Gymnasier får øjnene op for evidens
|
|
- Freja Tove Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26
2 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars Qvortrup, der er imod manualer, men for evidensinformeret praksis. FOTO: POLFOTO Af Camilla Mehlsen Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Er det klassestørrelsen? Fagdidaktikken? Lærerens feedback? Og hvad har minimal effekt på elevers læring? Det har den evidensbaserede forskning en række bud på. Den newzealandske professor John Hattie også kendt som evidens-guru har undersøgt, hvad der har den største og mindste effekt på elevers læring. John Hattie og hans team har brugt 15 år på at bearbejde 800 såkaldte metastudier, baseret på over kvantitative undersøgelser, der tilsammen omfatter 83 millioner elevers skolegang. Hattie har rangeret 138 aspekter af undervisningen, og dem kan man læse mere om i bogen Synlig læring (2009). For nylig holdt professor Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet oplæg på et dansk gymnasium, hvor han talte om evidensbaserede faktorer for undervisning. Lars Qvortrup tog 15 faktorer fra Hatties liste over, hvad der påvirker elevers læring, og bad lærerne om at rangordne dem. Det slog mig, at lærerne i store træk valgte rigtigt, når de skulle kategorisere de faktorer, der har stor og lille effekt i klasseværelset. Og lærerne havde tydeligvis en klar interesse for at komme med svar. Det er nyt, siger Lars Qvortrup og fortæller, at sådan var det ikke for bare ti år siden. Hvis jeg havde lavet den øvelse på et gymnasium for 10 år siden, var jeg blevet hylet ud og sendt baglæns ud af lokalet. Man ville ikke tale om didaktik og slet ikke om evidens. Sådan er det ikke i dag, siger han. fra fyord til hit Lars Qvortrup har i mange år forsket i læring og skoleledelse og bemærker, at skolelederes og skolelæreres holdning til evidens har flyttet sig før gymnasielærernes. Folkeskolen er nogle år forud for gymnasiet. I folkeskolen har der også været skepsis over for 27
3 Kant siger, at evidensberedskabet dvs. kendskabet til de almene sammenhænge er forudsætningen for at kunne reflektere i en given og meget kompleks situation. For eksempel i klasseværelset. På den måde er kendskabet til det almene styrkende for den pædagogiske dømmekraft og ikke svækkende. FOTO: POLFOTO evidensbegrebet, men det ebber efterhånden ud. Det kommer også til at ske på gymnasieområdet, vurderer Lars Qvortrup. Der er tydelige tegn på forandring. Tidligere repræsenterede gymnasielæreren en fag-faglig kompetence, og gymnasielærerne var fageksperter, der skulle videregive faglig indsigt til nye generationer, fortæller Lars Qvortrup. I dag har gymnasielærere en naturlig interesse for, hvordan man får sin undervisning til at virke bedst muligt. Det betyder, at der i gymnasiesammenhæng er en stigende interesse for eksempelvis klasseledelse, fagdidaktik, feedback og elevens selvanerkendelse og ikke mindst for den evidensbaserede forskning, der kan komme med bud på, hvad der virker bedst i undervisningen. Kritikken af evidensbegrebet har ellers lydt, at hvis en professionel praksis skal være evidensbaseret, så reducerer man den udøvendes dømmekraft. Skrækscenariet har været manualisering : Man har været bange for, at der kommer evidensfolk ind i klasseværelset og siger til læreren, at nu skal du undervise på denne her måde. Du kan bare slå op i en manual eller en samling opskrifter og sige, at hvis det er dansk i 2.g, og emnet er dansk symbolisme, så skal du sådan og sådan. Men manualer har aldrig været evidensbevægelsens mål eller ideal, siger Lars Qvortrup, som ikke tror på det skrækscenarie og mener, det beror på en misforståelse af evidensbegrebet. Hvis man tror, evidens handler om at indføre manualer og handler om instrumental kausalitet hvis du gør sådan, sker der sådan så har du misforstået evidensbegrebet. Jeg er stor modstander af manualisering, siger Lars Qvortrup. Derfor vil han også hellere bruge ordet evidensinformeret praksis frem for evidensbaseret. For når noget er baseret på evidens, antyder det, at man direkte kan aflede sin 28
4 adfærd af det, forskningen siger. Men når noget er informeret af evidens, betyder det, at man som lærer skal basere undervisningen på sin professionelle dømmekraft, som naturligvis blandt andet er informeret af, hvad forskningen siger. frisætter læreren Lars Qvortrup tror på, at evidensinformeret viden kan styrke og ligefrem frisætte lærernes dømmekraft. Han giver et eksempel fra jordemoderprofessionen, som er gået igennem den samme udvikling mod øget evidensinformeret praksis, som først skolen og nu gymnasiet er i: I hospitalsvæsenet indførte man banale standardtest i forbindelse med fødsler, for eksempel at man skulle måle blodtryk eller åndedræt i bestemte tidsintervaller. Det førte til kritik blandt jordemødrene, som mente, at det at hjælpe et barn til verden er så komplekst, at det er hinsides evidens. Argumentet lød, man kan ikke skematisere en fødsel. Men de nye standardtest forøgede overlevelsesgraden. Og det interessante er, at jordmødrene oplevede en frisættelse, forstået på den måde, at de nu kunne koncentrere sig om det, der for dem var afgørende, nemlig at hjælpe barnet med at komme til verden, siger Lars Qvortrup. Han mener, at det samme gør sig gældende inden for lærerprofessionen: Hvis man styrker den evidensinformerede viden i lærerprofessionen, vil det være med til at frisætte læreren. Ved at måle frisætter man ressourcer til det komplekse. Det vigtige her er, at læreren holder fast i sin dømmekraft og vurderer, hvad der er det bedste at gøre i en given situation. En afgørende forudsætning for at kunne udøve dømmekraft er viden. Jo mere man ved, desto stærkere er ens dømmekraft og desto stærkere er ens professionelle myndighed, mener Lars Qvortrup. Han vil dog ikke opstille en matematisk model for forholdet mellem dømmekraft og viden, men mener, at evidens er selve forudsætningen for dømmekraft: Det handler om at forvalte sin erfaring baseret på den størst mulige viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker i en bestemt situation. Du kan ikke se det, som om du handler 50 % erfaringsbaseret og 50 % vidensbaseret, siger Lars Qvortup. Hvis han skal opstille en model, handler det snarere om tre verber: Ifølge Lars Qvortrup skal den professionelle underviser vide noget, kunne noget og ville noget. Og hvis han skal komme med en læresætning, henviser han til sit yndlingscitat fra den tyske filosof Immanuel Kants store afhandling om dømmekraften: Dømmekraften overhovedet er evnen til at tænke det særlige som indeholdt i det almene. Når det almene er givet på forhånd, så er dømmekraften bestemmende. Når det særlige er givet på forhånd, så er dømmekraften reflekterende. Selv om Kant formulerede de ord tilbage i 1790, rammer de fint evidenstænkningen i dag og for så vidt også en af de store nyere pædagogiske tænkere, den amerikanske Donald A. Schön, der er særligt berømt for bogen Den reflekterede praktiker (1983). HVILKE FAKTORER FREMMER ELEVERNES LÆRING? Hvad fremmer elevernes læring? Hvad er der evidens for? Professor Lars Qvortrup giver her et eksempel på faktorer, der ifølge evidensforskningen har en stor og lille effekt på læring. Det virker: Systematisk feedback Man ved, at feedback er vigtigt. Det er hinsides al tvivl. Det er lærerens feedback til eleven, det er feedback mellem elever, men det er måske allervigtigst elevens feedback til lærerne. Det har en positiv effekt på læring, hvis man systematiserer feedback. Jeg ved, det er kontroversielt, men man kunne lave elevtest, som gør, at læreren ved, hvor meget viden eleverne har tilegnet sig; og hvilket niveau eller udviklingstrin eleverne er på. Så behøver læreren ikke bruge en hulens masse ressourcer på det, men kan tage sig af det vigtige. Jeg har set, særligt i Canada, at man sidder med elevdata på en meget mere systematisk måde, end vi gør i Danmark. Det styrker undervisningen, siger Lars Qvortrup. Det virker ikke: Klassestørrelse Det er tydeligt at klassestørrelse som sådan stort set ingenting betyder. Det, der betyder noget, er måden, man bruger klassens muligheder didaktisk. Hvis man reducerer klassestørrelsen fra 25 til 20 elever, spiller det ingen rolle. Men hvis det er sådan, at du er didaktisk opmærksom på, at det er nogle andre vilkår i en klasse med elever end i en klasse med elever, så betyder klassestørrelse noget, siger Lars Qvortrup. 29
5 Tidligere var det vigtigste, at gymnasielæreren ikke måtte forråde sit stof. I dag må læreren ikke forråde eleven. Det imponerer mig meget, at Kant for 200 år siden sagde det, som Schön er blevet berømt for i Den reflekterende praktiker. Kant siger, at evidensberedskabet dvs. kendskabet til de almene sammenhænge er forudsætningen for at kunne reflektere i en given og megen kompleks situation. For eksempel i klasseværelset. På den måde er kendskabet til det almene styrkende for den pædagogiske dømmekraft og ikke svækkende, siger Lars Qvortrup. Fagdidaktik i førertrøjen Ifølge Lars Qvortrup er interessen for evidens et udtryk for, at der sker en vældig forandring i professionsforståelsen hos gymnasielærere. Indtil for nogle år siden havde gymnasielærere en akademisk selvforståelse: Det var den universitære viden, der skulle formidles til unge. Det er ret tydeligt, at interessen nu i stigende grad går på en professionsselvforståelse som undervisere. Det vil sige, at det fagdidaktiske er i højsædet. Tidligere var det vigtigste, at gymnasielæreren ikke måtte forråde sit stof. I dag må læreren ikke forråde eleven. I stedet for at stå på stoffets position og insistere på, at man er matematikekspert eller tyskkyndig, så stiller man sig i elevens position og anskuer problemstillingen fra elevens side, siger Lars Qvortrup. Man kan med andre ord sige, at stoffet bliver et redskab til at stimulere læring. Og her er vi ved, hvad der er den vigtigste faktor for elevens læring. Flere evidensbaserede undersøgelser peger på, at den vigtigste faktor overhovedet er elevens forventninger til sig selv. Hvis eleven har store forventninger til sin egen mulighed for at lære noget, så spiller det afgørende ind på elevens læring. For eksempel at eleven siger til sig selv, at det her matematik, som sænker et tågeslør, kan jeg godt sætte mig ind i, hvis jeg anstrenger mig, siger Lars Qvortrup. Det betyder, at den lærer, der er i stand til at sikre, at klassens elever har et høj selvforventningsniveau, fremmer læring. Men hvordan kan den enkelte gymnasielærer styrke elevens selvforventning? Lars Qvortrup kommer med et bud: Det handler om at afstemme niveauet og differentiere undervisningen, så alle elever ikke alene kan følge med, men også selv bidrage. Og så handler det, som Hattie også er inde på, om, at læreren skal gøre læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i de enkelte fag tydelige og klare og have høje, men passende forventninger og give feedback på de rigtige niveauer. Når Lars Qvortrup beskriver den lærertype, der ifølge den evidensbaserede forskning bedst stimulerer læring, kommer hans tanker til at flyve tilbage til , hvor han gik på Viby Amtsgymnasium. Jeg kan også give et eksempel på den modsatte lærertype, som jeg selv om det nu var undtagelsen blev udsat for i min gymnasietid: Det er den lærer, som vil demonstrere et højt akademisk niveau, og for hvem lakmusprøven på, om en time er gået godt, er, at så få elever som muligt forstår, hvad undervisningen går ud på. Den eneste, hvis selvrespekt styrkes, er lærerens. For han har demonstreret, at han befinder sig på et andet, skyhøjt akademisk niveau end den hob af ignoranter, som sidder i klassen. Hvis der er noget, der svækker elevernes selvforventninger, er det den slags undervisning. Den er ødelæggende for elevernes læring, siger Lars Qvortrup. X Lars Qvortrup Professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er leder af LSP Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring, pædagogik, ledelse og samfundsudvikling, bl.a. Det hyperkomplekse samfund (1998) og Den myndige lærer (Dafolo, 2012). 30
Program for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereTema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund
Samskabelse om vidensinformeret skoleudvikling - Hvordan kan pædagogisk forskning, uddannelse og ledelse spille sammen om opgaven? Tid og sted Mandag d. 9. nov. 2015 kl. 8.30 15.30 på VIA Campus C, Aarhus
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret
Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereIntroduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016
Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Bo Ditlev Pedersen, PD, Cand.pæd.pæd. Pædagogisk konsulent på CFU Sjælland samt underviser på læreruddannelsen/ucsj Dagens program Klokken Undervisningsaktivitet
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereProfessionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s
Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereAlle har brug for et blik udefra. apple ærgrer
17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.
Læs mereBJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen
BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................
Læs mereMønsterbrydere hvem er de?
Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereFælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereMaster i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015
Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,
Læs mereLærerprofessionens betydning
Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereTEMA: INKLUSION OG EVALUERING
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereBSU - Læringsløftet. 8. maj 2017
BSU - Læringsløftet 8. maj 2017 Læringsløftet et løft af almendidaktikken Alexander von Oettingen Kursusevaluering Før- og eftermåling de seks læringsfremmende : (Medarbejdernes selvvurdering på en skala
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereLP-modellen år 4-5. Lars Qvortrup LSP 20/4 2012
LP-modellen år 4-5 Lars Qvortrup LSP 20/4 2012 Udviklingstendenser for skole/undervisning Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling Udviklingstendenser for skole/undervisning
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereLP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mere