Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar?
|
|
- Cecilie Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar? Hanne Knudsen og Niels Åkerstrøm Andersen 2013 Læs også artiklen Hyperansvar. Når personligt ansvar gøres til genstand for styring i det kommende nummer af Dansk Sociologi.
2 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Lad mig for det første slå fast, at formålet med udvalgets arbejde ikke er at indføre nye love og regler. Det personlige ansvar er nemlig ikke et ansvar, man får pålagt ved lov. Det er noget, der ligger udover det lovene foreskriver. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det er en afgørende forudsætning for holdbarheden af det danske velfærdssamfund, at den enkelte borger ikke konsekvent overlader løsningen af alle problemer til staten (artikel i Information i anledning af regeringskampagnen mit ansvar )
3 Velfærdsminister Karen Jespersen Dit barns legekammerat har det ikke så godt, fordi forældrene er ved at blive skilt. Tager du en snak med forældrene, eller tænker du, at du helst ikke vil blande dig for meget, og at skolelæreren nok tager hånd om problemet? (indledning til et essay på regeringskampagnens hjemmeside mitansvar.dk: Publiceret 19. maj 2008).
4 Hyperansvar Danmarks indsamling Straf kage Hvori består forældreansvaret? Hvordan søges det styret? 4
5 1 Det personlige ansvars form
6 Det personlige ansvars form Det generelle ansvar Det absolutte ansvar Det personlige ansvars form
7 Det generelle ansvar Det generelle ansvar er omgivelsernes mangeartede tilbud om ansvar i form af regler, normer, moral, etik mv. om alt muligt forskelligt; Altså alle de generelle ansvarsinterpelleringer af personen Man er generelt ansvarlig, når man står til regnskab overfor disse interpelleringer Man er generelt ansvarlig for den anden, når man svarer den anden og står til regnskab Problemet er: Kan man stå til regnskab for den anden uden at ofre de andres utallige almenhed, til hvem jeg bør bindes med et lignende ansvar? (Derrida 86).
8 Generel ansvarlighed kalder på absolut ansvarlighed I det øjeblik jeg indgår i et forhold til den anden, med blikket, begæringen, kærligheden, buddet, den andens kald, ved jeg, at jeg kun kan svare ved at ofre etikken, dvs. ved at ofre det, som forpligter mig til også at svare, på samme måde og i samme øjeblik, alle andre (Derrida 86).
9 Etikken frister til uansvarlighed Etikken kan således være bestemt til at gøre os uansvarlige. Man må nogle gange modstå fristelsen, dvs. modstå tilbøjeligheden eller bekvemmeligheden i et ansvars navn, som ikke har et regnskab at holde, hverken med mennesket, det menneskelige, familien, samfundet, vore ligeværdige, eller vore nærmeste. Et sådant ansvar holder på sin hemmelighed. Det hverken kan eller må præsentere sig (Derrida 2007: 79).
10 Den absolutte ansvar Det absolutte ansvar et man står alene med, og hvor man kun svar sig selv Det absolutte ansvar indebærer også, at jeg, ved ikke at tale med andre, ikke står til regnskab for mine handlinger, at jeg ikke står til ansvar for noget, og ikke står til ansvar for andre. Det er på én og samme tid en skandale og et paradoks (Derrida 2007: 78).
11 Det personlige ansvars paradoks Det generelle ansvar Det absolutte ansvar For at være ansvarlig må du være uansvarlig Det personlige ansvars form
12 2 Ansvarliggørelsens historie
13 Historien om forældreansvar Ansvarets form Eksempel Ansvarliggørelsesteknologi Fra 1814 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt) og personligt ansvar Hvis ikke - så. Har du sendt dit barn/ tjenestefolk i skole i dag? Regler Påbud Sanktioner Fra 1950 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt, etisk og normbåret) og et personligt ansvar Fra 1990 Det generelle ansvar omfatter en pligt til personligt ansvar. Fra 2000 Det generelle ansvar omfatter at undersøge hvad ansvarlighed kan være. Du bør. Har du hjulpet dit barn med lektierne I dag? Vilje til ansvar. Har du taget et personligt ansvar i dag? Forestilling om ansvar. Har du leget med tanken om, hvad dit ansvar kunne omfatte? Ekspertråd, vejledning konkrete anvisninger Dialog og samtaler Borgerkontrakter Ansvarslege
14 3. To cases på ansvarslege
15 Case 1: Sundhed på spil I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde Skole og Samfund spillet Sundhed på spil dialog og samarbejde om klassens sundhed. Spillets formål er at sætte gang i dialogen om sundhed på skolen samt formulere og indgå fælles aftaler om sundhedsansvar i forhold til emnerne mad og måltider, bevægelse, rusmidler, trivsel, viden og holdninger.
16 Baggrund er en politisk italesættelse af det personlige sundhedsansvar Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed (Sundhedsministeriet 1999: 8) Kernen i sundhedsfremme er, at det enkelte menneske skal være god til at mestre sin tilværelse, og vi skal, som offentlige myndigheder, gå ind og hjælpe til med at skabe de bedst mulige rammer. Det er ikke altid en privat sag, om man kan mestre sit liv. (Det Nationale Råd for Folkesundhed 2002: 11)
17 Sundhed på spil Til spillet hører en præsentationsvideo. På videoen udtaler Teresa Dominicussen, sundhedskonsulent fra Gladsaxe kommune: Vi kan sagtens som kommune gå ud og stille nogle rammer for sundheden, men det er vigtigt, at forældrene og også eleverne kan genkende sig selv, så det ikke bare er noget, de udfører mens de er i skolen, men også at de viderefører det til deres eget liv derhjemme. Herfra klippes direkte til Karsten Jensen, konsulent fra CVU Sønderjylland, der siger: Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen nu skal til at leve præcis på samme måde; at vi skal have de samme præferencer. Det er også vigtigt i et mangfoldigt samfund, at der er plads til forskelligheden.
18 Ansvarskort Sundhed på spil er beregnet på forældrearrangementer i folkeskolen På hvert bord ligger en spilleplade med 3 felterne enig, delvist enig og uenig. Grupperne får hver en bunke med udsagn. Disse lyder f.eks.: Det er ikke i orden, at skoleelever smager alkohol derhjemme Bevægelse og leg skal tænkes ind i andre fag end idræt Skoleelever har brug for viden, erfaringer og gode forbilleder, hvis de skal vælge det sunde frem for cola, slik og chips Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller Forældrene har et ansvar for at skabe et godt forældrenetværk i klassen Børn og unge har brug for motivation til at leve sundt Børn og unge skal lære at tage ansvar for deres egen sundhed
19 Sundhed på kontrakt Første 2/3 af spillet er en legende undersøgelse af mulige holdning til ansvarskortene. Herunder lægges op til en legende dialog om, hvilke potentiale handlinger fra henholdsvis forældre, elever og skole, der kunne være svar på forskellige ansvar. Sidste tredje del lægger op til en fællesaftale om hvem, der skal bære hvilket sundhedsansvar. Hvilket sundhedsansvar påhviler henholdsvis forældre, elever og skole? Aftalens udmøntning i praksis bliver dog ikke overvåget eller sanktioneret af nogen. På den måde holdes aftalens status af aftale eller leg åben.
20 Case 2: Ansvarsspillet Ansvarsspillet er et dialog spil om ansvarsfordeling i folkeskolen. Med udgangspunkt i et antal ansvarskort skal forældre i dialog om hvem, der har ansvar for hvad. Man skal også diskutere, hvordan man potentielt kan handle på sit ansvar. Endelig indgår man en fælleskontrakt om ansvarsfordeling og handlinger. Skole Fælles Hjemmet
21 Hvem har ansvaret for: At barnet ikke er sultent i skolen? At barnet går på plads, når klokken har ringet? At barnet kommer af sted til skole til tiden? At barnet er udsovet, når det kommer i skole? At barnet har styr på sine ting (penalhus, bøger mv.)? At barnet kan lytte aktivt, når en anden fortæller? At barnet forstår en kollektiv besked og kan handle derefter? At barnet noterer evt. lektier i lektiebogen? At barnet lærer noget? At barnet leger godt i frikvarteret? At barnet kan klare konflikter mellem sig selv og andre? At barnet husker at få besked med hjem? At barnet husker at få sine ting og tøj med hjem? At barnet laver sine lektier? At barnet lærer at tage ansvar? At barnet hjælper med at rydde op i klassen, inden de forlades? At barnet har en god fritid? At barnet er glad for at gå i skole? At barnet lærer, at en aftale er en aftale? At barnet lærer udholdenhed i arbejdet? At barnet lærer at tage hensyn? At der stilles overkommelige krav til barnet? At barnet føler, jeg er god nok? At give barnet den daglige oplevelse af at blive set? At barnet lærer at samarbejde? At barnet udvikler forståelse for andres forskellighed? At barnet kan tåle at tabe i spil? At barnet udvikler sin kreativitet og fantasi? At barnet har glade dage? At barnet bliver selvstændigt? At barnet trygt kan give udtryk for meninger og følelser? At barnet bliver en god kammerat?
22 4. Dannelsen af et legende hyper-ansvar
23 Spørgsmål Hvordan sættes det personlige ansvars form på spil, når det generelle ansvar omfatter pligten vær personligt ansvarlig? Hvad er effekten af et generelt ansvar, der nægter at specificere, men blot siger tag dog et personligt ansvar? Hvad sker der da med det personlige ansvars form?
24 Paradoksets tilsynekomst I de to første ansvarliggørelsessemantikker håndteres det personlige ansvars paradoks på en måde, så man aldrig rigtig opdager, at det eksisterer. Paradokset håndteres simpelthen ved, at man aldrig snakker om den absolutte side af ansvaret. Det absolutte ansvar markeres som privat og personligt, og dermed er der ikke mere at snakke om. I de næste to ansvarliggørelsessemantikker eksploderer paradokset derimod lige i øjnene på forvaltningen. I det øjeblik forvaltningerne betvivler borgerens vilje til ansvar forsøger man at krydse forskellen mellem generelt ansvar og absolut personligt ansvar. Det højst private bliver offentligt. Hvordan undgås at paradokset paralyserer kommunikation? Det sker gennem et reentry, hvor ansvaret går anden orden At flytte paradokset op på anden orden fjerner det ikke, men gør det produktivt.
25 Hyperansvar Hyperansvar: ansvar af anden orden Forholdet mellem generel fremmed reference og absolut selvreference er blevet noget man leger med Generelt ansvar Generelt ansvar Potentialitetens og legens ansvarsetik Hypotetisk absolut og personligt ansvar Absolut og personligt ansvar Det personlige ansvar: ansvar af første orden Ansvaret er splittet i generel fremmedreference og absolut selvreference Generelt ansvar Absolut og personligt ansvar
26 Hyperansvar Det er et hyperansvar, fordi det er rettet mod at skabe en hyperfølsomhed i relation til potentielt ansvar. Der er ingen på forhånd givne etikker, normer eller regler at læne sig op ad. Der er kun opfordringen til dialog og leg. Spillene bliver ansvarslaboratorier. Det er en legende form for ansvar, da fokus ikke er på, hvornår man handler ansvarligt, men på at være legende i undersøgelserne af potentielt ansvar. Som leg, leges med mulige distinktioner mellem generelt ansvar og absolut ansvar. På anden orden bliver ansvar således simuleret og hypotetisk. Legende hyperansvar handler om potentialisering af ansvar. Bevidstheden om potentielt ansvar er her vigtigere end opfyldelsen af det ansvar, der er givet og fikseret på forhånd. Det centrale bliver evnen til at forestille sig muligt ansvar.
27 Effekter Ansvaret af første orden er suppleret af et anden ordens ansvar, der konstant potentialiserer ansvar, mens første orden handler om betingelserne for realisering af ansvar. Der er ingen nødvendig kobling af de to ordener. Potentielt ansvar bliver ikke nødvendigvis fanget op i form af en ny regel eller et nyt godt råd. Det er heller ikke sikkert at en deltagers udvisning af hyper-følsomhed i dialogspillene, på første orden udviser større vilje og evne til at tage ansvar. Anden orden risikerer at blive sin egen afkoblede logik med hypotetiske samtaler, der aldrig får konsekvens i handling. Selvom den enkelte borgers evne og forståelse af sit mulige ansvar øges, bliver det ikke nødvendigvis lettere i hverdagens konkrete situationer at tage et ansvar. Det kan tværtimod forholde sig sådan, at ansvarets byrde nu forekommer så stort, at det nu helt og aldeles forkastes. Uansvarlighedens element i ansvaret eksploderer.
Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor
Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor Hanne Knudsen Lektor, ph.d. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, hakn@edu.au.dk De Forældre,
Læs mereFORÆLDREINDDRAGELSE I SKOLEN
FORÆLDREINDDRAGELSE I SKOLEN - AKTUELLE BETINGELSER AMBITION MED OPLÆGGET Input til: Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder: Samarbejdet mellem skole og
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereHar vi en aftale? Når skolens professionelle forpligtes til at forpligte forældrene til (frivilligt) at tage deres ansvar
Har vi en aftale? Når skolens professionelle forpligtes til at forpligte forældrene til (frivilligt) at tage deres ansvar Nyborg, maj 2010 Hanne Knudsen Adjunkt på Institut for læring, DPU Koordinator
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereINSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre
- input til refleksion over samarbejde med forældre Adjunkt på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Koordinator af Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, DPU/CBS Med afsæt i bogen: www.harvienaftale.nfsv.dk
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereVelfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereKONTAKTFORÆLDRE KATALOG
KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereVelfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereInklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger
Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereKompetencemål ved skolestart
Kompetencemål ved skolestart Trivsel og læring hånd i hånd Vi vil gerne sikre, at børnehave og forældre kan arbejde i samme retning og at alle ved hvilke kompetencer, der kan e et skolebarn til at få en
Læs mereMangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012
Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mere"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"
"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereGallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407
Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereStop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereAnsvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.
Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereOplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):
Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter
Læs mereNilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid!
Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Skolefritidsordningen er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse. SFO en er en udvidelse af skolen og tilbyder: kreativitet, kunst & håndværk,
Læs mereOrdens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland
Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland FGU Midt- og Østsjællands ordens- og samværsregler skal fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og medarbejdere. Der er tale om regler, som
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereSkoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf
Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereIndledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns
Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,
Læs mereBESKYTTENDE ADGANGSKODER
BESKYTTENDE ADGANGSKODER En adgangskode er en række bogstaver og tal, som du indtaster for at få adgang til en computer (nøjagtig som de adgangskoder, du kan have på mobiltelefoner og computerspil). Det
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereÅrhus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012. Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen!
Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012 Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen! 1 Kære børn, forældre og øvrige venner af Friskolen. Efter mange grundige overvejelser, har jeg i dag fortalt skolens
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereFor barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn
I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereSamsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist
Læs mereNy sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereKontaktforældrebrochure
Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,
Læs mereÆndringer i relationen mellem sagsbehandler og borger
Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereTEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE
TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereParadisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk
Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereHvepsereden/ Midgaarden
Hvepsereden/ Midgaarden Overgangen fra børnehave til skole og fritidshjem Vigtig information til dig som skal have et barn i skole Kære forældre. At et barn skal begynde i skole er en stor begivenhed i
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereRangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45
Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mere