vi o hermed lidt agen kerne i dette indlæg: prædikater ekitenberettigele i ætninganalyen. For at undgå cirkularitet må der argumentere uafhængigt for prædikater ekiten. Som vi kal e nedenfor, er der gode argumenter for at tage prædikatet alvorligt om yntaktik og pragmatik betinget tørrele - men det amme gælder for en lang række andre tværgående formtyper. Under alle omtændigheder ligger der en pædagogik pointe i at medtage funktioner i ætninganalyen, idet man enere har brug for dem i de grammatike regeldanneler. Det er vært at foretille ig en detaljeret referencegrammatik, der ikke må anvende betegneler om ubjekt, objekt, adverbial, kerneled mv Argumenter for og imod prædikatet Subjekt og prædikat er måke de ældte kontituenter i den vetlige grammatike tradition: de har andynligvi rødder tilbage til Platon og Aritotele '6noma' og 'rhema' (ivf. Robin 1967: 26ff.). mere moderne tider repræenterer ubjekt og prædikat det pragmatik betingede funktionelle ætningperpektiv med henhold-

9 14 vi 'topic' og 'comment'. Traditionen bag prædikatet er å tærk, at der aldrig tille pørgmåltegn ved det ekitenberettigele. Selv Roman Jakobon formulerer ig kråikkert:»to intance imple relation among grammatical univeral, we may cite the difference between the clae of noun and verb... Thi difference i correlated but never merge with the likewie univeral difference of two yntactic function - ubject and predicate.«(1963:265). Mere formelt er der en række træk, der peger i retning af prædikatet om yntaktik tørrele: 1) VP koordinering: der optræder ofte koordinering af prædikater, om fx i John [left hi wife], [old the houe] and [moved to LA]. 2) V+ NP fuion: verbalet har en tenden til at indgå et tættere forhold til et efterfølgende led, jvf. følgende ekempler: The incident took place befare noon. (happened) John caught ight ofbob. (potted, ighted) George left chool lat year. (fx graduated) gave her a ki. ( kied her) took my leave. ( left) 3) AUX repræentation af V + NP: vie PRO former repræenterer hele prædikater: For year he wanted to win the race and he finally did. Will he propoe marriage to her? Well, he may. wa having a horrible time in London. Were you really! Die ekempler kan dog ogå fortolke om reduktioner, hvor alt i prædikatet bortet fra 'the operator' (dv. førte hjælpeverbum) falder bort for at undgå repetition. Hvor der ikke er en operator (jvf. førte ekempel), indætte en ådan. Det led, der ammen med 'the operator' udgør prædikatet, kalde prædikationen. 4) o + AUX: i denne kontruktiontype udgør de to kontituenter

10 15 tilammen en PRO form for prædikatet: gave Joyce a book and o did Bob. 1 1 wa hoping to ee her again and o wa Peter. would like to go to Rome and o would my wife. She ing beautifully and o doe her iter. Ligeom ekemplerne under pkt. 3 ovenfor, vier die ekempler ikke blot prædikater men ogå prædikationer berettigele (idet o repræenterer prædikationer). Selvom prædikatet yne at repræentere en væentlig pragmatik betinget funktion ('comment') og i en række kontruktiontyper udvier yntaktik enhedpræg, inviterer de nævnte karakteritike træk ved Odenemodellen til, at man ikke nødvendigvi altid kal medtage prædikatet i en ætninganalye. Tre grunde: a) der ekiterer ikke en veldefinerbar etableret formtype til bekrivele af prædikatet; b) i analyen af mange imple ætninger (fx intranitive ætninger) vil et prædikat kabe unødvendig komplekitet i 'dybden' (idet det medfører endnu et analyeniveau uden at der vinde noget ærligt); c) der er andre tilfælde af amhørighed mellem kontituenter, ålede at prædikatet kun er en ud af flere mulige uperfunktioner; hvi prædikatet tage alvorligt, bør de andre ogå tage alvorligt, hvorved mange ætninger får meget kompleke analyer. Lad mig kort anføre følgende ekempler på pkt. c): 1) NP + V: ved koordinering kan et verbal knytte ig tættere til ubjekt end til objekt: [John bought] and [Peter old] the houe. [Carol reearched] and [Sally wrote] the hook.

11 16 2) NP + NP: ved koordinering kan to navnegrupper knytte ig tæt til hinanden: [Jack (became) preident] and [Ann vice-preident] Jack gave [Belinda a ki] and [Mary ome good advice] 3) DET + ADJ: artikler og adjektiver kan ogå knytte ig tæt til hinanden: handed him [the yellow] and [the red] boxe. 4) Hypotaxe: om tidligere nævnt kan der i navnegrupper optræde to forkellige typer relation: parataxe og hypotaxe. Ved hypotaxe indgår nogle led en tættere forbindele end andre. For ekempel, i enuiou Republican enator udgør republican enator en tæt forbindele, der å amlet modificere af enviou. 4. Stacking Vi kan nu formulere vore ætninganalytike behov mere klart. Det, der er behov for, er et analyeytem, der i udgangituationen er implet muligt og neutralt i forhold til forkellige fortolkningmuligheder. Derudover har vi brug for et redkab til at vie ærlige kontellationer (tætte forbindeler), der i givne ekempler er ønkværdige/nødvendige at vie. Analyeytemet har vi et godt bud på: nemlig Odenemodellen. Det ærlige redkab til at vie 'tætte forbindeler' har vi netop udviklet 1 engelkgruppen delvi på grundlag af X-bar analye: tacking. En tack er en amordning af kontituenter. Der finde både 'form tack' ('x') og 'function tack' ('X'). En formtack er en amordning af former i en ikke-etableret formtype, og en funktiontack er en amordning af funktioner i en ikke-etableret funktiontype. Ved at bruge en tack henvier man progligt materiale til analye på et lavere niveau, hvor analye er mulig i henhold til etablerede former og funktioner i analyeytemet. Som udgangpunkt for anvendele af tackbegrebet er det vigtigt at præciere nogle af de hyppigt anvendte, etablerede formbeteg-

12 neler: gruppen og (bi)ætningen. Gruppen kan indledningvi definere om en form betående af et kerneled (H) og en eller flere adled (DEP), men en (bi)ætning indledningvi kan definere om en form betående af mindt to af følgende led: S, P, Od, Oi, C, Co, A, SUB. For ekempel, the tall tranger er en gruppe betående af to DEP (the og tall) og et H (tranger), og to ee her er en biætning betående af P (to ee) og Od (her) (bemærk at i en kontruktion om fx to work i to live er to work og to live ikke biætninger men blot grupper med henholdvi work og live om H og to om DEP; en ætning kræver mindt to ætningled). For ikke at udtynde opfattelen af, hvad der er en gruppe, og hvad der er en ætning, er det imidlertid nødvendigt at præciere, at de to formtyper altid kal fortå om makimale former: man må ikke udelukke led, der funktionmæigt kan indgå i gruppe- eller ætningtrukturen. For ekempel, i the tall tranger kan man ikke opfatte tall tranger om gruppe inden for gruppen the tall tranger, elvom tall tranger i andre ætninger agten kunne udgøre en elvtændig gruppe (om fx i Tall tranger are mot welcome): vi må ikke udelukke the, fordi dette led kan indgå i gruppetrukturen om DEP. Med andre ord, et kerneled i en gruppe må ikke elv være en delgruppe. Tilvarende inden for ætninger. Hvi vi opdeler en ætning om the cat caught the moue i ubjekt (the cat) og prædikat (caught the moue), kan vi ikke analyere prædikatet om en (bi)ætning, elv om det indeholder P (caught) og O (the moue) og ålede faktik opfylder vore indledningvie definition på en (bi)ætning. Problemet er, at the cat hører med om S. Omvendt, i Having caught the moue, the cat diappeared udgør Having caught the moue en adverbiel biætning betående blot af P (Having caught) og O (the moue): her udelukke der ikke led der kunne indgå i ætningtrukturen (the cat er nu bundet til en anden P, nemlig diappeared). Kort agt, alle led der kan indgå i gruppe- eller ætningtrukturen kal indgå. En gruppe er ålede den makimale enhed, der kan analyere ved hjælp af et H og en eller flere DEP; og en ætning er den makimale enhed, der kan analyere ved hjælp af mindt to ætningled. Ved makimeringprincippet undgår vi 17

13 18 udtyndning af formbegreberne. Samtidig er der kabt et naturlig råderum for tackbegrebet. Lad o nu kigge lidt nærmere på nogle ekempler. Prædikatet er et ekempel på en 'tæt forbindele', der ikke udgør en etableret kontituenttype, og kan ålede indgå i en ætninganalye om en tack. En impel ætning om John left hi wife kan analyere uden angivele af prædikat eller anden tack på følgende måde (idet trekantkonventionen bruge til at angive ufærdig analye): n John cl p - V left 0 g 6 hi wife Hvi man - af en eller anden grund - gerne vil vie prædikatet i analyen, å kan det gøre med tacking på følgende måde: cl X X n John p 0 - V g left /'... hi wife Prædikatet udgør ikke en etableret funktiontype i Odenemodellen og er derfor en funktiontack (X). Formmæigt udgør left hi wife heller ikke en etableret type (ej heller en ætning, jvf. makimeringprincippet, der ikke tillader, at ubjektet John udelade) og er ålede en formtack (x).

14 Koordinering kan ekempelvi gøre det nødvendigt at operere med prædikatet om kontituent. ådanne ekempler er tacking obligatorik: cl X - n cu 19 John CJT CO CJT - - X conj X p 0 and p 0 - V g V g left hi wife old the houe Læg mærke til, at man her adkiller formtacken og funktiontacken: X repræenterer en ikke-etableret funktion i forhold til ubjekt men realiere af en etableret formtype, nemlig 'compound unit' (cu). Denne cu betår af tre etablerede funktioner (CJT, CO og CJT), hvoraf førte og idte realiere af en ikke-etableret form betående af P og O (det klaike prædikat). Med andre ord: tacking muliggør en udkydele af analyen til vi når et niveau, hvor den bliver håndterbar. X bruge, når det er for tidligt at anføre funktionbetegneler; x bruge, når det er for tidligt at anføre formbetegneler. Stacking er ogå nyttig i analyen af de andre ekempler på 'tætte forbindeler', om jeg nævnte i ektion 3 ovenfor: 1) Prædikationer (om i He might drop into a bar and down ame liquor, hvor der er koordinerede prædikationer: drop into a bar og down ame liquor ):

15 ;;r pro X g DEP -- V H cu ,--- He might CJT CO CJT - conj - X X p A p 0 - and V g V g /'--..._ drop into a bar down ome liquor Bemærk her, at prædikatet formmæigt kan anlyere om havende en gruppetruktur med might om DEP i forhold til reten om H. De ideordnede prædikationer er ikke ætninger (ifølge makimeringprincippet) men kan analyere ved hjælp af ætningfunktioner: forholdet mellem drop og into a bar kan bekrive om et P - A forhold, og forholdet mellem down og ome liquor kan bekrive om et P - 0 forhold. 2) NP + V koordinering: John bought and Peter old the houe c-1 X 0 - cu g CJT CO CJT the houe - X conj X A /"'. p and p - n V n V John bought Peter old Funktiontacken omfatter her to koordinerede S - P trukturer. Læg her igen mærke til, at de to formtack John bought og Peter

16 old ikke kan opfatte om ætninger ifølge makimeringprincippet: de udelukker begge objektet the houe. 3) NP + NP koordinering: Jack gave Barbara a ki and Ann ome good advice. 21 cl p - n V X cu Jack gave CJT -- X /"---.. Oi Od - n g Barbara a ki CO conj and Oi n Ann CJT -- X Od g ome good advice dette ekempel forhindrer makimeringprincippet, at vi fortolker ammentillingen af et indirekte og direkte objekt om en ætning. 4) DET+ ADJ koordinering: handed him the yellow and the red boxe. pro p V handed Oi pro him Od g, DEP H cu n CJT CO CJT -- boxe X conj X /"'-. DEP DEP and DEP DEP art adj art aclj the yellow the red

17 22 dette ekempel ikrer ammentillingen af de to DEP - DEP kontruktioner navnegruppen ditributive betydning (der er både gule kaer og røde kaer). Hvi kun adjektiverne indgik i en cu (the yellow and red boxe), ville navnegruppen være tvetydig mellem en ditributiv fortolkning og en ikke-ditributiv fortolkning (d.v.. hvor kaerne hver iær er både gule og røde). 5) Hypotaxe: Enuiou Republican enator complained. DEP adj g H X Enviou DEP H adj n Republican enator - p V complained dette og lignende ekempler er det vigtigt at bemærke, at det overordnede kerneled (Republican enator) ikke elv udgør en gruppe ifølge makimeringprincippet, men 'kun' en del af en gruppe, en formtack. navnegrupper med parataxe vil de enkelte led være på amme analyeniveau (jvf. analyen af a tall dark handome tranger i ektion 2.A ovenfor).

18 23 6) Proformer: Jack feared Barbara' temper and o did. cu CJT - - n X Jack p 0 - V g feared X Barbara' temper CO conj and X g CJT -cl- pro H DEP pro o -- dette ekempel analyere førte CJT om indeholdende et prædikat. anden CJT repræenterer o did dette prædikat. Funktionen er her ligelede X. Formmæigt er der tale om en gruppe, hvi o repræenterer prædikationen, og hvi did er 'operator' (der er å amme forhold mellem did og o, om der er mellem might og drop into a bar and down ome liquor i analyen under pkt. 1 ovenfor, nemlig et DEP - H forhold). Hvi did opfatte om en pro-form for mere end operatoren, kan kontruktionen analyere om en formtack (x) betående af P:v (did) og fx O:pro (o). V did 5. Afluttende bemærkninger Hvad er alternativet til tacking? Meget kunne klare ved at have en kraftig tranformationkomponent i grammatikken - men udviklingen inden for generativ yntax går i retning af at overlade mindt muligt til tranformationer. Man kunne måke itedet eventuelt optille en reduktionmodel med maer af 'miing contituent', men en ådan ville kun være attraktiv i ganke få ekempeltyper, hvor det faktik ville være naturligt at indætte de manglende led (fx John like apple and Jim aike) orange). Man

19 24 kunne naturligvi ogå øge antallet af form- og funktionbetegneler, ålede at enhver mulig tack kan bekrive unikt. Men det er der to ulemper ved: a) ytemet bliver langt mere uoverkueligt; og b) man miter fornemmelen af, at tack har nogle fælle træk og typik anvende i betemte forbindeler (fx koordinering, prokontituenter, progreiv hypotaxe). Endelig kunne man opgive makimeringprincippet. Dette ville kunne reducere (omend ikke helt fjerne) behovet for formtack men amtidig medføre en uheldig udtynding af formtyperne (bi)ætning og gruppe. Og funktiontack ville der fortat være brug for. Man kunne indvende mod tacking, at det virker om et temmeligt ad hoc redkab, der hente frem på forgodtbefindende. Der er to måder at gribe det problem an på. For det førte kal der ikke herke tvivl om, at tacking er et ytembetemt redkab: det har om formål over en bred kam at klare de problemer, om ikke kan klare af analyemodellen, om den er kontrueret (med gænge form- og funktionbetegneler). Man kan ige at tacking øger at råde bod på Odenemodellen utiltrækkelighed og ålede repræenterer et (måke teoretik omend ikke pædagogik vilkårligt) valg for, hvad elve den centrale del af modellen kal kunne klare og ikke klare. Men hertil kommer, at der ikke er noget ad hoc over forøget på at klare de individuelle analyeproblemer. vore måde at bruge engelk på, og i vore opfattele af proget, er prædikater, prædikationer, NP + V kontruktioner, NP + NP kontruktioner, hypotaxe, m.v. reelle proglige fænomener, om kræver analye og retfærdiggør, at vi anvender et eller andet redkab. Spørgmålet er å bare om det er henigtmæigt at overlade det til den enkelte grammatiker elv at vælge, om han eller hun vil bruge et fælle redkab til analyen af die fænomener, og i hvilket omfang redkabet kal anvende. Løningen på det problem er måke at forudætte tacking i udgangituationen i analyen af ethvert ekempel og automatik 'pruning', der hvor det ikke lige tjener et vigtigt illutrativt, pædagogik formål. Gode ideer og forlag modtage gerne!

20 Henvininger Bache, C., M. Davenport, J. M. Dienhart & F. Laren An ntroduction to Englih Sentence Analyi, 2nd edition revied, Copenhagen: Munkgaard. Chomky, N Knowledge of Language: t Nature, Origin and Ue, New York: Praeger. Greenberg, J. H. (ed.) 1968 (1963). Uniueral of Language, Cambridge, Ma.: M..T. Jacob, R. A. & P. S. Roenbaum Englih Tr[!,nformational Grammar, New York: Wiley. Jakobon, R »lmplication of Language Univeral for Linguitic«, in Greenberg, J. H. (ed.) Uniueral of Language, reference to Cambridge, Ma.: M..T edition Radford, A Tranformational Syntax, Cambridge: Cambridge Univerity Pre. Robin, R. H A Skort Hitory oflinguitic, London: Longman. 25 Noter ljeg vil gerne takke Niel Daviden-Nielen, John Dienhart, Fritz Laren og Finn Sørenen for kommentarer til og indvendinger imod de ynpunkter, jeg fremlægger i dette indlæg. 2Funktioner: S (ubject), Sp (proviional ubject), Sr (real ubject), P (predicator ), 0 (object), Od (direct object), Oi (indirect object), Op (proviional object), Or (real object), A (adverbial), C (complement), C (ubject complement), Co (object complement), SUB (ubordinator), CO (coordinator), CJT (conjoint), H (head), DEP (dependent), (tatement), QUE (quetion), COM (command), EXC (exclamation), PER (performative). Former: cl (claue), g (group), cu (compound unit), n (noun), v (verb), adj (adjective), adv (adverb), art (article), pro (pronoun), prep (prepoition), conj (conjunction), infm (infinitive marker), num (numeral), intj (interjection), 0 (zero).