Kvalitetsrapport 2013 Vejen Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Vejen Kommune

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen [email protected] Fotos: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Udarbejdelse: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Kvalitetsrapporten 2013 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November

3 Forord Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på de kommunale folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne 1 i det kommunale skolevæsen, at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til de pædagogiske processer mål og rammer (rammebetingelser) resultaterne af undervisningen Arbejdet med Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Folkeskolelovens 40 a i lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på elevfravær. Kvalitetsrapport 2013 indeholder de lovpligtige oplysninger for Vejen Kommunes 15 folkeskoler og kostskolen Assersbølgård. 1 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev lærer, lærere forældre, lærer - lærer, lærer ledelse, ledelse skoleafdeling og skoleafdeling politikere). 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Afsnit 1 Indledning... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen... 7 Skolernes resultater, test og prøver... 7 Kommunalt resultat i læsning 1. kl Nationale test... 8 Folkeskolens afgangsprøver (FA) Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl Overgang til ungdomsuddannelserne Kommunalt besluttede indsatsområder Drifts- og udviklingsaftalen Trivsel Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning (RUSA) Styrkelse af fase IT Pilotklasser Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Pædagogiske principper Lærernes kompetencer Den forebyggende indsats Foregribende indsats Specialpædagogisk bistand i specialklasser Dansk som andetsprog Rammebetingelser Planlagte timer på skolen Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Afsnit 4 Skolernes vurdering af deres faglige niveau Andst Skole Askov-Malt Skole Assersbølgård Kostskole Brørupskolen Bække Skole Føvling Skole Gesten Skole Glejbjerg Børne- og Skolecenter Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen Jels Skole Lintrup Børnecenter Rødding Skole Skodborg Skole Østerbyskolen

5 Afsnit 1 Indledning Dette er syvende udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. I fremtiden vil der blive stillet et nyt nationalt redskab til afrapportering til rådighed, og det vil formodentlig medføre en ændret form fremadrettet. Dagtilbud & Skole har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på Skolernes indberetning til KR13 Kommunale test, nationale test og afgangsprøver Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Dialog med skolerne De eksterne ressourcepersoners arbejde på skolerne Andre relevante oplysninger Desuden indgår skolernes selvevaluering af udvalgte områder jf. bekendtgørelsen og af kommunale indsatsområder(drifts- og Udviklingsaftaler 2012, Styrkelse af fase 3, Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning). KR13 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR12. Rapporten er opdelt i delrapporter - én kommunerapport med den kommunale sammenfatning samt skolernes vurdering af deres resultater - 16 skolerapporter Alle delrapporter udgives digitalt og lægges på Vejen Kommunes hjemmeside. Skolebestyrelserne har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold til skolens resultater over tid og til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. Den kommunale sammenfatning indeholder beskrivelser, vurderinger af og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der angives handlingsmuligheder og opfølgningsinitiativer, der kan videreudvikle kerneydelsen. I henhold til Folkeskolelovens 55b, stk. 1 2 er den enkelte skoles nationale testresultater fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR13. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. 2 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. 5

6 Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 12/13 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2013 på indbyggere og det kommunale areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 5. september elever fordelt på 15 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. 8 skoler med klasse (fase 1 + 2) 6 skoler med klasse (fase ) 1 skole med klasse (fase kl.), 1 kost- og specialskole ((fase kl.) Der var specialklasser på fem skoler (i på fire skoler). Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 6

7 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen Skolernes resultater, test og prøver Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver. Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af de kommunale resultater: Resultaterne fra Ordlæseprøve 1 fra de sidste tre år. De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag. Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10. kl. til ungdomsuddannelserne Kommunalt resultat i læsning 1. kl. Ordlæseprøve 1 - forår 2013 Fakta: Ordlæseprøve 1 Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad uden at eleven behøver at tænke over det. Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret. Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj. Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne. Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne. Der har de sidste tre år været foretaget kommunale læsetest i 1. klasse ved hjælp af Ordlæseprøve 1. Der er ikke sket væsentlig ændring i Automatiseringsfasen i forhold til sidste skoleår, så næsten en tredjedel af kommunens elever læser i slutningen af 1. klasse igen i dette skoleår uden at skulle tænke over afkodningen. Der er lidt flere elever i Førfasen, dette drejer sig om nogle få elever i en enkelt klasse, hvor der er igangsat en målrettet indsats. Figur 1 Ordlæseprøve Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Førfasen ,5 % 39,4 % 26,7 % 8,4 % 0,0 % ,4 % 38,4 % 26,7 % 6,1 % 0,4 % ,1 % 32,6 % 32,8 % 5,3 % 1,3 % 7

8 Figur 2 Graf af Ordlæseprøve ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kommunalt Gennemsnit 2013 Kommunalt Gennemsnit 2012 Kommunalt Gennemsnit 2011 Referencesnorm Nationale test Fakta: Nationale test I skoleåret blev de nationale test gennemført for fjerde gang. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. Skolerne opfordres til at benytte de frivillige nationale test, da viden om elevernes faglige standpunkt er en forudsætning for planlægning af individuelle læringsmål. Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres. Dansk læsning Resultaterne i dansk læsning ligger igen i år over landsgennemsnittet, og der er fremgang på 4., 6. og 8. klassetrin og en meget lille tilbagegang på 2. klassetrin. Ganske få skoler ligger under gennemsnittet på enkelte klassetrin. For at fastholde den positive udvikling af resultaterne på alle fire klassetrin i dansk læsning i nationale test gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende skrivning og læsning i alle fag. Målgruppen er lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. 8

9 Der skal stadig arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang. Det forventes, at resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver i læsning forbedres i Matematik Resultaterne i matematik ligger igen i år over landsgennemsnittet, der er fremgang i 3. kl. og status quo i 6.kl., hvilket har betydet, at scoren er den samme i 3. og 6. kl. For 3. kl. har 11 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. Enkelte skolers resultater er langt over middel, men der er stor spredning blandt skolerne. For 6. kl. har 11 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. I skoleåret 2013/14 påbegynder et antal lærere matematikvejlederuddannelsen, hvilket forventes at give en øget effekt på matematikresultaterne. Bio/geo/fy Af de syv skoler med fase 3 har fire skoler klaret sig over middel i biologi, i fysik er det seks skoler, der har klaret sig over middel. En skole klarer sig markant bedre end de andre i disse fag. Engelsk Der er sket fremgang i engelsk i forhold til , men resultatet ligger stadig under landsgennemsnit. En skole klarer sig markant bedre end de andre. Der vil, på baggrund af de gode resultater på nogle skoler blive arbejdet målrettet på, at skoler med dårlige resultater lærer af skoler med gode. Folkeskolens afgangsprøver (FA) 2013 Samlet set er der tale om det bedste resultat set over de sidste fire år. I afgangsprøven i matematik færdighedsregning er der fremgang fra 6,8 til 7,1. I problemregning er der tilbagegang fra 6,4 til 5,9, men der er store spænd mellem skolernes resultater. (Se afsnit 4) I fysik/kemi er kommunens samlede resultat i år steget, der er dog stadig store spænd i karaktererne skolerne imellem. Den fælles indsats på området fastholdes i skoleåret i (Se afsnit 4) I de danskfaglige prøver er der sket fremgang i forhold til 2012 i de skriftlige prøver. Der er sket fald i dansk læsning, men her er der ligeledes et meget stort spænd mellem skolernes resultater. Det var forventet, at der ville være fremgang i dansk læsning på grund af de gode resultater i nationale test i 8. klasse i Der bliver sat ekstra fokus på læsning i fase 3 på netværksmøder for læsevejledere. I engelsk mundtlig er der sket fremgang siden 2012, men også her er der stort spænd mellem skolernes resultater. Der vil, på baggrund af de store spænd mellem skolernes resultater, blive arbejdet målrettet på, at skoler med dårlige resultater lærer af skoler med gode. 9

10 Figur 3 Folkeskolens afgangsprøve (FA) Vejen Kommune 9.kl Spænd Dansk Høj Lav Læsning 6,5 5,3 6,4 5,9 7,0 5,1 Retskrivning 6,0 5,2 6,0 6,1 7,5 5,2 Skriftlig fremstilling 5,4 5,8 5,9 6,2 6,7 5,3 Mundtlig 6,8 6,0 7,6 7,5 8,7 6,4 Matematik Færdighedsregning 7,4 6,0 6,8 7,1 8,3 5,9 Problemløsning 6,5 5,1 6,4 5,9 6,5 4,7 Mundtlig 5,8 7,3 4,8 Engelsk Skriftlig 7,1 7,3 5,8 7,4 7,5 7,2 Mundtlig 6,5 6,4 7,1 7,3 8,1 6,5 Tysk Skriftlig 5,2 5,4 5,3 8,4 9,0 7,7 Mundtlig 5,2 5,4 5,3 6,8 7,2 6,4 Fysik/kemi 5,5 5,2 5,0 5,7 6,7 4,6 Biologi 8,4 6,8 7,0 7,1 7,8 6,3 Geografi 8,1 6,4 6,4 7,2 9,0 4,8 Historie 6,4 6,0 7,6 6,2 8,3 3 Samfundsfag 6,5 5,1 7,0 8,0 12,0 5,9 Kristendomskundskab 5,7 6,8 6,5 7,7 8,0 7,3 Obligatorisk projektopgave 6,6 6,6 7,1 6,7 8,1 4,5 Samlet gennemsnit 6,5 5,9 6,4 6,8 10

11 Figur 4 Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl. juni 2013 Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Dansk ( ) Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Figur 5 Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl. juni 2013 Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Matematik, Engelsk & Fysik/Kemi ( ) Færdighedsregning Problemløsning Mundtlig Fysik/kemi Resultaterne fra afgangsprøverne 2013 viser, at pigerne ligesom i 2012 klarer sig langt bedre end drengene i de fleste fag. Det samlede gennemsnit for pigerne ligger på 7,2, mens drengenes ligger på 6,0. Dog har to skoler knækket kurven, og deres viden vil blive brugt fremadrettet. 11

12 I alle danskfaglige prøver klarer pigerne sig markant bedre end drengene. Det er en tendens, som har vist sig over de sidste fire år. I problemløsning i matematik klarer pigerne sig ligeledes bedre end drengene. Dette var også tilfældet i 2011 og 12. Selv i fysik/kemi, der traditionelt er et drengefag, klarer pigerne sig igen i år bedre end drengene. Der er stadig behov for en målrettet, inkluderende og differentieret indsats i forhold til drengene. Figur 6 Folkeskolens afgangsprøve (FA) opdelt i køn Drenge Dansk: Læsning drenge 5,8 5,1 6,0 5,5 Retskrivning drenge 5,7 5,0 5,4 5,4 Skriftlig fremstilling drenge 4,7 4,9 5,2 5,3 Mundtlig drenge 5,9 5,3 6,5 6,8 Matematik: Færdighedsregning drenge 7,6 6,2 6,8 7,1 Problemløsning drenge 6,8 4,8 5,9 5,8 Engelsk: Skriftlig engelsk drenge 7,8 7,6 5,8 6,0 Mundtlig engelsk drenge 6,4 6,3 6,8 7,2 Fysik/ kemi drenge 5,1 5,3 4,5 4,8 Projektopgave drenge 4,8 5,5 6,0 6,2 6,0 5,6 5,9 6,0 12

13 Piger Dansk: Læsning piger 6,9 6,4 6,9 7,0 Retskrivning piger 6,4 5,9 6,6 7,1 Skriftlig fremstilling piger 6,2 7,2 6,8 7,6 Mundtlig piger 7,1 7,6 8,7 8,2 Matematik: Færdighedsregning piger 7,2 6,5 6,9 7,1 Problemløsning piger 6,8 6,3 6,8 6,6 Engelsk: Skriftlig engelsk piger 6,5 7,0 5,8 6,8 Mundtlig engelsk piger 6,6 6,9 7,5 7,8 Fysik/ kemi piger 5,3 5,8 5,5 5,8 Projektopgave piger 7,2 7,7 8,4 7,7 6,7 6,6 7,0 7,2 Figur 7 Afgangsprøver i dansk fordelt på køn Aksetitel 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Læsning drenge Læsning piger Retskrivning drenge Retskrivning piger

14 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Aksetitel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Skriftlig fremstilling drenge Skriftlig fremstilling piger Mundtlig drenge Mundtlig piger Figur 8 Afgangsprøver i matematik fordelt på køn Afgangsprøver matematik (fordelt på køn) Aksetitel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Færdighedsregning drenge Færdighedsregning piger Problemløsning drenge Problemløsning piger 14

15 Figur 9 Afgangsprøver i engelsk fordelt på køn Aksetitel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver engelsk (fordelt på køn) Skriftlig engelsk drenge Skriftlig engelsk piger Mundtlig engelsk drenge Mundtlig engelsk piger 15

16 Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl. Samlet set er der tale om det bedste resultat set over de sidste tre år. I 10. kl. prøverne ses gennem de sidste fire år en stigning i resultaterne i skriftlig engelsk og i år også en fremgang i mundtlig engelsk. Resultaterne i mundtlig matematik har de sidste tre år vist en stigning. Der er fortsat fremgang i fysik/kemi. Figur 10 Folkeskolens 10. klasse prøve (FS) Vejen Kommune 10. kl Dansk Skriftlig fremstilling Dansk 6,0 6,1 5,2 5,4 Mundtlig Dansk 6,6 5,5 6,9 5,7 Matematik Skriftlig Matematik 5,1 5,7 5,0 4,0 Mundtlig Matematik 5,7 4,1 4,6 6,5 Engelsk Skriftlig Engelsk 4,8 5,0 5,3 5,9 Mundtlig Engelsk 7,2 6,6 6,5 6,2 Tysk Skriftlig 4,1 3,8 5,8 4,4 Mundtlig 6,5 3,8 3,9 5,2 Fysik/kemi 6,2 5,3 4,5 5,1 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,5 5,2 5,7 6,1 Samlet gennemsnit 5,8 5,1 5,3 5,5 16

17 Figur 11 Udviklingen indenfor Dansk og Matematik Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Dansk & Matematik 10. kl. ( ) Skriftlig fremstilling Dansk Mundtlig Dansk Skriftlig Matematik Mundtlig Matematik Figur 12 Udviklingen indenfor Engelsk og Fysik/ Kemi Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Engelsk & Fysik/Kemi 10. kl. ( ) Skriftlig Engelsk Mundtlig Engelsk Fysik/kemi 17

18 Overgang til ungdomsuddannelserne Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10. klasseelever, som har været betjent af UU Vejen. Efterskoleelever, som kommer tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i Af 9. klasseeleverne på folkeskolerne i Vejen kommune vælger 56 % at fortsætte i 10. klasse. Det kan være på såvel V10 som på efterskole. Det er lidt flere end i 2012, hvor 51 % valgte at tage 10. klasse. Tallet ligger fortsat højere end på landsplan, hvor 48,3 % vælger 10. klasse. September 2013 er 105 elever tilmeldt V10 til skoleåret , hvilket er uændret i forhold til året før. 105 elever var tilmeldt pr. 5.sept til skoleåret Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Figur 13 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne pr. 5.marts 2013 Brørupskolen Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 21 41,2% 14 46,7% 49 46,2% 30 49,2% Erhvervsuddannelser 10 19,6% 3 10,0% 2 1,9% 7 11,5% Gymnasial uddannelse 16 31,4% 11 36,7% 50 47,2% 19 31,1% Andet* 4 7,8% 2 6,7% 5 4,7% 5 8,2% I Alt ,0% ,0% ,0% ,0% Jels skole Rødding skole Østerbyskolen 9.kl. Vejen i alt Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 11 78,6% 63 82,9% 27 57,4% ,8% Erhvervsuddannelser 1 7,1% 5 6,6% 7 14,9% 35 9,1% Gymnasial uddannelse 2 14,3% 5 6,6% 9 19,1% ,1% Andet* 0 0,0% 3 3,9% 4 8,5% 23 6,0% I Alt ,0% ,0% ,0% ,0% Ser man på de elever fra 9. og 10. klasse, som afslutter og forlader grundskolen, fordeler deres tilmeldinger sig således: 31 % på erhvervsuddannelserne. Det er et fald i forhold til 2011, hvor 41 % og i 2012 hvor 35 % valgte erhvervsuddannelser. På landsplan ses også et fald, her vælger blot 18,8 % i 2013 en erhvervsuddannelse. 60 % vælger en af de 4 gymnasiale uddannelser. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor 57 % valgte en gymnasial uddannelse. Landstallene for gymnasiale uddannelser er på hele 73,6 % 9 % eller i alt 24 elever valgte at gå i gang med noget andet. På landsplan var det 6,3 %. Valgene fordeler sig på produktionsskole, STU, husholdningsskole, et år i udlandet, særligt forløb for ikke uddannelsesparate og arbejde. 18

19 Figur 14 Valg af ungdomsuddannelse, elever der forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse V 10, Vejen Kommune i 10. klassecenteret Alt 9. og 10. klasse Antal i % Antal i % 10. klasse 1 1,0% Erhvervsuddannelser 50 49,0% 85 31,4% Gymnasial uddannelse 50 49,0% ,8% Andet* 1 1,0% 24 8,9% I Alt ,0% ,0% Ikke uddannelsesparate unge Fakta: De ikke uddannelsesparate unge er de unge, der efter 9. og 10. klasse søger en ungdomsuddannelse, og som på trods af, at de får at vide, at de ikke er parate til det, vælger at få afgørelsen prøvet på ungdomsuddannelsen. Mange på især 9. årgang vælger at gøre noget andet, f.eks. gå i 10.kl., når de får at vide, at de ikke er parate. De tælles derfor ikke med i denne opgørelse. Figur 15 Elever vurderet som ikke uddannelsesparate af UU Vejen i marts 2013: Efter 9. klasse Bække skole 1 Grønvangskolen 2 Østerbyskolen 2 Efter 10. klasse V10 4 Fra efterskoler 6 I alt 15 Til sammenligning var der i marts unge. Opgørelsen over de 18-åriges uddannelsesaktivitet Som erstatning for uddannelseskortet for Vejen Kommune, der indgik i KR11, er der siden KR12 i stedet opgjort, hvor stor en del af de 18-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelseskortet viste i 2011, at elever, som har været i gang med 19

20 eller har taget en ungdomsuddannelse, typisk fraflytter Vejen Kommune som årige. Efter eleverne er fyldt 18 år, er det svært at følge, hvor mange af eleverne, der er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse. En måling af alene de 18-årige vurderes derfor at give et mere realistisk billede af, hvordan uddannelsesniveauet bevæger sig i Vejen Kommune frem mod målet om, at 95 % af Vejen Kommunes elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter endt folkeskole. Figuren viser et udtræk af de 18-åriges placeringer. Det vil således være muligt at sammenligne fra år til år. Figur 16: 18-åriges uddannelsesplacering primo juni Placering 18 årige antal 18 årige i % Grundskole % 6% Erhvervsuddannelse % 25% Gymnasiale uddannelser % 52% Andre ungdomsuddannelser % 2% Forberedende og udviklende aktiviteter * % 9% Midlertidige aktiviteter ** % 6% Sum % 100% * forberedende og udviklende aktiviteter 55 unge: Arbejde 15, Produktionsskole 27, VUC., Højskole, danskuddannelse, ophold i udlandet, m.v. ** midlertidige aktiviteter 37 unge: offentlig forsørgelse 30, orlov, afsoning, sygdom, værnepligt Af de 18 årige er 529 svarende til 85 % (87 % i 2012) i gang med uddannelse og 92 unge svarende til 13 % (15 % i 2012) er pt. ikke i gang med uddannelse, men vil løbende blive tilbudt vejledning hertil. I forhold til målsætningen om, at 95 % af en årgang i 2015 skal opnå minimum en ungdomsuddannelse, er der fortsat noget at arbejde på. UNI-Cs profilmodel Faktaboks Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse UNI-Cs profilmodel for kommunale tal fra 2011 viser, at 93,9 % i Vejen forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt 9. klasse. Til sammenligning er tallet for hele Danmark 92,1 %. På landsplan spænder profiltallene mellem kommunerne fra 87 % til 95 %. Vejen Kommunes profiltal viser en stigning i perioden 2007 til 2011 fra 85 % til 93,9 %. Vejen kommunes profiltal er således steget med 9 % point på fem år. 1,7 % kan tilskrives den treårige STU, der var helt ny i Resten kan formentlig forklares med en generel større fokusering på uddannelse i Ungeindsatsen i Vejen kommune, samt at krisen gør, at de unge ikke blot går ud og finder et arbejde. 20

21 Figur 17 UNI-Cs profilmodel for Vejen Kommune Årstal* Med en ungdomsuddannelse Med mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse ,6 87,1 44, ,5 87,0 46, ,1 86,4 45, ,6 85,7 43, ,5 86,9 42, ,8 86,6 46, ,0 85,8 45, ,3 85,0 43, ,5 85,8 42, ,8 87,8 43, ,3 91,7 52, ,2 93,9 59,0 *Det år eleverne har forladt 9.kl. Kønsforskel UNI-Cs profilmodel viser, at der er stor forskel på drenges og pigers uddannelsesplacering. Pigerne ligger i 2011 med en uddannelsesfrekvens på 95 % mod drengene på 93 %. Pigerne er således i mål i forhold til 95 %s målsætningen. Drenge har de seneste år halet pænt ind på pigerne. Forskellen mellem kønnene er således 2 % i Vejen mod på landsplan 4 %. Pigerne gennemfører i højere grad gymnasiale uddannelser, 69,6 % mod drengene 55,9 %. 21

22 Kommunalt besluttede indsatsområder I det følgende afsnit bygger de vurderinger, der foretages, på de enkelte skolers selvevaluering og -vurdering. Indledningsvis kan det konstateres, at flere af disse selvvurderinger er mere negative set i forhold til de vurderinger, skolerne afgav på samme punkter i KR12. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en ringere tilstand på de pågældende områder, men at der i samarbejdet med skolerne er kommet mere fokus på tydelig målsætning samt kritisk refleksion omkring indikatorer og tegn på, at målopfyldelse sker, hvorfor den strengere vurdering, skolerne giver sig selv nu, med stor sandsynlighed kan tilskrives disse forhold. Drifts- og udviklingsaftalen 2012 Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2012 (DUA12). Fakta DUA12 indsatsområder På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2011/12 blev der prioriteret følgende særlige kommunale indsatsområder for skoleåret 2012/13. Politiske indsatsområder: - Vejen kommunes institutioner skal opnå og dokumentere konkrete effektiviseringer. Det skal ske gennem en forbedringskultur og et systematisk ledelsesmæssigt fokus på effektivitet i den daglige opgaveløsning. - Opstilling af konkrete mål for skolens kvalitetsudvikling inden for kerneydelserne med udgangspunkt i de påpegede områder med behov for forbedring i henhold til KR12. De enkelte mål scores ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. De gennemgående temaer fra Skolernes Drifts- og udviklingsaftaler 2012 er Effektivisering på flere fronter, men især i forhold til en effektiviseret samarbejdsstruktur mellem medarbejdere, effektive møder, samt en effektiviseret brug og organisering af personalekompetencer og -ressourcer. De berørte skoler vurderer, at denne indsats er lykkes tilfredsstillende. Der er en samlet score på 3,4. Læsning. De fleste skoler har stadig fokus på læsning generelt og specielt på faglig læsning i alle fag. Indsatsen vurderes samlet set til 3. 22

23 Mange skoler har angivet PLC* og IT som særlige fokuspunkter, hvor der især lægges vægt på, at digitale læremidler inddrages og styrker fagene. Indsatsen vurderes med 3,1 I DUA12 har skolerne opstillet nye inklusionsmål som led i den kommunale inklusionsindsats med styrkelse af almenindsatsen og almenundervisningen. Skolerne har afholdt udviklingsforløb, hvor der målrettet er blevet arbejdet med inklusionskulturen. Skolerne vurderer samlet set indsatsen med 3,5. *Det pædagogiske læringscenter (skolebiblioteket) Naturfag I skoleåret 2012/2013 har nogle skoler med udgangspunkt i Drifts- og Udviklingsaftalen 2012 (DUA12) arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. På skolerne arbejdes fortsat i med forskellige naturfagsunderstøttende temaer som f.eks. udnyttelse af holddannelsesmuligheder i naturfag, innovation, aktiv og praktisk undervisning i matematik og naturfag, uddannelse af matematik-/naturfagsvejleder, mere inddragelse af it og varierede/ differentierede materialer i undervisningen, udvikling af fagteam, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer m.v. Flere skoler har samtidig fokus på at udvikle en evalueringskultur, hvor undervisningen og elevernes udbytter heraf løbende evalueres. Flere sætter i den forbindelse særligt fokus på at foretage løbende evalueringer af matematik- og naturfagsundervisningen med henblik på en styrket indsats på det område. De skoler, der i DUA12 har sat særligt fokus på naturfagsindsatsen, vurderer indsatsen med 2,9, og der er altså fortsat behov for, at der arbejdes målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen. Det skal bl.a. ske gennem arbejde med Den praktiske dimension i matematik i fase 1, 2 og 3. Tidlig indsats i matematik for elever med matematikvanskeligheder. Nyere fagdidaktik herunder IT-fagdidaktik Udvikling af en inkluderende fagdidaktik i fysik/kemi Samspillet mellem naturfagene i fase 3. Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik o Progression i n/t o Begreber i n/t o Eksperimenter i n/t Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og Dagtilbuds- og skoleafdelingen. Trivsel Tidligere gennemførtes kommunale trivselsundersøgelser på skolerne, hvor trivsel og mobning på en given dag blev undersøgt på tre årgange på hver skole. Disse er ikke gennemført i , og for informationer om trivsel på skolerne henvises til de enkelte skolers hjemmesider. Otte skoler afprøver programmet Skolesundhed.dk i samarbejde med sundhedsplejen. Fra 2014 tilbydes et nationalt trivselstestprogram. 23

24 Rullende Skolestart og Aldersblandet Undervisning (RUSA) I Vejen Kommune praktiserer Grønvangskolen, Askov-Malt, Østerbyskolen og Lintrup Børnecenter aldersblandet undervisning i 0.-2.klasse. Grønvang og Lintrup er desuden godt i gang med rullende skolestart, hvor børnehavebørnene ruller ind i skolen 1.marts, 15.august eller 1.november. Askov har p.t. haft to indrul, hhv. 1. marts og 15. august 2013, og Østerby har haft deres første indrul 1.marts Tidspunktet for det enkelte barns indrul aftales i fællesskab mellem forældre, dagtilbud og skole. Alle fire skoler har udarbejdet mål for RUSA, som de arbejder meget bevidst med og bruger i kommunikationen med forældrene. De opstillede mål for den aldersblandede undervisning er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe et miljø, hvor børnene udfordres fagligt på alle niveauer At skabe et trygt miljø, hvor alle børn har det godt. At skabe et miljø, hvor børnenes styrker er i fokus. At skabe et miljø, hvor børn lærer af børn. At skabe et miljø, hvor nysgerrigheden udfordres på alle niveauer. At undervisningen kan organiseres på flere forskellige måder. At undervisningen tilpasses, så det enkelte barn i fællesskabet tilgodeses endnu bedre. De opstillede mål for den rullende skolestart er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe størst mulig kvalitet i overgangen fra dagtilbud til skolen med fokus på det enkelte barns faglige og sociale kompetencer At forældrene oplever en øget fleksibilitet i forhold til skolestarten At skabe et positivt læringsmiljø omkring barnet med fokus på den enkeltes trivsel og læring At de modtagende børn er med til at integrere de nye børn i gruppen At de nye børn ruller ind i den eksisterende klassestruktur. At skolestarten bliver mere rolig og harmonisk for det enkelte barn og overgangen til skolen mere glidende. At børnene har samme klasselærer/basislærer i hele indskolingen. Elevernes læring og trivsel er omdrejningspunkter for alle fire skoler. F.eks. vurderer Askov- Malt Skole at kunne se en sammenhæng mellem de bedre differentieringsmuligheder, RUSA giver, og markant bedre resultater i ordlæseprøven i 1. klasse. Skolerne inspirerer løbende hinanden, men bl.a. forskellen i de fysiske rammer, elevantal, den pædagogiske praksis og tidsrammen for, hvor længe de har arbejdet med projektet, gør, at praksis er forskellig på de fire skoler. Det gennemgående billede er dog, at der er stor opmærksomhed på organisering af og indhold i holddannelsestimerne på såvel aldersblandede stamhold som på kompetencedifferentierede hold. RUSA har medført nytænkning af undervisningens organisering og indhold på de fire skoler. I efteråret 2013 gennemføres en evaluering af RUSA på Askov-Malt Skole, Grønvangskolen og Østerbyskolen. Evalueringen gennemføres lidt forskelligt på skolerne, idet der tages højde for hvornår, hvordan og på hvad, skolerne selv har gennemført evalueringer, hvor længe de har kørt rullende skolestart og aldersblandet undervisning, samt hvordan det generelt vurderes meningsfuldt og givtigt i de forskellige kontekster. Lintrup børnecenter forelagde d. 4. juni 2012 deres første evaluering for USB/byrådet, og arbejder fortsat med RUSA. I kraft af andre vilkår og samarbejdsstrukturer i overgangsforløbet mellem dagtilbud og skole, gennemføres ikke evaluering i samme proces som de øvrige RUSAskoler. 24

25 Styrkelse af fase 3 Fakta: Fem skoler har i skoleåret fået midler til at arbejde med tæt og hyppig opfølgning på den enkelte elev, hvor eleven oplever opmærksomhed om og opfølgning på egne læringsprocesser, fremskridt og resultater, så lysten til at lære mere øges. Alle syv skoler har fået midler i , hvor indsatsen med tæt og hyppig opfølgning fortsætter. Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. 9.kl.trin): På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011 udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål, ønskede tilstande og indikatorer for følgende fem områder: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Elevernes alsidige udvikling 3. Udvikling af læringsmiljøet 4. Forældrene som medspillere 5. Rammer og strukturer Af skolernes DUA13 fremgår det, at fase 3 også fremadrettet vil være omdrejningspunkt for intensive indsatser. Opfølgningen på de 5 indsatsområder: 1. Elevernes faglige udvikling Mål for elevernes faglige udvikling: skolen har høje faglige forventninger til alle elever og arbejder mod at blive stabilt højtpræsterende skolens evalueringskultur understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen skolerne samarbejder om at kvalitetsudvikle undervisningen Den faglige udvikling er beskrevet og vurderet i afsnittet Skolernes resultater 25

26 2. Elevernes alsidige udvikling Fase 3 skolerne har vurderet elevens alsidige udvikling i forhold til om Eleverne møder differentierede undervisningstilbud Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold (se tabel) Der benyttes it i læringsprocesserne og eleverne møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag (se tabel) Eleverne arbejder projektorienteret flere gange om året Eleverne indgår i kreative og innovative processer flere gange om året Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov (se tabel) Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev (se tabel) Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne vedrørende elevernes alsidige udvikling. Figur 18 Elevernes medindflydelse på undervisningens indhold 4 Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold I fase 3-indsatsen arbejder skolerne med mere elevmedindflydelse på undervisningens indhold. Den tætte og hyppige opfølgning vil give kontaktlæreren en endnu større og løbende indsigt i og viden om den enkelte elevs læringsprocesser. Når den viden anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen, vil eleverne kunne opleve mere medindflydelse gennem målrettet undervisning. For denne indsats er billedet, at én skole mener at være i mål, mens fire vurderer at målet er delvist nået. To skoler vurderer, at der endnu er et stykke vej mod målet. 26

27 Figur 19 IT og tidssvarende undervisningsmaterialer 4 Benytter it i læringsprocesserne og møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag Benyttelse af it i læringsprocesserne og brug af tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag vurderes forskelligt fra skole til skole. Tre skoler mener at være i mål, to mener næsten at være nået i mål og to skoler mener, at der stadig er et stykke vej. Figur 20 Lektiestøtte efter behov 4 Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov Tre skoler vurderer at være i mål med systematisk lektiestøtte efter behov. En skole mener, at det mål er delvist nået, og tre skoler oplever, at der endnu er et stykke vej. En målrettet lektielæsningsindsats kan understøtte både svage og stærke elevers læringsprocesser. Elevernes lyst til at lære er dog en forudsætning for, om indsatsen giver de ønskede resultater. Sparring om udvikling af lektiestøtteordninger kan foregå i ad hoc netværk for fase 3 skoler. 27

28 Figur 21 Tæt kontakt med hver enkelt elev 4 Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver elev Tre skoler oplever, at målet om at være organiseret, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev, er nået, mens fire skoler ser målet delvist indfriet. Det samlede billede er altså, at skolerne vurderer sig rigtig godt på vej mod en organisering, hvor der er tæt kontakt med hver enkel elev. 3. Udvikling af læringsmiljøet Fase 3-skolerne har vurderet deres arbejde med at udvikle læringsmiljøet inden for områderne Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) (se tabel) Undervisningen differentieres ved at benytte fleksible undervisningsmetoder (fx. CL, projektarbejdsform o.lign.) Benytter tidssvarende undervisningsmaterialer Faglig læsning indgår i alle fag Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation (se tabel) Skolen og hver medarbejder har en opdateret kompetenceudviklingsplan Lærerne deltager i løbende faglig ajourføring (omtales under afsnittet Lærernes kompetencer) Lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) Lærerne arbejder i forpligtende fagteam Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne vedrørende udvikling af læringsmiljøet. 28

29 Figur 22 Undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) Ingen skoler har vurderet at være i mål med denne indsats. Generelt arbejder skolerne med at organisere undervisningen mere fleksibelt, men der er imidlertid både tekniske, faglige og kulturelle udfordringer, som skal overvindes for at gøre op med den traditionelle skematænkning. Figur 23 Tydelig evalueringspraksis 4 Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation Her vurderer ingen skoler at være i mål. Det generelle billede viser, at skolerne ikke fuldt ud udnytter de udviklingsmuligheder, der er i brugen af test og prøver i tilrettelæggelsen og 29

30 justering af undervisningen. Flere skoler vurderer, at der endnu er et godt stykke vej mod en tydelig evalueringskultur, mens andre vurderer, at det mål er delvist nået. Kompetenceudviklingsplaner Skolerne oplever udfordringer med hensyn til kompetenceudviklingsplaner, som er løbende opdateret for hele skolen og for hver medarbejder. Tre skoler mener at være i mål, mens de øvrige mener at målet er delvist nået. Det samlede billede er altså, at de er godt på vej. Lærernes arbejde i forpligtende team Én skole vurderer at være nået i mål i forhold til lærernes arbejde i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling). De resterende mener at målet er delvist indfriet, og den samlede vurdering er, at alle skoler er godt på vej (se endvidere under afsnittet Lærernes kompetencer). 4. Forældrene som medspillere Fase 3-skolerne har vurderet deres arbejde med forældrene som medspillere inden for områderne forældrene er aktive medspillere i skole-hjemsamarbejdet der er tydelige positive gensidige forventninger mellem skole og hjem I vurderingen af disse ønskede tilstande arbejdes med tre indikatorer Kender forældrene skolens visioner og mål for kvalitetsudviklingen af fase 3? Er forældrene løbende opdateret på deres barns læringsmål? Inddrages forældrene i og støtter de kvalitetsudviklingen af fase 3? Tre skoler vurderer, at forældrene kender skolens visioner og mål for kvalitetsudviklingen af fase 3, tre skoler vurderer, at det mål er delvist nået, og én skole vurderer, at der endnu er et stykke vej mod målet. Én skole vurderer, at målsætningen om forældrenes løbende opdatering på deres barns læringsmål er nået, to skoler vurderer, at det er delvist indfriet, mens fire skoler oplever, at der fortsat må arbejdes på at realisere det mål. Endelig vurderer én skole at være nået i mål med hensyn til forældrenes inddragelse i og støtte til kvalitetsudviklingen af fase 3, fem skoler oplever, at det mål delvist er nået, mens én skole vurderer, at der endnu er et stykke vej. 30

31 5. Rammer og strukturer Fase 3 skolerne har vurderet deres arbejde med rammer og strukturer inden for områderne eleverne vælger distriktsskolen, gerne til og med 9.kl. skolen har flere spor for o at få fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen (holddannelse m.v.) o at kunne have flere linjefagsuddannede lærere pr.fag o at kunne udbyde flere undervisningstilbud Arbejdet med skolens rammer og strukturer sker bl.a. gennem opmærksomheden på grænsekrydsproblematikken. Skolerne redegør hvert år i januar efter indskrivningen, hvis forældre har fravalgt distriktsskolen til fordel for en skole uden for kommunegrænsen. I perioden 15. januar januar 2013 har 13 elever valgt skole i en anden kommune. IT Pilotklasser For at få erfaringer med forskellige IT løsninger frem mod implementeringen af KL s og Vejen Kommunes digitaliseringsstrategi, hvor efter alle elever skal råde over en digital enhed, er der fra maj måned 2012 startet forsøg med tablet pc er i undervisningen. I alt 5 klasser er blevet udstyret med ipads til alle lærere og elever, og skolerne har beskrevet forsøg, hvor IT inddrages i så meget undervisning som muligt. Klasserne er fordelt over alle 3 faser og på 3 forskellige skoler. Det vigtigste formål er at få erfaringer med de forandringer af undervisningen en 1:1 løsning medfører. Projekterne er blevet evalueret i en samlet rapport i forhold til de opstillede mål. Evalueringen har været forelagt USB Alle klasser har generelt positive erfaringer med anvendelsen af ipads i undervisningen. Rapporten peger på en styrkelse af indlæringen og en mere individuel undervisning, som nogle af de positive effekter. De få negative erfaringer handler om drift og administration af ipads og licenser, som opfattes som tidskrævende og besværlig. 31

32 Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Elevplaner Skolerne arbejder fortsat med at forbedre og udvikle deres arbejde med elevplanerne. Det er positivt, at der kvalitetsudvikles på elevplansarbejdet, så det lever op til formelle krav, aktørernes behov og anvendelsesmulighederne. Der er dog stadig et udviklingspotentiale, og der vil i forbindelse med nye nationale elevplansredskaber, der kommer i 2014, være fortsat behov for at have fokus på og arbejde med kvalitetsudvikling af elevplansarbejdet. Skolerne har vurderet deres indsats med elevplansarbejdet på 15 områder. Nedenfor præsenteres fire udvalgte grafer. De indsatser vurderes ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. Anvendelsen af elevplanerne De fleste skoler vurderer, at de er i mål med hensyn til at afholde skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Tre skole vurderer, at være næsten i mål. To skoler vurderer at være i mål med hensyn til at anvende elevplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Syv skoler vurderer, at målet er delvist nået, mens seks skoler fortsat ser sig et stykke fra målet. Figur 24 Elevplanernes anvendelse 4 Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen

33 Inddragelse af eleverne i elevplansarbejdet Tre skoler vurderer at have indfriet målsætningen om, at eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og i den fremadrettede opfølgning. Seks skoler vurderer, at den målsætning er delvist nået, mens seks skoler fortsat har et stykke vej. Figur 25 Inddragelse af eleverne 4 Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Systematisk opfølgning på elevens individuelle mål Ingen skoler er nået i mål med, at der sker systematisk opfølgning flere gange om året på den enkelte elevs individuelle mål på baggrund af elevplanen. Otte skoler vurderer at være godt på vej, men der er altså et stort udviklingspotentiale, samt behov for et fortsat fokus på, hvordan elevplaner systematisk kan anvendes til at målrette, styrke og kvalificere undervisningen for den enkelte elev. 33

34 Figur 26 Systematisk opfølgning på elevens individuelle mål 4 Der følges systematisk op flere gange om året på elevens individuelle mål på baggrund af elevplaner Løbende elevsamtaler Én skole afholder løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne. Ni skoler oplever dette mål delvist indfriet, mens fem skoler endnu ikke oplever at være i mål med indsatsen. Figur 27 Løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne 4 Der afholdes løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplaner

35 Pædagogiske principper De fleste skoler har eller er tæt på at have pædagogiske principper for elevplansarbejdet og skolens arbejde med trivsel. Ni skoler er i mål med at udarbejde principper på SFO-området, mens de sidste skoler er varierende tæt på at nå det mål. Et af de områder, skolerne også arbejder med at udarbejde pædagogiske principper for, er inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Af nedenstående figur fremgår det, at tre skoler har principper for inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse, mens der er forskel på, hvor langt de resterende 12 skoler er fra målet. Figur 28 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 4 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse

36 Lærernes kompetencer Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Linjefagsopgørelsen er status på de formelle kompetencer, skolen har til rådighed. I opgørelsen er det udelukkende optalt, hvor mange timer der læses af en lærer med linjefag. En del skoler kommenterer opgørelsen af lærernes kompetencer. Der er en generel utilfredshed med, at de såkaldte grunduddannelsesfag (dansk, matematik, kristendom, idræt, musik, formning og håndarbejde), der indgik i læreruddannelsen frem til 1998 og giver ret til undervisning til og med 7 kl., ikke tæller med som linjefagslignende kompetencer. Billedet kan forstyrres af, at der ikke i opgørelsen er sat årstal på, hvornår linjefaget eller grunduddannelsen er afsluttet, eller undersøgt hvordan og hvornår de er ajourført. En del af de lave procentsatser kan muligvis forklares med, at en del læreres uddannelser er fra før Figur 29 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 1+2 skolerne Lærere med linjefag Fase 1+2 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Andst skole Askov Malt skole Dansk 83,3% 50,0% 100,0% 83,3% 33,3% 85,7% 100,0% 100,0% Matematik 33,3% 41,7% 66,7% 83,3% 33,3% 50,0% 100,0% 100,0% Natur-teknik 33,3% 58,3% 50,0% 83,3% 50,0% 50,0% 100,0% 100,0% Engelsk 50,0% 25,0% 75,0% 75,0% 83,3% 75,0% 100,0% 100,0% Historie 75,0% 62,5% 0,0% 100,0% 25,0% 50,0% 100,0% 100,0% Idræt 100,0% 33,3% 66,7% 100,0% 33,3% 83,3% 57,1% 87,5% Kristendom 50,0% 16,7% 16,7% 83,3% 0,0% 50,0% 0,0% 42,9% Håndarbejde 100,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% Musik 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% Billedkunst 20,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 60,0% 42,9% 100,0% Føvling skole Gesten skole Glejbjerg børne og skolecenter Holmeåskolen Lintrup børnecenter Skodborg skole 36

37 Figur 30 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 3 skolerne Lærere med linjefag Fase 3 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Brørupskolen Dansk 34,5% 81,3% 100,0% 81,0% 83,3% 95,2% 55,0% Matematik 58,6% 56,3% 100,0% 90,5% 88,9% 95,2% 70,0% Natur-teknik 44,4% 70,0% 45,0% 25,0% 66,7% 25,0% 50,0% Engelsk 13,0% 83,3% 100,0% 88,2% 92,9% 100,0% 92,9% Historie 52,2% 83,3% 88,0% 70,6% 57,1% 58,8% 57,1% Idræt 65,5% 93,8% 78,4% 47,6% 90,0% 100,0% 70,0% Kristendom 15,4% 21,4% 21,6% 0,0% 33,3% 95,2% 11,1% Håndarbejde 83,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 66,7% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Musik 83,3% 100,0% 84,2% 100,0% 100,0% 57,1% 100,0% Billedkunst 40,0% 77,8% 82,4% 70,0% 80,0% 61,5% 60,0% Fysik-kemi 100,0% 66,7% 94,1% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Biologi 55,6% 66,7% 93,3% 77,8% 100,0% 88,9% 100,0% Geografi 66,7% 0,0% 75,0% 77,8% 100,0% 88,9% 33,3% Samfundsfag 66,7% 25,0% 63,6% 83,3% 33,3% 66,7% 0,0% Tysk 100,0% 100,0% 66,7% 66,7% 80,0% 100,0% 100,0% Fransk 100,0% Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Jels skole Rødding skole Østerbyskolen Kommunal kompetenceudvikling Den kommunale kompetenceudviklingsplan har i skoleåret haft fokus på flere forskellige forløb. De to store områder der har været tilgodeset er skolernes udviklingsforløb omhandlende styrkelse af inklusionsindsatsen samt den fag-faglige efteruddannelse. Fra tilførtes ekstra midler til kompetenceudvikling på skoleområdet. I samme skoleår lykkedes det ikke som håbet at oprette kommunale fag-faglige hold til opdatering af fag-faglige kompetencer. I er det imidlertid lykkes både at danne fag-faglige kompetenceudviklingsforløb indenfor engelsk, matematik, natur/teknik og skrivning og læsning i alle fag. Udsigterne for skoleåret er gode, idet der i dette skoleår ser ud til at være en endnu større opbakning til de fag-faglige kompetenceudviklingsforløb. Styrkelsen af inklusionsindsatsen i indebar bl.a., at de 21 inklusionsagenter fortsatte deres uddannelse i efteråret 2012 med modul 2 om generelle indlæringsvanskeligheder med særligt fokus på optimering af trivsel og læring. Inklusionsagenterne færdiggør forløbet i med modul 3 om vejledningskompetencer. Den uformelle kompetenceudvikling foregår i mange uformelle fora og på mange niveauer. Det sker bl.a. gennem løbende vejledning, sparring og rådgivning med ledelsen og interne/eksterne ressourcepersoner, fælles skolemøder, konferencer, kommunale netværksmøder og teamarbejde. 37

38 Lærernes forpligtende og professionelle teamarbejde på klasse/årgang/afdeling/fagteamniveau har betydning i forhold til den løbende kompetenceudvikling af den enkelte og af teamet. En tæt ledelsesopfølgning på teamsamarbejde kan opkvalificere arbejdet. På fase 3-skolerne, som er de eneste, der har vurderet teamarbejdet på egen skole, opleves målet om, at lærerne deltager i løbende faglig ajourføring, som nået, bortset fra én skole, som dog også vurderer sig rigtig godt på vej. Figur 31 Løbende faglig ajourføring på fase 3 skolerne 4 Lærerne deltager i løbende faglig ajourføring

39 Forpligtende teamarbejde I de syv fase 3-skolers vurdering ses det, at de enten oplever sig rigtig godt på vej mod at nå målet om, at lærere arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling), eller for en enkelt skoles vedkommende, at det mål er nået. Billedet er lidt anderledes hvad angår målet om arbejde i forpligtende fagteam, hvor ingen vurderer at være i mål, men flere derimod vurderer endnu at have et stykke vej. Figur 32 Forpligtende teamsamarbejde 4 Lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) Figur 33 Forpligtende fagteamsamarbejde 4 Lærerne arbejder i forpligtende fagteam

40 Strategisk ledelse af kompetenceudviklingen Systematik om skolens samlede behov for kompetenceudvikling samt en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder er med til at give overblik både for ledelsen, når der skal arbejdes strategisk med den lærende organisation, og for den enkelte medarbejder i arbejdet med egen læring og professionsudvikling. Tre skoler af de syv fase 3- skoler er i mål med denne indsats, mens de øvrige også vurderer sig rigtig godt på vej. Figur 34 Opdaterede kompetenceplaner 4 Skolen og hver medarbejder har en opdateret kompetence udviklingsplan Fakta: En vigtig forudsætning for god undervisning og øget læring er muligheden for kompetenceudvikling med opdatering af et linjefag eller en linjefagslignende kompetence med nyeste viden om fagdidaktik, faglige og digitale læringsmiljøer, Formel lederkompetencer Seks skoleledere og fem mellemledere har gennemført en lederdiplomuddannelse, otte skoleledere og ni mellemledere er stadig under uddannelse. 40

41 Den forebyggende indsats Undervisningsdifferentiering og fagteam Undervisningsdifferentiering i fagteamet er blevet forskelligt prioriteret på den enkelte skole. Tre skoler havde sidste år ikke påbegyndt arbejdet, i år har alle skoler en indsats i gang. Generelt er der et øget fokus i forhold til undervisningsdifferentiering i fagteamet, hvilket er tilfredstilende. Ud fra en inkluderende praksis er undervisningsdifferentiering en vigtig faktor, hvor fagteamet netop bør have de faglige kompetencer til at byde ind med mangfoldighed i undervisningsdifferentieringen. Undervisningsdifferentiering nytænkes i forhold til implementering af folkskolereformen. Figur 35 Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave 4 Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave Systematisk ledelsesopfølgning på undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringen følges forskelligt op af ledelserne på skolerne. Alle har dog påbegyndt processen, fire skoler har fuldt implementeret, at ledelsen følger op på undervisningsdifferentiering flere gange årligt. Det er tilfredsstillende, at der er en generel fremgang. Ud fra en inkluderende praksis er undervisningsdifferentiering en vigtig faktor, hvor ledelsen kan sætte sit præg på udfoldelsen. Derfor bør undervisningsdifferentiering have ledelsesmæssig fokus fremadrettet, i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. 41

42 Figur 36 Systematisk ledelsesopfølgning på undervisningsdifferentiering 4 Undervisningsdifferentiering følges løbende op af ledelsen Systematisk opfølgning på læseindsatsen Den systematiske opfølgning på læseindsatsen prioriteres meget højt på skolerne. Læsning er den vigtigste enkeltfaktor for vellykket skolegang. At en skole har påbegyndt implementeringen, mens alle øvrige har det fuldt implementeret, vurderes at være meget tilfredsstillende. Skolerne bør fortsætte denne gode systematiske indsats. Figur 37 Systematisk opfølgning på læseindsatsen 4 Løbende opfølgning på læseindsatsen

43 Læseløftkurser Læseløftkurser er vigtige i den forbyggende indsats for at sikre, at alle elever får den fornødne læsekompetence. Læseløft er blevet en mere integreret del i undervisningen i forbindelse holddannelser og undervisningsdifferentiering. Figur 38 Læseløftkurser 4 Der tilbydes læseløftkurser

44 Fakta: For elever, der i august i 3. klasse ligger i kategorien: Dyslektiske eller svære dyslektiske vanskeligheder (i to eller flere delprøver i DVO s test til identifikation af elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder) iværksættes følgende indsats: 3. kl.: VAKS Lyd for lyd og Rim, på hold med 2 eller 4 elever. Eleverne bruger CD-ord mest muligt i undervisningen. I slutningen af 3. klasse gentestes eleven med DVO s test. Hvis der stadig er tegn på dyslektiske vanskeligheder, fortsættes den målrettede undervisning som beskrevet. 4. kl.: VAKS repetition af Lyd for lyd og Rim. Vokalalarm, på hold med 2 eller 4 elever. Der sættes samtidigt massivt ind med brug af it i alle boglige fag. Teamet omkring den enkelte elev og forældrene inddrages. Der stilles nødvendigt IT-udstyr til rådighed kl.: VAKS repetition af Vokalalarm. Klip og Spion på hold med 2 eller 4 elever. Bevidstheden hos teamet og forældrene omkring vigtigheden af fortsat at støtte den enkelte elev i brugen af det kvalificerende it-værktøj fastholdes kl.: Skriv løs med it kursus ca. 40 lektioner. Funktionel staveundervisning. I starten af 8. klasse testes eleverne med følgende test fra Center for læseforskning: Elbros ordlister Find det der lyder som et ord. Fonologisk ordforrådsprøve Semantisk ordforrådsprøve 9. kl.: UU informeres om, at eleven har brug for it-støtte i det videre uddannelsesforløb. 44

45 Foregribende indsats Ressourceprofiler og aktive handleplaner For elever, der har modtaget ekstra støtte, arbejdes der med at få implementeret individuelle ressourceprofiler og handleplaner for alle elever. I forhold til ressourceprofiler gælder det, at ti skoler vurderer dette værktøj fuldt implementeret, mens de resterende fem skoler vurderer det næsten fuldt implementeret. Sidste år så billedet lidt anderledes ud, idet flere skoler erklærede værktøjet fuldt implementeret end tilfældet er i år. Der er altså skoler, som sidste år oplevede fuld implementering af ressourceprofiler, der i år kun mener at have opnået delvis implementering. Dette kan skyldes, at der på de enkelte skoler er sket en omprioritering af ressourcer i forhold til de nye muligheder, der ligger i bekendtgørelsen om specialundervisning. For aktive handleplaner tegner sig samme billede, nemlig at færre skoler end sidste år vurderer redskabet komplet implementeret, to i år mod fire sidste år. Det vurderes at ressourceprofilen er væsentlig i forhold til den anerkendende tilgang til elever og forældre, og skal inkluderende tiltag lykkes, er det nødvendigt med en handleplan, der evalueres. At der arbejdes med ressourceprofil og handleplan så systematisk er tilfredsstillende. Skolerne bør fortsætte dette arbejde som understøttelse til den reflekterende og professionelle tilgang til inklusionsarbejdet. Figur 39 Ressourceprofiler 4 Elever, som har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil

46 Figur 40 Aktive handleplaner 4 Elever, som har modtaget ekstra støtte, har en handleplan Holddannelse Holddannelse er en af mulighederne for at gennemføre mere fleksibel undervisning. Otte skoler har fuldt implementeret holddannelse i stedet for støttetimer. Sidste år var der 5. Det er vigtigt at tænke i holddannelse for at kunne udnytte både de økonomiske og kompetencemæssige ressourcer mest optimalt. Grænsen mellem holddannelse eller støtte er uklar. Denne del bliver der arbejdet med i forhold til ny folkeskolereform. Figur 41 Holddannelse 4 Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for at give det som støttetimer

47 Indstillinger til PPR og specialklasser Skemaet herunder viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2012/2013. Spændet ligger mellem 0 % og 3,4 % af elevtallet på skolen. Dette er et markant fald i forhold til sidste år, hvor der var op til 4,6%. Antallet af nyindstillede elever er faldet fra 1,9 % til 1,8 %. Antallet af elever indstillet til specialklasse er faldet fra 0,5 % til 0,4%. Skolerne har generelt en meget god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Skemaet viser også, at 8 elever er kommet tilbage til almenklasserne, mod 11 sidste år. Antallet af akutvisitationer og til- og fraflyttere er ikke med i denne opgørelse. Det vurderes, at skolernes øgede fokusering på inkluderende tiltag betyder, at flere elever inkluderes. 47

48 Figur 42 Indstillinger til PPR og specialklasser Antal elever på skolen * Antal elever nyindstille t til PPR i skoleåret 2012/13 Procent af elevantal nyindstille t til PPR 2012/13 Antal elever indstille t til special klasse senest 4. januar 2012 Procent af elevanta l indstillet til special klasse Antal elever optaget i special klasse til skoleåre t 2012/13 Procent af elevanta l optaget i special klasse Antal elever modtaget fra special klasse i skoleåret 20012/1 3 Procent af elev antal modtag -et fra special klasse til almen Andst skole ,8% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Askov-Malt skole ,3% 0 0,0% 0 0,0% 1 0,3% Assersbølgård ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Brørupskolen ,6% 1 0,2% 1 0,2% 1 0,2% Bække skole ,9% 1 0,3% 1 0,3% 0 0,0% Føvling skole ,8% 1 0,9% 0 0,0% 0 0,0% Gesten skole ,7% 1 0,7% 1 0,7% 0 0,0% Glejbjerg Børnecenter ,2% 2 1,4% 1 0,7% 0 0,0% Grønvangskolen ,9% 4 0,4% 3 0,3% 3 0,3% Holmeå ,0% 1 0,8% 0 0,0% 0 0,0% Højmarkskolen ,2% 2 0,4% 2 0,4% 0 0,0% Jels skole ,9% 2 0,4% 1 0,2% 0 0,0% Lintrup børnecenter ,4% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Rødding skole ,7% 2 0,4% 2 0,4% 1 0,2% Skodborg skole ,7% 0 0,0% 0 0,0% 1 0,7% Østerbyskolen ,9% 4 0,9% 4 0,9% 1 0,2% I alt/gennemsnit ,8% 21 0,4% 16 0,3% 8 0,2% I alt/gennemsnit ,9% 24 0,5% 20 0,4% 11 0,2% I alt/gennemsnit ,8% 26 0,5% 21 0,4% 12 0,2% I alt/gennemsnit ,1% 41 0,8% 36 0,7% 5 0,1% * Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelingstallene i Vejen ** kun antal fra elever i skoledel 48

49 Specialpædagogisk bistand i specialklasser Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud. Specialklasser oversigt - Integration og afgangsprøver Som det fremgår af figuren har 15,05 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede, mod 13,7 % sidste år. 57 % af eleverne i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har taget folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag, hvilket er uændret fra sidste år. Sammenlignet med afgangsprøvekarakterer i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. Alle elever i specialklasserne i Rødding og Højmarkskolen går således op til afgangsprøver. På grund af det lille antal elever, der går til FSA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke. Samlet set har 11,96 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne. Det er en lille stigning fra 10,8 % sidste år. Det vurderes, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne profitere af enkeltintegration. Antallet af elever i specialklasserne har et lille fald fra sidste år. Ændring af antal elever er et øjebliksbillede, hvor udsvinget ikke viser nogle tydelige tendenser. Derfor er det samlede antal elever i specialklasse ikke tilfredsstillende. Inklusionsprojektet begynder at give resultater i dette skoleår således at flere elever går i et alment skoletilbud. Sidste år gik 231 elever i specialklasse, i år er det 209. Den ny tildelingsmodel først vil komme til at virke fra skoleåret 2013/14, og her kan vi allerede på nuværende tidspunkt se yderligere effekt. Taleklassen på Grønvangskolen er ikke med længere, da der ikke var elevgrundlag for klassedannelse. 49

50 Figur 43 Integration og afgangsprøver Antal elever Delvist Antal elever FSA FSA alle Klassebetegnelse integreret kl. enkeltfag fag 7 Brørupskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder 31 Rødding Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder 24 Højmarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder 31 Østerbyskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder 93 Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder i alt Procent 15,05% 57,14% 21 Antal elever medadhd Højmarkskolen 18 Antal elever med socioemotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole 56 Antal elever med vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen 21 Antal elever indenfor autismespektret Østerbyskolen 209 Antaler elever i specialklasser i alt Samlet procent 11,96% 45,16% Figur 44 Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud. Elever, der undervises uden for kommunalt regi Elever, som er i dagtilbud og anbringelser Antal 7 48 Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd Der har i skoleåret 2012/2013 været 0 klagesager. 50

51 Dansk som andetsprog Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med dansk som andetsprog. Tilbuddets varighed er på 3 måneder, herefter udsluses eleverne til distriktsskolen. Der er i alt 116 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 7 skoler har tosprogede elever og størstedelen af Kommunens tosprogede, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, går på og Østerbyskolen (56) og Brørupskolen (25). Grønvangskolen har reduceret kraftigt i antallet af elever med supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved at have fokus på, at det er en integreret del af den almene undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen. Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Der er 18 ud af 20 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve i alle fag. De to øvrige går op i enkeltfag. Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 0,35 point under gennemsnittet i Vejen Kommune, hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste år. De store udsving i procent, kan skyldes den relativ lille gruppe af elever det drejer sig om. Modtageholdet for nyankomne elever uden forkendskab til dansk sprog på Østerbyskolen har i dette skoleår haft 12 elever fra hhv. Rumænien, Korea, Litauen og Filippinerne. Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever, på tværs af alder, nationalitet, sprog- og skolebaggrund. 51

52 Rammebetingelser Den kommunale vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau. Oplysninger om elever Antal klasser er opgjort på hver årgang på den enkelte skole inkl. eventuelle specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever. På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller holddannelser være større. Elevtallene er opgjort pr. 5. september Antallet af elever pr. pc er opgjort af skolerne selv og er baseret på en vurdering af antallet af nyere pc er med internet adgang. Men da det er op til skolerne selv at definere begrebet en nyere pc, kan der være store forskelle på skolernes vurdering af det udstyr de har til rådighed. Figur 45 Oplysninger om elever Antal klasser Antal elever Andst skole , ,67% 2,7 Askov-malt skole , ,10% 3,2 Brørupskolen , ,40% 4,6 Bække skole , ,19% 5 Føvling skole , ,79% 2,5 Gesten skole , ,67% 6,9 Glejbjerg Skole og Børnecenter , ,08% 3 Grønvangskolen , ,97% 4 Holmeåskolen , ,37% 2 Højmarkskolen , ,54% 3,1 Jels skole , ,33% 3,29 Lintrup Børnecenter , ,33% 3,9 Rødding skole , ,14% 4,8 Skodborg skole , ,32% 1,75 Østerbyskolen , ,52% 6,1 Antal elever pr. klasse Antal elever kl. Antal elever i SFO Andel af elever i SFO i % Antal elever pr. pc 52

53 Elevfravær Elevfraværet i Vejen kommune har et spænd fra 1,3 % til 5,5 %. Assersbølgård har 1,3 % i fravær, hvilket kan tilskrives, at størstedelen af eleverne bor på skolen, derfor er de ikke sammenlignelige med de øvrige skoler. Andelen af ulovligt fravær ligger med stor variabel fra 0 % til 13,8 %. Bække skole og Østerbyskolen har arbejdet målrettet med at nedbringe fraværet og har reduceret fra henholdsvis 13,8 % > 12,5 % (Bække skole) og 15 % > 13,8 % (Østerbyskolen). Det ulovlige fravær er dog stadig så højt, at der fortsat bør være fokus på det. Brørupskolen har ligeledes et ulovligt fravær på over 10 % og bør derfor have fokus på området det kommende år. De øvrige skoler har en noget lavere fraværsprocent på ulovligt fravær. Figur 46 Elevfravær på skolerne Fravær i % Andel som skyldes sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Brørupskolen 5,4% 68,3% 18,1% 13,6% 0,0% 0,0% Holmeåskolen 4,7% 74,1% 24,6% 1,3% 0,0% 0,0% Jels Skole 4,5% 75,5% 22,5% 1,8% 0,0% 0,2% Lintrup Skole 2,6% 72,8% 26,6% 0,6% 0,0% 0,0% Rødding Skole 5,1% 72,7% 22,7% 2,1% 1,5% 1,0% Skodborg Skole 4,6% 63,1% 28,2% 7,4% 0,0% 1,3% Kostskolen på Asserbølgård 1,3% 64,6% 35,4% 0,0% 0,0% 0,0% Føvling Skole 3,9% 73,1% 25,3% 1,6% 0,0% 0,0% Højmarkskolen 5,5% 71,9% 21,9% 3,6% 2,2% 0,3% Åstrup Skole 4,5% 74,6% 25,4% 0,0% 0,0% 0,0% Andst Skole 3,5% 79,6% 17,5% 3,0% 0,0% 0,0% Askov-Malt Skole 4,2% 58,6% 40,1% 1,3% 0,0% 0,0% Grønvangskolen 4,0% 72,3% 20,2% 4,0% 0,4% 3,1% Bække Skole 5,3% 66,6% 20,8% 12,5% 0,1% 0,0% Gesten Centralskole 4,5% 71,9% 25,0% 3,1% 0,0% 0,0% Østerbyskolen 5,4% 62,4% 20,6% 13,8% 1,8% 1,5% Gennemsnit 4,3% 70,1% 24,7% 4,4% 0,4% 0,5% 53

54 Oplysninger om lærere Andelen af elever pr. normeret lærerstilling i tallet indgår udelukkende personale på læreraftale. Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs. ekskl. ferie m.v. Figur 47 Oplysninger om lærere Antal lærere (excl. Leder og bh.kl.ledere) Antal elever pr. lærer (excl. Leder og bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2012/13 Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2011/12 Andst Skole 8,4 14,0 45,0% 37,1% Askov-Malt Skole 21,0 14,4 40,1% 37,9% Brørupskolen* 43,4 12,9 36,8% 37,9% Bække Skole 25,7 11,4 39,4% 39,5% Føvling Skole 7,0 12,4 39,6% 38,4% Gesten Skole 9,5 14,0 38,1% 35,3% Glejbjerg Børne- og Skolecenter 8,3 14,1 39,9% 39,4% Grønvangskolen* 61,8 13,5 39,4% 37,9% Holmeåskolen 9,4 11,4 39,3% 39,1% Højmarkskolen* 44,7 11,8 39,3% 40,2% Jels Skole 30,3 13,3 38,3% 38,6% Lintrup Børnecenter 5,9 12,7 40,4% 38,3% Rødding Skole* 43,0 12,3 38,9% 39,3% Skodborg Skole* 14,7 11,0 39,7% 37,2% Østerbyskolen* 57,0 9,0 38,9% 38,8% Gennemsnit 26,0 12,5 39,5% 38,3% * Specialklasserne indgår i beregningerne 54

55 Læreres køns- og alderssammensætning En stor gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem år, hvilket vil give udfordringer med hensyn til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen falder dog fortsat svagt. Figur 48 Lærere fordelt efter køn Andst Skole 33,3% 66,7% Askov-Malt Skole 26,9% 73,1% Brørupskolen 22,2% 77,8% Bække Skole 25,0% 75,0% Føvling Skole 11,1% 88,9% Gesten Skole 21,4% 78,6% Glejbjerg Børne- og Skolecenter 18,2% 81,8% Grønvangskolen 28,9% 71,1% Holmeåskolen 18,2% 81,8% Højmarkskolen 27,5% 72,5% Jels Skole 27,3% 72,7% Lintrup Børnecenter 22,2% 77,8% Rødding Skole 34,8% 65,2% Skodborg Skole 33,3% 66,7% Østerbyskolen 35,3% 64,7% Gennemsnit 28,1% 71,9% Andel mænd i % Andel kvinder i % Figur 49 Udviklingen i lærere fordelt efter alder Aldersfordeling Lærere ,6% 8,5% 4,8% 5,1% ,5% 23,6% 27,7% 26,0% ,4% 26,0% 27,5% 30,6% ,3% 11,5% 12,7% 12,3% ,5% 19,6% 17,3% 15,5% ,8% 9,6% 9,8% 10,2% ,9% 1,1% 0,2% 0,2% 55

56 Økonomi Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr. elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere klassekvotient end almenområdet. Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev. Set i forhold til 2011 er den gennemsnitlige pris pr. elev steget fra i 2011 til i Gennemsnittet på skoler uden specialklasser er steget fra i 2011 til i Også i forhold til uddannelse pr. fuldtidsstilling er gennemsnittet steget fra i 2011 til i Figur 50 - Økonomi Samlede udgifter Gennemsnit pr. elev Udgifter til undervisningsmidler Gennemsnit pr. elev Uddannelse (netto) Andst skole Askov-malt skole Brørupskolen* Bække skole Føvling skole Gesten skole Glejbjerg Skole og Børnecenter Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen* Jels skole Lintrup Børnecenter Rødding skole* Skodborg skole* Østerbyskolen* Gennemsnit

57 Skoler uden specialklasser Gennemsnit Min Maks Spænd Alle Skoler Min Maks Spænd * skoler med specialklasser 57

58 Planlagte timer på skolen Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang, og dækker over det planlagte antal timer en elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang men minimumstimetallet opgøres pr. fase. Skemaet viser det planlagte timetal for skoleåret Variationer i forhold til andre skoleår betyder, at vejledende timetal kan overholdes på faserne, selvom en årgang eller en fase ikke i indeværende år er opgjort til at overholde vejledende timetal. Virkningerne af lockouten fremgår ikke af oversigten, men er håndteret sideløbende. Figur 51 Planlagte timer på skolerne - i forhold til det vejledende timetal 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. Fase 1 4.kl 5.kl. 6.kl. Andst Skole Askov-Malt Skole Fase 2 7.kl. 8.kl. 9.kl. Brørupskolen Bække Skole Føvling Skole Gesten Skole Glejbjerg Børne- og Skolecenter Fase 3 10.kl Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen Jels Skole Lintrup Børnecenter Rødding Skole Skodborg Skole Østerbyskolen Gennemsnit Vejledende timetal Minimumstimetal Min Maks Spænd

59 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2012 Byrådet har ved godkendelse af de tidligere kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle handlingsplaner for enkeltskoler. Opfølgningen foregår for alle skole i en konstruktiv og fokuseret dialog mellem skoleledelsen og Dagtilbuds- og skolechefen. Indsatsen understøttes af skolevæsenets faglige konsulenter. Det er Dagtilbuds- og Skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet. 59

60 Afsnit 4 Skolernes vurdering af deres faglige niveau Andst Skole Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater klart over forventeligt. I de nationale test ligger skolens elever så fint i dansk og matematik, at eleverne allerede på nuværende tidspunkt har mere end indfriet regerings kommende målsætninger om, at mindst 80% skal være over middel. Vores egne test i dansk for kl. har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med ca % af eleverne som sikre læsere. Vi arbejder fortsat på at gøre læserne hurtigere. Vi fortsætter arbejdet med at forbedre de samlede resultaterne. Vores matematiktest fra kl. viser, at næsten alle klasser ligger meget over middel. I flere klasser ligger gennemsnittet over middel. Skolens faglige indsats i matematik fortsættes. 60

61 Udtalelse fra Andst Børnecenters fællesbestyrelse: Vi, i bestyrelsen, har læst rapporten og er positive. Det ser ud til at Andst skole arbejder godt med indsatsområderne. Mange hilsner fra Rikke Ulbrandt Henriksen og Tage Svendsen 61

62 Askov-Malt Skole Ordlæseprøven Ligesom i de foregående år placerer vores elever sig klart i den øvre del af referencenormen i ordlæseprøven. Således er 81.2 % elever placeret i automatiserings og beherskelsesfase. Mod kun 1.9 % i erkendelse og 0,0 % i førfasen. (I 2012 var der tale om 79.6 % i automatiserings- og beherskelsesfasen) Nationale test Dansk-læsning 2. årgang ligger pænt, med 76% elever over middel. 4. årgang fint, flot stigende i forhold til deres resultater på 2. årgang i 10/11 6. årgang på samme måde flot stigende i forhold til resultater 4 årg. I 10/11 og 2. årgang i 8/9. Matematik Matematik 3. årgang har et virkelig flot test resultat, hvor næsten alle er dygtige. Matematik 6. årgang er pænt stigende i forhold til resultaterne fra 3. årgang i 9/10. På Askov-Malt Skole tages også de frivillige nationale test. På Askov-Malt Skole arbejder vi med en ensartet procedure omkring forberedelse og tryghed i prøvesituationerne. Det er altid skolens mål at blive dygtigere til at nå alle elever derfra de er. Fleksibel holddeling er en af vejene for differentiering. 62

63 Udtalelse fra Askov-Malt Skoles bestyrelse: Vejen kommune Skoleafdelingen Udtalelse til kvalitetsrapport 2013 Skolebestyrelsen ved Askov-Malt Skole har nedenstående kommentarer. Det er udfordrende og relevant at skulle dokumentere og evaluere skolens pædagogiske og faglige arbejde. Formulering af mål og fastsættelse af kvalitetskriterier er med til løbende at sikre udvikling på skolerne. Det er glædeligt at der i kvalitetsrapporten nu i højere grad end tidligere indgår både faglige mål og mål for elevernes trivsel. Vi er i skolebestyrelsen glade for, at der fortsat er tale om en god faglig udvikling på Askov-Malt Skole. Således, der er fremgang i de i forvejen gode resultater for både ordlæseprøven og de nationale tests vedkommende. Det er interessant, også fremadrettet, at følge hvordan skolens udviklingsarbejde med aldersblandet undervisning/ kompetencedifferentierede hold i indskolingen og fleksibel holddannelse i fase to, har betydning for den fortsatte udvikling. I den forbindelse er vi også spændte på at se hvordan skolereformen kommer til at spille ind på netop denne udvikling. Vi er i skolebestyrelsen glade for at skolen arbejder målrettet med den pædagogiske udvikling. I forhold til den kommunale sammenfatning er det vigtigt fortsat at have fokus på den målrettede, inkluderende og differentierede indsats, herunder også at understøtte drenges læringsstrategier. At Askov-Malt Skole medtænker denne dimension gør at drengene i højere grad motiveres til læring og skulle gerne bidrage med til at knække kurven i 9. & 10. klasse. Det fortsatte arbejde med struktureret fokus på individuelle elevsamtaler og målfastsættelse øger elevernes motivation og bevidsthed om egen læring. Inddragelsen betyder at der skabes et mere dynamisk/løbende fokus på elevens indsats og resultater. Askov-Malt Skoles gode sociale og faglige udvikling skyldes i høj grad en stor arbejdsindsats fra de ansatte på skolen og en positiv interesseret forældreopbakning. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Askov-Malt Skole Tine Lykke Thomsen Formand Tineke Lund næstformand 63

64 Assersbølgård Kostskole Ingen bemærkninger 64

65 Brørupskolen Brørupskolen er ikke højt præsterende. Afgangsprøveresultater skal forbedres. Nationale testresultater viser en positiv udvikling. Der er fortsat behov for at opprioritere fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Figur 52 Afgangsprøver Brørupskolen Brørup 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 6,7 5,6 6,8 5,6 5,9 Retskrivning 6,2 5,6 6,3 5,9 6,1 Skriftlig fremstilling 4,9 6,0 6,0 6,3 6,2 Mundtlig 6,2 6,7 7,4 7,4 7,5 Matematik Færdighedsregning 7,6 6,3 6,1 6,1 7,1 Problemløsning 6,4 5,7 4,9 4,7 5,9 Mundtlig 5,8 Engelsk Skriftlig 7,7 6,8 7,5 7,4 Mundtlig 6,4 6,5 7,4 6,9 7,3 Tysk Skriftlig 8,5 8,4 Mundtlig 6,8 Fysik/kemi 5,3 5,3 4,8 5,5 5,7 Biologi 8,1 7,0 5,8 7,4 7,1 Geografi 8,5 6,8 5,4 4,8 7,2 Historie 6,7 7,5 3,0 6,2 Samfundsfag 6,2 6,2 8,0 Kristendomskundskab 6,8 8,0 7,7 Obligatorisk projektopgave 7,1 6,7 7,8 7,3 6,7 Samlet gennemsnit 6,7 6,2 6,5 6,2 6,8 65

66 Udtalelse fra Brørupskolens bestyrelse: Udtalelse vedr. KR13 Brørupskolen Udtalelse fra: Brørupskolen skolebestyrelse Dato: 24.oktober 2013 Vi oplever i skolebestyrelsen, at skolens udarbejdelse af kvalitetsrapporten er gjort i den rette ånd. Vi noterer os at udarbejdelsen er gjort med ansvarlighed, således vi også fremadrettet kan bruge den som et redskab i den videre udvikling af skolen. Elevfraværet, er på Brørupskolen stadig for høj. Ser man på de tre målepunkter er der en mindre stigning i det ulovlige fravær, dog ser vi det som positivt at den ekstraordinære frihed er faldet markant. Dette kan ses som en større opbakning fra både forældre og elever til at vælge skolen frem for andre aktiviteter. Der skal dog fra skolens side fremadrettet følges bedre op det ulovlige fravær. Indførelse af bl.a. netprotokol kunne her være et nemt og vigtigt værktøj. IT og tidssvarende undervisningsmaterialer, her ser vi igen i år fra skolebestyrelsens side med glæde frem til den lovede ressourcetildeling og kompetenceudvikling. Udvikling af fase 1, der er i skoleåret igangsat en aldersblandet undervisning og vi håber på en positiv tilbagemelding på rullende skolestart fra kommunens side. Personale og ledelse har laget et stort arbejde i forberedelse og opstart af den aldersblandede undervisning. Det vil de næste par år være spændende at følge effekten på indlæringen og trivsel. Udvikling af fase 2, har været drivende i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Resultaterne og læringen herfra er i dag en væsentlig faktor for hele skolens arbejde hermed. Udvikling af fase 3, har ikke levet op til vores eller skolens forventninger. Der er i samarbejde med personale og ledelse lagt en ny plan for Denne skal evalueres i begyndelsen af 2014 og der skal desuden fastsættes yderligere mål for det næste skoleår. Afgangsprøver, Det er med stor skuffelse at vi ser et fald i gennemsnittet, specielt set i lyset af en ellers positiv kurve. Der er dog på enkelte områder en positiv udvikling bl.a. ses der på tværs af fag en positiv udvikling i den skriftlige fremstilling. Spørgsmålet set fra skolebestyrelsens side kunne være, hvad er det specielt her som har fremmet lige netop dette og kan det overføres til de andre områder. Dermed ikke sagt at vi som skole ikke skal undersøge hvorfor vi på andre områder har oplevet et fald, men som bekendt avler succes ofte succes. Med venlig hilsen På vegne af skolebestyrelsen på Brørupskolen Formand Sanne S. Nielsen 66

67 Bække Skole Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne er der tale om relativt store udsving i vores resultater. Det er vores samlede vurdering, at skolen udvikler sig i en positiv retning. Vi er tilfredse med resultatet i ordlæseprøven 1. klassetrin. Vi er over kommunens gennemsnitlige niveau, men er ikke på samme niveau som i På 2. årgang ser vi i de nationale test i læsning i den samlede vurdering, at vi fortsat ligger på et pænt niveau, mens eleverne på 6. årgang i bekymrende grad nærmer sig landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for 8. årgang. På disse to årgange ser vi at gruppen af elever hvis præstationer ligger en del over landsgennemsnittet er for lille. Skolens ledelse oplever selv, at vi har en god fornemmelse af, hvor de forskellige lærere har deres styrkesider. At dette ind i mellem ikke afspejles af de resultater en klasse opnår, giver naturligvis anledning til refleksion. Vores holdning er, at der altid er en forklaring. Der er af værdi for os, at vi italesætter disse forlklaringer, således at vore erfaringer indgår aktivt i et fremadrettet perspektiv. Hos os går alle elever op til afgangsprøverne. Ved sidste års afgangsprøver klarede pigerne sig markant bedre end drengene. Dette er vendt om i år. Drengenes karaktergennemsnit ligger 0,9 over pigernes. Der hos os tradition for, at hver enkelt klasses resultat vurderes særskilt på teammøder, ved teamsamtaler og ved klassekonferencer vurderes og således danner baggrund for fremadrettede dialoger. For at denne dialog er professionel, og kan danne baggrund for udvikling er det af stor betydning, at det udelukkende er lærere med linjefagsbaggrund der underviser i fagene. Vi har med tilfredshed betragtet at vi til stadighed bliver bedre til at gøre eleverne uddannelsesparate, og tilsvarende konstaterer vi at eleverne træffer nuancerede uddannelsesvalg. Vi kan aflæse af den socioøkonomiske undersøgelse som Vejen Kommune har fået gennemført, at vi som skole er gode til at inkludere. Det kan ikke afvises, at denne inklusionsevne mellem tid og anden, påvirker en klasses faglige gennemsnit. 67

68 Figur 53 Afgangsprøver Bække Skole Bække 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 5,9 5,6 5,5 5,9 5,9 Retskrivning 5,5 4,9 4,9 5,7 6,1 Skriftlig fremstilling 5,3 6,7 5,0 5,3 6,2 Mundtlig 5,5 6,0 7,4 6,4 7,5 Matematik Færdighedsregning 6,9 6,1 6,6 7,5 7,1 Problemløsning 7,0 5,0 6,3 6,4 5,9 Mundtlig 5,8 Engelsk Skriftlig 7,3 5,5 7,4 Mundtlig 6,6 6,6 6,9 7,6 7,3 Tysk Skriftlig 8,4 Mundtlig 6,8 Fysik/kemi 6,9 5,9 6,4 5,3 5,7 Biologi 8,4 7,5 8,5 7,5 7,1 Geografi 6,5 6,3 7,3 7,2 Historie 5,9 7,6 6,2 Samfundsfag 6,5 8,0 Kristendomskundskab 6,1 8,0 7,7 Obligatorisk projektopgave 6,0 6,1 5,9 4,5 6,7 Samlet gennemsnit 6,4 6,2 6,3 6,5 6,8 68

69 Udtalelse fra Bække Skoles bestyrelse: VEJEN KOMMUNE BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække Tlf.: Vejen Kommune Skoleafdelingen 6650 Brørup 2013 Bække, den 22. oktober Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 2013 Vi glæder os over, at skolen på en række områder ligger over det kommunale gennemsnit i flere nationale test, ordlæseprøven på 1. klassetrin samt i flere fag ved afgangsprøven. Det optager os meget, at man på skolen fortsat arbejder intenst med at forbedre det faglige niveau. Vi kan se, at der på flere konkrete områder skal arbejdes med at løfte karaktergennemsnittet, og vi gør fortsat opmærksom på, at der sagtens kan være en sammenhæng mellem inklusion og karaktergennemsnit. Vi noterer os, at drengene på Bække Skole generelt præsterer markant højere end pigerne ved afgangsprøverne. Der er tale om en radikal forskel i forhold til afgangsprøverne i Det er interessant, at man i den sammenfattende helhedsvurdering tolker dette som at have knækket kurven. I vores perspektiv er det ikke udtryk for god evalueringsetik, når man konkluderer noget på et porøst grundlag. Vi kan se, at der fortsat skal være fokus på fravær blandt vore elever, og vi har bedt skolens ledelse foretage en analyse af elevfraværet. Vi finder det positivt, at så mange elever går i gang med en ungdomsuddannelse, og den måde de fordeler sig på, må udtrykke, at der finder en grundig vejledning sted. Vi kan konstatere, at der indtil nu ikke er sket noget med henblik på at forbedre det trådløse netværk på skolen. Dette er såvel ustabilt som langsomt, og vi er af den opfattelse, at det allerede ved dette skoleårs begyndelse ville blive opgraderet. Dette er ikke sket, hvilket er til stor frustration for såvel lærere som elever. På skolebestyrelsens vegne Jens Erik Iversen 69

70 Føvling Skole Der afholdes klassekonferencer for alle klasser i både dansk og matematik, hvor testresultaterne gennemgåes og forslag til handlinger drøftes med klassens lærere. Resultaterne af ordlæseprøve i 1.klasse viser, at der skal arbejdes på, at eleverne bliver automatiserede læsere. Ved 2.klasse viser både nonordstest og nationale test i dansk at klassen ligger over middel. Den nationale test i 3.kl i matematik ligger over middel. I dansk i 4.klasse i national test ligger klassens samlede resultat over middel. 6.klasses samelde resultater ligger på middel i dansk og over middel i matematik. Samlet set er dette en væsentlig forbedring i forhold til året før. Fraværet på Føvling Skole ligger under det kommunale gennemsnit og skyldes overvejende sygdom. De elever, der har et højt fravær er både lærerne og ledelsen særligt opmærksomme på. Trivselsundersøgelsen viser, at skolens resultater på et par områder befinder sig over landsgennemsnittet og på andre lige under, hvilket der arbejdes på at forbedre. 70

71 Udtalelse fra Føvling Skoles bestyrelse: Vejen Kommune Hørin gssv ar ang. KR 13! FØVLING SKOLE Dato: Kontaktperson: Birgitte Hansgaard Dir. tlf.: Bestyrelsen er tilfredse med skolens resultater, men er selvfølgelig opmærksom på, at der stadig skal arbejdes med forbedringer. Disse ser vi dog som en naturlig del af arbejdet med skolereformen. På bestyrelsens vegne Louise Phillip Formand Birgitte Hansgaard skoleleder 71

72 Gesten Skole Gesten Skole har gennem mange år haft høje ambitiøse mål for elevernes læring. I Ordlæseprøve1 har 1. klasserne resultater de sidste to år været rigtig fine. I nationale test dansk læsning 2012/2013 har især 2. klasse rigtig fine resultater. 4. og 6. klasse ligger også rigtig godt. Elevernes resultater i dansk afspejler den store indsats læsevejleder og indskolingslærerne har lavet gennem de seneste år. En indsats som bl.a. viser sig gennem vejledningsmøder (klassekonferencer evalueringsmøder) hen over skoleåret. Ved disse vejledningsmøder spiller LUS-resultater, resultater af MAT-prøver og andre evalueringer en afgørende rolle for udbyttet af den sparring læsevejleder, AKT-vejleder, inklusionsagent og ledelsen kan give (fremover vil matematikvejlederen komme til at indgå her på lige fod). Matematik nationale tests 2012/13: Resultaterne i matematik er ikke tilfredsstillende. Begge klasser er/var præget af sociale og kognitive udfordringer, det sætter sit tydelig præg på testresultaterne. I begge klasser har der været massiv støtte i både matematik og dansk, og der har været arbejdet målrettet på det sociale. 72

73 Udtalelse fra Gesten Skoles bestyrelse: 73

74 Glejbjerg Børne- og Skolecenter Elevernes resultater ligger på eller lige over landsgennemsnit. Desværre har der været et dyk på et klassetrin. Da prøverne/testene ikke kun bruges som statistik men også som et vigtigt arbejdsredskab i lærernes evaluering af effekten af undervisningen, er der blevet arbejdet med den pågældende klasse i et samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren. 74

75 Udtalelse fra Glejbjerg Børne- og Skolecenters bestyrelse: 75

76 Grønvangskolen Grønvangskolen sætter dette år rekord for elevernes afgangsprøve resultater for andet år i træk, med et karaktergennemsnit på 7,18. Drengenes og pigernes karakterniveau ligger stort set ens ligesom sidste år. Grønvangskolen ligger nu med kommunens højeste afgangsprøve gennemsnit, hvilket vurderes at være tilfredsstillende med et gennemsnitligt socioøkonomisk udgangspunkt hos skolens brugere. Figur 54 Afgangsprøver Grønvangskolen Grønvang 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 6,8 6,2 7,0 7,0 5,9 Retskrivning 7,1 5,7 6,4 6,4 6,1 Skriftlig fremstilling 5,5 6,1 5,9 6,0 6,2 Mundtlig 6,9 6,6 7,8 7,7 7,5 Matematik Færdighedsregning 7,8 6,3 7,4 7,7 7,1 Problemløsning 7,8 5,5 6,2 6,5 5,9 Mundtlig 7,3 5,8 Engelsk Skriftlig 7,8 7,3 7,4 Mundtlig 6,2 7,5 7,3 8,1 7,3 Tysk Skriftlig 7,7 8,4 Mundtlig 5,6 4,7 6,4 6,8 Fysik/kemi 6,1 6,6 6,3 6,7 5,7 Biologi 8,7 6,6 7,4 6,9 7,1 Geografi 7,7 6,3 5,7 7,7 7,2 Historie 6,5 6,1 7,7 6,2 Samfundsfag 7,9 5,1 8,3 7,4 8,0 Kristendomskundskab 5,8 6,0 7,4 7,3 7,7 Obligatorisk projektopgave 6,0 6,5 7,0 8,1 6,7 Samlet gennemsnit 6,9 6,3 6,8 7,2 6,8 76

77 Figur 55 Afgangsprøver Grønvangskolen 10. kl. Grønvang 10. kl Dansk Skriftlig fremstilling 6,6 5,0 5,1 5,4 Mundtlig 5,7 5,7 5,9 5,7 Matematik Skriftlig 4,5 3,9 5,3 4,0 Mundtlig 4,8 3,7 5,4 6,5 Engelsk Skriftlig 4,5 4,6 5,5 5,9 Mundtlig 5,9 6,2 5,6 6,2 Tysk Skriftlig 3,9 4,8 4,9 4,4 Mundtlig 3,8 3,5 3,5 5,2 Fysik/kemi 4,7 4,4 5,2 5,1 Obligatorisk selvvalgt opgave 4,1 5,5 5,7 6,1 Samlet gennemsnit 4,8 4,7 5,2 5,5 77

78 Udtalelse fra Grønvangskolens bestyrelse: Høringssvar vedr. kvalitetsrapport for Vejen Kommunes skolevæsen 2013 Skolebestyrelsen ved Grønvangskolen Skolebestyrelsen ved Grønvangskolen vurderer, at skolen må karakteriseret ved at være kommunens mest rationelt drevne skole. Målt på udgift pr. elev er det en af kommunens billigste og samtidig leverer skolen kommunens bedste afgangsprøveresultat. Udgiften pr. elev er 47 % billigere end kommunens dyreste fase 2 skole (eller den dyreste fase 2 skole er 67 % dyrere pr. elev). Dette til trods for, at Grønvangskolens mange fase 3 eleverne har væsentligt flere ugentlige lektioner end eleverne i fase 1 og 2. I KR 2013 opgøres udgiften pr. elev på Grønvangskolen til kr. I 2011 blev samme gennemsnitstal opgjort til kr. Det svarer til en nedgang på kr. I samme tidsrum er inklusionsindsatsen blevet intensiveret og i øjeblikket er undervisningsmiljøet voldsomt belastet af, at inklusionsopgaven er intensiveret samtidig med, at der mangler resurser til at gøre noget ekstra for elever med særlige behov. Det fremgår af KR 13 s. 56, at gennemsnitsudgiften pr. elev på skoler uden specialklasser er steget fra kr. i 2011 til kr. i I samme periode er udgiften pr. elev på Grønvangskolen faldet med et beløb, der svarer til en nedgang på mere end en lærerstilling. Skolebestyrelsen på Grønvangskolen stiller spørgsmålstegn ved om det virkelig har været den politiske hensigt? Skolebestyrelsen vurderer, at det er urealistisk at tro, at det vil være muligt at fastholde et højt fagligt niveau med de nedskæringer som skolen har været udsat for. Skolebestyrelsen henstiller til, at der hurtigst muligt tilbageføres midler til Grønvangskolen, så det som minimum kommer tilbage på 2011 niveau helst op i nærheden af gennemsnittet i kommunen. Til trods for ovenstående store nedskæringer har en målrettet didaktisk og organisatorisk indsats gennem flere år skabt gode resultater ved dette års afgangsprøver. Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at en målrettet indsats med linjefag og holddannelse, resulterer i et rekord højt afgangsprøveresultat for andet år i træk. Årets resultat er på 7,18, og skolen har dermed opnået et mål om at komme over 7.0 i afgangsprøvegennemsnit. Resultatet er en sejr for det brede inklusionsbegreb og indsatsen med holddannelse på alle årgange og i alle klasser. Når dette sker samtidig med, at skolens budget skæres med mere end 10 %, vurderes den samlede virkning, at dræne mulighederne for, at gøre en ekstraordinær indsats for skolens svageste elever. Af samme grund er der 78

79 behov for, at regulerer budgettet og samtidig tilpasse indsatsen med holdundervisning i fremtiden. Skolebestyrelsen ønsker, at fremhæve følgende afgangsprøveresultater som ligger væsentligt over kommunegennemsnittet: Dansk læsning 7,0 mod 5,9. Matematik mundtlig 8,1 mod 5,8. Engelsk mundlig 8,1 mod 7,3. Fysik/ kemi 6,7 mod 5,7. Obligatorisk projektopgave 8,1 mod 6,7. Enkelte fag ligger væsentligt under kommunegennemsnittet og kan derfor karakteriseres som udviklingsområder for fremtiden: Tysk mundtlig 6,4 mod 7,4. Samfundsfag 7,4 mod 8,0. I modsætning til gennemsnittet i kommunen ligger afgangsprøveresultatet for drenge og piger på Grønvangskolen igen i år på samme niveau. Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med dette og tillægger dette resultat, at der arbejdes med et bredt inklusionsbegreb. Grønvangskolen har fortsat et stabilt højt niveau for skolens læreresultater og de gode resultater spreder sig efterhånden over hele skoleforløbet i modsætning til tidligere, hvor eleverne præsterede bedst i fase 1. V10 har fremgang på afgangsprøveresultatet for 3. år i træk og ligger nu på 5,5 i afgangsprøvegennemsnit. Resultatet dækker over større forskelle i elevernes præstationer end vi ser på 9. årgang. Det kommunale forsøg med IT pilotklasser er på Grønvangskolen udmøntet på en IT og medie linjeklasse i fase 3. Forsøget er blevet fulgt af en kandidat i medievidenskab som har skrevet afgangsprojekt om forsøg med IPads i undervisningen. Resultatet af en struktureret undersøgelse af effekterne ved anvendelse af IPads i undervisningen bringer god inspiration til den fremtidige satsning på dette område. Skolebestyrelsen har fokus på didaktiske IT kompetencer, når der ansættes nye medarbejdere. Grønvangskolen har generelt stor fokus på lærernes kompetenceudvikling og løbende faglige ajourføring. I forhold til den forebyggende indsats har skolen fokus på undervisningsdifferentiering i lighed med mange andre skole i kommunen. Mulighederne for differentiering understøttes rent organisatorisk af undervisning på kompetencedifferentierede hold. Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for, at organisere med støttetimer i den supplerende undervisning. Skolen har fokus på, at der er forskellige didaktiske muligheder ved klasseundervisning og på hold. Rammebetingelser: Grønvangskolen har kommunens næsthøjeste klassekvotient på 24,3 elever pr. klasse i gennemsnit. Skolebestyrelsen vurderer, at den høje klassekvotient kan være en udfordring for mulighederne 79

80 for at udøve god inklusion, idet nogle elever kan have behov for undervisning i mindre grupper. Generelt udtrykker skolebestyrelsen tilfredshed og stolthed over de resultater som Grønvangskolen opnår til glæde og gavn for de børn og unge, som går på skolen. På vegne af skolebestyrelsen ved Grønvangskolen. Marianne Rasmussen Næstformand Karen Frost Sørensen Formand 80

81 Holmeåskolen I læsning ligger de fleste elever fra middel og op. Vi skal dog have fokus på, hvordan vi får flere elever til at præstere klart over middel. I matematik er resultaterne middel og over middel, her gør det samme gældende, at vi skal have elever i klart over middel. Dette vil læsevejleder og faglærere sætte mål for. 81

82 Holmeåskolen en skole i bevægelse Udtalelse fra Holmeåskolens bestyrelse: Udtalelse til kvalitetsrapport 2013 Holmeåskolen Skolebestyrelsen på Holmeåskolen bakker op om ledelsens vurdering af skolen. Skolen udvikler sig kontinuerligt, og er gået fra at være en skole præget af fusion for to år siden til i dag at være en skole, der har lagt fusionen bag sig og arbejder målrettet frem mod implementering af den nye folkeskolereform. Medarbejderne udgør i dag en samlet flok med en fælles forståelse og platform samt et stort engagement i skolens udvikling. Den aldersblandede undervisning fordrer meget samarbejde blandt medarbejderne, og de arbejder bl.a. målrettet med udvikling af undervisningens form og rammer, og har stort fokus på inklusion samt skolens pædagogiske linje. Vi vil i den forbindelse gerne fremhæve skolens arbejde med at skabe en anerkendende tilgang i alle relationer. På Holmeåskolen har vi en meget velfungerende SFO, hvor fagligheden er høj og aktiviteter gennemføres målrettet med pædagogisk læring for øje, og hvor de - udfordrende - fysiske rammer udnyttes bedst muligt. I skolebestyrelsen er vi bevidste om, at det er en udfordring for vores skole at have linjefagsuddannet personale i alle fag og årgange. Vi ser derfor frem til yderligere midler til kompetenceudvikling. Vi vil samtidig påpege de udfordringer, som vores ledelse står overfor. Med alle de spændende udfordringer, der ligger i den nye reform, er der brug for, at lederen kan bruge størstedelen af sin tid på implementeringen af reformen, og ikke er bundet af pedel- og sekretæropgaver. Vi ønsker derfor, at der bliver taget højde for dette i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform, så der skabes ledelsesrum til at gennemføre den nye skolereform. Der er ingen tvivl om, at nøgleordene i forhold til Holmeåskolens fremtidige udviklingsområder vil være: ny folkeskolereform, inklusion og forældreinddragelse, fokus på den pædagogiske linje samt håndtering af de tidsmæssige ledelsesudfordringer. Venlig hilsen Susan Rasmussen Skolebestyrelsesformand 82

83 Højmarkskolen Afgangsprøver: Skolen har ved afgangsprøverne i 2013 opnået et gennemsnit på 6,4. Det er lidt dårligere end gennemsnittet for alle kommunens skoler, der er på 6,8. For Højmarkskolens vedkommende er gennemsnittet for drengene på 5,6 og for pigernes vedkommende på 6,4. (De tilsvarende gennemsnit for hele kommunen er på 6,4 (drenge) og 7,1 (Piger)) Resultatet er skolens bedste i mange år. Ser man på de enkelte prøvefag svinger Højmarkskolens resultat lige omkring det kommunale gennemsnit, i nogle tilfælde lidt over og i andre tilfælde lidt under det kommunale gennemsnit Forskellen mellem pigernes og drengenes opnåede resultater er stadig så iøjnefaldende, at det fortsat kræver skoleledelsens bevågenhed. Figur 56 Afgangsprøver Højmarkskolen Højmark 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 5,8 5,0 5,3 5,9 5,9 Retskrivning 5,4 5,1 5,2 5,9 6,1 Skriftlig fremstilling 6,2 5,4 5,0 6,7 6,2 Mundtlig 6,3 5,6 6,3 6,9 7,5 Matematik Færdighedsregning 7,5 5,3 6,5 5,9 7,1 Problemløsning 6,3 4,2 5,5 6,0 5,9 Mundtlig 5,3 5,8 Engelsk Skriftlig 6,1 7,4 Mundtlig 6,6 5,9 5,1 7,3 7,3 Tysk Skriftlig 8,4 Mundtlig 4,5 3,9 4,6 7,2 6,8 Fysik/kemi 4,1 3,8 3,7 4,6 5,7 Biologi 7,7 6,0 6,0 6,3 7,1 Geografi 7,8 6,4 7,5 7,2 Historie 4,8 7,0 6,2 Samfundsfag 6,4 6,4 8,0 Kristendomskundskab 5,9 7,0 6,3 7,7 Obligatorisk projektopgave 6,8 7,1 6,5 7,5 6,7 Samlet gennemsnit 6,2 5,4 5,6 6,4 6,8 83

84 Udtalelse fra Højmarkskolens bestyrelse: Dagtilbuds- og skoleafdelingen Vejen Kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. KR 13. På baggrund af en grundig drøftelse af det udsendte materiale har skolebestyrelsen følgende høringssvar: Skolebestyrelsen vurderer at den løbende faglig ajourføring altid kan og skal videreudvikles. Dato: Sagsnr.: Kontaktperson: Skoleleder, Flemming Kjærside Mail: Skolebestyrelsen er enig i, at også Højmarkskolen fortsat skal arbejde videre med og højne det faglige niveau i naturfagene. En målsætning om, at alle timer læses af linjefagsuddannede lærere kan formodentlig aldrig realiseres, idet skolen i sin ansættelsesprocedure vægter f.eks. undervisnings- og relationskompetencer temmelig højt. Skolebestyrelsen vægter et fortsat arbejde med dels opstilling af læringsmål og dels den efterfølgende evaluering af disse højt jævnfør udspillet til skolereformen. Skolebestyrelsen ser gerne, at holddannelse udvides til også at omfatte fase 1 og 2 i et større omfang. På skolebestyrelsens vegne HØJMARKSKOLEN Vejen Kommune Højmarksvej Holsted Claus Witting formand for skolebestyrelsen Telefon: Fax: Mail: [email protected] Hjemmeside: 84

85 Jels Skole Jels Skole har ved de afsluttende prøver i maj juni opnået meget forskellige resultater. Der har været et generelt fald indenfor dansk og engelsk, mens naturfag generelt er styrket. Det er vanskeligt at finde andre begrundelser end lockouten. En måned uden undervisning i humanistiske fag sætter sig sine spor. Indsatsen i de to fag intensiveres. Anden årgang har ikke opnået den ønskede stigning, idet resultaterne ligger under på niveauet fra sidste år. 4. årgang har der vist sig en uændret status. 6. årgang har opnået flottere resultater end året før. 8. årgang har et markant lavere niveau end året før. Det er vanskeligt at vurdere forårets lockouts indvirkning på resultatet. Det øgede timetal for matematik i fase 2, ser ud til at have haft en effekt. De nationale testresultater ligger over sidste års niveau. Biologi, fysik og geografi har alle opnået bedre resultater ved de seneste test. Dette tilskrives den store omlægning af Jels Skoles fase 3. Der er stor fremgang indenfor matematikfærdighedsregning og i fysik/kemi Arbejdet med sundhedsspor frem for termometerundersøgelse gav et positivt udfald for Jels Skole, om end resultaterne ikke blev fulgt helt til dørs. 85

86 Figur 57 Afgangsprøver Jels Skole Jels 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 6,6 7,4 5,1 5,9 Retskrivning 5,9 7,4 5,9 6,1 Skriftlig fremstilling 4,2 7,1 6,5 6,2 Mundtlig 6,9 9,1 8,7 7,5 Matematik Færdighedsregning 6,7 7,4 8,3 7,1 Problemløsning 5,7 9,2 6,0 5,9 Mundtlig Engelsk Skriftlig 7,4 Mundtlig 6,0 7,9 7,0 7,3 Tysk Skriftlig 8,4 Mundtlig 5,2 6,8 Fysik/kemi 4,6 4,3 5,0 5,7 Biologi 7,2 7,1 Geografi 6,9 7,1 7,2 Historie 6,2 Samfundsfag 8,3 8,0 Kristendomskundskab 5,7 7,7 Obligatorisk projektopgave 6,2 8,9 5,9 6,7 Samlet gennemsnit 5,9 6,7 6,9 86

87 Udtalelse fra Jels skoles bestyrelse: Til Byrådet Skoleafdelingen Dato: Vedr.: Høringssvar Jels Skoles Bestyrelse har ikke kommentarer til den kommunale kvalitetsrapport. På skolebestyrelsens vegne Hans Peter Paulsen Bestyrelsesformand 87

88 Lintrup Børnecenter Læseresultater i 1. klasse I Lintrup Børnecenter har læseresultaterne i 1. klasse ligget over gennemsnit, både kommunalt og på landsplan de forrige 4 år. De få elever som ikke er kommet godt i gang med læsningen tilbydes et intensivt læseløft ved børnecentrets læsevejleder. Børnecentret har deltaget i en forsøgsordning omkring et nyt testsystem Sprogpakken som bl.a. vurderer børns sproglige og almene udvikling. Næste skoleår afsættes tid til øget samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam, hvor fokus er på undervisning i automatisering. Børnecentret fortsætter den fælles indsats omkring Inklusion gennem sprog i 13/14. Nationale test Det samlede resultat viser, at centret fastholder de fine resultater efter implementeringen af den aldersblandede læring. For at forbedre yderligere, skal børnecentret være opmærksom på, fortsat at udfordre og fastholde både svage og stærke elever. Skoleudviklingsprojektet i 12/13 omkring CL, klasseledelse og individuelle læringsmål har biddraget til et øget fokus på læringsmålene. Fremadrettet vil et skoleudviklingsprojekt i 13/14 gøre lærerne i stand til, at udarbejde individuelle læringsmål og handleplaner på den enkelte elev, således en mere optimal og målbar effekt muliggøres. Matematikresultater Det samlede resultat viser, at centret endnu engang har opnået og fastholdt de fine resultater efter implementeringen af den aldersblandede læring. Testresultatet i matematik viser, at over 80 % af eleverne har gennemført de nationale test med stor sikkerhed jf. resultatmål for kommende skolereform. Centret skal fortsat fokusere på at fastholde og forbedre resultaterne og implementering af individuelle mål og handleplaner kan være et værktøj dertil. Trivselsundersøgelse Skolens resultater viser, at vi har meget få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi fortsætter vores indsats omkring trivsel fremadrettet vha. klasseledelse, trivselsuger, legepatrulje, en synlig AKT vejleder osv. 88

89 Udtalelse fra Lintrup Børnecenters bestyrelse: Til Vejen Kommune Dato: Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Bestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapportens indhold på bestyrelsesmøde i september. Der var enighed om, at rapporten beskrev forholdene for Lintrup Børnecenter korrekt, og om vigtigheden af de beskrevne mål og indsatsområder. Bestyrelsen bakker fuldt ud op om indsatsområderne, som er beskrevet i kvalitetsrapporten. Bestyrelsen er meget opmærksom på de strukturændringer og den faglige udvikling som centret de foregående år har gennemgået, og er tilfreds med resultaterne som er opnået.. På bestyrelsens vegne Johannes Jensen Formand for bestyrelsen i Lintrup Børnecenter Lintrup Børnecenter Kirkepladsen Lintrup Telefon.: Tlf [email protected] 89

90 Rødding Skole Elevernes resultater i nationale test og til afgangsprøverne er generelt gode. Vi har dog fortsat opmærksomhed på drengenes resultater til afgangsprøverne, som, selvom de er forbedrede, fortsat er markant lavere end pigernes. Figur 58 Afgangsprøver Rødding Skole Rødding 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 7,0 7,0 5,9 6,7 5,9 Retskrivning 6,2 6,1 6,1 7,5 6,1 Skriftlig fremstilling 5,7 6,4 6,1 6,4 6,2 Mundtlig 7,8 7,1 7,2 8,4 7,5 Matematik Færdighedsregning 8,2 7,7 6,9 7,2 7,1 Problemløsning 7,5 7,6 7,0 6,3 5,9 Mundtlig 5,7 Engelsk Skriftlig 6,9 7,4 Mundtlig 7,6 7,0 7,3 8,0 7,3 Tysk Skriftlig 9,0 8,4 Mundtlig 5,6 7,0 6,6 6,8 Fysik/kemi 5,5 7,3 5,8 6,3 5,7 Biologi 9,0 8,2 7,0 7,8 7,1 Geografi 9,6 7,8 8,6 9,0 7,2 Historie 7,3 5,1 6,2 Samfundsfag 7,0 6,9 5,9 8,0 Kristendomskundskab 5,3 8,0 4,9 7,7 Obligatorisk projektopgave 6,8 7,6 7,4 7,7 6,7 Samlet gennemsnit 7,0 7,3 6,7 7,1 6,9 90

91 Udtalelse fra Rødding Skoles bestyrelse: SKOLEBESTYRELSEN Rødding Skole d. 24.oktober 2013 Vedr. kvalitetsrapporten 2013 Skolebestyrelsen på Rødding Skole udtaler: Skolebestyrelsen på Rødding Skole er meget fokuseret på udviklingen af elevernes læringsmiljø. Derfor forventer vi også, at de nødvendige bygningsændringer bliver realiseret jf. budgettet for Alle elevers mulighed for at deltage i skolens forskellige lektiecafeer har en positivt afsmittende effekt på deres læring og derigennem på resultaterne i de nationale test og til afgangsprøverne. Der arbejdes fortsat med at øge drengenes præstationer til afgangsprøverne. Dette sker blandt andet gennem en øget holddeling i fagene. Indførelsen af studiefag i fase 3 tilgodeser elevernes mulighed for at fordybe sig både fagligt, kreativt og praktisk inden for forskellige emner, temaer og faglige områder. I forhold til vurderingen af resultaterne til afgangsprøverne, er det værd at gøre opmærksom på, at eleverne fra specialklasserne i videst muligt omfang aflægger folkeskolens afgangsprøver i de fag og discipliner, hvor de forventes at opnå et bestået resultat. Når man i Kvalitetsrapporten vælger at oplyse om skolernes klassekvotienter, skal opgørelsen være retvisende, det vil sige, at klassekvotienten i almenklasserne og specialklasserne skal opgøres hver for sig, ellers er oplysningerne ikke interessante/brugbare. Venlig hilsen Sten Thygesen 91

92 Skodborg Skole Vi har oplevet en mindre nedgang i i matematikresultaterne forhold til sidste år, hvorfor der er sat et udviklingsarbejde i gang omkring matematikfaget, og der uddannes en matematikvejler i skoleåret I forhold til Ordlæseprøve 1 kan vi konstatere, at fra 2012 til 2013 er der sket en stigning i antallet af elever, som scorer godt i testen. Der var en aktuel udfordring omkring 5. klasse, hvorfor der blev lavet en indsats med et intensivt læsekursus, hvorefter alle elever placerer sig i den bedste kategori i SL 40 testen. I de Nationale test dansk læsning har skolen en udfordring i 2.klasse, hvor eleverne kun følger landsgennemsnittet i enkelte kategorier. 92

93 Udtalelse fra Skodborgs Skoles bestyrelse: Parkvej 4, Skodborg 6630 Rødding Tlf Fax Hjemmeside: Vejen Kommune Udvalget for skoler og børn Skodborg, den 1. november 2013 Vores kommentarer til kvalitetsrapporten: I skolebestyrelsen konstaterer vi med glæde, at skolen har ansat flere linjefagsuddannede lærere til at varetage undervisningen i flere fag, hvilket vil højne den faglige kvalitet. Vi følger også med stor glæde med i skolens og børnehavens samarbejde om at forberede et børnecenter i Skodborg, og vi ser frem til forhåbentlig snart at kunne føre planerne ud i livet. Det er vores overbevisning, at et børnecenter kan sikre en rød tråd i børnenes liv samt sikre, at vi også i fremtiden kan have en bæredygtig skole, som er en attraktiv arbejdsplads for kompetente medarbejdere. Det kan ses af kvalitetsrapporten, at skolen på flere områder har en udfordring med det faglige niveau. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi er derfor glade for, at skolens ledelse og personale har sat fokus på den faglige udvikling i det kommende år. Det sker gennem fast læsebånd hver dag, større inddragelse af forældrene og mere aldersintegreret undervisning i både dansk og matematik. Derudover har skolens ledelse valgt at bruge de tilbageførte lockoutmidler til at give alle klassetrin flere lektioner i blandt andet dansk og matematik, hvilket vi i skolebestyrelsen naturligvis også bakker op om. I kvalitetsrapporten får det løbende samarbejde med forældrene som en aktiv ressource en lav vurdering, både i almen- og specialafdelingen. I skolebestyrelsen mener vi, det daglige skole-hjemsamarbejde fungerer, men selvfølgelig kan forældrene inddrages yderligere som en aktiv ressource i skolens hverdag. I skolebestyrelsen vil vi fortsat bakke ledelsen op i arbejdet med udviklingspunkterne fra kvalitetsrapporten, ligesom vi vil udarbejde principper for trivsel, inklusion m.v., så vi samlet kan udvikle Skodborg Skole til at blive et godt sted at være og det bedste sted at lære. Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er brug for yderligere kommentarer eller synspunkter. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Skodborg Skole Line Skipper Kim Nielsen Jørn L. Jensen Henrik M. Byrialsen Doris Eg Thomsen Christina Sørensen Jørgen A. Nissen Vivi Buchholt Allan Filtenborg 93

94 Østerbyskolen Afgangsprøveresultaterne er igen steget fra sidste år selv om vi har oplevet en lille tilbagegang på danskdelen. Omkring matematik har vores satsning givet resultat. Vi ligger nu næsten på kommuneniveau i de skriftlige prøver. Omkring fysik viser vore resultater at vi nu igen ligger langt over kommunegennemsnittet, hvilket især skyldes at vi har overstået barsel og mange skift i faget. Vi ser også flotte resultater i engelsk, geografi og historie. Østerbyskolen ligger forholdsvis stabilt på et middel niveau i de Nationale Test. Ordlæseprøve 1 viser tilbagegang i forhold til hvor mange procent der placerer sig i kategorierne beherskelse/automatisering. Der er ikke taget højde for den socioøkonomiske faktor i ordlæseprøven. Eleverne er ud over Ordlæseprøven løbende evalueret med lus. Der er tilbudt læseløft til en gruppe af børn der har behov Der er stadig fin balance i overgangsfrekvensen til gymnasiet og 10.kl. i særdeleshed når man tager skolens socioøkonomiske status i betragtning. Figur 59 Afgangsprøver Østerbyskolen Østerby 9.kl Kommune 2013 Dansk Læsning 6,5 5,2 6,8 5,3 5,9 Retskrivning 6,3 5,1 5,8 5,2 6,1 Skriftlig fremstilling 5,3 5,9 6,5 5,9 6,2 Mundtlig 7,1 6,5 7,8 6,7 7,5 Matematik Færdighedsregning 6,9 6,3 7,0 7,0 7,1 Problemløsning 5,5 5,1 5,4 5,7 5,9 Mundtlig 4,8 Engelsk Skriftlig 5,1 7,2 7,4 Mundtlig 6,0 6,0 8,0 6,5 7,3 Tysk Skriftlig 8,4 Mundtlig 6,8 Fysik/kemi 3,7 4,7 3,6 6,6 5,7 Biologi 7,9 5,4 7,4 6,3 7,1 Geografi 6,2 5,2 7,0 7,2 Historie 6,5 8,3 6,2 Samfundsfag 3,9 12,0 8,0 Kristendomskundskab 5,9 6,8 7,7 Obligatorisk projektopgave 5,0 5,5 6,5 6,0 6,7 Samlet gennemsnit 6,0 5,6 6,3 6,7 6,9 94

95 Udtalelse fra Østerbyskolens bestyrelse: 95