Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Transkript

1 Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

2 Emner Malkekoen og andre drøvtyggere Koens fordøjelseskanal Tyggeaktivitet Partikelstørrelse i gødning Ny model til at beregne foderoptagelse

3 Størrelse (kg) 600 Drøvtyggende dyr i naturen og i den intensive mælkeproduktion 3 Natur Kun mælk til afkom Intensiv mælkeproduktion

4 Malkekoens drægtighedsog laktationscyklus Foderoptagelse Mælkeydelse Koens vægt Uger efter kvælning

5 Koens fordøjelseskanal Vom Tyndtarm Tyktarm Bollerende Bladmavekanal Netmave Blindtarm

6 Koens formaver Spiserør Vom Netmave Tyndtarm Bladmave Ventral blindsæk Bikubestruktur i netmavens bund Løbe Papiller på inderside af vom

7 Mikrobiel omsætning i vom Forgæring af kulhydrat: stivelse, fibre Eddike, propion- og smørsyre metan (naturgas) og kuldioxid (CO 2 ) Proteinsyntese: NH 3 + ATP bakterieprotein Mætning af umættede fedtsyrer Afgiftning af toksiske stoffer, som f.eks. gossypol i bomuldsfrøkager glukosinolater i rapsprodukter svampetoksiner i oliekager

8 Æde- og drøvtygningsperioder i et døgn Lodrette pinde: antal tyg/cyklus Tyg/minut Drøvtygning Koen æder græsensilage Klokken

9 Daglig æde-, drøvtygnings- og samlet tyggetid ved malkekøer Tyggetid (timer) Ædetid (timer) Drøvtygning (timer)

10 min/kg træstof Æde- og drøvtygningstid for ensilage som funktion af F-faktorværdi Drøvtygning Ædetid F-faktor beregnet fra partikelstørrelse > Græs: Bendixen, 2002; Græs: Sehic, 2003 Byghelsæd: Nilsson, 2003

11 Partikellængde (mm) i foder, boli, vomindhold og gødning Usnittet grovfoder 15 Partikelneddeling ved foderoptagelse Grovfoderboli Snittet grovfoder Vomindhold Valset korn Kraftfoder 5 2 Kritisk partikellængde Gødning

12 Hvad bestemmer partikellængdefordelingen i gødningen? Egenskaber ved foderet Størrelse og hårdhed af fiberholdige partikler Forårsgræs vs halm Rationens tyggetidsindeks, stivelse mm Samspil mellem foder og ko Fyldelagets evne til at tilbageholde store partikler nedsættes ved overfodring med kraftfoder Bløde fibre tygges til mindre partikler end hårde fibre svagere vommotorik?

13 Partikellængdefordeling i gødning fra køer Malkekøer: Problemration: løbedrejning, løbesår Goldkøer: Græsensilage Malkekøer: Problemration + halm Mange store partikler i gødning indikerer nedsat vomfunktion Partikellængde (mm) Kritisk partikellængde

14 Antal tyg pr. opgylpet bolus og partikelstørrelse i gødning Antal tyg pr. boli pr. bolus Sehic,2002 Bendixen,2002 Kornfelt,2002 Nilsson, Partikelstørrelse Areal i gødning (mm 2 )

15 Mælkeydelse (kg/dag) Foderoptagelse (FE/dag) Kraftfoder Fintsnittet grovfoder Risiko for Vomacidose 33 min/fe Daglig tyggetid (timer/dag) Grovfoder Risiko for Ketose Tyggetid (min/fe)

16 Foderoptag (FE/dag) = FE MeCa (0,25 FE MeCa2 /TT max ) TI (min/fe) FE MeCa FE max Tyggetid Tyggekapacitet (TT max ) ~ 1000 min/d Højtydende ko: Metabolisk kapacitet: FE MeCa ~ FE/dag Goldko: FE MeCa ~ FE/dag Regulering af foderoptag Metabolisk Fysisk Minim norm = 33 min/fe Tyggetidsindeks (TI) (min/fe)

17 Sammenfatning 1 Drøvtyggere er kva deres formaver naturens specialister i at fordøje græssets fibre Køerne sluger grovfoderpartiklerne delvis ufindelte og opgylper dem efterfølgende under drøvtygning Moderat snitning af grovfoderet mindsker ædetiden, men reducerer hverken drøvtygningen eller partikelstørrelsen i vommen

18 Sammenfatning 2 En høj fordøjelighed af foderets fiberholdige partikler beror på en effektiv tygning og en selektiv tilbageholdelse i vommen Køernes foderoptagelse kan forudsiges udfra deres potentielle mælkeydelse, mobiliseringspotentiale og rationens tyggetidsindeks ved brug af ny alternativ model