Fra let til svær i 2012
|
|
- Merete Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra let til svær i 2012 Hvordan kan vi i 2012 tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne er med, og hvor vi samtidig har sikret faglig progression og udvikling af kompetencer? En løsning ligger i det kollaborative og produktorienterede med forankring i en digital SOLOtaksonomi 1. Forfattere: Hanne Heimbürger, Gymnasiekonsulent på CFU UCC og lektor på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TECH Anne Boie Johannesson, Gymnasiekonsulent på CFU UCC og lektor på Greve Gymnasium Digitale hele livet 1q er på hyttetur og skal ned og undersøge det lokale vandhul. De har gummistøvler på, har fiskenet og andet grej med, og mobilen sidder i bh en, hvis ikke den holdes i hånden. Senere samme dag gør fire drenge rent i køkkenet efter aftensmadsholdet. En pige tager et billede med sin mobil og poster det straks på Facebook under stor fnisen. Rigtig meget samtale på hytteturen foregår med samtidig sms-skrivning, nogle gange diskret under bordet, andre gange åbenlyst mens der samtidig snakkes. Ingen kommenterer det, eller føler sig stødte over det. Ovenstående illustrerer, at vores elever bruger medierne på en anden måde end vi, der er ældre end dem, gør. De tilhører generationen, der er født samtidig med at internettet slog igennem. De skelner ikke mellem medieverdenen og den virkelige verden som vi, der er digitale immigranter, gør. De er online hele tiden, endda med de samme venner, som de også er i lokale med. Vi lærere har andre normer og vaner. De færreste af os ville skrive sms er samtidig med, at vi talte med hinanden ansigt til ansigt det ville blive opfattet som uhøfligt. Og vi bliver da også provokerede, når vores elever er mere interesserede i Facebook end i, hvad vi siger i undervisningen, eller hvis de sms er, mens de snakker med os. De unge zapper lynhurtigt væk, hvis det, der foregår i timerne, ikke føles relevant og vedkommende for dem. De kan også føle behov for at føle sig set og hørt i den digitale verden, selv om klasseundervisningen er vinklet skarpt og præcist efter deres interesser. Når der er tavleundervisning, er det tydeligt, at en stor del af eleverne har deres opmærksomhed vendt andre veje oftest mod Facebook. Tiden, hvor læreren kunne fange elevernes opmærksomhed ved tavlen, er forbi. Vi bliver nødt til at gå andre veje for at møde vores elevers behov og ønsker og for at fange deres interesse. Eleverne vil aktiveres, de vil være kreative, skabe noget og arbejde sammen. Dette kan vi udnytte, hvis vi ændrer vores undervisningspraksis. Der er et fantastiske udbud af gratis og lettilgængelige værktøjer på nettet. Spørgsmålet er, hvordan vi får dem ind i undervisningen på en måde, så vi sikrer elevernes faglige udbytte. 1 Vi vælger SOLO, da denne taksonomi viser stigende grad af kompleksitet, hvor Bloom mere fokuserer på abstraktionsniveauer. SOLO har desuden i højere grad det anvendelsesorienterede aspekt med på alle trin.
2 Web 2.0 og kollaborativ læring Tankegangen i web 2.0 er samarbejde, kreativitet og deling af indhold. Derfor lægger web 2.0-baseret undervisning op til kollaborativ læring, hvor eleverne arbejder sammen i grupper i længere tid ad gangen, og hvor de selv planlægger deres arbejde og vælger deres produkttyper. Eleverne er rigtig gode til at få fagligt indhold ind i deres produktioner på en kreativ måde, og de mener selv, at de er langt mere engagerede, og at deres faglige udbytte bliver større på den måde, end når læreren står og underviser ved tavlen. En af de store fordele ved kollaborativ læring er, at det er nemt at hjælpe eleverne i netop deres zone for nærmeste udvikling, uden at resten af klassen sidder og keder sig imens. Undervisningsdifferentiering foregår ideelt på denne måde. Nogle grupper kører der ud af, mens andre har brug for mere lærerhjælp undervejs, og fordi læreren ikke bruger tid ved tavlen, er der frigjort tid og resurser til, at læreren kan hjælpe de grupper, der har behov, med netop den type af hjælp, som de har behov for. Som lærere handler det om at turde slippe den kontrol, vi tror, at vi har med undervisningen og i stedet stole på eleverne. Det handler om at gøre op med forestillingen om, at vi som lærere selv skal beherske det, som vi sætter eleverne til at lave. Det kan nemlig ikke lade sig gøre, når det kommer til web 2.0- værktøjer. Udviklingen går stærkt, og der kommer hele tiden nye værktøjer til. Og det, vi synes er svært, er for mange elever ganske intuitivt. Det gælder derimod om at finde resurseelever i klasserne, og selv det er ofte ikke nødvendigt. Eleverne spotter hurtigt selv, hvem af dem der har særlige kompetencer inden for it. Spørgsmålet er, hvordan vi kan tilrettelægge vores undervisning, så den bliver kollaborativ og produktorienteret, og så den samtidig sikrer faglig progression og udvikling af nødvendige kompetencer. SOLO-taksonomien koblet med it kan udgøre fundamentet. Digital SOLO Som gymnasielærere er vi vant til at tænke i taksonomiske niveauer, når det kommer til elevernes faglige kompetencer. Her vil vi præsentere, hvordan SOLO-taksonomien kan tænkes sammen med it-didaktik, således at it-anvendelsen støtter udviklingen af elevernes faglige kompetencer. Centralt for taksonomier er, at eleverne skal beherske de nederste trin, før de kan bevæge sig opad. I arbejdet med de enkelte trin i taksonomierne giver det mening at arbejde med tilsvarende progression i arbejdsformerne. Dette gøres ved, at arbejdsformerne på et givet trin peger videre mod og stilladserer elevernes overgang til næste trin. I det følgende gennemgås SOLO-taksonomiens trin, og der gives eksempler på it-baserede arbejdsformer, der understøtter udviklingen af elevernes kompetencer på de enkelte trin. SOLO-taksonomien starter på trin 0, hvor eleverne kun kan usammenhængende information. Det svarer til, at de kan søge i Google eller Wikipedia og finde informationer, men det, de finder, giver ikke rigtig mening for dem. Man kan støtte dem i at anvende informationerne, fx ved at informationerne skal bruges til at tegne en graf af en lineær sammenhæng i Excel, eller ved at de skal indsættes i en interaktiv opgave. Det kan foregå som en simpel, kortvarig paropgave i en undervisningstime. På trin 1 kan eleverne anvende simple procedurer, identificere og omskrive, men de behersker kun enkeltdele, ikke sammenhænge. It-mæssigt behersker de nu informationssøgning, men de forholder sig
3 ikke kritisk til oplysningerne. De kan lave interaktive opgaver om simple faglige problemer på nettet. Arbejdsformerne på dette trin kan lægge op til, at informationer, der findes på nettet, anvendes i præsentationer af fagligt stof, fx i form af Prezier eller podcasts. Gruppearbejdet kan være af et par undervisningstimers varighed. Næste trin, trin 2, er kendetegnet ved, at eleverne kan opliste, beskrive og kombinere. De kan lave web 2.0- produkter som fx prezier og screencasts, hvor indholdet ofte er et remix eller en mosaik af indhold som de har fundet på nettet. Gruppearbejdet kan nu tilrettelægges med lidt længere varighed og med lidt mere komplekse produkter, fx i form af wikier eller Wix, der stiller større krav til elevernes evne til at se koblinger og sammenhænge i det faglige stof. Trin 1 og 2 beskriver den form for viden, der af mange betegnes som kvalifikationer. Det er fagspecifik viden, der tages i brug i helt bestemte situationer i undervisningen, og som eleverne ikke formår at overføre til andre situationer, fag eller dagligdags hændelser. Arbejdsformerne er gruppearbejder af relativ kort varighed og med en forholdsvis høj grad af lærerstyring. Når eleverne går fra trin 2 til trin 3, bevæger de sig fra kvalifikationer til kompetencer, forstået på den måde, at de nu kan anvende relevant viden fra et fag i andre fag eller i andre situationer. På trin 3 kan eleverne analysere, sammenligne, relatere, anvende, kontrastere samt integrere dele til en helhed. It-mæssigt betyder det, at de kan give feedback på andres produkter, producere web 2.0- produkter under hensyntagen til input fra andre, anvende faglig viden og faglige resultater i web 2.0- produkter. Spektret spredes ud, og produkterne bliver mere originale og mindre remix-agtige, efterhånden som eleverne får udviklet deres kreative evner, faglige overskud og deres samarbejdsevner. Arbejdsformen er længerevarende gruppearbejde, hvor eleverne selv planlægger deres tid i forhold til lærerbestemte deadlines. Eleverne introduceres til peer feedback, hvor grupperne giver hinanden respons på produkterne, mens de laves, således at produkterne kan forbedres undervejs. Produkterne kan være af mange forskellige typer: blogindlæg i aktuelle debatter, film, interaktive plakater, udarbejdelse af hjemmesider osv. Endelig kommer trin 4, hvor eleverne kan teoretisere, generalisere, danne hypoteser og perspektivere. Her kan de på et fagligt velfunderet grundlag reflektere og forholde sig kritisk overfor over egne og andres web 2.0-produkter. Først her bliver de egentlig i stand til at vurdere kvaliteten af det, de finder på nettet. Eleverne er nu godt rustet til selv at planlægge og evaluere deres arbejde i grupperne, og de kan se fordelen ved at få input fra andre elever undervejs i den kreative proces. Skematisk ser den digitale SOLO-taksonomi sammentænkt med progression i arbejdsformer således ud:
4 Traditionel SOLO Digital SOLO Arbejdsfor mer 0: det præstrukturell e trin kun usammenhæng ende information Kan finde oplysninger på nettet, men kan ikke bruge dem til noget Korte paropgaver med efterfølgende opsamling 1: det unistrukturelle trin identificere, omskrive, anvende simple procedurer. Behersker kun enkeltdele Kan søge information, men forholder sig ikke kritisk til den. Kan lave simple interaktive opgaver Gruppeopgaver af et par timers varighed. Udarbejdelse af simple præsentationer, fx prezier eller podcasts 2: det multistrukturelle trin opliste, beskrive, kombinere. Behersker flere aspekter, men integrerer dem ikke til en helhed Kan lave web 2.0- produkter, men indholdet er et remix eller en mosaik af indhold fundet på nettet Længere gruppeopgaver, mere komplekse produkter, fx screencasts, wikier, Wix 3: det relationelle trin sammenligne, kontrastere, forklare årsager, analysere, relatere, anvende. Behersker og integrerer flere aspekter til en helhed Kan give feedback på andres web 2.0- produkter, producere web 2.0-produkter under hensyntagen til input fra andre, anvende faglig viden og faglige resultater i web 2.0-produkter Grupperne planlægger nu selv deres arbejde gennem ud fra givne deadlines. Produkter kan laves i Googledocs, i form af blogs, wikier, udvidede mindmaps (fx MindMeister) 4: det udvidede abstrakte trin teoretisere, generalisere, danne hypoteser, perspektivere. Kan bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte Kan på et fagligt velfunderet grundlag reflektere og forholde sig kritisk overfor over egne og andres web 2.0-produkter. Er i stand til at vurdere kvaliteten af det, de finder på nettet Grupperne styrer selv deres arbejde og vælger selv hvilke web 2.0- værktøjer de vil bruge til deres produkter Fra lærerstyret undervisning til elevstyret læring Figur 1: Skema over digital SOLO og arbejdsformer
5 Systematisk progression Vi mener, at den digitale SOLO-taksonomi inspirerer til planlægning af en undervisning, der motiverer og engagerer både lærere og elever, således at generationskløften mindskes. Undervisningen bliver tidssvarende og møder eleverne der, hvor de er. Vi mener, at kollaborativ it-baseret læring er ideel til at gøre eleverne studiekompetente. Det er vores håb, at vi kan opmuntre til en progression i samtænkningen af it-værktøjer, arbejdsform og kravene til elevernes produkter. Forslag til videre læsning Agertoft, A., Bjørnshave, I., Nielsen, J. L., Nilausen, L. (2003) Netbaseret kollaborativ læring - en guide til undervisere. Billesø & Baltzer Dede, C. (2005) Planning for neomillenial learning styles i Educause Quarterly 2005 no. 1 Hansen, S. Schultz (2011) Årgang 2012 socialliv og samvær i en tid med nye medier. Informations Forlag Gynther, K. (red) (2010) Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag Oblinger, D. (2003) Boomers, Gen-Xers, and Millennials: Understanding the "New Students" I Educause Review 2003 vol. 38 no. 4 p Poulsen, S. Clod (2001) Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring. MetaConsult Prensky, M. (2001) Digital natives, digital immigrants I On the horizon, MCB University Press 2001 vol. 9 no. 5
Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon
Vejlederforum - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Adjunkter Mie Augustsen Holgersen, Jan Ohrt Nissen & Josefine Damm Petersen 14. januar 2019 Det udviklende samarbejde At skabe vidensdeling mellem
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mere2012-15. NAGs kompetenceplan
2012-15 NAGs kompetenceplan 2 NAGs kompetenceplan Nærum Gymnasiums kompetenceplan fordelt på årgange 1 Indhold Indledning:... 3 1. semester... 4 Hovedmål... 4 Almene kompetencer... 4 Faglige kompetencer...
Læs mereMatematik og bevægelse
Matematik og bevægelse Matematik i marts 2015 Hvad jeg ikke vil gøre Sundhedsdiskussionen Den kognitive diskussion om at øget aktivitet hvor man får pulsen op giver øget hjernemotion. Motivationsfaktoren
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereVirtuel undervisning didaktiske overvejelser
Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereTemadag om læringsmål og evaluering
Temadag om og evaluering Udfordring Læring er ikke synlig for den enkelte elev Udfordring Der er ikke en tydelig progression i elevernes læring inden for fagene Tiltag Oplæg om Bodil Nielsen Indsats Tydelige
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereIt didaktik i filosofi
It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mere<XX- IT> forløb HTX Aabenraa
forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause
Læs mereOpsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik.
Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Delmål 2011-12 1. Fortsat undersøge omfang og brug af nye medier, nye platforme samt IT baseret og innovativ didaktik
Læs mereSkabelon til artikel om skoleprojektet
Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereDigitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium
Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereSpørgeskemaevaluering af første forløb
1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereKurser for lærere på ungdomsuddannelserne 2014-2015. Center for Undervisningsmidler UCC.DK/CFU/GYMNASIUM
r e s r u k r y s r e d d æ r k s i V e k k fi i c e p s r e t ef r e k s n ø Kurser for lærere på ungdomsuddannelserne 2014-2015 Center for Undervisningsmidler UCC.DK/CFU/GYMNASIUM INDHOLD HELDAGSKURSUS
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereProgression frem mod skriftlig eksamen
Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereEvaluering af BIT foråret 2014
Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A
Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereCUDiM Aarhus Universitet
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/
Læs mereARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?
ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke
Læs mereDet bedste IT til undervisning
Det bedste IT til undervisning Vi demonstrerer hvad der er mest anvendeligt på Roskilde Gymnasium: Google Docs, screencast og wiki Henning Romme Lund og Ida Thingstrup Lærere og pædagogiske IT-vejledere
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereLedernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13
Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter
BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereA - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.
A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereGuide. til frivilligværktøjer
Værktøjer til frivilligledelse Guide til frivilligværktøjer // Kære frivilligleder Her får du et kit med tre praktiske værktøjer, som du kan bruge sammen med dit lederteam og de engagerede frivillige
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereFeedback og teknologianvendelse
Feedback og teknologianvendelse Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 helle.mathiasen@ind.ku.dk Et nationalt projekt, 2010-2014 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548 Hovedrapport
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereValgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole
Valgfag Innovation F Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole 1 Valgfaget Innovation Indledning Formål med valgfaget Overordnet opbygning af valgfaget Overordnede
Læs mereDigital didaktik & kultur -en mangelvare (?)
Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?) Aalborg Tekniske Gymnasium 4.11.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på min blog Indvandrerlærer 1985
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereSe lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor
Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot
Læs mereResultater fra demonstrationsskoleforsøg
Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs mereNaturfag som heldagsskole
Naturfag som heldagsskole Eller hvordan får jeg de studerende til at lave mere, medens jeg forbereder mig mindre? Formål At optimere de studerendes arbejde i forhold til studieaktivitetsmodellen At gennemføre
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereBilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:
Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereDIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.
UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL
Læs mereLæreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på
Læs mereØvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk
Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSlip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLæring & Differentiering
Læring & Differentiering Målsætning Varierede læringsformer og arbejdsmetoder. Kortere oplæg ( 20-30 min) og mere selvstændigt arbejde alene og i grupper. Meget synligt overblik,guidning og instruktioner
Læs mereKurser for lærere på ungdomsuddannelserne
er o t a d e t as f å p Kurser r e s r u k de e r e as b Sk ole er c n e r e Kon f Kurser for lærere på ungdomsuddannelserne 2015-16 ucc.dk/cfu/gymnasium Center for Undervisningsmidler indhold Kurser på
Læs mere