Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder
|
|
- Rikke Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Læsevanskeligheder (dysleksi) Afkodningsvanskeligheder og / eller (sprog)forståelsesvanskeligheder 1
2 UNDERVISNINGSMINISTERIETS EGNE TAL 2009 Henvisningsårsag til specialundervisning for elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til undervisning i normalklasser. Henvisningsårsag Antal elever Andel, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser 752 4,0 Social og miljøbetingede vanskeligheder 443 2,3 Læse- og skrive vanskeligheder ,6 Tale- og sprogvanskeligheder 302 1,6 Hørevanskeligheder 129 0,7 Synsvanskeligheder 60 0,3 Bevægelsesvanskeligheder 114 0,6 Psykiske vanskeligheder 176 0,9 Andet ,5 Uoplyst ,3 I alt ,0 2
3 UNDERVISNINGSMINISTERIETS EGNE TAL 2009 Henvisningsårsag for specialundervisning blandt elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Henvisningsårsag Antal elever Andel, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder ,2 Udviklingsforstyrrelser ,8 Social og miljøbetingede vanskeligheder 981 3,6 Læse- og skrive vanskeligheder ,2 Tale- og sprogvanskeligheder 876 3,2 Hørevanskeligheder 228 0,8 Synsvanskeligheder 66 0,2 Bevægelsesvanskeligheder 154 0,6 Psykiske vanskeligheder 72 0,3 Andet ,3 Uoplyst ,0 I alt ,0 3
4 AFDÆKNING AF LÆSEVANSKELIGHEDER UDGANGSPUNKT I LÆSEMODEL Læsning = Afkodning x Forståelse Forskning Læsning = Elevens forudsætninger Afkodning Pædagogisk praksis Forståelse Motivation Mere læsning Viden 4
5 AFDÆKNING AF LÆSEVANSKELIGHEDER BAGGRUNDSFAKTORER 5
6 MEL LEVINE (MED BARNET I CENTRUM, 1998) 6
7 Neurologisk fundament (udvikling, kost, omsorg, stimulering) Sanser og motorik (at gribe verden) sanser og motorik, Et barns udvikling Kognition (at begribe verden) sprog og tænkning opmærksomhed og koncentration tanker og følelser Selvopfattelse (at forstå sig selv i verden) selvudvikling, ansvar selvtillid og selvværd 7
8 MASLOWS BEHOVSHIERARKI SELVAKTUALISERING Respekt og anerkendelse Kærlighed og samhørighed Sikkerhed og tryghed Fysiologiske behov 8
9 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE I folkeskoleloven står der at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål, og at Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Samarbejde betyder ifølge ordbogen en fælles anstrengelse for at løse en opgave. 9
10 INTERVIEW ELEV OG FORÆLDRE Fødselsdato og år Måned, dag, årstid Adresse Eget værelse Pc/tv på værelset Morgenmad Madpakke Sukkervaner Sengetid Træt om morgenen? Madvaner/kræsen Hovedpine /mavepine.. Skærm-forbrug Kammerater Fritidsinteresser Bedste fag i skolen Ved hvorfor han/hun er kommet i dette tilbud? Ønske om at blive bedre fra
11 OVERVEJELSER OM TESTMATERIALER Hvad måler de enkelte test? Hvad er det vi gerne vil vide om eleven? Hvordan finder vi den viden og i hvilke test? Er måleresultatet brugbart i forhold til det vi gerne ville måle? Er måleresultatet medvirkende til at skabe grobund for undervisningen? Hvordan bruger vi test i relation til undervisningen? Som man råber i skoven får man svar! 11
12 SANSEMOTORIK OG LÆSEVANSKELIGHEDER (MAUL: I BEGYNDELSEN VAR BEVÆGELSEN (1985)) 12
13 KAREN BERG (OSLO 2003) - AFHANDLING Undersøgelse af 20 børn i alderen 9-12 år med diagnosticeret dysleksi viser: 60 % meget tydelige motoriske vanskeligheder 10% lettere motoriske vanskeligheder Vanskelighederne primært knyttet til finmotorik, øje hånd koordination, øjenbevægelser og balance. 13
14 SANSEMOTORIK OG KOGNITION Sensoriske erfaringer via tidlige motoriske erfaringer er centralt for udvikling af barnets kognitive processer (Piaget, Kephart, Ayres) At gribe og begribe verden Sansemotorisk aktivitet forandringer i det neurale netværk (øget myelinisering..) (Steen Larsen) Den der arbejder lærer noget 14
15 FORUDSÆTNINGER - BALANCE Stå på ét ben Eleven står på ét ben (uden sko), således at det frie ben bøjes i knæet og underbenet næsten er parallelt med gulvet. Eleven skal kunne stå i ca. 20 sek. Stå på ét ben med hælen løftet Eleven står på ét ben (uden sko) med hælen løftet fra gulvet og det frie ben bøjet som i øvelse 1. Skal kunne klares i ca. 15 sek. 15
16 FORUDSÆTNINGER KRYDSEDE ØVELSER Gå på stedet Start fra stående stilling. Løft modsatte arm og ben samtidig. Husk lille pause i stående stilling mellem skift. Gadedrengeløb på stedet Øvelsen begyndes med alm. gadedrengeløb. Forsøg derefter at stoppe op og fortsæt øvelsen på stedet. 16
17 FORUDSÆTNINGER - ARTIKULATION Mauls undersøgelse Forudsætninger for læsning (1990): Sip, sipper nip Æbletræerne boede i en have bag et hegn Artikulation udtale - menes neurologisk at være knyttet til det sansemotoriske område i hjernen. Når lyd dannes i munden modtages feedback fra følesansen (f.eks. tungens berøringspunkter i munden), den kinæstetiske sans (f.eks. tungens og læbernes stilling) og den auditive sans (de enkelte sproglyde). 17
18 FINMOTORIK Blyantsgreb Skiftevis åbne og lukke modsatte hånd. Hold lille pause mellem hvert skift. Øvelsen skal kunne udføres i ca. 20 sek. samtidig med at der føres en samtale med barnet. Spidsen af tommelfingeren berører de øvrige fingerspidser i følgende rækkefølge: Skift evt. hånd. Øvelsen skal kunne udføres regelmæssigt og smidigt i ca. 20 sek. 18
19 19
20 BOLDØVELSER TRÆNER FØLGENDE SANSER/FUNKTIONER: Øje-hånd koordination Hørelse (hører boldens slag mod jorden ) Følesans Kinestetisk sans (kraft og legemets placering) Retningsbedømmelse Rumopfattelse (hvor langt skal bolden?) Balance Reaktionsevne 20
21 FORUDSÆTNINGER - ØJENMOTORIK Ribe Amt lavede i midten af 80 erne en undersøgelse, der viste, at 25% af de elever, der havde svære læsevanskeligheder, havde problemer med øjenbevægelser (Skolepsykologi 3/88, s. 209). S. Larsen finder at en 1/3 ud af 39 svage læsere næsten ikke bevægede øjnene, målt ved elektronisk måling, når de fik en tekst foran dem. Læsning og cerebral integration (1989) Undersøgelse på skolen: 9 ud af 36 elever havde alvorlige vanskeligheder med automatiserede øjenbevægelser. 21
22 FORUDSÆTNINGER FOR AFKODNING 22
23 LÆSEPRØVER Opmærksomhed på: Kan barnet følge linjen (finger på/springer/spørger hvor er vi nu..) Parate ordbilleder Angrebsteknik ved ukendte ord Staver højt Staver inde i sig selv Gætter på første bogstav Gætter på kontekst Opgiver / spørger / kigger op Opmærksom på sammenhængen i teksten 23
24 AFDÆKNING - AFKODNING Bogstavernes 3 alfabeter: Bogstavernes navn (ABC.) Bogstavernes form (abc..) Bogstavernes lyd (a som i a-be, b som i bi..) 24
25 25
26 BOGSTAVETS NAVN e r t y u i o p å a s d f g h j k l æ ø c v b n m z x w q Læses op på tid (20 sek. og derunder er acceptabelt) Hvor mange vokaler kendes? (Må gerne se på forelæg) 26
27 BOGSTAV - LYD Sæt bogstavet m (skal siges ved navn og ikke lyd) foran ur hvad får du så? Sæt bogstavet f foran øl. Sæt r foran is. Sæt t foran and. Sæt s foran alt. Sæt b foran ord. Sæt d foran ur. Sæt n foran år. Sæt v foran åd. Sæt p foran il. Sæt l foran yde. Sæt h foran ånd. Sæt g foran år. Sæt j foran er. Sæt k foran op. 27
28 BOGSTAV - LYD Tag bogstavet m (skal siges ved navn og ikke lyd) væk fra mur hvad får du så? f fra føl. r fra ris. t fra tand. s fra salt. b fra bord. d fra dur. n fra når. v fra våd. p fra pil. l fra lyde. h fra hånd. g fra går. j fra jer. k fra kop. 28
29 29
30 30
31 31
32 32
33 33
34 34
35 35
36 DVO: UDVIKLING OG AFPRØVNING AF PROCEDURE TIL IDENTIFIKATION AF ELEVER I RISIKO FOR DYSLEKSI - AFKODNINGSVANSKELIGHEDER 36
37 KOGNITIVE MARKØRER FOR DYSLEKSI MONICA MELBY-LERVÅG (PPT 2/2011)?? Hukommelsesspændvidde Benævnelseshastighed Fonologisk opmærksomhed Afkodnings- vanskeligheder 37
38 Læsning = Afkodning x Forståelse Mulige faktorer, der påvirker Afkodning basal bearbejdning, lagring og genkaldelse af sproglyd fonemer Afkodningsvanskeligheder Fonetisk opmærksomhed Artikulation Benævnelseshastighed Korttidshukommelse Arbejdshukommelse 38
39 Læsning = Afkodning x Forståelse Mulige faktorer, der påvirker læseforståelse: Manglende sprog/læseforståelse Afkodningsproblemer Langsom og upræcis læsning Hukommelsesvanskeligheder Langsom opfattelse / IQ 39
40 Afkodningsvanskeligheder Specifikke sproglige vanskeligheder Fonologiske vanskeligheder Artikulation Nonords repetition Benævnelseshastighed Korttidshukommelse Langsom opfattelse / IQ 40
41 HUKOMMELSESMODEL (INSPIRERET AF BADDELY & HITCH) Energi/arousel Opmærksomhed Verbal korttidshukommelse Visuo-spatial korttidshukommelse Interesse/mening/gentagelse Langtidshukommelse 41
42 Verbal korttidshukommelse Korttidsopbevaring af auditiv stimuli - indre repetition af ord/tal.. (indre stemme) Det fonologisk loop en slags vokal båndsløjfe, der præsenteres artikulatorisk. Visuo-spatial korttidshukommelse Visuelle eller rummelige stimuli Visuel skitseblok præsentation af billedet for vores indre blik Interesse/mening/gentagelse 42
43 AFKODNINGSVANSKELIGHEDER (TEORI) I samarbejde med arbejdshukommelsen lagres og akkumuleres opfattede lyde/ fonemer i bestemt rækkefølge, således at der frigøres plads til nye input/processer. Verbal korttidshukommelse Fonem-akkumulation H U S Visuo-spatial korttidshukommelse Fotografisk / billede HUS Fonem-grafem korrespondancen 43
44 GATHERCOLE & ALLOWAY (2009) S
45 UNDERSØGELSE AF 60 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERINGER (PPV) TIL LÆSEKLASSE Afkodnings/fonologiske vanskeligheder 100% Hukommelsesvanskeligheder / ACID 95% Matematikvanskeligheder 80% Ordmobiliseringsvanskeligheder 75% Artikulation 50% Arv 50% 45
46 WISC WECHSLER INTELLIGENCE SCALE FOR CHILDREN DELPRØVER I RELATION TIL HUKOMMELSE Information: opmærksomhed på omverden samt langtidshukommelsen. Regning: auditiv hukommelse, arbejdshukommelse (sekventiel proces) Talspændvidde: auditiv spændvidde (sekventiel proces) korttids - og arbejdshukommelsen. Kodning: visuel korttidshukommelse eller arbejdshukommelse I A D C Symboler: måler mental hastighed eller processeringshastighed. ACID-pattern 46
47 IQ I RELATION TIL TIDLIGERE SKOLEPLACERING IQ mindre end 65 = åndssvaghed IQ i området = kunne placeres i daværende hjælpeskoleområde IQ i området = skolens tungere og tungeste elever IQ i området = begavelse i middelområdet IQ over 110= ret god til god begavelse 47
48 48
49 49
50 50
51 51
52 52
53 53
54 LONE LORENZEN: SAMMENLIGNING AF WISC OG WISC-IIIDK VED 16 ELEVER MED SVÆRE LÆSEVANSKELIGHEDER I TIDSSKRIFTET PPR 54
55 TALEPÆDAGOGISK UNDERSØGELSE Auditiv hukommelsesspændvidde (Herluf Schmidt Thomsen: Sætningsspændvidde) Sproglydsdiskrimination Fonologisk/artikulatorisk distinkthed Ordkendskab Syntaks og morfologi Impressiv sprogforståelse Fonologisk opmærksomhed Sproglig bevidsthed, rim Spontantale 55
56 PRÆDIKTION (FORUDSIGELSE) AF MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER (OG MATEMATIKVANSKELIGHEDER) A C I D (3 eller 4) + symboler i WISC Sætningsspændvidde (auditiv hukommelse) under forventede for alder DVO Screening - alle delprøver i svære dyslektiske vanskeligheder 56
57 57
58 EPI-GENETISKE FAKTORER Den nyeste forskning inden for epigenetik indikerer, at udsættelse for specifikke næringsstoffer, gifte, særlige adfærdsmønstre eller andre miljømæssige faktorer kan ændre det genetiske udtryk, uden på nogen måde at ændre den genetiske kode. Søvnen styrker hukommelsen. Fed mad svækker hukommelsen. Ny rapport viser sammenhæng mellem kost og læring hos børn (Fødevarestyrelsen 2009). Det er specielt børnenes koncentrationsevne og hukommelse, der bliver påvirket negativt ved manglende indtagelse af morgenmad eller indtagelse af morgenmad med for lavt et energiniveau. Motion styrker din hukommelse..motion øger reproduktionen af hjerneceller i en del af hjernen ved navn hippocampus dentatus gyrus, som blandt andet spiller en afgørende rolle i forbindelse med menneskets hukommelsesevne. 58
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereTejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereDYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereDysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereLæse- og skrivevanskeligheder i skolen
Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereØget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring
Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereVi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereDe små læser. Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer
De små læser Læsning og skrivning i indskolingen 3. og 4. maj 2011 Comwell Rebild Bakker Hukommelsesleg og støttende og trænende it-programmer fra Mikro Værkstedet v/ Søren Aksel Sørensen og Gerda Nielsen
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereElever med dysleksi / ordblindhed
Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning
Læs mereLæreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet
Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs mereHvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)
Om ordblindetest En præsentation af nogle metoder, værktøjer og foreløbige analyser (Noter til foredrag i Psykologisk Selskab for Forskningsmetode 2004.11.18) Michael Jepsen www.infosafe.dk Hvad ER ordblindhed
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSproglige aktiviteter i daginstitutioner
Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereEfterårskurser på PPR 2013
For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs mereStikordsregister. C Caroline, 13ff, 22, 26, 49ff, 52ff, 55f, 59ff, 65, 67f, 101, 108ff, 128 f, 149 Computer, 71, 81 Computerspil, 70ff, 80, 85, 149
Stikordsregister Sidetal med fed skrift: Definition eller introduktion. f: Begrebet eller navnet behandles på denne side. ff: Begrebet eller navnet behandles på følgende side/sider. A Accept, 147, 148,
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereDer skal billeder på matematikken
Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereHJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt?
HJERNE OG LÆRING Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt? Hvilken hjælp har du brug for, for at få mest muligt ud af undervisningen? Vejledning Skemaet her skal bruges sammen
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereMennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring
Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereEngagement og fællesskab
Indhold: Engagement og fællesskab Sprog m fokus på leg, læsning og skrivning Kreative og musiske udtryksforme Matematisk opmærksomhed Naturlige fænomener Krop og bevægelse Mål for 0. klasse Evaluering.
Læs mereSPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN
SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs merePraktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af:
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke kommuner skal
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBeskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV
Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereBLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNES SPROGKLASSER
KALUNDBORG KOMMUNES SPROGKLASSER Sprogklasserne er Kalundborg kommunes skoletilbud for normaltbegavede børn med specifikke, sproglige vanskeligheder. I Sprogklasserne undervises der med særligt fokus på
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mere