AALBORG TRAUMECENTER FORORD

Transkript

1 FORORD Traumemanualen for Aalborg Traumecenter foreligger her i 5. reviderede udgave. Manualen er udarbejdet med baggrund i de opsamlede erfaringer i Traumecentret samt den medicinske og teknologiske udvikling siden centrets opstart. Traumemanualen er udarbejdet af Traumecentrets daglige ledelse. Aalborg Traumecenter har eksisteret siden 1995, som en multidisciplinær og tværfaglig samarbejdsorganisation. Traumecentrets funktionsområde kvalitetssikres bl.a. gennem en aktiv indsats af den daglige ledelse og organisation i øvrigt med gennemgang af konkrete forløb. Samarbejdet mellem de 4 Traumecentre i Danmark medvirker til at sikre udviklingen indenfor området og hermed den rådgivning, der gives fra området. Der er i de sidste år sket en kraftig udvikling indenfor de kirurgiske og anæstesiologiske specialer, samt en del forbedring af trafik- og arbejdssikkerhed. Disse tiltag har dog endnu ikke kunnet ændre på, at den hyppigste dødsårsag hos personer under 40 år er store traumer. Aalborg Traumecenter fungerer som lokalt sygehus for Aalborg og de omkringliggende kommuner. Dette betyder, at Traumecentret har et primært optageområde på ca indbyggere. Traumecentret har landsdelsfunktion med optageområde fra resten af regionen både primært og sekundært. Traumecentret i Region Nordjylland har et optageområde på ca personer. Behandling af patienter med store traumer er kompliceret og involverer mange faggrupper og lægelige specialer. Kompleksiteten i dette forhold, samt ønsket om en kvalitetsudvikling indenfor det traumatologiske område, var medvirkende til, at der i 1993 blev nedsat en traumegruppe ved Aalborg Universitetshospital. Denne gruppe har siden evalueret traumebehandlingen på landsplan og internationalt. Arbejdsgruppen fandt, at en udvikling indenfor det traumatologiske område var påkrævet for at øge kvaliteten ved modtagelsen af traumepatienter, da traumesystemer har vist sig ikke alene at reducere mortalitet, men også morbiditeten i forbindelse med store traumer. Traumemanualen og de retningslinier, der er heri er relateret til modtagelse af op til 3 svært multitraumatiserede patienter. I sygehusets beredskabsplan svarer det til beredskabsgraden 0. Og manualen er derfor første trin på Sygehusets beredskab og ved modtagelse af 4 patienter eller derover, bygger beredskabsplanen på Aalborg Universitetshospital videre på helt samme principper, der er gældende i traumemanualen. Traumecenterledelsen Opdateret juni udgave Side 1 af 172

2 FORMÅL Aalborg Traumecenters målsætning med traumemanualen er at kvalitetssikre alarmering, modtagelse, diagnostik, behandling, pleje og korrekt visitation af patienterne. Herved sikres den bedst mulige kvalitet ud fra den ekspertise og de ressourcer sygehuset stiller til rådighed. Overlevelsesmuligheder forbedres samt risiko for komplikationer reduceres for patienter. Udredning og behandling af traumepatienter bygger på ATLS/ATCN principper. Traumemanualen udstikker bindende retningslinier for traumebehandling på Aalborg Traumecenter. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR MODTAGELSE AF MULTITRAUMATISEREDE PATIENTER. Modtagelsen på Aalborg Traumecenter følger ATLS /ATCN principper med systematisk undersøgelse og prioritering af de mest livstruende skader. Patienterne modtages af et traumeteam. Hver deltager i teamet har selvstændige opgaver, som er beskrevet på et actioncard. Alle patienter gennemgår initialt de samme standardiserede procedurer og undersøgelser. Denne initiale fase kaldes automatikfasen, hvor hver teamdeltager koncentrerer sig om egne opgaver, mens de øvrige opgaver varetages af andre i teamet. Teamlederen på traumestuen er traumeortopædkirurgen. Når traumestuen forlades, overgår denne funktion til traumeanæstesilægen Opdateret juni udgave Side 2 af 172

3 BRUGERVEJLEDNING. Opbygningen af denne 5. redigerede udgave af Aalborg Traumecenters traumemanual tilsigter at man som bruger får et hurtigt overblik over de vigtigste informationer, samt det specifikke for ens egen profession. Traumemanualen er groft inddelt i følgende punkter. Disse skal alle i Primær Initiale Traumeteam (PIT) være orienteret om. Formålet med traumecentret Alarmering Beskrivelse af modtageteamet, PIT og Speciale Orienteret Traumeteam (SOT) Før modtagelse/ Klargøring af stuen Modtagelse af patienten Faseoversigt Afslutningsvist er der faneblade for de enkelte i PIT og for specialerne (SOT). Herunder findes de enkeltes actioncard samt de informationer, som er specifikke for de enkelte i PIT og SOT. Opdateret juni udgave Side 3 af 172

4 INDHOLDFORTEGNELSE FORMÅL... 2 OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR MODTAGELSE... 2 BRUGERVEJLEDNING ALARMERING TIL AALBORG TRAUMECENTER... 8 TRAUMESCORESKEMA... 9 ALARMMODTAGELSE OVERFLYTTERE FRA ANDRE SYGEHUSE PRIMÆR INITIALE TRAUMETEAM (PIT) KLARGØRING AF TRAUMESTUEN TRAUMETEAMETS PLACERING PÅ TRAUMESTUEN KOMMUNIKATION OG ADFÆRD PÅ TRAUMESTUEN FORHOLD FOR OBSERVATØRER MODTAGELSE FASE - OVERSIGT FASE I FASE I - ENDPOINTS FASE II FASE II - ENDPOINTS EFTER FASE II AFMELDING AF TRAUME TRANSPORT FRA TRAUMESTUEN AKUT OPERATION PRIMÆR TRAUMEREGISTRERING KOMMUNIKATIONS- FORBINDELSE TRAUMEKONFERENCE DEBRIEFING OBSERVATIONSAFDELING MODTAGELSE AF 2 ELLER 3 TRAUMEPATIENTER ALARMERINGSFASEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING ALARMERINGSFASEN ANÆSTESIOLOGISK AFDELING SYD FUNKTIONSBESKRIVELSE FORLØBSLEDER SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE TRAUMEORTOPÆDKIRURG TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE TRAUMEANÆSTESILÆGE TRAUMERADIOGRAF TRAUMERADIOLOG TRAUMEBIOANALYTIKER Opdateret juni udgave Side 4 af 172

5 SPECIALEORIENTERET TRAUMETEAM (SOT) HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A KARKIRURGISK AFDELING V NEUROKIRURGISK AFDELING K ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING KÆBEKIRURGISK AFDELING ØJENAFDELINGEN UROLOGISK AFDELING GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING OMSTILLINGEN ACTIONCARD AKUT- OG TRAUMECENTER ACTIONCARD FORLØBSLEDER ACTIONCARD TRAUMESEKRETÆR PERSONSØGER ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE II ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE III MED ANSVAR FOR PÅRØRENDE OMSORG OG INFORMATION TIL PÅRØRENDE TIL SVÆRT TRAUMATISEREDE PATIENTER MODTAGELSE AF TO ELLER TRE TRAUMEPATIENTER INTRODUKTION TIL TRAUMESTUEN INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING ORTOPÆDKIRURGISKE SKADER ACTIONCARD TRAUMEORTOPÆDKIRURG PERSONSØGER ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESISYGEPLEJERSKER ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMEPATIENTER) ANÆSTESISYGEPLEJERSKE II PERSONSØGER 563 / ACTIONCARD ANÆSTESISYGEPLEJERSKE III PERSONSØGER ANÆSTESI MEDICINBLOK TIL BEDØVELSE OG INTUBATION VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESILÆGER ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESILÆGE 1 PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE II PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE III DECT telefon ANÆSTESI Opdateret juni udgave Side 5 af 172

6 VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) RADIOLOGISK AFDELING ACTIONCARD TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER TRAUMERADIOGRAF II ACTIONCARD TRAUMERADIOLOG PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOLOG II RETNINGSLINIER FOR BESKRIVELSE AF TRAUMEBILLEDER I TRAUMECENTRET INSTRUKS FOR BEDØMMELSE AF CT SCANNINGER KLINISK BIOKEMI SYD ACTIONCARD TRAUMEBIOANALYTIKEREN PERSONSØGER HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T THORAXTRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A ABDOMINALTRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN KARKIRURGISK AFDELING V VASKULÆRE TRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN NEUROKIRURGISK AFDELING K NEUROTRAUMER KRANIETRAUME COLUMNALÆSIONER ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING H ANSIGTSTRAUMER KÆBEKIRURGISK AFDELING FRAKTURER I KÆBER OG KINDBEN HOS DEN SVÆRT TRAUMATISEREDEPATIENT ØJENAFDELING ØJENTRAUMER UROLOGISK AFDELING U URINVEJSTRAUMER GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING GRAVIDE MULTITRAUMATISEREDE KVINDER APPENDIX A DET TILSKADEKOMNE BARN APPENDIX B INFEKTIONSPROFYLAKSE Opdateret juni udgave Side 6 af 172

7 APPENDIX C KOMMUNIKATION OG ADFÆRD PÅ TRAUMESTUEN APPENDIX D SMERTEBEHANDLING AF TRAUMEPATIENTER PRÆHOSPITAL OG TRAUMEMODTAGELSE. 166 APPENDIX E IDENTIFIKATION AF TRAUMEPATIENTER APPENDIX F ACCIDENTEL HYPOTERMI APPENDIX G ACTIONCARD FOR ANÆSTESIOLOGISK BEHANDLING AF PATIENTER MED AKUT HOVEDTRAUME (TBI) OG BEHOV FOR EKSTRAKRANIEL KIRURGI Opdateret juni udgave Side 7 af 172

8 ALARMERING TIL AALBORG TRAUMECENTER Melding til Aalborg Traumecenter vedrørende modtagelse af traumepatienter foregår via Præhospital elektronisk patientjournal (PPJ) og direkte til forløbslederen på telefon (rød telefon). Dette gælder således melding fra skadested, ambulance, akutlægebil samt vedrørende patienter overflyttet fra andre sygehuse. Der anvendes ved alle kontakter Traumescoreskema. Opdateret juni udgave Side 8 af 172

9 TRAUMESCORESKEMA Skemaet benyttes ved melding fra præhospitale enheder og til triagering af intrahospital indsats hos patienter udsat for betydende traume, som giver mistanke om kritisk tilskadekomst. For hvert af de nedenstående kriterier gives 0, 1 eller 2 points og alle points tælles sammen. Såfremt den totale sum af points er 2 eller højere, iværksættes traumekald. Skemaets opdeling følger ABCDE-systemet Point Bevidstløs GCS < 13 Bevidsthedsniveau Vågen = GCS 15 Uklar GCS og/eller kortvarig bevidstløs Åndedrætsfunktion Normal Besværet SAT < 90 Frekvens < 10 eller > 30 Kredsløb Systolisk BT > 90 mmhg Kold, klamtsvedende Puls > 100 Thorax/brystkasse Uøm/let ømhed Vedvarende smertepåvirket, +/- berøring Abdomen/bughule Uøm/let ømhed Svært smertepåvirket Nakke / rygsøjle Uøm Konstant eller vedvarende smertepåvirket eller smerte ved berøring. Snurren i arme eller ben. Brud Arme/ben/bækken Ingen mistanke Ekstremitetsbrud i større rørknogler Traumemekanisme Lavenergi Blød trafikant eller højenergi. Øget risiko: Alder og/eller comorbiditet* Pointsum i alt: 2 point udløser traumekald < 6 år > 75 år Comorbiditet Systolisk BT < 90 mmhg Åben læsion Åben læsion Lammelser, brud eller mistanke om brud på rygsøjle Åbent brud, 2 brud i større rørknogler. Bækkenbrud. Amputation over hånd- eller fodled Forbrænding (2.- 3.grads): Børn > 10 % Voksne > 15% Penetrerende skade (stik/skud) på hoved-hals Opdateret juni udgave Side 9 af 172

10 Eksempler på: Blød trafikant: Knallert / MC uheld Cyklist høj fart Cyklist / fodgænger påkørt af bil / MC Solo- MC uheld uden hjelm med lav hastighed Traumemekanisme - Højenergi: Person kastet ud af køretøj Hvis person dræbt i samme køretøj Svært fastklemt Frontalt sammenstød / kollision med fast genstand Hvis køretøjet er rullet rundt / kabine er svært deformeret Fald fra > 6 meter, obs. underlag (beton, mudder etc.) *Comorbiditet: Alle aldersgrupper med kendt, betydende comorbiditet f.eks. alvorlig hjerte- eller lungesygdom; behandling med blodfortyndende medicin; kendt rygmarvsskade. Opdateret juni udgave Side 10 af 172

11 ALARMMODTAGELSE Alarmen indgår via Præhospital elektronisk patientjournal (PPJ) og direkte til telefonnr. : (rød telefon) til forløbslederen i skadestuen. Rød traumealarm udløses ved 2 points eller mere. Orange traumealarm udløses ved <2 points. Orange traumealarm udløser tilkald af ortopædkirurgisk mellemvagt (responsetid max. 15 min) og skadestuepersonale. I undtagelsestilfælde kan traumepatienter, der scorer 2 points som 1+1 konverteres til orange traumealarm, hvis følgende er opfyldt: 1. Hvis patienten præhospitalt er SET og undersøgt af akutlægebilslægen, der på baggrund af omstændigheder og primært forløb vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. 2. Hvis traumeortopædkirurg, efter at have SET patienten og fået fuld beskrivelse af traumemekanismen vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. Ved melding om flere traumepatienter foretages primær visitation også efter traumescoreskema. Forløbslederen modtager melding og udfylder traumescoreskema. Ud fra meldingen og pointstildelingen skal forløbslederen vurdere, om det er rød eller orange traumealarm. Ved mistanke om neuro-, thorax-, abdominal- eller andre ikke-ortopædkirurgiske skader tilkaldes relevant speciallæge. En orange traumealarm kan opgraderes til rød traumealarm, hvis f.eks. nye symptomer medfører, at patientens traumescore stiger til 2. Dette kan kun foretages af ortopædkirurgisk mellemvagt eller efter konference med traumeortopædkirurgen. Andre kirurgiske afdelingers speciallæger kan anmode traumeortopædkirurgen om konvertering af en patient til rød traumealarm ved fund af pointgivende skader eller symptomer. Ved flere tilskadekomne! 1. Forløbslederen vurderer sammen med traumeortopædkirurgen fordelingen af patienterne og evt. tilkald af personale fra andre afdelinger. Patienter med brandsår, der scorer 2 point (se traumescoreskema) visiteres til traumestuen, medmindre der IKKE er mistanke om andre skader (blast-injury eller andre skader), hvor patienten kan visiteres til skadestue 1 eller stue 1 i modtagelsen. (se særskilt instruks for brandsårsbehandling). Traumestuen er ikke velegnet til patienter med større brandsår med behov for udbredt skyldning p.g.a. radiologisk elektronisk udstyr. Opdateret juni udgave Side 11 af 172

12 OVERFLYTTERE FRA ANDRE SYGEHUSE Det overordnede princip for modtagelse af traumepatienter fra andre sygehuse er, at patienten modtages på samme vilkår som traumepatienter fra Aalborg Universitetshospitals optageområde. Dvs. at der kun eksisterer en indgang til Aalborg Traumecenter, nemlig via forløbslederen i skadestuen. Traumepatienter, der scorer til rød traumealarm ved traumetidspunktet eller i løbet af de første 24 timer af indlæggelsen modtages som traumepatient på traumestuen. Traumepatienter, der meldes fra andet sygehus direkte til specialebagvagt, SKAL meldes som traumepatient ifølge nedenstående! Meldes til forløbsleder tlf Forløbslederen kontakter og orienterer straks ved modtagelse af meldingen traumeortopædkirurg, traumeanæstesilæge og traumeradiolog (kodes på deres traumepersonsøgere) Traumeortopædkirurgen er ansvarlig for at indhente evt. yderligere oplysninger fra afsendende sygehus. Traumeanæstesilægen er ansvarlig for at fremskaffe intensiv-/observationsplads. Traumeradiologen er ansvarlig for at vurdere og evt. beskrive røntgenbilleder og CT-scanninger taget på afsendende sygehus. Modtagelse af den overflyttede patient Patienten modtages ligesom primært visiterede patienter i henhold til traumemanualens faser, dvs. der startes med fase I. Traumeradiologen vurderer det foreliggende billedmateriale m.h.p. kvalitet og behov for yderligere radiologiske undersøgelser. Opdateret juni udgave Side 12 af 172

13 PRIMÆR INITIALE TRAUMETEAM (PIT) BESTÅR AF: 1. En eller to skadestuetraumesygeplejersker 2. Traumeortopædkirurg 3. Traumeanæstesisygeplejerske 4. Traumeanæstesilæge 5. Traumeradiograf 6. Traumeradiolog 7. Traumebioanalytiker 8. Traumesekretær Alle ovenstående personer bærer traumepersonsøgere. Kvittering for kaldet foregår ved, at man straks ringer til omstillingen på lokal Der meddeler man så, hvem man er (funktion og kode). Hold linien indtil meldingen er kommet igennem. Vær opmærksom på, at ved mere end en traumepatient, har PIT-teamet ansvar for at alarmere evt. yderligere personale i egne rækker (se actioncards) Hvis der er enkelte personer, der ikke svarer, vil disse blive kaldt ved enkeltkald. I det omfang de specialeorienterede traumelæger (SOT) eller traumeradiologen er på tilkald kontakter omstillingen dem direkte. Opdateret juni udgave Side 13 af 172

14 KLARGØRING AF TRAUMESTUEN Inden patientens ankomst klargøres traumestuen i forhold til funktionsbeskrivelser samt actioncards fra de pågældende funktioner. Traumeortopædkirurg - Afhenter traumescoreskema ved forløbsleder. Videregiver den foreløbige melding til alle på traumestuen med høj og klar stemme. Traumeradiograf - Rydder traumestuen for eventuelle patienter - Låser døren op - Tænder og klargør radiologisk udstyr - Arrangerer CT-scanning Skadestuetraumesygeplejerske I og II - Klargør traumemadrassen - Klargør intravenøse væsker. - Gør klar til at opklippe patientens tøj. - Gør klar til anlæggelse af blærekateter - Klargøring af evt. andet udstyr fra given melding - Klargøring af gipsebordet Traumesekretær - Passer telefonen i traumestuen - Traumeregistrering Traumeanæstesisygeplejersken - Klargør mobilt overvågnings/behandlingsudstyr - Klargør intubationsudstyr - Klargør medicin - Klargør arterietryksæt Traumeanæstesilægen - Gør klar til i.v. adgange og evt. A-kanyle Traumebioanalytikeren - Gør klar til at foretage patientidentifikation sammen med traumeskadestuesygeplejerske. - Gør klar til i samarbejde med traumeanæstesilægen at udtage traumeblodprøver incl. typeog BAC-test. Opdateret juni udgave Side 14 af 172

15 Traumeteamets placering på traumestuen Transportabelt overvågnings udstyr Traumeanæstesisygeplejerske Traumeortopædkirurg Traumeanæstesilæge Traumeradiolog Skadestuetraumesygepl. I Traumeradiograf Rullebord 2 Traumesekretær Skadestuetraumesygepl. II SOT-læge Traumebioanalytiker Opdateret juni udgave Side 15 af 172

16 Kommunikation og adfærd på traumestuen Principper for kommunikation og adfærd på traumestuen Hold støjniveauet nede. Tal om muligt kun en ad gangen. Vær opmærksom udvis respekt for hinandens arbejdsområder. Lyt til traumeteamlederens meldinger. Giv klare beskeder, så ingen er i tvivl om, hvem du henvender dig til, Closed loops. Tilkendegiv klart, at du har forstået en information til dig. Træk dig tilbage fra patienten, når du er færdig med en given opgave. Giv plads til de andre i teamet. Vær selv ansvarlig for at bære røntgenforklæde. Forhold for observatører Udover PIT-teamet må følgende personer opholde sig i traumestuen: Lægelige specialekursister (max. 1 pr. speciale) under direkte supervision af PIT-team medlem. Specialesygeplejersker, radiografer og bioanalytikere under oplæring i funktion på traumestuen (max. 1 pr. speciale), under direkte supervision af PIT-team medlem. Medicinstuderende og andre observatører skal opholde sig i tilskuerlokalet. I helt specielle tilfælde (f.eks. barn) kan en pårørende tillades at opholde sig i traumestuen, men kun hvis der er personaleressourcer til kontinuerlig støtte. Opdateret juni udgave Side 16 af 172

17 MODTAGELSE KOMPETENCE Traumeteamleder er traumeortopædkirurgen. Skadestuetraumesygeplejerske I er ansvarlig for patientforløb og patientidentifikation sammen med traumebioanalytiker. Traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske er ABCDE-ansvarlig. Traumeradiolog er ansvarlig for radiologisk diagnostik. Traumeradiograf er ansvarlig for radiologiske optagelser. Traumebioanalytiker er ansvarlig for blodprøvetagning og patientidentifikation sammen med traumeskadestuesygeplejersken forud for blodprøvetagning. Afdelingssygeplejersken i skadestuen er ansvarlig for indkaldelse til debriefing. MODTAGELSE AF TRAUMEPATIENTEN Traumepatienten bringes direkte af ambulancebehandlerne på traumestuen. Præhospitalspersonalet afgiver melding til traumeteamet med høj og klar stemme under fuld opmærksomhed. TraumeTransfer Patienten flyttes på traumemadras (TraumeTransfer) ved hjælp af de tilhørende bedslides. Det tilhørende lagen klippes evt. op i slidser efter behov (f.eks. til pleuradrænslanger). Patienten må maximalt forblive på traumemadrassen i op til 6 timer. Traumemadrassen er røntgen-gennemskinnelig og kan benyttes i CT-scanneren, og den kan bruges under operation. Den kan ikke benyttes i MR-scanneren. Opdateret juni udgave Side 17 af 172

18 Følgende principper er gældende, når traumemadrassen benyttes: 1. Som udgangspunkt skal traumepatienter ikke fastspændes på traumemadrassen. Hvis der findes lægelig indikation for fastspænding i stedet for f.eks. intubation til motorisk urolige patienter, skal de er pakkes tæt med tæppe-ruller. 2. ATLS / ATCN principperne følges, dvs. at man, hvis pt. skal fastspændes, spænder kroppen først og herefter og til sidst hovedet. 3. Når CT scanning er gennemført, flyttes pt. i seng, og traumemadrassen fjernes ved log-roll. Hvis pt. skal videre til andre radiologiske undersøgelser eller operation, bibeholdes traumemadrassen af hensyn til forflytninger, dog i maximalt 6 timer. Ved ankomst af flere traumepatienter, hvor begge traumemadrasser er i brug, skal patienten forblive på vacuummadras/spineboard og løftes fra ambulancebåren over på lejet. Evt. scoopbåre fjernes. Remme med metal fjernes inkl. hovedremme (ATLS princip). Patienten forbliver på spineboard indtil CT-skanning er foretaget, hvorefter spineboard skal fjernes. Faser i modtagelsen Modtagelsen af traumepatienten følger en faseopdelt handlingssekvens, hvor hver deltager i traumeteamet følger eget actioncard, men under stadig hensyntagen til fase I og fase II. De to faser er såkaldte automatikfaser, der hver især efterfølges af kort konference m.h.p. prioritering af yderligere diagnostik og behandling. Når patienten forlader traumestuen, overtager traumeanæstesilægen opgaven som traumeteamleder. BØRN Børn skal gennemgå samme undersøgelse og behandling som den voksne patient. Med hensyn til forskelle i fysiologi henvises til appendix A Det tilskadekomne barn. Opdateret juni udgave Side 18 af 172

19 FASE - OVERSIGT PATIENT FASE I TRIN MIN TRIN 2 TRIN 3 FASE II MIN OPSUMMERING USTABIL STABIL YDERLIGERE RTG. (ULS/A-GRAFI) CT- SCANNING OPERATION (OP, TRAUMESTUEN) NOTIA, RIMA, R, TIA Opdateret juni udgave Side 19 af 172

20 FASE I AFSLUTTES EFTER 5-10 MINUTTER For at opnå den optimale afvikling af Fase I er det hensigtsmæssigt, at gennemføre denne i nedennævnte rækkefølge. trin 1 trin 2 - opklipning af tøj ved skadestuetraumesygeplejerske - røntgen af thorax ved traumeradiograf - ABCDE ved traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske - Sikring af stabilisering af columna ved traumeortopædkirurg - monitorering ved skadestuetraumesygeplejerske - ultralydsskanning af abdomen ved traumeradiolog - indpakning i lagen på traumemadrassen eller varme tæpper ved skadestuetraumesygeplejerske trin 3 - primær gennemgang ved traumeortopædkirurg - GCS og pupilstatus ved traumeanæstesisygeplejerske - røntgen af bækken ved traumeradiograf - opsummering og status ved traumeortopædkirurg - evt. tilkald af SOT ved traumesekretær - registrering af patient ved traumesekretær Opdateret juni udgave Side 20 af 172

21 FASE I - ENDPOINTS - Patientens tøj afklippet - Columna sikret - ABCDE problemer diagnosticeret og behandling påbegyndt - Sufficient respiration - SaO 2 målt - 2 perifere i.v.-adgange - BT målt - EKG-overvågning påsat - Kategorisere blodvolumen og blodtryk - Større blødning diagnosticeret og behandling påbegyndt - Røntgen af thorax diagnosticeret - Røntgen af bækken diagnosticeret - Ultralydsskanning foretaget med henblik på væske i abdomen og pericardiet - Patientlabels og koncentrerede data udskrevet Opdateret juni udgave Side 21 af 172

22 FASE II AFSLUTTES EFTER MINUTTER - Vedligeholdelse og revurdering af ABCDE samt væsketerapi ved traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske - Evt. arteriekanyle ved traumeanæstesilæge - Evt. intraossøs kanyle ved traumeanæstesilæge - Evt. Sekalon i vena femoralis ved traumeanæstesilæge - Sekundær systematisk objektiv undersøgelse ved traumeortopædkirurg - Patientidentifikation og påsætning af ID-armbånd ved skadestuetraumesygeplejerske og traumebioanalytikeren. - Stabilisering af betydende frakturer, specielt bækkenfraktur ved traumeortopædkirurg - Blærekateter efter rektaleksploration ved traumeortopædkirurg og/eller skadestuetraumesygeplejerske OBS. temperaturmåling - Evt. tilkald af SOT - Røntgen af thorax efter intubation og evt. pleuradræn - Under hensynstagen til patientens almentilstand (ABCDE) samt tidsfaktoren røntgen af frakturer - Blodprøver udtages af traumebioanalytiker i samarbejde med traumeanæstesilæge Opdateret juni udgave Side 22 af 172

23 FASE II - ENDPOINTS - Fuld monitorering af respiration og kredsløb - Nødvendige intravenøse og arterielle adgange anlagt - Livs- og førlighedstruende læsioner diagnosticerede og behandling påbegyndt - Påsat ID-armbånd - Blærekateter anlagt - Tilkaldt SOT ankommet på traumestuen Opdateret juni udgave Side 23 af 172

24 EFTER FASE II KONFERENCE (opsummering af patientens tilstand) Det afgøres, om patienten er stabil eller ustabil. Stabil patient køres til CT-skanning Ustabil patient - Revurdere ABCDE (i princip start Fase I igen) - Operation på traumestuen - Direkte til operationsgang Hvis man beslutter sig for akut operation på patienten, skal der foretages en fuld CT-skanning umiddelbart efter operationen. Efter CT-scanningen påhviler det traumeortopædkirurgen at beslutte stamafdeling til patienten og meddele dette til forløbslederen i skadestuen på tlf Traumeanæstesilægen er i samarbejde med traumeortopædkirurgen ansvarlig for valg af observationsafdeling (NOTIA, RIMA, Opvågning og sengeafdeling). Traumeanæstesilægen er ansvarlig for at melde patienten på observationsafdelingen. Opdateret juni udgave Side 24 af 172

25 AFMELDING AF TRAUME Undtagelsesvis kan traumeortopædkirurg og traumeanæstesilæge i samråd afmelde rød traumealarm. Derved overgår patienten til at være almindelig skadestuepatient. Undtagelsen kunne være, at patienten ikke opfylder de 2 point ved revurdering eller at en fuldstændig kendt traumemekanisme udelukker andre organskader. Procedure ved afmelding af rød alarm 1. Patienten skal omregistreres til almindelig skadestuepatient. 2. Nye røntgenhenvisninger (inkl. til de allerede tagne thorax- og bækkenbilleder) skal udfyldes af ortopædkirurg. 3. Den oprindelige traumerøntgenhenvisning skal destrueres af radiograf. 4. Principielt skal patienten flyttes til skadestuen. Enhver afvigelse fra traumemanualen eller afmeldelse af rød traumealarm skal dokumenteres i journalen med tydelig angivelse af beslutningsgrundlag og beslutningstager. Opdateret juni udgave Side 25 af 172

26 TRANSPORT FRA TRAUMESTUEN Når patienten er færdigudredt på traumestuen, flyttes patienten liggende på traumemadras eller spineboard over i sengen. I forbindelse hermed foretages på traumelejet log-roll, hvor patientens ryg inspiceres. Det transportable overvågningsudstyr kobles på sengen. Patienten skal være fuldt monitoreret. Desuden medbringes en medicinblok, intubationsudstyr, akutpakke til O-anæstesi og medicin til intubation samt defibrillator, der placeres på bakke over sengens fodende. Når traumestuen forlades, overgår traumeteamlederfunktionen til traumeanæstesilægen. Under transporten ledsages patienten af traumeanæstesisygeplejerske og traumeanæstesilæge. Traumeanæstesilægen sikrer sig, at modtagende afdeling er klar til at modtage patienten og er informeret om problemstillingen. Opdateret juni udgave Side 26 af 172

27 AKUT OPERATION I tilfælde af at akut operation følger resuscitation og vurdering på traumestuen, opereres patienten på den afdeling, der ved konference efter fase II har fået 1. prioritet. Operationer af 2. og 3. prioritet færdiggøres principielt på samme stue og aftales med de enkelte involverede afdelinger. Ansvarlig for koordinering af forløbet er traumeanæstesilægen. MELDEPROCEDURE 1. KIRURGI Ansvarlig læge fra den afdeling, der ved konference på traumestuen har fået 1. prioritet, kontakter umiddelbart operationspersonalet på det pågældende afsnit. Læger fra afdelinger med lavere prioritet er ansvarlige for at orientere eget personale. Meldingen skal indeholde oplysninger om - Patientens tilstand - Læsioner - Operationstype - Operationsstue - Tidsplan - Teknik, specielle instrumenter - Gennemlysning - Lejring - Operationsrækkefølge - Prioritering i.f.t. igangværende operationer - Hvorfra patienten kaldes til OP (Traumestue, CT-skannerrum, observationsafdeling). 2. ANÆSTESI Traumeanæstesilæge orienterer modtagende anæstesipersonale om - Patientens tilstand - Læsioner - Monitorering - Ankomsttid på operationsgangen - Antibiotika - Bestilling af ekstra blod - Adjuverende behandling (inotropi, antiarrytmika o.l.), antal infusionspumper, blodvarmer osv. Ved aflevering giver traumeanæstesisygeplejersken fyldestgørende rapport til den sygeplejerske, der overtager patienten. Opdateret juni udgave Side 27 af 172

28 PRIMÆR TRAUMEREGISTRERING Traumeregistrerings-skemaet ved Aalborg Traumecenter er beregnet til en samlet registrering af hændelsesforløbet fra uheldstidspunkt til patientens forlader traumestuen. Der er således tale om en registrering af traumeanamnese, præhospital behandling samt primære undersøgelses- og behandlingsforløb. Endelig vil der i traumeregistrering skemaet blive registreret planlægning af den videre udredning og behandling, efter patienten har forladt traumestuen. Som bilag til den senere traumejournal indgår: 1. Aalborg Traumecenters traumescoreskema. 2. PPJ-journal (Clinical Suite) eller papirjournal fra Falck/akutlægebil. 3. Anæstesiskema, som er traumejournalens registrering af ABCDE-forløb. 4. Traumeregistreringsskema. Som kvalitetskontrol vil traumeregistrerings-skemaet efter afsluttet patientforløb gå til registrering ved Traumecentret med henblik på udredning af traumescores. Traumeregistrering skemaet vil være et juridisk gældende dokument, idet data indgår i det efterfølgende traumeskadekort/-journal. Det er derfor vigtigt, at samtlige felter udfyldes. Hovedansvaret for at traumeregistrering skemaet udfyldes påhviler traumeortopædkirurgen. Det er aftalt, at traumesekretæren tilstede på traumestuen hjælper med registrering. De enkelte felter på traume registreringsskemaet side 1 udfyldes af: Patientdata: label / identifikationsnummer: Dato: Primær / overflytning / ankomstmåde: Tidspunkter: Specialer: navne påføres Procedurer / røntgen: GCS: (ud fra sekretærnoter) Revised Trauma Score: (ud fra sekretær noter) Sekretær noter: Traume afmelding: Signatur: Traumesekretær Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumesekretær Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Opdateret juni udgave Side 28 af 172

29 KOMMUNIKATIONS- FORBINDELSE Traumestuen er udstyret med: Telefon nr (pulten) Telefon nr (søjlen) Opdateret juni udgave Side 29 af 172

30 TRAUMEKONFERENCE Alle patienter, der er undersøgt i henhold til traumemanualen vises ved næste hverdags O konference. Får patienten en anden stamafdeling end afdeling O, vises undersøgelsen desuden til konference på patientens pågældende stamafdeling. Ønsker man yderligere fremvisning på andre specialers konference skal man fremsende en henvisning herpå, i henhold til retningslinier herfor. Vedrørende multitraumepatienter, som er indlagt på NOTIA (eller anden intensiv afdeling), og hvor der er flere specialer involveret, kan der efter aftale med vagthavende læge på pågældende intensiv afdeling indkaldes til traumekonference førstkommende hverdag kl Pågældende intensiv afdelings lægesekretærer indkalder relevante læger fra involverede specialer til traumekonference. Fast dagsorden for traumekonference. 1. Gennemgang af den enkelte patient med traumeanamnese, læsioner, behandling og foreløbige planer. 2. Status og kommentarer og ændringer i behandlingen fra de enkelte specialer. Ved traumekonferencerne skal der være adgang til røntgenbilleder, journal mv.. Konferencen foregår i radiologisk afdeling, afd. O s konferencerum. Opdateret juni udgave Side 30 af 172

31 DEBRIEFING BAGGRUND I behandling af traumatiserede patienter arbejder flere forskellige personalegrupper sammen. Disse har forskellig baggrund, og der er mulighed for, at der opstår problemer mellem personer, mellem personalegrupper og mellem forskellige afdelinger. Der er desuden et behov for at optimere organisation og behandling. Det anses for overordentlig vigtigt at sikre, at de involverede personer får lejlighed til diskussion, og at organisationen drager nytte af de indhøstede erfaringer. Efter afsluttet behandling på traumestuen kan PIT-team-medlemmer og andre involverede SOTpersonale efterfølgende rette henvendelse til forløbsleder ved behov for debriefing. Afdelingssygeplejersken i skadestuen er ansvarlig for den videre koordinering. Debriefing afholdes i Skadestuens samtalerum typisk 2. hverdag efter traumet kl Hvis traumeteamet ikke kan nå til enighed/afklaring, kan man få supervision ved henvendelse til Traumecenterledelsen. MÅL - At styrke den enkelte medarbejder - Udvikle samarbejdet - Udvikle organisationen - Kvalitetsudvikle behandlingen - Feedback Opstår der behov for debriefing senere i forløbet rettes henvendelse til afdelingssygeplejersken i Akut- og Traumecenter. Opdateret juni udgave Side 31 af 172

32 OBSERVATIONSAFDELING ANMELDELSE AF TRAUMEPATIENT TIL OBSERVATIONSAFDELING (NOTIA, ANDEN INTENSIV AFDELING, RIMA, OPVÅGNINGEN ELLER SENGEAFDELING) Patienten meldes så tidligt som muligt for at evt. flytning af anden patient kan være afviklet på bedste vis og klargøring af patientplads, samt fremstilling til modtagelse af den nye patient være effektueret. Traumeanæstesilæge melder patienten til ansvarshavende læge og sygeplejerske på observationsafdelingen. Opdateret juni udgave Side 32 af 172

33 MODTAGELSE AF 2 ELLER 3 TRAUMEPATIENTER Ved melding om flere tilskadekomne, hvor 2 eller 3 patienter udløser rød traumealarm, fordeles patienterne på traumestuen og på skadestue 1 og 2. Ved 4 traumepatienter eller derover: Se Beredskabsplanen for Aalborg Universitetshospital. Ved melding om flere traumepatienter foretages primær visitation også efter traumescoreskema. Patienterne fordeles til: 1. Traumestuen 2. Skadestue 1 3. Skadestue 2 Det primære traumeteam bemander ifølge gældende instrukser traumestuen. Yderligere tilkaldt personale med henblik på etablering af supplerende traumeteam bemander skadestuerne 1 og 2. Til hver stue uddeles actioncard svarende til stuens nummer og personalets funktion. Actioncard udgør de sædvanlige actioncards til brug på traumestuen, og klargøring af stuerne finder herefter sted. Overordnet ansvarlig for alle patienter er fortsat traumeortopædkirurgen og traumeanæstesilægen, der kan uddelegere ansvaret til tilkaldte kolleger. ALLE TRAUMEPATIENTER SKAL PRINCIPIELT MODTAGE BEHANDLING PÅ SAMME HØJE NIVEAU. EFTER ALARMERING - Traumeteamet går til traumestuen - Traumeteamlederen foretager triage på meldingen fra Falck eller akutlægebilen - Den patient, der ved triage bedømmes som den sværest tilskadekomne, visiteres til traumestuen og den/de letteste tilskadekomne til skadestue 1 eller 2. Opdateret juni udgave Side 33 af 172

34 ALARMERINGSFASEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Traumeteamlederen, traumeanæstesilægen, og forløbslederen mødes ved pulten i Skadestuen. Alarmen vurderes hurtigt og i fællesskab besluttes, hvilken patient der skal på traumestuen, stue 1 og stue 2, således at den formodet sværest tilskadekomne skal gå på traumestuen og den lettest tilskadekomne skal på stue 1 eller 2. Ved melding af 4 eller flere traumepatienter - SE BEREDSSKABPLAN FOR AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Traumeteamleder I tidsrummet kl (dagtid) vurderer traumeteamlederen tilkald af ekstra lægeligt personale samt deres fordeling på stuerne, og læge for skadestuen orienteres. I tidsrummet : Traumeteamleder vurderer og tilkalder nødvendigt lægeligt personale og evt. orientering til Akutog Traumecenter s (ATC) ledende overlæge/vagthavende speciallæge. Forløbsleder I tidsrummet : Forløbsleder vurderer og fordeler de personalemæssige ressourcer på de stuer der skal bemandes. Tillige orienteres afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder på kode 487. I tidsrummet : Forløbsleder vurderer og fordeler sygeplejefagligpersonale til de ønskede bemandede stuer. Der vurderes tillige nødvendigheden af indkald af ekstra personale. Afnitsledelsen kan evt. kontaktes. Akut- og Traumecenter kan umiddelbart modtage 3 multitraumepatienter. Skal der modtages flere træder sygehusets Beredskabsplan i kraft. Opdateret juni udgave Side 34 af 172

35 ALARMERINGSFASEN ANÆSTESIOLOGISK AFDELING SYD Traumeteamlederen, traumeanæstesilægen, og forløbslederen mødes ved pulten i Skadestuen. Alarmen vurderes hurtigt og i fællesskab besluttes, hvilken patient der skal på traumestuen, stue 1 og stue 2, således at den formodet sværest tilskadekomne skal gå på traumestuen og den lettest tilskadekomne skal på stue 1 eller 2. Lægelige ressourcer Traumeanæstesilægen vurderer og tilkalder nødvendige lægelige ressourcer. Hele døgnet kaldes anæstesi-forvagten, kode 541 til traume 2, og AHØR-bagvagt, dect til traume 3. Overordnet ansvarlig for alle patienter er traumeanæstesilægen. Sygeplejerske ressourcer I tidsrummet kl på hverdage: Traumeanæstesisygeplejersken klargør traumestuen. Ledende anæstesisygeplejerske, personsøger 563, tilkaldes af omstillingen og tilkald af tilstedeværende anæstesisygeplejerske vurderes. I tidsrummet kl og i weekender: Traumeanæstesisygeplejersken vurderer og tilkalder ledig anæstesisygeplejerske til skadestue 1 og evt. 2, før hun går på traumestuen og klargør denne. De tilkaldte personer får at vide, hvilken skadestue de skal gå på. Tilkaldte anæstesisygeplejersker melder til traumeanæstesisygeplejerske, når/hvis traumekald afblæses. Det vil døgnet rundt være muligt at modtage 3 traumepatienter. Bliver der meldt mere end 3 traumepatienter, træder sygehusets beredskabsplan i kraft. Opdateret juni udgave Side 35 af 172

36 FUNKTIONSBESKRIVELSE FORLØBSLEDER Forløbslederen har som hovedfunktion at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Der er tale om en fremskudt lederfunktion, hvor arbejdsopgaver fordeles til sygeplejersker og læger under hensyn til deres erfaring og opgavens kompleksitet. Funktionen kræver faglighed, overblik, koncentration og en god omstillingsevne, hvorfor funktionen er uddelegeret til 14 erfarne sygeplejersker med denne kompetence. Forløbslederens arbejde udgår fra en central placeret pult i skadestuen, hvorfra samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere foregår. Heri indgår også telefonhenvendelse til skadestuen. Opdateret juni udgave Side 36 af 172

37 SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE FUNKTIONSBESKRIVELSE AF SYGEPLEJEN I SKADESTUEN OG MODTAGELSEN Ved modtagelse af en eller flere traumepatienter involveres en del personale fra Skadestuen og Modtagelsen. Forløbslederen vil her være den første, der modtager melding fra Falck/akutlægebil. Skadestuesygeplejerske 1 og 2 varetager patientforløbet samt eventuelt en sygeplejerske, der modtager de pårørende. For at sikre en kvalificeret pleje og omsorg for såvel patient som pårørende skal sygeplejen være funderet i sygehusets idegrundlag, hvor der vægtes omsorg, etik, kommunikation, kvalitet og faglig kompetence. Forløbet ved modtagelsen af en traumepatient vil strække sig over en periode, der kan inddeles i 1. Perioden inden patientens ankomst 2. Perioden, hvor patienten er ankommet, og der udøves den nødvendige pleje, behandling og diagnostik 3. Patientens overflytning/eventuelle død I perioden fra meldingen er modtaget til patientens ankomst skal sygeplejen være præget af en klar og præcis kommunikation, hvor der skabes mulighed for et godt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper, der tilkaldes og indgår i modtagelsen af patienten. Sygeplejerskerne i Skadestuen skal have en klar faglig identitet og dermed en bevidsthed om, hvordan de mest konstruktivt indgår i et samarbejde. Perioden vil være præget af skabe et miljø og rammer for en kvalificeret modtagelse af den multitraumatiserede patient. Ved modtagelsen af patienten er det sygeplejersken i Skadestuen (skadestuetraumesygeplejerske 1), der varetager forløbet på traumestuen. Forløbet bør være fagligt funderet i omsorgsværdierne (jf. sygehusets idegrundlag) og dermed tage sit udgangspunkt i den enkelte patient og dennes situation. Varetagelsen af forløbet vil derfor kræve indsigt, erfaring og overblik. Omsorgsetikken sikrer, at patienten er i centrum, hvor det er den enkelte patients individuelle behov, der bliver styrende for sygeplejen. Sygeplejen i Skadestuen bør være præget af en høj faglig kvalitet, hvilket nødvendiggør en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, en høj professionel standard med en klar og sikker faglig kompetence. For patienten er det vigtigt med en høj grad af sikkerhed og tilfredshed (pårørende). Sygeplejerskerne i Skadestuen bør tillige sikre, at patientforløbet er præget af kontinuitet og en helhedstænkning. Efter diagnosticering, behandling og den aktuelle pleje vil der for den traumatiserede patient blive tale om overflytning. Sygeplejen i forbindelse hermed vil fortsat være rettet mod patienten, men de pårørende skal nu inddrages mere målrettet. Kommunikationen til modtagende afdelinger skal være præcis og have udgangspunkt i den aktuelle situation, patienten og de pårørende befinder sig i. Kommunikationen mellem Skadestuen og de modtagende afdelinger bør derfor være præget af en dialog samt evne og interesse i et velfungerende samarbejde. Dør patienten under forløbet i traumestuen, vil sygeplejen i Skadestuen være som vanligt i forbindelse med afdøde patienter og omsorg for disses pårørende. Opdateret juni udgave Side 37 af 172

38 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEORTOPÆDKIRURG Traumeortopædkirurgen har følgende funktioner ved modtagelse af traumepatienter: 1. Traumeteamleder. - Du er teamleder på traumestuen og skal derfor have overblikket på stuen, sikre at arbejdet foregår roligt, hensigtsmæssigt og efter manualen. - Al væsentlig information fra præhospitalsbehandlerne og teamets øvrige medlemmer skal højt, klart og tydeligt viderebringes til alle på stuen. - I samråd med traumeanæstesilægen er du ansvarlig for tilkald af SOT team, beslutning om og udførelse af livreddende indgreb i thorax og abdomen. - Du har ansvaret for -i samråd teamets øvrige læger, ud fra patientens tilstand, den kliniske undersøgelse og røntgen/ultralydsfund- at prioritere videre diagnostik og behandling. Når patienten forlader traumestuen, overgår traumeteamlederfunktionen til traumeanæstesilægen. 2. Ortopædkirurg: - Sikre columna ved lejring og flytning. Du skal sikre, at halskrave er korrekt anlagt og hjælpe til ved forflytninger. - Efter primær ABCDE vurdering skal du foretage minutiøs sekundær gennemgang af patienten og sørge for registrering af fund. - Reponere og stabilisere større luksationer/frakturer og primær sårbehandling under hensyntagen til patientens almentilstand 3. Dokumentation: - Sikre at traumeregistreringsskemaet er udfyldt. - Du skal skrive skadekort og sikre at journal bliver skrevet. - Du skal finde en stamafdeling til patienten. 4. Formidler: - Sammen med skadestuesygeplejerske 3 skal du informere pårørende. - Du er ansvarlig for kontakt med politi og øvrige myndigheder (evt. efter samråd med overlæge) Opdateret juni udgave Side 38 af 172

39 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE Når patienten ankommer, står traumeanæstesisygeplejersken ved patientens hoved. Uden at glemme den fysiske observation, pleje og behandling, ydes omsorg for patienten, hvor respekt for det enkelte menneske bevares, uanset bevidsthedsniveau. Patientens tilstand (ABCDE) og pupilforhold vurderes med henblik på livsnødvendig behandling. Sygeplejebehandlingerne tager derfor sigte på at sikre respiration, kredsløb og legemstemperatur. Gennem den direkte kontakt med patienten fås informationer, som giver indtryk af patientens bevidsthedstilstand, perifere temperatur, smerter, bevægemønster og psykiske tilstand. Samtidig med observationerne gives 10 liter O2/min. på 3 i 1 maske. Der sikres frie luftveje - evt. intuberes patienten efter bedøvelse i samråd med traumeanæstesilægen. Patientens værdier måles kontinuerligt (respirationsfrekvens, blodtryk, puls, O 2 -saturation, temperatur, pupilforhold og endtidal-co 2 ) og registreres på anæstesiskemaet. Patienten holdes smertefri og evt. sovende i samråd med traumeanæstesilægen. Ved modtagelsen af den vågne traumepatient medtænkes, at han/hun er i krise, da situationen er fuldstændig ukendt, og alt er for ham/hende kaos. Patienter reagerer forskelligt i chokfasen. Dette kan vise sig ved intens angst, som udtrykkes forskelligt, fra panik til apati, fra forvirring til forstening. Derfor plejes patienterne individuelt. Når patienten er undersøgt, kredsløbsstabil, og der er lagt en plan for det videre behandlingsforløb, gøres klar til at flytte patienten. Patienten ledsages til det aftalte afsnit, hvor der gives en fyldestgørende rapport. Hvis traumealarmen afmeldes af traumeteamlederen, ophører traumeanæstesisygeplejerskens observation og behandling af patienten. Dette overtages af skadestuesygeplejersken. Herefter klargøres traumestuen, og traumeanæstesisygeplejersken deltager i eventuel defusing og debriefing. Opdateret juni udgave Side 39 af 172

40 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEANÆSTESILÆGE Traumeanæstesilægens rolle er, sammen med det øvrige traumeteam, at deltage i patientbehandlingen i henhold til traumecentrets målsætning - se denne. Traumeanæstesilægen er ansvarlig for 1. Opretholdelse/genopretning af livsvigtige funktioner (ABCDE) i henhold til sit actioncard. 2. Invasiv- og noninvasiv monitorering samt smertebehandling sammen med traumeanæstesisygeplejersken 3. Respiratorbehandling, væske- og blodkomponentterapi og medikamentel cirkulationsstøtte. 4. Hjertestop-behandling. I specielle tilfælde kan kardiologisk team tilkaldes. 5. Patient-transport sammen med traumeanæstesisygeplejersken, når patienten forlader traumestuen m.h.p. CT-skanning, operation eller transport til observationsafdeling (NOTIA, RIMA eller opvågning). Ved melding af traumepatient begiver traumeanæstesilægen sig efter tilbagemelding til omstillingsbordet direkte til traumestuen, hvor man vil blive orienteret af traumeortopædkirurgen. Hvis der er flere tilskadekomne, går traumeanæstesilægen til pulten i Skadestuen, for der, sammen med traumeortopædkirurgen, at allokere ressourcerne (triage, stue, udstyr, behov for ekstratilkald osv.). På traumestuen placerer traumeanæstesilægen sig ved patientens venstre side. Herefter deltages i vurdering og behandling af patienten m.h.p. at nå de opstillede endpoints. Efter hurtig ABCDE-vurdering anlægges i.v. adgange, og man følger den væsketerapi, der er foreskrevet. Samtidig tages stilling til intubation/anæstesi/smertebehandling. Det skal bemærkes, at anlæggelse af arteriekateter har lavere prioritet end den akutte terapi, forstået på den måde, at først når volumenterapi er startet via venflon eller IO-kanyle, kan man ved behov anlægge arteriekateter, Sekalon kateter i vena femoralis etc. jvf. actioncard. Under transporten rundt i huset skal patienten være fuldt monitoreret, medmindre akut operation ikke kan afvente dette. Væske og medicin til anæstesi og akut behandling samt defibrillator medbringes. Husk at informere modtagende afdeling. Man deltager endvidere i fornødent omfang i anæstesi og monitorering af patienten ved operationer, efter den speciale-orienterede anæstesilæge har overtaget ansvaret for patienten. Efter aflevering af patienten til observationsafdeling (NOTIA, RIMA, opvågning eller sengeafdeling), overtages ansvaret af den vagthavende intensivlæge (eller kirurg på sengeafdeling). Opdateret juni udgave Side 40 af 172

41 Alle procedurer og observationer skal bogføres. AALBORG TRAUMECENTER Efter endt behandling deltager du i eventuelt debriefing, samt traumekonferencer, såfremt arbejdet tillader det. Disse møder har høj prioritet. Opdateret juni udgave Side 41 af 172

42 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMERADIOGRAF Traumeradiografen er den radiograf, der i dagtid arbejder på stue 15 (traumestuen), og bærer traumekald 783. I vagten er det den radiograf, der bærer traumekald 783. Traumeradiografen har ansvaret for, at det radiologiske udstyr i forbindelsen med traumestuen er i brugbar stand. Ved modtagelse af patienten er det traumeradiografens opgave at tage de nødvendige røntgenbilleder, samt at assistere traumeradiologen i dennes arbejde. Endvidere skal traumeradiografen udføre eller koordinere CT-skanningen. Røntgen af Thorax - tages umiddelbart efter ankomst og afklipning af tøj - gentages efter intubation, pleuradrænanlæggelse etc. Røntgen af Bækken - tages efter radiologens ultralydsskanning. Røntgen af knogler - Kun når patienten er stabil og når der er tid, kan der tages røntgen af knogler, dette ordineres af traumeteamlederen. CT - Der skannes cerebrum og columna cervikalis før kontrast og med armene langs kroppen. Herefter skannes thorax, abdomen og bækken efter kontrastindgift og med armene over hovedet (hvis det er muligt). Opdateret juni udgave Side 42 af 172

43 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMERADIOLOG Traumeradiologen er i dagtid en speciallæge fra ortoradiologisk sektor og i vagten er det den vagthavende bagvagt (afdelingslæge eller 1. reservelæge) på radiologisk afdeling. Ved tilkald skal man umiddelbart besvare kaldet, og gå til traumestuen. I vagten kan man have tid til at afslutte igangværende patient, ellers må man forlade patienten, og vende tilbage, når man har tid. Den billeddiagnostiske udredning af patienten foregår primært på traumestuen og på CT-stuen. Der kan ved behov suppleres med andre billeddiagnostiske undersøgelser på Radiologisk afdeling. Ansvaret for den radiologiske udredning ligger hos traumeradiologen. Traumeradiologen udfører ultralydsscanning af abdomen og pleurae, og vurderer og beskriver de enkelte røntgenundersøgelser på traumestuen. Ved beskrivelsen går man frem efter Retningslinier for beskrivelse af traumebilleder i traumecentret. Alle resultater meddeles til alle i traumeteamet med høj og klar stemme. Ved behov for røntgenundersøgelse, ud over de fastlagte, konfereres med traumeteamlederen om det er betimeligt, eller man skal vente til senere. Ingen ekstremitetsundersøgelser eller andre specialundersøgelser må forsinke den livsvigtige udredning eller patientens transport til CT scanneren. Ved mere end én tilskadekommen, er det traumeradiologen, som sammen med traumeradiografen beslutter, om man skal sende bud efter ekstra mandskab, og det er de samme, der kalder. Eventuelt kan man i vagten kalde via omstillingen. Denne skal have oplysninger om, hvor mange der ønskes, og fra hvilken kategori. Alle patienter gennemgår i princippet samme udredning. Røntgenundersøgelse af thorax Ultralydsscanning af abdomen og pleurae, med henblik på væske (FAST) Røntgen af bækkenet CT scanning af cerebrum, columna cervikalis og thorax/abdomen. Ved RU thorax lægges vægt på: Pneumo- og hæmothorax Mediastinum (aorta og luft) Frakturer Lungekontusioner Ved ultralydsscanningen lægges vægt på: Fri væske (mængde og placering) Eventuelle oplagte organskader (lever/nyrer/milt) Mulige synlige retroperitoneale blødninger. Ved RU bækken lægges vægt på: Frakturer Luksationer Opdateret juni udgave Side 43 af 172

44 Displacering af bløddelene i lille bækken. Ved CT scanningen skal traumeradiologen følge med på skærmen, når de enkelte undersøgelser køres, og ved umiddelbare positive fund overveje, om der skal laves yderligere fokuserede undersøgelser (ved organlæsioner i lever/milt/retroperitoneum med henblik på påvisning af aktiv blødning). Se instruks for CT af traumepatienter. Ved større lednære frakturer skal man også CT scanne disse, hvis patienten i øvrigt er stabil, så man ikke senere skal kalde pt. til røntgen. Efter CT scanningen skal alle undersøgelser gennemses, og foreløbig beskrivelse udfyldes. Alle fund skal meddeles traumeortopædkirurgen (kode 778) og traumeanæstesiologen (kode 780). Traumeskemaet skal udfyldes og underskrives. Alle undersøgelser fra traumestuen og CT scanneren skal beskrives, også alle ekstra røntgen undersøgelser. Traumeradiologen skal medvirke ved de konferencer, der afholdes omkring traumepatienten, og skal ved behov være med til at bedømme undersøgelserne, også efter at patienten har forladt traumestuen og CT scanneren. Dette også selv om patienten ikke er fra ens egen vagt. Ved overflyttede patienter skal traumeradiologen ved første melding gennemgå eventuelt billedmateriale fra overflyttende sygehus. Ud fra dette skal traumeradiologen i samarbejde med traumeortopædkirurgen og traumeanæstesilægen beslutte hvorvidt man kan undlade dele af den radiologiske udredning og derved spare tid og stråler til patienten. Hvis der mangler beskrivelse af billedmaterialet fra overflyttende sygehus skal traumeradiolog foretage beskrivelsen. Opdateret juni udgave Side 44 af 172

45 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEBIOANALYTIKER Traumebioanalytikeren er den bioanalytiker, der i både dag- og vagttid bærer traumekald 643. Traumebioanalytikeren har ansvaret for at traumeblodprøvetagningskurven altid er klar til brug. Det er traumebioanalytikerens opgave i samarbejde med traumeanæstesilægen ved anlæggelse af arteriekanyle (eller stor venflon), at udtage blodprøver efter gældende regler. Hvis ikke der anlægges arteriekanyle (eller stor venflon), er det traumebioanalytikerens opgave at udføre venepunktur. Identifikation af traumepatient foretages i samarbejde med skadestuetraumesygeplejersken. Skadestuetraumesygeplejersken og traumebioanalytikeren skriver begge under på BÅDE type- og BAC-seddel til KIA. Opdateret juni udgave Side 45 af 172

46 SPECIALEORIENTERET TRAUMETEAM (SOT) Tilkaldes i henhold til traumemanualens bindende aftaler mellem traumeteam og de øvrige afdelinger. Speciallægerne tilknyttet akutlægebilen kan på forhånd tilkalde deltagerne i de specialeorienterede traumeteam i henhold til de aftaler, der foreligger i traumemanualen. Tilkald af SOT-team meldes til forløbslederen på alarmtelefon nr Se afsnit vedrørende de pågældende afdelinger i fanebladet for pågældende afdeling. Opdateret juni udgave Side 46 af 172

47 HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T Traumebagvagt Hjerte- Lungekirurgisk Afdeling T (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes øjeblikkeligt til følgende tilstande 1. Enhver åben thoraxlæsion (stik, skud eller andet) 2. Enhver svær thoraxkontusion med a. chokeret eller hypotensiv patient med risiko for organruptur i thorax b. løs thoraxvæg og/eller multiple costafrakturer c. kraftigt subkutant emfysem d. hæmo-/pneumothorax 3. Bevidstløse/livløse, hvor hypotermi skønnes at være medvirkende årsag Opdateret juni udgave Side 47 af 172

48 MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A Traumebagvagt Mave- Tarmkirurgisk Afdeling A (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes øjeblikkeligt i forbindelse med følgende tilfælde 1. Cirkulatorisk instabile patienter 2. Større stumpe og alle penetrerende traumer mod truncus 3. Mistanke om lever-, pancreas- eller milt-skader 4. Bækkenfrakturer 5. Større eksterne blodtab 6. Hovedtraumer med skade på andre kropsregioner 7. Traumer mod anogenitale område Opdateret juni udgave Side 48 af 172

49 KARKIRURGISK AFDELING V Bagvagten, Karkirurgisk Afdeling V (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes til: 1. Ethvert åbent kartraume med sværere blødning/blodtab, involverende ekstremiteter og truncus (ekskl. thorax). 2. Ethvert skelettraume, som efter reponering af fraktur og/eller luksation frembyder ekstremitetsiskæmi perifert for traumet. Opdateret juni udgave Side 49 af 172

50 NEUROKIRURGISK AFDELING K Traumebagvagt Neurokirurgisk Afdeling (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes til 1. Kranietraume, Glasgow Coma Score Patienter med stort traume og åben kranielæsion 3. Cervical-columnalæsioner med medullære udfald og/eller radikulære symptomer 4. Patienter med stort traume og mistænkt columnalæsion med medullært udfald 5. Patient med kranietraume med Glasgow Coma Score > 9, men med lateraliserende udfald Tilkaldes efter CT-scanning ved fund af intrakranielle skader. Opdateret juni udgave Side 50 af 172

51 ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING Øre- næse- halskirurgisk bagvagt (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes øjeblikkelig ved følgende tilstande: 1. Øvre luftvejsobstruktion, hvor trakealintubation er umulig eller vanskelig. 2. Svær blødning fra næse, mund eller bløddelslæsioner i den maxillofaciale region og på halsen. Når den traumatiserede patient er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, tilkaldes øre- næsehalskirurgisk for-eller bagvagt ved følgende tilstande: 3. Større bløddelslæsioner i den maxillofaciale region og på halsen, specielt ved mistanke om læsion af spytkirteludførselsgange eller perifere nerver. 4. Klinisk eller radiologisk mistanke om fraktur regio frontoethmoidalis samt os temporale (bløddelshævelser, hæmatomer, ekkymoser, løshed, subkutant emfysem periorbitalt, chemosis, displacering af bulbus oculi, blødning fra øret, facialisparese, nystagmus). Opdateret juni udgave Side 51 af 172

52 KÆBEKIRURGISK AFDELING Behov for øjeblikkelig tilkald af Kæbekirurgisk Afdeling vil i princippet ikke være påkrævet, med mindre der optræder massiv blødning fra mund og kæber, som tilstedeværende specialer har vanskeligt ved at kupere. Derimod kan der være behov for akut operation som tidligere anført. Overtandlægerne på Kæbekirurgisk Afdeling kontaktes pr. telefon eller via personsøger (se ophængt skema i skadestuen). Kæbefrakturer er sjældent i sig selv livstruende. Visse forhold kan imidlertid kræve hurtig indgriben. 1. Luftvejsobstruktion. a. Tilbagefald af mandibel/maksil og bløddele (specielt tunge - særlig vigtigt ved bevidsthedssvækkede patienter). b. Fremmedlegemer f.eks. løse tænder - obs. aspiration! c. Kraftig blødning fra mund og kæberegion. 2. Massiv blødning. 3. Smertelindring (medikamentelt og ved temporær immobilisering af frakturer). Når den traumatiserede patient er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, tilkaldes kæbekirurgisk foreller bagvagt ved følgende tilstande: 4. Klinisk eller radiologisk mistanke om fraktur i mandibel og mellemansigt. 5. Associerede bløddelsskader ved fraktur i mandibel og mellemansigt Opdateret juni udgave Side 52 af 172

53 ØJENAFDELINGEN Vagthavende Øjenafdelingen (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes, når patienten er stabiliseret og undersøgt klinisk ved følgende tilstande 1. Ruptur af bulbus og penetrerende øjenlæsion. 2. Overrivning af tåreveje. Opdateret juni udgave Side 53 af 172

54 UROLOGISK AFDELING Bagvagten Urologisk Afdeling (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes ved følgende tilfælde 1. Blødning fra urethra 2. Problemer med anlæggelse af urethralkateter 3. Hæmaturi med abnorme fund ved CT-skanning, urografi eller cystografi 4. Fund af urinvejstraumer eller retroperitonealt hæmatom ved eksplorativt indgreb 5. Avulsioner i eller omkring genitalia Opdateret juni udgave Side 54 af 172

55 GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING Bagvagten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling (via omstilling, lokal 22000) tilkaldes ved følgende tilfælde 1. Gravide multitraumatiserede kvinder med en graviditetslængde 24 uger På dette tidspunkt når uterus 3-4 fingersbredder over umbilicus Opdateret juni udgave Side 55 af 172

56 FANEBLAD OMSTILLINGEN Fagligt ansvarlig: Lisbeth Hjulskov Opdateret juni udgave Side 56 af 172

57 ACTIONCARD OMSTILLINGEN Tilkaldeliste for traumeteam Informationen modtager melding fra Skadestuen: Tilkald traumeteam. Evt. + specialeorienteret traumelæge. Tryk på knappen "traumeteam". Evt. + nummeret på den kaldte specialeorienterede traumelæge. Brug skemaet til notering af klokkeslæt Tidspunkt for alarmmodtagelse kl. : Melding skal komme fra: Traumeortopædkirurg Skadestuetraumesygeplejerske Traumeanæstesilæge Traumeanæstesisygeplejerske Traumeradiolog Traumeradiograf Traumebioanalytiker Traumesekretær (778) (779) (780) (781) (782) (783) (643) (789) Melding: Traumeteamet skal gå til Traumestuen / skadestue 1. Traumeortopædkirurg skal gå til forløbsleder. Manglende svar på fælleskald udløser individuelt opkald. SPECIALEORIENTEREDE TRAUMELÆGE: kl. : Tilkaldes efter melding fra Skadestuen (kod xxx) K - neurokirurgisk læge A mave- tarmkirurgisk læge T hjerte- lungekirurgisk læge Andre tilkald (460) (441) (492) Er den specialeorienterede traumelæge hjemme, kontaktes denne pr. telefon. Melding Gå til Traumestuen Gå til Stue 1 BEMÆRKNINGER: Alarmmodtagers initialer: Opdateret juni udgave Side 57 af 172

58 FANEBLAD AKUT- OG TRAUMECENTER Fagligt ansvarlig: Overlæge Marianne Toftegaard, Klinik Anæstesi, Anæstesiologisk Afdeling Syd, afdelingssygeplejerske Winnie Poulsen og sygeplejerske Inge Nannerup Opdateret juni udgave Side 58 af 172

59 ACTIONCARD FORLØBSLEDER 1. Modtager melding fra Falck, akutlægebil, traumeortopædkirurg eller fra andre sygehuse ang. overflyttede traumepatienter 2. Udfylder traumeskema: "Melding fra Falck - traumepatient" Påsætter identifikationsnummer på meldeskema, pårørendeskema, traumejournal, og sygeplejejournal. Ved pulten opbevares kopi af meldeskema og pårørendeskema. 3. Rød alarm = traumestuen 4. Ved en primær traumescore på mindre end 2 points kan patienten konverteres til rød alarm efter konference med ortopædkirurgisk mellemvagt eller traumeortopædkirurg, hvis nye eller uopdagede symptomer og/eller objektive fund gør, at patienten scorer 2 points. 5. I undtagelsestilfælde kan traumepatienter, der scorer 2 points som 1+1 konverteres til orange traumealarm, hvis følgende er opfyldt: a. Hvis patienten præhospitalt er SET og undersøgt af akutlægebilslægen, der på baggrund af omstændigheder og primært forløb vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. b. Hvis traumeortopædkirurg, efter at have SET patienten og fået fuld beskrivelse af traumemekanismen vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. 6. Forløbsleder adviserer - Informationen, der kalder traumeteamet (husk at oplyse hvilken stue, traumeteamet skal gå til) - Vurderer mulighed for at inddrage skadestuetraumesygeplejerske II - Orienterer traumesekretær ang. patientens identitet. - Videregiver meldeskema til traumeortopædkirurg - Ved flere tilskadekomne vurderer behov for tilkald af ekstra personale i samarbejde med traumeortopædkirurg og traumeanæstesilæge. - Uddelegere ansvar for evt. pårørende - Ved Beredskabsgrad 1 skal afdelingssygeplejersken orienteres. Kan orienteres i situationer udover det sædvanlige. 7. Vedr. overflyttede traumeptt. Meldes til forløbsleder tlf Forløbslederen kontakter og orienterer straks ved modtagelse af meldingen traumeortopædkirurg, traumeanæstesilæge og traumeradiolog (kodes på deres traumepersonsøgere) Traumeortopædkirurgen er ansvarlig for at indhente evt. yderligere oplysninger fra afsendende sygehus. Traumeanæstesilægen er ansvarlig for at fremskaffe intensiv-/observationsplads. Traumeradiologen er ansvarlig for at vurdere og evt. beskrive røntgenbilleder og CTscanninger taget på afsendende sygehus. Forløbslederen er ansvarlig for eventuelt debriefing. Opdateret juni udgave Side 59 af 172

60 ACTIONCARD TRAUMESEKRETÆR PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: skadestuesekretær kode Orienteres af forløbsleder. Hvis patientens identitet er kendt findes tidligere journaloplysninger frem, inden patientens ankomst. 3. Henter traumejournal ved forløbsleder og gå til traumestuen 4. Ifører sig røntgenforklæde 5. Noterer navnene på deltagerne i PIT på traumejournalen 6. Overtager kommunikation bl.a. via telefon, lokal 2699 Ved patientens ankomst 7. Udfylder traumejournalforsiden evt. med oplysninger fra Falck 8. Registrerer patienten i patientsystemet på PC'er på traumestuen på afsnitskode og lave 2 ark labels. Alle patienter registreres med blå identitetsnummer 9. Afleverer anæstesiskema til traumeanæstesisygeplejerske 10. Personidentifikation: Type og BAC/BF-test rekvisitionsseddel skal forsynes med underskrift af traumebioanalytiker og skadestuetraumesygeplejerske I ifølge gældende regler. 11. Finde tidligere data på patienten, såfremt det ikke er gjort tidligere, 12. Melder tilbage til forløbsleder om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 60 af 172

61 ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: skadestuesygeplejerske, kode Går til traumestuen (eller efter anvisning fra omstilling) 3. Iføre sig røntgenforklæde + ID label 4. Overvejelse mht. fremstilling - ud fra given melding 5. Klargør intravenøst drop 2 x ½ l NaCl med rødt infusionssæt med modløbsventil og 3-vejs hane og forlængerstykker på begge dropsæt. Begge forsynet med trykposer. 250 ml 7,2 % hyperton NaCl ligger på hylde på samme dropstativ, klar til at anbrydes. 6. Klargøring af procedurebakke til blærekateter 7. Ved patientankomst - opklipning af tøj (deponering af værdigenstande - kasse til opbevaring) - påsætte patientidentifikation højre håndled. - i samarbejde med traumebioanalytikeren kontrollerer ID enten ved at høre det fra pt eller læse af fra armbånd. Begge skriver under på type- og bac-rekvisitionssedlen. - overvågningsudstyr påsættes (O 2 -saturation, BT manchet - højre arm (automatisk måling hvert 2. min.) og EKG) - Efter rektaleksploration ved læge anlæggelse af KAD hos kvinder, assisterer / anlægger KAD hos mænd. 8. Varetager og assisterer patientforløbet - Medicin, der gives, meddeles og noteres af traumeanæstesisygeplejerske på anæstesiskema og sygeplejejournal. 9. Udfører ordinationer fra traumeortopædkirurgen og evt. tilkalde specialeorienterede teams (SOT) via omstillingen, lokal Sikre optimal lejring af patienten 11. Undgå unødig afkøling traumelagen - varmetæpper - stanniol 12. Sikre patientens integritet 13. Anbringe defibrillatoren over sengens fodende 14. Oprydning og klargøring af traumestuen 15. Vurdering af evt. ekstra rengøring 16. Overtagelse af traumekoder indbefatter ansvar for traumestuens skadestuerelaterede udstyr Opdateret juni udgave Side 61 af 172

62 ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE II 1. Skadestuesygeplejerske II fremgår af fordelingsplanen. 2. Går til traumestuen 3. Overtager kommunikationen bl.a via telefon, lokal Sørger for gipsebord fra stue 7 er tilstede og klargjort + Braunskinne 5. Iføre sig røntgenforklæde + ID label 6. Varetager bogføring af al dokumentation i sygeplejejournal og pårørendeskema. 7. Ved patientankomst være skadestuetraumesygeplejerske I behjælpelig med opklipning af patientens tøj 8. Stille frem til forskellige specialeorienterede procedurer - Medicin, der gives, meddeles til traumeanæstesisygeplejerske og noteres i sygeplejejournal. 9. Kalde OP-sygeplejerske til assistance efter behov via omstillingen 11. Deponering af værdigenstande og tøj 12. Samle alle papirer, når patienten forlader traumestuen, så disse følger patienten 13. Efter endt behandling deltage i oprydning og opfyldning. 14. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. 15. Ansvar for rengøring af traumemadras Opdateret juni udgave Side 62 af 172

63 ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE III MED ANSVAR FOR PÅRØRENDE 1. Informeres af forløbsleder i Skadestuen om melding fra Falck 2. Pårørende modtages og vises i samtalerum i Skadestuen 3. Yde omsorg (psykisk og fysisk) - behjælpelig med underretning af andre pårørende 4. Følge op på informationen - evt. videregive telefonisk lægeinformation 5. Udfylde skema til pårørende information 6. Følge de pårørende til NOTIA eller andet afsnit efter telefonisk aftale. 7. Information og videregivelse af pårørendeskema til modtageafdelings/notia's personale 8. Ved mors: a. Yde omsorg - give tid til afsked med afdøde b. Ansvarlig for udlevering af afdødes værdigenstande c. Udlevering af informationshæfte d. Afslutte pårørendeskema 9. Melde tilbage til forløbsleder om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 63 af 172

64 OMSORG OG INFORMATION TIL PÅRØRENDE TIL SVÆRT TRAUMATISEREDE PATIENTER PÅRØRENDES ANKOMST TIL SYGEHUSET 1. Ankommer med patienten til Skadestuen 2. Ankommer senere end patienten til Skadestuen 3. Ankommer til Informationen, som, uanset udmeldt stamafdeling, sender pårørende til Skadestuen ANSVARLIG FOR OMSORG OG INFORMATION Traumeteamlederen og skadestuetraumesygeplejerske III er ansvarlig for omsorg og informationen til pårørende - Under forløbet på Skadestuen - Under og efter undersøgelsesforløb på Radiologisk Afdeling Skadestuetraumesygeplejerske III er ansvarlig for omsorg og information - Til de pårørende er ledsaget til observationsafsnittet.. Herefter overtager intensivsygeplejersken opgaven. PÅRØRENDES ANKOMST TIL SKADESTUEN 1. Skadestuesygeplejerske III modtager de pårørende 2. Pårørende får ophold i samtalerum i Skadestuen 3. Skadestuesygeplejerske samtaler med de pårørende og foretager notater omkring de pårørende (skema) 4. Så snart det er muligt, informerer ortopædkirurgen de pårørende om patientens tilstand og evt. undersøgelsesforløb 5. Skadestuesygeplejerske følger op på informationen 6. Efter røntgenundersøgelse informerer ortopædkirurgen de pårørende eller ringer til skadestuesygeplejerske III, som derefter informerer de pårørende om fund og videre forløb 7. Overføres patienten derefter til oberservationsafsnit, følger skadestuesygeplejerske III pårørende dertil 8. Overføres patienten til operation, forbliver pårørende i Skadestuen til 1 time efter operationens start og tilbagemelding om, at operationen går planmæssigt. Skadestuesygeplejerske III følger derefter de pårørende til observationsafsnit 9. Dør patienten på operationsgangen, overføres patienten igen til Skadestuen (6-timers stuen) PÅRØRENDES ADGANG TIL TRAUMESTUEN - Vurderes i hvert tilfælde af traumeteamet - Er pårørende med på Traumestuen skal de ledsages af en ekstra skadestuesygeplejerske Opdateret juni udgave Side 64 af 172

65 SKADESTUEPERSONALE MODTAGELSE AF TO ELLER TRE TRAUMEPATIENTER Forløbslederen vurderer sammen med traumeortopædkirurgen og traumeanæstesilægen fordeling af personale og tilkald af yderligere personale. Traumestuen bemandes om muligt med 2 skadestuetraumesygeplejersker. Stue 1 Bemandes med: - 1 skadestuesygeplejerske - 1 anæstesisygeplejerske - 1 ortopædkirurg - 1 anæstesilæge Stue 2 Bemandes med: - 1 skadestuesygeplejerske - 1 anæstesisygeplejerske - 1 ortopædkirurg - 1 anæstesilæge Traumeradiograf og traumeradiolog er sammen ansvarlige for betjening af de ekstra traumepatienter, se de respektive funktionsbeskrivelser og actioncards. Opdateret juni udgave Side 65 af 172

66 DAGLIGE GØREMÅL FOR SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKEN: Eftersyn og klargøring af traumestuen hver dag mellem kl Tjek: Dropstativ med 1x 250 ml Hypertont NaCl 72 mg/ml 4 x infusionssæt med modløbsventil (rød) 4 trevejshaner 4 forlængerslanger Tjek: Medicinskab Varmeskab (obs. udløbsdato på væsker) Rullebord for evt. mangler Gulvsug + sug i loftet + gulvsug på stue 1 Skabe + stue 1 LUCAS batteriet kontrolleres for spænding, skiftes kun efter brug. Defibrillator på traumestuen + Stue 1 + Stue 2 Registrer temp. på køle- og varmeskab Rengøring på Traumestuen: Rengøring af rulleborde x 2 årligt. Første ulige mandag i april og første ulige mandag i oktober. + (børnebord+depot+stue 2) Rengøring af skabe x 2 årligt. Første lige mandag i april og første lige mandag i oktober + ska skadestue 1. Rengøring udføres af både skadestuetraumesygeplejerske I og II Revideret af traumegruppens medlemmer Marts 2013 Opdateret juni udgave Side 66 af 172

67 INTRODUKTION TIL TRAUMESTUEN. (udleveres ved 8-ugers samtale) Traumegruppens medlemmer: Inge Nannerup Dorthe Kragelund Susanne Olsen Poul-Erik Vinkler Ideer og ønsker kan rettes til ovenstående, hvor yderligere information kan indhentes. Traumemanualen forefindes på nettet. Der findes referater fra traumegruppens møder i en mappe i kaffestuen samt på K-drevet. Introduktion til traumestuen af en fra traumegruppen. Formål med traumecentret. Sygepleje til den multitraumatiserede patient Alarmering meldeskemaer PIT SOT team Actioncard for traumesygeplejerske I Actioncard for traumesygeplejerske II Identifikation af traumepatienten Faseoversigt Traumeteamets placering på traumestuen Kommunikation og adfærd på traumestuen Gennemgang af optælling af værdier. Gennemgang af traumestuen og skadestue 1 og 2 Skabe / procedurebakker / rulleborde Gulvsug Defibrillator Overvågningsudstyr Røntgenleje Klargøring til modtagelse af en traumepatient (se actioncard) Traumemadrassen Blodvarmer Opdateret juni udgave Side 67 af 172

68 Pårørende. Etik og omsorg Information actioncard for sygeplejerske III (pårørende sygeplejerske) Pårørendeskema De 10 bud Daglige gøremål for traumesygeplejerske I & II Eftersyn og klargøring af traumestuen hver dag mellem SE TJEK-LISTE PÅ SKABET PÅ TRAUMESTUEN. Hvis traumestuen er ude af drift anvendes skadestue 1 som traumestue. Efter gennemgang af oplæringsprogrammet til traumestuen starter man som traumesygeplejerske II. Efter ca. ½ år tages der individuelt stilling til, om den enkelte føler sig rustet til varetage funktionen som traumesygeplejerske I. Revideret af traumegruppens medlemmer Marts 2013 Opdateret juni udgave Side 68 af 172

69 INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN SKADESTUEFUNKTION SKAB 4 Hylde 1 Hylde 2 Hylde 3 Hylde 4 Hylde 5 Venefremlægningskasse Trakeostomikasse + tube Laparotomikasse + skalpel Thoracotomikasse + skalpel Suturkasse 4 stk. SKAB 5 Hylde 1 Hylde 2 Hylde 3 Hylde 4 Krøyerpuder 2 x 3 forskellig størrelse Drænflasker Bårestykker, Sams Sling, lus Halskraver 2 stk. baby 2 stk. lyseblå 2 stk. rød 2 stk. gul 2 stk. orange 2 stk. mørkeblå SKAB 6 Hylde 1 Sterile handsker, 10 stk., str. 6-6½, 7-7½, 8-8½ Hylde 2 Sterile afdækningsstykker, 10 stk. Sterile hulstykker, 10 stk. 1 ks. knivblade nr Engangsknive nr OP-huer Mundbind Opdateret juni udgave Side 69 af 172

70 Hylde 3 Hylde 4 Hylde 5 Hylde 6 Hylde 7 Hylde 8 Mellolast, 4 ruller á 8 cm Mesorb, 10 * 10 cm, 3 stk. Mesorb, 10 * 23 cm, 3 stk. Mepore, 9 * 10 cm, 10 stk. Mepore, 6 * 7 cm, 10 stk. Fixomull, 15 cm 10 cm 5 cm 2½ cm Melolin, 10 * 10 cm, 10 stk. Melolin, 5 * 5 cm, 10 stk. Steristrips, små + store Micropore, smal + bred Alluplast, smal + bred Kompresser, sterile, 10 stk. Servietter, sterile, 10 stk. EKG elektroder, 1 pose Redningstæpper, 4 stk. (kurv 1) Sakse, 2 stk.. Transfusionssæt, 2 stk. Blå afdækningsstykker, 10 stk. Infusionssæt, 10 stk. Infusionssæt til pumpe, 10 stk. Transfusionssæt, 10 stk. Suturmateriale 1 æske af hver 3-0 Dermalon 4-0 Dermalon 5-0 Dermalon 6-0 Dermalon 3-0 Dexon 3-0 Dexon II 4-0 (V-7) Prolene 4-0 (V-5) Prolene 2-0 Prolene 2-0 Ti-cron 0 Ti-cron Opdateret juni udgave Side 70 af 172

71 SKAB 7 Hylde 1 Hylde 2 Hylde 3 Hylde 4 Hylde 5 Hylde 6 Hylde 7 Spritprøver, 2 stk. til levende Spritprøver, 2 stk. til døde Pleurabakke Pleurabakke Kateterbakke Tandkrus + låg, 5 stk. Cellestof Kapsler, 5 stk. Handsker, S-M-L Plastposer, 1 rulle sort - 1 rulle brun Vaskefade, 3 stk. Kapsler, 3 stk. Engangsvaskeklude, 10 stk. Vaskeklude, 10 stk. Håndklæde, 5 stk. BORD I 1. skuffe 2. skuffe 3. skuffe 2 infusionssæt (blod) 2 sakse 4 redningsstanniol 4 skraber 3-vejshaner EKG-elektroder 1 rulle micropose 2½ m 3 kasser sterile handsker, small - medium - large kateterbakke 3 håndklæder 3 vaskeklude 2 vaskefade 2 mediskrub Vaskesvampe 1 i.v. bakke med Venflon Opdateret juni udgave Side 71 af 172

72 4. skuffe 3 stk. brune, hvide, grønne, lyserøde, blå Medisvab Vattamponer 1 stk. NaCl 0,9 % 50 ml 2 stk. sprøjter 20 ml 2 stk. sprøjter 10 ml 5 stk. sprøjter 5 ml 5 stk. sprøjter 2 ml 10 stk. kompresser 5 stk. servietter á 5 stk. 10 stk. Melolin 10 x 10 cm 5 stk. Mesorb 10 x 20 cm 5 stk. Mesorb 10 x 10 cm 3 stk. Mollelast half 10 cm x 4 3 stk. Mollelast half 6 cm x 4 Elastikbind: 2 af hver størrelse AALBORG TRAUMECENTER Bunden Blå afdækningsstykker Plastposer - brune - sorte Vaskefade BORD II 1. hylde Bunden Suturer - Dexon ligatur 2,0-3,0 coated - Dexon 3,0-4,0 m. nål - Dermalon 4,0-5,0-6,0 - Ti-cron 0 m. nål Infusionssæt - alm. - transfusion Duodenalsonder 2 stk. nr Opdateret juni udgave Side 72 af 172

73 FANEBLAD ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Fagligt ansvarlig: Overlæge Christian Berre Eriksen, Klinik Hoved-Orto, Ortopædkirurgisk afdeling, Traumefagområdet Opdateret juni udgave Side 73 af 172

74 ORTOPÆDKIRURGISKE SKADER Indledning. Patienten undersøges afklædt og systematisk. Man registrerer ledbevægelighed, kliniske tegn på frakturer og luksationer. Neurovasculære forhold undersøges både før og efter eventuel reposition. Specielt ved knæluksation er der stor risiko for arterielæsion. Tiltag under primær gennemgang Kliniske frakturer og luksationer skal reponeres og stabiliseres for at mindske blødningen og skåne bløddelene. - Ustabile bækkenfrakturer behandles initialt med bækkenslynge, som anlægges omkring trochanterregionen (se afsnit om bækkenfrakturer). - Femurfrakturer og ustabile hofteluksationer kan eventuelt immobiliseres med stræk. - Øvrige frakturer og luksationer immobiliseres med gipsskinne. Udredning og behandling Åbne frakturer og luksationer skal skylles med saltvand, bandageres sterilt og i traumestuen gives antibiotika efter mikrobiologisk instruks samt tetanus vaccination. Decollement-læsion er en bløddelsskade, hvor der sker en afrivning af bløddelene på overgangen af subcutis og muskelfascie og som kan medføre nekrose af den overliggende hud er. Der er indikation for akut fjernelse af avitalt væv og om muligt samtidig sikre sig delhudstransplantater fra det fjernede væv. Compartment syndrom er en tilstand med forhøjet tryk i muskelloger, som kompromitterer mikrocirkulationen og medfører iskæmi og ultimativt celledød. Symptomer er smerter ud over det sædvanlige, spændte muskelloger og forværrede smerter ved passiv udstrækning. Hvis en motorisk/sensorisk nerve passerer den involverede muskelloge kan der opstå pareser/sensibilitetsændring. Sædvanligvis er der normale pulsforhold. Diagnosen stilles bedst ud fra de kliniske symptomer. I tvivlstilfælde, eller hos patienter som ikke kan samarbejde (intuberede patienter, patienter som er smertebehandlede med epidural- eller perifere smertekatetre) kan man foretage trykmåling. Fasciotomi skal foretages akut ud fra en klinisk diagnose eller hvis det målte diastoliske blodtryk minus det målte muskellogetryk er under 30 mmhg. OBS: Multitraumatiserede patienter har ofte lavt blodtryk og kan derfor ikke tolerere et så højt muskellogetryk. Definitiv røntgenfotografering har lav prioritet og må sædvanligvis udskydes indtil livstruende skader er udredt og behandlet. Regelrette røntgenundersøgelser foretages, hvis der er mistanke om frakturer. Påvises der frakturer af lange rørknogler skal leddene proximalt og distalt medfotograferes. Definitiv kirurgi planlægges, når patienten er færdigudredt og der er foretaget en samlet behandlings prioritering af patientens øvrige skader. Opdateret juni udgave Side 74 af 172

75 Bækkenfrakturer Indledning De fleste patienter, som har bækkenfraktur, er cirkulatorisk stabile, og frakturerne er lukkede. Patienter med ustabile bækkenfrakturer skal manipuleres mindst muligt, gentagne undersøgelser er kontraindiceret. Hvis man på første røntgenbillede kan se luksation af sacroiliacaled og samtidig fraktur på processus transversus L5, er frakturen sædvanligvis vertikal og rotatorisk ustabil. Patienter med ustabile bækkenfrakturer som er transfusionskrævende, har en samlet mortalitet på ca. 40 %. Diagnostik AP-billede af bækkenet ved ankomst. Behandling Alle patienter med ustabile bækkenfrakturer får anlagt bækkenslynge, som skal anlægges omkring trochanterregionen. Alternativt ekstern fixation, hvis det kan anlægges hurtigt i traumestuen. Der foretages ultralydsundersøgelse af abdomen. Herefter tages stilling til om der skal foretages damage control laparotomi først efterfulgt af retroperitoneal pakning eller omvendt. Er patienten fortsat transfusionskrævende, er der indikation for angiografi og angiografisk embolisering. Det skal derfor overvejes, om patienten kan flyttes til et traumecenter, som har denne ekspertise. Procedurer ved pakning ved massivt blødende bækkenfrakturer Procedurer Midtlinieincision gennem fascien til præperitoneum, peritoneum lades intakt. Paravesikal(e) hæmatom(er) på den ene eller begge sider af blæren er tilstede. Manuelt fjernes disse hæmatomer. Herefter anlægges 4-8 servietter præsakralt/perivesikalt til tamponering (antibiotika!). Hvis ultralydsskanning har vist væske i bughulen, må der laves eksplorativ laparotomi m.h.p. milteller anden læsion. Denne laparotomi udføres evt. før pakning af bækkenet. Udover massiv arteriel eller venøs blødning er der en række komplikationer til ustabile bækkenfrakturer. Urethralæsioner Blærelæsioner Rectumlæsion Vaginallæsion Nervelæsioner Der ses ofte frisk blødning fra urethra. Højtstående prostata ved rektaleksploration. Kan være vanskelige at erkende, men der er jævnligt hæmaturi eller peritoneal reaktion, af og til uroplani. Ofte blod på handsken ved eksploration Blødning i vagina eller blod på eksplorationshandsken Ses jævnligt. Der findes nedsat eller ophævet motorik på underekstremitetsniveau eller i perineum og ændret sensibilitet. Opdateret juni udgave Side 75 af 172

76 Diafragmaruptur Er sjælden, men kan forekomme. Diagnosen kan som regel kun stilles på eksplorativ laparotomi, alternativt hvis der på røntgen af thorax ses et hulorgan over diafragma. Opdateret juni udgave Side 76 af 172

77 ACTIONCARD TRAUMEORTOPÆDKIRURG PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: ortopædkirurg kode Går til forløbslederen ved pulten i Skadestuen. 3. Du er traumeteamleder og får informationer af forløbslederen. 4. Du går til traumestuen, hvor du højt og tydeligt videregiver dine informationer til traumeteamets øvrige deltagere 5. Du er ansvarlig for columna: du skal sikre at halskraven er korrekt anlagt og hjælpe til ved forflytninger 6. Assistere traumeanæstesilægen med sikring af ABCDE 7. Sikre, at andre afdelinger (SOT) tilkaldes i henhold til aftaler i traumemanualen. 8. Deltager i primær nødbehandling f. ex. - Venefremlægning - Haste pleuradræn - Nødtracheostomi 9. Har i samråd med traumeanæstesilægen ansvaret for beslutning om og udførelse af livreddende indgreb i thorax og abdomen, indtil specialeansvarlig bagvagt er tilstede. 10. Omhyggelig sekundær gennemgang ( top til tå ) af patienten med registrering af fund. 11. Lægger blærekateter på mænd (efter rektal eksploration). 12. Reponere og stabilisere større frakturer/luksationer og foretager primær sårbehandling under hensyntagen til patientens almentilstand. 13. Har ansvaret for i samråd med teamets øvrige læger ud fra sammenfatning af patientens tilstand, den kliniske gennemgang og radiologiske fund- at prioritere videre diagnostik og behandling. 14. Du skal finde en stamafdeling til patienten efter den diagnostiske udredning og meddele resultatet til forløbslederen. 15. Du skal sikre at traumeregistreringsskemaet er udfyldt. 16. Bliver patienten ortopædkirurgisk patient, skal du skrive journal. Får patienten en anden stamafdeling, skal du skrive en skadejournal, hvor fundene fra din gennemgang registreres. Herefter skal du sikre, at en læge fra patientens stamafdeling skriver journalen. Opdateret juni udgave Side 77 af 172

78 17. Du er ansvarlig for kontakt til politi, øvrige myndigheder, presse (efter samråd med overlæge) og de pårørende (sammen med skadestuesygeplejerske). Afmeldes traumealarm, skal du i journalen anføre grunden og påføre diagnosekode Z048 Ved flere tilskadekomne: Arranger sammen med forløbslederen sekundære traumeteams og stuer. Er der behov for ekstra indkald af personale? Du skal ved ambulanceindgangen foretage primær triage og følge med den til traumestuen udvalgte patient Opdateret juni udgave Side 78 af 172

79 FANEBLAD ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESISYGEPLEJERSKER Fagligt ansvarlig: Afdelingssygeplejerske Bente Thomsen og sygeplejerske Hanne Stigers, Klinik Anæstesi, Anæstesiologisk afdeling Syd Opdateret juni udgave Side 79 af 172

80 ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER Ved overtagelse af traumekoder - Overvågningsmonitor og respirator på traumestue afprøves dagligt. - Medicin til anæstesi trækkes op og anbringes i køleskab på traumestuen - Arterietryksæt klargøres - Indhold i iltflaske kontrolleres 2. Ved tilkald til traumestuen - Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: anæstesisygeplejerske kode Gå straks til traumestuen - Tag røntgenforklæde på med label, Anæstesisygeplejerske - Tilslut overvågningsudstyr - Klargør medicin til anæstesi - Klargør intubationsudstyr - Klargør arterietrykudstyr 3. Ved patientens ankomst - Stil dig ved patientens hoved - Vurder hurtigt patientens tilstand inkl. pupilstørrelse og reaktion (snak med patienten, se på patienten, rør ved patienten og lyt til patienten) - Giv 10 l O2/min. på maske - Sikre frie luftveje og ventilation - intuber evt. patienten efter bedøvelse - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Hvis patienten intuberes, skal kapnograf påsættes umiddelbart og respirator tilsluttes - Hold patienten smertefri og hvis intuberet, sovende - Sørg for væskebehandling i samråd med traumeanæstesilægen - Mål temperatur - Føre anæstesiskema - Informere traumeanæstesilægen - Evt. nedlægge ventrikelsonde på intuberede patienter 4. Ved aflevering af patienten - Det transportable overvågningsudstyr, defibrillator, intubationsudstyr, medicin og akut medicintaske medtages under transporten - Give information til den sygeplejerske, der overtager patienten - Oprydning og klargøring af traumestuen 5. Omsorg for patienten - Kort præsentation - Fortæl patienten, at du bliver hos ham/hende, mens han/hun er på traumestuen (Patienter i chokfase har behov for et "fast holdepunkt") - Giv patienten en kort information, om det der sker - Bevar kontakten til patienten - Medvirk til patienten oplever personalet og tonen som saglig og kompetent - Berolig og lyt til patienten - Svar på de spørgsmål patienten evt. stiller Opdateret juni udgave Side 80 af 172

81 - Vær ærlig - Tildæk patienten efter behov - Undgå at krænke patientens blufærdighed - Fortæl patienten, at en bestemt skadestuesygeplejerske formidler kontakten til de pårørende 6. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 81 af 172

82 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMEPATIENTER) ANÆSTESISYGEPLEJERSKE II PERSONSØGER 563 / Ved tilkald - Gå til skadestue 1 - Tag røntgenforklæde på med label, Anæstesisygeplejerske - Klargør ventilationsudstyr - Klargør overvågningsudstyr - Klargør medicin fra køleskab til anæstesi - Klargør intubationsudstyr - Klargør arterietrykudstyr 2. Ved patientens ankomst - Stil dig ved patientens hoved - Vurder hurtigt patientens tilstand inkl. pupilstørrelse og reaktion (snak med patienten, se på patienten, rør ved patienten og lyt til patienten) - Giv 10 l O2/min. på maske - Sikre frie luftveje og ventilation - intuber evt. patienten efter bedøvelse - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Hvis patienten intuberes, skal kapnograf påsættes umiddelbart og respirator tilsluttes - Hold patienten smertefri og hvis intuberet, sovende - Sørg for væskebehandling i samråd med anæstesilægen - Mål temperatur - Føre anæstesiskema - Informere traumeanæstesilægen - Evt. nedlægge ventrikelsonde på intuberede patienter 3. Ved aflevering af patienten - Det transportable overvågningsudstyr, defibrillator, intubationsudstyr, medicin og akut medicintaske medtages under transporten - Give information til den sygeplejerske, der overtager patienten - Oprydning og klargøring af skadestue 1 4. Omsorg for patienten - Kort præsentation - Fortæl patienten, at du bliver hos ham/hende, mens han/hun er på skadestuen (Patienter i chokfase har behov for et "fast holdepunkt") - Giv patienten en kort information, om det der sker - Bevar kontakten til patienten - Medvirk til patienten oplever personalet og tonen som saglig og kompetent Opdateret juni udgave Side 82 af 172

83 - Berolig og lyt til patienten - Svar på de spørgsmål patienten evt. stiller - Vær ærlig - Tildæk patienten efter behov - Undgå at krænke patientens blufærdighed - Fortæl patienten, at en bestemt skadestuesygeplejerske formidler kontakten til de pårørende 5. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 83 af 172

84 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) ANÆSTESISYGEPLEJERSKE III PERSONSØGER Ved tilkald - Gå straks til pulten i Skadestuen for information - Gå til skadestue 2 - Tag røntgenforklæde på med evt. label, Anæstesisygeplejerske - Klargør ventilationsudstyr - Klargør overvågningsudstyr, ekstra hjuletræ fra modtagelsen, stue 5 - Klargør medicin fra køleskab på stue 1til anæstesi - Klargør intubationsudstyr (findes på denne stue) - Klargør arterietrykudstyr (findes på denne stue) 2. Ved patientens ankomst - Stil dig ved patientens hoved - Vurder hurtigt patientens tilstand inkl. pupilstørrelse og reaktion (snak med patienten, se på patienten, rør ved patienten og lyt til patienten) - Giv 10 l O2/min. på maske - Sikre frie luftveje og ventilation - intuber evt. patienten efter bedøvelse - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Hvis patienten intuberes, skal kapnograf påsættes umiddelbart og respirator tilsluttes - Hold patienten smertefri og hvis intuberet, sovende - Sørg for væskebehandling i samråd med anæstesilægen - Mål temperatur - Føre anæstesiskema - Informere traumeanæstesilægen - Evt. nedlægge ventrikelsonde på intuberede patienter 3. Ved aflevering af patienten - Det transportable overvågningsudstyr, defibrillator, intubationsudstyr, medicin og akut medicintaske medtages under transporten - Give information til den sygeplejerske, der overtager patienten - Oprydning og klargøring af skadestue 1 4. Omsorg for patienten - Kort præsentation - Fortæl patienten, at du bliver hos ham/hende, mens han/hun er på skadestuen (Patienter i chokfase har behov for et "fast holdepunkt") - Giv patienten en kort information, om det der sker - Bevar kontakten til patienten - Medvirk til patienten oplever personalet og tonen som saglig og kompetent - Berolig og lyt til patienten Opdateret juni udgave Side 84 af 172

85 - Svar på de spørgsmål patienten evt. stiller - Vær ærlig - Tildæk patienten efter behov - Undgå at krænke patientens blufærdighed - Fortæl patienten, at en bestemt skadestuesygeplejerske formidler kontakten til de pårørende 5. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 85 af 172

86 ANÆSTESI 1. Følgende medicin findes på traumestuen: I KØLESKAB - atropin - thiopental (Thiomebumalnatrium) - fentanyl (Haldid) - suxamethon - s-ketamin - midazolam (Dormicum) og rectalstudser - rocuronium (Esmeron) - adrenalin 10 ml - ephedrin (Efedrin) - phenylephrin (Metaoxedrin) - zofran - propofol - bricanyl - bupivaccain ¼ % - NaCl - tranexamsyre (Cyklokapron) - noradrenalin Hylde i køleskabets låge (Skadestuesygeplejerskens ansvar) - Inj. Di-Te vaccine - Inj. Human Tetanus immunoglobulin 250 IE INTUBATIONSBAKKE - fentanyl (Haldid) - thiopental (Thiomebumalnatrium) - NaCl - suxamethon - midazolam (Dormicum) - rocuronium (Esmeron) - atropin - ephedrin (Efedrin) - phenylephrin (Metaoxedrin) - ondansetron (Zofran) Opdateret juni udgave Side 86 af 172

87 AKUT MEDICINTASKE - Adrenalin - Atropin - Calcium-Sandoz - amiodaron (Cordarone) - furosemid (Furix) - Glukose isotonisk - Isoprenalin - Lidokain - Natriumhydrogencarbonat - Seloken ANDET MEDICIN - Mannitol findes i skadestuens medicinskab 2. Alle traumepatienter skal anæsteseres før intubation! 3. Cirkulatorisk stabile kan få fentanyl, thiopental og suxamethon. Alternativt kan propofol anvendes. CAVE hypovolæmi! 4. Cirkulatorisk ustabile kan få atropin, midazolam, s-ketamin og suxamethon. 5. Anæstesien kan vedligeholdes med infusion af thiopental og fentanyl, infusion midazolam og fentanyl eller infusion propofol og fentanyl/ultiva (CAVE hypovolæmi!). Opdateret juni udgave Side 87 af 172

88 MEDICINBLOK TIL BEDØVELSE OG INTUBATION Thio Thio Suxa Zofran 2 mg/ml * 1 Esmeron * 2 Metaoxedrin * 2 Atropin * 2 Dormicum 1 mg/ml * 2 Efedrin * 2 Haldid 50 µg/ml, 10 ml Haldid 50 µg/ml, 10 ml Haldid 50 µg/ml, 10 ml Haldid 50 µg/ml, 10 ml Opdateret juni udgave Side 88 af 172

89 VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI Voksne Følgende væsker findes på traumestuen: NaCl 0,9 % Hyperton NaCl 7,2 % á 250 ml Hurtig adgang til 0-negativt blod, 10 portioner á 300 ml Hurtig adgang til traumekasse med 4 portioner 0-negativt blod og 2 portioner frisk frosset plasma Se i øvrigt instruks for Transfusionsterapi til traumepatienter med livstruende blødning i PRI Link OVERORDNET PRINCIP VED MISTANKE OM BLØDNING ER HURTIG OPSTART AF BLODKOMPONENT-TERAPI OG MINDST MULIG INDGIFT AF KRYSTALLOIDER Traumetype Væske Patofysiologisk rationale Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk Perfusion af hjernen uanset Multitraume (stumpt) med BT 120 mmhg, MAP > tab af autoregulation kranietraume 90 mmhg Multitraume (stumpt) uden kranietraume Penetrerende traume Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk BT > 90 mmhg Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk BT > 70 mmhg Perfusion af vitale organer uden at forværre pågående blødning og uden at forsinke transport til endelig diagnostik og behandling Perfusion af i hvert fald hjernen uden at øge blodtab og uden forsinkelse af kirurgisk behandling Børn Skal behandles efter samme principper, men med endemål for BT og MAP sv.t. alderen (der foreligger ikke evidens for, hvilke grænser, man skal stile imod). Se endvidere afsnittet Det tilskadekomne barn. I traumestuen og skadestue 1 hænger skemaer med doseringer mv. til børn i forskellige vægtklasser. Opdateret juni udgave Side 89 af 172

90 BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) Intubation ( in line stabilisering af hals columna) Optimal lejring (neutral hovedstilling, evt. antitrendelenburg lejring, hvis patienten cirkulatorisk kan holde til det). Tænk på, at halskrave kan obstruere venøst tilbageløb! Sedation (propofol remifentanyl (Ultiva), evt. thiopental - fentanyl) Veloxygeneret (PO 2 > 12 kpa) Evt. anlæggelse af Camino-trykmåler i traumestuen til ICP-monitorering. CPP > 60. Ved mistænkt forhøjet ICP og ingen trykmåler: MAP > 80, evt. vha. noradrenalin, helst givet via central adgang). Normotermi CAVE hypovolæmi Hyperton NaCl bolus 50 ml, evt. gentaget. Efterfulgt af infusion ml/t. Normoventilation (pco2 4,5-5,2). A-gas og capnograf. Se APPENDIX G vedr. ACTIONCARD FOR ANÆSTESIOLOGISK BEHANDLING AF PATIENTER MED AKUT HOVEDTRAUME (TBI) OG BEHOV FOR EKSTRAKRANIEL KIRURGI Opdateret juni udgave Side 90 af 172

91 INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN ANÆSTESIFUNKTION TRANSPORTABELT OVERVÅGNINGSUDSTYR PÅ HJUL (kan hænges på sengens hovedgærde) 1 stk. Phillips monitor Mp30 m/saturationsmålere, invasivtryk x 1, temperaturmålingskabel og engangstemperaturmåler, blodtryk (alm. og stor manchet), EKG og kapnograf 1 stk. respirator (Oxylog 3000 PLUS) 1 stk. O 2 flaske m/ventilationsudstyr, 2 l ventilationspose med filter og med maske nr. 3, og 3 i 1 pose (voksen) 1 stk. sugeaggregat til central sug og div. sugekatetre 1 stk. Rubens ventilationspose med maske nr. 5 2 stk. Argus 600s/Codan sprøjtepumper Udstyr til modtagelse af børn findes i skab 2, hylde 8. Samt i modtagelsen stue 5 i bakke på hylde. Indeholder: 3i1 maske til børn BT-manchet tre størrelser: 10 15, 14 21, 20, l pose med ventil Maske str x børnefilter Temp.føler børn 2 x respiratorslanger til børn TRANSPORTABELT OVERVÅGNINGSUDSTYR PÅ HJUL SOM BACK-UP TIL NÆSTE PATIENT (MODTAGELSEN ST. 5) 1 stk. Phillips monitor Mp30 m/ saturationsmålere, invasivtryk x 1, temperaturmålingskabel og engangstemperaturmåler, blodtryk (alm. og stor manchet), EKG og kapnograf 1 stk. respirator (Oxylog 3000 PLUS) 1 stk. O2 flaske m/ventilationsudstyr, 2 l ventilationspose med filter og med maske nr. 3, og 3 i 1 pose (voksen) 1 stk. sugeaggregat til central sug og div. sugekatetre 1 stk. Rubens ventilationspose med maske nr. 5 2 stk. Argus 600s/Codan sprøjtepumpe Midterst skuffe: Udstyr til anlæggelse af arteriekanyle Terumensprøjte Spiralforlængerslange og alm. forlængerslange Rødt kort til elevator INFUSOR 2 stk. Alton Dean infusor til 500 ml 3 stk. overtrykspose til 1000 ml 3 stk. overtrykspose til 500 ml Opdateret juni udgave Side 91 af 172

92 BLODVARMER 1 stk. blodvarmer påmonteret dropstativ (m/5 hjul) DEFIBRILLATOR 1 stk. defibrillator Zoll, til ekstern defibrillering med tilsluttet pads sæt, er vægophængt. Defibrillatoren kan anbringes på hylde over sengens fodende. SKAB 1 OG 2 Fungerer som depotplads, så grøn og blå borde straks efter brug kan fyldes op. Her findes intraossøse nåle og udstyr til vanskelig intubation. Her findes også udstyr til anlæggelse af perifer nerveblokade. GRØN OG BLÅ BORDE (Aluline) Er placeret under vægophængte skabe. SKAB 1 Hylde 1 Sugeposer Sugeslanger + spidser Duodenalsonder nr , 2 stk. af hver Sprøjter 50 ml Engangstermometre Hylde 2 Filtre børn VT = ml LiIge filtre til voksne Tungeholdere Gas sampling line Iltkateter (grønne) O 2 brille Tandkrus + låg 3 i 1 oxygenmaske (voksne børn) Hylde 3 Vanskelig intubationsudstyr (bakken er delt i 4 rum): Rum 1 1 stk. Nasal air way no. 7,0 1 stk. Tungeholder size 9 (orange) 1 stk. langt blad 1 stk. CO2 detektor 1 stk. lang stilette 1 stk. Cooks intubationskateter og connector (hænger på siden af Skab 1) Opdateret juni udgave Side 92 af 172

93 Rum 2 Fasttrach laryngsmaske nr. 4 og 5 Fasttrach tube nr. 7 og 8 1 stk. tubegel 1 stk. Alm. Laryngsmaske nr. 4 Rum 3 1 stk. Jet-ventilation Rum 4 1 stk. Portex tube nr. 5,5 1 stk. 10 ml. sprøjte 1 stk. Langebeck 1 stk. Skalpel Fiberbronchoskopet findes i indsovningen til stue 7, gang I Hylde 4 Tuber børn + voksen Hylde 5 Hylde 6 Slanger + ventil til oxylog 2000/3000/plus Skumgummi hovedkrans til børn Hylde 7 Masker børn - voksen Ventilationsposer monteret et knæ børn - voksen Ventiler, ca. 4 stk. SKAB 2 Hylde 1 Ossøse nåle (stor: 9 mdr. 6 år 12-23) (lille: 0-9 mdr. 15-1,8) Boremaskine Sutursæt Nervestimulator: Stimuplex kanyle 35 mm x 2 Stimuplex kanyle 120 mm x 2 Stimuplex kanyle 150 mm x 2 Opdateret juni udgave Side 93 af 172

94 Hylde 2 Sugekateter børn + voksen Hylde 3 Trevejshaner Luftkanyler Forlængerslanger Infusionssæt uden ventil Transfusionssæt Terumo sprøjter Staseslanger Hylde 4 Venflon alle størrelser (undtagen orange) Neoflon + forlængere Arterienåle Arteriesprøjter m/u nål Kanyler i.v., i.m. og s.c. Alkoholswabs Optrækskanyler til hætteglas Sterile plastre Hylde 5 Ekstra intubationsudstyr, stiletter Tandbeskyttere Eksplorationscreme Grønne mærkater Laryngoskopblad Hylde 6 Plastre: Durapore smalt/bredt Sleek EKG elektroder Suturer: Monosof 3-0 Usterile kompresser Sprøjter 1 ml, 2 ml, 5 ml, 10 ml og 20 ml Propper til lukning af sprøjter/venflon Hylde 7 Arterietryksæt Sekalon kateter 2,0 Nacl 500 ml Tegaderm plaster Opdateret juni udgave Side 94 af 172

95 Hylde 8 3i1 maske til børn BT-manchet tre størrelser: 10 15, 14 21, 20, l pose med ventil Maske str x børnefilter Temp.føler børn 2 x respiratorslanger til børn SKAB 4 Hylde 4 Blodvarmersæt Opdateret juni udgave Side 95 af 172

96 GRØN + BLÅ BORD SKUFFE 1 = voksenintubation Rum 1: I kapsel skal være: 1 stk. Rüsch genoplad. laryngoskop m. blad nr Portex tube no. 7,5 og 8,5 1 - stilette 1 - cuff-sprøjte 1 rl. smalt Durapore 1 stk. pean 1 - tandbeskytter Ved siden af kapslen: 1 stk. Portex tuber 6,5 1 - eksplorationscreme 1 - tungeholder nr. 6,5 8 og 9 Rum 2: 1 stk. Stubby Handle laryngoskop m/langt blad + (Rüsch blad nr. 4) 1 - Magills tang. Staseslanger 1 rl. Durapore, bredt og smalt Mediswabs 10stk. røde kanyler 4 - grønne og blå kanyler. Krøller EKG-elektroder 4 stk. trevejshaner 4 - venflonlukker. 4 - optrækskanyler Venflonplaster. 4 stk. sprøjter 1 ml, 2 ml, 5 ml, 10 ml og 20 ml. 4 - Neoflon + forlængere 4 - Venflon 0,64 4 stk. Venflon 0,9; 1,1; 1,3 og 1,5 Opdateret juni udgave Side 96 af 172

97 SKUFFE 2 - Børneintubation Rum 1: I kapsel skal være: 1 stk. Rüsch genoplad. laryngoskop m. krumt blad nr laryngoskop m. lige blad nr pean 1 - stilette nr cuff sprøjte 1 - smalt Durapore Ved siden af kapsel: 1 stk. laryngoskopblad nr. 0 1 stk. Magills tang (baby) 1 - eksplorationscreme 1 - børnefilter VT = ml 1-1 l ventilationspose påmonteret ventil. 1 stk. tungeholder nr. 5; 5,5 og 6,5 1 rl. bredt Durapore 1 - Ambu børnemaske nr. 0 (rund) 1 - Alm. børnemaske str Børne GCS-skema Rum 2: 1 stk. tube u/cuff nr. 2,5 1 - tube m/cuff nr. 3,0 3,5-4,0 4,5-5,0-5,5-6,0 og 6,5. SKUFFE 3 Venstre side: 1 stk. arterietryksæt 2 - arteriekanyler 2 - arteriepkt. sprøjter u/nål 1 - arteriepkt. sprøjter m/nål 3 - sterilt plaster. Opdateret juni udgave Side 97 af 172

98 I KURV: 1 stk. sammenrullet ble mediswabs 2 - arterienål 1 - NaCl 10 ml 1 - sprøjte ml 2 - i.v. kanyler 1 - blå kanyle 2 stk. sterilt plaster 1 rl. Durapore 1 stk. Lidocain 1 % 5 ml. Højre side: 4 stk. Secalon 1 - Sterilt sutureringssæt Sutur 1 stk. sprøjte 50 ml. 1 - duodenalsonder nr. 10, 12, 14, 16 og 18 Iltkateter + connector 1 - grøn iltslange. 2 - Tegadermplaster SKUFFE 4 Rum 1: 2 - isotonisk 0,9 % NaCl á 1000 ml 1 - hyperton NaCl 7,2 % 1- isoton NaCl 100 ml til blanding af Noradrenalin elle Adrenalin Rum 2: 2 stk. infusionssæt uden ventil 2 - transfusionssæt 2 - luftkanyler 4 - alm. forlængerslanger grønne medicinmærkater 2 stk. Terumenssprøjter 50 ml Opdateret juni udgave Side 98 af 172

99 FANEBLAD ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESILÆGER Fagligt ansvarlig: Overlæge Marianne Toftegaard, Klinik Anæstesi, Anæstesiologisk afdeling Syd Opdateret juni udgave Side 99 af 172

100 ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESILÆGE 1 PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: anæstesilæge kode Gå til traumestuen. Ved flere tilskadekomne går du til pulten og koordinerer ressourcerne. - Gør klar til anlæggelse af intravenøse adgange og arteriekanyle - Røntgenforklæde tages på 2. Ved patientens ankomst - Hurtig ABCDE samt pupilvurdering - Anlæg 2 i.v. adgange, så store som muligt, i venstre hånd/arm og start infusion iht. afsnittet Væske- og blodkomponentterapi - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Anlæg evt. arteriekanyle - Giv medicin til eventuel intubation eller smertestillende medicin. - Stil indikation for intubation. - Kontroller stetoskopisk og kapnografisk, at tuben er i trachea, og at begge lunger ventileres - Fikser tuben 3. Ved ustabil patient - Anlæg arteriekanyle - Anlæge evt. intraossøs kanyle i tibia (eller humerus) - Anlæg evt. SEKALON i vena femoralis. Rammes arteria femoralis anvendes kateteret som a-kanyle og vena femoralis punkteres med et nyt SEKALON kateter 4. Udtag i samarbejde med traumebioanalytiker blod til type, BAC/BF-test. Når BAC-testen er klar vil traumebioanalytikeren fra Blodbanken kode 780 og aftale hvor mange portioner, der straks skal sendes til bloddepotet. Der tages desuden blod fra til væsketal, hæmoglobin, koagulationstal, laktat, myoglobin, blodsukker, etanol, amylase og magnesium. Hvis man har anlagt arteriel adgang udtages arterieblodgas. 5. Infusionsstrategi: Se under Væske- og blodkomponentterapi Når patienten er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, skal du deltage i konference og videre behandling/undersøgelse. Når patienten forlader traumestuen, er du traumeteamleder og ansvarlig for transport og videre behandling, indtil patienten er på observationsafdeling (NOTIA, RIMA, Opvågning og sengeafdeling). Husk information af modtageafdeling, defibrillator, intubationsudstyr og medicin samt akut medicintaske 6. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 100 af 172

101 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE II PERSONSØGER 541 Kaldes ved mere end 1 tilskadekommen 1. Ved tilkald - Gå straks til pulten i Skadestuen for information - Gå til skadestue 1 - Gør klar til anlæggelse af intravenøse adgange og arteriekanyle - Røntgenforklæde tages på 2. Ved patientens ankomst - Hurtig ABCDE samt pupilvurdering - Anlæg 2 i.v. adgange, så store som muligt, i venstre hånd/arm og start infusion iht. afsnittet Væske- og blodkomponentterapi - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Anlæg evt. arteriekanyle - Giv medicin til eventuel intubation eller smertestillende medicin. - Stil indikation for intubation. - Kontroller stetoskopisk og kapnografisk, at tuben er i trachea, og at begge lunger ventileres - Fikser tuben 3. Ved ustabil patient - Anlæg arteriekanyle - Anlæge evt. intraossøs kanyle i tibia (eller humerus) - Anlæg evt. SEKALON i vena femoralis. Rammes arteria femoralis anvendes kateteret som a-kanyle og vena femoralis punkteres med et nyt SEKALON kateter 4. Udtag i samarbejde med traumebioanalytiker blod til type, BAC/BF-test. Når BAC-testen er klar vil traumebioanalytikeren fra Blodbanken kode 780 og aftale hvor mange portioner, der straks skal sendes til bloddepotet. Der tages desuden blod fra til væsketal, hæmoglobin, koagulationstal, laktat, myoglobin, blodsukker, s-etanol, s-amylase og magnesium. Hvis man har anlagt arteriel adgang udtages arterieblodgas. 5. Infusionsstrategi: Se under Væske- og blodkomponentterapi Når patienten er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, skal du deltage i konference og videre behandling/undersøgelse. Når patienten forlader skadestuen, er du ansvarlig for patienten og dermed for transport og videre behandling, indtil patienten er på observationsafdeling (NOTIA, RIMA, Opvågning og sengeafdeling). Opdateret juni udgave Side 101 af 172

102 Husk information af modtageafdeling, defibrillator, intubationsudstyr og medicin samt akut medicintaske 6. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 102 af 172

103 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE III DECT telefon AHØR-bagvagt Kaldes ved mere end 2 tilskadekomne 1. Ved tilkald - Gå straks til pulten i Skadestuen for information - Gå til skadestue 2 - Gør klar til anlæggelse af intravenøse adgange og arteriekanyle - Røntgenforklæde tages på 2. Ved patientens ankomst - Hurtig ABCDE samt pupilvurdering - Anlæg 2 i.v. adgange, så store som muligt, i venstre hånd/arm og start infusion iht. afsnittet Væske- og blodkomponentterapi - Et uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. (Formål: at kunne gennemføre traumeprotokollens undersøgelser og behandlinger sufficient) - Anlæg evt. arteriekanyle - Giv medicin til eventuel intubation eller smertestillende medicin. - Stil indikation for intubation. - Kontroller stetoskopisk og kapnografisk, at tuben er i trachea, og at begge lunger ventileres - Fikser tuben 3. Ved ustabil patient - Anlæg arteriekanyle - Anlæge evt. intraossøs kanyle i tibia (eller humerus) - Anlæg evt. SEKALON i vena femoralis. Rammes arteria femoralis anvendes kateteret som a-kanyle og vena femoralis punkteres med et nyt SEKALON kateter 4. Udtag i samarbejde med traumebioanalytiker blod til type, BAC/BF-test. Når BAC-testen er klar vil traumebioanalytikeren fra Blodbanken kode 780 og aftale hvor mange portioner, der straks skal sendes til bloddepotet. Der tages desuden blod fra til væsketal, hæmoglobin, koagulationstal, laktat, myoglobin, blodsukker, s-etanol, s-amylase og magnesium. Hvis man har anlagt arteriel adgang udtages arterieblodgas. 5. Infusionsstrategi: Se under Væske- og blodkomponentterapi Når patienten er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, skal du deltage i konference og videre behandling/undersøgelse. Opdateret juni udgave Side 103 af 172

104 Når patienten forlader skadestuen, er du ansvarlig for patienten og dermed for transport og videre behandling, indtil patienten er på observationsafdeling (NOTIA, RIMA, Opvågning og sengeafdeling). Husk information af modtageafdeling, defibrillator, intubationsudstyr og medicin samt akut medicintaske 6. Melde tilbage til forløbslederen om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 104 af 172

105 1. Følgende medicin findes på traumestuen: I KØLESKAB AALBORG TRAUMECENTER ANÆSTESI - atropin - thiopental (Thiomebumalnatrium) - fentanyl (Haldid) - suxamethon - s-ketamin - midazolam (Dormicum) og rectalstudser - rocuronium (Esmeron) - adrenalin 10 ml - ephedrin (Efedrin) - phenylephrin (Metaoxedrin) - zofran - propofol - bricanyl - bupivaccain ¼ % - NaCl - tranexamsyre (Cyklokapron) - noradrenalin Hylde i køleskabets låge (Skadestuesygeplejerskens ansvar) - Inj. Di-Te vaccine - Inj. Human Tetanus immunoglobulin 250 IE INTUBATIONSBAKKE - fentanyl (Haldid) - thiopental (Thiomebumalnatrium) - NaCl - suxamethon - midazolam (Dormicum) - rocuronium (Esmeron) - atropin - ephedrin (Efedrin) - phenylephrin (Metaoxedrin) - ondansetron (Zofran) Opdateret juni udgave Side 105 af 172

106 AKUT MEDICINTASKE - Adrenalin - Atropin - Calcium-Sandoz - amiodaron (Cordarone) - furosemid (Furix) - Glukose isotonisk - Isoprenalin - Lidokain - Natriumhydrogencarbonat - Seloken ANDET MEDICIN - Mannitol findes i skadestuens medicinskab 2. Alle traumepatienter skal anæsteseres før intubation! 3. Cirkulatorisk stabile kan få fentanyl, thiopental og suxamethon. Alternativt kan propofol anvendes. CAVE hypovolæmi! 4. Cirkulatorisk ustabile kan få atropin, midazolam, s-ketamin og suxamethon. 5. Anæstesien kan vedligeholdes med infusion af thiopental og fentanyl, infusion midazolam og fentanyl eller infusion propofol og fentanyl/ultiva (CAVE hypovolæmi!). Opdateret juni udgave Side 106 af 172

107 VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI Voksne Følgende væsker findes på traumestuen: NaCl 0,9 % Hyperton NaCl 7,2 % á 250 ml Hurtig adgang til 0-negativt blod, 10 portioner á 300 ml Hurtig adgang til traumekasse med 4 portioner 0-negativt blod og 2 portioner frisk frosset plasma Se i øvrigt instruks for Transfusionsterapi til traumepatienter med livstruende blødning i PRI Link OVERORDNET PRINCIP VED MISTANKE OM BLØDNING ER HURTIG OPSTART AF BLODKOMPONENT- TERAPI OG MINDST MULIG INDGIFT AF KRYSTALLOIDER Traumetype Væske Patofysiologisk rationale Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk Perfusion af hjernen uanset Multitraume (stumpt) med BT 120 mmhg, MAP > tab af autoregulation kranietraume 90 mmhg Multitraume (stumpt) uden kranietraume Penetrerende traume Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk BT > 90 mmhg Mindste mængde, der hurtigst bringer systolisk BT > 70 mmhg Perfusion af vitale organer uden at forværre pågående blødning og uden at forsinke transport til endelig diagnostik og behandling Perfusion af i hvert fald hjernen uden at øge blodtab og uden forsinkelse af kirurgisk behandling Børn Skal behandles efter samme principper, men med endemål for BT og MAP sv.t. alderen (der foreligger ikke evidens for, hvilke grænser, man skal stile imod). Se endvidere afsnittet Det tilskadekomne barn. I traumestuen og skadestue 1 hænger skemaer med doseringer mv. til børn i forskellige vægtklasser. Opdateret juni udgave Side 107 af 172

108 BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) Intubation ( in line stabilisering af hals columna) Optimal lejring (neutral hovedstilling, evt. antitrendelenburg lejring, hvis patienten cirkulatorisk kan holde til det). Tænk på, at halskrave kan obstruere venøst tilbageløb! Sedation (propofol remifentanyl (Ultiva), evt. thiopental - fentanyl) Veloxygeneret (PO 2 > 12 kpa) Evt. anlæggelse af Camino-trykmåler i traumestuen til ICP-monitorering. CPP > 60. Ved mistænkt forhøjet ICP og ingen trykmåler: MAP > 80, evt. vha. noradrenalin, helst givet via central adgang). Normotermi CAVE hypovolæmi Hyperton NaCl bolus 50 ml, evt. gentaget. Efterfulgt af infusion ml/t. Normoventilation (pco2 4,5-5,2). A-gas og capnograf. Se APPENDIX G vedr. ACTIONCARD FOR ANÆSTESIOLOGISK BEHANDLING AF PATIENTER MED AKUT HOVEDTRAUME (TBI) OG BEHOV FOR EKSTRAKRANIEL KIRURGI Opdateret juni udgave Side 108 af 172

109 FANEBLAD RADIOLOGISK AFDELING Fagligt ansvarlig: Overlæge Firas Mahdi og radiograf Anja Møller Klinik Diagnostik, Radiologisk afdeling Opdateret juni udgave Side 109 af 172

110 ACTIONCARD TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: radiograf kode Sørger for at informere den relevante CT-stuen om traume-meldingen. 3. Herefter begiver man sig straks til traumestuen (rum 15). - Hvis der er en patient til undersøgelse på stuen, afbrydes denne undersøgelse, og patienten hjælpes ud. - Er apparaturet slukket, tændes det, 4. Døren mellem traumestue og skadestue åbnes og holdes åben til patienten er kommet ind. 5. Man sætter en label med Traumeradiograf på tøjet. 6. Ultralydsscanneren køres frem og tændes. (se evt. særlig instruks ved skanneren) 7. Røret køres på plads og lejet indstilles til en passende højde. Lejebetjeningshåndtaget flyttes over på den anden side (Vægsiden). Røret køres i traumethorax-position. Røntgenmadrassen fjernes fra lejet. 8. Så snart sekretæren kommer med patientens papirer, tages der en label med traumenummer/pt.-data (hvis det er kommet). Når radiologen har skrevet henvisningen, skal denne visiteres, og man kalder patienten data frem fra RIS-listen. Er radiologen ikke ankommet til traumestuen, kan henvisningen oprettes via WebPAS. Er henvisningen ikke klar inden der skal tages thorax, må man skrive ind manuelt og efterfølgende rette data til; undlad end study, der gøres klar til Thorax. 9. Der tages røntgen af thorax, straks efter at man har fået tøjet af overkroppen på patienten. Man siger højt og tydeligt: der bliver taget Thorax.. Når man har godkendt sit billede, gøres der klar til et bækkenbillede. 10. Når Traumeradiologen har ultralydsscannet patienten tages der et bækkenbillede. Man siger højt og tydeligt: der bliver taget bækken. Når man har godkendt sit billede, slås "Autoposition" fra og røret køres så højt op som muligt. 11. Ved intubering, anlæggelse af pleuradræn etc. tages der et nyt røntgen af thorax. Her findes patientens data igen. (vælg TRAUME-THORAX (II) og afsluttes med End Study, så billedet kan komme i PACS). Husk at registrere dette på henvisningen 12. Efter ordination fra traumeradiologen og traumeteamlederen tages der billeder af relevante dele af kroppen. Disse procedurer føres på RIS-henvisningen Sørger for at afslutte sin del af henvisningen, når patienten kører til CT-skanning. I vagten er traumeradiografen ansvarlig for følgende punkter. I dagtid er de pågældende stuers personale ansvarlige efter orientering af traumeradiografen. Opdateret juni udgave Side 110 af 172

111 14. Når patienten er færdigundersøgt på traumestuen gøres CT-skanneren klar til brug. 15. Der trækkes kontrast op i automatsprøjten og den klargøres. 16. Hjælper med forflytning og lejring af patienten på CT-lejet. 17. Sikre sig at traumeanæstesisygeplejersken kan være der med sit udstyr. 18. Skanner cerebrum og columna cervikalis i henhold til procedurebogen for aktuelle stue. Patientens arme skal være på maven/langs siden. 19. Kobler kontrast til og informerer om varme ved kontrastindgift, hvis patienten er vågen. 20. Skanner thorax-abdomen i henhold til procedurebogen for aktuelle stue. Patientens arme skal være over hovedet. (Hvis patientens tilstand tillader dette) 21. Starter rekonstruktionerne i henhold til procedurebogen for aktuelle stue 22. Hjælper med at forflytte patienten tilbage i sengen. 23. Efter ordination fra traumeradiologen og traumeteamlederen tages der billeder af relevante dele af kroppen på stue Laver rekonstruktioner i henhold til procedurebogen for aktuelle stue. 25. Rengøring af CT-stuen, evt. stue 2 Traumeradiografen er altid ansvarlig for følgende 26. Hjælpe skadestuetraumesygeplejersken med rengøring og oprydning af traumestuen. Specielt lejet, ilt og sug 27. Bestille ekstra rengøring hvis det er nødvendig 28. Melde tilbage til forløbslederen, hvis der ønskes debriefing. Specielt ved overflyttede patienter: Pkt. 1-8 følges. Herefter afventes der svar fra samrådet mellem traumeradiologen, traumeortopædkirugen og traumeanæstesilægen, hvorvidt der foreligger sufficiente undersøgelser fra det overflyttende sygehus. Der foretages således kun radiologiske procedurer efter ordination af dette samråd. Opdateret juni udgave Side 111 af 172

112 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER Ved opkald på traumekaldet: melder tilbage til omstillingen, lokal 22000, at kaldet er modtaget. Meld Radiograf, kode Traumeradiograf 1 modtager meldingen om flere traumer og skal således koordinere forløbet fra radiografernes side. 3. Relevante CT-stuer informeres om traume-meldingen og Traumeradiograf 2/udefoto kontaktes på kode: Herefter følger traumeradiograf 1 sit eget actioncard, som ved et traume, Men samtidig som den koordinerende radiograf TRAUMERADIOGRAF II 1. Tager udefotoapparatet samt CR-plader og et røntgenforklæde med ned i skadestuen. - Ved 2 traumer, går man direkte til skadestue 1 - Ved 3 traumer, går man til skadestue 1 og 2 i den rækkefølge, som patienterne kommer ind i skadestuen i, med hensyn til den dårligste. 2. Så snart sekretæren kommer med patientens papirer, tages der en label med traumenummer/pt.-data (hvis det er kommet). Man angiver sine initialer til sekretæren. 3. Man tænder apparatet og stiller det op. 4. Der lægges en plade under thorax med hjælp fra de omkringstående, og der tages røntgen af thorax, når tøjet er klippet af overkroppen.. Man siger højt og tydeligt: der bliver taget thorax. 5. Der lægges en plade under bækken med hjælp fra de omkringstående, og der tages røntgen af bækken, når traumeradiologen har ultralydsscannet. Man siger højt og tydeligt: der bliver taget bækken. (I vagten, hvor der kun er en traumeradiolog vil man ikke vente på at denne bliver færdig med ultralydsskanning på traumestuen (stue 15), men man skal vurdere situationen og tage bækkenbilledet hurtigst muligt). 6. Man flytter røntgenapparatet ud af stuen, så det ikke optager plads. 7. De to CR-kassetter tages med til Fuji-arbejdsstationen ved stue 15. Henvisningen findes og visiteres, man kalder patienten data frem fra ris-listen, aflæses billederne og sender dem i PACS. (Er henvisningen ikke klar inden, der skal aflæses, må man skrive ind manuelt. Husk at orientere traumeradiologen om hvorvidt patienten skrives ind med traumenummer eller CPR-nummer. Efterfølgende (når der er tid) skriver man en mail til Pacs-support med pt.- data og aas.nr.) 8. Ved 3 traumer gentages pkt. 2-7 på den næste stue. 9. Ved intubation, anlæggelse af pleuradræn etc. tages der et nyt røntgen af thorax Efter ordination fra traumeradiologen og traumeteamlederen tages der billeder af relevante dele af kroppen. Man tager så billederne på stue Man sørger for at afslutte sin del af henvisningen når patienten kører til CT-skanning. 12. Man kører udefotoapparatet på plads. Opdateret juni udgave Side 112 af 172

113 ACTIONCARD TRAUMERADIOLOG PERSONSØGER Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: røntgenlæge kode Går umiddelbart til traumestuen. Ved igangværende undersøgelser afsluttes disse så hurtigt, patientens tilstand tillader det. Ved én tilskadekommen: 1. Initial udredning er altid 1: RU thorax; 2: ULS abdomen; 3: RU bækken. 2. Udføre ultralydsscanning af abdomen og thorax m.h.p. fri væske og evt. større organlæsion. 3. Bedømme RU thorax. 4. Bedømme RU bækken. 5. Deltage i planlægning af evt. RU frakturer eller andet RU thorax. 6. Tage papirer med op på CT rummet. 7. Ved CT følge med på skærmen og meddele eventuelle større skader. 8. Ved større parenkymskader i abdomen gentages CT scanningen over området. 9. Efter at patienten har forladt traumestuen gennemgå alle CT undersøgelser med tynde snit med MPR. Gemme / printe evt. interessante i relevant vindue. 10. Notere fund i traumeskemaet og skrive foreløbig beskrivelse. 11. Diktere alle undersøgelser på bånd. 12. Sikre sig, at traumeteamlederen har fået melding om alle fund. Ved 2-3 tilskadekomne: Sammen med traumeradiografen beslutte om indkald af evt. ekstra mandskab. 1. Indkalde nødvendigt lægepersonale, enten selv, eller bede omstillingen ringe til personer på listen. 2. Man kan beslutte selv at stå for udredningen både i skadestuen og på traumestuen, afhængig af kapacitet og tidspunkt på døgnet. 3. Udrede i forhold til actioncard for én tilskadekommen. 4. Koordinere de enkelte patienters adgang til CT scanneren (det er traumeradiologen, som sammen med traumeteamlederen beslutter rækkefølgen af patienterne i CT scanneren). 5. Sikre sig, at alle fund på alle patienter er tilgået traumeteamlederen. Ved 4 eller flere tilskadekomne træder beredskabsplanen i kraft. Hent actioncard i det gule skab i kaffestuen i kælderen. Opdateret juni udgave Side 113 af 172

114 ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOLOG II Tilkaldes af traumeradiolog I ved flere end én tilskadekommen. Ved mere end 3 tilskadekomne aftales med traumeradiolog I om tilkald af ekstra læger. Kl Der kaldes en læge fra Ultralydfunktionen (stentofon 147 eller lokal 23253) til Skadestuen, stue 1. Der medbringes et ultralydapparat fra stue 3.1, 3.2, 3.4 eller transportable apparat (står i forberedelsesrummet ved stue 3.4) - Initiale ultralyd af pericardium, pleura, abdomen og bækken m.h.p. væske gennemføres - Thorax og bækken bedømmes og beskrives efter retningslinier i de følgende afsnit. - Er der patienter på de øvrige stuer laves samme procedure her - Yderligere diagnostik efter traumemanualens beskrivelse Kl Forvagten eller tilkaldt radiolog er traumerøntgenlæge II. Kl og i weekenden Ekstra læge tilkaldes via omstillingen på lokal Omstillingen har en telefonliste. Opdateret juni udgave Side 114 af 172

115 RETNINGSLINIER FOR BESKRIVELSE AF TRAUMEBILLEDER I TRAUMECENTRET. (Overlæge Henrik E. Gregersen, Klinik Diagnostik, Radiologisk afdeling) RU af thorax: Der ses efter livstruende læsioner: - (Tryk)pneumothorax - Mediastinum. Breddeøget? Aortaknoppen synlig? Apical cap? Læsioner, der kan have betydning for behandling af patienten: - Pneumothorax. Især de små, der først ses langs hjerteranden eller giver anledning til dyb sulcus. - Lungekontusioner - Costafrakturer. Beskriv antal og evt. dobbeltfrakturer. Angiv niveau. - Hæmothorax. Sløring af lungefeltet? Fortætning langs costae? Sløring af sinus eller diafragma? - Underlapsatelektase? (manglende diafragmakuppel) Kan også være tegn til diafragmaruptur. - Scapula dissociation? Kan være indikator for større blødning i axillen eller karskader. Ultralydsscanning af abdomen: Der ses primært efter væske i abdomen. Viser sig først i Morrissons Pouch, ved milten, og i lille bækken. Mængden estimeres. Pleurae gennemses når man scanner milt- og leverområdet. Til slut scannes gennem leveren op mod hjertet, for at bedømme pericardievæske. Samtidig ses efter hjertets kontraktion. I tilfælde af væske i abdomen skal man kortvarigt forsøge, om man kan se organskader. Husk at kigge nyrerne igennem når milt og leverområdet scannes. Retroperitoneum undersøges ikke rutinemæssigt. RU af bækken: Er der frakturer? Ileum eller sacrum. Type og udbredning. Se især efter sacrumfrakturen (ses ofte som konturspring i hullerne i sacrum. Hofteluksation? Se efter bløddelsforandringer i lille bækken. Er blæren disloceret? Er der luft i bløddelene? RU af frakturer. Alene hvis der er tid. Skal kun angive type og udbredning, samt danne baggrund for evt. operation. Der foretages IKKE RU columna. Alle patienter CT scannes, derfor ingen røntgen. Opdateret juni udgave Side 115 af 172

116 INSTRUKS FOR BEDØMMELSE AF CT SCANNINGER PÅ TRAUMEPATIENTER. CT scanninger af traumepatienter foretages efter en helt fastlagt protokol, der kun i meget sjældne tilfælde kan afviges. Formålet med CT scanningen er netop at finde eventuelle ikke-kliniske læsioner. Princippet i traume CT scanningerne: Der udføres CT af cerebrum og columna cervikalis. Disse rekonstrueres til 5 mm snit i cerebrum og 3 mm snit i columna cervikalis. Disse rekonstruktioner kan umiddelbart ses på skærmen, og man kan danne sig et foreløbigt billede. Må ikke bruges til MPR eller 3D. Patienten får nu foretaget CT af thorax og abdomen med intravenøs kontrast. Også her fås umiddelbart rekonstruktioner med 5 mm, og disse kan ses på skærmen efterhånden som de dannes. Efter disse forløb rekonstrueres hele datasættet til meget tynde snit, som danner basis for resten af udredningen. Ved tydelige abdominale, parenkymatøse organlæsioner ved den primære scanning skal man foretage en supplerende scanning over det læderede område. Ved aktiv blødning vil der restere kontrast ved denne 2. scanning som små søer kontrast. Man gennemser scanningerne med transverselle snit (bedst på de tykke snit), men skal altid lave MPR (multiplanar Rekonstruktion), på EasyViz kaldet 3D. Man skal køre gennem datasættet i hele sin udstrækning, både i coronal og sagittal retning. Man skal se efter læsioner i forhold til traumeskemaet, hvor de enkelte organer er oplistet. Columna skal altid gennemses med knoglevindue i alle tre retninger, og ved fraktur skal man ofte anvende lidt skrå snit, for bedre at forstå læsionerne. Her er især vertebraes bagkanter vigtige, men man skal også være omhyggelig ved paravertebral leddene. Alle læsioner noteres på traumeskemaet og på foreløbig beskrivelse, som medgives, når patienten forlader CT rummet. Man kan ofte ikke nå at gennemse columna inden patienten er ude af rummet, man må så efterfølgende meddele fundet til traumeortopædkirurgen eller traumeanæstesilægen. Nedenfor en huskeliste, med enkelte bemærkninger til de forskellige specifikke fund: CT cerebrum: Se efter: Blødning. (hyperdense forandringer, evt. med omgivende ødem). Beskriv lokalisering og størrelse (l x b x d i mm). Ventrikelsystemet med størrelse og evt. kompression. Midtlinieforskydning måles. Basale cisterner. Størrelse og form. Er de komprimerede er patienten i risiko for incarceration 4. ventrikel og foramen magnum med henblik på kompression eller lavtsiddende tonsiller Kraniefraktur. Både i calvariet og basis cranii. Lokalisation og evt. kompression. CT af columna cervikalis: Opdateret juni udgave Side 116 af 172

117 Her fås også ansigtsskelettet med! Se efter: Væske (spejl) i sinus maxillaris. Frakturer i ansigtsknogler, inkl. Mandiblen (med knoglevindue). Frakturer i columna cervikalis. Der ses gennem datasættet med de tynde snit, i alle tre MPR planer. Vær omhyggelig med: o Anterior kompression o Frakturer i massa lateralis og især paravertebralled. o Beskriv evt. kompression af spinalkanalen. Fraktur i basis cranii. Pas på ikke at forveksle med suturer. CT thorax og abdomen. Udføres altid med i.v. kontrast i en relativt tidlig fase, så der er optimal fyldning af karrene. Husk at følge med når de tykke snit ruller frem på skærmen. Ved tydelige organlæsioner skal man lave en ny sekvens over det relevante område, så hurtigt, efter den originale scanning som muligt, mens patienten stadig ligger på lejet. Er der ingen synlige organlæsioner kan patienten tages af lejet, og man kan gennemgå de sekundært rekonstruerede tynde snit. Her kan man med fordel anvende EasyViz. Følgende områder og organområder gennemgås efter nedenstående plan: Thorax: Se efter: Mediastinalt blod. Ved positivt fund altid angiografi rekonstruktioner i 3D. Pneumothorax Hæmothorax Lungekontusion. (pas på ikke at forveksle med atelektaser, som de fleste traumepatienter har). Costafrakturer. Ses lettest på 3D, hvor man drejer pt i alle retninger. Overvej evt. diafragmaruptur ved sløret diafragma. Abdomen: Se efter: Fri væske omkring lever / milt Parenkymlæsioner i lever, milt eller nyrer. Væske i nyrelogen Væske eller blod i retroperitoneum o Tænk på duodenalruptur o Pancreaslæsion o Krøs blødning. Fri luft (se igennem med lungevindue). Tegn til tarmlæsion (fortykkelse af tarmsegmenter / fri luft / væske i krøsområdet). Væske i lille bækken Forskydning af organer, især i det lille bækken. Opdateret juni udgave Side 117 af 172

118 Retroperitoneale hæmatomer. Psoasmusklernes størrelse og kontur (sløret eller forstørret ved retroperitoneale hæmatomer) Resterer der kontrast ved eventuelt sen fase er dette tegn til aktiv blødning. Bækken: Gennemses med knoglevindue med henblik på: 1. Frakturer o Ileum o Acetabulum o Sacrum inkl. SI leddene o Ramusfrakturer (pas på, helt mediale ramusfrakturer kan se ud som en forreste acetabulumfraktur, men man kan godt se, at frakturen ikke når helt ind i acetabulum). Der skal laves 3D rekonstruktioner ved større frakturer. Gennemses med bløddelsvindue med henblik på: Hæmatomer indenfor og udenfor bækkenknoglerne. Dislocerede bækkenorganer. Blæreruptur (husk at hæmatomer og uroplani kan strække sig helt frem på forreste bugvæg eller ned i scrotum). Columna thorakalis og lumbalis: Ses igennem med knoglevindue. Vigtigst er sagittale rekonstruktioner, men også transverselle og coronale er vigtige. Beskriv evt. bagkants involvering og kompression af spinalkanalen. Evt. forskelle i discushøjderne (kan være forårsaget af discusskader) Fraktur af processus spinosus og transversus. Se igennem med bløddelsvindue for at vurdere evt. paravertebral fortykkelse. Som minimum eventuelle 3D rekonstruktioner. Radiografer foretager affotograferinger rutinemæssigt af columna, se tynde snit er kun til at lave rekonstruktioner. Opdateret juni udgave Side 118 af 172

119 FANEBLAD KLINISK BIOKEMI SYD Fagligt ansvarlig: Ledende overlæge Anna-Marie Bloch Münster Klinik Diagnostik, Klinisk Biokemi Syd Opdateret juni udgave Side 119 af 172

120 TRAUMEBIOANALYTIKEREN PERSONSØGER 643 AALBORG TRAUMECENTER ACTIONCARD 1. Kaldes på personsøger via omstillingen. Tilbagemelding til omstilling, lokal 22000, meld: bioanalytiker kode Begiver sig til traumestuen medbringende speciel blodprøvetagningskurv. Blodprøvetagningskurven står på bord i laboratoriets normale "niche" i Modtagelsen. 3. Ifører sig blyforklæde. 4. Henvender sig til sekretær på traumestuen, hvor rekvisitionssedlen udleveres (type + BAC/BF-test + almindelig blodprøveseddel), hvor ønskede analyser er rekvireret og hvor konstrueret personnummer eller CPR-nr. er påført 5. Afventer at traumeanæstesilæge melder klar til blodprøvetagning, enten via arteriekanyle eller via venøs adgang. Under særlige forhold kan traumebioanalytiker blive bedt om at tage prøverne. 6. Personidentifikation: Type- og BAC/BF-testseddel. Identifikationskontrol skal foretages af traumebioanalytiker sammen med traumeskadestuesygeplejerske ifølge gældende regler. 7. Udtage blodprøver incl. type- og BAC. Type- og BAC-prøverne pakkes i kasse. Videre forsendelse foretages af traumeskadestuesygeplejerske. 8. Forlade traumestuen 9. Melde tilbage til forløbsleder om der ønskes debriefing. Opdateret juni udgave Side 120 af 172

121 FANEBLAD HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T Fagligt ansvarlig: Overlæge Benedict Kjærgaard Klinik Hjerte- Lunge, Hjerte- Lungekirurgisk afdeling Opdateret juni udgave Side 121 af 172

122 THORAXTRAUMER Indledning Thoraxtraumer kan være livstruende og symptomerne er initialt uklare, ofte overskygget af symptomer fra andre organsystemer hos den multitraumatiserede patient. Thoraxlæsionerne kan føre til shock, generel vævshypoxi og irreversible organskader, derfor har undersøgelse og behandling af thoraxtraumet høj prioritet. Undersøgelse af thorax kan afsløre både A,B - og C problemer ved den primære gennemgang af den multitraumatiserede patient, og som anført kan det være livstruende tilstande, som oftest kan rettes med hurtige og enkle procedurer. Diagnostik Objektiv undersøgelse af den afklædte patient, både forside og bagside. Man observerer dyspnø, takypnø, cyanose, halsvenestase, smerter, løshed af thoraxvæg, subkutant emfysem, Røntgen af thorax CT skanning af thorax Thoraxtraumer kan inddeles i stumpe og penetrerende traumer. Vigtigste læsioner er: Pneumothorax/trykpneumothorax Hæmothorax Costafrakturer/løs thoraxvæg Lungekontusion Hjertetamponade Hjertekontusion/-ruptur/-perforation Esofagusperforation Bronkieruptur Aortaruptur Penetrerende mediastinal læsion Diagfragmalæsion Thorakal columna-/medullær læsion Behandling Pneumo-/hæmothorax. Ved mistanke om trykpneumothorax dekomprimeres med tyk nål i 2. intercostalrum medioklavikulært. Ved konstateret eller mistænkt traumatisk pneumo-/hæmothorax anlægges et pleuradræn i 5. intercostalrum foran axillærlinien. Hvis der udtømmes mere end 1500 ml blod umiddelbart og hvis det bløder mere end 200 ml i timen er der ofte indikation for thorakotomi. Costafrakturer/løs thoraxvæg. Assisteret ventilation, smertebehandling (ofte epiduralt), ved lungekontusion gives i.v. penicillin i pneumonidoser. Svære lungekontusioner udvikler sig ofte over timer til dage til ARDS med store iltningsproblemer. Hjertetamponade. Ved tegn til pericardietamponade (halsvenestase, højt CVP, fjerne hjertetoner, ansamling ved ekko) foretages pericardiepunktur. Hvis ikke det kan gøres ekkovejledt, stikkes til Opdateret juni udgave Side 122 af 172

123 ve. for processus xiphoideus, 45º vinkel med huden pegende mod ve. scapulaspids, samtidigt med at der aspireres. Ofte vil udtømmelse af blot ml blod bedre pumpefunktionen. Alternativt foretages midtlinieincision ca 10 cm langt lige under sternum med substernal åbning til pericardiet, ofte med fjernelse af processus xiphoideus. Hvis ikke problemet håndteres må der udføres akut thorakotomi. Det vil ofte blive nødvendigt med åben operation senere i forløbet. Esofagusperforation. Kan afklares med esofagusrøntgen med vandig kontrast eller endoskopi med fleksibelt endoskop (kræver rutineret endoskopist). Hvis tegn til perforation da akut operation med drænage og sutur. Bronkieruptur. Hvis meget luftspild eller emfysem må man mistænke bronkieruptur. Undersøges med bronkoskopi og hvis ruptur, da thorakotomi med sutur. Aortaruptur. Ved højenergitraume ofte medførende høje costafrakturer (evt. klavikelfraktur) og med breddeøget mediastinum superior på rtg. thorax mistænkes aortaruptur. Denne kan afklares med aortografi, CT eller ekko, og hvis positivt fund da ofte akut operation. Penetrerende mediastinal læsion. Ved skarpe læsioner, der kan have passeret gennem mediastinum, er der ofte indikation for akut thorakotomi (læsion af hjerte/store kar, esofagus, trachea/bronkier). Højenergi traumer med høje costafrakturer eller med scapulafraktur. Der bør foretages CT skanning og der bør konfereres med thoraxkirurgisk bagvagt, idet der er øget sandsynlighed for alvorlige indre skader, såsom aortaruptur og tracheallæsion. Diagfragmalæsion. Hyppigst på ve. side. Abdominalindhold i thorax på rtg. thorax. Behandlingen er thorakotomi og sutur så snart tilstanden tillader det. Akut livreddende thorakotomi på traumestuen. ( Akut åbning ). Ved svære penetrerende læsioner af hjerte eller store kar kan akut thorakotomi via 4. intercostalrum med kontrol af læsionen være livreddende. Indgrebet bør kun udføres af thoraxkirurg og fortrinsvis med specielle thoraxinstrumenter. Pleuradrænage bør kunne udføres af enhver kirurg. Mindre end 10 % af stumpe thoraxtraumer og omkring 25% af skarpe thoraxtraumer indicerer thorakotomi. Vigtigst er primær undersøgelse med behandling af A-, B- og C problemer, hvis fortsat problemer relateret til thoraxtraumet, da konfereres med thoraxkirurg. Opdateret juni udgave Side 123 af 172

124 INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN SKAB 4 HYLDE I II III IV V Venefremlægningskasse Trakeostomikasse + tube Laparotomikasse + skalpel Thoracotomikasse + skalpel Suturkasse 4 stk. SKAB 5 HYLDE I II III IV Krøyerpuder 2 x 3 forskellig størrelse Drænflasker Bårestykker, Sams Sling, lus Halskraver 2 stk. baby 2 stk. lyseblå 2 stk. rød 2 stk. gul 2 stk. orange 2 stk. mørkeblå AKUT LAPAROTOMIKASSE NON WOVEN 750 X stk. Knivskaft nr Metzenbaum saks, 20 cm nr Metzenbaum saks, 23 cm nr Mayo saks 17 cm nr Mayo saks 17 cm nr Gross Maier tang 25 cm nr Peaner 20 cm nr Bugvægsspekel nr De Bakey, krum nr Opdateret juni udgave Side 124 af 172

125 2 - De Bakey, vinkel nr TRAKEOSTOMI 2 STK. AALBORG TRAUMECENTER 1 stk. Sårhage, dobbelt 4 - Lus, små 3 - Kocker, børne 3 - Kocker 6 - Peaner 2 - Pincetter, anatomiske 2 - Pincetter, kirurgiske 2 - Sårhager, små, skarpe, 2 grenede 2 - Sårhager, skarpe, 3 grenede 2 - Langenbech sårhager, små 1 - Troussea 1 - Rose sårhage, dobbelt 3 - Trakealhager - 1 højre - 1 venstre - 1 lige 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp, venstre 1 - Dechamp, højre 1 - Finsen selvholdende sårhage 1 - Lister 1 - Hulsonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Nåleholder, 16 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, lige 1 - Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, mellem 1 - Brodersaks 1 - Eiselberg saks 2 stk. Stålnåle nr Skarpe nåle nr Runde nåle nr stk. Gazekrøller 10 - Gazekompresser 1 - Alulapiskop 1-20 ml sprøjte 2 - Sundbygsug, mellem VENEFREMLÆGNING 4 stk. Lus, små 3 - Kocker, børne 3 - Peaner, børne 3 - Kocker 3 - Peaner Opdateret juni udgave Side 125 af 172

126 2 - Anatomiske pincetter, fine 2 - Kirurgiske pincetter, fine 2 - Sårhager, stumpe, små, togrenede 2 - Skarpe tregrenede sårhager 2 - Langenbeck sårhager 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp 1 - Selvholdende Sårhage, Finsen 1 - Myrtebladssonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, kort 12 cm 1 - Eiselberg saks 1 - Alulapiskop med 5 gazekrøller 8 - Gazekompresser 2 stk. Stålnåle nr Runde nåle nr stk. Skarpe nåle AALBORG TRAUMECENTER Transportabelt dropstativ påmonteret to påfyldte pleuradrænsflasker Opdateret juni udgave Side 126 af 172

127 FANEBLAD MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A Fagligt ansvarlig: Ledende overlæge Inge Bernstein, Klinik Kirurgi- Kræft, Mave- Tarmkirurgisk Afdeling Opdateret juni udgave Side 127 af 172

128 ABDOMINALTRAUMER Ledende overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Sarunas Dikinis, Klinik Kirurgi- Kræft, Mave- Tarmkirurgisk Afdeling Indledning Patienter med abdominale traumer har høj prioritet. Abdominaltraumer er overvejende og primært et C problem, dvs. blødningsshock. Patienter med abdominal skade skal derfor primært observeres for tegn på cirkulationssvigt. Patienter med hypotension (Systolisk BT < 90) har ofte mistet mindst % af deres blodvolumen og dødeligheden for denne gruppe patienter er betydelig. Efterfølgende vil bristede hulorganer kunne give symptomer og den kliniske undersøgelse skal derfor altid foretages og gentages hos vågne, kontaktbare patienter, specielt med henblik på udvikling af peritoneal reaktion som tegn på peritonitis. Symptomer fra perforerede hulorganer er initialt ofte diskrete. Gentagne kliniske undersøgelser er derfor vigtige. Tiltag under primær gennemgang Abdominal kirurg skal altid tilkaldes ved: Cirkulatorisk instabile patienter Større stumpe og alle penetrerende traumer mod truncus Mistanke om lever, pancreas milt skader Bækkenfrakturer Større eksterne blodtab Hovedtraumer med skade på andre kropsregioner Traumer mod anogenitale område Der anvendes følgende udredningsstrategi: Objektiv undersøgelse på den afklædte patient, ved ændringer i patientens tilstand gentages us. Thoraxrøntgen og FAST (Focussed Assessment of Trauma) er standard på alle traumepatienter umiddelbart efter ankomst KAD, efter rektaleksploration Sonde Behandlings strategi 1. Skudlæsioner Altid eksplorativ laparotomi 2. Stiklæsioner Stabile patienter med penetrerende traumer fra IC5 (papilniveau) og til symfysen skal laparoskoperes. Finder man penetration af peritoneum, skal der foretages åben laparotomi. Derved spares 60 % for en non-terapeutisk laparotomi. Den åbne adgang reducerer risikoen for, at man overser skade, der ses op til 60 % ved laparoskopisk færdigbehandling. 3. Eksplorativ laparotomi ved Hypotension Opdateret juni udgave Side 128 af 172

129 Peritoneal reaktion Fri luft Blødning fra mund eller anus, med oplagt mistanke af GI kanal læsion. Synligt abdominalindhold i såret, Væske intraabdominalt 4. Stumpe abdominaltraumer Hos cirkulatorisk normale: 1. CT-skanning med i.v. kontrast + peroral vandopløselig kontrast under maksimal observation. 2. Ved bækkenfrakturer, hvor samtidig blod i rektallumen, foretages o Indhældning med vandopløselig kontrast og o Sigmoideoskopi ved erfaren endoskopist 3. Eksplorativ laparotomi ved o Hypotension o Blod intraabdominalt o Påviste organskader o Cirkulatorisk ustabil patient Observerende behandling af parenkymatøse læsioner Er pt. hæmodynamisk stabil med Stabile vitalparametre Få eller intet transfusionsbehov (2-4 portioner blod) kan observation ske i intensivt afsnit efter der er foretaget CT- skanning med i.v. og peroral kontrast. CT- undersøgelsen foretages primært med henblik konstatering af isolerede organlæsioner. Ved påviste ekstravasationer hos den stabile patient kan der evt., hvis blødningskilden er lokaliseret til milt eller lever, foretages radiologisk interventionel behandling i form af embolisering. De ustabile patienter, der opereres akut, evt. med ledsagende pakning af det læderede organ, bør efterfølgende have foretaget arteriografi og evt. embolisering. (konf. med radiologisk afdeling). Ved flere påviste parenkymatøse læsioner (lever milt) og pågående blødning over 2-4 portioner blod, skal fortages eksplorativ laparotomi/ damage control. Hvis patienten overflyttes fra anden afdeling, bør sikres, at patienten er Cirkulatorisk oprettet/stabil uden pågående transfusions behandling samt der medfølger relevant personale Forsøgt behandlet med forsøg på hæmostase, intraabdominalt med pakning (PRI dokument Traumebehandling, damage control laparotomi) Opdateret juni udgave Side 129 af 172

130 INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN SKAB 4 HYLDE I II III IV V Venefremlægningskasse Trakeostomikasse + tube Laparotomikasse + skalpel Thoracotomikasse + skalpel Suturkasse 4 stk. SKAB 5 HYLDE I II III IV Krøyerpuder 2 x 3 forskellig størrelse Drænflasker Bårestykker, Sams Sling, lus Halskraver 2 stk. baby 2 stk. lyseblå 2 stk. rød 2 stk. gul 2 stk. orange 2 stk. mørkeblå AKUT LAPAROTOMIKASSE NON WOVEN 750 X stk. Knivskaft nr Metzenbaum saks, 20 cm nr Metzenbaum saks, 23 cm nr Mayo saks 17 cm nr Mayo saks 17 cm nr Gross Maier tang 25 cm nr Peaner 20 cm nr Bugvægsspekel nr De Bakey, krum nr Opdateret juni udgave Side 130 af 172

131 2 - De Bakey, vinkel nr Afdækning ( badekar type) nr De Bakey, vinkel nr TRAKEOSTOMI 2 STK. 1 stk. Sårhage, dobbelt 4 - Lus, små 3 - Kocker, børne 3 - Kocker 6 - Peaner 2 - Pincetter, anatomiske 2 - Pincetter, kirurgiske 2 - Sårhager, små, skarpe, 2 grenede 2 - Sårhager, skarpe, 3 grenede 2 - Langenbech sårhager, små 1 - Troussea 1 - Rose sårhage, dobbelt 3 - Trakealhager - 1 højre - 1 venstre - 1 lige 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp, venstre 1 - Dechamp, højre 1 - Finsen selvholdende sårhage 1 - Lister 1 - Hulsonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Nåleholder, 16 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, lige 1 - Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, mellem 1 - Brodersaks 1 - Eiselberg saks 2 stk. Stålnåle nr Skarpe nåle nr Runde nåle nr stk. Gazekrøller 10 - Gazekompresser 1 - Alulapiskop 1-20 ml sprøjte 2 - Sundbygsug, mellem VENEFREMLÆGNING 4 stk. Lus, små 3 - Kocker, børne 3 - Peaner, børne Opdateret juni udgave Side 131 af 172

132 3 - Kocker 3 - Peaner 2 - Anatomiske pincetter, fine 2 - Kirurgiske pincetter, fine 2 - Sårhager, stumpe, små, togrenede 2 - Skarpe tregrenede sårhager 2 - Langenbeck sårhager 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp 1 - Selvholdende Sårhage, Finsen 1 - Myrtebladssonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, kort 12 cm 1 - Eiselberg saks 1 - Alulapiskop med 5 gazekrøller 8 - Gazekompresser 2 stk. Stålnåle nr Runde nåle nr stk. Skarpe nåle AALBORG TRAUMECENTER Transportabelt dropstativ påmonteret to påfyldte pleuradrænsflasker Opdateret juni udgave Side 132 af 172

133 FANEBLAD KARKIRURGISK AFDELING V Fagligt ansvarlig: Ledende overlæge Allan Kornmaaler Hansen, Klinik Hjerte- Lunge, Karkirurgisk afdeling Opdateret juni udgave Side 133 af 172

134 VASKULÆRE TRAUMER KARTRAUMER Indledning Traumer mod arteriesystemet forårsager blødning samt ofte iskæmi af det væv, som arterien forsyner. Ved stumpe traumer kan der ske en intimafraktur med efterfølgende trombose og vævsiskæmi. Ofte vil kollateralfunktionen være beskeden, og der vil være en tidsfaktor for irreversible vævsskader på ca. 6 timer, hvad ekstremiteterne angår. For nyrer og tarmsystem kan tidsintervallet være kortere. Diagnostik Klinisk undersøgelse Graden af iskæmi vurderes med en blodtryksmåling med doppler, som skal udføres ved mindste mistanke om et kartraume. Ved intraabdominale og thorakale skader, vil arteriografi i reglen være indiceret. For ekstremiteterne er arteriografi indiceret ved mere udbredte læsioner, og dermed usikkerhed om, hvor karkirurgen skal frilægge den skadede arterie. Skader Carotislæsion Abdominalkarskader Ekstremitetstraumer Behandling Carotislæsion. Overvejende penetrerende traume, i mindre grad stumpt traume ved slag mod halsen. Direkte læsion af arterien eller intimaoprulning, hvilket åbner mulighed for thrombosering og emboli til cerebrum. Diagnose ved inspektion, doppler eller duplex-scanning, evt. arteriografi. Behandlingen er carotisrekonstruktion ved karkirurg. Abdominalkarskader. Oftest penetrerende traumer mod abdomen, der kræver akut operation ved gastrokirurg med støtte af karkirurg. Traumemekanismer kan være spark, fald, kompression, columnafraktur, penetrerende (kniv, skud). Udrivning/læsion af a. mesenteria sup. ved krøsrod. Intimaruptur af a. renalis. Profus blødning ved bækkenfraktur. Læsion af aorta ved promontoriet. Patienten vil ofte være hypovolæmisk chokeret, peritoneal, have hæmaturi, evt. DIC. Diagnose ved klinik, UL, angiografi, CT, urografi. Behandling er s.a. operation ved karkirurg i samarbejde med gastrokirurg evt. urolog. Ekstremitetstraumer. Traumer mod ekstremitetskar udgør den hyppigste problematik i kartraumatologien. Disse traumer opstår ved skade af skarp, stump, overstrækkende og komprimerende karakter og er ofte forbundet med nervelæsioner. A. brachialis, a. axillaris, a. femoralis superficialis og a. poplitea er især udsatte ved ekstremitetstraumer. Indgrebet udføres af karkirurg i samarbejde med ortopædkirurg, som også overvejer prioriteringen. Ved udbredte skader på muskler, nerver og knogler kan primær amputation være den rette behandling. Angiografi er ikke altid indiceret præoperativt, kan tværtimod være et forsinkende element. Tidsfaktoren er vigtig, især på underekstremiteten, der ikke har betydende kollateral blodforsyning. Det frarådes at anvende instrumenter til standsning af blødningen præoperativt, dette kan forværre skaden; der anvendes punktkompression evt. blodtryksmanchet. Ved mindste Opdateret juni udgave Side 134 af 172

135 mistanke om karskade skal karkirurg tilkaldes (kontaktes) til diagnostik, evt. med måling af trykket på armen eller ankelniveau med dopplermetoden. Komplikationer Den hyppigste komplikation er blødning. Desuden kan der indtræde compartment syndrom. Opdateret juni udgave Side 135 af 172

136 INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN SKAB 4 HYLDE I II III IV V Venefremlægningskasse Trakeostomikasse + tube Laparotomikasse + skalpel Thoracotomikasse + skalpel Suturkasse 4 stk. SKAB 5 HYLDE I II III IV Krøyerpuder 2 x 3 forskellig størrelse Drænflasker Bårestykker, Sams Sling, lus Halskraver 2 stk. baby 2 stk. lyseblå 2 stk. rød 2 stk. gul 2 stk. orange 2 stk. mørkeblå AKUT LAPAROTOMIKASSE NON WOVEN 750 X stk. Knivskaft nr Metzenbaum saks, 20 cm nr Metzenbaum saks, 23 cm nr Mayo saks 17 cm nr Mayo saks 17 cm nr Gross Maier tang 25 cm nr Peaner 20 cm nr Bugvægsspekel nr De Bakey, krum nr Opdateret juni udgave Side 136 af 172

137 2 - De Bakey, vinkel nr Afdækning ( badekar type) nr De Bakey, vinkel nr De Bakey, vinkel nr TRAKEOSTOMI 2 STK. 1 stk. Sårhage, dobbelt 4 - Lus, små 3 - Kocker, børne 3 - Kocker 6 - Peaner 2 - Pincetter, anatomiske 2 - Pincetter, kirurgiske 2 - Sårhager, små, skarpe, 2 grenede 2 - Sårhager, skarpe, 3 grenede 2 - Langenbech sårhager, små 1 - Troussea 1 - Rose sårhage, dobbelt 3 - Trakealhager - 1 højre - 1 venstre - 1 lige 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp, venstre 1 - Dechamp, højre 1 - Finsen selvholdende sårhage 1 - Lister 1 - Hulsonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Nåleholder, 16 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, lige 1 - Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, mellem 1 - Brodersaks 1 - Eiselberg saks 2 stk. Stålnåle nr Skarpe nåle nr Runde nåle nr stk. Gazekrøller 10 - Gazekompresser 1 - Alulapiskop 1-20 ml sprøjte 2 - Sundbygsug, mellem VENEFREMLÆGNING 4 stk. Lus, små 3 - Kocker, børne Opdateret juni udgave Side 137 af 172

138 3 - Peaner, børne 3 - Kocker 3 - Peaner 2 - Anatomiske pincetter, fine 2 - Kirurgiske pincetter, fine 2 - Sårhager, stumpe, små, togrenede 2 - Skarpe tregrenede sårhager 2 - Langenbeck sårhager 1 - Tarmpincet 1 - Dechamp 1 - Selvholdende Sårhage, Finsen 1 - Myrtebladssonde 2 - Tuttenas tænger 1 - Nåleholder 12 cm 1 - Knivskaft nr Knivskaft nr Mayo saks, krum 1 - Metzenbaum saks, kort 12 cm 1 - Eiselberg saks 1 - Alulapiskop med 5 gazekrøller 8 - Gazekompresser 2 stk. Stålnåle nr Runde nåle nr stk. Skarpe nåle AALBORG TRAUMECENTER Transportabelt dropstativ påmonteret to påfyldte pleuradrænsflasker Opdateret juni udgave Side 138 af 172

139 FANEBLAD NEUROKIRURGISK AFDELING K Fagligt ansvarlig: Afd.læge Torben Hundsholt, Klinik Hoved- Orto, Neurokirurgisk afdeling Opdateret juni udgave Side 139 af 172

140 NEUROTRAUMER Neurokirurgisk bagvagt/traumevagt tilkaldes via omstilling, lokal 22000, øjeblikke ved følgende tilstande: 1. Kranietraume, Glasgow Coma Score 9 2. Patienter med stort traume og åben kranielæsion 3. Cervical-columnaskader med medullære udfald 4. Patienter med stort traume og mistænkt columnalæsion med medullært udfald 5. Patient med kranietraume med Glasgow Coma Score > 9, men med lateraliserende udfald KRANIETRAUME Indledning Ved kranietraume forstås mekanisk skade af kranium og hjerne. De patofysiologiske ændringer, som følger svær traumatisk hjerneskade, kan ses som en række af forskellige begivenheder. Umiddelbart påvirker traumet hjernesubstansen direkte, og der optræder kraniefrakturer, axonal skade samt karlæsioner (oftere små kar end større) som følge af hovedets acceleration deceleration. Efterfølgende foregår ændringer i den cerebrale cirkulation og metabolisme. Virkningen af de primære forandringer kan forværres (sekundære skader), hvis der samtidig optræder hypotension, hypoxi og hypercapni. Senere kan intrakranielle hæmatomer, cerebralt ødem og kontusioner med eller uden forhøjet ICP støde til som komplicerende og forværrende faktorer. Hovedformålene i den tidlige præhospitale behandling og prioriteringen under den primære gennemgang er, så hurtigt som muligt, at skaffe frie luftveje og sørge for kontrolleret respiration (intubation og respiratorbehandling) og optimal iltning samt sikre/genoprette normotension. Proaktiv forebyggelse af sekundær hjerneskade kan forbedre outcome. Tidlig opdagelse af intrakranielle hæmatomer, kirurgisk fjernelse samt brug af højteknologisk neurointensiv behandling og pleje kan nedsætte følgerne og dermed bedre patientens chance for overlevelse og muligheden for at komme tilbage til acceptabel livsførelse. Opdateret juni udgave Side 140 af 172

141 GLASGOW COMA SCORE - VOKSNE Opdateret juni udgave Side 141 af 172

142 GLASGOW COMA SCORE - BØRN Opdateret juni udgave Side 142 af 172

143 Diagnostik og behandling På baggrund af GCS og oplysninger om evt. bevidsthedstab/amnesi kan et hovedtraume klassificeres i sværhedsgrad. Patienter uden særlige risikofaktorer: Minimal: GCS 15 og intet bevidsthedstab. Sendes hjem til observation. Der gives skriftlig og mundtlig information. Det oplyses særligt omhyggeligt, hvor man skal henvende sig ved tvivlsspørgsmål. Patienter, der ikke kan observeres under betryggende forhold, indlægges. Let: GCS 14-15, bevidsthedstab < 5 min og/eller amnesi > 5 min, ingen neurologiske udfald. Alle med normal CT (normale intrakranielle forhold, ingen frakturer) kan hjemsendes ifølge ovenstående retningslinier. Hvis CT-scanning ikke foretages, indlægges til nøje observation i mindst 12 timer (se observation). Alle med abnorm CT indlægges, observeres og konfereres som hovedregel med neurokirurg. Indtil CT foreligger, skal der overvåges som anført under observation. Middelsvær: GCS 9-13, bevidsthedstab > 5 min og/eller neurologiske udfald. Alle CT-scannes og indlægges til nøje observation. Abnormt CT konfereres med neurokirurg. Patienten, som ikke bedres i løbet af 6 timer, skal have gentaget CT. Patienter, der forværres (GCS fald på 2), skal straks have foretaget en ny CT og skal konfereres med neurokirurg. Svær: GCS 3-8. Alle skal intuberes og indlægges på neurointensiv afdeling NOTIA. Alle skal have anlagt Camino-ICP-trykmåler, evt. i traumestuen. Oplysninger om bevidstløshed skal dokumenteres ved at udspørge ambulancepersonale og/eller medfølgende pårørende. Hvis det ikke er muligt, må personer med lette hovedskader, som er vågne ved ankomsten, nøje udspørges om ulykkens forløb. Ved amnesi for ulykken og tiden omkring kan bevidsthedstab ikke udelukkes. Patienter med særlige risikofaktorer: Ved en række specielle forhold, foreligger en øget risiko for intrakranielle komplikationer. Risikofaktorerne skal erkendes i forbindelse med anamneseoptagelse. Indlæggelse og CT er som hovedregel nødvendig, uanset om personen har været bevidstløs eller ej. Forgiftning af enhver art (inkl. alkohol og medicin) Multiple læsioner Impressionsfraktur/basisfraktur Epileptiske anfaldsfænomener efter traumet Påvirket almentilstand af anden årsag Meget svær, tiltagende hovedpine Ventilbehandlet hydrocephalus Øget blødningstendens (blodfortyndende behandling inkl. magnyl, hæmoragisk diatese, hæmofili) Alder under 2 år eller over 65 år Åben kraniefraktur Opdateret juni udgave Side 143 af 172

144 Observation: Ved indlæggelse til observation skal denne vare mindst 12 timer. Følgende skal observeres og dokumenteres på et observationsskema: Bevidsthedsplan ved hjælp af GCS Pupilforhold (størrelse, lysreaktion) Ekstremitetsmotorik (normal eller parese) BT, puls, respiration Hovedpine, kvalme, opkastninger Observationerne foretages med følgende intervaller: 0-2 timer: hvert 15. minut 2-6 timer: hvert 30. minut 6-12 timer: hver time Hvis der efter et let hovedtraume ikke har udviklet sig noget abnormt efter 12 timers observation, og tilstanden i øvrigt er tilfredsstillende, kan udskrivelse finde sted. I disse tilfælde bør der også udleveres en skriftlig vejledning. Ved forværring af tilstanden: GCS-fald på 2 point eller mere, pupilabnormiteter (specielt pupildifferens). eller udvikling af ophævet en- eller dobbeltsidig lysreaktion) og/eller fokale neurologiske udfald er akut CT nødvendig, uanset om der tidligere er foretaget CT. Ved abnorm CT er umiddelbar kontakt til neurokirurg nødvendig. Behandling af mistænkt forhøjet ICP ved svære kranietraumer (GCS < 9) Intubation ( in line stabilisering af hals columna) Optimal lejring (neutral hovedstilling, evt. antitrendelenburg lejring, hvis patienten cirkulatorisk kan holde til det). Tænk på, at halskrave kan obstruere venøst tilbageløb! Sedation (propofol remifentanyl (Ultiva), evt. thiopental - fentanyl) Veloxygeneret (PO 2 > 12 kpa) Evt. anlæggelse af Camino-trykmåler i traumestuen til ICP-monitorering. CPP > 60. Ved mistænkt forhøjet ICP og ingen trykmåler: MAP > 80, evt. vha. noradrenalin, helst givet via central adgang). Normotermi CAVE hypovolæmi Hyperton NaCl bolus 50 ml, evt. gentaget. Efterfulgt af infusion ml/t. Normoventilation (pco2 4,5-5,2). A-gas og capnograf. Opdateret juni udgave Side 144 af 172

145 COLUMNALÆSIONER AALBORG TRAUMECENTER Indledning Patienter, som er svært tilskadekomne eller potentielt svært tilskadekomne, skal behandles som om de har fraktur af columna, indtil dette eventuelt er afkræftet. 10 % har mere end én columnafraktur. Hos bevidsthedsslørede eller bevidsthedssvækkede, er altid indikation for radiologisk udredning af hele columna. Patienter med medullær skade har som patienter med cerebral skade risiko for sekundær skade som følge af hypotension og hypoxi. Oveni medfører spinalt chok hypotension og bradycardi. Håndteringen af patienterne medfører imidlertid sjældent forværring af den neurologiske skade, hvorimod der oftere er forværring som følge af frigivelse af neurotoksiske aminosyrer. Bemærk at patienter med cervical fraktur også kan have intimalæsioner af halskar (specielt arterie vertebralis). Tiltag under primær gennemgang Den neurologiske status undersøges med henblik på at fastlægge niveau for eventuel medullær skade (se evt. ASIA impairment scale ). Columna stabiliseres. Patienten bør flyttes "én bloc" (som en træstamme ). Til columna cervicalis kan anvendes stiv halskrave, men kraven kan hæmme det venøse afløb og dermed forværre en cervical medullær skade. Den bør så vidt muligt erstattes med støtte af sandsække. Diagnostik og behandling Patienter behandles med inotropika og ilttilskud efter behov. Behandling med højdosis steroider er forladt. Overflytning til landsdelscenter for medullære skader Neurokirurgisk afdeling Århus Kommunehospital og Rigshospitalet har landsdelsfunktion for patienter med medullære skader. Forsigtig transport er anbefalet. Ved cervical medullær skade bør der under transporten være mulighed for respiratorisk hjælp. Opdateret juni udgave Side 145 af 172

146 FANEBLAD ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING H Fagligt ansvarlig: Overlæge Dan Brøndum, Klinik Hoved- Orto, Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Opdateret juni udgave Side 146 af 172

147 ANSIGTSTRAUMER Ansvaret for ansigtstraumatologien påhviler Øre-, næse- halskirurgisk - og Kæbekirurgisk afdeling efter nærmere aftalte retningslinier. Øre-, næse-, halskirurgisk bagvagt (personsøger 478) tilkaldes øjeblikkelig ved følgende tilstande: 1. Øvre luftvejsobstruktion, hvor trakealintubation er umulig eller vanskelig. 2. Svær blødning fra næse, mund eller bløddelslæsioner i den maxillofaciale region og på halsen. Når den traumatiserede patient er cirkulatorisk og respiratorisk stabil, tilkaldes øre-, næse-, halskirurgisk for-eller bagvagt ved følgende tilstande: 1. Større bløddelslæsioner i den maxillofaciale region og på halsen, specielt ved mistanke om læsion af spytkirteludførselsgange eller perifere nerver. 2. Klinisk eller radiologisk mistanke om fraktur i mellemansigt og regio frontoethmoidalis samt os temporale (bløddelshævelser, hæmatomer, ekkymoser, løshed, malokklusion, subkutant emfysem periorbitalt, chemosis, displacering af bulbus oculi, blødning fra øret, facialisparese, nystagmus). Ved mandibel og/eller le Fort II frakturer samt læsioner i de tilstødende bløddele tilkaldes kæbekirurgisk forvagt. BESKRIVELSE AF TRAUMATOLOGISKE TILSTANDE INDENFOR ØRE-, NÆSE-, HALSSPECIALET ANSIGTSFRAKTURER Næsefrakturer: Diagnose Diagnosen stilles klinisk ved hævelse, tydelig skævhed, løshed, evt. affladning. Behandling Lukket reposition. Fiksation med ydre næsegips. Ved komminut næsefraktur anvendes ofte fiksation med miniplader. Isoleret næsefraktur kræver ikke akut behandling, men frakturen er ikke sjældent ledsaget af læsioner i cavum nasi, evt. fraktur eller hæmatom af septum nasi, og denne tilstand kræver behandling indenfor ca. 1 døgn. Zygoma-, Le Fort III og orbitabundfraktur: Diagnose Disse frakturer præsenterer sig med hævelse og hæmatom i mellemansigtet især periorbitalt. Karakteristisk er endvidere subkonjunktival blødning og nedsat sensibilitet i nervus infraorbitalis' innervationsområde. Ofte vil der være palpabelt konturspring i margo infraorbitalis. Nedsat gabeevne ses ved impression af arcus zygomaticus samt ved blødning og hæmatom omkring processus coronoideus mandibulae. Orbitalbunden vil ved alle zygomafrakturer være mere eller mindre inddraget, men er ikke altid i sig selv behandlingskrævende. Mistanke om behandlingskrævende orbitabundfraktur fås ved nedsat øjenmotilitet, specielt ved blik opad samt ved klinisk displacering af bulbus oculi. Opdateret juni udgave Side 147 af 172

148 Ved Le Fort III fraktur kan man se baguddislokation og ofte affladning af hele ansigtskonturen. Diagnosen bekræftes ved CT-scanning. Behandling Behandlingen foretages i fællesskab mellem ØNH og kæbekirurgisk afdeling som lægger en fælles behandlingsplan. Isolerede zygomafrakturer med ingen eller minimal displacering og uden større inddragelse af orbitabunden er ikke behandlingskrævende. Behandlingsindikation er kosmetisk skæmmende kindaffladning, større medinddragen af orbitabund med dobbeltsyn eller displacering af bulbus til følge samt nedsat gabeevne pga. impression af arcus zygomaticus. Behandlingen består i reposition via incision i sulcus alveololabialis som ved instabilitet suppleres med minipladeosteosyntese. Ved større og displacerede frakturer af orbitabunden foretages orbitabundrekonstruktion ved hjælp af et egnet materiale. Behandlingen bør foretages indenfor ca. 10 dg. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at afvente med endelig behandling, indtil bløddelshævelserne har fortaget sig, oftest efter få dage. Ved Le Fort III fraktur vil der ofte være tale om multitraumatiserede patienter hvor man vil tilstræbe hurtig, evt. akut behandling i samme seance som øvrige læsioner. Intermaxillær fiksation og evt. trakeostomi kan komme på tale. Frontoetmoidalfrakturer: Isoleret er disse frakturer sjældne og ses oftest i forbindelse med mellemansigtsfrakturer af type Le Fort III. De kan dog ses isolerede ved kraftigt traume mod næsefrontalregion, hvor de klinisk præsenterer sig med fraktur af næse og næseblødning, samt evt. impression af sinus frontalis' forlæg. Som ved Le Fort III frakturen kan endvidere ses rhinoliquorrhoea. Diagnosen kan bekræftes ved røntgen af ansigtsskelet eller bedre ved CT-scanning. Behandling Behandlingen vil, som ved de øvrige ansigtsfrakturer, består i at sikre hæmostasen samt foretage nødvendige repositioner af næsefrakturen og af sinus frontalis' forvæg ved hjælp af minipladeosteosyntese. Alle ansigtsfrakturer med kommunikation til hud eller slimhinde skal behandles med profylaktisk antibiotika. Hovedreglen er i.v. penicillin og metronidazol. Basis kraniefraktur med involvering af os temporale: Klinisk mistanke om denne fraktur fås ved blødning fra øret. Hos vågen og kooperabel patient kan der være nedsat hørelse, evt. døvhed. Svimmelhed, evt. nystagmus. Facialisparese. Hos bevidstløs patient kan ovenstående symptomer sjældent erkendes. Radiologisk kan diagnosen stilles ved hjælp af CT-scanning gennem os temporale, hvor specielt fremstilling af forløbet af canalis facialis vil være at stor værdi, idet en erkendbar facialisoverrivning vil medføre en subakut operation. BLØDDELSLÆSIONER: Bløddelslæsioner af hud, subcutis og slimhinde indebærer ikke nogen diagnostiske vanskeligheder. Opdateret juni udgave Side 148 af 172

149 Behandlingen vil være primær sutur. Ved større bløddelslæsioner med substanstab kan der blive tale om plastikkirurgiske rekonstruktioner ved hjælp af rotations- eller svinglapper, evt. hudtransplantationer. Ved massivt substanstab, som det eksempelvis kan ses ved skudlæsioner, kan overflytning til Århus Kommunehospitals plastikkirurgiske afdeling blive aktuelt. Spytkirtellæsioner: Ved dybe læsioner i parotisregionen kan der opstå læsion af glandula parotis' udførselsgang. Ved større læsioner i mundbunden kan udførselsgangen fra glandula submandibularis læderes. Diagnosen af disse læsioner vil kræve sondering og behandlingen foretages ved hjælp af mikrokirurgisk sutureringsteknik hen over en sonde. Nervelæsioner: Den klinisk vigtigste nervelæsion i den maxillofacielle region er nervus facialis' hovedstamme og dens forgreninger. Erkendelse af denne læsion hos den bevidstløse patient kan være vanskelig, og sårlæsioner i dette område kræver derfor minutiøs eksploration, evt. ved hjælp af nervestimulator. Operationsmikroskop vil som ved spytkirteludførselsganglæsionerne ofte være nødvendig ved sutureringen. LÆSIONER PÅ HALSEN: Læsion af larynx-trachea opstår ofte ved stump vold. Diagnosen stilles ved ømhed af larynxskelettet (trachea), subkutant eller dybere beliggende hæmatom, evt. subkutant emfysem. Der kan være hæshed og vejrtrækningsbesvær med hørlig respiration eller stridor. Der kan evt. ses recurrensparese, samt ødem, hæmatom eller dysfiguration i cavum laryngis ved indirekte laryngsoskopi eller fiberlaryngoskopi. Diagnosen kan sikres ved MR- (eller CT-) scanning eller ved eksplorativt indgreb. Ved fraktur i larynxskelettet er behandlingen reposition og fiksation af larynxbruskene efter forudgående trakeostomi. Primær suturering af læsioner af slimhinden og væggene i øvre luftveje. Bløddelslæsioner på halsen: Ved skarpe læsioner, stik- eller snitsår og skudtraume kan der opstå læsioner af øvre luftveje (larynx-trachea) eller af bløddelene, specielt af kranienerverne nervus recurrens, nervus vagus, nervus accessorius og nervus hypoglossus. Eksplorativt indgreb er ofte nødvendigt. Ved læsion af de nævnte nerver foretages primær nervesuturering med mikrokirurgisk teknik. Lagvis suturering af væggene i øvre luftveje ved gennemgående læsioner. Ved læsion af de større arterier behandling ved Karkirurgisk Afdeling. Ved læsion af plexus brachialis behandling ved Neurokirurgisk Afdeling. Opdateret juni udgave Side 149 af 172

150 FANEBLAD KÆBEKIRURGISK AFDELING Fagligt ansvarlig: Overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, Klinik Hoved- Orto, Kæbekirurgisk Afdeling Opdateret juni udgave Side 150 af 172

151 FRAKTURER I KÆBER OG KINDBEN HOS DEN SVÆRT TRAUMATISEREDEPATIENT Ansigtsskader hos den svært traumatiserede patient behandles i et samarbejde mellem Kæbekirurgisk Afdeling og Øre-, næse-, halskirurgisk Afdeling. Associerende skader kan undertiden involvere yderligere nabospecialer (neurokirurgi og oftalmologi). Kæbekirugisk Afdeling's ansvarsområde er mandibel- og maksilfrakturer med associerede bløddels- og tandskader; ansvaret for Le Fort III frakturer inkl. orbitabund og zygomafrakturer varetages i fællesskab af Kæbekirurgisk Afdeling og Øre-, næse- halskirurgisk Afdeling. INDIKATION FOR ØJEBLIKKELIG TILKALD Behov for øjeblikkelig tilkald af Kæbekirurgisk Afdeling vil i princippet ikke være påkrævet, med mindre der optræder massiv blødning fra mund og kæber. Derimod kan associerede skader føre til samtidig akut operation af ansigtsskaderne ud fra det overordnede princip: Primær og definitiv kirurgi så hurtigt som muligt i prioriteret rækkefølge. Kæbekirurgisk forvagt / bagvagt på Kæbekirurgisk Afdeling kontaktes pr. telefon (se ophængt skema i skadestuen). Kæbefrakturer er sjældent i sig selv livstruende. Visse forhold kan imidlertid kræve hurtig indgriben. 1. Luftvejsobstruktion. a. Tilbagefald af mandibel/maksil og bløddele (specielt tunge - særlig vigtigt ved bevidsthedssvækkede patienter). b. Fremmedlegemer f.eks. løse tænder, proteser - obs. aspiration! c. Kraftig blødning fra mund og kæberegion. 2. Massiv blødning. 3. Smertelindring (medikamentelt og ved temporær immobilisering af frakturer), hvilket specielt er aktuelt ved mandibelfrakturer. DIAGNOSTISK AF KÆBE OG ZYGOMAFRAKTURER Diagnostikken hviler på en kombination af klinisk undersøgelse og CT-scanning (bem. 1 1,25 mm snit). KLINIK Mandibelfraktur Malokklusion, løshed af mandibel, konturspring (herunder spring i tandrækken), sensibilitetsforstyrrelser i underlæben, sublinguale hæmatomer, gingivalacerationer, reduceret gabeevne, bevægelsesinducerede smerter fra brudsteder, krepitation, (obs. hyppigt ses ved collum mandibulae fraktur traume mod øregangens forvæg, som kan medføre blødning, der kan mistolkes som udtryk for basis cranii frakturer!). Maksil og zygomafrakturer Det drejer sig om følgende symptomer: Opdateret juni udgave Side 151 af 172

152 Malokklusion, løsning af maksillen, konturspring i periorbitale knogle og crista infrazygomatica, sensibilitetsforstyrrelser i regio infraorbitalis, enoftalmus, subkonjunktivale og periorbitalt hæmatomer, synsforstyrrelser (dobbeltsyn, nedsat mobilitet), affladning af kindkonturer, nedsat gabeevne (evt. øget intercanthal afstand, hypertelorisme). Obs. for basis cranii fraktur (periorbitalt hæmatom, hæmatotympanon, liquorrhoea). BEHANDLING AF KÆBE- OG ZYGOMAFRAKTURER Behandling af dislocerede og løse kæbefrakturer foretages principielt altid med rigid intern fiksation med minipladeosteosyntese. Ofte foretages der i forbindelse med behandlingen intermaksillær fiksation, men i de fleste tilfælde kan den intermaksillære fiksation seponeres, efter at osteosynteserne er anlagt og evt. blot erstattes med elastisk træk. Kondylfrakturer kan ofte behandles konservativt uden osteosyntese. I forbindelse med behandling af kæbefrakturer nedlægges duodenalsonde til brug ved sug på sonden (aspiration af blod fra ventriklen (hidrørende fra ansigtsfrakturerne)) og efterfølgende sondeernæring postoperativt. Vedr. trakeotomi: Behandling af kæbefrakturer udløser normalt ikke i sig selv indikation for trakeotomi. Ofte kan intermaksillær fiksation undgås, i andre tilfælde vil der ofte kun være tale om en kortvarig intermaksillær fiksation. Antibiotika: Profylaktisk antibiotika gives ved alle åbne frakturer og ved bløddelslacerationer, normalt penicillin 5 MIE x 2 i.v. og Metronidazol 500 mg i.v., givet i alt 2 gange med 6 timers interval, alternativt Zinacef 1,5 g x 1 i.v. eller 750 mg x i.v.4, herefter oftest seponering af antibiotika. Som generelt princip for behandling af kæbefrakturer gælder, at en hurtig og primær endelig behandling reducerer: 1. Infektionsrisiko. 2. Blødning. 3. Smerter.. Herudover opnås for patienten færre anæstesiseancer og mobiliseringer i den første posttraumatiske periode, såfremt behandlingen af de multiple skader sker i sammenhæng. Opdateret juni udgave Side 152 af 172

153 FANEBLAD ØJENAFDELING Fagligt ansvarlig: Overlæge Jørgen Andersen, Klinik Hoved- Orto, Øjenafdeling Opdateret juni udgave Side 153 af 172

154 ØJENTRAUMER Vagten Øjenafdelingen (personsøger 395) tilkaldes når patienten er stabiliseret og undersøgt klinisk ved følgende tilstande: 1. Ruptur af bulbus og penetrerende øjenlæsion. 2. Overrivning af tåreveje. Ad. 1 Ruptur af bulbus og penetrerende øjenlæsion Diagnose Oftest anamnestiske oplysninger om spidst eller stumpt traume mod øjeæblet. Ofte svær synsnedsættelse. Nogle gange dog helt normalt syn. I typiske tilfælde kan man observere en perforation i cornea eller sclera, øjet er helt blødt og forskellige vævsdele kan prolabere gennem såret. Ofte blødning i forreste eller bageste øjenafsnit. Ved mistanke om fremmedlegeme foretages skanning, der ordineres af øjenlæge ved behov. Behandling Operation i generel anæstesi Undlade at trykke på øjet, undlade lokalbehandling. Placere beskyttende plastikskjold over øjet. Patienten skal holdes fastende mhp. GA. Ad. 2 Overrivning af tåreveje Diagnose Anamnesen vigtig, ofte kroglæsion, bid- eller snitsår svarende til mediale øjenkrog. En tårevejsoverrivning må mistænkes ved alle læsioner medialt for øvre eller nedre tårepunkt. Øjenlægen vil ved en sondering kunne sikre diagnosen. Behandling Som regel operativ behandling i lokal anæstesi eller generel anæstesi. Sæt klap eller skjold for øjet. Patienten skal holdes fastende med henblik på evt. generel anæstesi. Opdateret juni udgave Side 154 af 172

155 FANEBLAD UROLOGISK AFDELING U Fagligt ansvarlig: Afd.læge GrazvydasTuckus, Klinik Kvinde-Barn & Urinvejskirurgi, Urologisk Afdeling Opdateret juni udgave Side 155 af 172

156 URINVEJSTRAUMER Vagthavende 1.reservelæge ved Urologisk afdeling, personsøger 118, tilkaldes ved følgende fund: - Blødning fra urethra. - Problemer med anlæggelse af urethralkateter. - Hæmaturi med abnormt fund ved CT-scanning, urografi eller cystografi. - Fund af urinvejstraume eller retroperitonealt hæmatom ved eksplorativt indgreb. - Avulsioner i eller omkring genitalia. ALMENT Hos ca. 10 % af tilskadekomne er der affektion af urinveje under en eller anden form. Hyppigst er nyreskader, fulgt af blære-, urethral- og ureterlæsioner. Skaderne opstår typisk ved stumpt traume mod mave, flanke, ryg eller bækken og hos 40 % er der samtidig læsion af andre organer. Ved penetrerende læsioner af nyrerne vil 80 % have operationskrævende læsioner af andre organer. Urinvejstraumer er i % af tilfældene ledsaget af makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi. Der er ingen sammenhæng mellem læsionens og hæmaturiens sværhedsgrad. Det skal undersøges, om der er urinvejslæsion ved hæmaturi, blødning fra urethra, tegn på blødning og shock, manglende diurese, kontusion/hæmatom i retroperitoneum eller bækken samt ved costaog bækkenfrakturer. Man påviser jævnligt patologiske forhold i nyren som tumor, hydronefrose eller polycystiske nyrer som tilfældigt fund ved mindre nyretraume. Henvises til urologisk amb. DIAGNOSE Primært observeres, om der er hæmaturi og diurese. Den vågne patient opfordres til at lade vandet. Den sværere traumatiserede patient skal have anlagt KAD. Ved mindste mistanke om urethrallæsion (blødning fra urethra, displacering af eller mobilitet af prostata ved rektaleksploration, besvær med anlæggelse af kateter, svære bækkenfrakturer), skal der lægges suprapubisk kateter. Ved mistanke om urethrallæsion skal der foretages retrograd urethrografi med vandopløselig kontrast når patientens tilstand tillader det. Alle traume patienter med hæmaturi skal have foretaget en akut CT-scanning med brug af ivkontrast og sekvenserne skal køres med 3 faser dvs. kar-fase, opladnings-fase og udskillelses-fase. Hvis udskillelsesfasen udelades kan man overse alvorlige behandlingskrævende læsioner, som kan medføre tab af nyren. Hvis man hos en ustabil eller svært multitraumatiseret patient ikke har tid til at vente på udskillelsesfasebilleder skal der derfor udføres en supplerende CT-scanning eller konventionel urografi når patientens tilstand tillader det, dog senest indenfor 48 timer. Ved mistanke om karlæsion kan supplerende angiografi være indiceret til vurdering af mulighed for rekonstruktiv karkirurgi. Hvis der ikke er adgang til CT-scanning bør der foretages akut urografi, evt. med nefrotomografi. Ultralydsscanning er sædvanligvis ikke indiceret. BEHANDLING Uretrallæsioner Der anlægges suprapubisk kateter. Ved ruptur med kontinuitetsbrud og diastase pga. bækkenhæmatom beholdes kateteret i ca. 3 mdr., til hæmatomet er resorberet. Forsinket rekonstruktion reducerer komplikationsfrekvensen væsentligt. Ved partielle læsioner kan forsøges oplægning af kateter ved urolog. Senkomplikationer i form af striktur, fisteldannelse. Blærelæsioner Ekstraperitoneal blæreperforation, evt. i kombination med urethrallæsion, ses næsten kun ved bækkenfrakturer. Isoleret ekstraperitoneal blæreruptur kan som regel behandles konservativt med Opdateret juni udgave Side 156 af 172

157 KAD i 14 dg. Ved intraperitoneal blæreruptur (stumpt traume med fyldt blære) skal læsionen sutureres ved en åben operation. Ureterlæsioner Stentes endoskopisk (partiel læsion) eller sys primært over indlagt stent ved en åben operation. Senkomplikationer i form af striktur, hydronefrose og sekundært hertil pyelonefrit, stendannelse. Kontrolregi med urografi/renografi. Nyrelæsioner De traumatiske nyrelæsioner kan inddeles i 3 grupper. 1. Mindre nyretraumer (85 %). Simpel kontusion eller overfladisk laceration af nyreparenkymet, evt. med subkapsulært hæmatom og let Hæmaturi. Behandles konservativt med sengeleje til hæmaturien er ophørt, kontrol af puls, BT, hæmoglobin og hæmatokrit, kontrolscanning af nyrerne. Forsinket blødning kan forekomme 1-4 uger efter traumet. 2. Større nyretraumer (15 %). Dyb laceration af nyreparenkymet, evt. bredende sig ind i pelvis/calyx/systemet, resulterende i retroperitonealt hæmatom samt eventuelt uroplani. Den primære behandling er intensiv monitorering og hæmodynamisk stabilisering, flere blodtransfusioner er oftest nødvendige. Når det perirenale hæmatom er etableret vil det komprimere og oftest sikre hæmostasen. Forudsat, at patienten kan stabiliseres, er konservativ behandling optimal, da selv nyrer med flere dybe lacerationer kan give en velfungerende nyre når hæmatomet er resorberet. Multiple lacerationer kan dog forårsage komplet destruktion af nyren. Der er operationsindikation, hvis patienten er hæmodynamisk ustabil trods blodtransfusioner (det vurderes selvfølgelig først, om instabiliteten skyldes samtidig blødning fra andet organ) og nyren må oftest fjernes ved operationen. Hvis der i CTscanningens arterielle fase ses blødning direkte fra segmentarterie i nyrevævet skal man være ekstra opmærksom. Hvis en sådan patient er hæmodynamisk stabil, men har et vedvarende transfusionsbehov kan det overvejes at foretage en a-grafi m.h.p. coiling af det blødende kar. Hvis man uventet opdager et perirenalt hæmatom under akut laparotomi hos en traumepatient, bør man ikke lukke op til retroperitoneum tilkald urolog. Fjern aldrig en nyre før du ved urografi på lejet har sikret dig, at den modsidige "raske nyre" fungerer. 3. Skader på karstilken (1 %). Spændende fra total avulsion af karstilken over partielle avulsioner af segmentære grene af karrene til intimalæsioner med thromboseudvikling. Akut kirurgisk intervention er nødvendig hvis nyren skal redes og mistanke om karlæsion meddeles straks og tydeligt til urologisk bagvagt. Læsion af segmentære grene opereres kun, hvis patienten ikke kan stabiliseres. Senkomplikationer ved nyretraumer Hypertension, arteriovenøs fistel, urinom. Alle patienter med nyretraumer skal have kontrolleret BT i op til 1/2 år efter traumet, idet der er risiko for udvikling af hypertension. Kontrolurografi i ugerne efter traumet afhængig af skadens omfang og karakter samt efter 3-6 mdr. Opdateret juni udgave Side 157 af 172

158 FANEBLAD GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING Fagligt ansvarlig: Overlæge Margrethe Møller Klinik Kvinde-Barn & Urinvejskirurgi, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Opdateret juni udgave Side 158 af 172

159 GRAVIDE MULTITRAUMATISEREDE KVINDER Bagvagten, Gynækologisk/obstetrisk Afdeling tilkaldes til gravide multitraumatiserede kvinder, når graviditetslængden er uger eller længere. Ved graviditetslængde 24+0 når uterus 3-4 fingre over umbilicus. Kvindens almentilstand stabiliseres primært. Herefter vurderes fosterets tilstand. FYSIOLOGISKE ÆNDRINGER UNDER GRAVIDITET: Respiratorisk: 1. Øget ventilation 2. Øget oxygenbehov 3. Mindre funktionel residual kapacitet 4. Fysiologisk hyperventilation. Respiratorisk alkalose. Cardiovaskulært: 1. Puls øges til Blodtrykket falder med 5-10 mm Hg i første og andet trimester 3. Plasmavolumen øges med op til 50 % 4. Cardiac output stiger 5. Gravide kan miste op til ml blod før de får tegn på hypovolæmi % af cardiac output går til uterus i 3. trimester 7. Efter uger (uterus 3-4 fingre over umbilicus) forårsager uterus vena cava kompression. Kvinden skal lejres i venstre sideleje i op til graders vinkel. Displacering af uterus væk fra vena cava eller forløsning vil øge cardiac output med %. Gastrointestinalt: 1. Ventrikelretention. TRAUMER UNDER GRAVIDITETEN <2.uge: fosteret vil normalt være godt beskyttet i den tykvæggede uterus. Smerter eller blødning kan være tegn på truende abort. Kvinden skal tilses af gynækologisk afd. i forløbet, men ikke akut med mindre der er symptomer fra uterus uge: fosteret er rimeligt beskyttet af amnionvæsken mod stød og slag. Ved blødning, smerter eller mistanke om vandafgang tilses kvinden. Efter uge 28: Ved stumpt traume mod abdomen risiko for abruptio placentae: smerter, hyperton uterus, evt.blødning. Kvinder med abruptio placentae har øget risiko for ar udvikle DIC. Opdateret juni udgave Side 159 af 172

160 PERIMORTEM SECTIO Kan overvejes for at bedre kvindens cirkulation som hovedmål. Kan selvfølgelig også overvejes for at redde barnet. Neonatalt transporthold aktiveres. ANDET Undersøgelsesprogram for multitraumatiserede gravide følger retningslinjer for ikke gravide. Gælder for alle relevante undersøgelser også røntgenundersøgelser, CT-scanning og MR-scanning også med kontrast. Både basal og avanceret genoplivning af gravide foregår efter vanlige principper fraset lejring i venstre sideleje efter uge Der defibrilleres og gives medicinsk behandling på vanlig vis. Tetanusprofylakse efter vanlige retningslinjer for ikke gravide. Rhesusprofylakse. UDSTYR Sectiobakke. Sonic-aid Adgang til ultralydscanner Udstyr til neonatal genoplivning RÅDGIVNING TIL GRAVIDE I FORBINDELSE MED TRAUME. Gravide, der har været igennem undersøgelse og evt. behandling på Traumecenter, tilbydes henvisning til obstetrisk ambulatorium med henblik på rådgivning og opfølgning. Der sendes henvisning til obstetrisk ambulatorium, hvorefter vi indkalder kvinden. OBS - der skal derfor ikke i traumestuen gives råd eller vejledning om provokeret abort efter røntgen- og CT-undersøgelser. Opdateret juni udgave Side 160 af 172

161 APPENDIX A DET TILSKADEKOMNE BARN Indledning Børn med traumer skal vurderes og behandles efter de samme grundprincipper som voksne. Imidlertid er der forhold vedrørende anatomi, fysiologi og psykologi man bør være opmærksom på. Jo yngre barnet er, jo større er forskellene mellem børn og voksne. Den umiddelbare forskel er størrelsen, hvilket betyder, at man altid allerede ved forberedelse til modtagelse af det tilskadekomne barn skal vurdere barnets forventede størrelse og klargøre relevant udstyr og medicin- samt væskedoseringer i henhold til dette. Dernæst bør man have tilgang til aldersspecifikke normalområder for alle vitale værdier. Respiratoriske og cirkulatoriske parametre varierer med alderen, og man kan kun vurdere et barn korrekt, hvis man kender parametrenes normalområder. Endelig kan det være svært at vurdere et barn som er angst, forpint eller blot ikke koopererende. Klinisk undersøgelse af f.eks. motorik og sensibilitet, respirationslyde og abdomen kan være nærmest umulig. Man er derfor ofte endnu mere afhængig af adækvat billeddiagnostik end hos voksne. Tiltag under den primære gennemgang Airway (A) Specielt hos mindre børn er luftvejene snævre og det er derfor sværere at etablere frie luftveje. Det er hyppigere end hos voksne nødvendigt at bruge tungeholder. Truncus bør lejres 2-3 cm højere end caput, da luftvejene derved lettere holdes åbne og columna cervicalis holdes i neutral position. Cervical immobilisation er lige så vigtig hos børn som hos voksne! Slimhindeødem i øvre luftveje kan udvikles hurtigt og medføre livstruende obstruktion. Hvis der er tegn på øvre luftvejsobstruktion eller man ikke med sikkerhed kan etablere sikre, frie luftveje, bør barnet intuberes. Tracheostomi bør om muligt hos børn < 12 år udføres af kirurger med ekspertise i dette. Kan man hos mindre børn ikke opnå adækvat ventilation på anden vis bør man jet-ventilere via nålecricothyreotomi. Breathing (B) Børns thorax er blødt, og de kan have svære thoraxskader uden brud på skelet. Lungekontusion er hyppigt forekommende. Børn er mere afhængige af diafragmafunktionen end voksne. De bliver derfor relativt mere respiratorisk kompromitterede ved distenderet abdomen end voksne. Anlæggelse af gastrisk sonde er derfor hyppigt indiceret for at lette vejrtrækningen. Indikation og teknik for anlæggelse af thoraxdræn hos børn er som hos voksne. Circulation (C) Børn er bedre til at kompensere for blodtab end voksne. De vitale værdier ændrer sig oftest først markant ved 30 % blodtab og. Tachycardi kan skyldes angst og smerte, men hos det tilskadekomne Opdateret juni udgave Side 161 af 172

162 barn skal tachycardi altid tolkes som betinget af hypovolæmi og behandles som sådan, da hypotension først udvikles ved 40-45% blodtab. Abdominale læsioner er hyppige hos børn da abdominalvæggen er relativ tynd. Organerne er samtidigt relativt store. Det er vigtigt, at der er en abdominalkirurg med til at vurdere det tilskadekomne barn. Disability (neurologisk) (D) Principperne for vurderingen af børn er som for voksne, men i praksis er det ofte sværere. Man må derfor i vid udstrækning benytte billeddiagnostik. Environment (E) Børn har i forhold til vægten en større legemsoverflade og bliver hurtigere kolde end voksne. Man skal derfor altid være specielt opmærksom på at holde dem varme. Diagnostik og behandling Principperne for udredning og behandling af det tilskadekomne barn adskiller sig ikke væsentligt fra voksne udover som ovenfor anført. Indikation for anlæggelse af KAD er som hos voksne. Risikoen for at lave via falsa er hos mindre drenge relativt stor. KAD bør derfor hos mindre drenge om muligt anlægges af kirurg/personale med erfaring i dette. Det kan ved udredning og behandling være en stor hjælp at have forældrene til stede. Et meget uroligt barn kan evt. sederes med midazolam 0,4 mg/kg rektalt, forventet effekt efter min. Man skal altid være opmærksom på om de fundne læsioner svarer til det beskrevne traume. Er dette ikke tilfældet, bør man mistænke non-accidentel vold. I disse tilfælde skal den lokale børneafdeling eller de sociale myndigheder kontaktes og informeres. Børn med abdominale læsioner kan med fordel behandles konservativt, hvis det med infusion og/eller transfusion er muligt at bevare stabil og normal cirkulation. Børneanæstesiologisk service på Aalborg Universitetshospital Børneanæstesiologisk bagvagt kaldes på Dect. tlf eller personsøger Børneanæstesiologen skal kaldes akut i følgende kliniske situationer, hvoraf flere er relvante for en traumepatient: Anæstesi med instrumentering af luftvej til børn < 2 år Anæstesi til børn (0 10 år) og større kirurgi uanset ASA score større kirurgi defineret som knivtid > 2 timer Anæstesi til børn (0 10 år) og ASA 3 Akutte anæstesier til børn < 6 år i vagttid (efter kl ). Opdateret juni udgave Side 162 af 172

163 APPENDIX B INFEKTIONSPROFYLAKSE Overlæge Tove Ejlertsen, Klinik Diagnostik, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA TIL FORSKELLIGE TRAUMATOLOGISKE TILSTANDE: 1. Ansigtslæsioner: benzylpenicillin 5 MIE + metronidazol 500 mg, givet i alt 2 gange med 6 timers interval. 2. Åbne thoraxlæsioner = lungepenetrationer: benzylpenicillin 5 MIE + gentamicin 240 mg. Som engangsdosis. 3. Penetrerende abdominallæsioner uden åben gastrointestinal kanal samt blæreperforation: benzylpenicillin 5 MIE + gentamicin 240 mg + metronidazol 500 mg. Som engangsdosis. 4. Tarmperforation: Ab. valg som ovenfor. Varighed 2 døgn. benzylpenicillin 5 MIE initialt, derefter 2 MIE x 4; gentamicin 240 mg x 1; metronidazol 500 mg x Åbne ortopædkirurgiske frakturer: Initialt gives i Skadestuen inj. benzylpenicillin 5 mill. IE iv. Ved forurening suppleres med gentamicin 240 mg og metronidazol 500 mg iv. Ved operation gives inj. dicloxacillin 2 g ved indledningen. 6. Nødkirurgi = kirurgi uden optimal huddesinfektion og rasering (kraniotomier, nødtrakeostomi, ustyrlige blødninger fra kar (ex. tang på aorta) eller knogler, penetrerende hjertestiklæsioner): dicloxacillin 2 g som engangsdosis. 7. Basisfrakturer med siven: Ingen antibiotika. 8. Ved traumer i flere "specialer": Regimerne adderes, dog således at benzylpenicillin 5 MIE erstatter 1. dosis dicloxacillin. Opdateret juni udgave Side 163 af 172

164 Ved penicillinallergi: Benzylpenicillin eller dicloxacillin erstattes af cefuroxim (engangsdosis 1,5 g eller ved flergangsdosering 750 mg x 4). Ved type I allergi erstattes benzylpenicillin, dicloxacillin eller cefuroxim med vancomycin 1 g. Børnedoser: Ved engangsdosering: benzylpenicillin enh./kg, gentamicin 6 mg/kg (max. 240 mg), metronidazol 10 mg/kg, dicloxacillin 12,5 mg/kg, cefuroxim 50 mg/kg, vancomycin 20 mg /kg. Ved flergangsdosering: benzylpenicillin IE./kg/døgn fordelt på 4 doser, gentamicin 6 mg/kg/døgn (max 240 mg) fordelt på 1 dosis, metronidazol 8 mg/kg i.v., derefter supp./tabl. 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser, dicloxacillin 25 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser, cefuroxim 75 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser, vancomycin 40 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser. Alle penetrerende læsioner: Di-Te + TAT efter sædvanlig gældende skadestueprincipper. Opdateret juni udgave Side 164 af 172

165 APPENDIX C KOMMUNIKATION OG ADFÆRD PÅ TRAUMESTUEN. Hold støj-niveauet nede. Tal om muligt kun en af gangen. Vær opmærksom udvis respekt for hinandens arbejdsområder. Lyt til traumeteamlederens meldinger. Giv klare beskeder, så ingen er i tvivl om, hvem du henvender dig til. Tilkendegiv klart at du har forstået en information til dig. Træk dig tilbage fra patienten, når du er færdig med en given opgave. Giv plads til de andre i teamet. Vær selv ansvarlig for at bære bly-forklæde. Opdateret juni udgave Side 165 af 172

166 APPENDIX D SMERTEBEHANDLING AF TRAUMEPATIENTER PRÆHOSPITAL OG TRAUMEMODTAGELSE. Overlæge Claus Bredahl, Klinik Anæstesi, Anæstesiologisk afdeling Syd, O-anæstesi Mange rapporter har dokumenteret utilstrækkelig smertebehandling af den traumatiserede patient. Dette gælder såvel i den præhospitale periode som i traumemodtagelsen. Der er flere årsager hertil: undervurdering af patientens smerte, overdreven frygt for at smertebehandling kan sløre diagnostik af læsioner og for ringe kendskab til smerte farmakologi. Det er væsentligt at sikre en sufficient smertebehandling af den traumatiserede patient. Dette fordi svære smerter på flere måder kan forværre tilstanden. Det drejer sig dels om psykologiske følger af svære smerter, men også organkomplikationer såsom kredsløbspåvirkning (BT-stigning og kardielle arytmier) sekundært til øget katekolamin sekretion samt respiratorisk insufficiens ved thoraxtraumer sekundært til smertebetinget hypoventilation. Ved anvendelse af farmakologisk smertebehandling skal man have kendskab til følgende forhold: 1. Patienten med mistanke om columnafraktur som skal forflyttes. Svarende til smertens lokalisation opstår en reflektorisk øget muskeltonus som må antages at have en beskyttende virkning mod luksation sv.t. frakturstedet. Behandling med centralt virkende analgetika har en dæmpende effekt på muskeltonus og kan i teorien øge risiko for luksation i forbindelse med forflytning. 2. Patienten med blødning og latent kredsløbsshock. Ved farmakologisk smertebehandling vil de kompensatoriske sympatikus reflekser hæmmes, hvorfor anvendelse af disse vil kunne udløse manifest kredsløbsshock. I denne situation er det derfor væsentligt at smertebehandlingen optitreres under igangværende volumenekspansion. 3. Patienten med kranietraume. Der er kontraindikation mod anvendelse af fentanyl og ketamin. Anvendelse af disse stoffer ved kranietraume forudsætter general anæstesi med kontrolleret ventilation. Endvidere skal man rent diagnostisk være opmærksom på, at hos patienter med to eller flere traumatiske læsioner (eks. thoraxtraume og crusfraktur) kan smerteoplevelsen fra den ene læsion være dominerende (eks crus) og patienten vil på forespørgsel om smertelokalisation kun anføre underekstremiteten. Indsatsprioritering med hensyn til påbegyndelse af smertebehandling følger de almindelige retningslinier. Før start af analgesi skal livstruende problemer erkendes og kontrolleres (ABCDE) og man skal så vidt muligt kende skadernes lokalisation og omfang. Sidstnævnte kan være umuligt at fastslå i situation med fastklemt person. Opdateret juni udgave Side 166 af 172

167 Det tilrådes at smerteintensitet monitoreres løbende, f.eks. ved anvendelse af VAS score (0-10), hvor målet er behandling af smerten til en score <=3. BEHANDLING: Non farmakologisk - Samtale og beroligelse af personen. Aflede opmærksomheden fra smerten kan hos mange øge personens komfort. Hos børn er det vist at forældres tilstedeværelse har en beroligende virkning. Overvej at medbringe forælder i ambulancens bårerum. - modvirke afkøling og deraf følgende muskelshivering. Anvend folie og varmetæpper. Varme i bårerum. - Reposition og immobilisation af ekstremitetsfrakturer / luksationer Farmakologisk Fentanyl S-Ketamin Følgende krav må stilles til præhospital smertebehandling. Metoden skal have en hurtig indsættende og potent effekt, skal kunne etableres uden større tidsmæssigt forbrug og være uden alvorlige bivirkninger. Analgetika gives altid intravenøst. Undtaget herfra kan være svært fastklemt patient hvor intravenøs adgang ikke er teknisk mulig. Af opioider er fentanyl langt det mest anvendte. Dette skyldes at stoffet er potent, har kort anslagstid og har minimal histaminfrigørelse. For hurtig i.v. indgift kan dog medføre thoraxrigiditet. Dosis titreres til effekt. Stoffet har en analgetisk og hypnotisk virkning. Den analgetiske virkning indtræder ved lavere dosis ( mg/kg i.v.) end den hypnotiske virkning ( mg/kg i.v.). Efter i.v. indgift max. effekt efter 1 min, virkningsvarighed min. S-ketamin kan gives intramuskulært (analgetisk dosis 1-2 mg/kg). Stoffet er i visse situationer det foretrukne valg af analgesi p.g.a. den lidet depressive virkning på respiration og kredsløb. Det drejer sig om analgesi / anæstesi til den hæmodynamisk påvirkede patient og i situationer hvor luftvejen vanskeligt kan kontrolleres / respirationen ikke assisteres. Sidstnævnte forekommer i vanskelige arbejdssituationer hvor det drejer sig om svært fastklemte patienter og nedstyrtede patienter. Lokalanalgesi Anvendt på visse tilstande og med den rette teknik det bedste smertestillende middel! Præhospitalt Det er langt overvejende visse perifere nerveblokader der finder anvendelse. Dette fordi disse ofte er teknisk nemme at anlægge og uden systemisk virkning. Vigtigt at undersøge den perifere sensibilitet før anlæggelse af blokade. Til anlæggelse af blokaden anvendes lidokain 1% og succesen øges ved anvendelse af nervestimulator. Opdateret juni udgave Side 167 af 172

168 Ekstremitetstraumer - Som smertebehandling af femurskaftfraktur har man god effekt af N. femoralis blok. Dette blok også velegnet ved patella luksation (inkl. reponering). - Ved læsion af overekstremiteten (inkl. skulderledsluxation) kan anlægges interscalenerblokade. Thoraxtraumer - Ved unilaterale læsioner kan anvendes intercostalblokader (max 4 injektioner). - Ved trykpneumothorax kan der efter drænage opnås god analgesi ved injektion af lidokain 1% 20 ml gennem drænet. Traumemodtagelsen Ekstremitetstraumer Supplerende til de nævnt perifere blokader kan man ved læsion af crus og fod anlægge N. iskiadikus blokade. Enten som anterior indstik i lysken eller popliteal med lateral adgang. Thoraxtraumer Ved smertefulde thoraxtraumer overvejes anlæggelse af thoracal epiduralkateter under forudsætning af at patienten er hæmodynamisk stabil og at der ikke klinisk er mistanke om columnafraktur. Opdateret juni udgave Side 168 af 172

169 APPENDIX E IDENTIFIKATION AF TRAUMEPATIENTER Ved melding fra Falck/akutlægebilslæge til forløbsleder om udløsning af Rød Alarm, gør forløbslederen følgende registreringsmæssigt: Tager et blåt identifikationsnummer fra den pakkede traumejournal. Påsætter et nr. på traumejournal, meldeskema, forløbslederens patientoversigts-liste, i ringbog ved skadepulten og på 2 pårørendeskemaer. Når patienten ankommer, registrerer sekretæren patienten. Er patienten identificeret (vågen eller via ledsager) Laves labels med navn og cpr-nummer og patienten opskrives på eget cpr-nummer, dog skal identifikationsnummeret påføres skadejournalen ved Identnr. Der sættes både label og identifikationsnummer på armbånd. Herefter skal arket med de blå identifikationsnumre ikke bruges mere, men opbevares i traumejournalen. Er patienten ikke identificeret Laves erstatnings-cpr og identifikationsnummer på labels. Påsættes rødt armbånd. Herefter skal arket med de blå identifikationsnumre ikke bruges mere, men opbevares i traumejournalen. Sekretæren sætter labels på alle journalpapirer herefter. På armbånd sættes der både identifikationsnummer og labels. Når patienten skal identificeres skal dette foregå i en rolig fase, og sekretæren foretager den nødvendige registrering desangående. Sygeplejersker sætter armbånd på og udfylder patientidentifikationsskema. Overflyttede patienter fra Nordjyllands Amt bibeholder identifikationen fra overflytningssygehuset. Overflyttede udenamtspatienter skal have ny identifikation. OBS: Når patienten går fra at være uidentificeret til at være identificeret, skal patienten beholde begge armbånd på, indtil ny type og forlig foreligger. Opdateret juni udgave Side 169 af 172

170 APPENDIX F ACCIDENTEL HYPOTERMI Overlæge Benedict Kjærgaard, Klinik Hjerte- Lunge, Hjerte- Lungekirurgisk afdeling Man er hypoterm, hvis kernetemperaturen er under 35 grader. Hvis der ved en form for temperatur måling måles temperatur under 35 grader, er princippet, at man måler mere centralt. Dette kan være blæretemperatur. I traumestuen er alle blærekatetre af en type med termoføler. Det kliniske billede kan variere temmelig meget, afhængig af andre konkurrerende lidelser. Det er ikke helt entydigt, hvad temperaturen er på den hypoterme patient. Temperaturen kan variere betydeligt forskellige steder i kroppen De fleste organfunktioner bliver påvirket af hypotermi, hvorfor det hos den akutte patient er uheldigt at overse det. Den varmere kropskerne behøver ikke at have samme udstrækning fra patient til patient, hvilket påvirker behovet for energi til opvarmningen Det er velkendt, at hypotermi giver påvirkning af den neurologiske funktion og af cirkulationen, mens det nok er mindre velkendt, at det hos traumepatienter er den hyppigste årsag til koagulopati (ref. ATLS ) Hypotermi kan dog også have en beskyttende virkning mod anoxiske skader, hvilket forklarer, at selv neurologisk svært abnorme ofte kan restitueres. I alle tilfælde med kernetemperatur under 32 grader, konfereres med bagvagten på afdeling T, kode 492. Patientens tilstand afgør, hvilken metode der skal bruges til at genoprette legemstemperaturen. Alle med en kernetemperatur under 35 grader skal have hjælp Hvis patientens eneste symptom er hypotermi, hører patienten til afd. T. Følgende kliniske inddeling relaterer sig til behandlingen: Den lette gruppe: Kernetemperaturen er under 35 grader uden nedre grænse, men patienten er vågen, og der er perifer cirkulation. Denne patient kan opvarmes eksternt med varm luft, evt. et varmt bad og varme drikke. Patienten overvåges med EKG indtil temperaturen er over 32 grader. Den middel svære gruppe: Kernetemperaturen er under 32 grader, patienten er bevidstløs, og den perifere cirkulation er dårlig, men hjerterytmen er stabil. Denne patient skal intuberes og ventileres og oftest opvarmes centralt. Det primære er ABCDE, og patienten kan fejle andet end hypotermi, hvorfor udredning herfor kan være indiceret. Vi bruger oftest varmt vand i pleura ved opvarmningn, men har mulighed for at bruge extra corporal cirkulation, hvis cirkulationen skulle svigte. Den svære gruppe: Dyb hypotermi: Kernetemperaturen under 32 grader, kredsløbet kollaberet. Hvis denne patient skal hjælpes, bruger vi extra corporal cirkulation med kanylering i lysken og opvarmning af blodet. Indtil da får patienten hjertemassage og ventilation, men opvarmes ikke perifert. Vi lader patienten ligge på skadestuen eller på det primære sygehus og vi tager dertil med mobilt udstyr Afd. T råder over mobil mini-hjertelungemaskine, som i tilfælde af behov for extra corporal cirkulation kan anvendes både på skadestuer og under transport i ambulance eller helikopter. Angående udenbys hypoterme patienter foreligger aftale med flyvevåbnet. Disse kontakter foregår via bagvagten på afd. T. Opdateret juni udgave Side 170 af 172

171 APPENDIX G ACTIONCARD FOR ANÆSTESIOLOGISK BEHANDLING AF PATIENTER MED AKUT HOVEDTRAUME (TBI) OG BEHOV FOR EKSTRAKRANIEL KIRURGI PRÆOPERATIVT Alle patienter skal ses eller konfereres med anæstesiologisk speciallæge med neurokompetence. Relevante neuroanæstesiologiske problemstillinger (anæstesiform, monitorering, terapimål) klarlægges og gennemgås med anæstesiologisk speciallæge fra den afdeling, hvor patienten skal i generel anæstesi. Mål for ICP og CPP og andre relevante parametre fastlægges. Pupilstatus, GCS og lejringsrelaterede problemstillinger overvejes nøje præoperativt (f.eks. bugleje og hoveddrejning, der giver ICP-stigning). MONITORERING A kanyle obligatorisk til invasiv blodtryksmonitorering og intermitterende måling af blodgasværdier, BS og elektrolytter Flere gode iv adgange, evt. traume sheath/secalon Anbefales. ScVO2 ved kredsløbsproblemer til vurdering af CO og intravaskulært volumen. Kontinuerlig kapnografi og perifer ilt saturation obligatorisk. Kontinuerlig central temperaturmåling obligatorisk. ICP måling Obligatorisk ved GCS < 9. Overvejes i alle andre tilfælde, fraset vågne patienter (GCS 14-15) til mindre, kortvarige indgreb. Et evt. eksternt dræn aflukkes under transport/forflytning mellem leje og seng samt under vending på lejet. 0-punktskalibrering altid svarende til meatus acusticus externus. Registrer aflukning og åbning samt udløbsmodstand (modtryk i cm H2O). Klinisk observation, løbende pupilstatus. Avanceret neuromonitorering anlægges på særlig indikation efter konference med neuroanæstesiolog og neurokirurg. PbrO2 kateter - monitorering af partialtrykket af ilt i hjernevævet. Mikrodialyse - monitorering af cerebral metabolisme. NIRS - måler kapillær saturation i frontal cortex. TERAPIMÅL PaO2>12 kpa PaCO2 4,5-5,2 kpa (normoventilation) ICP< 20 mm Hg (Ved ICP > 25 mm Hg konfereres altid med neuro-anæstesiolog, uanset CPP) Opdateret juni udgave Side 171 af 172

172 CPP = MAP ICP (mm Hg) CPP> 60 mm Hg (A-kanyle og ICP-måler kalibreres i forhold til meatus acusticus externus) MAP Afhænger af ICP, idet CPP > 60 mm Hg. Øvrige Terapimål for øvrige monitoreringsmodaliteter angives af neuroanæstesiolog. Ved afvigelser konfereres med denne. INTERVENTIONER VED ICP-STIGNING 1) Kontakt neuroanæstesiolog med henblik på plan for ICP-kontrol. Overvej at afbryde indgreb, der ikke er på vital indikation, såfremt ICP-kontrol ikke opnås hurtigt (under 10 minutter). 2) Patientens hoved lejres i neutralstilling (ophæv rotation/fleksion). Har patienten stiv halskrave løsnes denne. 3) Anæstesidybden øges (CAVE inhalationsanæstetika). Giv opioid. Thiomebumal-bolus og relaksering overvejes. 4) Antitrendelenburg (indtil 15 grader). Husk rekalibrering af tryk. 5) Likvordrænage via eksternt dræn (konf. med neurokirurg) 6) Hypertone væsker: Hypertont NaCl 1 mmol/l (7,2%), 0,5-1 ml/kg alternativt Mannitol 20%, 0,5 g/kg i.v. giver store TD; CAVE hypovolæmi. Hypertone væsker indgives som bolus over ca. 20 minutter. Ved behov for gentagelse konfereres med neuroanæstesiolog. 7) PaCO2 4,0-4,5 kpa (hyperventilation). Kun på skærpet indikation og efter konference med neuroanæstesiolog. Hyperventilation til under 4,0 kpa anbefales ikke på grund af risiko for cerebral iskæmi. Hvis hyperventiation initieres, bør PbrO2 monitoreres. 8) Såfremt man vælger at gennemføre anæstesi og ekstrakraniel kirurgi i den akutte fase (første 1-2 dage) på en patient med hovedtraume uden at monitorere ICP anbefales sikring af MAP over 70 mmhg samt normovolæmi og normoventilation. Skærpet opmærksomhed på pupilforhold samt hovedlejring. ANÆSTESIMIDLER TIVA anbefales. Alle i.v. anæstesi midler kan benyttes, vigtigst er at undgå hypotension og hyperkapni. Ketamin kan benyttes til induktion ved cirkulatorsik instabilitet. Inhalationsanæstetika er relativt kontraindicerede pga dilatation af de cerebrale blodkar og deraf følgende øgning af cerebrale blod volumen og dermed potentielt stigende ICP. Neuroaxielle blokader er ikke indiceret hos TBI patienter i den akutte fase. FORHOLDSREGLER VED UUNDGÅELIG DAMAGE CONTROL SURGERY (DCS) HOS INSTABIL PATIENT: ANÆSTESIOLOGISK SPECIALLÆGE MED NEUROKOMPETENCE PÅ STUEN. Opdateret juni udgave Side 172 af 172