Busses Skole - skolelederens beretning til generalforsamlingen mandag den 31. marts 2014
|
|
|
- Freja Kronborg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Busses Skole - skolelederens beretning til generalforsamlingen mandag den 31. marts 2014 Udover denne beretning henvises til årsskriftet Busses Skole 2013/14, der på en mere udførlig måde fortæller om ideer og tanker bag årets tilrettelæggelse. Indledning Det er ikke muligt at lave dette års beretning uden, at den både peger bagud og i særlig grad fremad. Forandringer i (folke)skolen trænger sig på, og de har derfor også en særlig fyldig plads i dette skoleår, hvor vi både driver skole hver dag, og samtidig har bestyrelsen og personalet det lange lys på og gør os klar til nye tider. Det er værd at notere sig, at hovedsigtet med den ny Folkeskolereform i den grad har en god samklang med Busses Skoles formålsparagraf. Eksempelvis er reformens tre overordnede mål, at: - udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (samme formulering findes i Busses Skoles formålsparagraf.) - tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes (at lære og være), - at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Alle tre mål, som vi på Busses Skole kun kan billige, og vi vil arbejde for at finde og udfylde vores rolle som en fri skole, der skal stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Det siges, at det er den største reform nogensinde. Sidst, vi så markante forandringer på skoleområdet, der særligt påvirkede kulturen på skolen og lærernes arbejde, var i Dengang blev der også som nu etableret en ny måde at opgøre læreres arbejdstid på. Lærernes arbejdstid skulle synliggøres, alt skulle (kunne) gøres op i små enheder, og nu skulle der tælles, så det batter. Tankevækkende når nu vi står overfor den forandring i lærernes arbejdstid, der træder i kraft ved det nye skoleårs begyndelse! Ændringen blev dog dengang gennemført ved en overenskomstaftale mellem lærernes fagforeninger og Finansministeriet, og ikke som nu vedtaget af Folketinget ved lov. På Busses Skole er vi godt i gang med at fortolke og indrette vores skoles hverdag til de nye tider både med hensyn til arbejdstidsloven, men også at indtænke hvad reformen får af konsekvenser for Busses Skole. For eksempel har bestyrelsen besluttet at indføre engelsk fra 1. klasse ligesom fremover i folkeskolen. Samtidig fastholder vi på Busses de tre lektioner, vi allerede har givet 3. og 4. klasse fra sidste år. Det giver sammenlagt et højere timetal end i folkeskolen. Forskningen på området siger intet entydigt om, hvad der er bedst: tidlig sprogstart eller flere timer på højere klassetrin. Vi vælger at gøre både og - og dermed at prioritere og styrke engelsk yderligere. Et andet eksempel er indførelse af 2. fremmedsprog fra og med 6. klasse mod hidtil fra 7. klasse. Her følger vi trop med folkeskolereformen. Eleverne i 6. klasse vil kunne vælge imellem tysk eller fransk fra og med august Der er to lektioner i 6. klasse i tysk eller fransk, og fagene fortsætter i klasse med fire tre - fire ugentlige lektioner, som vi til dels har det i dag. Desværre kun tre lektioner i 8. klasse for at elevernes samlede timetal ikke helt eksploderer. Dermed opnår vores elever et samlet højere timetal i fremmedsprog også i forhold til folkeskolereformen. Et tredje eksempel er idræt i 8. og 9. klasse. I dag er idræt et valgfag i vores P-fagsblok. Det har fungeret indtil nu, men fremover bliver idræt i 8. og 9. klasse obligatorisk. Faget
2 skal afsluttes med en 9. klasse prøve. Det udfordrer vores faciliteter (igen), men vi har indeværende år fundet en model for 7. klasse, der fungerer og løser problemet for nu. Pædagogernes rolle i skolen og i forhold til børnenes læring og trivsel er også et udviklingsområde i forhold til reformen. Vi skal udvikle Minibussens og Bussens aktiviteter, fx med pædagogers bidrag til børnenes læring og med anderledes tilrettelagte aktivitetstimer, svarende til reformens understøttende undervisning. Lektiehjælp har vi haft i masser af år, og det fortsætter. Men der er rigtig meget af det, vi gør i dag, vi ønsker at fastholde. Fx bliver timetallet til sløjd og håndarbejde uændret. Frekvensen på lejrskole fortsætter også. Vægtningen af valgfag i udskolingen er i forvejen stor og vil fortsat have høj prioritet. Valgfagene har en god bredde og bidrager til en varieret skolehverdag, og samtidig er en del af valgfagene også med til at understøtte skolens stærke musisk-kreative profil. Årsplanen med en god blanding af almindelige uger og tema- og emneuger fortsætter. Det samme gør vores indskolingsordning med timer og forløb på langs af de tre klassetrin. Vi fastholder naturligvis det gode og frugtbare samarbejde mellem skole og Minibussen, hvor pædagoger er med i undervisningen i 6 lektioner om ugen. Endelig fastholder vi også i det kommende år skolens opdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling. Men denne opdeling er under pres. Måske skulle vi gå tilbage til skolens oprindelige opdeling i begynder-5. klasse (de små) og klasse (de store)? En tendens man ser på mange skoler i disse år. Det giver lidt større enheder, muligheder for større faglige grupper, der kan tænke fag og læring i nye sammenhænge og en anden mulighed for skolens organisering. Samtidig vil det også hænge meget godt sammen med skolens fritidsordning - Minibussen og Bussen - der netop går fra begynder-5. klasse. Med folkeskolereformen er det tanken, at idrætsforeninger, kulturtilbud og lokalsamfundet skal indgå i skolens hverdag. Helt hvordan det skal foregå, er der vist intet bud på endnu, men det kan få betydning for vores hverdag. Vi har valgt i første omgang at se tiden an og følge med i, hvad der sker. Skolestart Og nu kaster vi blikket bagud og beretter fra begivenheder i det forgangne år Ugen før elevernes start på skoleåret mødtes lærerne for at forberede året og undervisningen. Der er altid en særlig stemning, folk kommer tilbage opladet efter ferien og fyldt med gode idéer. Der summer af energi, små møder, større møder, aftaler træffes, elever deles op i grupper, teams organiserer sig, ugeplaner, månedsplaner, årsplaner, bøger gøres klar, lokaler bliver shinet op, fysikudstyr tælles op, symaskiner efterprøves, skemaer og plakater hænges op og der kommer blomster eller flag her og der. Det er som en bikube og i løbet af den uge bliver skolen klar parat start. Og SÅ kom eleverne. Første skoledag var mandag den 12. august Fra klasse mødtes vi ved flagstangen, sang året i gang og sprang ind i det nye år. Begynderklassen mødte vanen tro et par dage senere blev taget godt imod af klassens lærere bistået af elever i indskolingen samt 5. klasse. Skolens fødselsdag! 96 års fødselsdagen blev som så mange gange før fejret hjemme på skolen med boder, optræden, konkurrencer, lege, musik, teater, café og ikke mindst godt samvær mellem børn og voksne. Lejrskole I dette skoleår er de fleste klasser på lejrskole.
3 klasse var i efteråret på både korte og lange lejrskoler. 7. klasse på Bornholm, 8. klasse på en kort tur i en spejderhytte og 9. klasse på en længere rejse til Tjekkiet og Berlin. Alle lejrskoler forløb godt, med fine oplevelser og god træning i socialt samvær på udebane. I uge 20 (maj måned) skal de yngste klasser af sted. Det er et lejrskoleår, vi er inde i det betyder, at de yngste kun er af sted hvert andet år, altså i 2013/14. Lejrskoleaktiviteterne er noget vi ser frem til. Det er med til at styrke relationerne mellem børnene indbyrdes og relationen til lærerne. På en lejrskole oplever vi andre sider af hinanden end dem, der fremstår i den daglige gøren og laden på skolen. Jeg tror på, at lejrskolen i den grad er med til at styrke, at Busses Skole er et godt sted at være. Jeg håber, at vi vil have mulighed for at fortsætte med det i årene fremover. Når det er sagt, skal man være klar over, at det også er den dyreste af alle de aktiviteter, vi har på skolen, og dermed er det også en af grundene til, at skolepengeniveauet er, som det er. ipad Vi har nu været i gang i to år med ipads. Det er der kommet meget spændende ud af. Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever, forældre og lærere. I korte træk kan det konstateres, at ipad en har opfyldt det hovedsigte, vi havde for at implementere den på Busses Skole. Nu tager vi næste skridt og nedlægger skolens computerlokale. I fremtiden er modellen, at skolen udleverer en ipad til elever i 3. klasse. Herefter skal eleverne selv medbringe, hvad de har brug for. Modellen hedder: Bring your own devices. Den er mere og mere udbredt i hele landet. Men udleveret af skolen eller bragt med hjemmefra ændrer intet på, at det fortsat er og vil være vigtigt at medvirke til elevernes digitale dannelse i en verden, der udvikler sig hastigt på dette område. En dannelse, der kan stå mål med både skolens og samfundets idealer og værdier. Minibussen og bussen Der har i årets løb været 142 børn tilknyttet Minibussen og Bussen. I år har flere elever fra 5. klasse benyttet vores tilbud efter skoletid. Vi har kunne tilbyde dem en time om ugen, hvor de er alene i gymnastiksalen med en voksen. De har også fået Wii i deres klasselokale, som de spiller flittigt på. Vi har været 12 personale til at tage vare på børnene. Af nye folk er der Frederik og Cecilie. Teis og Christopher har heldigvis kunnet få deres studier til at passe med fortsat at arbejde på Busses Skole. Derudover har vi fornøjelsen af at have tre af skolens ældste elever, der kommer en dag om ugen. Minibussen er i år blevet færdig efter reparation af de bærende væge. Vi er meget glade for vores nye store rum og det flotte køkken. Der er dejligt lys i lokalet og en god akustik. Vi benytter også de tilstødende lokaler til forskellige aktiviteter. Børnene vil det gerne, og vi skal så bare huske at rydde op, så lokalerne er klar til næste dags undervisning en stadig udfordring, når man har samdrift på lokalerne til både skole og fritid. I år er der blevet etableret et godt samarbejde i gang mellem Bussen og Minibussen. Der bliver lavet fælles mad hver dag. Her hjælper børnene gerne til, både med at lave maden og sørge for, at alle får, hvad de skal have. Vi har nu åbnet værkstedet to gange om ugen. Det var simpelthen ikke nok med den ene dag. Håndarbejde og sløjd er et godt tilbud og bliver brugt med stor fornøjelsen. Det kreative værksted i billedkunst er også godt besøgt. I ugerne har der været fælles læderværksted. Det var dog mest Minibussens børn, der deltog.
4 Vi har gennem året arbejdet med de kreative ting, der hører de forskellige årstider til. Derudover er der kommet flere muligheder i gymnastiksalen. Der er gang i både boldspil og redskaber. Endvidere er der også en gang om ugen gymnastik, så de, der ikke er glade for boldspil, nu også kommer i gymnastiksalen og får rørt sig. Det er meget populært. Minibussen er på tur en gang om ugen. I år har vi været så heldige, at vi kar kunnet veksle mellem tirsdag og onsdag til vores tur. Det har gjort, at de børn, der går til musik eller andre aktiviteter, kan komme med den dag, der passer dem. Der er stadig stor opbakning til aftenhygge i Bussen. Her kommer børnene kl. 17, vi spiser sammen, og så hygger vi os med forskellige ting. Sommerlejren for Bussens børn var også i år et tilløbsstykke, 37 børn og 4 voksne var med i Dronning Mølle og havde en rigtig dejlig tur. Tilbuddet kommer igen til sommer. Der har igen i år været overnatning for begynderklassen i Minibussen. Børnene kom efter aftensmaden. De fik redt deres seng. Derefter gik der gang i forskellige lege, inden det blev til godnat læsning og putning. Næste morgen meget tidligt blev der serveret morgenmad. Derefter var der et afslappet program i klassen, inden der blev serveret frokost. Det var nogle trætte men glade børn, der blev hentet i løbet af eftermiddagen. Det er helt fint for begynderklassen af være alene om overnatningen og have denne stund for sig selv, så vi vil fortsætte med denne model. Vores afskedsfest for henholdsvis 2. og 5. klasse var også en stor succes med glade og forventningsfulde børn. En rigtig dejlig aften og nogle børn, der skulle videre til næste fase i deres barndom. Forældrearbejdsdag Igen i år har vi afholdt en forældrearbejdsdag. Det er dagen, hvor skolens faciliteter får et gevaldigt og synligt løft. Samtidig er det en stor fornøjelse at mødes på denne måde på skolen. Tusind tak til jer, der deltog og bidrog! Efteruddannelse og kurser Vi har i indeværende år brugt de fleste af kursusmidler på et fællesprojekt i selvevaluering. Selvevaluering bruges især af lærerne til at vurdere og planlægge det daglige pædagogiske arbejde. Det er en proces, og vi er i skrivende stund kommet langt med sprogfagene, dansk og matematik. Ud over det har enkelte været af sted på korte endagskurser eller konferencer. En enkelt lærer er ved at afslutte et diplomuddannelse på UCC i læsning, og en anden lærer er ved at afslutte linjefag i dansk. Efteruddannelse og kurser er højt prioriteret. Det er klart en forudsætning for skolens fortsættelse af et højt fagligt niveau at sikre, at skolens personale kan tilegne sig kompetencer inden for de områder, der har betydning for skolen. Vi veksler imellem studier, der gælder for den enkelte og fælles pædagogiske eller andre forløb, der er mere generelle og til gavn for alle. Farvel og goddag I skoleåret har vi sagt farvel til Jay McHenry og Martin Eirup. Skolens sekretær igennem mange år Lisbet Hartmann har efter længerevarende sygdom måtte sige farvel til skolen. En stor tak til jer for den tid, I har været på Busses Skole. Af nyansatte bød vi velkommen til Frederik Kornvig og Cecilie Bang i skolens fritidsordning og Ejler Svendsen som lærer i biologi og engelsk.
5 Tine Willenbrack er kommet tilbage fra barsel og er ansat som lærer i indskolingen. Mathilde Sommer Frandsen er på barsel og kommer tilbage medio maj Til sommer skal Nanna Hohwü-Christensen på barsel. På kontoret har vi budt velkommen til Trine Louise Willer, der er ansat som barselsvikar for Louise Krøjgaard. PPR Charlotte Schwanenflügel er tilknyttet skolen som skolepsykolog. Åse Johansson er skolens sundhedsplejerske. Britt Lauridsen er tale-hørepædagog. Tak for samarbejdet og sparring igennem året. Afslutning Her vil jeg blot benytte lejligheden til at takke skolens personale for året, der er gået. Også en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde igennem året. Bjarne Højlund, 24. marts 2014
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.
Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skraldindsamling 2014
Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet
For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:
Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Skolebladet. Skolestart
Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke
Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for
Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.
NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.
Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I
Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf. 3965 6510 I www.bornehuset-solstraalen.dk Indholdsfortegnelse: Velkommen. 1 Faktatjek. 1 Fødselsdage...
Information omkring næste skoleår
Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke
