På en digital indgang kan en computer kun se forskel på, om en kontakt er tændt eller slukket. Men til gengæld er den hurtig og god til at regne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På en digital indgang kan en computer kun se forskel på, om en kontakt er tændt eller slukket. Men til gengæld er den hurtig og god til at regne."

Transkript

1 Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik Dette temahæfte introducerer to-talsystemet og logiske udtryk (Boolesk algebra). Vi oplever, at de almindelige regneregler også gælder i to-talsystemet, og vi prøver at nedskrive simple apparaters opførsel vha. booleske udtryk. På en digital indgang kan en computer kun se forskel på, om en kontakt er tændt eller slukket. Men til gengæld er den hurtig og god til at regne. 1 Det binære talsystem (to-talssystemet) Det binære talsystem og dets opbygning Konvertering fra ti-talsystem til to-talsystem Binær addition Subtraktion To s komplement - negative tal i to-talsystemet Multiplikation Boolesk Algebra Oprindelse Logik Boolesk Algebra og gates OR-gate AND-gate NOT - Inverter Sandhedstabeller vist med el-diagram Inverter kredsløbet lavet med et mekanisk relæ Kombinationer af Gates Opbygning af sandhedstabeller Booleske operatorer Logiske operatorer fra hverdagen Booleske regneregler Inverteringsbjælken De Morgans regel - ophævelse af Inverteringsbjælke Bogstaverne fra sandhedstabellerne indsættes Reduktion med Karnaughkort Karnaughkort regler Boolesk Algebra - oprindelse I 1854 var der en engelsk matematiker og logiker ved navn George Boole ( ) der lavede en algebraisk beskrivelse af logiske love - det der i dag kaldes Boolesk Algebra. George Boole var autodidakt (senere matematik professor ved Queens College i Irland) og det var diskussioner med filosoffer og logikere, der fik Boole i gang med at opstille de logiske regler.

2 1 Det binære talsystem (to-talssystemet) 1.1 Det binære talsystem og dets opbygning Et simpelt regnestykke som kan en computer udføre på et nano-sekund. Mennesket bruger ti-talsystemet når vi regner - tallene fra nul til ni. Men i sin grundform kan en computer kun forstå to tal, nemlig 0 og 1. Så for at computeren kan udføre regnestykket, bliver 6 og 9 lavet om til to-talsystemet. Computeren finder et facit og konverterer det fra to-talsystem tilbage til titalsystemet, så vi kan forstå det. Når vi skal forstå computerens måde at regne på, er det godt lige at tænke lidt over hvordan vi selv gør når vi regner. Vi begynder med ti-talsystemet. Når man skriver 3146 i vores normale ti-talsystem betyder det, at der er seks enere, fire tiere, en hundrede, og tre tusinder. Lægges de disse tal sammen, giver det På skemaform kan det skrives på følgende vis: Et ciffers placering afgør dets betydning På tilsvarende måde er det i to-talsystemet. Her tælles ikke fra 0 til 9, men fra 0 til 1. Et ciffer kan have værdien 1 eller 0. I ti-talsystemet kan et ciffer have værdien 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 eller 9. I totalsystemet er der kun; 0 eller 1 - nul eller en - falsk eller sandt - high eller low - lys eller mørke - tændt eller slukket Kun 0 eller 1. Tallet 6 i ti-talsystemet skrives som 0110 i to-talsystemet. To-talsystemet kaldes også det binære talsystem (binær betyder sammensat af to ). Tallet 3 i ti-talsystemet skrives som 0011 i det binære talsystem Konvertering fra ti-talsystem til to-talsystem Et tal i to-talsystemet konverteres til ti-talsystemet ved at indsætte to-tal-systems tal i tabellen herunder. Derefter lægges kolonneoverskrifterne sammen de steder, hvor der er "1" i cellen. Således bliver tallet i to-talsystemet til 5 i ti-talsystemet I ti-talsystemet hedder et enkelt tal et ciffer. I to-talsystemet kaldes det et bit. Normalt arbejdes der i to-talsystemet med 8 bit ad gangen - det kaldes en byte. 1 gigabyte er med andre ord 8 gigabit. Der er placeret en lodret streg mellem de øverste 4 bit og de nederste fire bit. Det er gjort for at øge læsbarheden, men er ellers uden betydning for tallets værdi. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 2 af 32

3 Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Konverter følgende binære tal til ti-talsystem a) b) c) d) Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Konverter følgende decimaltal, til tal i to-talsystemet. a) 4 b) 17 c) 130 d) 61 e) 10 r) 0 g) 254 h) 85 Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 3 af 32

4 1.1.2 Binær addition To binære tal lægges sammen på gammeldags måde ved at stille dem over hinanden altså Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Læg følgende tal sammen. a) b) (sæt selv tallene ind i skemaet) + c) Addition med "carry" (mente) Når vi lægger to store tal sammen på den gammeldags metode (fra folke-skolen) skubber vi en ti'er, hvis resultatet af to cifre bliver for stort. Det kalder vi mente (carry på engelsk). Man begynder bagfra: 1) 2) 3) 4) 5) NB! Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden a) Læg følgende tal sammen på den gammeldags metode. Begynd bagfra - tjek efterfølgende svaret med din lommeregner: Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 4 af 32

5 Øvelse - læg nu følgende 2-talsystems tal sammen - "med carry" a) (sæt selv tallene ind i skemaet) + b) Subtraktion Metoden til at subtrahere (minus-stykker) i ti-talsystemet kan også anven-des i to-talsystemet. Man starter bagfra og så "låner" vi fra naboen. I to-talsystemet får man to, når man låner. 1) 2) 3) to-tal systemet 10 (vi låner ti) (vi låner to stk) Øvelse - træk følgende to tal fra hinanden a) (sæt selv tallene ind i skemaet) - b) c) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 5 af 32

6 Vigtig viden eller ligegyldig info Det mest betydende ciffer i et to-talsystem, er bittet til venstre. Det betegnes MSB, som er en forkortelse af Most Significant Bit. I et 8-bit system, er bittet til højre, bit nummer 0. Derfor bliver 128-markøren til bit nummer 7. Bit 0 benævnes LSB (Least Significant Bit). MSB LSB To s komplement - negative tal i to-talsystemet I ti-talsystemet anvender vi et minustegn foran et tal, for at angive, at det er negativt er et positivt tal - 45 er et negativt tal Ved -45 bruges ciffer tre s plads til fortegnet. Ved f.eks er fortegnet placeret på ciffer fem s plads. Det er også muligt i en computer med to-talsystemet. Men det er lidt bøvlet at detektere, hvilket bit der er fortegn. I nogle systemer anvender man derfor bit 7, som et fast fortegnsbit. Når bit 7 er 1, er der tale om et negativt tal. En mere benyttet metode kaldes to s komplement. Den er hurtig for computeren at bruge, og samtidig muliggør metoden subtraktion ved at addere tallene. Det udnyttes at 60-45, kan skrives som +60 +(-45). Her er et eksempel med tallet 45 i to-talsystemet: Når to s komplement skal findes, toggles hvert bit, og der lægges 1 til. At toggle et bit, betyder at det inverteres - bittet vendes. 0 bliver til 1. Ved at toggle bit 1 i ovennævnte tal, bliver værdien ændret fra 1 til 0. Her er alle bittene blevet togglet: For at færdiggøre konverteringen skal der lægges 1 til. Her er to s komplement af det binære tal Det smarte er, at når de to tal lægges sammen fås resultatet af minus-stykket laves som: + to s komplement af 45: De nederste 8 bit af resultatet giver 15. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 6 af 32

7 Øvelse - find to s komplement af følgende tal (først toggle, så + 1) a) komplement b) komplement c) komplement Bemærk at to s komplement af 0, bliver 0. Øvelse - træk følgende to tal fra hinanden a) Find først to s komplement af det tal der trækkes fra ( ). tal komp Læg derefter det første tal ( ) til komp b) (begynd med at finde to s komplementer) tal komp + c) (sæt selv tallene ind i skemaet) tal komp + Tjek resultaterne med øvelserne s. 5 - det er de samme regnestykker, så de resultatet skulle helst blive det samme. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 7 af 32

8 1.1.5 Multiplikation Multiplikation (gange-stykker) forløber problemfrit i forhold til regne-reglerne. At gange med 0 eller 1 er enkelt - det er de samme regler der anvendes i ti-talsystemet ( ) ( ) Skal der ganges med 2, svarer det til at lægge det oprindelige tal sammen med sig selv ( ) altså Når der ganges med 3, så skal det oprindelige tal lægges sammen med sig selv, tre gange. I computeren udnytter man dette forhold. Hvis der skal ganges med 2, skiftes de enkelte bit én gang til venstre (left shift). Hele tallet rykkes til venstre (4) (8) (16) (32) Det ene bit rykkes et hak til venstre, hver gang tallet ganges med 2 Det er på samme vis kommaet flyttes i normale regnestykker, når der ganges med ti - cifferene rykkes en plads til venstre. Eksempel fra ti-talsystemet: 123, ,5 (kommaet er flyttet en plads til højre). Her er et eksempel fra to-talsystemet, hvor et tal ganges med to, ved at bittene rykkes en plads venstre (left shift): der sætters "0" ind på den tomme plads til højre Så svaret bliver: Omvendt, når der skal deles med to, skiftes tallet en gang til højre (right shift). Vigtig viden eller ligegyldig info...there are only 010 kind of people: Those who understand binary and those who don t. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 8 af 32

9 2 Boolesk Algebra Foruden de normale regneregler i to-talsystemet findes der også Booleske regneregler - Boolesk algebra. Disse regneregler er en stor hjælp, når en computer skal programmeres. 2.1 Oprindelse I 1854 var der en engelsk matematiker og logiker ved navn George Boole ( ), der lavede en algebraisk beskrivelse af logiske love - det der i dag kaldes Boolesk Algebra. George Boole var autodidakt (senere matematik professor ved Queens College i Irland), og det var diskussioner med filosoffer og logikere, der fik Boole i gang med at opstille de logiske regler. 2.2 Logik Boolesk algebra er logik-baseret. Der tales om "udsagn". Et udsagn kan være sandt eller falsk. Sandt/rigtigt kan symboliseres ved lys i en lampe på en sandhedsdetektor (ved løgn eller forkert svar, forbliver lampen slukket) Et falsk udsagn: Peter kan trække vejret under vandet. Et sandt udsagn: Peter kan drikke en cola. Morlille kan ikke flyve Simplificeret kan man sige, at det eneste en computer gør, er at kigge på en række udsagn (nogle input) og derefter udføre en ordre (output), der er afhængig af udsagnet. 2.3 Boolesk Algebra og gates Når der tegnes rutediagrammer, har hver kasse/symbol sin egen betydning. På sammen måde anvendes der i Boolesk algebra en række symboler, der repræsenterer forskellige Booleske regler (logiske operatorer). Det giver et godt overblik symbolerne, og ved at kombinere symbolerne, kan man kombinere forskellige logiske regler. Der er grundlæggende tre Boolesk e udtryk. Til hvert udtryk hører et symbol og en sandhedstabel. AND A B Q OR A B Q Inverter A Q (også kaldet NOT gate) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 9 af 32

10 Gates virkemåde Udgangen af en gate er enten 0 eller 1 (falsk eller sandt). Udgangen kaldes Q. Det er indgangsforholdene (kaldet A, B) der bestemmer hvad udgangen skal være. Indgangen kan være 0 eller OR-gate Udgangen, Q på en OR gate er altid 1 - på nær når begge indgange er 0. Med andre ord, så er udgangen på en OR gate 1, når indgang A eller indgang B er 1. På engelsk bliver det A or B, deraf navnet OR-gate. Hvis A 1 og B 0, bliver Q 1: A B Q Det modsatte er også tilfældet. Hvis A 0 og B 1, så bliver Q 1 (hvis A OR B er 1, bliver Q 1). De forskellige kombinationer af A og B kan skrives op i en sandhedstabel. B A Q Sandhedstabel for en OR gate Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 10 af 32

11 2.3.2 AND-gate Tilsvarende haves en kombination, hvor både A og B skal være 1, før ud-gangen, Q også bliver 1. Med andre ord; udgangen på en AND gate altid er 0, på nær når A og B 1 Det bliver på engelsk til A and B Hvis A 1 og B 0, bliver Q 0 (både A og B skal være 1, før Q bliver 1): A B Q Modsat, hvis A 0 og B 1, forbliver Q 0. De forskellige kombinationer af A og B kan skrives op i en sandhedstabel. B A Q Sandhedstabel for en AND gate NOT - Inverter Den sidste gate-type er en inverter. En inverter inverterer - med andre ord så vender Inverteren indgangssignalet. Hvis indgangen er 1 bliver udgangen 0. Hvis indgang er 0, bliver udgangen 1. A Q Sandhedstabel for en Inverter Udgangen er det modsatte af indgangen. Så hvis A er 1, så er Q "not 1". I denne situation kaldes det også for not A. not A skrives som A. A med en bjælke over. En bjælke over et boolesk udtryk betyder at udtrykket skal inverteres. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 11 af 32

12 2.3.4 Sandhedstabeller vist med el-diagram De booleske gates kan også vises med et simpelt el-diagram. Forestil dig en lommelygte med et batteri, en kontakt og en lampe. Når der trykkers på knappen (kontakten) lyser lampen. Summeøvelse - snak med sidemanden Kig på el-diagrammet. Når der trykkes på en af kontakterne (f.eks. Kontakt 1), lyser lampen. El-diagrammet viser en lommelygte med batteri, to kontakter og en lampe Hvis der trykkes på den anden kontakt, Kontakt 2 lyser lampen også. Hvis der trykkes på begge kontakter samtidig, lyser lampen. Er ingen kontakter trykkede, er der ingen lys. Kredsløbet kan sammenlignes med en gate og der kan laves en sandheds-tabel. Når en kontakt aktiveres (når der trykkes på en kontakt), svarer det til at indgang A på en gate er 1. a) Prøv de forskellige kontaktkombinationer og skriv resultatet i tabellen B A Q b) Hvilken gate opfører sig på tilsvarende måde? Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 12 af 32

13 Summeøvelse - snak med sidemanden Når man trykker på Kontakt 1, sker der ingen ting (ingen lys). Hvordan får man lys i pæren? a) Prøv de forskellige kontaktkombinationer og skriv resultatet i tabellen. B A Q b) Hvilken gate opfører sig på tilsvarende måde? Inverter kredsløbet lavet med et mekanisk relæ Herunder er vist et kredsløb, der simulerer en inverters opførsel. Pæren lyser hele tiden - selvom Kontakt 1 ikke er trykket ned. En inverters virkemåde kan vises ved brug af et omskifterrelæ Når man trykker på Kontakt 1, aktiveres relæet (Relæ) og omskifter-kontak-ten inde i relæet svinger væk fra lampen. Det er lidt ligesom et skiftespor til et tog. Pæren mister forbindelsen og slukkes. Med andre ord: når der trykkes på knappen, slukker pæren. Nyttig viden eller ligegyldig info Når man er stifter og bestyrelsesformand for af et af verdens største it-firmaer (Microsoft), er det lidt fedt at hedde noget med gates - Bill Gates. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 13 af 32

14 2.4 Kombinationer af Gates Ved at kombinere gates, kan funktionaliteten af kredskøbet udbygges, og simple controllere kan bygges. Det er nemt at lave en fyld badekar controller der tjekker om der er vand nok i badekarret, og hvis der er, give signal om at lukke vandhanen. Det er også muligt at lave en kompressor controller. Man kan lave en tæller (f.eks. til display af ventenummeret i Bilkas informations kø), eller man kan lave en vaskemaskine controller Opbygning af sandhedstabeller Her er to gatekombineret. En AND-gate er sat samen med en Inverter. Udgangen af AND-gaten (kaldet P) er brugt som indgang på Inverteren. Skal der laves en sandhedstabel, begynder man fra input (A, B) og bevæger sig mod output (Q). Fra venstre mod højre. Efter A og B er det første vi møder udgangen P. Sandhedstabellen for AND-gaten skrives op med P som resultat. Det fungerer lidt som en mellem regning: B A P Q Sandhedstabellen bygges op med én gate ad gangen Bagefter tilføjes en kolonne Q, og nu brugers P kolonnen som input til Inverteren. B A P Q Q udfyldes med P som input. Kolonne Q er med andre ord blot det modsatte af P. Set udefra er det en sandhedstabel med A og B som input og Q som output. Ovenstående sandhedstabel er meget anvendt. Den gælder en gate, der hedder NAND gate (navnet er sammensat af "not" og "and" ) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 14 af 32

15 Summeøvelse - snak med sidemanden Lav en sandhedstabel for nedenstående gate-kredsløb P Kredsløbet betegnes også NOR gate. B A P Q Først udfyldes kolonne P. Når det er gjort kan kolonne Q udfyldes Kredsløbet betegnes også NOR gate. Summeøvelse - snak med sidemanden Lav en sandhedstabel for nedenstående gate-kredsløb B P B P B Q Først udfyldes udgangen af Inverteren, P Når P er udfyldt, bruges P og B som input til OR-gaten og Q nedskrives. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 15 af 32

16 Summeøvelse - snak med sidemanden Lav en sandhedstabel for nedenstående gate-kredsløb C B E A D Q Opgaven løses ved at udfylde en kolonne ad gangen Begynd med at udfylde E og D. Når det er gjort udfyldes Z på baggrund af E og D Kompressorens virkemåde En kompressor er et apparat der fungerer ved, at den tænder en luftpumpe, der fylder luft i en tank. Når trykket i tanken er 6 bar eller mere (input A 1), slukkes luftpumpen. Når trykket i tanken kommer under 6 bar (input A 0) tændes luftpumpen. Kompressoren virker kun, når der er tændt (B 1) på 230 volt kontakten på væggen. En sandhedstabel for luftpumpens funktionalitet vil se sådan ud: B (230 V) A (Tryk) Q (Luftpumpe) Sandhedstabellen passer ikke med nogen standard gates Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 16 af 32

17 Summeøvelse - snak med sidemanden Fyld badekarret. Badekaret (A) kan være fyldt (1) eller ikke fyldt (0). Når badekaret er fyldt, skal vandhanen (Q) lukkes (0). Er badekaret ikke fyldt, skal vandhanen (Q) være åben (1) Lav en sandhedstabel for systemet A (badekar) Q (vandhane) 0 1 Tegnes systemet med et rutediagram fylder det en hel side. Anvendes pseudokode fylder det seks linjer. Med Boolesk algebra kan det skrives på to linjer. Summeøvelse - snak med sidemanden Motoren (Q) på havetraktor kan kun starte, når der er benzin (B) i tanken og nøglekontakten (A) er tændt. Opbyg en sandhedstabel for systemet: B (Benzin) A (nøgle) Q (Motor) Sandhedstabel for en motoren på en havetraktor Summeøvelse - snak med sidemanden En køler i et øl-anker skal holde temperaturen på +12 C. Når temperaturen i fadølsanlægget er over +12 C (A1), tændes køleren (Q). Når temperaturen er under +12 C, slukkes køleren. Køleren virker kun, når der er tændt (B1) på 230 Volt kontakten på væggen, og når der er CO 2 i kuldsyreflasken (C1). Opbyg en sandhedstabel for systemet C (CO 2 ) B (230 V) A (Temp) Q (Køleren) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 17 af 32

18 Summeøvelse - snak med sidemanden El-radiatorens virkemåde. Hvis hovedafbryderen i el-skabet er tændt, så fungerer en el-radiator ved, at den tænder automatisk, når temperaturen i stuen kommer under 20 C. Når temperaturen kommer over 20 C igen, slukkes radiatoren. Hvis hovedafbryderen i el-skabet er slukket, er elradiatoren også slukket, uanset hvad temperaturen i rummet er. a) Bestem hvad der er A og B og Q. b) Fremstil en sandhedstabel for systemet. B A Q Når A og B er fastlagt, kan sandhedstabellen udfyldes Summeøvelse - snak med sidemanden Lav en sandhedstabel for et køleskab, der er tilsluttet en stikkontakt i væg-gen. Når temperaturen i et køleskab er over 5 C skal kompressoren tændes - hvis altså stikkontakten er tændt. Når temperaturen er under 5 C, skal kompressoren slukkes. a) Bestem hvad der er A og B og Q. b) Fremstil en sandhedstabel for systemet. B A Q Sandhedstabel for et køleskab 2.5 Booleske operatorer Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 18 af 32

19 Forskellige gates opfylder forskellige booleske regneregler. anvendes når udtryk AND es sammen. + anvendes når udtryk OR es sammen (det er en AND gate) (det er en OR gate) (ikke 10, fordi det er OR) 0 1 (stegen over 0 læses som "0 negeret") 1 0 "0 negeret" kan også siges som "ikke 0". "1 negeret" siges som "ikke 1." Vær opmærksom på, at nu anvendes som AND (og ikke som gange-tegn). Det samme gælder plus-tegnet. I Boolesk algebra betyder en OR-gate - hvis den ene eller den anden er 1, så skal udgangen være 1. Summeøvelse - snak med sidemanden Udregn følgende Booleske udtryk a) 0 1 b) 1 1 c) d) _ e) 1 0 f) ( 1 0 ) + ( 1 1 ) g) ( 1 0 ) + ( 1 1 ) h) ( 0 1 ) + ( 1 1 ) + ( 0 0 ) _ i) ( ) (1 1 1) j) 1 ( ) (1 + 1 ) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 19 af 32

20 Logiske operatorer fra hverdagen Skal badekar-eksemplet skrives med logiske operatorer, kommer det til at se således ud: Vandhane_åben Badekar_fyldt Vores sandhedstabel så sådan her ud: A (badekar) Q (vandhane) Sandhedstabel for vandhane og badekar Eksemplet med kompressoren havde følgende sandhedstabel B (230 V) A (Tryk) Q (Luftpumpe) Sandhedstabel for en hobby kompressor Luftpumpen er tændt når trykket er lavt, og der er 230 V. Det giver følgende booleske udtryk: Q A B Summeøvelse - snak med sidemanden a) Find sandhedstabellen for en OR-gate frem og opstil et boolesk udtryk for den. b) Find sandhedstabellen for en AND-gate frem og opstil et boolesk udtryk for den. Summeøvelse - snak med sidemanden Vaskemaskine. Lågen i en vaskemaskine skal blokeres (Q 0), hvis der er vand (A) i vaskemaskinen, og man prøver at åbne lågen. Kredsløbet skal også blokere lågen, hvis tromlen (B) kører. a) Lav en sandhedstabel for systemet b) Lav et lille gatekredsløb der opfører sig som beskrevet. c) Beskriv kredsløbet med et boolesk udtryk. Summeøvelse - snak med sidemanden Bevægelsessensor. Lyset i en carport skal tændes, hvis der er bevægelse foran en bevægelsessensor. Kredsløbet skal kun virke, når der er mørkt (måles med en lyssensor). a) Lav en sandhedstabel for systemet b) Lav et lille gatekredsløb, der opfører sig som beskrevet. c) Beskriv kredsløbet med et boolesk udtryk. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 20 af 32

21 Summeøvelse - snak med sidemanden Brug boolesk regneregler på følgende udtryk Husk at "+" angiver OR (ikke addition), og at " " angiver AND (ikke gange). Eksempel De to tal skal OR es sammen a) (sæt selv tallene ind i skemaet) + b) (sæt selv tallene ind i skemaet) + c) d) e) f) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 21 af 32

22 Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Et netstik til en stuelampe stikkes i en stikkontakt. Når der tændes og sluk-kes på stikkontakten, tændes og slukkes lampen. MEN på ledningen er der monteret en afbryder. Når ledningsafbryderen er tændt, fungerer stikkontakt-kontakten normalt. Hvis ledningsafbryderen er slukket, kan lampen ikke tændes. a) Opstil en sandhedstabel for systemet b) Konstruer et lille gatekredsløb, der opfører sig på tilsvarende måde. c) Beskriv kredsløbet med booleske udtryk. Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Konstruer et lille gate kredsløb, der giver alarm, hvis lygterne i en gammel bil er tændt, selvom der ikke er tænding på (altså beep-beep, hvis man glemmer at slukke lyset, når man har kørt en tur). Kredsløbet skal også give alarm, når der er tænding på, men med samtidig slukkede lygter (altså også en beep-beep, når der kørers en tur med sluk-kede lygter). Beskriv kredsløbet med booleske udtryk. a) Opstil en sandhedstabel for systemet. b) Beskriv kredsløbet med booleske udtryk. c) Kredsløbets populære navn er ulighedsdetektor. Prøv at Google basic logic gates og klik på topmenu punktet Billeder. Find det symbol, der passer med den fundne sandhedstabel. Nyttig viden eller ligegyldig info Der ligger et godt SRP projekt i at kombinere argumentationsteknik (Toulmins argumentationsmodel) med Boolesk algebra. Det er Engelsk A (eller Dansk A) og matematik B eller A (boolesk algebra kan bruges som supplerende stof til matematik). Tag f.eks. Romneys tale til det 12. konvent i Der er meget patos, men også lidt logos, logik (han taler om præsident Obama): - This president can ask us to be patient. - This president can tell us it was someone else s fault. - This president can tell us that the next four years he ll get it right. - But this president cannot tell us that you are better off today than when he took office. Finder man Obamas tale fra samme år, kan der laves en god sammenligning. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 22 af 32

23 2.6 Booleske regneregler Rækkefølgen: Når man regner med booleske udtryk løser man parenteserne først (ligesom vi plejer - lidt som en mellemregning). AND ( ) "binder" mere end OR (+) Vi begynder med at udregne AND ( ) først, og bagefter udregner vi OR (+). Det kender vi fra den normale matematik, hvor vi udregner gange og divi-sion først, inden tallene lægges sammen. I ti-talsystemet udregnes: normalt ved at først at sige: og Når det er gjort, lægges de to tal sammen Så bliver 32. I boolesk algebra skal det se således ud: udregnes ved først at AND e og Når det er gjort, OR'es de to tal sammen Med andre ord er: Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Vis at følgende udtryk giver 1 : a) b) _ c) d) ( 1 0 ) ( 0 1) ( 1 1 ) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 23 af 32

24 Inverteringsbjælken Inverteringsbjælken fungerer som en parentes. Det bjælken dækker, skal inverteres (det, der står i ly af bjælken, hvis det regner, skal vendes om). 0 bliver til 1 og 1 bliver til 0 (1 + 1) bliver til (1) fordi vi udregner parentesen først, og 1 bliver til 0. Nyt eksempel: 1 + (1 1) + 0. Først løses parentesen. Det er 1 1 og det bliver 1. _ 1 er 0. Så nu står der : Nu kan udregningen afsluttes: De Morgans regel - ophævelse af Inverteringsbjælke I ti-talsystemet kan en negativ parentes fjernes ved at ændre fortegnet. y -( x - 3) hvilket er det samme som y - x +3 En Inverteringsbjælke, der dækker to pladser, kan fjernes ved at den "falder ned". De fortegn, den dækker (de fortegn stumperne fra bjælken rammer, når den falder ned), skal ændres. _ er det samme som 1 1 Bjælken er delt i to og fortegnet under den, er ændret _ 1 1 er det samme som _ Eksempel: Det er også i orden at udregne det der står under bjælken Eksempel: To bjælker går ud med hinanden Ved en lang og en kort bjælke oven på hinanden, lader man først den længste bjælke falde ned først lader man den største bjælke falde ned: De to første bjælker går ud med hinanden, og det bliver: Nu kan bjælken over 1 fjernes: Til sidst kommer udregning: bliver til Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 24 af 32

25 Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Vis at følgende udtryk kan reduceres ned til 0 a) b) ( ) c) (1 + 0 ) (1 1 1) + 0 d) ( ) Bogstaverne fra sandhedstabellerne indsættes I boolesk algebra anvendes A, B, C osv. for de forskellige indgange når man tegner gates. Hver indgang kan være 1 eller 0. Skrives regnereglerne op med bogstaver (ligesom man normalt gør med formler), kommer det til at se således ud: med bogstaver bliver det til A + B A B Herefter kan udtrykket tegnes med gates og en sandhedstabel kan laves: A B P Q A B _ A _ B B A P Q B A B A Q _ Det bliver til A + B A B Når de to sandhedstabeller sammenlignes (de to Q-rækker er ens), betyder det, at kredsløbene er ens. En bjælke, der dækker et helt udtryk A+B, er en inverter på udgangen. En bjælke, der kun dækker et bogstav A, er en inverter på en indgang. Vigtig viden eller ligegyldig info En OR-Gate med en inverter på udgangen, kaldes en NOR-gate Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 25 af 32

26 Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden a) Tegn de to Boelske udtryk med gates A B og A + B b) Lav de tilhørende sandhedstabeller B A P Q B A B A Q Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden En anden boolesk regneregel er: A + A B A a) Tegn udtrykket "A + A B" med gates b) Lav en sandhedstabel for udtrykket B A P Q Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden a) Opskriv sandhedstabellen for følgende udtryk: Q C (B + A) _ C B A C ( B + A ) Q Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 26 af 32

27 Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden a) Opskriv sandhedstabellen for følgende udtryk: Q B + ( C A ) C B A A ( C A ) Q b) Tegn kredsløbet med gates Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Herunder er vist et gate-kredsløb. Opstil den tilhørende sandhedstabel C B A Q b) Opstil det booleske udtryk Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden a) Opstil det booleske udtryk bag følgende kredsløb C B A Q Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 27 af 32

28 Opsummering af regneregler og skrivemåde Først et par regneregler - er man i tvivl kan reglen altid testes med en sandhedstabel: _ 1) En Inverteringsbjælken kan falde ned og ændre fortegn A + B A B 2) Optræder en variabel alene (OR) kan de andre slettes A + A B A 3) En operator OR'ed med sig selv, giver det oprindelige A + A A 4) En operator AND'ed med sig selv, giver det oprindelige A A A 5) Man kan gange (AND) ind i en parentes: A (B + C) A B + A C 6) Man kan OR en parameter ind i en parentes: A + (B C) (A+B) (A+C) Eksempel på reduktionsstykke Q A (B + C) + A C først AND'es parentesen ud (regel 5): Q A B + A C + A C Q A B + A C + A C ens operatorer samles (regel 3): A B + A C Q A B + A C A sættes uden for en parentes (regel 5): Q A (B+C) Tegnes det sidste eksempel, ser det således ud: Det der kommer igennem de to kredsløb, er det samme. Øvelse - sidder du fast så snak med sidemanden Reducer følgende udtryk: a) Q A + B b) Q B + A B c) Q (A B) + C D + A d) Q ( A B ) + ( A C ) (begynd med at sættes A udenfor en parentes) e) Q ABC + ABC + ABC + ABC (ABC er det samme som A B C) _ f) Q ABC + ABC + ABC + ABC Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 28 af 32

29 Vigtig viden eller ligegyldig info I dette hæfte anvendes matematiske tegn som udtryk for de logiske sammenhænge, som det gøres i elektronikindustrien (Elektronik Ståbi, Teknisk Forlag, Mogens Boman & Jan Fialla, ISBN ). I Jørgen Eberts bog (Boolesk Algebra, Systime, ISBN ) anvendes andre symboler. A B and Konjunktion A B A invertering Negation Aך A + B or Disjunktion A B 2.7 Reduktion med Karnaughkort Logiske reduktionsopgaver kan løses grafisk med Karnaughkort. Sandhedstabellen skrives op og indsættes i derefter en matrice. Det er ofte nemmere end at foretage udregningen. Eksempel på reduktion af: Q ABC + ABC + ABC + ABC C B A Q Hver celle repræsenterer Q i en linje af sandhedstabellen BA BA BA BA C C Karnaughkort for Den markerede celle er når C1, B0 og A1 dvs. CBA 1 For at reducere sammles alle 1 der står ved siden ag hinanden. Det vil sige at 1 grupperes i Karnaughkortet. BA BA BA BA C C Karnaughkort for Det ses at når C 0 (dvs. C) er det lige meget hvad "A" er, i kolonne BA og BA, bare B 1. Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 29 af 32

30 Så første led i løsningen er, at Q C B +... Næste gruppe med "1" findes: BA BA BA BA C C Karnaughkort for Det ses at når C 1, er det lige meget hvad "B" er i kolonne BA og BA, når bare A 1. Det giver leddet, C A (dvs. Q1 når C A - altså Q1 når C1 AND A1) Så med det andet led, bliver løsningen Q C B + C A Nu kan der ikke laves flere sløjfer - vi er færdige. Så det reducerede udtryk er Q CB + CA 2.8 Karnaughkort regler Ved brug af Karnaughkort skal man altid lave de største sløjfer først. Sløjferne skal være rektangulære eller kvadratiske. Alle ettaller skal sløjfes. Samme ettal må gerne indgå i flere sløjfer. a) Reducer følgende udtryk med Karnaughkort: Q ABC + ABC + ABC + ABC Begynd med at indskrive sandhedstabellen i Karbaughkortet. Det første 1-tal skal skrives i rækken for C0. I kolonnen for B1 og A0 (dvs. BA - her ) C B A Q Karnaughkort for C 0 C 1 BA BA BA BA her Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 30 af 32

31 _ b) Reducer følgende udtryk med Karnaughkort: Q ABC + ABC + ABC + ABC C B A Q Karnaughkort for C 0 C 1 BA BA BA BA _ c) Reducer følgende udtryk med Karnaughkort: Q ABC + ABC + ABC + ABC C B A Q Karnaughkort for C 0 C 1 BA BA BA BA _ d) Reducer følgende udtryk med Karnaughkort: Q ABC + ABC + ABC + ABC C B A Q BA BA BA BA C C Karnaughkort for Her er et værktøj der kan hjælpe med reduktionsstykkerne: Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 31 af 32

32 OR gate B A Q A Q B , , AND gate B A Q A Q B , 1 1 1, Inverter (NOT gate) A Q 0 1 A Q (stegen over 0, læses som "0 negeret") 1 0 1) En Inverteringsbjælken kan falde ned og ændre fortegn A + B A B 2) Optræder en variabel alene (OR) kan de andre slettes A + A B A 3) En operator OR'ed med sig selv, giver det oprindelige A + A A 4) En operator AND'ed med sig selv, giver det oprindelige A A A 5) Man kan gange (AND) ind i en parentes: A (B + C) A B + A C 6) Man kan OR en parameter ind i en parentes: A + (B C) (A+B) (A+C) Dette kompendium er udarbejdet af Lektor ved Sønderborg Statsskole, Ken Mathiasen (cand IT). Kopiering og af kompendiet må gerne finde sted, men husk at bibeholde navnereferencen :) Ken Mathiasen 2/ Må gerne kopieres (husk referencen :) Side 32 af 32

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse.

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse. Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. I dette hæfte arbejdes der med to-tals systemet og logiske udtryk. Vi oplever at de almindelige regneregler også gælder her, og vi prøver

Læs mere

Boolsk algebra For IT studerende

Boolsk algebra For IT studerende Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Logiske kredsløb...3 Eksempel:...3 Operatorer...4 NOT operatoren...4 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7

Læs mere

Alt dette er også grundlaget for digitalteknikken, som er baseret på logiske

Alt dette er også grundlaget for digitalteknikken, som er baseret på logiske Gates Logiske kredse Læren om logisk tænkning eller læren om tænkningens love og former er den beskrivelse, man ofte møder, når begrebet logik skal forklares. Det er almindeligt at anvende udtrykket,»det

Læs mere

Boolsk algebra For IT studerende

Boolsk algebra For IT studerende Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse Indledning...3 Logiske kredsløb...4 Eksempel:...4 Operatorer...4 NOT operatoren...5 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7

Læs mere

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 V009 Elevens navn IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:+45 76 42 62 44 ITS MP 013 Udarbejdet af Søren Haahr, juni 2010 Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer

Læs mere

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie??? Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM526 Rolf Fagerberg, 2009 Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, kommatal) Bogstaver Computerinstruktion (program)

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

User Guide AK-SM 720 Boolean logic

User Guide AK-SM 720 Boolean logic User Guide AK-SM 720 Boolean logic ADAP-KOOL Refrigeration control systems Anvendelse Funktionen er indeholdt i Systemmanager type AK-SM 720, og kan anvendes til brugerdefinerede funktioner. Funktionerne

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning

Lektion 1 Grundliggende regning Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...

Læs mere

De 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point:

De 4 regnearter. (aritmetik) Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 42 Ekstra: 5 Point: Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium De 4 regnearter (aritmetik) Aritmetik: kommer af græsk: arithmetike = regnekunst arithmos = tal Aritmetik er læren om tal og operationer på tal som de 4 regnearter.

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel Grundforløb januar 2018 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 5 Parenteser Mat C HF basisforløb-intro side 1. Fortegn for parenteser 5. Parenteser - En introduktion med opgaver (og facitliste)- Det plus- eller minus- tegn,

Læs mere

(Positions) Talsystemer

(Positions) Talsystemer (Positions) Talsystemer For IT studerende Hernik Kressner Indholdsfortegnelse Indledning...2 Positions talsystem - Generelt...3 For decimalsystemet gælder generelt:...4 Generelt for et posistionstalsystem

Læs mere

Kom godt i gang. Mellemtrin

Kom godt i gang. Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, decimaltal (kommatal)) Bogstaver Computerinstruktion

Læs mere

Det endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder:

Det endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder: Talsystemer Et talsystem er betegnelsen for den måde, hvorpå tal kan skrives ud fra et grundtal. I dag anvendes i de fleste lande titalssystemet, hvor tallets placering har en værdi (positionssystem),

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable Navn: Klasse: Formler algebra - Fase Omskriv beregn med variable Vurdering fra til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring. Jeg kan opstille en linjes ligning, når jeg

Læs mere

Michel Mandix (2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2

Michel Mandix (2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 MATEMATIK NOTAT 02 - ARITMETIK & ALGEBRA AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 2017 Aritmetik og Algebra Side 2 af 16 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 ARITMETIK... 3 REGNEARTERNE...

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab. Mike Vandal Auerbach Regning + 6 ( 7) (x + )(x 1) = 0 x + = 7 + x y xy 5 7 + 5 (a + (a a + b ab www.mathematicus.dk Regning 1. udgave, 018 Disse noter er en opsamling på generelle regne- og algebraiske

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Programmering for begyndere Lektion 2. Opsamling mm

Programmering for begyndere Lektion 2. Opsamling mm Lektion 2 Opsamling mm God tone Der er indlagt spørge sessioner Lektion 2 - Agenda Programmering for Lidt ændringer til teknikken, herunder hvordan du genser en lektion Lidt generelle tilbagemeldinger

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur og

Læs mere

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Elementær Matematik. Mængder og udsagn Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg 1 / 18 Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Kapitel 3 Betinget logik i C#

Kapitel 3 Betinget logik i C# Kapitel 3 i C# er udelukkende et spørgsmål om ordet IF. Det er faktisk umuligt at programmere effektivt uden at gøre brug af IF. Du kan skrive små simple programmer. Men når det bliver mere kompliceret

Læs mere

Indholdsfortegnelse :

Indholdsfortegnelse : Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt

Læs mere

Kompendium. Gates og Boolsk algebra

Kompendium. Gates og Boolsk algebra Version /7-5 Kompendium Gates og oolsk algebra Rettelser og tilføjelser modtages gerne / Valle Generelt: I digital elektronik er kredsløb opbygget af gates. Gates kan godt opfattes som porte, hvis blot

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk

Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Gør det selv-øvelser udi regneark for begyndere! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: August 2009 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er et regneark?...4

Læs mere

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne Lektion Sammensætning af regnearterne Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division... Negative tal... Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... Lektion Side 1 Plus,

Læs mere

Kompetencer

Kompetencer anvendelse af lommeregner, så energien ikke bruges på selve udregningen. Eleverne skal arbejde med forskellige hverdagsbegreber, som beskriver situationer, hvor der henholdsvis skal lægges til eller trækkes

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

FlexMatematik B. Introduktion

FlexMatematik B. Introduktion Introduktion TI-89 er fra start indstillet til at åbne skrivebordet med de forskellige applikationer, når man taster. Almindelige regneoperationer foregår på hovedskærmen som fås ved at vælge applikationen

Læs mere

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv. Indhold Kontrol af resultater, skrivemåder osv.... 1 Om materialer:... 2 Om opgaverne... 2 1.0 Om regningsarternes hierarki og talforståelse... Opgave 1.1... 4 Opgave 1.2... 4 Opgave 1.... 4 R1 Kortfattet

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes

Læs mere

Basal Matematik 2. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 67 Ekstra: 7 Mundtlig: 1 Point:

Basal Matematik 2. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 67 Ekstra: 7 Mundtlig: 1 Point: Matematik / Basal Matematik Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Basal Matematik Følgende gennemgås De regnearter Afrunding af tal Større & mindre end Enheds omregning Regne hierarki Brøkregning Potenser

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker

Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker Det binære talsystem og lidt om, hvordan computeren virker Det binære talsystem...2 Lidt om, hvorledes computeren anvender det binære talsystem...5 Lyst til at lege med de binære tal?...7 Addition:...7

Læs mere

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit.

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit. Kapitel 20: Talsystemer 20 Resumé af talsystemer... 344 Indtastning og omregning af talsystemer... 345 Udførelse af matematiske beregninger med hexadecimale og binære tal... 346 Sammenligning eller manipulation

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Brug af Word til matematik

Brug af Word til matematik Flex på KVUC, matematik C Brug af Word til matematik Word er et af de gængse tekstbehandlingssystemer der slipper bedst fra det at skrive matematiske formler. Selvfølgelig findes der andre systemer der

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

formler og ligninger basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt

formler og ligninger basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, basis ISBN: 978-87-92488-07-7 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Mattip om. Færdighedsregning på mellemtrinnet. Du skal øve: Kan ikke Kan næsten Kan. Addition (plusstykker) Subtraktion (minusstykker)

Mattip om. Færdighedsregning på mellemtrinnet. Du skal øve: Kan ikke Kan næsten Kan. Addition (plusstykker) Subtraktion (minusstykker) Mattip om Færdighedsregning på mellemtrinnet Du skal øve: Addition (plusstykker) Kan ikke Kan næsten Kan Subtraktion (minusstykker) Multiplikation (gangestykker) Division (delestykker) Decimaltal (blandede

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst? Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra Her præsenteres idéer til hvordan man løser algebraopgaver. Det er ikke en teoretisk indføring, men der er i stedet fokus på at illustrere nogle centrale

Læs mere

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Algebra med Bea Bea Kaae Smit nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende regler 7 3.1 Tal..........................

Læs mere

Elementær Matematik. Tal og Algebra

Elementær Matematik. Tal og Algebra Elementær Matematik Tal og Algebra Ole Witt-Hansen 0 Indhold Indhold.... De naturlige tal.... Regneregler for naturlige tal.... Kvadratsætningerne..... Regningsarternes hierarki...4. Primtal...4 4. Nul

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Det Digitale Niveau. Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet

Det Digitale Niveau. Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet Det Digitale Niveau Niels Olof Bouvin Institut for Datalogi Aarhus Universitet Level : Det digitale niveau Level 5 Problem-oriented language level Translation (compiler) Level 4 Assembly language level

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Sammensætning af regnearterne

Sammensætning af regnearterne Sammensætning af regnearterne Plus, minus, gange og division... 19 Negative tal... 0 Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... 4 Sammensætning af regnearterne Side 18 Plus, minus, gange og division

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Kom godt i gang. Begyndertrin

Kom godt i gang. Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrinnet Forfattere Kirsten Spahn og Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard,

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

DM13-1. Obligatorisk opgave E.05. Jacob Aae Mikkelsen

DM13-1. Obligatorisk opgave E.05. Jacob Aae Mikkelsen DM13-1. Obligatorisk opgave E.05 Jacob Aae Mikkelsen - 191076 26. september 2005 Indhold Analyse af problemstillingen........................ 2 Spørgsmål 1................................. 3 Spørgsmål

Læs mere

Kom godt i gang med Fable-robotten

Kom godt i gang med Fable-robotten Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Vers. 1.3.1 Opdateret: 29-08-2018 Indholdsfortegnelse 1. Installer programmet 3 2. Pak robotten ud 5 3. I gang med at programmere 6 4. Programmér Fable til at køre fra 90 til -90

Læs mere

Projekt Pascals trekant

Projekt Pascals trekant ISBN 988089 Projekter: Kapitel 9 Projekt 9 Pascals trekant Projekt 9 Pascals trekant Et af målene i dette afsnit er at generalisere kvadratsætningerne, så vi fx umiddelbart og uden nødvendigvis at bruge

Læs mere

dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet)

dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet) dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet) Efterår 2009 1 Simpel aritmetik på maskinniveau I SCO, appendix A, er det beskrevet, hvordan man adderer ikke-negative heltal

Læs mere

Søren Christiansen 22.12.09

Søren Christiansen 22.12.09 1 2 Dette kompendie omhandler simpel brug af Excel til brug for simpel beregning, såsom mængde og pris beregning sammentælling mellem flere ark. Excel tilhører gruppen af programmer som samlet kaldes Microsoft

Læs mere

Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer.

Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer. PLC, analogteknik Øvelse 1 Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer. Timer 1.1 "TON" Timer on delay: I skal konstruerer en styring, hvor en lampe

Læs mere

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter

Læs mere

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger Mat C HF basisforløb-intro side 1 Kapitel 1 Fortegnsregler og udregningsrækkefølger Mat C HF basisforløb-intro side 2 1. Fortegn. 1.Fortegnsregler og udregningsrækkefølger - En introduktion med opgaver

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Kom godt i gang. Sluttrin

Kom godt i gang. Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram

Læs mere

Start af nyt schematic projekt i Quartus II

Start af nyt schematic projekt i Quartus II Start af nyt schematic projekt i Quartus II Det følgende er ikke fremstillet som en brugsanvisning der gennemgår alle de muligheder der er omkring oprettelse af et Schematic projekt i Quartus II men kun

Læs mere

Fjernbetjening Flex Teknisk manual

Fjernbetjening Flex Teknisk manual Fjernbetjening Flex Teknisk manual VEKA INT. Indblæsnings aggregat 1 Beskrivelse Flex fjernbetjening kan bruges til at styre ventilationsanlæg med V1 og V2 printkort. Tekniske data Knapper på display Knap

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt 1 brikkerne. Tal og algebra E+D 2. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er

Læs mere