Kvalitetsrapport 2013 Vejen Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Vejen Kommune

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Post@vejenkom.dk Fotos: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Udarbejdelse: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Kvalitetsrapporten 2013 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November

3 Forord Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på de kommunale folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne 1 i det kommunale skolevæsen, at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til de pædagogiske processer mål og rammer (rammebetingelser) resultaterne af undervisningen Arbejdet med Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Folkeskolelovens 40 a i lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på elevfravær. Kvalitetsrapport 2013 indeholder de lovpligtige oplysninger for Vejen Kommunes 15 folkeskoler og kostskolen Assersbølgård. 1 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev lærer, lærere forældre, lærer - lærer, lærer ledelse, ledelse skoleafdeling og skoleafdeling politikere). 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Afsnit 1 Indledning... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen... 7 Skolernes resultater, test og prøver... 7 Kommunalt resultat i læsning 1. kl Nationale test... 8 Folkeskolens afgangsprøver (FA) Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl Overgang til ungdomsuddannelserne Kommunalt besluttede indsatsområder Drifts- og udviklingsaftalen Trivsel Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning (RUSA) Styrkelse af fase IT Pilotklasser Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Pædagogiske principper Lærernes kompetencer Den forebyggende indsats Foregribende indsats Specialpædagogisk bistand i specialklasser Dansk som andetsprog Rammebetingelser Planlagte timer på skolen Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Afsnit 4 Skolernes vurdering af deres faglige niveau Andst Skole Askov-Malt Skole Assersbølgård Kostskole Brørupskolen Bække Skole Føvling Skole Gesten Skole Glejbjerg Børne- og Skolecenter Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen Jels Skole Lintrup Børnecenter Rødding Skole Skodborg Skole Østerbyskolen

5 Afsnit 1 Indledning Dette er syvende udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. I fremtiden vil der blive stillet et nyt nationalt redskab til afrapportering til rådighed, og det vil formodentlig medføre en ændret form fremadrettet. Dagtilbud & Skole har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på Skolernes indberetning til KR13 Kommunale test, nationale test og afgangsprøver Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Dialog med skolerne De eksterne ressourcepersoners arbejde på skolerne Andre relevante oplysninger Desuden indgår skolernes selvevaluering af udvalgte områder jf. bekendtgørelsen og af kommunale indsatsområder(drifts- og Udviklingsaftaler 2012, Styrkelse af fase 3, Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning). KR13 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR12. Rapporten er opdelt i delrapporter - én kommunerapport med den kommunale sammenfatning samt skolernes vurdering af deres resultater - 16 skolerapporter Alle delrapporter udgives digitalt og lægges på Vejen Kommunes hjemmeside. Skolebestyrelserne har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold til skolens resultater over tid og til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. Den kommunale sammenfatning indeholder beskrivelser, vurderinger af og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der angives handlingsmuligheder og opfølgningsinitiativer, der kan videreudvikle kerneydelsen. I henhold til Folkeskolelovens 55b, stk. 1 2 er den enkelte skoles nationale testresultater fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR13. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. 2 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. 5

6 Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 12/13 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2013 på indbyggere og det kommunale areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 5. september elever fordelt på 15 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. 8 skoler med klasse (fase 1 + 2) 6 skoler med klasse (fase ) 1 skole med klasse (fase kl.), 1 kost- og specialskole ((fase kl.) Der var specialklasser på fem skoler (i på fire skoler). Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 6

7 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen Skolernes resultater, test og prøver Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver. Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af de kommunale resultater: Resultaterne fra Ordlæseprøve 1 fra de sidste tre år. De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag. Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10. kl. til ungdomsuddannelserne Kommunalt resultat i læsning 1. kl. Ordlæseprøve 1 - forår 2013 Fakta: Ordlæseprøve 1 Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad uden at eleven behøver at tænke over det. Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret. Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj. Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne. Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne. Der har de sidste tre år været foretaget kommunale læsetest i 1. klasse ved hjælp af Ordlæseprøve 1. Der er ikke sket væsentlig ændring i Automatiseringsfasen i forhold til sidste skoleår, så næsten en tredjedel af kommunens elever læser i slutningen af 1. klasse igen i dette skoleår uden at skulle tænke over afkodningen. Der er lidt flere elever i Førfasen, dette drejer sig om nogle få elever i en enkelt klasse, hvor der er igangsat en målrettet indsats. Figur 1 Ordlæseprøve Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Førfasen ,5 % 39,4 % 26,7 % 8,4 % 0,0 % ,4 % 38,4 % 26,7 % 6,1 % 0,4 % ,1 % 32,6 % 32,8 % 5,3 % 1,3 % 7

8 Figur 2 Graf af Ordlæseprøve ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kommunalt Gennemsnit 2013 Kommunalt Gennemsnit 2012 Kommunalt Gennemsnit 2011 Referencesnorm Nationale test Fakta: Nationale test I skoleåret blev de nationale test gennemført for fjerde gang. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. Skolerne opfordres til at benytte de frivillige nationale test, da viden om elevernes faglige standpunkt er en forudsætning for planlægning af individuelle læringsmål. Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres. Dansk læsning Resultaterne i dansk læsning ligger igen i år over landsgennemsnittet, og der er fremgang på 4., 6. og 8. klassetrin og en meget lille tilbagegang på 2. klassetrin. Ganske få skoler ligger under gennemsnittet på enkelte klassetrin. For at fastholde den positive udvikling af resultaterne på alle fire klassetrin i dansk læsning i nationale test gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende skrivning og læsning i alle fag. Målgruppen er lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. 8

9 Der skal stadig arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang. Det forventes, at resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver i læsning forbedres i Matematik Resultaterne i matematik ligger igen i år over landsgennemsnittet, der er fremgang i 3. kl. og status quo i 6.kl., hvilket har betydet, at scoren er den samme i 3. og 6. kl. For 3. kl. har 11 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. Enkelte skolers resultater er langt over middel, men der er stor spredning blandt skolerne. For 6. kl. har 11 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. I skoleåret 2013/14 påbegynder et antal lærere matematikvejlederuddannelsen, hvilket forventes at give en øget effekt på matematikresultaterne. Bio/geo/fy Af de syv skoler med fase 3 har fire skoler klaret sig over middel i biologi, i fysik er det seks skoler, der har klaret sig over middel. En skole klarer sig markant bedre end de andre i disse fag. Engelsk Der er sket fremgang i engelsk i forhold til , men resultatet ligger stadig under landsgennemsnit. En skole klarer sig markant bedre end de andre. Der vil, på baggrund af de gode resultater på nogle skoler blive arbejdet målrettet på, at skoler med dårlige resultater lærer af skoler med gode. Folkeskolens afgangsprøver (FA) 2013 Samlet set er der tale om det bedste resultat set over de sidste fire år. I afgangsprøven i matematik færdighedsregning er der fremgang fra 6,8 til 7,1. I problemregning er der tilbagegang fra 6,4 til 5,9, men der er store spænd mellem skolernes resultater. (Se afsnit 4) I fysik/kemi er kommunens samlede resultat i år steget, der er dog stadig store spænd i karaktererne skolerne imellem. Den fælles indsats på området fastholdes i skoleåret i (Se afsnit 4) I de danskfaglige prøver er der sket fremgang i forhold til 2012 i de skriftlige prøver. Der er sket fald i dansk læsning, men her er der ligeledes et meget stort spænd mellem skolernes resultater. Det var forventet, at der ville være fremgang i dansk læsning på grund af de gode resultater i nationale test i 8. klasse i Der bliver sat ekstra fokus på læsning i fase 3 på netværksmøder for læsevejledere. I engelsk mundtlig er der sket fremgang siden 2012, men også her er der stort spænd mellem skolernes resultater. Der vil, på baggrund af de store spænd mellem skolernes resultater, blive arbejdet målrettet på, at skoler med dårlige resultater lærer af skoler med gode. 9

10 Figur 3 Folkeskolens afgangsprøve (FA) Vejen Kommune 9.kl Spænd Dansk Høj Lav Læsning 6,5 5,3 6,4 5,9 7,0 5,1 Retskrivning 6,0 5,2 6,0 6,1 7,5 5,2 Skriftlig fremstilling 5,4 5,8 5,9 6,2 6,7 5,3 Mundtlig 6,8 6,0 7,6 7,5 8,7 6,4 Matematik Færdighedsregning 7,4 6,0 6,8 7,1 8,3 5,9 Problemløsning 6,5 5,1 6,4 5,9 6,5 4,7 Mundtlig 5,8 7,3 4,8 Engelsk Skriftlig 7,1 7,3 5,8 7,4 7,5 7,2 Mundtlig 6,5 6,4 7,1 7,3 8,1 6,5 Tysk Skriftlig 5,2 5,4 5,3 8,4 9,0 7,7 Mundtlig 5,2 5,4 5,3 6,8 7,2 6,4 Fysik/kemi 5,5 5,2 5,0 5,7 6,7 4,6 Biologi 8,4 6,8 7,0 7,1 7,8 6,3 Geografi 8,1 6,4 6,4 7,2 9,0 4,8 Historie 6,4 6,0 7,6 6,2 8,3 3 Samfundsfag 6,5 5,1 7,0 8,0 12,0 5,9 Kristendomskundskab 5,7 6,8 6,5 7,7 8,0 7,3 Obligatorisk projektopgave 6,6 6,6 7,1 6,7 8,1 4,5 Samlet gennemsnit 6,5 5,9 6,4 6,8 10

11 Figur 4 Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl. juni 2013 Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Dansk ( ) Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Figur 5 Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl. juni 2013 Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Matematik, Engelsk & Fysik/Kemi ( ) Færdighedsregning Problemløsning Mundtlig Fysik/kemi Resultaterne fra afgangsprøverne 2013 viser, at pigerne ligesom i 2012 klarer sig langt bedre end drengene i de fleste fag. Det samlede gennemsnit for pigerne ligger på 7,2, mens drengenes ligger på 6,0. Dog har to skoler knækket kurven, og deres viden vil blive brugt fremadrettet. 11

12 I alle danskfaglige prøver klarer pigerne sig markant bedre end drengene. Det er en tendens, som har vist sig over de sidste fire år. I problemløsning i matematik klarer pigerne sig ligeledes bedre end drengene. Dette var også tilfældet i 2011 og 12. Selv i fysik/kemi, der traditionelt er et drengefag, klarer pigerne sig igen i år bedre end drengene. Der er stadig behov for en målrettet, inkluderende og differentieret indsats i forhold til drengene. Figur 6 Folkeskolens afgangsprøve (FA) opdelt i køn Drenge Dansk: Læsning drenge 5,8 5,1 6,0 5,5 Retskrivning drenge 5,7 5,0 5,4 5,4 Skriftlig fremstilling drenge 4,7 4,9 5,2 5,3 Mundtlig drenge 5,9 5,3 6,5 6,8 Matematik: Færdighedsregning drenge 7,6 6,2 6,8 7,1 Problemløsning drenge 6,8 4,8 5,9 5,8 Engelsk: Skriftlig engelsk drenge 7,8 7,6 5,8 6,0 Mundtlig engelsk drenge 6,4 6,3 6,8 7,2 Fysik/ kemi drenge 5,1 5,3 4,5 4,8 Projektopgave drenge 4,8 5,5 6,0 6,2 6,0 5,6 5,9 6,0 12

13 Piger Dansk: Læsning piger 6,9 6,4 6,9 7,0 Retskrivning piger 6,4 5,9 6,6 7,1 Skriftlig fremstilling piger 6,2 7,2 6,8 7,6 Mundtlig piger 7,1 7,6 8,7 8,2 Matematik: Færdighedsregning piger 7,2 6,5 6,9 7,1 Problemløsning piger 6,8 6,3 6,8 6,6 Engelsk: Skriftlig engelsk piger 6,5 7,0 5,8 6,8 Mundtlig engelsk piger 6,6 6,9 7,5 7,8 Fysik/ kemi piger 5,3 5,8 5,5 5,8 Projektopgave piger 7,2 7,7 8,4 7,7 6,7 6,6 7,0 7,2 Figur 7 Afgangsprøver i dansk fordelt på køn Aksetitel 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Læsning drenge Læsning piger Retskrivning drenge Retskrivning piger

14 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Aksetitel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Skriftlig fremstilling drenge Skriftlig fremstilling piger Mundtlig drenge Mundtlig piger Figur 8 Afgangsprøver i matematik fordelt på køn Afgangsprøver matematik (fordelt på køn) Aksetitel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Færdighedsregning drenge Færdighedsregning piger Problemløsning drenge Problemløsning piger 14

15 Figur 9 Afgangsprøver i engelsk fordelt på køn Aksetitel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver engelsk (fordelt på køn) Skriftlig engelsk drenge Skriftlig engelsk piger Mundtlig engelsk drenge Mundtlig engelsk piger 15

16 Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl. Samlet set er der tale om det bedste resultat set over de sidste tre år. I 10. kl. prøverne ses gennem de sidste fire år en stigning i resultaterne i skriftlig engelsk og i år også en fremgang i mundtlig engelsk. Resultaterne i mundtlig matematik har de sidste tre år vist en stigning. Der er fortsat fremgang i fysik/kemi. Figur 10 Folkeskolens 10. klasse prøve (FS) Vejen Kommune 10. kl Dansk Skriftlig fremstilling Dansk 6,0 6,1 5,2 5,4 Mundtlig Dansk 6,6 5,5 6,9 5,7 Matematik Skriftlig Matematik 5,1 5,7 5,0 4,0 Mundtlig Matematik 5,7 4,1 4,6 6,5 Engelsk Skriftlig Engelsk 4,8 5,0 5,3 5,9 Mundtlig Engelsk 7,2 6,6 6,5 6,2 Tysk Skriftlig 4,1 3,8 5,8 4,4 Mundtlig 6,5 3,8 3,9 5,2 Fysik/kemi 6,2 5,3 4,5 5,1 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,5 5,2 5,7 6,1 Samlet gennemsnit 5,8 5,1 5,3 5,5 16

17 Figur 11 Udviklingen indenfor Dansk og Matematik Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Dansk & Matematik 10. kl. ( ) Skriftlig fremstilling Dansk Mundtlig Dansk Skriftlig Matematik Mundtlig Matematik Figur 12 Udviklingen indenfor Engelsk og Fysik/ Kemi Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Engelsk & Fysik/Kemi 10. kl. ( ) Skriftlig Engelsk Mundtlig Engelsk Fysik/kemi 17

18 Overgang til ungdomsuddannelserne Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10. klasseelever, som har været betjent af UU Vejen. Efterskoleelever, som kommer tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i Af 9. klasseeleverne på folkeskolerne i Vejen kommune vælger 56 % at fortsætte i 10. klasse. Det kan være på såvel V10 som på efterskole. Det er lidt flere end i 2012, hvor 51 % valgte at tage 10. klasse. Tallet ligger fortsat højere end på landsplan, hvor 48,3 % vælger 10. klasse. September 2013 er 105 elever tilmeldt V10 til skoleåret , hvilket er uændret i forhold til året før. 105 elever var tilmeldt pr. 5.sept til skoleåret Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Figur 13 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne pr. 5.marts 2013 Brørupskolen Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 21 41,2% 14 46,7% 49 46,2% 30 49,2% Erhvervsuddannelser 10 19,6% 3 10,0% 2 1,9% 7 11,5% Gymnasial uddannelse 16 31,4% 11 36,7% 50 47,2% 19 31,1% Andet* 4 7,8% 2 6,7% 5 4,7% 5 8,2% I Alt ,0% ,0% ,0% ,0% Jels skole Rødding skole Østerbyskolen 9.kl. Vejen i alt Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 11 78,6% 63 82,9% 27 57,4% ,8% Erhvervsuddannelser 1 7,1% 5 6,6% 7 14,9% 35 9,1% Gymnasial uddannelse 2 14,3% 5 6,6% 9 19,1% ,1% Andet* 0 0,0% 3 3,9% 4 8,5% 23 6,0% I Alt ,0% ,0% ,0% ,0% Ser man på de elever fra 9. og 10. klasse, som afslutter og forlader grundskolen, fordeler deres tilmeldinger sig således: 31 % på erhvervsuddannelserne. Det er et fald i forhold til 2011, hvor 41 % og i 2012 hvor 35 % valgte erhvervsuddannelser. På landsplan ses også et fald, her vælger blot 18,8 % i 2013 en erhvervsuddannelse. 60 % vælger en af de 4 gymnasiale uddannelser. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor 57 % valgte en gymnasial uddannelse. Landstallene for gymnasiale uddannelser er på hele 73,6 % 9 % eller i alt 24 elever valgte at gå i gang med noget andet. På landsplan var det 6,3 %. Valgene fordeler sig på produktionsskole, STU, husholdningsskole, et år i udlandet, særligt forløb for ikke uddannelsesparate og arbejde. 18

19 Figur 14 Valg af ungdomsuddannelse, elever der forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse V 10, Vejen Kommune i 10. klassecenteret Alt 9. og 10. klasse Antal i % Antal i % 10. klasse 1 1,0% Erhvervsuddannelser 50 49,0% 85 31,4% Gymnasial uddannelse 50 49,0% ,8% Andet* 1 1,0% 24 8,9% I Alt ,0% ,0% Ikke uddannelsesparate unge Fakta: De ikke uddannelsesparate unge er de unge, der efter 9. og 10. klasse søger en ungdomsuddannelse, og som på trods af, at de får at vide, at de ikke er parate til det, vælger at få afgørelsen prøvet på ungdomsuddannelsen. Mange på især 9. årgang vælger at gøre noget andet, f.eks. gå i 10.kl., når de får at vide, at de ikke er parate. De tælles derfor ikke med i denne opgørelse. Figur 15 Elever vurderet som ikke uddannelsesparate af UU Vejen i marts 2013: Efter 9. klasse Bække skole 1 Grønvangskolen 2 Østerbyskolen 2 Efter 10. klasse V10 4 Fra efterskoler 6 I alt 15 Til sammenligning var der i marts unge. Opgørelsen over de 18-åriges uddannelsesaktivitet Som erstatning for uddannelseskortet for Vejen Kommune, der indgik i KR11, er der siden KR12 i stedet opgjort, hvor stor en del af de 18-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelseskortet viste i 2011, at elever, som har været i gang med 19

20 eller har taget en ungdomsuddannelse, typisk fraflytter Vejen Kommune som årige. Efter eleverne er fyldt 18 år, er det svært at følge, hvor mange af eleverne, der er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse. En måling af alene de 18-årige vurderes derfor at give et mere realistisk billede af, hvordan uddannelsesniveauet bevæger sig i Vejen Kommune frem mod målet om, at 95 % af Vejen Kommunes elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter endt folkeskole. Figuren viser et udtræk af de 18-åriges placeringer. Det vil således være muligt at sammenligne fra år til år. Figur 16: 18-åriges uddannelsesplacering primo juni Placering 18 årige antal 18 årige i % Grundskole % 6% Erhvervsuddannelse % 25% Gymnasiale uddannelser % 52% Andre ungdomsuddannelser % 2% Forberedende og udviklende aktiviteter * % 9% Midlertidige aktiviteter ** % 6% Sum % 100% * forberedende og udviklende aktiviteter 55 unge: Arbejde 15, Produktionsskole 27, VUC., Højskole, danskuddannelse, ophold i udlandet, m.v. ** midlertidige aktiviteter 37 unge: offentlig forsørgelse 30, orlov, afsoning, sygdom, værnepligt Af de 18 årige er 529 svarende til 85 % (87 % i 2012) i gang med uddannelse og 92 unge svarende til 13 % (15 % i 2012) er pt. ikke i gang med uddannelse, men vil løbende blive tilbudt vejledning hertil. I forhold til målsætningen om, at 95 % af en årgang i 2015 skal opnå minimum en ungdomsuddannelse, er der fortsat noget at arbejde på. UNI-Cs profilmodel Faktaboks Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse UNI-Cs profilmodel for kommunale tal fra 2011 viser, at 93,9 % i Vejen forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt 9. klasse. Til sammenligning er tallet for hele Danmark 92,1 %. På landsplan spænder profiltallene mellem kommunerne fra 87 % til 95 %. Vejen Kommunes profiltal viser en stigning i perioden 2007 til 2011 fra 85 % til 93,9 %. Vejen kommunes profiltal er således steget med 9 % point på fem år. 1,7 % kan tilskrives den treårige STU, der var helt ny i Resten kan formentlig forklares med en generel større fokusering på uddannelse i Ungeindsatsen i Vejen kommune, samt at krisen gør, at de unge ikke blot går ud og finder et arbejde. 20

21 Figur 17 UNI-Cs profilmodel for Vejen Kommune Årstal* Med en ungdomsuddannelse Med mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse ,6 87,1 44, ,5 87,0 46, ,1 86,4 45, ,6 85,7 43, ,5 86,9 42, ,8 86,6 46, ,0 85,8 45, ,3 85,0 43, ,5 85,8 42, ,8 87,8 43, ,3 91,7 52, ,2 93,9 59,0 *Det år eleverne har forladt 9.kl. Kønsforskel UNI-Cs profilmodel viser, at der er stor forskel på drenges og pigers uddannelsesplacering. Pigerne ligger i 2011 med en uddannelsesfrekvens på 95 % mod drengene på 93 %. Pigerne er således i mål i forhold til 95 %s målsætningen. Drenge har de seneste år halet pænt ind på pigerne. Forskellen mellem kønnene er således 2 % i Vejen mod på landsplan 4 %. Pigerne gennemfører i højere grad gymnasiale uddannelser, 69,6 % mod drengene 55,9 %. 21

22 Kommunalt besluttede indsatsområder I det følgende afsnit bygger de vurderinger, der foretages, på de enkelte skolers selvevaluering og -vurdering. Indledningsvis kan det konstateres, at flere af disse selvvurderinger er mere negative set i forhold til de vurderinger, skolerne afgav på samme punkter i KR12. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en ringere tilstand på de pågældende områder, men at der i samarbejdet med skolerne er kommet mere fokus på tydelig målsætning samt kritisk refleksion omkring indikatorer og tegn på, at målopfyldelse sker, hvorfor den strengere vurdering, skolerne giver sig selv nu, med stor sandsynlighed kan tilskrives disse forhold. Drifts- og udviklingsaftalen 2012 Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2012 (DUA12). Fakta DUA12 indsatsområder På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2011/12 blev der prioriteret følgende særlige kommunale indsatsområder for skoleåret 2012/13. Politiske indsatsområder: - Vejen kommunes institutioner skal opnå og dokumentere konkrete effektiviseringer. Det skal ske gennem en forbedringskultur og et systematisk ledelsesmæssigt fokus på effektivitet i den daglige opgaveløsning. - Opstilling af konkrete mål for skolens kvalitetsudvikling inden for kerneydelserne med udgangspunkt i de påpegede områder med behov for forbedring i henhold til KR12. De enkelte mål scores ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. De gennemgående temaer fra Skolernes Drifts- og udviklingsaftaler 2012 er Effektivisering på flere fronter, men især i forhold til en effektiviseret samarbejdsstruktur mellem medarbejdere, effektive møder, samt en effektiviseret brug og organisering af personalekompetencer og -ressourcer. De berørte skoler vurderer, at denne indsats er lykkes tilfredsstillende. Der er en samlet score på 3,4. Læsning. De fleste skoler har stadig fokus på læsning generelt og specielt på faglig læsning i alle fag. Indsatsen vurderes samlet set til 3. 22

23 Mange skoler har angivet PLC* og IT som særlige fokuspunkter, hvor der især lægges vægt på, at digitale læremidler inddrages og styrker fagene. Indsatsen vurderes med 3,1 I DUA12 har skolerne opstillet nye inklusionsmål som led i den kommunale inklusionsindsats med styrkelse af almenindsatsen og almenundervisningen. Skolerne har afholdt udviklingsforløb, hvor der målrettet er blevet arbejdet med inklusionskulturen. Skolerne vurderer samlet set indsatsen med 3,5. *Det pædagogiske læringscenter (skolebiblioteket) Naturfag I skoleåret 2012/2013 har nogle skoler med udgangspunkt i Drifts- og Udviklingsaftalen 2012 (DUA12) arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. På skolerne arbejdes fortsat i med forskellige naturfagsunderstøttende temaer som f.eks. udnyttelse af holddannelsesmuligheder i naturfag, innovation, aktiv og praktisk undervisning i matematik og naturfag, uddannelse af matematik-/naturfagsvejleder, mere inddragelse af it og varierede/ differentierede materialer i undervisningen, udvikling af fagteam, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer m.v. Flere skoler har samtidig fokus på at udvikle en evalueringskultur, hvor undervisningen og elevernes udbytter heraf løbende evalueres. Flere sætter i den forbindelse særligt fokus på at foretage løbende evalueringer af matematik- og naturfagsundervisningen med henblik på en styrket indsats på det område. De skoler, der i DUA12 har sat særligt fokus på naturfagsindsatsen, vurderer indsatsen med 2,9, og der er altså fortsat behov for, at der arbejdes målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen. Det skal bl.a. ske gennem arbejde med Den praktiske dimension i matematik i fase 1, 2 og 3. Tidlig indsats i matematik for elever med matematikvanskeligheder. Nyere fagdidaktik herunder IT-fagdidaktik Udvikling af en inkluderende fagdidaktik i fysik/kemi Samspillet mellem naturfagene i fase 3. Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik o Progression i n/t o Begreber i n/t o Eksperimenter i n/t Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og Dagtilbuds- og skoleafdelingen. Trivsel Tidligere gennemførtes kommunale trivselsundersøgelser på skolerne, hvor trivsel og mobning på en given dag blev undersøgt på tre årgange på hver skole. Disse er ikke gennemført i , og for informationer om trivsel på skolerne henvises til de enkelte skolers hjemmesider. Otte skoler afprøver programmet Skolesundhed.dk i samarbejde med sundhedsplejen. Fra 2014 tilbydes et nationalt trivselstestprogram. 23

24 Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning (RUSA) I Vejen Kommune praktiserer Grønvangskolen, Askov-Malt, Østerbyskolen og Lintrup Børnecenter aldersblandet undervisning i 0.-2.klasse. Grønvang og Lintrup er desuden godt i gang med rullende skolestart, hvor børnehavebørnene ruller ind i skolen 1.marts, 15.august eller 1.november. Askov har p.t. haft to indrul, hhv. 1. marts og 15. august 2013, og Østerby har haft deres første indrul 1.marts Tidspunktet for det enkelte barns indrul aftales i fællesskab mellem forældre, dagtilbud og skole. Alle fire skoler har udarbejdet mål for RUSA, som de arbejder meget bevidst med og bruger i kommunikationen med forældrene. De opstillede mål for den aldersblandede undervisning er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe et miljø, hvor børnene udfordres fagligt på alle niveauer At skabe et trygt miljø, hvor alle børn har det godt. At skabe et miljø, hvor børnenes styrker er i fokus. At skabe et miljø, hvor børn lærer af børn. At skabe et miljø, hvor nysgerrigheden udfordres på alle niveauer. At undervisningen kan organiseres på flere forskellige måder. At undervisningen tilpasses, så det enkelte barn i fællesskabet tilgodeses endnu bedre. De opstillede mål for den rullende skolestart er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe størst mulig kvalitet i overgangen fra dagtilbud til skolen med fokus på det enkelte barns faglige og sociale kompetencer At forældrene oplever en øget fleksibilitet i forhold til skolestarten At skabe et positivt læringsmiljø omkring barnet med fokus på den enkeltes trivsel og læring At de modtagende børn er med til at integrere de nye børn i gruppen At de nye børn ruller ind i den eksisterende klassestruktur. At skolestarten bliver mere rolig og harmonisk for det enkelte barn og overgangen til skolen mere glidende. At børnene har samme klasselærer/basislærer i hele indskolingen. Elevernes læring og trivsel er omdrejningspunkter for alle fire skoler. F.eks. vurderer Askov- Malt Skole at kunne se en sammenhæng mellem de bedre differentieringsmuligheder, RUSA giver, og markant bedre resultater i ordlæseprøven i 1. klasse. Skolerne inspirerer løbende hinanden, men bl.a. forskellen i de fysiske rammer, elevantal, den pædagogiske praksis og tidsrammen for, hvor længe de har arbejdet med projektet, gør, at praksis er forskellig på de fire skoler. Det gennemgående billede er dog, at der er stor opmærksomhed på organisering af og indhold i holddannelsestimerne på såvel aldersblandede stamhold som på kompetencedifferentierede hold. RUSA har medført nytænkning af undervisningens organisering og indhold på de fire skoler. I efteråret 2013 gennemføres en evaluering af RUSA på Askov-Malt Skole, Grønvangskolen og Østerbyskolen. Evalueringen gennemføres lidt forskelligt på skolerne, idet der tages højde for hvornår, hvordan og på hvad, skolerne selv har gennemført evalueringer, hvor længe de har kørt rullende skolestart og aldersblandet undervisning, samt hvordan det generelt vurderes meningsfuldt og givtigt i de forskellige kontekster. Lintrup børnecenter forelagde d. 4. juni 2012 deres første evaluering for USB/byrådet, og arbejder fortsat med RUSA. I kraft af andre vilkår og samarbejdsstrukturer i overgangsforløbet mellem dagtilbud og skole, gennemføres ikke evaluering i samme proces som de øvrige RUSAskoler. 24

25 Styrkelse af fase 3 Fakta: Fem skoler har i skoleåret fået midler til at arbejde med tæt og hyppig opfølgning på den enkelte elev, hvor eleven oplever opmærksomhed om og opfølgning på egne læringsprocesser, fremskridt og resultater, så lysten til at lære mere øges. Alle syv skoler har fået midler i , hvor indsatsen med tæt og hyppig opfølgning fortsætter. Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. 9.kl.trin): På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011 udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål, ønskede tilstande og indikatorer for følgende fem områder: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Elevernes alsidige udvikling 3. Udvikling af læringsmiljøet 4. Forældrene som medspillere 5. Rammer og strukturer Af skolernes DUA13 fremgår det, at fase 3 også fremadrettet vil være omdrejningspunkt for intensive indsatser. Opfølgningen på de 5 indsatsområder: 1. Elevernes faglige udvikling Mål for elevernes faglige udvikling: skolen har høje faglige forventninger til alle elever og arbejder mod at blive stabilt højtpræsterende skolens evalueringskultur understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen skolerne samarbejder om at kvalitetsudvikle undervisningen Den faglige udvikling er beskrevet og vurderet i afsnittet Skolernes resultater 25

26 2. Elevernes alsidige udvikling Fase 3 skolerne har vurderet elevens alsidige udvikling i forhold til om Eleverne møder differentierede undervisningstilbud Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold (se tabel) Der benyttes it i læringsprocesserne og eleverne møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag (se tabel) Eleverne arbejder projektorienteret flere gange om året Eleverne indgår i kreative og innovative processer flere gange om året Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov (se tabel) Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev (se tabel) Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne vedrørende elevernes alsidige udvikling. Figur 18 Elevernes medindflydelse på undervisningens indhold 4 Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold I fase 3-indsatsen arbejder skolerne med mere elevmedindflydelse på undervisningens indhold. Den tætte og hyppige opfølgning vil give kontaktlæreren en endnu større og løbende indsigt i og viden om den enkelte elevs læringsprocesser. Når den viden anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen, vil eleverne kunne opleve mere medindflydelse gennem målrettet undervisning. For denne indsats er billedet, at én skole mener at være i mål, mens fire vurderer at målet er delvist nået. To skoler vurderer, at der endnu er et stykke vej mod målet. 26

27 Figur 19 IT og tidssvarende undervisningsmaterialer 4 Benytter it i læringsprocesserne og møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag Benyttelse af it i læringsprocesserne og brug af tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag vurderes forskelligt fra skole til skole. Tre skoler mener at være i mål, to mener næsten at være nået i mål og to skoler mener, at der stadig er et stykke vej. Figur 20 Lektiestøtte efter behov 4 Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov Tre skoler vurderer at være i mål med systematisk lektiestøtte efter behov. En skole mener, at det mål er delvist nået, og tre skoler oplever, at der endnu er et stykke vej. En målrettet lektielæsningsindsats kan understøtte både svage og stærke elevers læringsprocesser. Elevernes lyst til at lære er dog en forudsætning for, om indsatsen giver de ønskede resultater. Sparring om udvikling af lektiestøtteordninger kan foregå i ad hoc netværk for fase 3 skoler. 27

28 Figur 21 Tæt kontakt med hver enkelt elev 4 Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver elev Tre skoler oplever, at målet om at være organiseret, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev, er nået, mens fire skoler ser målet delvist indfriet. Det samlede billede er altså, at skolerne vurderer sig rigtig godt på vej mod en organisering, hvor der er tæt kontakt med hver enkel elev. 3. Udvikling af læringsmiljøet Fase 3-skolerne har vurderet deres arbejde med at udvikle læringsmiljøet inden for områderne Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) (se tabel) Undervisningen differentieres ved at benytte fleksible undervisningsmetoder (fx. CL, projektarbejdsform o.lign.) Benytter tidssvarende undervisningsmaterialer Faglig læsning indgår i alle fag Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation (se tabel) Skolen og hver medarbejder har en opdateret kompetenceudviklingsplan Lærerne deltager i løbende faglig ajourføring (omtales under afsnittet Lærernes kompetencer) Lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) Lærerne arbejder i forpligtende fagteam Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne vedrørende udvikling af læringsmiljøet. 28

29 Figur 22 Undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) Ingen skoler har vurderet at være i mål med denne indsats. Generelt arbejder skolerne med at organisere undervisningen mere fleksibelt, men der er imidlertid både tekniske, faglige og kulturelle udfordringer, som skal overvindes for at gøre op med den traditionelle skematænkning. Figur 23 Tydelig evalueringspraksis 4 Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation Her vurderer ingen skoler at være i mål. Det generelle billede viser, at skolerne ikke fuldt ud udnytter de udviklingsmuligheder, der er i brugen af test og prøver i tilrettelæggelsen og 29

30 justering af undervisningen. Flere skoler vurderer, at der endnu er et godt stykke vej mod en tydelig evalueringskultur, mens andre vurderer, at det mål er delvist nået. Kompetenceudviklingsplaner Skolerne oplever udfordringer med hensyn til kompetenceudviklingsplaner, som er løbende opdateret for hele skolen og for hver medarbejder. Tre skoler mener at være i mål, mens de øvrige mener at målet er delvist nået. Det samlede billede er altså, at de er godt på vej. Lærernes arbejde i forpligtende team Én skole vurderer at være nået i mål i forhold til lærernes arbejde i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling). De resterende mener at målet er delvist indfriet, og den samlede vurdering er, at alle skoler er godt på vej (se endvidere under afsnittet Lærernes kompetencer). 4. Forældrene som medspillere Fase 3-skolerne har vurderet deres arbejde med forældrene som medspillere inden for områderne forældrene er aktive medspillere i skole-hjemsamarbejdet der er tydelige positive gensidige forventninger mellem skole og hjem I vurderingen af disse ønskede tilstande arbejdes med tre indikatorer Kender forældrene skolens visioner og mål for kvalitetsudviklingen af fase 3? Er forældrene løbende opdateret på deres barns læringsmål? Inddrages forældrene i og støtter de kvalitetsudviklingen af fase 3? Tre skoler vurderer, at forældrene kender skolens visioner og mål for kvalitetsudviklingen af fase 3, tre skoler vurderer, at det mål er delvist nået, og én skole vurderer, at der endnu er et stykke vej mod målet. Én skole vurderer, at målsætningen om forældrenes løbende opdatering på deres barns læringsmål er nået, to skoler vurderer, at det er delvist indfriet, mens fire skoler oplever, at der fortsat må arbejdes på at realisere det mål. Endelig vurderer én skole at være nået i mål med hensyn til forældrenes inddragelse i og støtte til kvalitetsudviklingen af fase 3, fem skoler oplever, at det mål delvist er nået, mens én skole vurderer, at der endnu er et stykke vej. 30

31 5. Rammer og strukturer Fase 3 skolerne har vurderet deres arbejde med rammer og strukturer inden for områderne eleverne vælger distriktsskolen, gerne til og med 9.kl. skolen har flere spor for o at få fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen (holddannelse m.v.) o at kunne have flere linjefagsuddannede lærere pr.fag o at kunne udbyde flere undervisningstilbud Arbejdet med skolens rammer og strukturer sker bl.a. gennem opmærksomheden på grænsekrydsproblematikken. Skolerne redegør hvert år i januar efter indskrivningen, hvis forældre har fravalgt distriktsskolen til fordel for en skole uden for kommunegrænsen. I perioden 15. januar januar 2013 har 13 elever valgt skole i en anden kommune. IT Pilotklasser For at få erfaringer med forskellige IT løsninger frem mod implementeringen af KL s og Vejen Kommunes digitaliseringsstrategi, hvor efter alle elever skal råde over en digital enhed, er der fra maj måned 2012 startet forsøg med tablet pc er i undervisningen. I alt 5 klasser er blevet udstyret med ipads til alle lærere og elever, og skolerne har beskrevet forsøg, hvor IT inddrages i så meget undervisning som muligt. Klasserne er fordelt over alle 3 faser og på 3 forskellige skoler. Det vigtigste formål er at få erfaringer med de forandringer af undervisningen en 1:1 løsning medfører. Projekterne er blevet evalueret i en samlet rapport i forhold til de opstillede mål. Evalueringen har været forelagt USB Alle klasser har generelt positive erfaringer med anvendelsen af ipads i undervisningen. Rapporten peger på en styrkelse af indlæringen og en mere individuel undervisning, som nogle af de positive effekter. De få negative erfaringer handler om drift og administration af ipads og licenser, som opfattes som tidskrævende og besværlig. 31

32 Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Elevplaner Skolerne arbejder fortsat med at forbedre og udvikle deres arbejde med elevplanerne. Det er positivt, at der kvalitetsudvikles på elevplansarbejdet, så det lever op til formelle krav, aktørernes behov og anvendelsesmulighederne. Der er dog stadig et udviklingspotentiale, og der vil i forbindelse med nye nationale elevplansredskaber, der kommer i 2014, være fortsat behov for at have fokus på og arbejde med kvalitetsudvikling af elevplansarbejdet. Skolerne har vurderet deres indsats med elevplansarbejdet på 15 områder. Nedenfor præsenteres fire udvalgte grafer. De indsatser vurderes ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. Anvendelsen af elevplanerne De fleste skoler vurderer, at de er i mål med hensyn til at afholde skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Tre skole vurderer, at være næsten i mål. To skoler vurderer at være i mål med hensyn til at anvende elevplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Syv skoler vurderer, at målet er delvist nået, mens seks skoler fortsat ser sig et stykke fra målet. Figur 24 Elevplanernes anvendelse 4 Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen

33 Inddragelse af eleverne i elevplansarbejdet Tre skoler vurderer at have indfriet målsætningen om, at eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og i den fremadrettede opfølgning. Seks skoler vurderer, at den målsætning er delvist nået, mens seks skoler fortsat har et stykke vej. Figur 25 Inddragelse af eleverne 4 Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Systematisk opfølgning på elevens individuelle mål Ingen skoler er nået i mål med, at der sker systematisk opfølgning flere gange om året på den enkelte elevs individuelle mål på baggrund af elevplanen. Otte skoler vurderer at være godt på vej, men der er altså et stort udviklingspotentiale, samt behov for et fortsat fokus på, hvordan elevplaner systematisk kan anvendes til at målrette, styrke og kvalificere undervisningen for den enkelte elev. 33

34 Figur 26 Systematisk opfølgning på elevens individuelle mål 4 Der følges systematisk op flere gange om året på elevens individuelle mål på baggrund af elevplaner Løbende elevsamtaler Én skole afholder løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne. Ni skoler oplever dette mål delvist indfriet, mens fem skoler endnu ikke oplever at være i mål med indsatsen. Figur 27 Løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne 4 Der afholdes løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplaner

35 Pædagogiske principper De fleste skoler har eller er tæt på at have pædagogiske principper for elevplansarbejdet og skolens arbejde med trivsel. Ni skoler er i mål med at udarbejde principper på SFO-området, mens de sidste skoler er varierende tæt på at nå det mål. Et af de områder, skolerne også arbejder med at udarbejde pædagogiske principper for, er inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Af nedenstående figur fremgår det, at tre skoler har principper for inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse, mens der er forskel på, hvor langt de resterende 12 skoler er fra målet. Figur 28 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 4 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse

36 Lærernes kompetencer Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Linjefagsopgørelsen er status på de formelle kompetencer, skolen har til rådighed. I opgørelsen er det udelukkende optalt, hvor mange timer der læses af en lærer med linjefag. En del skoler kommenterer opgørelsen af lærernes kompetencer. Der er en generel utilfredshed med, at de såkaldte grunduddannelsesfag (dansk, matematik, kristendom, idræt, musik, formning og håndarbejde), der indgik i læreruddannelsen frem til 1998 og giver ret til undervisning til og med 7 kl., ikke tæller med som linjefagslignende kompetencer. Billedet kan forstyrres af, at der ikke i opgørelsen er sat årstal på, hvornår linjefaget eller grunduddannelsen er afsluttet, eller undersøgt hvordan og hvornår de er ajourført. En del af de lave procentsatser kan muligvis forklares med, at en del læreres uddannelser er fra før Figur 29 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 1+2 skolerne Lærere med linjefag Fase 1+2 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Andst skole Askov Malt skole Dansk 83,3% 50,0% 100,0% 83,3% 33,3% 85,7% 100,0% 100,0% Matematik 33,3% 41,7% 66,7% 83,3% 33,3% 50,0% 100,0% 100,0% Natur-teknik 33,3% 58,3% 50,0% 83,3% 50,0% 50,0% 100,0% 100,0% Engelsk 50,0% 25,0% 75,0% 75,0% 83,3% 75,0% 100,0% 100,0% Historie 75,0% 62,5% 0,0% 100,0% 25,0% 50,0% 100,0% 100,0% Idræt 100,0% 33,3% 66,7% 100,0% 33,3% 83,3% 57,1% 87,5% Kristendom 50,0% 16,7% 16,7% 83,3% 0,0% 50,0% 0,0% 42,9% Håndarbejde 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% Musik 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% Billedkunst 20,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 60,0% 42,9% 100,0% Føvling skole Gesten skole Glejbjerg børne og skolecenter Holmeåskolen Lintrup børnecenter Skodborg skole 36

37 Figur 30 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 3 skolerne Lærere med linjefag Fase 3 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Brørupskolen Dansk 34,5% 81,3% 100,0% 81,0% 83,3% 95,2% 55,0% Matematik 58,6% 56,3% 100,0% 90,5% 88,9% 95,2% 70,0% Natur-teknik 44,4% 70,0% 45,0% 25,0% 66,7% 25,0% 50,0% Engelsk 13,0% 83,3% 100,0% 88,2% 92,9% 100,0% 92,9% Historie 52,2% 83,3% 88,0% 70,6% 57,1% 58,8% 57,1% Idræt 65,5% 93,8% 78,4% 47,6% 90,0% 100,0% 70,0% Kristendom 15,4% 21,4% 21,6% 0,0% 33,3% 95,2% 11,1% Håndarbejde 83,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 66,7% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Musik 83,3% 100,0% 84,2% 100,0% 100,0% 57,1% 100,0% Billedkunst 40,0% 77,8% 82,4% 70,0% 80,0% 61,5% 60,0% Fysik-kemi 100,0% 66,7% 94,1% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Biologi 55,6% 66,7% 93,3% 77,8% 100,0% 88,9% 100,0% Geografi 66,7% 0,0% 75,0% 77,8% 100,0% 88,9% 33,3% Samfundsfag 66,7% 25,0% 63,6% 83,3% 33,3% 66,7% 0,0% Tysk 100,0% 100,0% 66,7% 66,7% 80,0% 100,0% 100,0% Fransk 100,0% Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Jels skole Rødding skole Østerbyskolen Kommunal kompetenceudvikling Den kommunale kompetenceudviklingsplan har i skoleåret haft fokus på flere forskellige forløb. De to store områder der har været tilgodeset er skolernes udviklingsforløb omhandlende styrkelse af inklusionsindsatsen samt den fag-faglige efteruddannelse. Fra tilførtes ekstra midler til kompetenceudvikling på skoleområdet. I samme skoleår lykkedes det ikke som håbet at oprette kommunale fag-faglige hold til opdatering af fag-faglige kompetencer. I er det imidlertid lykkes både at danne fag-faglige kompetenceudviklingsforløb indenfor engelsk, matematik, natur/teknik og skrivning og læsning i alle fag. Udsigterne for skoleåret er gode, idet der i dette skoleår ser ud til at være en endnu større opbakning til de fag-faglige kompetenceudviklingsforløb. Styrkelsen af inklusionsindsatsen i indebar bl.a., at de 21 inklusionsagenter fortsatte deres uddannelse i efteråret 2012 med modul 2 om generelle indlæringsvanskeligheder med særligt fokus på optimering af trivsel og læring. Inklusionsagenterne færdiggør forløbet i med modul 3 om vejledningskompetencer. Den uformelle kompetenceudvikling foregår i mange uformelle fora og på mange niveauer. Det sker bl.a. gennem løbende vejledning, sparring og rådgivning med ledelsen og interne/eksterne ressourcepersoner, fælles skolemøder, konferencer, kommunale netværksmøder og teamarbejde. 37