Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010

Transkript

1 Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Forældreforeningens havde inviteret Anne Bendtsen, forebyggelseskonsulent ved Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter til at tale under overskriften Unge og Misbrug og ud fra mere konkrete spørgsmål som: hvad sker der i byen, når de unge går ud? hvor meget drikker de unge mon? skal vi forældre gøre noget - og i så fald, hvad? Passivitet eller dialog, hvad virker mon bedst? er der stoffer i byen? Introduktion Anne Bendtsen lagde ud med kort at introducere Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter. Centret er det sted, man går hen, hvis man får misbrugsproblemer med alkohol eller stoffer. Konsulenterne deltager herudover hyppigt i dialogmøder på skoler og institutioner. Anne Bendtsen har foreslået, at gymnasieeleverne ikke blev inviteret med til dette arrangement, fordi det sjældent giver positive konsekvenser for børnene at høre om emnet i en stor foredragssal. De skal nås på anden vis. Anne understregede også, at det ikke betød, at børnene ikke skal involveres. De skal de naturligvis, og hun ville også gerne bidrage med forslag til, hvorledes det kan ske. Hvad siger statistikkerne? At dømme ud fra det store antal fremmødte forældre så var det emne, som optog mange. Anne Bendtsen lagde ud med at præsentere en række aktuelle avisoverskrifter, der cementerede, at mange danske unge drikker (for) meget. Herudover præsenterede Anne en række statistiske kendsgerninger om de åriges alkoholforbrug herunder at: 94 % drikker alkohol 13 % overskred sidste uge genstandsgrænsen for voksne 63 % var under 16 år første gang, de drak sig fulde. 73 % af de årige har ved mindst én lejlighed drukket mere end 5 genstande i løbet af den sidste måned Danske unge indtager dermed en suveræn førsteplads i Europa, når det gælder alkoholforbrug. Et mindre lyspunkt i forhold til denne noget triste topplacering var, at danske unge i mindre grad benytter sig af andre former for misbrug (hash, kokain, ecstasy osv.) sammenlignet med unge i øvrige europæiske lande. Paradokserne Anne Bendtsen tog herefter en række paradokser op. Hvordan kan det være, at de unge drikker så meget, som de gør, når der nu er rigtigt mange gode grunde til ikke at gøre det? Hvordan kan det være, at unge drikker med deres forældres accept, når et af de officielle råd er, at forældre bør forsøge at udskyde de

2 unges alkoholdebut? Der er ingen simple svar på disse spørgsmål, men Anne forslog, at vi skulle forsøge at hjælpe hinanden med at besvare spørgsmålet. Hun bad derefter de fremmødte om at hilse på hinanden og spørge sidemanden om, hvad denne forventede at få ud af aftenens arrangement? Der kom bl.a. følgende svar fra forsamlingen: Jeg ønsker, at få en diskussion i gang med tre teenagedrenge omkring konsekvenserne ved alkohol Jeg ønsker at få fokus på både det positive og negative ved alkohol ofte undervurderes det negative Kan vi få en aftale blandt forældrene eller en fælles forståelse af, hvilke typer af alkohol vi tilbyder vores unge, når de er på besøg. Eller kan vi blive enige om en grænse for alkoholmængder - hvor skal vi sætte grænsen for antallet af genstande? Jeg savner et fokus på de børn, der ikke drikker. Dem glemmer vi ofte. Hvordan håndterer vi det? Jeg vil høre, om skolen har mulighed for eller planer om at invitere de unge til at oplæg med Hjerne-Madsen han kan måske nå dem. Anne Bendtsen summerede op. Det handler meget om, hvad vi kan gøre som forældre. Hvordan vi kan handle som skole. Anne Bendtsen fortsatte med at konstatere, at det afvigende blandt unge er ikke at drikke alkohol. De unge bagatelliserer generelt alkohols skadevirkninger. Selv om man skal være 18 år for at drikke, så: overskred 13 % af de unge genstandsgrænsen i sidste uge (og gør det generelt ) 86 % af de unge har drukket mere end 5 genstande pr. dag drikker de unge for at blive fulde Jeg passer mit eget alkoholforbrug men jeg vil gerne styre dit Anne Bendtsen fremførte, at undersøgelser viser, at danskerne ikke er vilde med nogen form for regulering af deres eget alkoholforbrug til gengæld vil de meget gerne regulerer de unges forbrug af alkohol. Mange voksne (faktisk hele 16 pct.) ønsker at straffe forældre, der lader deres børn drikke. Men samtidig er der historier om at forældre, der lader deres børn og unge drikke jf. artiklen Helt unge drikker med forældres accept. Hun møder holdninger som f.eks. det er bedre at de unge lærer at drikke hjemme frem for i byen og det er okay, at de unge drikker, så længe de ikke tager stoffer. Anne Bendtsen føler sig provokeret af holdningen om, at det ok at ungedrikker, så længe de ikke tager stoffer. Det er ulovligt. Herudover er fokus på alkohols skadelige virkning også vigtig. En ny engelsk undersøgelse har vist, at alkohol er farligere end crack og kokain. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at de unge, der drikker meget, også ofte er dem, der eksperimentere med stoffer på et eller andet tidspunkt. Samtidig viser ovenstående også, at det meget er svært for forældre at tackle dette emne. Der er en række paradokser mellem vores holdninger og adfærd. Måske hænger det sammen med de voksnes eget alkoholforbrug. Vi voksne mødes ofte over alkohol. Mange af os (93 pct.) drikker alkohol. Vi har tradition for at drikke til vores fester og når vi mødes i sociale sammenhænge. Hvornår oplever dansker alkohol som et problem? Mange opfatter det som problematisk, når man drikker alene, eller når det går ud over børnene. Det er derimod okay at drikke sammen (i sociale sammenhænge). Det er værre at drikke øl sammenlignet med vin. Det sociale er således det væsentlige. Det forholdsvis

3 overraskende er, at de rigeste drikker mest, og Frederiksberg har et højere forbrug af alkohol sammenlignet med resten af hovedstaden og resten af landet. Alle de andre gør det og de drikker meget mere end jeg gør De unge har generelt en overdrevet opfattelse af, hvor meget de andre unge drikker. De tror andre unge drikker op til det dobbelte af, hvad de rent faktisk gør. Jo længere væk de er fra personen, jo større er misforståelsen. De tror, at deres venner eller dem som de omgås med, drikker væsentligt mere, end hvad der er tilfældet. De tror, at alkohol handler om venskaber og fællesskaber. Vi drikker med vores venner, og vi vil også gerne være som vores venner. De unge, der drikker meget, opfatter sig selv som meget populære. Det handler ikke om gruppepres. Jeg vil bare gerne have, at hun skal være med er det gruppepres? De unge der drikker meget får lov til at styre debatten om, hvordan man er rigtig ung i DK. Den eneste legitime grund til ikke at drikke er, hvis man dyrker elitesport jeg skal spille en vigtig kamp i morgen, så jeg kan ikke drikke. De unges alkoholforbrug handler også meget om, hvordan man skal være ung i DK. De unges gode oplevelser med alkohol handler ofte om det vilde, det vulgære og det destruktive. Det der gik galt, eller som var lige ved at gå grueligt galt. Disse historier betyder meget for de unge, og de bliver brugt af de unge til at underholde hinanden, men måske også til at bearbejde det tragiske. Historierne bliver også brugt til at udfordre tabuer og mådehold, samt udforske hvor går grænserne Anne Bendtsen mener, at der er et stort potentiale i at tage disse historier alvorlige. De kan være et godt udgangspunkt til at diskutere fordele og ulemper ved alkohol. Blandt fordelene kan være, at de unge får mod til at danse og have det sjovt med at feste. Men hvor går grænsen hvornår bliver det farligt? Skal der aftales sikkerhedsregler. Generelt passer de unge på hinanden. Vi er måske ikke enige i måden, de gør det på, men de forsøger. Hvad kan vi gøre som forældre? Anne Bendtsen stillede herefter et spørgsmål til salen: Hvad kan vi gøre, og hvad skal vi gøre for at forhindre et for stort alkoholindtag blandt de unge? Og hvad kan spænde ben for løsningerne? Fra salen kom der bl.a. følgende holdninger og tilkendegivelser: Jeg kan forstå, at der afholdes torsdagscafeer frem for fredagsbarer. Kommer de unge i skolen om fredagen, og hvorfor har man egentligt torsdagscaféer? Rektor Jannik Johansen svarede, at det var et spørgsmål om rammerne for fester på skolen. Til torsdagscaféer må de feste til kl. 21:30. Vi måler løbende på, om de møder om fredagen. Hvis de ikke gør det, så stopper torsdagscaféerne. Herudover er det vanskeligt og dyrt at få personale til fester fredag aften. En forælder med en 18-årig søn havde erkendt, at man ikke længere kan bestemme over myndige personers alkoholforbrug. Til gengæld havde de aftalt, at sønnen informerer gennem afsendelse af en sms, når han skifter sted. Dermed var det muligt at følge ham En anden forælder forslog, at vi taler med de unge om, hvad der sker, når man indtager alkohol. Hvad er risiciene En forælder spurgte Anne om, hvad vi kan lære om ungdom og alkohol af de andre nordiske lande, der jo tilsyneladende har et væsentligt mindre alkoholforbrug? Anne mente, at der både var tale

4 om en historisk og kulturel forskel. I Norge har man bl.a. tradition for afholdsforeninger. Herudover er begge samfund karakteriseret af en begrænset adgang til alkohol (eksempelvis systembolaget i Sverige). Men man kan da eksempelvis lade kigge nærmere på aldersgrænserne for, hvornår man kan købe alkohol for herigennem at gøre det sværere at købe alkohol. En forælder stillede dog spørgsmål ved statistikkens validitet, da de ikke inkluderer den alkohol, som er hjemmebrændt. Anne anerkendte, at hjemmebrændt alkohol ikke indgik i statistikken, men fastholdt at alkoholforbruget er mindre i både Norge og Sverige end i Danmark. Hvordan skal vi ellers forklare forskellen i landenes middellevetid? En forælder fokuserer meget på de unges fokus på de sjove historier og deres overbevisning om, at de andre unge drikker mere, end de egentlig gør. Hvordan kan man have fokus på de andre historier, når man nu har valgt ikke at drikke? Hvordan kan man lukke taletiden for dem, der fylder meget, og som drikker meget? Der var også fokus på alkohol og kørsel. Disse ting hænger ikke sammen, og det må vi indprente i vores børns hjerner. Det er for farligt! Endelig var der en, som foreslog, at vi skal være rollemodeller som forældre. Vi kan være spontane uden alkohol osv. Vi skal vise, hvordan man hygger sin uden alkohol. Vi drikker selv fredag og lørdag, og samtidig stiller vi krav til de unge det hænger ikke sammen. Hjerne Madsen om alkohol og unge hjerner Efter en tour de force igennem diverse alkoholstatistikker og aktiv dialog med sidemanden tog Peter Lund Madsen formodentligt bedre kendt som Hjerne Madsen over. Under overskriften Alkohol og unge hjerner fik de fremmødte først en særdeles underholdende introduktion til, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvordan hjernen har udviklet sig siden tidernes morgen. Med udgangspunkt fladormen, som vel reelt ikke har nogen form for hjerne, gik det over den mest primitive form for hjernekonstruktion, instinkter, som eksempelvis styrer de fleste dyr. Det er krybdyrhjerne, som er kendetegnet ved, at de ikke kan lære noget som helst. Krybdyr er lige så dumme, når de dør, som da de blev født. Menneskets hjerne har også krybdyrhjerneelementer som fx styrer vores jagt efter sex, mad og magt. Pattedyr har derimod fået evnen til at træffe aktive beslutninger. Vores evne til at tage beslutninger giver os evnen til at lære. Vi kan analysere og forholde sig følelsesmæssigt til virkeligheden. Det er samspillet mellem følelser og det intellektuelle, som giver beslutninger. Evnen til medfølelse er nøglen til vores overlevelse. Hvad er så problemet med problemet unge og alkohol? Vi har en meget lang barndom. Det tager lang tid at udvikle hjernen. Den rejse for hjernen er en spejling af udviklingen fra fladormen til mennesket. Hjerne udvikler sig rigtigt meget i års alderen, og tingene er måske ikke så simple endda. Hjernen er faktisk først udviklet i starten af 20 erne. Alkohol og hjerner kan derfor være et meget djævelsk møde, som svækker hjernes funktioner. Man bør beskytte ungdommen mod for meget alkohol. Der er en ubredt opfattelse af (når man er beruset), at der ikke kan ske en noget. Hjerne Madsen trak paralleller tilbage til den såkaldte skræntesport, som var meget populær lokalt i Hjerne Madsens ungdom. De fremmødte fik en forståelse af, at sporten handlede om at kaste sig ud over en skrænt uden at tage for sig. Han fremhævede, at trafik og alkohol har det absolut største skadelige potentiale.

5 Hjerne Madsen fortsætte med at forklare, at hvis man drikker igennem, så er det grundlæggende en lang rejse hjem til tidernes morgen, man påbegynder. Med tidernes morgen menes der en tur tilbage gennem hjernes evolution. Alkohol er et bedøvende stof. De mest avancerede del af hjerne de sociale egenskaber bliver først bedøvet. Man føler sig lidt sjovere, end hvad man er i virkeligheden. Andre bliver også sjovere. Efter blot få glas vin forsvinder meget skarphed. Efter genstande så er det limbiske system (følelserne), der tager over. Og fortsætter man turen ned tilbage gennem hjernens udvikling, ja så er det krybdyrhjernen, som kommer på banen - lemmerne kan ikke det, hjernen gerne vil. Hvis man fortsætter alkoholindtagelsen herefter, ja så når man langt om længe refleksniveauet. Hjerne Madsen sluttede af med at konstatere, at den voksne menneskehjerne er noget andet end den unge menneskehjerne. Den unge hjerne er fortsat løs i furerne, og det bliver ikke bedre af alkohol. Det er forældrenes opgave at fortælle, hvad det ret og forkert. Vi må som forældre være vores ansvar bevidst. Forældreforeningen ønsker at sende Peter Lund Madsen en stor tak for at stille op kvit og frit til dette arrangement på Frederiksberg Gymnasium. Efter generalforsamlingen var Forældreforeningen vært ved en sandwich. Forældrene blev tilskyndet til at diskutere aftenens oplæg med hinanden og skrive deres bemærkninger til oplæggene på små gule lapper, som forældreforeningen senere samlede sammen. Forældreforeningen har efterfølgende renskrevet og samlet bemærkninger i en fil, som kan downloades på Forældreforeningens side på Frederiksberg Gymnasiums hjemmeside.