Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar?"

Transkript

1 Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar? Hanne Knudsen og Niels Åkerstrøm Andersen 2013 Læs også artiklen Hyperansvar. Når personligt ansvar gøres til genstand for styring i det kommende nummer af Dansk Sociologi.

2 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Lad mig for det første slå fast, at formålet med udvalgets arbejde ikke er at indføre nye love og regler. Det personlige ansvar er nemlig ikke et ansvar, man får pålagt ved lov. Det er noget, der ligger udover det lovene foreskriver. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det er en afgørende forudsætning for holdbarheden af det danske velfærdssamfund, at den enkelte borger ikke konsekvent overlader løsningen af alle problemer til staten (artikel i Information i anledning af regeringskampagnen mit ansvar )

3 Velfærdsminister Karen Jespersen Dit barns legekammerat har det ikke så godt, fordi forældrene er ved at blive skilt. Tager du en snak med forældrene, eller tænker du, at du helst ikke vil blande dig for meget, og at skolelæreren nok tager hånd om problemet? (indledning til et essay på regeringskampagnens hjemmeside mitansvar.dk: Publiceret 19. maj 2008).

4 Hyperansvar Danmarks indsamling Straf kage Hvori består forældreansvaret? Hvordan søges det styret? 4

5 1 Det personlige ansvars form

6 Det personlige ansvars form Det generelle ansvar Det absolutte ansvar Det personlige ansvars form

7 Det generelle ansvar Det generelle ansvar er omgivelsernes mangeartede tilbud om ansvar i form af regler, normer, moral, etik mv. om alt muligt forskelligt; Altså alle de generelle ansvarsinterpelleringer af personen Man er generelt ansvarlig, når man står til regnskab overfor disse interpelleringer Man er generelt ansvarlig for den anden, når man svarer den anden og står til regnskab Problemet er: Kan man stå til regnskab for den anden uden at ofre de andres utallige almenhed, til hvem jeg bør bindes med et lignende ansvar? (Derrida 86).

8 Generel ansvarlighed kalder på absolut ansvarlighed I det øjeblik jeg indgår i et forhold til den anden, med blikket, begæringen, kærligheden, buddet, den andens kald, ved jeg, at jeg kun kan svare ved at ofre etikken, dvs. ved at ofre det, som forpligter mig til også at svare, på samme måde og i samme øjeblik, alle andre (Derrida 86).

9 Etikken frister til uansvarlighed Etikken kan således være bestemt til at gøre os uansvarlige. Man må nogle gange modstå fristelsen, dvs. modstå tilbøjeligheden eller bekvemmeligheden i et ansvars navn, som ikke har et regnskab at holde, hverken med mennesket, det menneskelige, familien, samfundet, vore ligeværdige, eller vore nærmeste. Et sådant ansvar holder på sin hemmelighed. Det hverken kan eller må præsentere sig (Derrida 2007: 79).

10 Den absolutte ansvar Det absolutte ansvar et man står alene med, og hvor man kun svar sig selv Det absolutte ansvar indebærer også, at jeg, ved ikke at tale med andre, ikke står til regnskab for mine handlinger, at jeg ikke står til ansvar for noget, og ikke står til ansvar for andre. Det er på én og samme tid en skandale og et paradoks (Derrida 2007: 78).

11 Det personlige ansvars paradoks Det generelle ansvar Det absolutte ansvar For at være ansvarlig må du være uansvarlig Det personlige ansvars form

12 2 Ansvarliggørelsens historie

13 Historien om forældreansvar Ansvarets form Eksempel Ansvarliggørelsesteknologi Fra 1814 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt) og personligt ansvar Hvis ikke - så. Har du sendt dit barn/ tjenestefolk i skole i dag? Regler Påbud Sanktioner Fra 1950 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt, etisk og normbåret) og et personligt ansvar Fra 1990 Det generelle ansvar omfatter en pligt til personligt ansvar. Fra 2000 Det generelle ansvar omfatter at undersøge hvad ansvarlighed kan være. Du bør. Har du hjulpet dit barn med lektierne I dag? Vilje til ansvar. Har du taget et personligt ansvar i dag? Forestilling om ansvar. Har du leget med tanken om, hvad dit ansvar kunne omfatte? Ekspertråd, vejledning konkrete anvisninger Dialog og samtaler Borgerkontrakter Ansvarslege

14 3. To cases på ansvarslege

15 Case 1: Sundhed på spil I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde Skole og Samfund spillet Sundhed på spil dialog og samarbejde om klassens sundhed. Spillets formål er at sætte gang i dialogen om sundhed på skolen samt formulere og indgå fælles aftaler om sundhedsansvar i forhold til emnerne mad og måltider, bevægelse, rusmidler, trivsel, viden og holdninger.

16 Baggrund er en politisk italesættelse af det personlige sundhedsansvar Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed (Sundhedsministeriet 1999: 8) Kernen i sundhedsfremme er, at det enkelte menneske skal være god til at mestre sin tilværelse, og vi skal, som offentlige myndigheder, gå ind og hjælpe til med at skabe de bedst mulige rammer. Det er ikke altid en privat sag, om man kan mestre sit liv. (Det Nationale Råd for Folkesundhed 2002: 11)

17 Sundhed på spil Til spillet hører en præsentationsvideo. På videoen udtaler Teresa Dominicussen, sundhedskonsulent fra Gladsaxe kommune: Vi kan sagtens som kommune gå ud og stille nogle rammer for sundheden, men det er vigtigt, at forældrene og også eleverne kan genkende sig selv, så det ikke bare er noget, de udfører mens de er i skolen, men også at de viderefører det til deres eget liv derhjemme. Herfra klippes direkte til Karsten Jensen, konsulent fra CVU Sønderjylland, der siger: Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen nu skal til at leve præcis på samme måde; at vi skal have de samme præferencer. Det er også vigtigt i et mangfoldigt samfund, at der er plads til forskelligheden.

18 Ansvarskort Sundhed på spil er beregnet på forældrearrangementer i folkeskolen På hvert bord ligger en spilleplade med 3 felterne enig, delvist enig og uenig. Grupperne får hver en bunke med udsagn. Disse lyder f.eks.: Det er ikke i orden, at skoleelever smager alkohol derhjemme Bevægelse og leg skal tænkes ind i andre fag end idræt Skoleelever har brug for viden, erfaringer og gode forbilleder, hvis de skal vælge det sunde frem for cola, slik og chips Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller Forældrene har et ansvar for at skabe et godt forældrenetværk i klassen Børn og unge har brug for motivation til at leve sundt Børn og unge skal lære at tage ansvar for deres egen sundhed

19 Sundhed på kontrakt Første 2/3 af spillet er en legende undersøgelse af mulige holdning til ansvarskortene. Herunder lægges op til en legende dialog om, hvilke potentiale handlinger fra henholdsvis forældre, elever og skole, der kunne være svar på forskellige ansvar. Sidste tredje del lægger op til en fællesaftale om hvem, der skal bære hvilket sundhedsansvar. Hvilket sundhedsansvar påhviler henholdsvis forældre, elever og skole? Aftalens udmøntning i praksis bliver dog ikke overvåget eller sanktioneret af nogen. På den måde holdes aftalens status af aftale eller leg åben.

20 Case 2: Ansvarsspillet Ansvarsspillet er et dialog spil om ansvarsfordeling i folkeskolen. Med udgangspunkt i et antal ansvarskort skal forældre i dialog om hvem, der har ansvar for hvad. Man skal også diskutere, hvordan man potentielt kan handle på sit ansvar. Endelig indgår man en fælleskontrakt om ansvarsfordeling og handlinger. Skole Fælles Hjemmet

21 Hvem har ansvaret for: At barnet ikke er sultent i skolen? At barnet går på plads, når klokken har ringet? At barnet kommer af sted til skole til tiden? At barnet er udsovet, når det kommer i skole? At barnet har styr på sine ting (penalhus, bøger mv.)? At barnet kan lytte aktivt, når en anden fortæller? At barnet forstår en kollektiv besked og kan handle derefter? At barnet noterer evt. lektier i lektiebogen? At barnet lærer noget? At barnet leger godt i frikvarteret? At barnet kan klare konflikter mellem sig selv og andre? At barnet husker at få besked med hjem? At barnet husker at få sine ting og tøj med hjem? At barnet laver sine lektier? At barnet lærer at tage ansvar? At barnet hjælper med at rydde op i klassen, inden de forlades? At barnet har en god fritid? At barnet er glad for at gå i skole? At barnet lærer, at en aftale er en aftale? At barnet lærer udholdenhed i arbejdet? At barnet lærer at tage hensyn? At der stilles overkommelige krav til barnet? At barnet føler, jeg er god nok? At give barnet den daglige oplevelse af at blive set? At barnet lærer at samarbejde? At barnet udvikler forståelse for andres forskellighed? At barnet kan tåle at tabe i spil? At barnet udvikler sin kreativitet og fantasi? At barnet har glade dage? At barnet bliver selvstændigt? At barnet trygt kan give udtryk for meninger og følelser? At barnet bliver en god kammerat?

22 4. Dannelsen af et legende hyper-ansvar

23 Spørgsmål Hvordan sættes det personlige ansvars form på spil, når det generelle ansvar omfatter pligten vær personligt ansvarlig? Hvad er effekten af et generelt ansvar, der nægter at specificere, men blot siger tag dog et personligt ansvar? Hvad sker der da med det personlige ansvars form?

24 Paradoksets tilsynekomst I de to første ansvarliggørelsessemantikker håndteres det personlige ansvars paradoks på en måde, så man aldrig rigtig opdager, at det eksisterer. Paradokset håndteres simpelthen ved, at man aldrig snakker om den absolutte side af ansvaret. Det absolutte ansvar markeres som privat og personligt, og dermed er der ikke mere at snakke om. I de næste to ansvarliggørelsessemantikker eksploderer paradokset derimod lige i øjnene på forvaltningen. I det øjeblik forvaltningerne betvivler borgerens vilje til ansvar forsøger man at krydse forskellen mellem generelt ansvar og absolut personligt ansvar. Det højst private bliver offentligt. Hvordan undgås at paradokset paralyserer kommunikation? Det sker gennem et reentry, hvor ansvaret går anden orden At flytte paradokset op på anden orden fjerner det ikke, men gør det produktivt.

25 Hyperansvar Hyperansvar: ansvar af anden orden Forholdet mellem generel fremmed reference og absolut selvreference er blevet noget man leger med Generelt ansvar Generelt ansvar Potentialitetens og legens ansvarsetik Hypotetisk absolut og personligt ansvar Absolut og personligt ansvar Det personlige ansvar: ansvar af første orden Ansvaret er splittet i generel fremmedreference og absolut selvreference Generelt ansvar Absolut og personligt ansvar

26 Hyperansvar Det er et hyperansvar, fordi det er rettet mod at skabe en hyperfølsomhed i relation til potentielt ansvar. Der er ingen på forhånd givne etikker, normer eller regler at læne sig op ad. Der er kun opfordringen til dialog og leg. Spillene bliver ansvarslaboratorier. Det er en legende form for ansvar, da fokus ikke er på, hvornår man handler ansvarligt, men på at være legende i undersøgelserne af potentielt ansvar. Som leg, leges med mulige distinktioner mellem generelt ansvar og absolut ansvar. På anden orden bliver ansvar således simuleret og hypotetisk. Legende hyperansvar handler om potentialisering af ansvar. Bevidstheden om potentielt ansvar er her vigtigere end opfyldelsen af det ansvar, der er givet og fikseret på forhånd. Det centrale bliver evnen til at forestille sig muligt ansvar.

27 Effekter Ansvaret af første orden er suppleret af et anden ordens ansvar, der konstant potentialiserer ansvar, mens første orden handler om betingelserne for realisering af ansvar. Der er ingen nødvendig kobling af de to ordener. Potentielt ansvar bliver ikke nødvendigvis fanget op i form af en ny regel eller et nyt godt råd. Det er heller ikke sikkert at en deltagers udvisning af hyper-følsomhed i dialogspillene, på første orden udviser større vilje og evne til at tage ansvar. Anden orden risikerer at blive sin egen afkoblede logik med hypotetiske samtaler, der aldrig får konsekvens i handling. Selvom den enkelte borgers evne og forståelse af sit mulige ansvar øges, bliver det ikke nødvendigvis lettere i hverdagens konkrete situationer at tage et ansvar. Det kan tværtimod forholde sig sådan, at ansvarets byrde nu forekommer så stort, at det nu helt og aldeles forkastes. Uansvarlighedens element i ansvaret eksploderer.

Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor

Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor Hanne Knudsen Lektor, ph.d. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, hakn@edu.au.dk De Forældre,

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I SKOLEN

FORÆLDREINDDRAGELSE I SKOLEN FORÆLDREINDDRAGELSE I SKOLEN - AKTUELLE BETINGELSER AMBITION MED OPLÆGGET Input til: Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder: Samarbejdet mellem skole og

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Har vi en aftale? Når skolens professionelle forpligtes til at forpligte forældrene til (frivilligt) at tage deres ansvar

Har vi en aftale? Når skolens professionelle forpligtes til at forpligte forældrene til (frivilligt) at tage deres ansvar Har vi en aftale? Når skolens professionelle forpligtes til at forpligte forældrene til (frivilligt) at tage deres ansvar Nyborg, maj 2010 Hanne Knudsen Adjunkt på Institut for læring, DPU Koordinator

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre - input til refleksion over samarbejde med forældre Adjunkt på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Koordinator af Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, DPU/CBS Med afsæt i bogen: www.harvienaftale.nfsv.dk

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet

Læs mere

Dialog blandt forældre om inklusion

Dialog blandt forældre om inklusion Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kompetencemål ved skolestart

Kompetencemål ved skolestart Kompetencemål ved skolestart Trivsel og læring hånd i hånd Vi vil gerne sikre, at børnehave og forældre kan arbejde i samme retning og at alle ved hvilke kompetencer, der kan e et skolebarn til at få en

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter

Læs mere

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid!

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Skolefritidsordningen er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse. SFO en er en udvidelse af skolen og tilbyder: kreativitet, kunst & håndværk,

Læs mere

Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland

Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland FGU Midt- og Østsjællands ordens- og samværsregler skal fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og medarbejdere. Der er tale om regler, som

Læs mere

Dialog blandt forældre om inklusion

Dialog blandt forældre om inklusion Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

BESKYTTENDE ADGANGSKODER

BESKYTTENDE ADGANGSKODER BESKYTTENDE ADGANGSKODER En adgangskode er en række bogstaver og tal, som du indtaster for at få adgang til en computer (nøjagtig som de adgangskoder, du kan have på mobiltelefoner og computerspil). Det

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012. Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen!

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012. Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen! Århus Friskoles Fredagsbrev d. 9. nov. 2012 Flittige hænder, rappe fødder og én i kassen! 1 Kære børn, forældre og øvrige venner af Friskolen. Efter mange grundige overvejelser, har jeg i dag fortalt skolens

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn I Holsted børnehave styrker vi barnets sociale kompetencer Fordi børn der er sociale har større forudsætning for at samarbejde, de bliver mere tolerante, og alvorligt drilleri/mobning mindskes. Det knytter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Hvepsereden/ Midgaarden

Hvepsereden/ Midgaarden Hvepsereden/ Midgaarden Overgangen fra børnehave til skole og fritidshjem Vigtig information til dig som skal have et barn i skole Kære forældre. At et barn skal begynde i skole er en stor begivenhed i

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere