DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN

Transkript

1 Gå-hjem-møde DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt

2 HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen Progressionsmålinger på socialområdet Tidligere studieleder Master of Public Governance (MPG) Master of Public Administration (MPA) Tidligere formand Dansk Evalueringsselskab

3 DAGSORDEN Baggrund Udvalgte resultater Vi har gjort meget ud af at arbejde med en feedback-kultur, således at der bliver en sammenhæng fra det, lærerne og pædagogerne taler med børnene om, til det politikerne beslutter. At prøve at lave en styringskæde, som gør, at vi får nogle samtaler, om de resultater og den kvalitet vi laver, således at børnene taler med fagprofessionelle. De fagprofessionelle taler med deres leder. Jeg taler med lederne flere gange om året om de data, vi har, og de data bliver genstand for de politiske beslutninger. På den måde forsøger vi at lave en styringskæde, hvor vi gør det praktisk nært og så læringsorienteret og trivselsmæssigt som muligt. De nationale mål bliver et vigtigt omdrejningspunkt for os i styringskæden. (Skolechef)

4 BAGGRUND 4

5 5 FIRE RAPPORTER 1. Generel styring: Målstyring og kvalitetsrapporter 2. Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen 3. Fællesledelse og holddannelse 4. Inddragelse af pædagoger i skoledagen

6 OVERORDNET PROGRAMTEORI 6

7 FORMÅL OG MÅLTAL Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 80 % skal være gode til at læse og regne i nationale test Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Tillid og trivsel skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Elevers trivsel skal øges Bente Bjørnholt, bebj@kora.dk 7

8 8 METODER Kvantitative data Spørgeskemaundersøgelse 2014 og 2016 (B&Udirektører + udvalgsformænd) Registerdata, nationale test Kodning af alle kvalitetsrapporter Kodning af alle aftaler/fælles forståelser DLF og kommuner Kvalitative data 10 kommuner og 20 skoler Interview udvalgsformænd, forvaltningschefer, skoleledere, lærere, elever, skolebestyrelsesformænd

9 UDVALGTE RESULTATER 9

10 10 FLERE RESULTATMÅL B&U-direktører Kommunen havde for sidste skoleår (hhv. 2013/2014 og 2015/2016) vedtaget konkrete resultatmål på skoleområdet Elevernes faglige niveau i dansk og/eller matematik Elevernes trivsel Elevernes resultater i nationale test Andelen af dygtige elever i dansk og/eller matematik År Slet ikke I meget lav I lav I nogen I høj I meget høj ,9 3,7 19,8 43,2 21,0 7, ,3 2,5 10,0 30,0 36,3 20, ,6 14,8 12,4 16,1 16,1 11, ,2 4,9 8,5 29,3 25,6 19, ,7 12,4 11,1 29,6 16,1 6, ,6 4,9 7,3 32,9 23,2 17, ,2 11,1 12,4 39,5 8,6 1, ,8 7,4 9,9 32,1 23,5 12, ,6 16,1 22,2 18,5 8,6 4, ,9 3,7 9,8 32,9 25,6 12,2 N

11 11 ØGET BRUG AF FAGLIGE RESULTATMÅL B&U-direktører Prioritering af nye indsatser Udarbejdelse af budget for det kommende år At sætte nye mål eller justere eksisterende mål for skolernes faglige niveau At belønne skoler med gode resultater (ifølge de faglige målinger) Dialog med skolernes ledelse om deres udvikling ift. faglige resultater År Slet ikke I meget lav I lav I nogen I høj I meget høj ,3 5,3 7 42,1 33, ,4 2,4 8,5 20,7 51,2 14, ,1 22,8 26,3 19,3 1,8 1, ,5 10,9 32,9 22,0 1,2 2, ,8 8,8 21,1 40,4 24,6 3, ,3 13,8 12,5 30,0 25,0 7, ,7 26,3 8,8 5,2 0,0 0, ,0 11,0 11,0 4,9 1,2 0, ,0 1,8 3,5 26,3 54,4 14, ,23 1,2 1,2 13,6 43,2 39,51 N

12 POSITIV SAMMENHÆNG MELLEM DIALOG OG FAGLIGE RESULTATER B&U-direktører 2013/ / / /2015 Generel brug af målstyring -0,272-0,163-0,243-0,149 (0,206) (0,098) (0,209) (0,095) Specifik brug af målstyring: Dialog med skoler 0,348* 0,149* 0,347** 0,152* (0,133) (0,073) (0,123) (0,064) Specifik brug af målstyring: Belønning og sanktioner -0,031 0,044-0,092 0,001 (0,147) (0,104) (0,129) (0,091) Elevkarakteristika Nej Ja Nej Ja Forældrekarakteristika Nej Ja Nej Ja Kommunale variable Nej Ja Nej Ja Antal elever Antal skoler Antal kommuner

13 13 EKSEMPEL PÅ DIALOG Jamen, det [resultaterne i nationale test] betyder noget, fordi vi dels bliver kaldt ind i ledelsen til vores skolechef, og så bliver vi jo ligesom eksamineret. Vi har tallene med, og så kigger vi på dem og drøfter, "hvorfor er de ikke bedre der, og hvorfor er de ikke bedre der, og hvad gør I ved det?" Og så får vi et aftalepapir. Det er jo sådan set meget stramt eller meget udmærket, jeg synes også, det er meget tydeligt, fordi man kan være stram. Det lyder måske lidt grimt, men tydelig det lyder lidt bedre, fordi det er godt, at der er noget tydelig ledelse fra min ledelse. Ligesom at jeg er tydelig ved mine, for ellers kan man jo ikke finde ud af det. Så der har vi fået nogle pejlemærker, som vi også har arbejdet med de her dage. For eksempel har vi mange dygtige børn, men vi har ikke mange allerdygtigste, og det skal vi så sætte i tale: Hvordan skal vi så få dem op? (Skoleleder)

14 DIALOGENS KARAKTER Blødt styringsredskab Opbygning af faste procedurer Øget fokus på feedback med fokus på resultater Betydningen af forvaltningsledelse Synlig skoleledelse Dialog med forældre Udfordringer: Navigation i og tolkning af mængden af data Bente Bjørnholt, bebj@kora.dk 1

15 DIALOGEN PÅ SKOLERNE Pragmatisk tolkning af data Et kollektivt fremfor et individuelt ledelsesinstrument Resultater bruges primært til dialog i lærerteams Ingen sanktioner og belønninger Handler på dårlige resultater, Lærerne ønsker mere fokus på resultater særligt de positive Pragmatisk dialogorienteret ledelse Bente Bjørnholt, bebj@kora.dk

16 INDSATSER OG KONSEKVENSER Indsatser: Begrænset brug af belønning/sanktioner Dog ofte støtte til de der ikke præsterer som forventet Udfordringer: De dygtige elever, skoler, klasser? Bente Bjørnholt, 1

17 17 BRUG AF KVALITETSRAPPORTER UDVALGSFORMÆND Kvalitetsrapporten danner baggrund for nyttig dialog med kommunens forvaltning Kvalitetsrapporten danner baggrund for nyttig dialog med skolernes ledelser Kvalitetsrapporten danner baggrund for nyttig dialog med skolernes bestyrelser Vi iværksætter konkrete tiltag i kommunen på baggrund af kvalitetsrapporten Vi har som opfølgning på den seneste kvalitetsrapport stillet krav om at konkrete skoler udarbejder en handleplan Kvalitetsrapporterne danner udgangspunkt for intense politiske drøftelser År Helt enig Delvist enig Neutral Delvist uenig Helt uenig Ved ikke/vil ikke svare ,3 40,0 9,3 4,0 1,3 0, ,0 29,3 0,0 0,0 1,7 0, ,7 40,0 12,0 2,7 2,7 0, ,9 39,7 1,7 0,0 1,7 0, ,7 45,3 13,3 4,0 2,7 0, ,9 36,2 3,5 1,7 1,7 0, ,7 52,0 14,7 6,7 2,7 1, ,3 43,1 1,7 3,5 3,5 0, ,0 30,7 17,3 10,7 20,0 5, ,1 17,2 8,6 8,6 22,4 0, ,7 33,3 26,7 20,0 5,3 0, ,1 33,3 8,8 10,5 5,3 0,0 57 N

18 KVALITETSRAPPORTER Kvalitetsrapporter et mere aktivt og mindre bureaukratisk styrings- og ledelsesredskab Kvalitetsrapporter er blevet mere standardiserede Kvalitetsrapporter er blevet mere (u)brugelige? 18