FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE
|
|
- Stine Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING
2 INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende læringsleder... side 8 4. Kvalitet opstår i samspillet mellem flere ledelsesaspekter... side Yderligere inspiration og henvisninger... side 12 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:
3 PÆDAGOGISK 1 LEDELSE Hvordan kan skoleledelsen udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, så elevernes læring og trivsel styrkes? På hvilken måde kan skoleledelsen skabe en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både personale og elever? Hvilken viden skal skoleledelsen have for at kunne tage aktivt del i udviklingen af undervisningen og læringsmiljøet? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kaster lys over. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, kan styrke den pædagogiske ledelse i folkeskolen. Formålet med denne publikation er at formidle forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, og hvordan pædagogisk ledelse kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Publikationen giver inspiration til, hvordan skoleledelsen kan gøre en forskel for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling ved: at styrke skolens professionelle kapacitet gennem rekruttering og kompetenceudvikling at professionalisere forskellige typer af samarbejde at sætte sig i spidsen for arbejdet med en fælles læringskultur og et læringsmiljø med klare mål og forventninger til både pædagogisk personale og elever at deltage aktivt i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Publikationen tager afsæt i de seneste ti års forskning på området. Det gælder dansk, nordisk og international forskning af høj kvalitet. Nogle resultater og konklusioner kan muligvis udfordre gængs viden. Andre resultater vil nuancere eller præcisere, hvilke ledelsespraksisser og -indsatser der kan bidrage til at påvirke undervisningspraksis og i sidste ende elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Endelig vil der være resultater, som hverken er nye eller overraskende, men som netop kan bekræfte, at en række elementer i den pædagogiske ledelse, der udøves på mange danske skoler, er i overensstemmelse med den forskningsbaserede viden om god ledelsespraksis. Publikationen kan således forhåbentlig bidrage til at styrke fundamentet for at træffe gode og relevante ledelsesbeslutninger og ikke mindst lade de drøftelser, der går forud for eventuelle beslutninger, hvile på et evidensinformeret grundlag. 3
4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensbaserede ledelsespraksisser, undervisningsformer og lærings miljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles vidensgrundlag på området ved at formidle viden fra en omfattende forskningskortlægning om pædagogisk ledelse. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet den pædagogiske ledelse og de kommunale forvaltninger. INDHOLD Publikationen præsenterer de væsentligste resultater og konklusioner om pædagogisk ledelse fra forskningskortlægningen og sætter dem ind i en mere praksisnær sammenhæng. Målet er at formidle viden om konkrete ledelsespraksisser og -indsatser, der har en positiv indvirkning på elevernes læring. Skoleledelsens betydning for elevernes trivsel og alsidige udvikling vil også blive belyst, hvor det er relevant. Den forskningsbaserede viden på dette felt er dog relativt sparsom. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes af den enkelte skoleleder eller af ledelsesteamet. For det første kan publikation bidrage til at skabe et overblik over de forskellige aspekter, som ledelsesopgaven rummer. For det andet kan der hentes inspiration til, hvordan specifikke aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave kan kvalificeres. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne og i samarbejdet med skolens eksterne samarbejdspartnere. For eksempel kan publikationen indgå i en fælles drøftelse af, hvordan forskningsbaseret viden kan kvalificere samarbejdet lokalt med henblik på at udvikle en skole med et læringsmiljø, hvor alle elever trives og lærer og udvikler sig mest muligt. I publikationens afsnit 2 sættes der fokus på den del af ledelsesopgaven, der handler om at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, mens afsnit 3 primært beskriver de aspekter af pædagogisk ledelse, der handler om skolelederens evne til at agere som deltagende læringsleder, der dels sætter mål og retning, dels involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold og metoder. I afsnit 4 beskrives betydningen af samspillet mellem forskellige ledelsespraksisser. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler fra forskningen, som demonstrerer de konkrete ledelsespraksisser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i ledelsesteamet og i skoleledelsens dialog med det pædagogiske personale, skolebestyrelsen eller skoleforvaltningen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningen og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4
5 UDVIKLING AF SKOLENS PROFESSIONELLE 2 KAPACITET OG SAMARBEJDE I arbejdet med at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde skaber skoleledelsen fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet. Ved at ansætte og fastholde fagligt dygtige pædagogiske medarbejdere og ved en bevidst brug af forskellige samarbejdsformer kan skoleledelsen bringe alle ressourcer i og omkring skolen i spil i arbejdet med at styrke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. DEN PROFESSIONELLE KAPACITET DEFINERER SKOLENS POTENTIALE Undervisning af høj kvalitet skabes af skolens pædagogiske personale. Det er derfor afgørende, at skolens ledelse hele tiden har blik for at udvikle skolens samlede professionelle kapacitet. Hermed skaber ledelsen et afsæt for, at skolen kan udvikle sig i den ønskede retning, og at skolen kan imødekomme de behov, der er i den aktuelle elevgruppe. REKRUTTERING MED FOKUS PÅ FAGLIGE KOMPETENCER Skoleledelsen kan anvende forskellige ledelsesgreb i den strategiske udvikling af skolens professionelle kapacitet. Forskningen peger på to vigtige komponenter. Først og fremmest sker kapacitetsudviklingen gennem rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Som supplement hertil kan ledelsen desuden have brug for at vurdere, om der er behov for at afskedige medarbejdere, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer. Udvikling af skolens professionelle kapacitet gennem målrettet rekruttering, fastholdelse og afskedigelse af personale og faglig kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Flere danske studier bekræfter, at ledelsens strategiske fokus på lærernes faglige kompetencer der eksempelvis kommer til udtryk ved lærernes karakterer på læreruddannelsen og undervisningskompetencer i fagene (linjefagskompetence) er væsentlig i relation til rekruttering, fastholdelse og afskedigelse. Når ledelsen anlægger et fagligt perspektiv på rekrutteringen, har det en positiv indvirkning på elevernes faglige resultater. Der er også indikationer af, at dette spiller positivt ind på elevernes trivsel, da eleverne motiveres af at blive fagligt udfordret. CASE Eksempel fra forskningen Et dansk studie viser, at det har betydning for elevernes faglige resultater, at skoleledelsen har fokus på lærernes faglige kompetencer. Fokus på faglige kompetencer og høj linjefagsdækning vægtes i rekrutteringen af nye lærere og i organiseringen af undervisningen. En forudsætning for at kunne arbejde målrettet med en høj linjefagsdækning er, at skolen er tilstrækkeligt stor (mere end 350 elever). Læs mere: Mehlbye (2010): Den højt præsterende skole. PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING FORBEDRER UNDERVISNINGSPRAKSIS Den anden komponent i udviklingen af skolens professionelle kapacitet er den løbende kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle, når det handler om at beslutte, hvordan den løbende kompetenceudvikling på skolen konkret gribes an. Forskningen peger på, at især den praksisnære kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til fordel for elevernes læring. Brug af eksempelvis klasseobservation, hvor en ressourceperson eller en pædagogisk leder giver faglig sparring er én metode. Skoleledelsen kan desuden understøtte kompetenceudviklingen ved at skabe rum for samarbejde og videndeling. Også her peger forskningen 5
6 på, at adgang til faglig sparring med en ressourceperson, der besidder relevant ekspertise, er en vigtig faktor. Hvis de forskellige kompetenceudviklingstiltag skal medføre forbedringer af undervisningspraksis, er det afgørende, at det pædagogiske personale engagerer sig i læringen og refleksionen om eksisterende praksis, der udfordres med spørgsmål og dermed bidrager til at afdække nye udviklingsmuligheder. Inddragelse af eksterne eksperter i dialogen om eksisterende undervisningspraksis og muligheden for forbedringer er her en særdeles effektiv metode. Skoleledelsens kompetenceniveau har en selvstændig betydning. Den pædagogiske ledelse skal for at kunne agere i rollen som deltagende læringsleder have opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder. Forskningen peger på, at det har en positiv virkning, hvis skoleledelsen deltager i kompetenceudviklingsaktiviteter sammen med skolens pædagogiske personale. Involvering og delegering i ledelsesteamet er vigtig, så den samlede ledelsesgruppe besidder de rigtige kompetencer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Har I en overordnet strategi for rekruttering og kompetenceudvikling for både ledelse og skolens pædagogiske personale? Hvordan er strategien afstemt med forvaltningen og de generelle personalepolitiske målsætninger i kommunen? Hvordan anvendes og udmøntes strategi og målsætninger i udviklingen af skolens professionelle kapacitet fx i den løbende dialog med forvaltningen? Hvordan arbejder I som ledelse med at understøtte en praksisnær kompetenceudvikling og professionel refleksion, der skaber reelle ændringer af undervisningspraksis? På hvilken måde sikrer I, at den pædagogiske ledelse har opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder? CASE Eksempel fra forskningen Effektfuld kompetenceudvikling rummer en række forskellige elementer. Et stort new zealandsk metastudie viser, at efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere har en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. Syntesen peger på to kompetenceudviklingsmetoder, der er særligt effektive i forhold til at forbedre elevernes læring. Det drejer sig om: klasseobservation af lærernes undervisningspraksis af en tredjepart, fx en anden lærer eller skolelederen, der efterfølgende giver læreren feedback på områder, hvor undervisningen kan forbedres. microteaching, hvor den enkelte lærer optager sin egen undervisning på video og efterfølgende reflekterer over egen praksis. Der skal gøres en særlig indsats, hvis kompetenceudvikling af lærere skal medføre reelle ændringer og forbedringer af lærernes undervisningspraksis med positive effekter for elevernes faglige resultater. Syntesen peger blandt andet på betydningen af: at lærerne skal engageres i læringsprocessen, så lærernes forståelse af og evner til at gennemføre de ønskede ændringer i undervisningen forbedres og forankres mest muligt. at efteruddannelse og opkvalificering, der involverer eksterne eksperter og udfordrer gængs praksis, er mere effektiv i forhold til at forbedre elevernes faglige progression, end kompetenceudvikling der gennemføres af personale internt på skolerne. at skoleledelsen skal understøtte og skabe rum for lærernes professionelle udvikling, herunder facilitere muligheder for, at lærerne kan samarbejde om og drøfte nye informationer, praksisser og redskaber. at lærerne skal have adgang til faglig sparring med ressourcepersoner, der besidder relevant ekspertise. Læs mere i Hattie, John (2009): Visible learning. 6
7 SAMARBEJDE SKABER KVALITET Et andet aspekt i den pædagogiske ledelse, hvor der med afsæt i forskningen findes positive effekter i forhold til elevernes læring, har at gøre med skolens samarbejdskultur. Det gælder både det interne og eksterne samarbejde. Opmærksomheden om samarbejde og samarbejdets forskellige former er en konsekvens af, at skolen de seneste år er blevet mere specialiseret med en tydeligere arbejdsdeling. For at kunne tilgodese alle elevers trivsel og sikre et højt læringsudbytte er der i en moderne skoleorganisation behov for, at forskellige former for specialviden og -kompetencer er til rådighed. Alle skal ikke besidde de samme kompetencer. Konsekvensen heraf bliver en større arbejdsdeling og et øget behov for samarbejde. Det gælder både på skolen og i samarbejdet med forvaltningen og lokalsamfundet. EN KOLLABORATIV LEDELSESPRAKSIS ER ET MUST Forskningen peger på betydningen af at anvende en kollaborativ ledelsespraksis. Kollaborativ ledelse handler om, at skoleledelsen deler ledelseskompetence med aktører på og omkring skolen. Det betyder, at skoleledelsen har fokus på at drive en åben og inddragende skole sammen med forvaltning, forældre og lokalsamfund med fokus på at understøtte elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Det påvirker også elevernes læring positivt, når ledelsen formår at uddelegere ansvar og ledelseskompetence til lærerne. Det gælder eksempelvis ved brugen af ressourcepersoner med specialviden inden for et afgrænset felt, hvor ledelsen kan uddelegere En kollaborativ ledelsespraksis, hvor skoleledelse deler ledelseskompetencen mellem en bred vifte af aktører i og omkring skolen, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. CASE beslutning om tildeling af ressourcer knyttet til specialtilbud eller særlige undervisningsforløb til udvalgte elever med særlige behov. FORMELLE RAMMER PROFESSIONALISERER SAMARBEJDET Teamsamarbejde, klasseteams, årgangsteams og afdelingsopdeling er typiske måder at organisere samarbejdet på i en dansk skolekontekst. Kvaliteten af samarbejdet og anvendelsen af flere forskellige samarbejdsformer har en positiv betydning for elevernes faglige resultater. Uanset hvilke konkrete samarbejdsformer der er relevante at bringe i anvendelse på den enkelte skole, er det en central pointe i forskningen, at skoleledelsen med fordel kan formalisere samarbejdet ved at udarbejde strategier og regler for samarbejdet. Desuden peger forskningen på, at skoleledelsens evne til at foretage en klar prioritering og fordeling af ressourcer er afgørende for at skabe et trygt læringsmiljø og for at indfri skolens læringsmål. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad gør I for at udvikle samarbejdsstrukturerne interne såvel som eksterne for at alle ressourcer på skolen, i forvaltningen og i lokalsamfundet inddrages bedst muligt? Fungerer det? Hvad gør I for at udvikle kendskabet til de mulige samarbejdsformer, der kan bringes i anvendelse? Og har alle medarbejdere kendskab til forventninger, form og indhold i det samarbejde, som skoleledelsen ønsker at fremme? På hvilke områder vil I kunne styrke den pædagogiske ledelse ved at formalisere samarbejdet og ressourcepersoners rolle? Hvordan sikrer I en dynamisk udvikling af såvel samarbejdsformer som de formelle rammer? Og hvilke reaktioner støder I på i hos det pædagogiske personale? Eksempel fra forskningen Et dansk studie af organiseringen af lærersamarbejdet viser, at jo bedre kvalitet i lærersamarbejdet, des højere karakterer opnår eleverne. Ligeledes viser analysen, at eleverne præsterer bedre på skoler, hvor man anvender flere organiseringsformer (fagteams, klasseteams og årgangsteams). Særligt brugen af klasseteams har en positiv indvirkning på elevernes læring og særligt for elever med svag eller middelsvag social baggrund. Studiet viser også, at anvendelsen af klasseteams først ledsages af bedre faglige elevpræstationer, når skolen har anvendt klasseteams i mere end 4-5 år. Delundersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem organiseringen af lærersamarbejdet og elevernes trivsel. Læs mere: Andersen og Winter (2011): Skolens autonomi: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. 7
8 DEN DELTAGENDE 3 LÆRINGSLEDER Kernen i den pædagogiske ledelsesopgave handler om, at skolens ledelse sætter sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både pædagogisk personale og elever samt involverer sig og deltager i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder LÆRINGSKULTUR MED KLARE MÅL OG FORVENTNINGER Der har i de seneste år været stærkt fokus på betydningen af, at skoleledelsen sætter få og klare mål samt udtrykker høje forventninger til både pædagogisk personale og elever. En stærk læringskultur kendetegnet ved klare mål og visioner, der giver skolens pædagogiske personale en strategisk retning, høje faglige forventninger til både elever og pædagogisk personale og et læringsklima i og uden for klasseværelset, der giver eleverne klare pejlemærker for, hvad der kendetegner acceptabel og uacceptabel adfærd (fx i form af adfærdskodeks) skaber positive effekter for elevernes faglige præstationer. INDDRAGELSE SKABER EJERSKAB Forskningen understreger vigtigheden af, at ledelsen formulerer konkrete mål for, hvordan skolen vil realisere målene for elevernes læring og gennem en tydelig kommunikation sikrer, at målene er accepterede og opleves som anvendelige for lærerne. Forskningen giver også nogle bud på, hvordan skoleledelsen aktivt kan bane vejen for, at skolens pædagogiske personale bidrager til implementeringen af en læringskultur med fokus på elevernes faglige udbytte og progression. Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevenes faglige resultater. Arbejdet med skolens læringskultur kan ikke stå alene. Det skal kombineres med andre ledelsesindsatser. Det er med andre ord ikke nok at have klare mål og høje forventninger, hvis de faglige kompetencer ikke er til stede, eller hvis skoleledelsen ikke aktivt involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Det har stor betydning, at skoleledelsen: prioriterer det professionelle relationsarbejde. En tæt inddragelse af lærere, forældre, elever og øvrige interessenter er væsentlig, da det bidrager til at skabe enighed om og ejerskab til de mål, der er integreret i skolens læringskultur. har fokus på karakteren af de professionelle relationer blandt skolens medarbejdere. Den tillidsfulde relation mellem skolens ledelse og medarbejdere spiller en afgørende rolle for medarbejdernes motivation og bidrag til implementering. søger at fremme lærernes motivation ved at vise den enkelte lærer eller lærerteam anerkendelse, fx ved at tildele læreren eller teamet nye opgaver eller ansvarsområder. OPMÆRKSOMHED PÅ GOD ELEVADFÆRD HAR EFFEKT Ledelsens evne til at skabe god elevadfærd og et godt læringsklima blandt eleverne har en direkte effekt på elevernes faglige resultater og trivsel. Det handler om to ting: at udarbejde og aktivt udmønte et kodeks eller et regelsæt for god elevadfærd i samarbejdet med elever, forældre, lærere. at skoleledelsen aktivt, hurtigt og konsekvent griber ind i situationer, hvor en elev udviser en uacceptabel adfærd. Forskningsresultaterne er bemærkelsesværdige af flere grunde. For det første er der klare indikationer af, at skolelederens fokus på læringsklimaet i og uden for klasseværelset har en positiv effekt på elevernes læring. For det andet er der tale om et ledelsestiltag, som har en direkte effekt på elevernes resultater. Ledelsen har med andre ord her et virkningsfuldt redskab og en mulighed for direkte at påvirke elevernes læring og trivsel i en positiv retning. 8
9 Det pædagogiske personale spiller naturligvis også en betydningsfuld rolle i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og læringsklima. Der er som led i den forskningskortlægning, der er udarbejdet om undervisningsmiljø og trivsel, identificeret en række eksempler på specifikke strategier, som det pædagogiske personale kan arbejde med for at udvikle elevernes sociale kompetencer (link til de øvrige forskningskortlægninger findes i afsnit 5). REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde arbejder I som ledere med skolens læringskultur og udvikling af konkrete mål, som giver det pædagogiske personale en klar retning og målestok for, om de lykkes? Hvordan motiverer og understøtter I som ledere det pædagogiske personale til at sikre, at eleverne får et optimalt fagligt udbytte og faglig progression? Hvilke konkrete eksempler har I på, at I som ledelse har fremmet motivationen blandt det pædagogiske personale? Hvordan oplever elever og forældre skolens regler for god elevadfærd og oplever de, at I udmønter dem konsekvent? DIREKTE DELTAGELSE I UDVIKLING AF UNDERVISNINGSPRAKSIS Undervisningsfokuseret ledelse indebærer en direkte involvering af den pædagogiske ledelse i udvikling, sparring om og evalueringen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Denne involvering kan eksempelvis ske ved, at skoleledelsen: deltager i klasserumsobservationer og giver feedback på lærernes undervisningsstil. giver faglig sparring til det pædagogiske personale om konkrete undervisningssituationer. sørger for adgang til rådgivning og materialer, der kan give didaktisk inspiration, vejledning og viden om undervisningsmetoder. I tråd med indsigterne fra afsnittet om den samarbejdende skole bør det understreges, at skoleledelsen kan have behov for at uddelegere elementer af denne ledelsesopgave til særlige ressourcepersoner, idet der hermed kan frigøres flere ressourcer til den aktive deltagelse i undervisningen samt den efterfølgende sparring og evaluering. Skoleledelsens direkte deltagelse i udvikling, sparring og evaluering af undervisningen har en gavnlig effekt på elevernes læring, når de konkrete initiativer er forankret i en udviklingsorienteret tilgang med et tydeligt fokus på elevernes faglige udbytte og progression og ikke får karakter af kontrol. Ledelsens aktive involvering i udvikling og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis kan løfte elevernes faglige resultater. Skoleledelsens generelle opmærksomhed på evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis udgør et specifikt aspekt af den undervisningsfokuserede ledelse. Forskningen viser, at skolens overordnede tilgang til evaluering generelt viser positive resultater på elevernes faglige resultater. Det sker, når der på skolen er en systematisk tilgang til at indsamle viden om elevernes læring, der giver skolen indsigt i undervisningens praksis, herunder hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i et læringsperspektiv. CASE Eksempel fra forskningen Et hollandsk studie med fokus på evaluering og forskellige typer evalueringspraksis på skoleniveau viser, at skolens generelle tilgang til evaluering har en positiv effekt på skolen som læringsorganisation. Studiet konkluderer, at skolens udvikling kan ses som en kontinuerlig proces, hvor individuelle og kollektive mål løbende udvikles og tilpasses, og hvor man i fællesskab udvikler nye metoder og tilgange for at nå skolens mål. Dermed understreger studiet betydningen af en tilgang til evaluering, som har fokus på samarbejde og fælles ansvarstagen for elevernes resultater. Læs mere: Hofman et al. (2009): School self-evaluation and student achievement. School Effectiveness and School Improvement. 9
10 LEDELSENS DIDAKTISKE VIDEN ER EN FORUDSÆTNING En grundlæggende forudsætning for, at skoleledelsens deltagelse i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder også afspejler sig i et læringsløft for skolens elever, er, at skolens ledelse faktisk er i besiddelse af opdateret didaktisk viden. Dialogen mellem skoleledelsen og det pædagogiske personale kan både have en formel og uformel karakter. Skoleledelsen kan som led i arbejdet med skolens organisering fremme formaliseringen af og rammer for samarbejdet. Det er samtidig vigtigt, at skoleledelsen har fokus på at sikre rum og mulighed for en mere uformel videns- og erfaringsudvekling ved at være synlig og tilgængelig i hverdagen, når behovene opstår. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde har skoleledelsen taget ansvar for at udvikle en generel tilgang til evaluering. Sikres der hermed en kobling mellem de mål, der indgår i læringskulturen, og den løbende opfølgning? Hvordan sikrer I rum og mulighed for ledelsens deltagelse i udvikling af undervisningens indhold og metoder? Hvordan følger I op på, om den valgte tilgang fungerer? Er der nogle typer af deltagelse, der fungerer særligt godt og hvorfor? Hvordan arbejder I som skoleledelse med at holder jer fagligt opdateret, så I kan deltage som en kvalificeret sparringspartner for skolens pædagogiske personale? 4 KVALITET OPSTÅR I SAMSPILLET MELLEM FLERE LEDELSESASPEKTER Som det fremgår af ovenstående afsnit kan god pædagogisk ledelse gøre en forskel for den enkelte elevs trivsel og mulighed for at lære og udvikle sig. For at skabe god ledelse skal skoleledelsen have kendskab til og prioritere arbejdet med en række forskellige aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave. Det er en vigtig pointe i forskningen på dette område, at der ikke findes en enkel opskrift på, hvad god skoleledelse er. Derimod opstår god pædagogisk ledelse, når skoleledelsen integrerer flere aspekter af den pædagogiske ledelse. Det er netop i forståelsen af, på hvilken måde samspillet mellem forskellige aspekter af ledelsesopgaven direkte og indirekte påvirker elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, at svarene på, hvad der kendetegner god ledelse, skal findes. Pædagogisk ledelse er et flerdimensionelt begreb, hvor dimensionerne ikke meningsfuldt lader sig adskille. Det er således typisk kombinationen af flere ledelsespraksisser eller -indsatser, der viser positive effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. 10
11 Figuren nedenfor illustrerer denne forståelse. Den viser også, at den pædagogiske ledelse gennem sin ledelsespraksis kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling direkte og indirekte. PÆDAGOGISK PERSONALE Udvikler kvaliteten i undervisningen Gennemfører undervisningen Evaluerer og udvikler løbende undervisningens indhold og metode ELEVERNE Forbedrede faglige resultater (læring) blandt eleverne Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde Strategisk rekruttering og kompetenceudvikling Udvikling af skolens samarbejde Forbedret trivsel og alsidig udvikling blandt eleverne Deltagende læringsledelse Udvikler af læringskultur Involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder Den pædagogiske ledelse vil fortrinsvis have indirekte effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, idet hovedparten af de ledelsesgreb, skoleledelsen kan tage i anvendelse, fortrinsvis virker gennem det pædagogiske personale. Imidlertid er det ikke muligt helt at afskrive de direkte effekter af skolelederens ledelsespraksis på elevernes læring og udvikling. Flere af de belyste ledelsespraksisser går således meget tæt på elevernes hverdag på skolen og elevernes læringspraksis, og det kan ikke afvises, at den tætte interaktion mellem skoleledelse og elever muligvis også kan rykke elevernes faglighed og trivsel. Dette gælder eksempelvis skoleledelsens evne til at opstille og udmønte rammer for elevadfærd i og uden for klasseværelset såvel som skolelederens rolle i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis, der ofte indebærer, at skolelederen er til stede i undervisningssituationen. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad er god skoleledelse for jer? Har I konkrete eksempler på ledelsestiltag, der direkte eller indirekte har haft synlige effekter på elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling? Hvordan arbejder I med at skabe synergi mellem de forskellige aspekter i den pædagogiske ledelse? Hvordan er balancen mellem de aspekter af jeres ledelse, der har fokus på professionel kapacitetsopbygning og samarbejde på den ene side og den deltagende læringsleder på den anden side? 11
12 5 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier 12
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereInklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mere