Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring?
|
|
- Gunnar Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 til kredsuds. nr. 044 af den 7. maj 2012 maj 2012 Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring? Indledning Denne oversigt er udarbejdet som et led i arbejdet med at sætte fokus på skoleforskningens klare budskaber om lærerprofessionens betydning for kvaliteten i skolen. Oversigten giver et overblik over, hvad nogle centrale forskningsresultater siger om lærerprofessionens betydning. Oversigten er tænkt som et baggrundsmateriale til kredse og hovedstyrelse. Kredse og hovedstyrelse kan vælge det ud, som kan være relevant i den konkrete og lokale sammenhæng. Oversigten er ikke udtømmende. De enkelte undersøgelsers hovedbudskab er gengivet meget kort herunder. Undersøgelsesresultaterne er efterfulgt af en kildehenvisning, så det er muligt at læse yderligere om undersøgelsen. Det er vigtigt at pointere, at der er mange faktorer, der har betydning for elevernes læring. Især skal elevens baggrund fremhæves, men også skoleledelsens betydning, et godt forældresamarbejde mm. har betydning. I denne oversigt har vi valgt at rette fokus på lærerprofessionens betydning. En del af den beskrevne forskning har sit fokus på lærerens betydning for elevernes læring, altså en relativt individualistisk tilgang til lærerarbejdet. Selvom læreren er det naturlige omdrejningspunkt i forhold til undervisningen, så er læreren samtidig afhængig af rammer og vilkår for arbejdet for at kunne levere god undervisning. Det drejer sig fx om teamsamarbejde, skoleledelsens opbakning, muligheden for efteruddannelse, fysiske rammer mv. Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Clearinghouse peger i et stort review fra 2008 på de tre lærerkompetencer, som er afgørende for elevernes læring. Det er fagdidaktisk kompetence, relationskompetence og kompetence til at lede klassen. Relationskompetencen er mindst lige så vigtig som de øvrige to. Relationskompetencen er i spil for at sikre at eleverne lader sig lede af læreren og føler sig trygge til at koncentrere sig om deres interesse for stoffet. Det er således ikke muligt at adskille relationskompetencen fra undervisningssituationen. Gennem læreruddannelsen har læreren erhvervet de kvalifikationer, der gør, at vi kan bruge vores relationer som Side 1 af 5
2 et aktiv i undervisningssammenhæng. Relationskompetencen er en del af undervisningskompetencen. (Dansk Clearinghouse, maj 2008) Læreren er den vigtigste enkeltfaktor International uddannelsesforskning peger entydigt på, at læreres ekspertise i form af viden og kompetencer er den væsentligste enkeltfaktor til forklaring af elevers udbytte af undervisning (Darling-Hammond and Brasford: Preparing Teachers for a Changing World: What Teachers Should Learn and Be Able to Do, 2005) De kvaliteter, der kendetegner lærere, hvis elever opnår gode læringsresultater, identificeres af uddannelsesforskningen som en kompleks, professionel kompetence i hvilken forskellige vidensformer, indstillinger og personlighedstræk er integreret. Forskningen peger specifikt på, at den gode lærer suverænt behersker det undervisningsstof, som skal formidles, og også behersker et bredt repertoire af undervisningsformer og viden om deres anvendelse i forhold til det faglige stof og den enkelte elev. Forskningen er også entydig og klar i sin påpegning af, at faglig viden først kommer til sin ret, når den kombineres med pædagogisk og didaktisk viden og kompetence, eller med andre ord at fagligheden først får sin fulde virkning når den indgår i og kombineres med lærerens fagdidaktiske viden og kompetence (Darling-Hammond and Brasford, 2005; Helmke and Weinert, 1997; Weinert et al., 1990). Lærerkvalitet er signifikant og positivt korreleret med elevresultater, og dens effekt er meget større end virkningen af elevens forudgående læringsresultater, klassestørrelse, skoleorganisation og ledelse, etnicitet og socioøkonomisk status (Hanushek: Teacher quality. Palo Alto, 2002). Lærerkvalifikationer er afgørende McKinsey & Company påviser i deres rapport om skolesystemer, at det er satsning på lærernes kvalifikationer, autonomi og dermed ansvar for undervisningen, der skal understøttes, hvis vi ønsker et optimalt skolesystem. Rapporten følger op på deres arbejde fra 2007, hvor en af hovedkonklusionerne var, at et skolesystems kvalitetsgrænse går ved kvaliteten af dets lærere. Lande, der har bevæget sig fra storartet til fremragende har fokuseret på at skabe et miljø, der åbner op for kreativiteten og innovationen hos lærerne. Det er systemer, der bygger på et jævnbyrdigt samarbejde med lærerne, og hvor lærerne inddrages som eksperter på alle niveauer i uddannelsessystemet. (How the world's most improved school systems keep getting better, McKinsey, November 2010). Professor Peter Mortimore drog en tilsvarende konklusion og udtalte, efter sin analyse af den danske folkeskole: Build on strenghths of exiting system and work with teachers not against them. (Eva.dk/nyheder/nyheder-2009/eva-10-aar). Den vigtigste parameter for kvaliteten af undervisningen er, hvor dygtig læreren er Professor John Hattie fra Auckland Universitet i New Zealand. har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers læring. Hans undersøgelse er verdens største undersøgelse, som ser på hvilke faktorer, der bi- Side 2 af 5
3 drager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever, ser på mere end mindre undersøgelser og er sandsynligvis en af de største uddannelsesundersøgelser nogensinde. Undersøgelsen viser at lærere og skoleledere skal være klare og synlige og give eleverne et sprog og en indsigt til at bedømme deres egen læring, faglige niveau og behov. The most effective strategy of all is giving regular feedback and fostering an atmosphere of trust - these are qualities within the reach of every teacher to improve on. (citat af John Hattie) Faktorer som opdeling af eleverne efter niveau, skoleklassernes størrelser og andre organisatoriske tiltag har langt mindre betydning for elevernes læring. Kontakt og interaktion mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer. (John Hattie: Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement særligt kap. 7: The Contribution from the Teacher, 2009) Læs mere om Hatties undersøgelse her: Lærerens kompetencer i forhold til specialundervisning Inklusion stiller øgede krav til lærernes kvalifikationer. Vi ved fra forskningen, at denne opgave varetages optimalt af læreren, der udover sin læreruddannelse har kendskab til og efteruddannelse i specialpædagogik. (Niels Egelund: Effekter af specialundervisning, 2009) Hvad er en god lærer værd? En gruppe økonomer fra Harvard Universitet har undersøgt, hvad den gode lærer er værd. Undersøgelsen viser, at undervisning af en dygtig lærer bl.a. har betydning for elevens sandsynlighed for at komme på universitetet, risiko for graviditet i teenagealderen og elevens kommende indtjeningsmuligheder. Omvendt har en dårlig lærer samme negative effekt på eleven, som hvis eleven var fraværende i 40 % af skoleåret. (Chetty, Friedman og Rockoff, 2011) Kernen i lærerfagligheden Kernen i lærerfagligheden er den integrerede enhed af: Faglig kunnen Pædagogisk kunnen Praktisk kunnen Andre faggrupper og professioner har en eller måske to af disse aspekter i deres kompetence, men folkeskolelærerne er ene om at have den særlige integrerede kompetence målrettet folkeskolen. (Moos, Krejsler og Fibæk Laursen, 2004, s. 81) Side 3 af 5
4 Undervisningens mirakel At være lærer er at være professionel, ligesom tandlæger, chauffører, journalister og forskere. Man skal kende sine mål, forudsætninger og virkemidler. Men: "Det er principielt set lettere at holde en køreplan eller lave en tandfyldning, end det er at undervise børn. Der er nemlig ikke en entydig sammenhæng mellem lærerens undervisning og det, eleverne lærer: i princippet er det umuligt at vide, om det, man siger og gør som lærer, har effekt på det, eleverne lærer. Det er det, der kan kaldes undervisningens mirakel, og mirakelmageren er den professionelle lærer. I bogen gennemgås fem nøglebegreber, eller spørgsmål, som den professionelle lærer må stille sig: Viden - Hvad skal eleverne lære? Læring Hvilke læringsformer bruger de? Undervisning - Hvordan skal undervisningen gribes an for at stimulere børnene? Evaluering - Hvilke former for evaluering kan man anvende? og Refleksivitet - Hvorfor er det vigtigt som lærer hele tiden at medreflektere sin egen praksis? (Lars og Birthe Qvortrup: Undervisningens Mirakel, Dafolo Birthe Qvortrup er skoleleder. Lars Qvortrup har tidligere været dekan for DPU, pt. er han direktør for et nyt forskningscenter på Ålborg Universitet). Den autentiske lærer Begrebet den autentiske lærer kommer fra professor Per Fibæk Laursens studie af 30 læreres undervisning. De 30 lærere var udvalgt, fordi de var kendt for personlige kvaliteter som ægthed, arbejdsglæde og gennemslagskraft. Undersøgelsen viser, at eleverne lærer bedst og mest når de bliver undervist af en lærer, der brænder for og kan sit stof. Det forudsætter troværdighed autenticitet fra lærerens side. Autenticitet knyttes til den helhjertede og personlige involvering: Lærere med personlige kvaliteter som varme og engagement er i stand til at få deres elever til at lære mere end lærere, der virker kolde og uengagerede. Den gode og autentiske lærer vil først og fremmest noget med sin undervisning og finder en balance mellem på den ene side at have en faglighed, som man selv behersker og har glæde af, og på den anden side at interessere sig for sine elever, og hvordan de møder det faglige indhold. Stemningen i klasselokalerne hos samtlige 30 lærere er præget af energi, venlighed, veloplagthed og munterhed. Den autentiske lærer har ikke en bestemt måde at undervise på eller en bestemt personlighed. De 30 lærere i undersøgelsen er meget forskellige både pædagogisk og personlighedsmæssigt. Deres fællestræk er, at de er ægte og troværdige og agerer i fuld overensstemmelse med deres livsværdier. Med henvisning til den canadiske filosof Charles Taylor er Per Fibæk Laursen nået frem til syv kompetencer eller kvaliteter ved den autentiske lærer: Den personlige intention. At man vil noget med sin undervisning som er relevant i forhold til en betydningshorisont. Side 4 af 5
5 Inkarnationen af budskabet. Den autentiske lærer sender et helhjertet budskab til sine elever om, at der er noget værdifuldt at lære. Respekt for eleverne. En lærer, der kun interesserer sig for det faglige indhold og ikke for, om eleverne lærer det, er en dårlig lærer. Den autentiske lærer respekterer eleverne som frie og selvstændige mennesker. Rammerne for arbejdet. Den autentiske lærer opsøger eller prøver at skabe rammer, der er gunstige for vedkommendes intentioner. Samarbejdet med kollegerne. Et godt samarbejde med kollegerne er en ressource, der støtter ens intentioner. At kunne hvad man vil. At skaffe sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne virkeliggøre sine intentioner. At kunne tage vare på sin egen udvikling. (Per Fibæk Laursen: Den autentiske lærer. Bliv en god og effektiv underviser hvis du vil. Gyldendal, 2004). Side 5 af 5
Lærerprofessionens betydning
Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDen gode og autentiske lærer
Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter,
Læs mereLærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU
Læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds Silkeborg 25. Oktober 2008 Vigtig uddannelse og profession Teachers are the most powerful school related influence on students academic performance and further
Læs mereDen 2. september 2011
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 4 D Lærerprofessionen og undervisningsopgaven Lærerprofessionen og undervisningsopgaven I dette notat gives et overblik over foreningens professionsstrategiske
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereLæringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereCenter for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU
Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereModern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen
Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse Modern Classic Et samfund præget af mangfoldighed har brug for mange forskellige skoleformer 1. s ledelse har i den forståelse,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereNovember 2012. Faglighed for alle Trygge rammer Kompetente lærere. Side 1 af 6. En ny start for en ambitiøs folkeskole
En ny start for en ambitiøs folkeskole November 2012 Emil, Amalie, Ahmed og de 566.656 andre elever i folkeskolen skal lære mere og have en undervisning, som tilgodeser deres muligheder og behov. Alle
Læs mereGL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters
Læs mereSkolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring
Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereProfessionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s
Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereUndervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?
Læs mereVi en skole bygge vil
Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereBJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen
BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereLP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen
Læs mereGymnasier får øjnene op for evidens
26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende
Læs mereMålstyring i folkeskolen målstyringens niveauer
Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål
Læs mereAutentiske voksne. Selvevaluering 2016
Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og
Læs mereGrundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen
Grundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen Folkeskolen Ny læreruddannelse: Bekendtgørelsesudkast til ny læreruddannelse Ny folkeskolelov: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereProgressiv, konservativ eller virkningsfuld?
Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Per Fibæk Laursen Lige siden antikken har der været spekuleret og teoretiseret om god undervisning. Hvilke kvaliteter skal undervisning have, for at eleverne
Læs mereBroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereSilkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg
Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs mereDen 3. februar C.4 Baggrundsnotat. Ansvaret for kvaliteten i elevernes undervisning
Den 3. februar 2012 Ansvaret for kvaliteten i elevernes undervisning C.4 Baggrundsnotat KL har gennem den sidste tid ført en kampagne, der i offentligheden kun kan opfattes som en mistænkeliggørelse af
Læs mereElevrettigheder i folkeskolen
Oktober 2017 Elevrettigheder i folkeskolen Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Skoleelever, Skole & Forældre og Danmarks Lærerforening deler en ambition om, at folkeskolen er garant for fællesskab og faglighed,
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereLP-modellen og udfordringer for den danske skole.
LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereIndhold. Indledning Forord Indhold i politikken Værdier Principper En fælles læringsforståelse...8
Skole i Bill und Godkendt af Byrådet den 20. juni 2017 polit ik Kom mun e Indhold Indledning... 3 Forord... 4 Indhold i politikken... 5 Vision...6 Værdier... 7 Principper... 8 En fælles læringsforståelse...8
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mereKvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?
Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...
Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereLÆRING DER SKABER MOTIVATION Skoleleder Søren Bjørn Jakobsen Langebjergskolen, Fredensborg kommune
LÆRING DER SKABER MOTIVATION Skoleleder Søren Bjørn Jakobsen Langebjergskolen, Fredensborg kommune LÆRING I FORANDRING Hvad skal eleverne VIDE og hvad skal eleverne GØRE for at opnå dette? Hvad skal eleverne
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere