Bachelorrapport 2015 Kroppen i pædagogikken - institutionsmiljø som udviklingsarena for børns kropslige tilgang til skolen

Transkript

1 Bachelorgruppe nr. 20 Bachelorrapport 2015 Kroppen i pædagogikken - institutionsmiljø som udviklingsarena for børns kropslige tilgang til skolen Forfattere: Jesper Malle Julie Tolstrup Vejleder: Grethe Sandholm Pædagoguddannelsen Aarhus, Peter Sabroe Anslag:

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 METODE OG EMNEAFGRÆNSNING... 5 EMNEAFGRÆNSNING... 7 PROJEKTET KROPPEN I PÆDAGOGIKKEN... 8 METODE I PROJEKTET... 9 DELTAGERE I PROJEKTET... 9 Børnehuset Stjernen Børnehaven SpilOp en VORES ROLLE I PROJEKTET...11 Empiri KROPSFÆNOMENOLOGIEN OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG RUM OG RAMMER PÆDAGOGISK IDRÆT...20 NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE...21 BØRNS LÆRING IGENNEM BEVÆGELSE FASE 1 - REVIEW SKOLEREFORM VS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER...26 Skolereformens fokus på bevægelse Pædagogens rolle i folkeskolen Pædagogiske læreplaner OVERGANGEN FRA DAGINSTITUTION TIL SKOLE...27 OVERGANGEN IFØLGE INGE SCHOUG LARSEN...30 Udviklingsmodellen FASE 2, 3 OG ANALYSE FORBEREDELSESFASEN...35 Børnehuset Stjernen Børnehaven SpilOp en SEPARATIONSFASEN...40 KROPSLIG OPLEVELSE I FELTARBEJDE

3 KONKLUSION REFLEKSION LITTERATURLISTE BØGER...47 ELEKTRONISKE KILDER...48 BILAG

4 Indledning Bevægelse er blevet et element, som indgår mere i institutionernes hverdag og pædagogik. Bevægelse bliver anvendt med en bevidsthed i forhold til, at det blandt andet er indskrevet i de pædagogiske læreplaner. Dermed er flere institutioner blevet certificeret som idrætsinstitutioner. Dette fokus på bevægelse, kan anvendes til børns læring. En læring som børnene, ved at være deltagende, med deres krop kan erfare (Merleau-Ponty, M. 2009). Efter den nye skolereform trådte i kraft sidste år i august, hvor en af ændringer var fokus på en mere bevægende hverdag for eleverne, kan vi se tilbage til den første skolelov som blev lavet i år Bevægelse var ligeledes i fokus for 200 år siden. Danmark var dengang det første land i verden, som fik en skolelov, hvor der obligatorisk var gymnastik på skemaet. Dengang var det en times gymnastik om dagen, som skulle være med til at inkorporere den fysiske opdragelse i barnets generelle udvikling. Allerede dengang var gymnastik, som i dag kaldes idræt, et fag, hvor der indgik både leg, boldspil, atletik og så videre i undervisningen ( Vi har selv tidligere arbejdet med kroppen og bevægelse i forhold til vores pædagogiske profession. Det er det, vi har været optaget af igennem uddannelsen, ved at have linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Det at vi har været optaget af dette har givet os nogle muligheder. Vi har udarbejdet et oplæg til en aktivitetsfolder for et firma. Aktivitetsfolderen skulle laves med henblik på et bestemt produkt fra firmaet. Denne proces har givet os nogle erfaringer og en viden om at arbejde innovativt. Ligeledes har arbejdet med kroppen i fokus og læringen den gør når man er i et socialt sammenspil fanget vores interesse. Med det øgede fokus på bevægelse er vi blevet præsenteret for projektet Kroppen i pædagogikken. Dette projekt skal udvikle en prototype til en innovativ tilgang, hvor kroppen er i fokus, og gennem bevægelse bidrager til børns læring. Projektet er primært rettet mod den målgruppe, som er børn, der skal være skoleparate. Formålet er at inspirere institutionerne til at arbejde med krop og bevægelse som en del af barnets udvikling og det, at pædagogerne kan anvende 4

5 barnets krop og bevægelse til læring. Der findes endnu ikke noget konkret praksis relateret materiale indenfor området. Der findes nogle enkelte undersøgelser indenfor emnet, som sætter fokus på overgangen. Det er Grethe Sandholm, som er tovholder på projektet, der har introduceret os for det og desuden er blevet vores bachelorvejleder. Dermed kan vi indgå i projektet og følge processen med Grethe. Udover det at følge projektet skal vi både på feltarbejde og deltage i workshops. Projektet kommer til at strække sig i den perioden 1. april 1. oktober Dermed når projektet ikke at blive færdig inden bachelor afslutningen, men vi kommer til at følge projektet til ende. Dermed betyder ovenstående for os, at vi i opgaven vil lave en review 1 indenfor området, så vi har den nødvendige viden for at påbegynde projektet. Opgaven vil blive bygget op omkring projektets innovative 4-fase-model, som vil blive introduceret i afsnittet, Projektet Kroppen i pædagogikken. Derudover vil det teoretiske grundlag for projektet og det vi finder relevant for at arbejde med projektet blive præsenteret. Med projektet som omdrejningspunkt er vores emne og udgangspunkt: Kroppen i pædagogikken institutionsmiljø som udviklingsarena for børns kropslige tilgang til skolen. Metode og emneafgrænsning Projektet er bygget op omkring en innovativ og kreativ proces. Vi arbejder primært ud fra en innovativ fremgangsmåde, som blev præsenteret for os på et møde med Sune Steiniche Kjær, som er proceskonsulent. Det at arbejde innovativt, er ikke det samme som at arbejde kreativt. For at definere det at arbejde innovativt er der tre grundlæggende elementer, som skal være i spil: Værdiskabende, Implementeret og Nytænkende (VIN). Projektet og det endelige produkt skal opfylde disse tre kriterier. Det er op til facilitatoren (Grethe Sandholm) og os som deltagende studerende at skabe et behov for dette 1 Et review er en gennemgang af undersøgelser og udtalelser fra fagfolk inden for emnet. 5

6 produkt, da der ikke er noget lignende på området. Derfor er dette projekt nytænkende og værdiskabende, da det skaber en merværdig for det enkelte individ. Med målet af en prototype, vil det til at starte med, blive implementeret i de institutioner, som er deltagende i projektet. Den merværdig for det enkelte individ er endnu en vigtig faktor for at arbejde innovativt. I den innovative proces er det vigtigt ikke at arbejde løsningsorienteret. Derfor bliver det relevant at arbejde med den divergente- og konvergente tænkning. Med den divergente tænkning skal alle ideer genereres uden, at der kommer kritik på det. Det er den åbne tænkning, der skal gøre at innovationen kommer i spil. Med den konvergente tænkning kommer kritikken og arbejdet til at blive mere konkret mod målet. Igennem faserne kommer det til at veksle mellem at arbejde med disse to begreber. Dette gør vi, da det bliver relevant løbende at samle ideerne sammen, som kommer når vi arbejder divergent. Opgaven vil ligeledes afspejle denne innovative metode, da vi prøver divergent at finde den relevante teori for at belyse projektet relevans. Dette er med fokus på den kropslige tilgang og væren i verden ved at anvende Maurice Merleau-Pontys perspektiv på kropsfænomenologien. Det bliver primært med den kropslige væren i verden i et socialt sammenspil som omdrejningspunkt. Dette er relevant, da projektbeskrivelsen og tilgangen til Kroppen i pædagogikken, er bygget op omkring en kropslig tilgang. Med dette fokus har vi fundet det relevant at anvende Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng, og hvad dette kan bidrage med til projektet. Idet en oplevelse af sammenhæng kan medføre en lettere overgang fra daginstitution til skole. Opgaven vil indeholde første fase af 4-fase-modellen, som projektet er bygget op omkring. Denne fase er et review, som redegør for den viden, som allerede er på området. Projektet er bygget op i en innovativ 4-fase model, defineringsfasen opdagelsesfasen udviklingsfasen implementeringsfasen. Ved at anvende denne model på projektets forløb, vil der i processen blive bearbejdet de 4 faser, som skal ende med en prototype. Derfor er opgaven bygget op med det teoretiske grundlag først, som skal være behjælpelig med at have den relevante 6

7 teoretiske tilgang. Det er med det teoretiske grundlag at, der bliver begrundet, hvorfor dette projekt er relevant, men ligeledes hvordan teorien er relevant for det enkelte individs læring igennem bevægelse. Derefter vil opgaven præsentere fase et i 4-fase-modellen, hvor det vil være på projektets fokus, som er nævnt i indledningen. Idet projektet er i perioden 1. april 1. oktober er det begrænset af tiden, hvor meget vi kan præsenterer i opgaven. Dermed er der fokus på det teoretiske- og videns grundlag i opgaven. Analysen er bygget op omkring en teoretisk sammenkobling om, hvordan teorierne supplerer hinanden i forhold til projektets relevans. Derudover vil der igennem vores empiriindsamling i to institutioner, som vil blive præsenteret i efterfølgende afsnit, bliver analyseret på vores observationer. Dette vil være med henblik på institutionernes generelle kropslige tilgang og hvad de gør for at børnene er skoleparate, som observationerne vil blive rettet mod. Opgaven er ikke bygget op omkring en problemstilling, men omkring projektbeskrivelsen og hvad den præsenterer. Dette afsnit er efterfulgt af en beskrivelse af projektet, som vil supplere metode afsnittet. Emneafgrænsning Vi er bevidste om, at et barn ikke kun opnår læring og udvikling, når det bevæger sig i for eksempel aktiviteter. I det samfund og med den tid vi befinder os i, er der meget læring i diverse programmer, som børnene bruger på for eksempel tablets. Men når alt kommer til alt, så bruger barnet sin krop og hjerne, og på den måde erfarer og husker kroppen, hvilket resulterer i, at barnet udvikler sin egenkrop og væren i verden. Vores indsamling af empiri er foretaget i de institutioner, som er deltagende i projektet og giver dermed en begrænset indikation af arbejdet med forberedelse til overgangen til skolen. Ligeledes begrænset i forhold til at observationerne i feltarbejdet har været på deres kropslige tilgang igennem bevægelse. Feltarbejdet belyser et snævert syn af institutionernes hverdag, da vi havde henholdsvis en og to dage på feltarbejde. 7

8 Projektet Kroppen i pædagogikken I dette afsnit præsenteres det projekt, som vi deltager i, og opgaven er bygget op omkring. Derudover vil vi præsentere vores rolle i forhold til projektet og de institutioner, som deltager i projektet og hvor vi har indsamlet empiri. Beskrivelsen i afsnittet er et sammendrag ud fra projektbeskrivelsen, som er vedlagt som bilag 1. Kroppen i pædagogikken er et projekt som pædagoguddannelsen, Århus afdeling, Innovations Laboratoriet for pædagogik og bevægelse, har sammensat en ansøgning, som har fokus på kroppen i pædagogikken. Projektet udspiller sig i perioden 1. april 1. oktober Der er i projektet tilknyttet to institutioner. Projektet har fokus på institutionsmiljø som udviklingsarena for børns kropslige tilgang til skolen (Bilag 1). Hele projektet er bygget op omkring en fænomenologisk tilgang. Projektet har fokus på den kropslige tilgang til overgangen mellem daginstitution med henblik på bevægelse og udviklingsarenaerne. Ligeledes er det den kropslige tilgang til læring, og hvilke muligheder krop og bevægelse kan bidrage med til læring. Dette er læring i mere end en forstand, det er den faglige læring, som skolen tilbyder, men det er ligeledes den læring, som ligger i almen udvikling og dannelse. Dette er beskrevet i projektbeskrivelsen ud fra et citat fra Thomas Moser, som er Norsk professor: For børn er krop og bevægelse et eksistentielt livsudtryk og grundlag for eksistentiel livserfaringer. Det er herigennem, de viser, hvem de er, ligesom det er kroppen, der ændrer karakter og form i løbet af opvæksten. Derfor er kropsligheden en central del af barnets dannelsesproces (Bilag 1). Målet med projektet er, at det skal udvikle eksempelvis en bevægelsesguide med en innovativ tilgang for barnets væren i verden til ligeledes at skabe rum og rammer for, at børnene kan udvikle sig. Dette er ved at anvende krop og bevægelse, som skal understøtte børnenes læring og udvikling. 8

9 Metode i projektet Hele projektet har en innovativ tilgang og opbygning. Derfor er projektet bygget op i en innovativ 4-fase model, som skal være behjælpelig med at nå målet, som er en innovativ guide til de praksisudfordringer, som kan komme indenfor området. Vi vil kort beskrive faserne i 4-fase-modellen: Fase 1: Denne fase er også kendt som definering/fundamentet. Det er her der skabes et fundament, som består af den viden, vi får ved at lave et review på området. Det er ligeledes deltagernes erfaringer, som skal bringes i spil for, at vi har et fundament af et samlet vidensgrundlag. Deltagerne vil senere blive præsenteret. Fase 2: Dette er opdagelsesfasen. Det er i denne fase, der skal brainstormes og kommer mange ideer på bordet. Det vil ske ved workshops, som Grethe Sandholm bliver tovholder for. Det er i denne fase, at alles ideer og kompetencer kan komme i spil, alle deltagernes faglighed og kompetencer skal udnyttes. Efter de afholdte workshops skal det aftales, hvordan deltagerne i projektet går videre med deres nye viden på området. Fase 3: Udviklingsfasen er den fase, hvor ideerne fra opdagelsesfasen skal konkretiseres, og den kreative proces skal påbegyndes. Der skal udvikles ideer og afprøves ideer. Institutionerne bliver i denne fase støttet af Grethe Sandholm, som skal være med til at holde fokus på produktet. Fase 4: Denne fase er implementeringsfasen, hvor der udarbejdes udkast til en prototype i samarbejde med alle deltagere. Den skal udformes med fokus på projektets hovedpunkter. Deltagere i projektet Deltager og ansøger af projektet Grethe Sandholm, som tidligere nævnt er vores bachelorvejleder, er lektor i idræt og er med i Innovations Laboratoriet. Hun har 9

10 ligeledes en master i læreprocessor. Derudover er Grethe Sandholm underviser på pædagoguddannelse Peter Sabroe. Begge institutioner, som er med i projektet, Børnehuset Stjernen og Børnehaven SpilOp en, er certificerede idrætsinstitutioner og har dermed fokus på krop og bevægelse. Størstedelen af personalet er ligeledes uddannet af Grethe Sandholm i processen til at blive en idrætsinstitution. Børnehuset Stjernen Børnehuset Stjernen er en forholdsvis ny institution fra 2012, hvor der er dagtilbud og skole under samme tag. Skolen går til og med 6. Klasse på mellemtrinnet, og derudover er der vuggestue, børnehave, førskole (fritteren) og SFO. Institutionen er funktionsopdelt, dette betyder, at deres lokaler er bygget op i værksteder og bliver i børnehaven/fritteren ikke delt med klasselokalerne i skolen. At institutionen er funktionsopdelt og det, at det er en forholdsvis ny institution, giver Stjernen nogle muligheder. Der er rum, som er beregnet til motorisk og sanselig udvikling, et eksempel er deres lokale; akvariet. Det er et lokale, hvor der er blevet bygget til at være små bassiner til, at børnene kan være i og dermed få stimuleret forskellige sanser. I Børnehuset Stjernen arbejder de i teams i børnehaven. Dette betyder, at pædagogerne følger sin børnegruppe op til og med Fritteren, og de skal starte i skole. Dermed skifter de arena og tilhørssted, når de flytter sig fysisk i huset, men ikke de kendte pædagoger og medhjælpere omkring dem. En af pædagogerne fortalte os om, hvordan deres samarbejde med skolen er. Det Fritteren har gjort er at spørge børnehaveklasselæreren, hvad børnene skulle kunne ved skolestart. Svaret fra læreren havde været, at det sociale vægtede højt, da alt det faglige var skolens opgave. Fælles for hele huset er, at de har fælles indgangsparti. Det er med tanke om, at det er ét hus under samme tag og dermed en følelse af, at alle starter samme sted og med samme udgangspunkt. Fra Børnehuset Stjernen er det Morten M. Madsen, som er pædagogisk leder, og både pædagoger fra børnehaven og lærer fra indskolingen, som deltager i 10

11 projektet og de workshops, som kommer til at forekomme. Det er ligeledes dem, som er med til at udvikle prototypen projektet skal ende ud med. Børnehaven SpilOp en Børnehaven SpilOp en er som tidligere nævnt en certificeret idrætsinstitution. Ifølge deres hjemmeside er både ude og inde faciliteterne indrettet efter, at de arbejder med idræt, leg og bevægelse ( Huset er en integreret institution, og børnehavedelen er stueopdelt. Udover at SpilOp en er opdelt i stuer, bliver børnegruppen ligeledes inddelt i farver. Farverne er aldersopdeling, dermed er de store børn, som skal starte i skole samlet i dette tilfælde i farven rød. De børn, som skulle starte i skole, har siden jul haft en fast formiddag, hvor de har været på skolen sammen med deres nye børnehaveklasselærer. De er 1. maj gået ud af børnehaven og startet i skole. Derudover fortalte pædagogerne, at de anvender dialogisk læsning og havde andre forløb med de store børn. Fra Børnehave SpilOp en bliver det lederen Charlotte, som deltager ligeledes med ca. to medarbejdere i det innovative team omkring projektet. Vores rolle i projektet Som studerende og deltagere i projektet er vi med som innovative tænkende. Som der står i projekt beskrivelsen er vi med for, at udbygge deres viden og erfaring med innovative processer i praksis ( ) (Bilag 1). Derudover er vi deltagende i de workshops, som gennemføres i processen. Vi har ligeledes i fase 1, definering/fundamentet, været med til at starte fasen op, idet vi har foretaget research på området og lavet et review, som bliver præsenteret i opgavens fase 1. Der skal planlægges flere workshops i forløbet, det er dog kun første workshop, som er indenfor tidsrammen af bachelorprojektet. Til denne workshop skal vi holde oplæg om den research, vi har lavet på området. Til workshoppen har de to institutioner fundet deltagerne fra personalegruppen. Det er endnu ikke besluttet om workshopsene skal afholdes sammen for institutionerne, da vi ikke ved om de har mulighed for dette i forhold til de geografiske forhold. 11

12 Empiri Vores empiri har vi indsamlet ved at være deltagere i projektet og ved feltarbejde i de deltagende institutioner. Første møde vi deltog i var med Morten Madsen, dette var et opstartsmøde i forhold til, at han skulle præsentere projektet for sin personalegruppe. Derudover var vi på feltarbejde i Børnehuset Stjernen i to dage, for at observere deres tilgang til kropslighed og kropskulturen i institutionen. Dette feltarbejde har vi foretaget i Fritteren, som er de store børn i børnehaven, dette er også kaldet før skolebørnene i institutionen. Det er både børnenes og de voksnes tilgang til krop og bevægelse i dagligdagen, vi har observeret. I vores feltarbejde har vi indgået i uformelle samtaler med både børn og voksne omkring deres hverdag og det at skulle starte i skole for børnene. Vi har ligeledes besøgt Børnehaven SpilOp en, dette feltarbejde foregik over en dag. Denne dag havde vi samme fokus, som da vi besøgte Stjernen. Ligeledes har dette besøg været observerende, og vi har indgået i uformelle samtaler med personale og børn. D. 1. juni deltog vi i et møde med Sune Steiniche Kjær, som er proceskonsulent for Innovations Laboratoriet og som holdte oplæg omkring det at arbejde innovativt, hvilket vores metodeafsnit tager udgangspunkt i. Derudover gav han sparring på projektet og de kommende workshops. I efterfølgende afsnit vil det teoretiske grundlag vi finder relevant for projektet blive præsenteret. Kropsfænomenologien I dette afsnit vil der blive redegjort for fænomenologien ved at anvende Maurice Merleau-Pontys definition af fænomenologien. Redegørelsen er med fokus på den kropslige tilgang, og på hvordan kroppen lagrer sine erfaringer. Dette er relevant for projektet, da Ponty forholder sig den læring kroppen kan bidrage med til barnets udvikling. Maurice Merleau-Ponty ( ) var en fransk professor og filosof, som præsenterer teorien om væren i verden. 12

13 Ponty er af den opfattelse, at kroppen er et subjekt, og at vi altid er til stede med vores krop. Han anvender væren i verden som et vigtigt element, denne væren i verden hænger sammen med hans opfattelse af, at kroppen er vores subjekt. Den er et subjekt, da det er kroppen, som udøver vores handlinger ved at være i verden, eksempelvis er det med kroppen vi taler og er i kontakt med andre mennesker. Med vores krop observerer vi vores omgivelser og genstande. Det er dog ikke muligt at observere vores egen krop, da dette vil kræve vi kunne låne en anden krop, eller genstand at observere fra, dermed er vores observationer kun fra vores egen objektive synsvinkel af omgivelserne. Det er derimod med vores handlinger, at vi tilskriver dem vores krop og dens struktur. Det er idet, vi er til stede med vores krop, at det er kroppen, som opfanger og husker vores oplevelser (Merleau-Ponty, M., 2009). Ifølge Ponty og hans begreb væren i verden, handler det blandt andet om at indgå i det miljø individet indgår i. Individet vil engagere sig selv i miljøet og blive et med dette (Merleau-Ponty, M., 2009). Det er med Pontys opfattelse, at væren i verden bliver aktuelt for projektet Kroppen i pædagogikken. Børn i daginstitutioner indgår i forskellige arenaer, som ligeledes har deres forskellige miljøer. Det er i arenaerne og miljøerne børnene er til stede med deres krop, og dermed engagerer sig. Det er derfor vigtigt, der er skabt et miljø i institutionerne, som børn trives i og dermed lagrer positive oplevelser. For at skabe et miljø, som kan bidrage med positive oplevelser, er det relevant at få skabt trygge rammer, hvilket vi vil komme ind på i afsnittet Rum og rammer (side 19-22). ( ) er jeg mig verden bevidst gennem min krop. (Merleau-Ponty, M., 2009 side 20). Det er med kroppen, at man oplever verden og omgivelserne. Det er derfor relevant at huske, at der ikke er kroppe, som er ens og oplever omgivelserne identiske. Der kan eksempelvis være fysiske mangler i en krop, som et amputeret lem. Derudover kan kroppen have lageret ubevidste erfaringer omkring noget i sine omgivelser, som kan påvirke kroppens opfattelse af omgivelserne. Ligeledes understøtter citatet det, at mennesket ser verden og sine omgivelser fra sin egen krop. 13

14 fænomenologien ( )eksisterer som bevægelse, før den har opnået en fuldstændig filosofisk bevidsthed. (Merleau-Ponty, M., 2009, side VIII) Ud fra ovenstående citat bliver bevægelsens vigtighed i kropsfænomenologien belyst. Det er med bevægelsen og tilstedeværelsen med vores kroppe, som fuldender vores opfattelse af situationen og dermed lagrer vores erfaringer. Disse erfaringer er følelser og sanselige oplevelser af situationer. Det er ikke alle oplevelser, vi lagrer bevidst, men idet kroppen har været til stede lagrer den nogle oplevelser ubevidst i vores underbevidsthed. Det er med de lagringer, både bevidst og ubevidst, at kroppen husker, hvad den kan og ikke kan. Dette kunne eksempelvis være erfaringen ved at lægge hånden på en varm kogeplade. Dette vil kroppen lagre en erindring om ikke at være behageligt, og dermed have en bedre forudsætning for ikke at gentage dette. Ponty anvender begrebet egenkroppen, som handler om vores kropsforståelse og kommunikationen derigennem. Han er af den opfattelse, at vi både har og er en krop, hvilket giver en helhedsopfattelse af vores krop. Det at vi som individ, både er en krop og har en krop kan perspektiveres til hans opfattelse af, at kroppen er et subjekt, men ligeledes et objekt. Subjektet er, når vi er vores krop, hvorimod objektet er at have en krop og dermed det, som vi kan se i spejlet (Rønholt, H. og Peitersen, B. 2010). Det er kun ved spejlbilledet, vi kan observere os selv, ellers er det ud fra vores handlinger vi definerer egenkroppen og dens adfærd og struktur. Dermed er de handlinger som kroppen foretager sig med genstande, eksempelvis det tøj vi tager på tilskrives egenkroppen. Når kroppen skal tilskrive sig ny erfaring, er det at udvide sin væren i verden ved at tilskrive nye redskaber til egenkroppen (Merleau-Ponty, M., 2009). Dette kunne eksempelvis være at køre en ny bil og skulle lære den nye bil at kende. I forhold til børn kunne et eksempel være det, at institutionerne tilbyder aktiviteter eller redskaber, som kroppen ikke har kendskab til og lagrer nye erfaringer omkring dette. Dermed udvider barnet sin egenkrop og væren i verden ved denne tilskrivning. Den fænomenologiske tilgang til projektet pointerer projektbeskrivelsen som tidligere nævnt, ved at inddrage citatet fra Thomas Moser. Det omhandler, at det 14

15 er igennem krop og bevægelse, at børnene viser, hvem de er. Udover citatet fra Thomas Moser og den kropslige tilgang til projektet, har vi fundet det relevant at inddrage Pontys begreber indenfor kropsfænomenologien væren i verden og egenkroppen. Idet børn indgår i forskellige miljøer og arenaer, hvor de engagerer sig, er de ligeledes tilstede med deres krop og tilskriver erfaringer til egenkroppen. Projektet har fokus på bevægelsen, og den læring bevægelsen kan bidrage til. Dermed er fænomenologien relevant, da den som tidligere nævnt eksisterer som bevægelse. Med den kropsfænomenologiske tilgang og fokus på bevægelse har projektet skabt et teoretisk fundament for at bidrage til børnenes læring og udvikling. Med projektets mål med at udvikle en prototype til praksis, hvortil børns kropslige væren i verden er i fokus, bliver det derfor relevant at have den fænomenologiske vinkel i overvejelserne. Oplevelse af sammenhæng I nedenstående afsnit gennemgås Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. Aaron Antonovsky ( ) var en israelsk-amerikansk professor i sociologi. Med teorien om oplevelse af sammenhæng belyses, hvordan teorien kan være behjælpelig for børnenes overgang fra børnehave til skole. Børnenes oplevelse af en sammenhæng kan ifølge Antonovsky påvirke deres psykologiske sundhed i kroppen, hvilket gør det til en væsentlig og truende indvirkning på børnenes ve og vel i deres fremtid. Hans teori vil derfor blive belyst ud fra, hvordan vi som pædagoger kan gøre brug af oplevelsen af sammenhæng, som er behjælpelig med overgangen for barnet. I projektbeskrivelsen samt vores opgave, har vi fokus på overgangen fra daginstitution til skole. Denne overgang kan have betydning for børnene, hvis de ikke er forberedte på skiftet, hvilket vil blive belyst senere i afsnittet. Forberedelsen af skiftet er vigtigt, og ifølge Aaron Antonovsky kan oplevelsen af sammenhæng være et vigtigt element i disse forberedelser. Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng har sin oprindelse fra undersøgelser om sundhed. Han mener, at oplevelse af sammenhæng i ens 15

16 tilværelse er betydningsfuld for den psykiske sundhed. Sundhed handler om vitalitet, dvs. glæden ved livet, lysten til at give sig i kast med hverdagen og troen på, at man kan håndtere livets udfordringer. (Jacobsen, C., 2005, side 60) Som citatet pointerer, så skaber sundhed en glæde i livet, og det kan give os motivation til de udfordringer, vi kan møde i hverdagen. I en overgang fra børnehave til skole, vil børnene komme til at stå over for nye udfordringer. Udfordringerne kan eksempelvis være det nye miljø, lærere og savnet til gamle venner. Derfor er det vigtigt, at børnene får skabt en sund indvirkning fra de tidligere år i institutionerne. Antonovsky påpeger, at vi mennesker gennem livet udsættes for forskellige stressorer, men at vi håndterer dem forskelligt. Han mener, at det er individets personlige kompetencer, der bestemmer, hvor godt det klarer sig igennem de stressorer, vi udsættes for. Desto bedre vi er i stand til at opleve tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterbar på trods af modstand, jo bedre forudsætninger har vi for sundheden. Oplevelse af sammenhæng har derfor betydning for, hvad vi har med i bagagen fra tidligere og vores forventninger om fremtiden (Jacobsen, C. 2005). Antonovsky skelner mellem tre begreber, som skal opfyldes for at oplevelsen af sammenhæng bliver indfriet. De tre begreber han anvender er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: For at opnå begribelighed handler det om, at der bliver skabt forudsigelighed. Dette kan blandt andet være i form af tidligere erfaringer, som personen har lagret og taget med sig videre i andre situationer. Et barn, som oplever begribelighed, forstår, hvad der sker omkring sig. Barnet har forventninger til, at aktiviteterne er forudsigelige og struktureret, og når barnet alligevel oplever overraskelser, kan sådanne hurtigt bringes ind i en forståelig sammenhæng. Håndterbarhed: Det næste begreb omhandler håndterbarhed i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. For at skabe håndterbarhed er det en 16

17 forudsætning, at der er en god belastningsbalance mellem ressourcer og tilhørsforhold. Et barn, som har en høj grad af håndterbarhed, har tiltro til, at det selv kan handle. Barnet kender udstrækningen af sine egne evner og kompetencer og har en tiltro til, at der altid vil være ressourcer til rådighed til at kunne klare aktiviteterne. Meningsfuldhed: Et barn som oplever meningsfuldhed i hverdagen føler, at tingene er værd at engagere sig i. Barnet føler sig delagtiggjort og som en vigtig del af en helhed. Meningsfuldhed er en motivationsfaktor. (Jensen, T. og Johnsen, T. 2004) Oplevelsen af sammenhæng er en længere proces, som varer i mange år. Ifølge Antonovsky er det først i starten af vores voksenliv, at vores oplevelse af sammenhæng delvist bliver fastlagt. Dette skyldes, at vi har en tro på, at vi udvikles gennem hele livet på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i barndommen samt ungdomslivet. For at forberede børnene til overgangen fra institution til skole, kan vi som pædagoger være med til at give dem en oplevelse af sammenhæng, hvilket vil udvikle deres psykiske sundhed i de følgende år. Vi vil anvende denne oplevelse af sammenhæng i et mindre perspektiv og bruge det på elementer i børnenes hverdag. Denne følelse af sammenhæng kan skabes i små enheder, eksempelvis ved aktiviteter. Ved at anvende pædagogisk idræt, som vil blive beskrevet senere under afsnittet Rum og rammer (side19-22), kan man skabe denne oplevelse af sammenhæng. En aktivitet som planlægges ud fra pædagogisk idræts grundsyn, kan den opfylde de tre begreber, som gør, at oplevelsen af sammenhæng bliver indfriet. For børnene kan oplevelsen af sammenhæng skabes ved at pædagogerne anvender de ressourcer, som de har til rådighed. Det er ligeledes, hvis de tre begreber bliver indfriet, at barnet er motiveret til at deltage og dermed kan gøre sig kropslige erfaringer, som kroppen kan lagre. Gudrun Gjesing, som senere vil blive præsenteret, skriver om oplevelsen af sammenhæng, at alle børn og voksne lærer og trives bedst ved at opleve 17

18 sammenhæng i deres liv. Ved at få omsorg, samt stille forventninger og krav til individet, kan vi udnytte dets kompetencer optimalt (Gjesing, G., 2004). Efter Antonovskys teori vil vi anvende WHO`s sundhedstrekant til at tydeliggøre, hvorledes det sociale aspekt og den psykiske sundhed kan påvirkes hos det enkelte barn ved manglende fysisk bevægelse. Deres trekant er en ligesidet trekant., hvor hver af siderne repræsenterer et af hvert af begreberne; social, psykisk og fysisk sundhed. De tre sider påvirker direkte eller indirekte hinanden, idet de har samlingspunkt i hjørnerne (Jacobsen, C, 2005). Det kan være, at et barn i børnehaven har motoriske vanskeligheder (fysisk sundhed) i flere aktiviteter, som bliver opstillet af pædagogerne. Dette kan medføre et dårligere socialt samvær med de andre børn, hvilket også påvirker barnets psykiske sundhed, da det for eksempel kan skabe dårligt selvværd. De tre begreber påvirker hinanden på kryds og tværs, men kan ligeledes påvirke hinanden i en positiv retning. I Kroppen i pædagogikken handler det om at få skabt en positiv sundhed i barnet, og derved skabe gode erfaringer, som vil medføre en bedre forståelse for sammenhængen i hverdagen. Dermed kan overgangen til skolen blive et positivt skift. Her er det vigtigt, at vi som pædagoger sørger for at få skabt en god balance i barnet. De tre begreber defineres således: Den fysiske sundhed omhandler kroppens sundhed, i denne kontekst bevægelsesglæde, som er det at kunne forene sig med sin krop, når man bevæger sig og have lyst til at bruge den. Den psykiske sundhed hos barnet handler om god livskvalitet, positivt livssyn, selvværd, selvtillid og positiv selvfølelse. Den sociale sundhed er fællesskaber og venskaber, samt børnenes legekompetencer og sociale færdigheder. (Jacobsen, C. 2005) I et sundhedsfremmende perspektiv handler det om, at vi som pædagoger hjælper det enkelte barn med at skabe en oplevelse af sammenhæng. Med 18

19 oplevelsen af sammenhæng oplever barnet at have det bedre og være mere motiveret til at deltage i aktiviteter, jf. Antonovskys teori om sundhedsfremme. Ved at børnene kan blive motiveret til at deltage i fysiske aktiviteter, kan de derigennem få bevægelsesglæde. Det handler, i et sundhedsfremmende perspektiv, om at hjælpe børnene ved at give det enkelte barn en forståelig viden, således at det giver en oplevelse af begribelighed og derigennem styrker følelsen af håndterlighed. At skabe en oplevelse af sammenhæng for børnene inden skiftet fra børnehave til skole, vil påvirke deres psykiske sundhed, så de får nemmere ved at klare diverse stressorer, som de udsættes for i hverdagen. Gennem livet oplever et barn mange skift, og ved at skabe en stærk oplevelse af sammenhæng, vil det kunne give barnet en god erfaring til fremtidige skift. Oplevelsen af sammenhæng kan gives, som nævnt tidligere, i form af aktiviteter, hvor bevægelse er i fokus. Dette vil styrke dem i det skift til skolen, idet der i den nye skolereform er mere fokus på kroppen og bevægelsen. Barnet har brug for at kunne opleve en meningsfuldhed, og ved at give dem oplevelsen af sammenhæng vil det hjælpe dem med at se hverdagens aktiviteter som meningsfulde, hvilket giver gode forudsætninger for et senere skift. Sundhedstrekanten fra WHO bliver her betydningsfuld, fordi den supplerer Antonovskys psykiske sundhedsbegreb. Deres begreb er direkte og indirekte i samspil med de fysiske og sociale aspekter, hvilket påvirker barnets følelse og oplevelse af sig selv og sine omgivelser. Når barnet har det godt psykisk, vil det nemmere kunne se mening med hverdagens oplevelser, hvilket kan være med til at give en bevægelsesglæde til at kunne deltage i aktiviteter. Pædagogerne er nødt til at tænkte alle aspekter ind, hvis børnenes overgang til skolen skal være succesfuld. Rum og rammer I projektbeskrivelsen bliver der skrevet, at målet er at skabe rum og rammer for børnenes bevægelsesmønstre (Bilag 1). Det er ligeledes rammer, som understøtter børns udvikling. Idet rum og rammer kan være flere faktorer, 19

20 belyser afsnittet, hvordan blandt andet de fysiske rammer kan spille en rolle. Desuden vil vi, ved at redegøre for pædagogisk idræt og nærmeste udviklingszone, beskrive, hvordan de to begreber kan være med til at skabe rum for barnets udvikling. Det er dermed både i det uformelle og formelle rum, at fysiske rammer kan have en betydning i forhold til barnets udvikling. Pædagogisk idræt Dette afsnit er en kort beskrivelse af, hvad pædagogisk idræt er, da vi finder det relevant for projektet, og det er denne tilgang og viden, vi har til projektet Kroppen i pædagogikken. Pædagogisk idræt er en tilgang til pædagogikken, hvor krop og bevægelse bliver aktiveret. Det er ikke idrætten, som er det primære fokus, da det er pædagogikken før idrætten. Det at kunne tilpasse sine aktiviteter til målgruppen, gør det pædagogiske arbejde målrettet (Sandholm & Værum, 2009). Pædagogisk idræt er både et middel og en metode, som pædagoger kan anvende til at opnå et pædagogisk mål. Det er muligt med denne tilgang til en aktivitet at lave progressioner, så alle kan deltage ud fra deres niveau og kompetencer. For at beskrive idrætsdelen er det inddelt i tre grupperinger, som er idræt, leg og bevægelse. Disse tre elementer i pædagogisk idræt, mener vi er relevant at anvende for projektet, fordi det vil give børnene læring og udvikling, samt give dem erfaringer til deres senere overgang til skolen. Med de tre grupperinger kan der arbejdes med børnenes gennerelle udvikling, som er med til at gøre dem skoleparate. Udover at pædagogisk idræt har de tre grupperinger, er der ligeledes fokus på den generelle udvikling i form af fire kompetencer. Disse kompetencer er sociale, fysiske, psykiske og kognitive kompetencer (Sandholm & Værum, 2009). Ved at inddrage både grupperingerne, leg, bevægelse og idræt sammen med de fire kompetencer, skal pædagogen have fokus på flere områder. Med dette menes, at der eksempelvis både kan være sanselig stimulering, men ligeledes fokus på udvikling af udvalgte kompetencer ved en planlagt aktivitet. Pædagogisk idræt er som nævnt et middel til at opnå et pædagogisk mål. For projektet vil målet være, at børnene er udviklet kropsligt til at være læringsparate for den faglige læring, som skolen tilbyder. 20

21 Nærmeste udviklingszone I beskrivelsen af projektet står skrevet, om at skabe rum og rammer for udviklingen af børns; bevægelsesmønstre med henblik på at understøtte børns læring (Bilag 1). Disse rum og rammer kan skabes ved, at pædagogen har pædagogisk idræt med i sine overvejelser. Ligeledes finder vi det relevant at have nærmeste udviklingszone (ZNU) med, når der skal skabes rum og rammer til børnenes udvikling af bevægelsesmønstre (Andersen & Ellegaard, 2012). Lev Semjonovitj Vygotsky var den første, som nævnte ZNU i hans værker. Denne teori præciserede Vygotsky ikke, inden han døde. Den vinkel på ZNU, som vi finder relevant med Vygotskys teoretiske begrundelse, er det perspektiv, at ZNU er en viden eller kunnen, som barnet skaber i fællesskab med andre. Efterfølgende kan barnet udvikle sine kompetencer ved at være deltagende med andre, og dermed gør sig erfaringer, som lagres i barnets egenkrop (Andersen & Ellegaard, 2012). Ud fra Vygotskys teori om ZNU arbejdede Jerome Bruner med det teoretiske grundlag og udviklede begrebet stilladsering. Jerome Bruner (1915-) er en polsk amerikansk professor inden for psykologi. Stilladsering er ifølge Bruner en støtte, som er bygget omkring barnet med den guidning og vejledning, som der er behov for. Der er skabt nogle rammer omkring barnet, som gør at det har de bedste forudsætninger for at være læringsparat og udvikle sig. Det kunne eksempelvis være at skabe trygge rammer med den støtte, som pædagogen kan udøve for barnet med behovet for dette. Det ligger i ordet stilladsering, at det er et stillads, som er bygget op omkring barnet, eller en børnegruppe, så de får de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Det er dermed, som Vygotsky mente, at det var i samspil med andre, at barnet udviklede sig (Smidt, S., 2009). Det er med denne teoretiske viden, vi finder det relevant for projektet, idet af skabelsen af rum og rammer, kan påvirke børnenes udvikling og læring. Ved at anvende pædagogisk idræt, når der skal planlægges aktiviteter, kan der bygges et stillads omkring børnene. Dette stillads skal støtte børnene i aktiviteten og kan eksempelvis være at anvende forskellige progressioner, som gør at alle kan deltage på deres præmisser og niveauer. Dermed er børnene i deres nærmeste udviklingszone, og har de bedste forudsætninger for at udvikle sig. 21

22 Det er ligeledes i daginstitutionernes hverdag, der skal skabes ZNU. Det er i gennem bevægelse, at projektet vil udvikle børnenes læring. Derfor er det ydermere pædagogisk idræt, som kan have afsæt i at skabe aktiviteter i hverdagen, hvor børnene udvikler deres bevægelsesmønstre og generelle læring. Med to af grupperinger i pædagogisk idræt, leg og bevægelse, er det alt efter, hvilket stillads (rum eller rammer), der er skabt for børnene i institutionen, at de kan udvikle sig. Det er med disse rammer, at barnets nærmeste udviklingszone skal skabes. Det er i udviklingen, at den innovative tilgang til projektet træder i kraft. Ved at få skabt rum og rammer til, at børnene kan udvikle sig kropsligt, bliver det dem behjælpeligt med at udvikle indlæringsevnen. Børns læring igennem bevægelse Nedenstående afsnit vil beskrive, hvordan bevægelse kan have afgørende betydning for børns læring. Denne læring sker gennem bevægelse, og barnets krop vil erfare og huske oplevelserne, og dermed vil barnet udvikle sig. Jean Ayres vil blive præsenteret med en teori, som belyser, hvordan sansningen påvirker læring og udvikling. Teorien suppleres med viden inden for hjerneforskning, som understøtter vigtigheden i at få stimuleret hjernen via sansning. Alle fødes med en indre trang og drivkraft til at udvikle sig, samtidig er børn født nysgerrige og vil prøve at lære at bevæge sig selvstændigt omkring (Gjesing, G. 2004). Børn har en nysgerrighed, som medfører udvikling, og som pædagoger kan man være med til at sætte sit præg på udviklingen. Indre samt ydre faktorer er i samspil, når barnet gennem sin opvækst udvikler sin personlighed, sårbarhed og mestringsevne. Børn udvikler sig på hver deres måde, men der er, som beskrevet ovenfor, flere faktorer, der spiller ind. En af de ydre faktorer, kan være kulturen omkring barnet. Denne kultur kan for eksempel være bevægekulturen eller de fysiske omgivelser som danner rammerne for den kultur, som barnet vokser op i. Der bliver aktiveret sansning i form af fysiske og psykiske følelser gennem en ydre påvirkning. Gennem disse ydre påvirkninger påvirkes barnets indre faktorer. 22

23 Bevægelse er indlæring, og indlæring kræver bevægelse, det er en af de ting Gudrun Gjesing skriver om. Hun nævner, at børn først og fremmest lærer, når de selv er aktive. Gennem børnenes aktiviteter sker der forandringer i både deres kroppe og verden omkring dem. Dette resulterer i, at børnenes sansning bliver aktiveret. Disse sanseindtryk sætter gang i nye forandringer og bevægelser via følelses, bevægelses- og de tankemæssige udtryk (Ibid.). Som en del af en læreproces, er følelserne en vigtig del af de oplevelser, som bliver lagret i kroppen. Følelserne er vigtige på grund af, at de kan give barnet en erfaring, som det vil huske som enten positivt eller negativt. Når et barn er i en læreproces, vil det medføre en forandring i adfærden og i udviklingen. Disse forandringer og udviklinger skyldes en kombination af følelser, tænkning og handling. Følelserne vil minde kroppen om den tidligere erfaring barnet har haft i en given situation. Det kan både være positive og negative erfaringer, som kroppen har husket. Disse erfaringer kan have afgørende betydning for, hvordan et barn vil agere eller reagere i eksempelvis en aktivitet, som barnet tidligere har prøvet. Det kan være at første gang barnet prøvede en aktivitet, gik det godt, og barnet fik en masse ros, så vil det påvirke barnet positivt, så det er åbent for nye udfordringer. Samtidig kan det være, at kroppen har lagret nogle negative erfaringer fra en aktivitet, hvor barnet har følt sig dårlig eller er blevet moppet. Det er jf. afsnittet om kropsfænomenologien om tilskrivningen til egenkroppen. Disse erfaringer vil derfor kunne påvirke barnets læreproces, og har betydning for den udvikling barnet gennemgår både i positiv og negativ retning. Det kan være vigtigt for pædagogen at huske på barnets eller børnenes erfaringer, hvis man vil gentage aktuelle aktiviteter med de samme børn. Gjesing nævner en teori om sammenhængen mellem krop, hjerne og læring, da al læring påvirker og forandrer hjernen. Teorien handler om sanseintegration, og er udviklet af den amerikanske ergoterapeut og forsker Jean Ayres. Teorien blev udviklet i 1970 erne, men er senere blevet revurderet i forhold til nyere teorier om hjernens funktion og om læring. Essensen i teorien er: 23

24 Al udvikling starter med sansning, og sansning er invitation til handling. Sanseindtryk strømmer kontinuerligt fra alle sansesystemer til hjernen, hvor de opfattes, organiseres og sorteres. Hvis sanseintegrationen ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil det få konsekvenser for såvel trivsel og aktivitet som for læring og udvikling. (Gjesing, G., 2004, side 25) Som Ayres påpeger i citatet, er det gennem sansning, at vi udvikler os. Disse sanseindtryk vi modtager, går gennem hjernen, og hvis barnet ikke kan vælge eller fravælge de rigtige indtryk, kan det få konsekvenser for udviklingen. Derfor er det vigtigt, at vi stimulerer børnene gennem sansninger, så de har bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig, og ligeledes giver en tilpas støtte for barnet ved anvendelse af stilladsering, og dermed støtte dem i at vælge de rigtige indtryk. Videnskabsjournalisten Tor Nørretranders har skrevet omkring alle de millioner af sanseindtryk hjernen modtager hvert sekund. Hjernen har dog ikke mulighed for at registrere alle indtrykkene, og han siger, at hjernen højst kan være i stand til at bearbejde 40 forskellige sanseindtryk af gangen. Dette kaldes hjernens kanalkapacitet (Ibid.). Idet vores hjerne får millioner af sanseindtryk hvert sekund, er det yderst vigtigt, at den kan sortere og vælge de vigtigste sanseindtryk. De vigtigste sanseindtryk som hjernen skal vælge, er dem som sikrer os mod farer, hvilket er overlevelse. Dernæst er det de indtryk, som skaber nysgerrigheden og opsøge, opleve, føle, tænke og handle for derigennem at udvikle os (Gjesing, G. 2004). Samordningen og sorteringen af alle disse sanseindtryk, vi får, kaldes for sanseintegration. Jean Ayres skrev, at sanseintegrationen var den neurologiske proces, som organiserede kroppens egne sansninger, samt de sansninger fra omgivelserne. Denne organisering gør det muligt for mennesket effektivt at bruge sin krop, og ved at være aktiv sættes sanseintegrationen i gang. Sanseindtrykkene er således grundlaget for vores udvikling. Som nævnt tidligere, er børn født til at ville udvikle sig. Barnets udvikling sker i takt med stimulering af hjernen, eksempelvis ved kropslige aktiviteter. Når børnene bevæger og bruger deres krop aktivt, vil dette stimulere hjernen, og dermed stimulere en modningsproces. 24

25 Nysgerrigheden hos børn kan være en forudsætning for udviklingen af deres motoriske kompetencer. Børn er født nysgerrige og eksperimenterer derfor med mange udfordrende elementer. Deres nysgerrighed bliver stimuleret gennem omgivelserne, samt deres egne kroppe, hvilket skaber bevægelse. De skal mærke og føle på deres omgivelser, samt putte ting i munden. Disse bevægelser stimulerer børnene gennem sanseindtryk, hvilket sætter gang i hjerneprocessen. Læring forandrer hjernen, og hvis hjernen ikke modtager sanseindtryk, udvikles den ikke (Gjesing, G., 2004). Som Gudrun Gjesing påpegede, så blev barnet født med en drivkraft til at udvikle sig. Sansningen vil aktivere hjernen, som sætter gang i udviklingen. Dette gør det ligeledes muligt for barnet at bruge sin krop, og det kan dermed udvikle sig gennem aktiviteter og sociale sammenspil med andre børn. Barnets krop vil erfare de stimuli den modtager, og de vil skabe følelser, som barnet tager med sig. Erfaringer vil have betydning for barnets videre forløb, når det kommer i lignende situationer. Som Ayres teori beskrev, var sanseintegrationen det, som organiserede kroppens sansninger sammen med de sansninger som omgivelserne gav, hvilket resulterede i, at det blev muligt og effektivt for et barn at bruge sin krop. Dette ville ende ud med at blive grundlaget for barnets udvikling. For projektet, Kroppen i pædagogikken er ovenstående relevant for barnets læringsproces. Dette er relevant i forhold til, at jo før pædagogerne kan være med til at præge børnene via sansestimulering, desto tidligere udvikler de sig. En tidlig udvikling hos børnene kan medføre, at de får gode oplevelser med i deres krop, som de ubevidst vil tage med i for eksempel skiftet fra børnehave til skole. Fase 1 - Review Første fase i 4-fase-modellen var defineringen, eller også kaldet fundamentet. I denne fase vil der blive præsenteret, det vi har fundet ud af indenfor overgangen fra daginstitution til skole. Det som bliver præsenteret er alle deltagernes fundament til projektet, og deltagerne har dermed samme viden og et fælles grundlag. 25

26 I dette review vil samfundets krav til institutionerne indenfor krop og bevægelse blive præsenteret. Dette sker ved redegørelse af skolereformens og de pædagogiske læreplaners fokus på krop og bevægelse. Derudover vil overgangen blive belyst ud fra en SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tidl. Socialforskningsinstituttet) rapport - Børnehavens betydning for børns udvikling, Gudrun Gjesing og Inge Schoug Larsens perspektiv og deres erfaringer indenfor området. Skolereform vs pædagogiske læreplaner I dette afsnit vil samfundets krav til daginstitutioner og skolen i forhold til krop og bevægelse blive belyst. Der er opstået en diskurs i samfundet, som har fokus på krop, bevægelse og motion. Belysningen vil blive gjort ved brug af den nye skolereform og BUPL s uddrag af de pædagogiske læreplaner ( Skolereformens fokus på bevægelse Til skolestart i august i 2014 trådte den nye skolereform i kraft, reformen indebar blandt andet længere skoledage. Der er i skoletiden indlagt et krav om, at eleverne skal bevæge sig minimum 45 minutter om dagen i gennemsnit. Dermed er det op til den enkelte skole at planlægge det ind i dagen. Det kunne eksempelvis være i pauserne, indlagt som et break i timerne eller at integrere bevægelsen i undervisningen. Det er kun fantasien og geografiske omgivelser, der sætter begrænsningerne for, hvordan bevægelse kan inddrages i skoledagen. Bliver bevægelse integreret som en del af undervisningen kan dette være med til at understøtte elevernes faglige indlæring. Bevægelsen står i reformen som: Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. ( Formålet med den nye reform og implementeringen af bevægelse i skoledagen er at fremme børnenes generelle sundhed samt skabe motivation til den faglige læring. Denne kropslige tilgang til indlæring, finder vi relevant, da vi antager, at det kræver et kropsligt fundament at have lange dage i skolen og indgå i udviklingsarenaer med nye sociale spilleregler. 26

27 Pædagogens rolle i folkeskolen Som tidligere nævnt har pædagogerne et ansvar for, at børnene er skoleparate, idet de forlader børnehaven. Der er forskellige kompetencer, som skal være udviklet for, at børn er klar til at starte i skolen. Det er ligeledes vigtigt, at institutionerne og skolen har et samarbejde omkring børnene i overgangen til skolen og dermed inddrager pædagogerne, som skal være med i skolen. I skolen er det to forskellige professioner som mødes. Pædagogens faglighed og rolle i skolen har været svær at definere ( Det handler ifølge en artikel fra lærernes fagblad Folkeskolen om at være afklaret med pædagogens rolle og kompetencer, da pædagogen har et andet kendskab til det enkelte individ. Pædagogerne har ofte været brugt til konflikthåndtering i klasselokalet, og dermed har folkeskolen ikke fuldt udnyttet deres faglige kompetencer ( Pædagogiske læreplaner Som pædagog i et dagtilbud er der ligeledes krav, som skal opfyldes indenfor bevægelse. Det er ved lov vedtaget i 2004, at pædagogiske læreplaner skal være en del af pædagogers arbejde med børnene. De pædagogiske læreplaner har flere år i praksis og er dermed mere implementeret i dagtilbuddenes hverdag. Disse læreplaner indeholder 6 læreplanstemaer, som skal inddrages i barnets gennerelle dannelse og er med til at gøre fokuspunkterne alsidige. ( Krop og bevægelse er et af de 6 læreplanstemaer. Under temaet krop og bevægelse bliver vigtigheden i at have en god motorisk udvikling, udholdenhed og daglig bevægelse fremhævet. Disse egenskaber er med til at give barnet de bedste forudsætninger for at udvikle sig generelt ( Overgangen fra daginstitution til skole Dette afsnit har til formål at redegøre for overgangen fra daginstitution til skole ud fra en undersøgelse fra SFI, hvor det blev undersøgt, hvordan børnehaver påvirker børns udvikling. 27