UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN
|
|
- Anne Eskildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN
2
3 INTRODUKTION I folkeskolereformen er det et mål for undervisningen, at den udfordrer alle elever, og samtidig skal undervisningen mindske betydningen af social baggrund for faglige resultater. Undervisningen i folkeskolen skal derfor på èn og samme tid sikre optimalt læringsudbytte for alle, og samtidig tilgodese børnegrupper der er meget forskellige. I folkeskolereformen stilles en række kvalitetskrav til skolerne inden for forskellige områder f.eks. Børns læring og trivsel, uddannelse af vejledere/ressourcepersoner og medarbejderengagement i læring. Ovenstående fordrer kapacitetsopbyggende skoleløft-projekter, der udvikler og forbedrer undervisningen igennem dannelsen af professionelle læringsfællesskaber, der systematisk og dokumenteret observerer, analyserer og justerer undervisningen med henblik på at øge trivsel og læring for alle børn. UCSJ, Center for Skole og Læring har i samarbejde med en række kommuner udviklet fire forskellige kompetenceudviklingskoncepter som med udgangspunkt i teorierne om Professionelle læringsfællesskaber, Lektionsstudier, Observation/feedback og udvikling af vejlederkompetencer understøtter kompetenceudvikling af den enkelte lærer/ pædagog, vejleder og team for herigennem at efterleve kravene i folkeskolereformen. De fire koncepter kan tage udgangspunkt i udvikling af praksis inden for forskellige temaer - f.eks. undervisningsfag, klasseledelse, målstyret undervisning, inkluderende differentieret undervisning o.a. De fire koncepter beskrives kort på de følgende sider. 2
4 INDHOLD Læringsløftet Næstved Kommune har afdækket, at det er nødvendigt med en indsats, der understøtter et generelt fagligt løft i folkeskolen og en reducering i omfanget af ekskluderede elever. Professionelle Læringsfælleskaber Odsherred og Holbæk Kommuner ville gerne styrke lærernes teamsamarbejde og arbejde med 21st Century Learning Skills, kritisk tænkning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. Kompetenceudvikling i praksis Lolland og Guldborgsund Kommuner er udfordret omkring social ulighed og faldende børnetal i landområder. Dette førte til en tænkning om kompetenceudvikling helt tæt på læreres og pædagogers praksis for derigennem at styrke elevernes læring og trivsel. Naturligvis Faxe, Stevns og Køge Kommuner havde for få uddannede naturfagslærere. Det naturfaglige miljø var svagt og med begrænset innovation og udvikling i undervisningen. Rekrutteringen til naturfaglige uddannelser var meget lille. Kontaktinformationer Navne og kontaktinformationer på de personer du skal kontakte for at indlede et skræddersyet forløb på området. Link Her finder du link til vores hjemmeside hvor du kan få flere informationer.
5 LÆRINGSLØFTET HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME 4 Kommunen har afdækket, at det er nødvendigt med en indsats, der understøtter et generelt fagligt løft i folkeskolen og en reducering i omfanget af ekskluderede elever. Kommunen vil tage afsæt i de erfaringer, som er opnået i tidligere pilotprojekter med aktionslæring hvor det ses, at det på meget kort tid er lykkedes at løfte de professionelles didaktiske kompetencer gennem praksisnære indsatser. Det er gennem forfinelse og systematisk videreudvikling og opskalering af disse erfaringer om virkningsfulde måder at kompetenceudvikle på, at projektet sigter mod at sikre større læringseffekt for alle. Med udgangspunkt i Næstved Kommunes skoleudviklingsmodel, herunder i de seks læringsfremmende kvaliteter, ønskes følgende kvantitative mål opfyldt: Øget performance målt på karaktergennemsnit Øget inklusion målt på procentvis omfang af elever i specielle tilbud Flere elever, der vurderes uddannelsesparate i 8. klasse Øget trivsel blandt elever målt på fremmøde og via trivselsundersøgelser Øget trivsel blandt medarbejdere målt via APV Desuden ønskes disse kvalitative mål opfyldt: Viden om kvalitative effekter af læringsledelse Viden om hvordan skolernes dialogstrukturer i højere grad kommer til at handle om viden og resultater af kerneopgaven Viden om læringseffekter af ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger på deres praksis Viden om hvordan ledelser sikrer høj implementeringsgrad af ekstern og intern kompetenceudvikling Projektet består af to delprojekter med tre elementer Forprojekt 1. Uddannelse af læringsagenter Udvalgte lærere, pædagoger og ledere (150 personer i alt) fra Næstved Kommunes skoler uddannes til læringsagenter for at klæde dem på til at kunne arbejde med praksisudviklingens elementer på længere sigt. Fokus er aktionslæring, læringsledelse og feedbackkultur. Uddannelsen består af kursusdage og observations feedbackforløb. Hovedprojekt 2. Kursus i tre overordnede temaer for alle pædagogiske medarbejdere: 1. Klasseledelse 2. Inkluderende og differentieret undervisning 3. Målstyret undervisning Kommunens skoler modtager i hvert af de tre projekt år kursus i et af de tre temaer. Mellem hver kursusgang deltager samtlige lærere og pædagoger i feedbacksamtaler. 3. Observation og Feedbacksamtaler til alle pædagogiske medarbejdere: Feedbacksamtalerne er rammesat på baggrund af aktionslæring. Hver lærer/pædagog planlægger inden feedbacksamtalen en aktion. Denne aktion observeres af en konsulent/læringsagent og efter observation af undervisningen får den lærer/pædagog, som er blevet observeret, feedback på dennes aktion. Projektperiode: August 2015 juni 2019
6 PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESKABER HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME 5 Odsherred og Holbæk Kommuner ville gerne styrke lærernes teamsamarbejde og arbejde med 21st Century Learning Skills: kritisk tænkning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. En højere grad af anvendelse af 21st skills i undervisningen. Udvikling af fælles sprog om 21st i fagene Udvikling af professionelle læringsfællesskaber (PLF) i deres team Udvikling af skolen som en lærende organisation ud fra principperne i PLF Udviklingsdesign med fire faser: 1. Faciliteret udvikling af skolernes lederteams så de har indsigt i og fungerer som PLF 2. Uddannelse af ressourcepersoner ift. facilitering af teamudvikling 3. Pilotteams faciliteres til at udvikle sig som PLF 4. Opskalering til alle teams på alle skoler i kommunen Den grundlæggende idé i udviklingsforløbet er, at skolen sætter strategiske mål og overalt i organisationen arbejder med målsætninger, delmål, aktiviteter og tegn på ændring og at arbejdet med dette ikke sker gennem efteruddannelse, men sker gennem facilitering. Et faciliteret forløb er kendetegnet ved, at de implicerede i første omgang definerer mål for deres udvikling. Disse mål er afstemt med skolens/kommunens strategiske mål. Målsætningerne er styrende for arbejdet i teams. En facilitator støtter teamet i at holde fast ved målene og at holde fast i principperne for PLF, så teamet: Udvikler sig som team Har fokus på den pædagogiske opgave og udvikling af denne Udvikler kollektiv ansvarlighed for den pædagogiske opgave Anvender kollektive refleksioner over egen og kollegernes praksis Anvender aktionslæring som normal praksis Den faciliterende tilgang sikrer, at udviklingen sker i praksis og tager udgangspunkt i, hvor teammedlemmerne er. Målstyringen sikrer, at der er en enshed i organisationen, og at der udvikles et fælles sprog om skolens opgaver samtidig med, at der holdes fast ved skolens moralske formål. Projektperiode: August 2014 Juli 2018
7 6 Kvalificeres via kurser og vejledning. Under hele projektet er der forankringsmøder af formativ karakter med skoleledelserne. KUP - KOMPETENCEUDVIKLING I PRAKSIS HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN TIDSRAMME Lolland og Guldborgsund Kommuner er udfordret omkring social ulighed og faldende børnetal i landområder. Dette førte til en tænkning om kompetenceudvikling helt tæt på læreres og pædagogers praksis for derigennem at styrke elevernes læring og trivsel. En helhedsorienteret indsats for skolevæsenet med tre hovedformål: 1. Fælles professionelt sprog om elevers trivsel og læring 2. Samarbejdsrelationer og strukturer 3. Den fagprofessionelle praksis For at opnå dette rekrutterede den ene kommune seks fuldtidsvejledere, den anden 14 vejledere på halv tid kaldet praksisvejledere. I samarbejde med lederne og ressourcepersoner grundlægges en vejledningskultur med pædagoger og lærere, således at de kan kvalificere deres praksis endnu mere. Ledere og praksisvejledere uddannes til og vejledes i at kunne facilitere aktionslæringsprocesser for lærere og pædagoger, individuelt eller i teams. Praksisvejlederne: Gennemfører et pædagogisk diplommodul i vejledning, suppleret med undervisning i aktuelle didaktiske temaer Modtager 18 gange vejledning (gruppevist/individuelt), som faciliteres af UCSJ-konsulenter Deltager i camps hver anden måned med relevante foki Lederne: Projektperiode: Januar 2016 Marts 2018
8 NATURLIGVIS HVAD VAR UDFORDRINGEN? HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ? UDDANNELSES- DESIGN EVALUERING/ ERFARING TIDSRAMME 7 Faxe, Stevns og Køge Kommuner havde for få uddannede naturfagslærere. Det naturfaglige miljø var svagt og med begrænset innovation og udvikling i undervisningen. Rekrutteringen til naturfaglige uddannelser var meget lille. Kommunernes elever præsterede for dårligt til eksamen og for mange elever kommer ikke i gang med en uddannelse efter endt grundskoleforløb. Et middel til at forbedre dette var at fokusere på kompetenceudvikling af naturfagslærerne. Kommunerne ønskede et generelt løft i naturfagsundervisningen. Visionen var: Naturfagsvejledere på alle skoler Alle lærere, der underviser i naturfagene, har undervisningsfag Alle naturfagslærere skal have et løft og arbejde sammen om at udvikle bedre undervisning i årene frem lektionsstudier Eleverne opnår bedre udbytte af undervisningen i naturfagene Flere elever søger naturfaglige / teknisk betonede ungdomsuddannelser I projektperioden varetages lektionsstudierne dels af UCSJ-konsulenter, dels af de lærere, der er under uddannelse til naturfagsvejledere. En del af uddannelsen af naturfagsvejledere er, at de kan facilitere lektionsstudier fremadrettet. Alle naturfagslærere indgår i faggrupper, der gennemfører to lektionsstudier om året. Lektionsstudiemodellen indeholder tre elementer: Udarbejdelse af eksemplarisk lektionsplan med baggrund i udfordringer, erfaringer og forskning Gennemførelse af lektionsstudiet. En deltager gennemfører lektionsplanen, øvrige deltagere observerer Efterbehandling. Erfaringer og observationer diskuteres og undervisningsplanen revideres På baggrund af den reviderede undervisningsplan gennemføres forløbet i en ny klasse på samme klassetrin Projektet er løbende blevet evalueret, bl.a. gennem spørgeskemaer, interviews og milepælsarrangementer af og for lærere, skoleledere, skolechefer, vejlederstuderende og elever i alle kommuner. Desuden gennemføres løbende følgeforskning af to konsulenter og én docent fra UCSJ. Delkonklusioner: Indledningsvis er det svært at forstå meningen med lektionsstudier, men når der er gennemført 1-2 studier, ser man værdien af lektionsstudier fremadrettet. Lærerne opbygger via LS en rigere og dybere samarbejdskultur, hvor både nye og erfarende lærere bidrager og tør tage faglige/ pædagogiske udfordringer op samt udvikler sammen bedre måder at undervise på Naturfagsvejlederne, under uddannelse, har været en uundværlig støtte for LS-grupperne. De har sikret, at intentioner fastholdes, rammer udfordres og forståelsen for det meningsfulde i at gennemføre LS forøges. Projektperiode: 2014 juni 2017
9 8 Alle fire kompetenceudviklingskoncepter fordrer høj grad af partnerskab og deltagerinvolvering fra første spæde idé og planlægning til den endelige gennemførelse og forankring. Til alle projekter er der knyttet en faglig koordinator, som er med til at sikre dette arbejde. Arbejdet foregår lokalt på skolerne i mødet med den enkelte lærer/pædagog, teamet og evt. vejledergrupper, evt. forankret i skolens læringscenter. Observationen foregår helt ude på klasse- eller vejlederniveau. Undervisningsministeriets midler til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen vil i en række tilfælde, afhængig af designet, kunne bruges til finansiering af projektet.
10 9 University College Sjælland Center for Skole og Læring består af følgende fire ydelser: Kirsten Schiøtt Hansen, Uddannelsesleder, tlf Peter Hjørnet, Chefkonsulent, Henriette Mortensen, Specialkonsulent, Faglige koordinatorer: Jørgen Haagen Petersen, Lektionsstudier Lisbet Rask, Observation/feedback Ove Christensen, Professionelle læringsfællesskaber Trine Skov Jensen, Uddannelse af vejlederteams Læreruddannelsen Center for Undervisningsmidler Forskning og Udvikling Efter- og Videreuddannelse Alle fire koncepter er tildelt støtte fra A.P. Møller Fonden Projektet støttes af: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål
11 10
12
A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereBSU - Læringsløftet. 8. maj 2017
BSU - Læringsløftet 8. maj 2017 Læringsløftet et løft af almendidaktikken Alexander von Oettingen Kursusevaluering Før- og eftermåling de seks læringsfremmende : (Medarbejdernes selvvurdering på en skala
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT
KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR STORE HEDDINGE SKOLE. Kontaktoplysninger side 2. Præsentation af Store Heddinge Skole side 3
Indholdsfortegnelse Kontaktoplysninger side 2 Præsentation af Store Heddinge Skole side 3 Indskolingen side 3 Mellemtrinnet side 3 Udskolingen side 3 Naturligvis side 3 Indsatsområder side 4 Praksissamarbejde
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereHvordan realiseres de ønskede elevpræstationer gennem læreres og pædagogers udvikling af egen undervisning?
Projektbeskrivelse Helt centralt for skolereformen 2014 er øget fokus på elevernes læringsudbytte og tydelig dokumentation for læringsfremgang. I Vejen Kommune vil vi styrke skolernes arbejde med synlige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereOverordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereOpfølgning på kvalitetsrapporten 2014/2015 Udarbejdet efterår Udviklingsmål
Udviklingsmål 1 Skolens overordnede vision for 2022 er Fremtidens kompetencer - Vores skole Alle de fastlagte udviklingsmål nedenfor skal derfor bidrage til at realiserer visionen som igen er underlagt
Læs mereUddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.
Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mere15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016
Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereNotat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad
Læs mereIDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt
Idrætsskoler Information om konceptet Idrætsskoler kvalificerer og opprioriterer idræt i skolen med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætslige færdigheder
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereRessourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber
Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber Skoleledelsen har ansvaret for lokalt at udvikle Stærkere Læringsfællesskaber ved at skabe muligheder og rammer for samarbejdet
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER FOR BØRN OG UNGE - Et praksisudviklingsforløb for alle 36 folkeskoler i Odense
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER FOR BØRN OG UNGE - Et praksisudviklingsforløb for alle 36 folkeskoler i Odense Vi ønsker at skabe inkluderende læringsmiljøer i skolerne, som lever op til folkeskolereformens
Læs mere