Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer
|
|
- Maria Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Civilingeniør Morten Jørgensen, COWI A/S, mojr@cowi.dk Ph.d., Adjunkt Niels Agerholm, Aalborg Universitet 1, agerholm@plan.aau.dk 1 Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning Abstract Sammenhængen mellem trafikulykker og hastighed viser, at øget hastighed resulterer i flere og mere alvorlige trafikulykker. Tidligere undersøgelser har indikeret, at bilister overskrider hastighedsgrænsen på gennemfartsveje i mindre byer i Danmark. For at holde farten nede i gennemfartsbyer er der i Danmark traditionelt anvendt en række forskellige vejtekniske tiltag i form af bump, forsætninger og byporte. Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvilken effekt disse tiltag har på bilisters kørselsadfærd i gennemfartsbyer i Danmark. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af GPS-baserede data fra kørende biler for 1 gennemfartsbyer i Nordjylland. Undersøgelsen viser, at enkeltstående bump og forsætninger ikke er tilstrækkelige til at holde bilisternes hastighed nede i byerne, da bilisterne øger hastigheden igen umiddelbart efter passagen af tiltaget. Kun hvor der er etableret bump og forsætninger efter Vejreglernes anbefalinger, er hastigheden reduceret, som ønsket. Byporte har ikke tilstrækkelig effekt på bilisternes kørselsadfærd. Baggrund Trafikuheld er en af de største problemstillinger målt på antallet af tab af leveår. Det er estimeret, at trafikulykker på globalt plan dræber 1,27 millioner mennesker om året (World Health Organization, 9). Den danske færdselsstatistik for 11 viser, at personer kom til skade i trafikken, heraf blev 2 dræbt (Vejdirektoratet, 12). Problemet med tilskadekomne er reelt endnu større pga. uheldsstatistikkens mørketal, da kun 14 % af de tilskadekomne ved trafikulykker registreres af politiet (Danmarks Statistik, 8). Det er veldokumenteret, at øget hastighed medfører et øget antal trafikulykker samt en forøgelse af ulykkernes alvorlighedsgrad, hvilket er beskrevet ved potensmodellen (Nilsson, 4). Modellen er meget velunderbygget, senest af Rune Elvik i en stor-skala undersøgelse fra 9. Grundlaget for analysen er 115 undersøgelser fra det meste af verden. Resultatet af Elviks undersøgelser følger generelt potensmodellen og finder blandt andet sammenhængen, at antallet af dødsulykker ændres med den relative Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
2 hastighedsforskel i 3,5. potens (Elvik, 9). Det vil sige, at selv mindre hastighedsoverskridelser har væsentlige konsekvenser for trafiksikkerheden. Eksempelvis medfører en forøgelse af hastigheden fra km/t til 55 km/t 21 % højere risiko for at blive involveret i et personskadeuheld. Tilsvarende stiger risikoen for at blive involveret i en dødsulykke med %. Høj fart er et problem på gennemfartsveje i mindre danske byer Undersøgelser i de skandinaviske lande viser, at høj fart på landeveje udenfor bymæssige områder er et udbredt fænomen. Dette gælder særligt i Danmark, hvor 71 % af bilisterne overskrider hastighedsgrænsen og gennemsnitshastigheden er næsten 85 km/t udenfor tættere bebygget område (Eksler et al., 9). Både nye og gamle undersøgelser viser desuden, at høj fart er en central trafiksikkerhedsmæssig problemstilling på gennemfartsveje i mindre danske byer (Vejdirektoratet, 1996; Wellis et al., 4). Gennemfartsveje, også kaldet bygennemfarter, er strækninger, hvor landevejsnettet går igennem en mindre by, og hvor hastighedsgrænsen lokalt er eller km/t til forskel fra km/t udenfor de bymæssige områder. Løsninger til at mindske høj fart i gennemfartsbyer Traditionelle løsninger til at forbygge hastighedsoverskridelser omfatter politikontrol, information og vejdesign. Håndhævelse af fartgrænsen er en central løsning til at forhindre høj fart. Risikoen for at blive straffet ved hastighedsoverskridelser har stor effekt på antallet af hastighedsoverskridelser. Várhelyi, (1996) fandt i en række undersøgelser, at effekten er betydelig, men i midlertidig kortvarig i rum og tid. Risikoen for at blive straffet for hastighedsoverskridelser er lav. Hvis det samlede antal tilbagelagte kilometer på det danske vejnet i 8 holdes op imod antallet af udstedte bøder af politiet, så kunne den gennemsnitlige danske bilist køre i ca. 14 år før han/hun fik en bøde for at overtræde hastighedsgrænsen (Agerholm, 11). Information/kampagner til bilister kan reducere hastighedsoverskridelser. Den potentielle effekt afhænger dog af hastighedsniveauet. Jo lavere hastighedsoverskridelsen er, jo mindre effekt kan forventes via information til bilisterne (Elliott, 1993). En markant højere effekt kan opnås, hvis kampagner er forbundet med håndhævelse af fartgrænsen (Elliott, 1993; Vaa et al., 4). Trods disse positive effekter er kampagner imod hastighedsovertrædelser blevet gennemført i mange år, sandsynligvis med signifikant effekt. Det er dog usikkert, om yderligere effekter på hastighedsvalget kan opnås via information/kampagner. Hastighedsdæmpende foranstaltninger har en signifikant sikkerhedsmæssig effekt. I en meta-analyse fra 1 har Rune Elvik, på baggrund af 33 undersøgelser, fundet, at trafiksaneringselementer medfører en signifikant reduktion i antallet af personskadeuheld (Elvik, 1). Tilsvarende har trafiksaneringselementer vist en markant reduktion af bilisternes hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer (Wellis et al., 4). Også ældre danske studier har vist betydelig positive effekter på bilisternes hastighedsvalg ved etablering af trafiksaneringselementer (Vejdirektoratet, 1996). Undersøgelsens spørgsmål Flere tiltag er blevet anvendt til at reducere problemerne med for høj hastighed i gennemfartsbyer i Danmark. Dette gælder blandt andet bump, forsætninger og byporte. Det er dog usikkert, om der er gennemført tilstrækkelige foranstaltninger til at reducere hastighederne i gennemfartsbyer tilstrækkeligt. Undersøgelsens formål er derfor at undersøge: Hvilken effekt har bump, forsætninger og byporte på bilisters kørselsadfærd i mindre gennemfartsbyer i Danmark? Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
3 Metode og data Overordnet metode Gennemfartsvejene i undersøgelsen ligger i det tidligere Nordjyllands Amt. Undersøgelsen omfatter kun byer på det overordnede vejnet, hvilket primært vil sige landevej og hovedlandevej (henholdsvis gamle amtsveje og gamle statsveje). Karakteristika for gennemfartsvejene er en hastighedsgrænse på eller km/t i byområderne, udenfor byområderne er hastighedsgrænsen km/t. I undersøgelsen indgår 1 gennemfartsveje; syv gennemfartsveje med km/t hastighedsgrænse og tre gennemfartsveje med km/t hastighedsgrænse. Gennemfartsvejene varierer med hensyn til længde og tilstedeværelse af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Bilisternes kørselsadfærd undersøges ved brug af data fra kørende biler, kaldet Floating Car Data (FCD). Fordelen ved at anvende FCD er, at der opnås kendskab til bilisternes kørselsadfærd i hele gennemfartsvejens længde, og ikke kun i et enkelt snit, som ved traditionelle snittællinger. Dette er væsentligt, da bilisternes hastighed kan variere betydeligt igennem byen. Der benyttes FCD indsamlet i projektet Spar på Farten. Projektets formål var blandt andet at undersøge, om intelligent farttilpasning og en bonus på forsikringspræmien for at undgå overskridelser af hastighedsgrænsen får bilister til at overholde hastighedsgrænserne. Floating Car Data Det anvendte data er indsamlet i perioden juni 6 - december 8 og indeholder data fra i alt 153 biler. I nærværende undersøgelse anvendes kun FCD fra bilister, hvor udstyret, som advarer bilisten ved hastighedsoverskridelser, var deaktiveret, og hvor bilisternes kørsel ikke påvirkede størrelsen på den tildelte forsikringsbonus. Derved må det antages, at bilisternes kørselsadfærd ikke er påvirket af forsøget. Skulle der trods alt være en effekt fra forsøget trods det deaktiverede udstyr, vil den rimeligvis have resulteret i, at den valgte hastighed vil være lavere end ellers, og fund i denne undersøgelse, der viser hastighedsoverskridelser, kan derfor betragtes som ekstra troværdige. I undersøgelsen er det valgt at inddrage FCD opsamlet over hele døgnet. Årsagen til at der anvendes FCD opsamlet i myldretiden er, at: Antallet af data er begrænset, og udeladelse af data for myldretiden vil reducere validiteten af undersøgelsen. Ture i myldretiden omfatter kun 1- % af det totale antal ture. Effekten af myldretidsture er lav, da data er indsamlet i mindre byer, hvor trængsel sjældent forekommer. Hvis ture i myldretiden har en (lille) effekt på resultatet, så vil det kun finde undersøgelsens resultater mere pålidelige end ellers, da disse vil være kørt med lavere hastigheder end ellers. Gennemfartsveje I undersøgelsen indgår gennemfartsveje med varierende udformning, som indbyder til høj fart, dvs. lige strækninger og ofte med brede kørespor. Figur 1 viser eksempler på disse veje. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
4 Figur 1 - Eksempler på gennemfartsveje i undersøgelsen, som indbyder til høj fart. (Foto: Vejdirektoratet) Gennemfartsvejene er udvalgt ved granskning af kort over det nordjyske vejnet, hvorefter relevante bebyggede områder er blevet udpeget. Gennemfartsveje i større byer er fravalgt, da fokus var på gennemfartsveje i mindre byer. Derefter blev gennemfartsveje med kurvet vejforløb blev valgt fra, da det kurvede vejforløb vil kunne påvirke bilisternes kørselsadfærd. Også gennemfartsveje på sekundærveje blev valgt fra. Dette skyldes, at det tilgængelige FCD hovedsagligt er indsamlet på vejstrækninger i tætbefolkede områder og på større veje med en betydelig trafikmængde. For at få pålidelige resultater er et minimum antal ture nødvendig, og på grund af for få FCD på visse gennemfartsveje, blev disse også fravalgt. Karakteristisk for de 1 gennemfartsveje, som indgår i analysen er, at hastighedsgrænsen er eller km/t og km/t udenfor det bebyggede område. På denne baggrund er gennemfartsvejene inddelt i to grupper; syv gennemfartsveje med en hastighedsgrænse på km/t og tre gennemfartsveje med en hastighedsgrænse på km/t. Tabel 1 Gennemfartsveje og tilhørende data inkluderet i undersøgelsen. Gennemfartsveje Hastighedsgrænse Kørselsretning Antal ture Unikke køretøjer Mod øst Halvrimmen km/t Mod vest Mod nord Vebbestrup km/t Mod syd 11 Mod nord 26 8 Ålbæk km/t Mod syd 24 8 Mod nord 13 9 Saltum km/t Mod syd 14 1 Mod øst 9 4 Brovst km/t Mod vest 14 9 Mod nord 7 6 Tornby km/t Mod syd 12 6 Mod øst 6 6 Vittrup km/t Mod vest 8 7 Mod øst 9 Stenild km/t Mod vest 76 8 Mod nord 53 9 Nielstrup km/t Mod syd 55 8 Mod øst 13 3 Biersted km/t Mod vest 2 Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
5 Databehandling FCD omfatter separate observationer af køretøjets hastighed i en specifik position. Sorteret efter tid giver observationerne samlet en oversigt over køretøjets hastighed på en vejstrækning. Indledningsvis er de indsamlede FCD opdelt i ture på gennemfartsvejene og sorteret efter retninger. For at opstille et hastighedsprofil for en vejstrækning er hver vejstrækning opdelt i vejsegmenter på 12,5 meter. En hastighed på km/t = 12,5 m/s og dermed en observation pr. segment. Antallet af observationer i hvert segment afhænger af køretøjets hastighed. Hvis køretøjets hastighed er højere end km/t, vil køretøjets hastighed ikke være registreret ved en række delsegmenter. Modsat vil der ved lave hastigheder være registeret flere observationer på et vejsegment. Hvis mere end en observation findes på et vejsegment, er den seneste observation valgt, og de resterende observationer fjernet. Hvis der ikke er en observation på et vejsegment, så anvendes den foregående igen. Disse principper fremgår af figur 2. Ved konsekvent at anvende samme metode ved alle hastighedsprofiler, så mindskes betydningen af frasortering af data. Figur 2 Anvendelsen af FCD afhænger af køretøjernes hastighed. Øverst den registrerede hastighed, nederst den anvendte hastighed i hastighedsprofilet. Når databehandlingen for alle ture for et vejsegment i en retning er gennemført, kan et hastighedsprofil optegnes. Se figur 3 for et eksempel. Vebbestrup - retning syd ( ture) ,25,5,75 Ture Byport (s) Bremsehelle (s) Bremsehelle (n) Byport (n) Figur 3 Eksempel på hastighedsprofil for en gennemfartsvej i en mindre dansk by. Da disse hastighedsprofiler er uoverskuelige foretages efterfølgende en forenkling til to resultater, hvilket er: Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
6 Middelhastigheden 85 % fraktil hastighed (85 % fraktil) Statistiske tests To statistiske test er lavet i denne undersøgelse for at bestemme, om undersøgelsens resultater er statistisk signifikante: En test afklarer, om middelhastigheden er signifikant højere på gennemfartsveje med ingen eller få fartdæmpere sammenlignet med gennemfartsveje, som opfylder de danske anbefalinger med hastighedsdæmpende foranstaltninger. En test afklarer, om middelhastigheden er signifikant højere i gennemfartsvejenes afslutning (fra 375 meter før byporten og frem til 1 meter før byporten) på gennemfartsveje med ingen eller få fartdæmpere sammenlignet med gennemfartsveje, som opfylder de danske anbefalinger for hastighedsdæmpende foranstaltninger. For at teste lighed mellem middelværdier anvendes en Wilcoxon rank-sum test. Denne ikke-parametriske test er anvendt, da den giver pålidelige resultater uanset om data er normaltfordelte eller ej. (Walpole et al. 7) Middelværditestene er baseret på følgende hypoteser: H: (middelværdierne er ens) HA: (middelværdierne er forskellige) En p-værdi,5 er betragtet som statistisk signifikant, mens en p-værdi >,5 betragtes som ikkestatistisk signifikant. Resultater km/t veje I tabel 2 er vist middelhastigheden og den gennemsnitlige 85 % fraktil for km/t gennemfartsveje. Tabel 2 - Middelhastighed og den gennemsnitlige 85 % fraktil for køretøjer på km/t gennemfartsveje. Gennemfartsveje Kørselsretning Middelhastighed (km/t) Gns. 85 % fraktil (km/t) Halvrimmen Mod øst 49,9 54,7 Mod vest 48,9 53,4 Vebbestrup Mod nord 49,5 54,9 Mod syd 49,2 53,9 Ålbæk Mod nord 48,6 55,9 Mod syd 48, 53, Saltum Mod nord 45,3 51,1 Mod syd 48,1 54,1 Brovst Mod øst 47,3 51,7 Mod vest 46,2 54,8 Tornby Mod nord 48,7 54,5 Mod syd 45,8, Vittrup Mod øst 48,7 55,3 Mod vest 49,2 55,4 Gennemsnit for km/t veje 48,1 53,8 De enkelte gennemfartsveje varieret meget i forhold til længde, hastighedsdæmpende foranstaltninger, randbebyggelse m.m., hvilket også har indflydelse på bilisternes kørselsadfærd. På grund af variationen er resultaterne for km/t gennemfartsveje opdelt i følgende grupper: Gruppe 1: Tornby Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
7 Gruppe 2: Brovst, Halvrimmen og Saltum Gruppe 3: Vebbestrup, Vittrup og Ålbæk Gruppe 1: Tornby I Tornby er der gennem byen etableret otte bump med en indbyrdes afstand på 1 - meter, som derfor i store træk følger Vejreglernes anbefaling med en indbyrdes afstand mellem hastighedsdæmpende foranstaltninger på 1-1 meter på km/t veje (Vejregelrådet, 11). Hastighedsprofilet for henholdsvis den sydlige og nordlige kørselsretning i Tornby er vist på figur 4 og 5. 1 Tornby - retning syd (12 ture),2,4,6,8 1 1,2 1,4 1,6 Figur 4 - Hastighedsprofil for Tornby (sydlig retning). Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (syd) Bump Byport (nord) Hastighedsprofilet for den sydlige kørselsretning i Tornby viser, at de etablerede bump virker efter hensigten. Imellem bumpene ligger middelhastigheden under hastighedsgrænsen, kun enkelte steder overstiger 85 % fraktilen hastighedsgrænsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
8 Tornby - retning nord (7 ture) 1,2,4,6,8 1 1,2 1,4 1,6 Figur 5 - Hastighedsprofil for Tornby (nord retning). Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (syd) Bump Byport (nord) For den nordlige kørselsretning i Tornby er middelhastigheden under eller på hastighedsgrænsen. 85 % fraktilen overstiger derimod hastighedsgrænsen væsentligt. Baggrunden for dette vurderes at være det lave antal ture, som er tilgængelig for den nordlige kørselsretning. En enkelt tur (bilist) har kørt meget stærkt igennem byen, hvilket har stor påvirkning på 85 % fraktilen. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
9 Gruppe 2: Brovst, Halvrimmen og Saltum I Halvrimmen er der etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger ved begyndelsen og afslutningen af byzonen, men der er ikke løbende igennem byen etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger med en indbyrdes afstand efter Vejreglernes forskrifter. Det samme gælder for gennemfartsvejene i Brovst og Saltum. Hastighedsprofilerne for de tre byer viser samme tendens, hvilket er eksemplificeret ved hastighedsprofilet for den vestlige kørselsretning i Halvrimmen, se figur 6. Halvrimmen - retning vest (35 ture) 1,2,4,6,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (v) Bremsehelle (v) Bremsehelle (ø) Byport (ø) Figur 6 - Hastighedsprofil for Halvrimmen (vestlig retning). Hastighedsprofilerne for de tre byer viser, at bilisterne nedsætter hastigheden ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger ved indkørslen til byzonen. Kort efter passagen af de hastighedsdæmpende foranstaltninger øges hastigheden igen, hvor 85 % fraktilen stiger til 54 km/t. Effekten af de hastighedsdæmpende foranstaltninger er dermed ikke vedvarende igennem byen. Når bilisterne er kommet længere ind ad gennemfartsvejen, falder hastigheden igen efter overskridelsen af hastighedsgrænsen. Mod afslutningen af gennemfartsvejen overskrider bilisterne igen hastighedsgrænsen, hvor middelhastigheden øges til 53 km/t og 85 % fraktilen til 58 km/t. Kort før byporten, som markerer udkørslen af byzonen, er der en hastighedsdæmpende foranstaltning, som igen sænker middelhastigheden til under hastighedsgrænsen, og dermed virker efter hensigten. Det kan derfor sammenfattes, at de hastighedsdæmpende virker efter hensigten, men at effekten ikke er vedvarende igennem byen. Især i yderområderne af byerne overskrider bilisterne hastighedsgrænsen. Årsag til dette kan være, at yderområderne af byen indbyder til højere fart end de centrale områder pga. randbebyggelsens udformning. I de centrale områder er randbebyggelsen mere koncentreret sammenlignet med yderområderne, hvor bebyggelsen ligger mere spredt. Dette er eksemplificeret på figur 7, hvor randbebyggelsen omkring gennemfartsvejen i Halvrimmen er vist. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
10 Figur 7 - Randbebyggelsen omkring gennemfartsveje er oftest mere koncentreret i de centrale dele af byen ift. yderområderne, her eksemplificeret ved gennemfartsvejen i Halvrimmen. Gruppe 3: Vittrup, Vebbestrup og Ålbæk På gennemfartsvejen i Vittrup er der etableret bremseheller ved ind- og udkørslen til byzonen. Der er yderligere etableret tre bump med en indbyrdes afstand på 155, 2, 21 og 2 meter. Afstanden imellem bumpene følger dermed ikke Vejreglernes anbefalinger. Hastighedsprofilet for Vittrup fremgår af figur 8. Vittrup - retning vest (8 ture) 1,2,4,6,8 1 1,2 Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (v) Bremsehelle (v) Bump Bremsehelle (ø) Byport (ø) Figur 8 - Hastighedsprofil for Vittrup (vestlig retning). Hastighedsprofilet for gennemfartsvejen i Vittrup viser, at bremsehellerne ved ind- og udkørslen til byen virker efter hensigten. Den store afstand imellem de enkelte bump betyder dog, at både middelhastigheden og 85 % fraktilen overskrider hastighedsgrænsen betydeligt på strækningerne imellem de enkelte bump. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
11 I Vebbestrup er der kun etableret bremseheller ved ind- og udkørslen til byzonen. Der er ikke etableret yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hastighedsprofilet for den nordlige kørselsretning i Vebbestrup er vist på figur 9. Vebbestrup - retning nord (26 ture) 1,,2,4,6,8 Figur 9 - Hastighedsprofil for Vebbestrup (nordlig retning). Middelhast. 85 % fraktil fartgrænse Byport (s) Bremsehelle (s) Bremsehelle (n) Byport (n) Hastighedsprofilet for Vebbestrup viser, at bremsehellerne ved byens ind- og udkørsel virker hastighedsdæmpende. Mellem bremsehellerne overstiger både middelhastigheden og 85 % fraktilen hastighedsgrænsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
12 I Ålbæk er der, som den eneste by, ikke etableret bump eller forsætninger ved ind- og udkørslen til byzonen, men kun opstillet byporte. Hastighedsprofilet for den sydlige kørselsretning i Ålbæk er vist på figur 1. Ålbæk - retning syd (24 ture) 1,2,4,6,8 1 1,2 Figur 1 - Hastighedsprofil for Ålbæk (sydlig regning). Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (syd) Rundkørsel Byport (nord) Hastighedsprofilet for gennemfartsvejen i Ålbæk viser, at byportene ikke virker hastighedsdæmpende, og dermed har byporte ikke væsentlig indflydelse på bilisternes kørselsadfærd. Centralt i Ålbæk er der etableret en rundkørsel, som virker hastighedsdæmpende. Statistiske tests I de statistiske test er middelhastigheden indenfor byzonen i Tornby (begge kørselsretninger) sammenlignet med middelhastigheden indenfor byzonen i de øvrige km/t gennemfartsveje, da Tornby er den eneste by, hvor der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger efter Vejreglernes forskrifter. De statistiske test viser, at middelhastigheden er signifikant lavere i den sydlige kørselsretning i Tornby i forhold til middelhastigheden ved 11 af de i alt 12 gennemfartsveje. Bemærk at der er to gennemfartsstrækninger i en by pga. de to kørselsretninger. Middelhastigheden for den nordlige kørselsretning i Tornby er signifikant lavere end middelhastigheden ved 6 af de øvrige km/t gennemfartsveje. Ved 4 gennemfartsveje er der ingen signifikant forskel i middelhastigheden, mens middelhastigheden er signifikant højere i forhold til 2 gennemfartsveje. Det kan derfor sammenfattes, at de statistiske tests indikerer, at middelhastigheden er lavere på gennemfartsveje, hvor der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger efter Vejreglernes forskrifter sammenlignet med byer, hvor Vejreglernes forskrifter ikke er overholdt. Der er yderligere foretaget en sammenligning af bilisternes hastighed alene i den afsluttende del af gennemfartstrækningen (fra 3 meter og frem til 125 meter før udkørslen af byområdet). Her viser de statistiske tests, at middelhastigheden for de to kørselsretninger i Tornby er signifikant lavere end 18 af de i Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
13 alt gennemfartsstrækninger. Dette indikerer, at hastighedsoverskridelserne især finder sted umiddelbart før udkørslen af gennemfartsstrækningen, hvis ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger jf. Vejreglernes forskrifter er etableret. Yderligere dokumentation for de statistiske tests findes i (Jørgensen, 11). km/t veje I tabel 3 fremgår bilisternes middelhastighed og den gennemsnitlige 85 % fraktil for km/t gennemfartsveje. I byerne er der ikke etableret tiltag i form af bump eller forsætninger. Undersøgelsen viser, at både middelhastigheden og den 85 % fraktilen for km/t gennemfartsveje er højere end hastighedsgrænsen. Tabel 3 - Middelhastighed og den gennemsnitlige 85 % fraktil for bilisternes hastighed på km/t gennemfartsveje. Gennemfartsveje Kørselsretning Middelhastighed (km/t) Gns. 85 % fraktil (km/t) Mod øst 65,8 73,5 Stenild Mod vest 64,7 71,3 Mod nord 61,1 65,5 Nielstrup Mod syd 61,8 65,5 Mod øst 63,9 68,9 Biersted Mod vest 67,9 75,5 Gennemsnit for km/t veje 64,2 69,1 På figur 11 og 12 på næste side er vist hastighedsprofiler for km/t gennemfartsvejene Biersted (østlig retning) og Nielstrup (sydlig regning). 1 1 Biersted - retning øst (13 ture),2,4,6 Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Stedtavle (s) km/t (s) km/t (n) Stedtavle (n) Figur 11 - Hastighedsprofil for km/t gennemfartsvejen i Biersted (østlig retning). Hastighedsprofilerne for Biersted og Nielstrup viser, bilisternes middelhastighed ligger over eller på hastighedsgrænsen igennem hele gennemfartsvejen. 85 % fraktilen ligger betydeligt over hastighedsgrænsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
14 Undersøgelsens resultater viser dermed, at det er nødvendigt at anvende hastighedsdæmpende foranstaltninger på km/t gennemfartsveje for at reducere bilisternes hastighed tilstrækkeligt. Nielstrup - retning syd (55 ture) ,2,4,6 Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Stedtavle (s) km/t (s) km/t (n) Stedtavle (n) Figur 12 - Hastighedsprofil for km/t gennemfartsvejen i Nielstrup (sydlig retning). Sammenfatning og konklusion Tidligere undersøgelser har vist, at bilister overskrider hastighedsgrænsen på gennemfartsveje i mindre byer i Danmark. På danske gennemfartsveje er der traditionelt anvendt bump, forsætninger og byporte for at undgå hastighedsoverskridelser. Det er dog usikkert, om de anvendte tiltag er tilstrækkelige til at reducere bilisternes hastighedsoverskridelser. Formålet med undersøgelsen har derfor været, at undersøge: Hvilken effekt har bump, forsætninger og byporte på bilisters kørselsadfærd i gennemfartsveje i mindre byer i Danmark? Effekten er blevet undersøgt ved 1 gennemfartsveje i Nordjylland med en hastighedsgrænse på eller km/t. Kun på km/t gennemfartsveje er der etableret bump og forsætninger for at sænke bilisternes hastighed, oftest kun ved ind- og udkørslen til byzonen. På km/t veje er der ikke etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Undersøgelsen af km/t gennemfartsveje viser, at bump og forsætninger (bremseheller) har den ønskede effekt på bilisternes kørselsadfærd, da de reducerer hastigheden, som ønsket. Effekter er dog kun lokalt ved den hastighedsdæmpende foranstaltning og ikke vedvarende igennem byen. Undersøgelsen viser, at kun på gennemfartsveje, hvor der er etableret bump eller forsætninger med Vejreglernes foreskrevne interval for indbyrdes afstand (1-1 meter), er hastigheden reduceret, som ønsket. Undersøgelsens resultater viser, at byporte ved km/t gennemfartsveje og blå stedtavler ved km/t gennemfartsveje ikke er særlig hastighedsdæmpende. På baggrund af undersøgelsens resultater kan det sammenfattes, at for at opnå den ønskede hastighedsdæmpende effekt på gennemfartsveje, er det nødvendigt at etablere hastighedsdæmpende Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
15 foranstaltninger i form af bump og forsætninger med Vejreglernes foreskrevne interval for indbyrdes afstand. De traditionelt anvendte virkemidler i Danmark i form af enkeltvise bump, byporte m.m. er ikke tilstrækkelige, hvis der skal opnås en væsentlig trafiksikkerhedsmæssig forbedring. For at opnå en reduktion i privatbilisters hastighed kan der udover hastighedsdæmpende foranstaltninger, med en passende indbyrdes afstand, også anvendes en række andre virkemidler. Dette kunne f.eks. være stræknings-atk, eller installering af intelligent farttilpasningsudstyr i alle køretøjer. Hastighedskampagner, Din Fart målere, og traditionel politikontrol er antageligt ikke virkemidler, der kan sænke bilisternes hastighed tilstrækkeligt, så der kan opnås den ønskede hastighedsdæmpende effekt. Videre forskning I den videre forskning vil bilisters kørselsadfærd på gennemfartsveje i mindre danske byer kunne underbygges ved, at anvendte FCD for et større antal bilister end i dette studie. Eksempelvis ved at anvende FCD fra forskningsprojektet ITS Platform i Nordjylland, hvor der i første omgang skal indsamles FCD for køretøjer (ITS platform, 11). Projektet vil forløbe over halvandet år. Til forskel fra projektet Spar på Farten (SPF), som data fra denne undersøgelse stammer fra, så advares bilisterne ved ITS Platform ikke ved hastighedsoverskridelser, ligesom de ikke har et økonomisk incitament for at overholde fartgrænsen. Dataperioden og antallet af køretøjer for dataindsamlingen ved ITS Platform vil betyde, at de tilgængelige FCD fra køretøjer i Nordjylland vil være af væsentligt større omfang end de anvendte data fra SPF. I undersøgelsen har der kun været fokuseret på bump, forsætninger og byportes hastighedsdæmpende effekt. De specifikke faktorer, som ligger bag bilisters kørselsadfærd på gennemfartsvejene, er ikke undersøgt. Ved at undersøge disse faktorer, vil det kunne bestemmes, om gennemfartsvejene kan udformes, så bilister kører efter forholdene uden etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. En sådan undersøgelse kunne f.eks. udformes som en simulatorundersøgelse. Referencer Agerholm, N., 11. Hastighedsregulerende effekter fra incitamentbaseret Intelligent Farttilpasning på kort og mellemlang sigt. Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet. Danmarks Statistik, 8. Færdselsuheld 8. København Ø: Danmarks Statistik. ISBN Eksler, V., Popolizi, M. & Allsop, R., 9. How far from zero? Benchmarking of road safety performance in the nordic countries. Elliott, B., Road safety mass media campaigns: A meta analysis. Canberra: The Federal Office of Road Safety. Elvik, R., 1. Area-wide urban traffic calming schemes: a meta-analysis of safety effects. Accident Analysis and Prevention, udgave 33, side Elvik, R., 9. The Power Model of the relationship between speed and road safety. Update and new analyses. Oslo: Transportøkonomisk Institutt. ITS platform, 11. Bliv testbilist. På [Tilgængelig 8. juni 11]. Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
16 Jørgensen, M., 11. Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg. Aalborg Universitet - Afgangsrapport. Nilsson, G., 4. Traffic Safety Dimensions and the Power Model to Describe the Effect of Speed on Safety. Ph.d afhandling. Lund, Sverige: Lunds Tekniska Högskola. Várhelyi, A., Dynamic speed adaptation based on information technology - a theoretical background. Ph.d afhandling. Bulletin 142: Lund Universitet, Sverige. Vejdirektoratet, Miljøprioriterede gennemfarter - Effekter i 21 byer. København K: Vejdirektoratet. Vejdirektoratet, 12. Uheldsstatistik Året 11. Vejregelrådet, 11. Byernes trafikarealer - Hæfte 7 Fartdæmpere. Vejdirektoratet. Vaa, T., Assum, T., Ulleberg, P. & Veisten, K., 4. Effekter av informasjonskampanjer på atferd og trafikkulykker - forutsetninger, evaluering og kostnadseffektivitet (Effects of information campaigns on behaviour and road accidents - conditions, evaluation and cost-effectiveness). Oslo: Transportøkonomisk Institutt. Wellis, W. et al., miljøprioriterede bygennemfarter - Den trafiksikkerhedsmæssige effekt. København K: Vejdirektoratet. World Health Organization, 9. Global status report on road safety - time for action. ISBN: Trafikdage på Aalborg Universitet 12 ISSN
Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereVariable hastighedstavler
Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereBrugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark
Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik
Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats
Læs mereMidteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereTrafikantadfærd på 2-1 vej
Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8
Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereHURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereReferat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark
Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereIntelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereUDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER
UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET
Læs mereSkal potensmodellen lægges på hylden?
Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE
Læs mereUdpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler
Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University
Læs mereTeknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:
Læs mereTitel: Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg. Tema: Afgangsprojekt
School of Engineering and Science Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik Fibigerstræde 11 DK - 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8429 Titel: Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg Tema:
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereIntelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereUdpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler
Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereHastighedsdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter
Sikker trafik hastighed sdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Oslo, Norge mis@toi.no Problemet Danmark og Sverige som eksempel De nordiske lande
Læs mereSpar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet
Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereIntelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater
Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann
Læs mereEffektstudie af stræknings-atk
Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)
Læs mereVejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:
NOTAT Sagsbehandler: Jón Petersen Oprettet: 24-03-2014 Notat om vejbump I Danmark findes der fjorten typer fartdæmpere, som man almindeligvis anvender. Af disse er vejbump den type, som bruges hyppigst
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereHastighedsændringer som følge af ombygning af enkeltsporede rundkørsler i landzone til modulvogntog
Hastighedsændringer som følge af ombygning af enkeltsporede rundkørsler i landzone til modulvogntog Charlotte Tønning Fuldmægtig Aalborg Universitet Niels Agerholm Sektionsleder Aalborg Universitet Niels
Læs mereSeniorforsker Tove Hels, ths@transport.dtu.dk, DTU Transport. Institutleder Niels Buus Kristensen, nbu@transport.dtu.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSmalle kørespor på motorvej
Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereNVF-seminar Færøerne maj 2009
NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereHåndbog, Trafiksikkerhed
Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Rapport nr 507 Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereVVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse
VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret
Læs mereAdfærdsparametre i prioriterede vejkryds
Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...
Læs mereOPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag
DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereVærdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst?
Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg. 122, Nr. 47, 1-7 (2014) Finn Kjær Christensen og Martin Korgaard Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Finn Kjær Christensen
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mere