Mødesagsfremstilling

Transkript

1 Mødesagsfremstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: Dato: Sag nr.: Sagsbehandler: Thomas Linnemann Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget [X] Kommunalbestyrelsen [ ] J.nr.: Administrationsanalyse 2010 Indholdsfortegnelse 1. Status for organisatoriske initiativer Økonomifunktionen i forvaltningerne Specialområdet Objektiv sagsbehandling Dagsordensproduktion Konkurrenceudsættelse Administrationsanalysen Administrative udgifter overordnet set Antallet af administrativt ansatte Lønniveau for administrativt ansatte Kontering på administrationsområdet KMD-Benchmark af administrative opgaver Fordeling af tidsforbrug på opgavetyper Opgaver hvor Rødovre har et relativt højt tidsforbrug Løn- og personaleopgaver Borgerbetjening Tidsforbrug på sekretariatsbetjening Tidsforbrug på generel ledelse...13 Sagsbeskrivelse: I forbindelse med Økonomisk Oversigt d. 24. november 2010 blev Økonomiudvalget orienteret om status for en reduktion i forvaltningens budget på 5,25 mio. kr. i 2011, stigende til 8,0 mio. kr. i I forhold til stigningen på 2,75 mio. kr. fra 2011 til 2012 skulle det vurderes, om en række organisatoriske initiativer kunne bidrage til at dække stigningen: - Administrationsanalyse - Økonomifunktionen i forvaltningerne - Specialområdet - Objektiv sagsbehandling - Dagsordensproduktion - Konkurrenceudsættelse I denne sag afrapporteres administrationsanalysen. Indledningsvis gennemgås status for de øvrige initiativer. RØDOVRE KOMMUNE 1 af 13

2 Overordnet har konkurrenceudsættelse delvist kunne bidrage til at finansiere besparelsen på det administrative område. Den resterende del er realiseret som en rammereduktion. Vedtaget budget for 2012 indeholder yderligere reduktioner på det administrative område på knap 2,6 mio. kr. Sammenfatning Rødovre Kommune havde i 2010 de næstlaveste faktiske udgifter til administration pr. borger blandt de fem kommuner, der har deltaget i KMDs benchmark undersøgelse. Til gengæld har Rødovre Kommune administrative udgifter, der er ca. 400 kr. højere pr. borger i forhold til kommunerne i nøgletalsoversigten. Det svarer til ekstra udgifter på 15,8 mio. kr. Den primære forklaring på de højere udgifter ser ud til at være forskellig konteringspraksis sammenligningskommunerne imellem. En sjettedel af de højere administrative udgifter ca. 2,6 mio. kr. kan skyldes at Rødovre Kommune har flere ansatte i administrative stillinger og en højere gennemsnitsløn for administrativt ansatte. I forhold til konkrete opgaver viser KMDs benchmark, at Rødovre Kommune på de fleste områder bruger færre ressourcer end de andre deltagende kommuner. Konklusionen på KMDs analyse er således, at administrationen i Rødovre Kommune samlet set er effektiv. I det følgende gennemgås alene de områder, hvor Rødovre Kommune bruger flere ressourcer i forhold til de deltagende kommuner i KMDs analyse. Rødovre bruger relativt mange ressourcer på at varetage løn- og personaleopgaver i forhold til antallet af ansatte i kommunen. På lønområdet er der i forbindelse med et internt udviklingsprojekt vedtaget en besparelse på kr. fra og med Forvaltningernes samlede udgifter til løn og personaleopgaver ligger over gennemsnittet i KMDs benchmark, selv om der korrigeres for denne besparelse. Desuden bruger Rødovre Kommune forholdsvis mange ressourcer på direkte klient- og borgerbetjening. Det skal bemærkes, at et højere udgiftsniveau ikke nødvendigvis er udtryk for ineffektivitet, men også kan skyldes en bevidst prioritering. Selve Borgerserviceafdelingen i Rødovre Kommune har det laveste ressourceforbrug i forhold til de øvrige kommuner. En række opgaver med borgerbetjening bliver berørt af overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark. Endelig er ressourceforbruget på generel ledelse lidt over gennemsnittet for de kommuner, der sammenlignes med. 1. Status for organisatoriske initiativer 1.1. Økonomifunktionen i forvaltningerne Kommunens organisering af økonomifunktionerne er gennemgået som led i udmøntningen af budget I den forbindelse er det vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at en eventuel organisatorisk ændring ikke sammenkobles med en rammereduktion. I stedet har der været fokus på at sikre en organisatorisk struktur, som er fleksibel, fremmer helhedstænkningen, sikrer den strategiske økonomistyring og er kvalitativt velfunderet. På den baggrund har direktionen besluttet at danne én samlet økonomifunktion. Direktionsbeslutningen er til høring i med-strukturen i november med henblik på endelig godkendelse i direktionen i starten af december. 2 af 13

3 1.2. Specialområdet Det er undersøgt, om der er mulighed for at opnå effektiviseringsgevinster ved sammenlægning af PPR og Børne- og Familieafdelingen. Undersøgelsen har vist, at Rødovre Kommune har et særdeles velfungerende samarbejde på tværs af forvaltningsskel omkring udvikling af en tværfaglig indsat overfor børn og unge med særlige behov, senest gennem samarbejdsmodellen. Der er stor tilfredshed med Samarbejdsmodellen som en organisatorisk ramme for arbejdet med udsatte børn og unge. Samarbejdsmodellen er en god ramme for den faglige løsning af konkrete sager, men der er behov for at styrke den strategiske styring på området og sikre en overordnet koordinering af indsatserne mellem PPR og Børne- og Familieafdelingen. Det har vist sig, at der er uhindret informationsdeling og genbrug af viden i de konkrete sager, og der ikke er overlap imellem arbejdet i PPR og Børne- og Familieafdelingen. På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er basis for en administrativ effektivisering ved sammenlægning af de to afdelinger. På baggrund af undersøgelsen lægges der øget vægt på at indsamle oplysninger om foranstaltninger igangsat overfor børn og familier i henholdsvis PPR og Børne- og Familieafdelingen, hvorved der sikres koordinering af indsatsen. Det kan dels generere ny viden, der kan give anledning til nye løsninger, som igen kan føre til effektiviseringer, og dels kan koordineringen give et bedre udgangspunkt for den samlede økonomistyring på området Objektiv sagsbehandling Konsekvenserne af overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark i forbindelse med objektiv sagsbehandling blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen i september Dagsordensproduktion Den planlagte vurdering af den nuværende forvaltningsbaserede organisering af dagsordensproduktionen igangsættes, når der indføres et nyt dagsordenssystem i 2012 som led i implementeringen af edoc, det nye ESDH-system Konkurrenceudsættelse En række konkrete opgaver på administrationsområdet er blevet vurderet i forhold til et eventuelt potentiale ved konkurrenceudsættelse. For det første lønproduktion, der blev behandlet i Kommunalbestyrelsen i marts 2011, og hvor der blev vedtaget en intern forbedring af arbejdsgange frem for konkurrenceudsættelse. For det andet IT-drift, hvor Kommunalbestyrelsen i juni 2011 vedtog, at der ikke arbejdes videre med konkurrenceudsættelse af IT-drift, men at der derimod arbejdes på at indføre best practice metoden IT Infrastructure Library (ITIL) i organisationen. Med hensyn til konkurrenceudsættelse af kørselsopgaver og kantinedrift arbejdes der stadig på at vurdere potentialet. 3 af 13

4 2. Administrationsanalysen Rødovre Kommune har deltaget i en benchmarkundersøgelse af administrative opgaver sammen med Albertslund, Glostrup, Ishøj og Solrød. Undersøgelsen, som er gennemført i samarbejde med KMD, er sammenfattet i rapporten Administrativ Benchmark I det følgende gennemgås og kommenteres de resultater fra undersøgelsen, der er særligt relevante for Rødovre Administrative udgifter overordnet set Overordnet set har Rødovre nettodriftsudgifter til administration på kr. pr. indbygger ifølge KMD-undersøgelsen (s. 9). Det er det næstlaveste udgiftsniveau blandt de fem kommuner, der deltog i undersøgelsen (jf. nedenstående tabel). KMDs overordnede tal for ressourceforbruget kan sammenlignes med nøgletalsoversigtens regnskabstal for administrative udgifter pr. indbygger i 2010 (der blev sendt til Kommunalbestyrelsen i juli 2011): Nettodriftsudgift til administration pr. indbygger KMDs benchmark Nøgletalsoversigt Rødovre Referencegruppe ekskl. København Region Hovedstaden Hele landet Albertslund Brøndby Frederiksberg Frederikssund Glostrup Gribskov Herlev Hvidovre Ishøj Tårnby Solrød (ikke med i referencegruppen) Begge opgørelser tager udgangspunkt i nettodriftsudgifter til administration (kontoplanens Sekretariat og forvaltninger) i Benchmarkundersøgelsen afviger fra nøgletalsoversigten, fordi KMD har korrigeret for en række konkrete aktiviteter, for at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Ovenstående oversigt viser, at Rødovre har relativt høje udgifter på administrationsområdet, hvis man sammenligner med nøgletalsrapportens referencegruppe. Ifølge nøgletalsoversigten har Rødovre administrative udgifter på kr. pr. indbygger, mens det tilsvarende gennemsnit for referencegruppen (ekskl. København) er kr. Det svarer til en forskel på 15,8 mio. kr. Forskellen kan skyldes et eller flere af følgende forhold, som vi ser nærmere på i de følgende afsnit: - Antallet af administrativt ansatte - Lønniveauet for administrativt ansatte - Forskelle på den tekniske kontering af udgifterne 4 af 13

5 2.2. Antallet af administrativt ansatte Antallet af administrative årsværk er opgjort i nøgletalsoversigten: Antal administrative ansatte (i årsværk) pr borgere i 2011 Rødovre 11,7 Referencegr., ekskl. København 11,6 Region hovedstaden 11,1 Hele Landet 10,4 Albertslund 14,7 Brøndby 12,9 Frederiksberg 8,9 Frederikssund 9,8 Glostrup 13,5 Gribskov 11,5 Herlev 11,6 Hvidovre 11,0 Ishøj 13,6 København 11,6 Tårnby 8,3 Solrød 8,9 Kilde: Danmarks statistik, FLDnet.dk (Solrød indgår i KMDs undersøgelse, men ikke i nøgletalspublikationens referencegruppe). Opgørelsen dækker akademikere, bygningskonstruktører, chefer, kontor- og IT-personale. Der er beregnet et pensionsbidrag for tjenestemænd. Ovenstående oversigt viser at Rødovre kommune har lidt flere ansatte pr. borger end kommunerne i referencegruppen. Forskellen svarer til 3,7 årsværk, eller en merudgift på ca. 1,6 mio. kr. Antallet af administrative årsværk kan dermed kun forklare en mindre del af forskellen på udgiftsniveauet. Opgaveporteføljen på det administrative område kan også variere fra kommune til kommune. I Rødovre har vi eksempelvis valgt at etablere en kontrolgruppe med et budget på 1,8 mio. kr. i Det er forudsat i budgettet, at kontrolgruppen skal være selvfinansierende, men udgifterne ligger på funktion dvs. på administrationsområdet, mens besparelserne vedrører de andre ydelsesrammer. Opgørelsen af administrative ansatte tager ikke højde for, at der er opgaver, der i nogen kommuner løses internt, og i andre kommuner løses eksternt. Det gælder f.eks. lønproduktion, IT-opgaver, juridisk sagsbehandling og andre konsulentydelser. 5 af 13

6 2.3. Lønniveau for administrativt ansatte Bruttoløn, april 2011 Rødovre Referencegruppe, ekskl. København Region Hovedstaden Hele landet Albertslund Brøndby Frederiksberg Frederikssund Glostrup Gribskov Herlev Hvidovre Ishøj København Tårnby Solrød Kilde: FLDnet.dk (se note til ovenstående tabel) Som det fremgår af ovenstående tabel er der i Rødovre kommune en gennemsnitlig bruttoløn pr. måned, der er 200 kr. højere end i referencegruppen. Forskellen i lønniveauet kan forklare 1,0 mio. kr. af de højere lønomkostninger eller ca. 28 kr. pr. borger. En højere gennemsnitsløn for de ansatte i Rødovre kommune kan ikke være hovedforklaringen på de højere administrative udgifter Kontering på administrationsområdet Statens konteringsregler tager ikke højde for alt, og det er derfor naturligt, at kommunerne kan budgettere og kontere forskelligt på administrationsområdet ud fra hensyn til, hvad der giver den mest optimale håndtering i den enkelte kommune. Da de højere administrationsudgifter i Rødovre kun i mindre grad kan forklares med flere ansatte eller højere løn, er forskelle i konteringspraksis og forskelle, der ikke vedrører lønudgifter de mest sandsynlige forklaringer på niveauforskellen. Sammenligningen af KMDs benchmark og nøgletalsoversigten viser, at der er betydelige forskelle mellem kommunerne i de to opgørelser eksempelvis falder Rødovre kommunes udgifter med ca. 570 kr. (fra kr. til kr.), mens udgifterne kun falder ca. 150 kr. i Glostrup. Disse udsving skyldes primært forskelle i kommunernes konteringspraksis. Når Rødovres udgiftsniveau falder relativt meget i KMDs opgørelse, tyder det på, at Rødovre Kommune i højere grad end flere andre kommuner konterer udgifter som administration. 6 af 13

7 Der kan være mange forskelle i konteringspraksis. I nedenstående tabel er en række konkrete eksempler, hvor Rødovre Kommune af håndteringsmæssige hensyn har valgt at placere udgifter på administrationsområdet. Rødovre har haft dialog med flere kommuner og gennemgået de offentliggjorte budgetter for en del af kommunerne i nøgletalsoversigten, og det viser sig, at andre kommuner i flere tilfælde konterer følgende udgifter anderledes end Rødovre: Område Udgift budget 2011 Selvforsikrings udgifter Udgifter til lederuddannelse Trivlselstiltag Adm. vdr. miljø og naturbeskyttelse IT - KMD betaling, personale I alt Det fremgår af tabellen, at der er udgifter for samlet 31,4 mio. kr., som Rødovre Kommune rent teknisk har placeret på administrationsområdet, men hvor en del af udgiften kan henføres til serviceområderne, da eksempelvis hovedparten af kommunes ansatte og ledere er ansat på skole-, daginstitutions- og ældreområdet. Med hensyn til IT udgifterne betales systemudgifterne i Rødovre centralt, også for de systemer, der er områdespecifikke. Mange af kommunerne i sammenligningen har en lignende praksis, men andre kommuner deler en større del af omkostningerne ud på de enkelte institutioner mv. end Rødovre gør. Det betyder at en del af ovenstående udgifter kan fordeles på kommunes ydelsesrammer. Det vil formelt set gøre nøgletallet for administrative udgifter lavere og øge nøgletallene på ydelsesområderne tilsvarende. Der er dog ikke tale om en reel effektivisering, men alene tale om en ændret fortolkning af hvordan udgifterne skal placeres. Hvis alle udgifterne på i alt 31,4 mio. kr. flyttes til ydelsesrammerne får Rødovre kommune administrationsudgifter, der er 858 kr. lavere pr. borger end de tal, der fremgår af nøgletalsoversigten. Selv om andre kommuner også kan have tilsvarende udgifter, der konteres på administrationsområdet, tyder det store beløb på, at forskelle i konteringsmetode er en sandsynlig forklaring på, at Rødovre Kommune har et højere udgiftsniveau på administrationsområdet. Kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse og KL s direktion har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en mere retvisende og sammenlignelig hovedkonto 6. Det skal blandt andet gøre det mere klart, hvad der er administration, og hvad der ikke er. Rødovre Kommune begynder at anvende de konti, der er oprettet til administration af natur og miljøbeskyttelse, således at vores udgiftsniveau til denne type opgaver bliver mere tydeligt, mens yderligere tiltag afventer resultatet af ovenstående arbejdsgruppes arbejde. 7 af 13

8 3. KMD-Benchmark af administrative opgaver I dette afsnit gennemgås resultater fra undersøgelsen, der er særligt relevante for Rødovre Fordeling af tidsforbrug på opgavetyper Ud fra benchmarket kan den administrative opgaveløsning i Rødovre opdeles i tre blokke: Ledelse og støttefunktioner omfatter løn og personale, økonomi og regnskab, IT og intern service. Sekretariatsbetjening omfatter dagsordensproduktion, servicering af pol. og dir., juridiske opgaver, formidling og ansøgninger. Myndighedsopgaver er klient-/borgerbetjening (herunder notatskrivning og indberetning til andre myndigheder). I Rødovre er det administrative tidsforbrug på de tre blokke fordelt på: Myndigh edsopgave 37% Ledelse- og støttefunktioner 45% Sekretariatsb etjening 19% Tidsforbruget på de tre blokke svarer stort set til fordelingen i de øvrige kommuner. 8 af 13

9 Tidsforbruget i Rødovre er fordelt på de enkelte opgavetyper i denne oversigt: Antal Andel af tidsforbru Placering (1-5, 1=lavest tidsforbrug) Opgaver årsværk g Sekretariatsbetjening 55,4 18,5% 3 Generel sekretariatsbetjening 28,4 9,5% 2 Faglig sekretariatsbetjening 27,0 9,0% 3 Ledelse og støttefunktioner 133,4 44,5% 2 Generel ledelse 23,4 7,8% 3 Løn og personaleadministration 32,8 10,9% 5 Økonomi og regnskab 37,3 12,5% 1 Interne servicefunktioner 25,5 8,5% 3 IT 14,3 4,8% 1 Myndighedsopgaver i alt 110,6 37,0% 2 (2) Klient-/borgerbetjening direkte 76,7 25,6% 4 (4) Klient-/borgerbetjening indirekte 1 28,8 9,6% 1 (1) Klient-/borgerbetjening indirekte 2 2,6 0,9% 1 (1) Opgaver udført for andre 2,5 0,8% - I alt 299,4 100,0% 2 (2) I fht. myndighedsopgaver er Rødovres placering efter korrektion for udgiftsbehov pr. indbygger vist i parentes. Ovenstående opgørelse af tidsforbruget er baseret på samtlige fagchefers besvarelser. F.eks. dækker tidsforbruget på generel sekretariatsbetjening på 28,4 årsværk alle forvaltningerne, svarende til 9,5 procent af det samlede administrative tidsforbrug. Kolonnen Placering viser ressourceforbruget i fht. de 4 andre kommuner, der deltager i benchmarket (efter antallet af årsværk er korrigeret for kommunestørrelse). F.eks. har Rødovre det 2. laveste tidsforbrug på generel sekretariatsbetjening. Rødovre Kommune har et lav eller gennemsnitligt udgiftsniveau, hvis man sammenligner de tre overordnede kategorier (sekretariatsbetjening, ledelse/støttefunktioner samt myndighedsopgaver). Desuden har Rødovre en flot 1. placering (dvs. laveste tidsforbrug) på opgaverne Økonomi og regnskab, IT-opgaver samt den indirekte borgerbetjening. Placeringen i forhold til de øvrige kommuner er et udtryk for det relative tidsforbrug på opgaven. KMD peger på, at tidsforbruget afhænger af effektivitet, men det kan også være udtryk for prioritering af indsatsen. Eksempelvis kan et lavt tidsforbrug på klient/borgerbetjening være udtryk for effektivitet, men det kan også være udtryk for et lavt serviceniveau (f.eks. i ft. åbningstider, sagsbehandlingstider m.v.) 9 af 13

10 3.2. Opgaver hvor Rødovre har et relativt højt tidsforbrug Ud af de 10 opgavetyper, der indgår i benchmarkundersøgelsen, har Rødovre et relativt højt tidsforbrug (placering som nr. 3 eller højere i ovenstående opgørelse) på følgende 4 opgaver: - Løn og personaleadministration - Direkte klient- og borgerbetjening - Faglig sekretariatsbetjening - Generel ledelse Løn- og personaleopgaver Rødovre bruger 32,8 årsværk på løn og personaleopgaver. Opgørelsen omfatter tidsforbrug på opgaven i alle forvaltninger, men ikke tidsforbruget på de enkelte institutioner. Hvis man sætter ressourceforbruget på løn- og personaleopgaverne i forhold til antallet af ansatte i kommunerne, har Rødovre relativt set det højeste ressourceforbrug på disse opgaver. Ud over KMDs benchmark har Rødovre undersøgt det samlede tidsforbrug på lønopgaver baseret på en benchmark med 14 kommuner. Benchmark konceptet er udviklet af Deloitte og KL, og tidsforbruget på de enkelte institutioner er medtaget. Rødovre Kommune har også ifølge dette benchmark et relativt højt tidsforbrug. Således er Rødovre placeret efter den 10. af de 14 kommuner. Sammenligningen omfatter lønopgaver. Personaleadministration og HR indgår ikke i dette benchmark. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29. marts 2011, at der igangsættes et organisationsudviklingsprojekt med henblik på at opnå optimering af arbejdsgange på lønområdet. Det er forudsat, at der opnås en økonomisk nytteværdi på 0,6 mio. kr. ved de ændrede arbejdsgange. Arbejdsgangsanalysen påbegyndes i 2011 og fortsætter i 2012 parallelt med udbud og implementering af nyt lønsystem Borgerbetjening Rødovre bruger relativt meget tid på direkte klient-/borgerbetjening. Til gengæld har Rødovre det laveste tidsforbrug på sagsbehandling og notatskrivning, der er afledt af borgerbetjeningen (indirekte borgerbetjening). Borgerbetjening er det område, hvor borgerne oplever administrationen og det som en økonom betragter som effektivitet kan af borgerne opleves som et lavt serviceniveau i form af kort åbningstid, lang ventetid i betjeningen osv. Ressourceforbruget kan også afspejle prioriteringer af f.eks. bestemte kanaler (direkte kontakt, telefon, internet osv.) i kontakten med borgerne. Tidsforbruget på klient-/borgerbetjening i Rødovre er primært følgende forvaltningsområder: Antal årsværk brugt på klient-/borgerbetjening Rødovre Direkte Indirekte borgerbetjening borgerbetjening Voksen og handicap 24,8 1,8 Teknik og miljø 18,3 4,2 10 af 13

11 Børn og unge 10,0 7,0 Borgerservice 9,2 9,0 Sundhed og ældre 7,2 4,5 Tabellen viser antallet af årsværk brugt på borgerbetjening i de fem afdelinger med det højeste tidsforbrug på opgaven. F.eks. bruger Voksen- og Handicapafdelingen 24,8 årsværk på den direkte borgerbetjening og 1,8 årsværk på den indirekte borgerbetjening. Rødovre Kommune bruger flere årsværk på borgerbetjening på Voksen og handicapområdet end de øvrige kommuner. Selv om der korrigeres for kommunernes størrelse, bruger Voksen og handicap i Rødovre markant mere tid på borgerbetjening. Det kan skyldes forskelle i opgavesnittet dvs. at opgaver, der i Rødovre er regnet med som en del af Voksen og handicapområdet, er talt med på andre områder i de øvrige kommuner. Det underbygges af den kontakt Rødovre har haft med de øvrige kommuner efter undersøgelsen. Borgerbetjeningen bliver berørt af overflytningen af opgaver til Udbetaling Danmark fra 2. halvår Opgaverne vedrører folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, forskudsvist udbetalt børnebidrag og dele af førtidspensionen. Det forventes, at overførslen af ressourcer til Udbetaling Danmark fra Rødovre svarer til ca. 9,9 årsværk. 11 af 13

12 Tidsforbrug på sekretariatsbetjening Rødovre bruger samlet set 27,0 årsværk på faglig sekretariatsbetjening, dvs. rådgivning og support af institutioner, strategi-, projekt- og udviklingsopgaver samt sekretæropgaver. Servicering af politikere og direktion opfattes som generel sekretariatsbetjening, og indgår ikke i tidsforbruget. Kommunernes ressourceforbrug på faglig sekretariatsbetjening: Antal årsværk Udgift pr. borger Rødovre 27,0 386 Solrød 10,8 265 Ishøj 13,1 326 Glostrup 22,0 531 Albertslund 28,7 520 Næst efter Albertslund bruger Rødovre flest ressourcer på faglig sekretariatsbetjening. Hvis der korrigeres for indbyggertal, ligger Rødovre midt i feltet. Der kan argumenteres for, at behovet for faglig sekretariatsbetjening i et vist omfang ikke afhænger af kommunestørrelse f.eks. i ft. strategi- og udviklingsopgaver. Begge opgørelsesmetoder viser en ret stor spredning i kommunernes ressourceforbrug. Solrød Kommune har det laveste ressourceforbrug i begge opgørelser. Kommunernes ressourceforbrug på generel sekretariatsbetjening: Antal årsværk Udgift pr. borger Rødovre 28,4 407 Solrød 10,1 248 Ishøj 18,7 465 Glostrup 22,8 549 Albertslund 23,3 421 Rødovre Kommune bruger 28,4 årsværk på generel sekretariatsbetjening altså betjening af politikere og direktion, juridiske opgaver, kommunikation og dagsordensproduktion. Det er mere end de øvrige kommuner, der bruger mellem 10,1 og 23,3 årsværk på generel sekretariatsbetjening. Korrigeret for indbyggertal koster opgaven 407 kr. pr. borger i Rødovre kun Solrød har med 248 kr. pr. borger lavere udgifter til opgaven. Udgifterne til generel sekretariatsbetjening bør imidlertid i vid udstrækning være uafhængig af kommunestørrelse. Til gengæld kan antallet af udvalg have betydning for udgiftsbehovet Rødovre har 6 udvalg, mens Solrød har 3. Udgiftsniveauet til sekretariatsbetjening kan påvirkes af digitalisering og organisering af opgaverne. 12 af 13

13 Tidsforbrug på generel ledelse Der bruges 22,4 årsværk på generel ledelse i Rødovre. Direktionen indgår ikke i KMDs benchmark. Kommunernes ressourceforbrug på generel ledelse Antal årsværk Udgift pr. ansat Rødovre 22, Solrød 7, Ishøj 16, Glostrup 16, Albertslund 17, Tabellen viser at Rødovre bruger 22,4 årsværk på ledelse i administrationen. Det svarer til kr. pr. ansat. Når ressourceforbruget sættes i forhold til antallet af ansatte (som et udtryk for ledernes span of control ), har Ishøj og Glostrup et højere ressourceforbrug. Lovgrundlag/aftalegrundlag/andet: Intet. Økonomiske konsekvenser/andre konsekvenser: Ingen. Tidsplan: Ingen. Konklusion/anbefaling/indstilling: Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager status for de organisatoriske initiativer på administrationsområdet og afrapporteringen om administrationsanalysen til efterretning Per Ullerichs Bilag tilknyttet mødesagsfremstillingen på KB-nettet: KMD Benchmark rapport ( ) KMD Benchmark Appendix ( ) Bilag fysisk på sagen: KMD Benchmark rapport KMD Benchmark - Appendix 13 af 13