Religion som et aktiv i udviklingssamarbejdet ET DIALOGSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religion som et aktiv i udviklingssamarbejdet ET DIALOGSKRIFT"

Transkript

1 Religion som et aktiv i udviklingssamarbejdet ET DIALOGSKRIFT

2 REDIGERET AF: Filip Buff Pedersen UDGIVET AF: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling med støtte fra Udenrigsministeriet gennem Globalt Fokus LAYOUT: Camilla Engrob OVERSÆTTELSE: Birger Petterson FOTO: Jakob Swartz: Forsiden, s. 2, s. 8, s. 11; Bjarne Gregersen: S. 12, s. 25; Carsten Lund Villadsen: s UDGAVE: Religion som tillgång i utvecklingssamarbetet af Petter Jakobsson (red. Robert Odén og Viktoria Isaksson) Forord Gud har mange navne. Rundt omkring i verden bekender mennesker sig til en eller anden tro, en tro, som påvirker deres verdensbillede, deres holdninger og deres handlinger. For et sekulariseret menneske kan en religiøs tro synes irrationel, svær at forstå og svær at forholde sig til. Men ikke desto mindre er religion en del af mange menneskers virkelighed og må derfor tages alvorligt. I flere lande har spørgsmålet om religionens rolle i samfundsudviklingen efterhånden fået større og større opmærksomhed. Dette er sket ud fra en erkendelse af religionens betydning for mennesker. For at drive udviklingssamarbejde er det væsentligt at forstå, hvilken rolle positivt såvel som negativt religion og tro kan spille for mennesker. Derfor har blandt andet Verdensbanken, UNFPA og UNICEF i lighed med for eksempel regeringerne i Storbritannien og Norge taget dette emne op. I Danmark har spørgsmålet fået begrænset opmærksomhed. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har sammen med ADRA, Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og Institut for Menneskerettigheder med støtte fra Udenrigsministeriet, gennem Globalt Fokus, sat fokus på dette med en seminarrække om Religion og Udvikling. Dette skrift er således et bidrag til samtalen om forholdet mellem religion og udvikling, en samtale, som nødvendigvis må finde sin form også i Danmark. Den grundlæggende intention er at øge vidensniveauet. Danmark er et land, hvor religionen er blevet henvist til den private sfære, noget som skiller os ud i et internationalt perspektiv. På mange af de områder, som er væsentlige for udviklingssamarbejdet, har vi en høj grad af kompetence, men når det drejer sig om forholdet mellem religion og udvikling, er der behov for et kompetenceløft. Det at øge kundskaben om religion drejer sig om at have respekt for andre mennesker og det, som har værdi for dem. Ved at have respekt for og være nysgerrig over for andre menneskers måde at tolke verden på kan vi selv øge vores forståelse for dem, vi vil relatere til i internationalt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at danske udenrigs- og udviklingspolitiske aktører uddannes i spørgsmål relateret til religion og tro. Derfor har udviklingsmedarbejdere og deres organisationer brug for praktiske redskaber for at kunne analysere og navigerer med religion som en vigtig og ofte overset faktor i udviklingssamarbejdet. Viden og færdigheder om religionens rolle i udviklingssamarbejdet vil kunne bidrage til at øge udviklingssamarbejdets effektivitet. Lars Udsholt Sekretariatsleder, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 2 3

3 Viden om religion er afgørende for bistandens effektivitet Efter tsunamien i 2004 lå mange indonesiske kystsamfund i ruiner. Der blev gjort en massiv humanitær indsats for dem, der var ramt af katastrofen, og efterhånden begyndte et genopbygningsarbejde at tage form. I nogle byer i Acheprovinsen bidrog Oxfam til genopbygningen af moskeer, selv om det ikke indgik i den normale model for katastrofearbejde. Andre steder fulgte man den normale dagsorden og fokuserede på materielle behov såsom boliger, vand og sanitære forhold. Det viste sig, at de samfund, som havde fået moskeen genopbygget, hurtigere kom sig og hurtigere fik gang i funktioner i samfundslivet. Genopbygningen af det religiøse samlingssted fik positive effekter på genopbygningen af samfundet som helhed. 1 Referat fra Duncan Greens blog, Oxfam Dette eksempel fra Indonesien fremhæver religionens betydning inden for udviklingsprocesserne. Når udviklingssamarbejdet inkluderer kundskab om religion og religiøse handlinger og strukturer, øger det forudsætningerne for effektivitet i indsatserne. Sammen med andre nordeuropæiske lande hører Danmark til de mest sekulariserede lande i verden, og kundskab og bevidsthed om, hvilken rolle religionen kan spille i menneskers hverdagsliv, er generelt svag. 2 Der er gode grunde til at hævde, at dette også gælder inden for udviklingssamarbejdet, og at det får negative konsekvenser for effektiviteten inden for dansk udviklingshjælp. Eksemplet aktualiserer, hvordan viden om religion og respekt for menneskers behov for religion fører til et forbedret resultat for de mennesker, som er målgruppen for udviklingssamarbejdet. Et udviklingssamarbejde, der ikke respekterer religionens rolle i menneskers liv, distancerer sig fra målgruppen og risikerer at stille mennesker uden for udviklingen. Siden begyndelsen af 1990 erne er spørgsmål om udvikling og religion blevet aktualiseret, ikke mindst gennem flere initiativer inden for FN-systemet. I mange lande har man også noteret, at religionen har været et ikke-spørgsmål eller en blind plet inden for udviklingssamarbejdet, og man har taget initiativer til at råde bod på dette. Denne nyvakte interesse er dog først på det seneste begyndt at vise sig i Danmark, og foreløbig er der kun taget få initiativer til at hæve kundskabsniveauet eller at begynde at forske i det. Der er en risiko for, at effektiviteten i dansk udviklingssamarbejde skades, hvis denne indsigt mangler. Katherine Marshall, tidligere ansat i Verdensbanken og ansvarlig for spørgsmål om religion og udvikling, beskriver, hvordan hun kører gennem et tørt landskab i Mauretanien sammen med landets landbrugsminister. De taler om kamelens betydning, et spørgsmål, som ministeren er optaget af. Marshall spørger, om der ikke er andre dyr, der har betydning for udviklingen i landsbyerne, for eksempel æsler. Ministeren hævder eftertrykkeligt, at der ikke findes æsler i Mauretanien. Da de ankommer til målet for deres rejse, en by med bønder i Senegaldalen, viser det sig, at mange æsler går omkring, og mange æsler udfører arbejde. Men i ministerens forestillingsverden er de ikke vigtige. Efter hans opfattelse eksisterer æslerne slet ikke og kan derfor heller ikke bidrage til udvikling 3 Marshalls beretning illustrerer, hvordan vigtige aspekter af udviklingen helt kan bortfalde, hvis man ikke har interessen, kundskaben eller ordforrådet til at beskrive en kompleks virkelighed. Religion har været en blind plet inden for udviklingssamarbejdet, selv om den har været der som en realitet i menneskers hverdag, nøjagtig som æslerne i Mauretanien. De officielle aktører, for eksempel Verdensbanken, regionale udviklingsbanker og nationale udviklingsaktører har sjældent haft en politik for, hvordan man skal forholde sig til religionens rolle for udviklingen. De har heller ikke identificeret det særlige og unikke bidrag, som religiøse ledere eller strukturer kan tilbyde i forhold til udviklingsarbejdet. Marshall fortæller, at der i den historiske skildring af Verdensbankens første 50 år kun findes én reference til religion 4. Men de seneste år er religion igen dukket op som et spørgsmål på udviklingsdagsordenen. 4 5

4 Religionens genkomst Generelt er religionen blevet en mere og mere betydningsfuld ingrediens i de store geopolitiske hændelser siden begyndelsen af 1990 erne. Efter Sovjetunionens fald er nye nationalstater opstået, tidligere ideologisk farvede konflikter har fået etniske eller religiøse ingredienser, og de ideologiske spændingsfelter er i en del tilfælde blevet forskudt fra en politisk højre-venstre-skala til en mængde andre skalaer, hvor religion er en af faktorerne. Eksempler på dette er globalisering-antiglobalisering, fattig-rig, nord-syd, vestøst, traditionelle værdier-liberale værdier etc. 5 Religionen har for længst bevist sin betydning i udviklingssamarbejdet. For eksempel er en meget stor del af sygepleje og uddannelse i fattige lande blevet udført af såkaldte trosbaserede organisationer. Ikke mindst i de senere år er der forekommet et antal større initiativer, hvor ledere og forgrundsfigurer fra forskellige religioner som troende og bærere af en etisk tradition er mødtes for at drøfte globale problemer som fattigdom eller klimakrise. Religion er en inspiration for mange bevægelser, som med udholdenhed arbejder for fattigdomsbekæmpelse, gældseftergivelse og gennemførelse af 2015-målene. Det er umuligt at ignorere de religiøse aktører på godt og ondt ud fra de store officielle aktørers perspektiv. Diskussionen om religionens betydning er også begyndt at vågne i Danmark. Det er blandt andet sket som reaktion på den påståede polarisering mellem Vesten og den muslimske verden og som en reaktion på spændingen mellem voksende muslimske befolkninger i Vesteuropa og en mere udtalt islamofobi og xenofobi. Naturligvis er begivenhederne den 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terrorisme et aspekt af dette. Til sidst er diskussionen også vokset inden for trosbaserede organisationer ud fra et behov for at formulere sin identitet i et bistandslandskab under stadig forandring med formindskede statsbudgetter, ændrede magtforhold i verden og en forskydning af kristendommens geografiske tyngdepunkt. De kirker, der vokser hurtigst i verden i dag, findes i udviklingslandene, og det har ændret magtbalancen inden for kristenheden. I denne samtale har trosbaserede organisationer ofte fremhævet deres egen merværdi som religiøse aktører i en religiøs verden. 6 7

5 Religionen tilbage på dagsordenen i bistandsdebatten VERDENSBANKENS ÆNDREDE POLITIK Som nævnt har Verdensbanken i de første 50 år af sit virke ikke haft nogen formuleret eller bevidst politik i sit forhold til religion eller religiøse repræsentanter. Der er derfor ikke skrevet meget om, hvordan man har samarbejdet med religiøse aktører, eller hvilke tanker man har gjort sig om religionens rolle i udviklingssamarbejdet. Verdensbanken har fokuseret på samarbejde med stater og på spørgsmål af teknisk eller materiel karakter, hvilket er et udslag af det ikkespørgsmål, som religionen har udgjort inden for udviklingssamarbejdet. Fra midten af 1990erne og frem har tonen hos Verdensbanken ændret sig i retning af stærkere fokus på fattigdomsbekæmpelse og medansvar hos målgrupperne. Religiøse ledere har spillet en stor rolle i civilsamfundets kritik af Verdensbanken, hvilket muligvis har ligget bag denne kursændring. Katherine Marshall skriver om Jubelee-2000, en kampagne for gældseftergivelse, med tydelig reference til de trosbaserede organisationers arbejde: The result was a transformation of thinking and practice on international debt and progress towards debt restructuring that was barely thinkable only two years before. Relationships with religious organizations will never be quite the same. 6 Et vigtigt skridt i de ændrede relationer mellem Verdensbanken og religiøse ledere var et møde på initiativ af George C. Carey, daværende ærkebiskop i Canterbury, og Verdensbankens daværende chef, J.D. Wolfensohn, i februar Repræsentanter fra ni verdensreligioner deltog. Dette resulterede i dannelsen af World Faiths Development Dialogue (WFDD), hvis primære funktion har været at øge kundskaben om religionens betydning for udvikling og at slå bro over kløften mellem religion og udviklingsteori. Organisationen har også bidraget til at involvere religiøse aktører i for eksempel Poverty Reduction Strategy Papers (PRSP) og Verdensbankens landstrategier. 7 FN INVOLVERER RELIGIØSE LEDERE Today, there is an urgent need to rebuild bridges and to enter into a sustained and constructive intercultural dialogue, one that stresses common values and shared aspirations. Religious leaders can play an important role in such an exchange. They can stress the core beliefs and ideals found in all the great faith traditions: compassion, solidarity, respect for life and kindness towards others. 8 Ban Ki-moon, FN s generalsekretær FN s Befolkningsfond, UNFPA, har samarbejdet med trosbaserede organisationer i mere end 30 år, men arbejdet blev intensiveret i begyndelsen af det nye årtusind. Inden for UNFPA s arbejdsområde ligger seksuel og reproduktiv sundhed, hiv og aids og ligestillingsspørgsmål. Dette er nogle af de mest ømtålelige spørgsmål set ud fra et religiøst perspektiv. Det er interessant, at UNFPA i sin metodologi inkluderer kønsspørgsmål, kulturel forståelse og en rettighedsbaseret fremgangsmåde og i begrebet kultur placerer forståelse for religionens rolle. Den internationale befolknings- og udviklingskonference i Cairo 1994 blev en arena for mødet mellem FN-systemet og religiøse aktører, og siden da har UNFPA samarbejdet med religiøse ledere for at ændre holdninger og adfærd. FN-systemet har identificeret religiøse strukturer som nogle af de vigtigste kanaler for at opnå forandring og har endog indset vigtigheden af at inkludere religiøse ledere i udformningen af budskabet, så FN-initiativer ikke fremstår som fremmede og truende. I efterdønningerne af terrorangrebene i Madrid tog man i 2005 initiativ til The United Nations Alliance of Civilisations, UNAOC 9. Navnet er en parafrase over Samuel P. Huntingtons Clash of Civilisations. Initiativet blev taget af premierministrene i Tyrkiet og Spanien med støtte fra FN s daværende generalsekretær, Kofi Annan. Formålet har frem for alt været at bygge bro mellem modsætningerne mellem den kristne del af verden og den muslimske og at modvirke ekstremisme. FN-systemet har med andre ord identificeret religiøse ledere som vigtige aktører i spørgsmål om forsoning og opbygning af relationer. INITIATIVER I EUROPA Både i Storbritannien, Holland og Norge er der siden år 2000 fremkommet mødesteder mellem statslige bistandsaktører og trosbaserede organisationer. Der er også taget initiativ til en række forskningsprojekter for at klargøre religionens rolle i udviklingssamarbejdet. Dette har ført til en øget interesse for spørgsmålene, men også en fordybelse i spørgsmålenes formulering. Et stort materiale er tilgængeligt for både forskere og praktikere lige fra det meget store forskningsmateriale, som er stillet til rådighed af University of Birmingham, finansieret af DFID, Department for International Development, Storbritannien, til Religion and Development: Practitioners Guide, som det hollandske Knowledge Centre Religion and Development (KCRD), har produceret, og rapporten, Religion og Utvikling, som Oslosenteret for fred og menneskerettigheder har fremstillet på det norske udenrigsministeriums foranledning 10. Meget af det arbejde, som er gjort i de lande, kan uden videre bruges i en dansk kontekst og har også vakt interesse i Danmark i forbindelse med seminarrækken om Religion og Udvikling og andre konferencer de senere år. 8 9

6 Når religion fremmer udvikling En stor majoritet af verdens befolkning beskriver sig som religiøse, og religiøse ledere er en af de grupper, som nyder størst tillid blandt mennesker i verden. 11 Uden at kaste sig ud i en længere diskussion af, hvad religion er, kan man konstatere, at trossystemer tilbyder beretninger, som placerer mennesket i en sammenhæng, og giver det mulighed for et helhedssyn på dets rolle og retning i eksistensen. Religion er meningsskabende og giver blandt andet mennesker et sprog til det, som ligger hinsides det rationelle. Religiøst motiverede handlinger som at give gaver, besøge templet, moskeen, kirken eller synagogen, deltage i gudstjenester, holde andagt, bede eller meditere er en naturlig del af de fleste menneskers liv og daglige rutine. Den forskydning af det religiøse fra det offentlige og kollektive til det private, som Europa har oplevet i de sidste århundreder, er globalt set et isoleret fænomen uden parallel i de fleste andre dele af verden. De religiøse netværk er de mest vidtforgrenede sociale strukturer, vi kender. I stort set hver eneste by, stor eller lille, er der ét eller flere religiøse samlingssteder, og en majoritet af jordens befolkning deltager regelmæssigt i samlinger på sådanne steder. De religiøse strukturer er også blandt de allervigtigste for udbredelse af ideer, information og uddannelse, men også for bevarelse af traditioner og holdninger. På steder, hvor der ikke findes andre aktører inden for det civile samfund, findes der som oftest alligevel religiøst baserede strukturer, som tilbyder mennesker uddannelse, etisk refleksion, socialt engagement og så videre. SOCIALE INDSATSOMRÅDER Også når det gælder om at udføre socialt hjælpearbejde, er religiøse aktører blandt de mest aktive. Med tal, der svinger mellem 40 og 70 procent, er det for eksempel klart, at trosbaserede organisationer står for en stor andel af al sygepleje og uddannelse i Afrika syd for Sahara. 12 Alle de store religioner har en passion for at hjælpe udsatte og fattige mennesker og har også strukturer til at formidle hjælp og støtte. Særlig inden for de grundlæggende områder som skole og sygepleje står religiøse aktører stærkt. POLITIK OG PÅVIRKNINGSARBEJDE Religionen hævdes oftere og oftere at være blevet politiseret. Dette kommer til udtryk på flere måder. Den første, mennesker plejer at pege på, er islamiseringen af politikken i Mellemøsten og Nordafrika, men det er ikke det eneste eksempel. Selv i Vesten, og først og fremmest i USA, er politikken blevet præget af en religiøst farvet diskussion. Krigen mod terrorismen er efter begivenhederne den 11. september 2001 ofte blevet iklædt religiøse termer som korstog eller retfærdig krig. I begivenhederne før, efter og i forbindelse med murens fald i spillede religiøse grupper en stor rolle i demokratiseringen af Østeuropa, men de har også spillet en central rolle i demokratiprocesser i for eksempel Sydafrika og Latinamerika. Der findes flere eksempler på, hvordan sociale bevægelser har allieret sig med kirkerne. 13 Inden for den såkaldte antiglobaliseringsbevægelse har kirkerne for eksempel ageret og tilbudt en platform for engagement. I internationale retfærdighedsspørgsmål som nedrustning eller finansiering af klimatilpasning for fattige lande har kirker og andre trosbaserede organisationer spillet en stor rolle, og i den miljøbevægelse, som har påvirket verden siden 1960 erne, har åndelige værdier og religiøse ledere haft afgørende betydning. ET LANGSIGTET PERSPEKTIV En af de specielle egenskaber i et religiøst farvet engagement er det langsigtede perspektiv og udholdenhed. I den svenske debat er erhvervslivet ofte blevet kritiseret for at have et kvartalslangt perspektiv, mens politikerne beskyldes for at tænke i perioder, der strækker sig frem til næste valg. Forskellige religioner tilbyder forskellige måder at anskue tiden på, men de deler det langsigtede perspektiv. Når aktører inspireres af troen på en højere magt, bliver endog et menneskes levetid kort. De stabile religiøse institutioner står som garanter for en kontinuitet i udviklingssamarbejdet, som andre organisationer ofte mangler. HÅB OG INSPIRATION En af religionens grundlæggende funktioner er at give håb. I for eksempel kristendom og islam er løftet om et himmerige vigtigt, og de fleste andre trosforestillinger peger på muligheden for et evigt liv. Dette håb beskyldes af og til for at være passiviserende og for at fjerne fokus fra livets udfordringer og den historiske kontekst. Men lige så ofte kan menneskers indre billeder af det gode eller fuldkomne tjene som en inspiration til handling og forandring. Fattige eller på anden måde marginaliserede mennesker oplever ofte deres situation som håbløs, og da kan religionen være den kraft, der behøves for at holde håbet i live. Dette aspekt af religionen, som vanskeligt lader sig vurdere eller måle, er muligvis en af de største værdier for udvikling og samtidig det måske mindst udforskede eller dokumenterede

7 Når religion modvirker udvikling Hold religionen væk fra konflikten. Det her drejer sig om magt og politik og må løses med politiske midler. I samme øjeblik vi begynder at påberåbe os Gud som autoritet og de hellige skrifter som begrundelse for vore beslutninger, ophører dialogen. Hold religionen væk fra konflikten! 14 Bernhard Sabella, repræsentant for kristne palæstinensere på Vestbredden Problemerne med religion er indlysende. Citatet ovenfor fra Israel/Palæstina aktualiserer, hvordan religionen kan cementere en konflikt og fungere som et argument, der udelukker dialog. Men viden om religion er vigtig, ikke mindst i situationer, hvor religionen har en negativ virkning. Hvis bistandsgivere ser religionen som et ikkespørgsmål, kan bistanden i værste fald forværre situationen. Ofte opfattes religion som et normsystem baseret på troen på en højere magt, som dermed stiller sig over andre normer eller bevæggrunde. Det er ikke muligt her at udfolde alle negative sider af religionen og heller ikke at gå ind i en diskussion om, hvorvidt religion er årsag til konflikter eller et redskab til brug i konflikter, som egentlig udspringer af socioøkonomiske forhold. Men der er grund til at fremhæve og reflektere over nogle aspekter. Det er klart, at religionen spiller en rolle i fremkomsten af og problemformuleringen i mange konflikter, for eksempel ved at bidrage til at definere forskellige etniske grupper. Den bliver dermed en grænsemarkør og en motivation til konflikt. Religionen opbygger et normsystem, som skal regulere etiske holdninger på alle livets områder. Disse forestillinger eller trossætninger har deres rødder i samfund, som blev dannet for flere tusind år siden og kan dermed bidrage til at bevare urgamle strukturer. Religionen anvendes for at legitimere opfattelser, der strækker sig langt ud over det enkelte menneskes eller den enkelte gruppes mandat. Religion og kønsspørgsmål har et særligt kompliceret forhold. På mange måder og alt for ofte forstærker en traditionel religionsudøvelse patriarkalske strukturer. Både mænd og kvinder udøver religion, men de religiøse magtstrukturer befæster undertiden en ulighed mellem kønnene. Ofte er mænd religiøse ledere og kvinder religiøse udøvere. Ikke mindst i den kristne historie er der mange eksempler på, at religionen er blevet inkorporeret i den verdslige magtudøvelse og er blevet en del af en undertrykkende magtstruktur. Teologien er så blevet formuleret, så den underbygger forholdet mellem styrende og undersåtter, mænd og kvinder, oprindelig befolkning og koloniherrer, sorte og hvide og så videre. Lignende processer findes også i de andre verdensreligioner. Når religion og magtudøvelse kombineres, fører det ofte til undertrykkelse og diskrimination af dem, der ikke deler magtens trosforestilling. Dels giver religionen mandat til magtudøvelse og legitimerer undertrykkelse, og dels ekskluderes andre trosudøvere fra magten. På grund af den træghed, der findes i religioner, eftersom de ofte henviser til gamle kilder, til nedskrevne åbenbaringer eller ord fra religionsstiftere, så udgør de ikke sjældent en naturlig modstand mod forandringsprocesser i samfundet. Både kristendommen og islam har formuleret teologier og senere politiske ideologier for at holde stand mod den udvikling, som siden oplysningstiden har præget Vesten og sidenhen også andre dele af verden. Ordet fundamentalisme dukker i begyndelsen af 1900-tallet op i den amerikanske debat om skolernes undervisning om Bibelens skabelsesberetning og evolutionsteorien. Hundrede år senere foregår denne diskussion stadig og er et eksempel på, hvordan religionen er blevet mobiliseret for at modvirke en accelererende ændring af normer og anskuelser i samfundet. Religion kan indebære en flugt fra virkeligheden eller i hvert fald bidrage til, at mennesker fjerner fokus fra de gældende omstændigheder med henvisning til, at den materielle verden er underordnet den åndelige. I dag vokser kristendommen mest i fattige lande, og islam intensiveres og radikaliseres i udviklingslande. Nogle af de voksende kirker har et svagt budskab, når det gælder socioøkonomiske forandringer. Især ser flere af dem bort fra strukturelle problemer og placerer de fleste udviklingsrelaterede spørgsmål, for eksempel retten til arbejde, sundhed eller tryghed, inden for relationen mellem individet og Gud. 15 Samtidig må man konstatere, at religionens værste sider er nært forbundet med nogle af dens mest positive sider set fra et udviklingsperspektiv. Religion har igennem historien været en af de mest dynamiske kræfter for at omstrukturere samfund og udfordre etablerede strukturer. Styrken i den overbevisning, der kan få mennesker til at drage i krig, er også den stærkeste kraft for positiv mobilisering af sociale bevægelser. Fokus på det åndelige eller transcendente kan vende menneskers energi væk fra den socioøkonomiske situation, samtidig med at det håb og den inspiration, som religionen tilbyder, hjælper mennesker til at holde ud trods marginalisering og dårlige fremtidsudsigter

8 Spændingsfelter INDIVIDETS ELLER KOLLEKTIVETS RETTIGHEDER I situationer, hvor religionen er en kilde til konflikt eller opfattes som kontraproduktiv for udvikling, drejer det sig ofte om en konflikt mellem individuelle og kollektive rettigheder. Debatten er blevet ført på forskellige niveauer om, hvorvidt menneskerettigheder, som de er udtrykt i FN s forskellige deklarationer, er vestligt påvirkede, eller om de er universelle. Et stærkt fokus på individuelle rettigheder kolliderer undertiden med en religiøs eller traditionel synsmåde, hvor individet først og fremmest får sin identitet som en del af et kollektiv, og hvor de kollektive rettigheder derfor overordnes individets. De fleste aktører inden for udviklingssamarbejdet ser FN s menneskerettighedserklæring som et fundament for deres virke, samtidig med at visse religiøse repræsentanter har sat spørgsmålstegn ved deres universalitet. KØN, SEKSUEL ORIENTERING OG SUNDHED Der findes et antal spørgsmål, hvor relationen mellem religion og den internationale udviklingsdagsorden ofte bliver kompliceret. I flere tilfælde drejer det sig netop om spændingen mellem kollektive og individuelle rettigheder. Eksempler på disse spændingsfelter er kønsspørgsmål, seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder (SRHR) samt spørgsmål, der berører rettigheder for Lesbiske, Bøsser, Bi- og Transseksuelle, (internationalt forkortet LGBT). Det er områder, hvor religionen ofte har stærke holdninger. Netop derfor er det umuligt at opnå ændringer af holdninger og anskuelser på disse områder uden at tage hensyn til den religiøse arena. Der findes mange eksempler på, at det på disse meget komplicerede områder har været af allerstørste betydning at involvere religiøse aktører og opbygge kompetence omkring religiøse spørgsmål. Et eksempel herpå er UNFPA s arbejde, hvor FN-organets egne rapporter dokumenterer betydningen af samarbejde med religiøse aktører for et vellykket arbejde med for eksempel familieplanlægning eller synet på reproduktivt sundhed. 16 Inden for disse områder rejser der sig en række etiske og principielle spørgsmål om, hvilke kompromiser man kan indgå for at opnå bestemte mål, og hvilke principper der kan fraviges for at opnå et samarbejde med mennesker, hvis grundholdninger man ikke deler. I et samarbejde mellem organisationer, hvor man ikke deler grundsyn, men alligevel kan se visse gevinster ved samarbejdet, er spørgsmålet, om arbejdet bidrager til at legitimere en struktur, der i sig selv opfattes som undertrykkende, eller om synergierne har en sådan værdi, at man trods alt vælger at arbejde sammen. Svaret på dette spørgsmål kan kun nås ved, at organisationerne taler sammen og foretager en grundig analyse af den specifikke sammenhæng. Et aktuelt eksempel er det samarbejde, som danske kirkelige organisationer har med partnere og søsterkirker i flere afrikanske lande, hvor de har haft mange årigt udviklingssamarbejde, men hvor den danske folkekirkes indførsel af vielsesritual for homoseksuelle har skabt diskussioner om homoseksuelles rettigheder og konflikt mellem partnerne. I mange tilfælde har de dog valgt at fortsætte samarbejdet, men med en fokuseret dialog på netop disse spørgsmål. RELIGION OG KONFLIKT Religionens negative rolle i væbnede konflikter er blevet beskrevet ud fra mange situationer. Det er også indlysende, at kompetence og viden om religion er afgørende for effektiviteten af udviklingsindsatser i forbindelse med konflikter. Ligesom der findes mange eksempler på religionens rolle i forbindelse med konflikters opståen, er der mange eksempler på religionens betydning i forsonings- og genopbygningsarbejdet efter konflikter. I den sydafrikanske sandheds- og forsoningskommission var det religiøse indslag stærkt, og sprogbrugen var ofte hentet fra den kristne sfære. I flere latinamerikanske lande, for eksempel Peru, El Salvador og Mexico, har den katolske kirke spillet en rolle som mægler mellem stridende grupper

9 RELIGION OG MILJØ I de fleste religioner er der beretninger og teologi, der beskriver menneskets forhold til skaberværket. Der findes eksempler på, hvordan kristen teologi har legitimeret et overforbrug af naturressourcer. Samtidig er der i tidens løb fremkommet udtryk for alternative opfattelser, og ikke mindst i anden halvdel af det 20. århundrede er der vokset en bevidst teologi frem med fokus på forvalterskab og økologi. Der er også eksempler fra andre religioner på, hvordan miljøarbejde har hentet inspiration fra forskellige åndelige traditioner, og hvordan religiøse ledere har været afgørende for at skabe engagement. Miljø- og klimaspørgsmål er desuden et arbejdsområde, hvor kundskab om religion kan effektivisere og forbedre udviklingsindsatsen. Atallah Fitzgibbon fra det britiske Muslim Charities Fund beskriver, hvordan fiskere i Tanzania systematisk bidrog til ødelæggelse af koralrev ved at dynamitfiske. Metoden var økonomisk fordelagtig og på kort sigt effektiv for fattige fiskere. Flere forsøg på at få sat en stopper for denne fiskemetode var slået fejl. Det var først efter et nært samarbejde med lokale imamer, som kunne iklæde situationen religiøse termer og forklare, at dynamitfiskeri var haram (dvs. synd), at ødelæggelsen blev standset, og man kunne tilbyde alternative og bæredygtige fiskemetoder. 17 ET HELHEDSSYN PÅ MENNESKET Troende hævder ofte, at de har et helhedssyn på mennesket, som ikke reducerer det til enten en økonomisk aktør eller et åndeligt væsen, men ser det som en integreret helhed. Man beskriver også udviklingsarbejdet som en proces, der på samme tid forholder sig til menneskets åndelighed og dets ydre omstændigheder. Trosbaserede organisationer har adgang til en sprogbrug, der beskriver menneskets kompleksitet på en måde, som undertiden savnes eller usynliggøres inden for sekulært udviklingsarbejde. Den skarpe opdeling mellem åndeligt og materielt tvinger dog trosbaserede organisationer til at lave en opdeling af deres arbejde, når for eksempel statslige bidragsydere ikke kan støtte det, som vil kunne opfattes som religiøs aktivitet. En konsekvens af denne kollision mellem forskellige måder at beskriver verden på er den dynamik, der opstår mellem samarbejdsorganisationer i nord hvor pengene er og i syd. Der findes flere eksempler på, hvordan samarbejdsorganisationer i syd hurtigt har tilpasset sig sprogbrugen i nord. En af konklusionerne i det store britiske forskningsprojekt Religion & Development er, at der er meget ringe forskel på sekulære og trosbaserede hjælpeorganisationer i udviklingslande som Pakistan eller Tanzania, hvor man har gennemført undersøgelser, og at dette kan tilskrives en tilpasning til forventningerne hos samarbejdsorganisationerne i nord 18 På den måde risikerer udviklingssamarbejdet i syd at fjerne sig fra menneskers hverdag, fordi organisationer tilpasser sig den dualisme, som råder i nord. Religionen havner uden for dagsordenen på trods af, at organisationen er trosbaseret og i sin praksis ønsker at sammenvæve det åndelige og det materielle. På modsvarende vis kan religiøse ledere fremmedgøres fra udviklingssamarbejde, som man opfatter som sekulært. Hvis organisationer, der finansierer udviklingssamarbejde, havde større kompetence inden for religion og større tolerance over for et religiøst sprog, ville et helhedssyn kunne opretholdes, hvilket bedre kunne inkludere mennesker, der beskriver sig som religiøse. Alt udviklingssamarbejde er værdibaseret. Det er en illusion at tro, at der skulle være udviklingsindsatser, der ikke bygger på et værdigrundlag. Det danske statslige bistandsarbejde involverer også anskuelser og holdninger, som undertiden er så internaliserede, at de opfattes som universelle og umulige at drage i tvivl. For eksempel udtrykkes der ofte en meget stærk tro på demokratiske eller danske holdninger, uden at disse defineres eller blot diskuteres.19 Et udgangspunkt for at møde mennesker med en religiøs overbevisning er at granske sit eget værdigrundlag og lære dets udspring at kende. HELHEDSSYN OG DOBBELT DAGSORDEN Der er et tvetydigt forhold mellem trosbaserede organisationer og statsligt udviklingssamarbejde i de fleste lande i nord. På den ene side er der en lang tradition for samarbejde, som går tilbage til de første missionsindsatser, undertiden under kolonimagtens flag. Det udviklingssamarbejde, der er vokset frem siden Anden Verdenskrig, er ofte blevet påbegyndt af og har været baseret på tidligere missionsarbejde. På den anden side er der en skepsis over for trosbaserede organisationer og en frygt hos statslige bidragsydere for en dobbelt dagsorden, hvor disse orga

10 nisationer er bange for at blande den humanitære opgave eller udviklingssamarbejdet sammen med evangelisation og proselytisme. Konsekvensen bliver, at arbejdet deles i et statsligt finansieret og et selvfinansieret arbejde. Fra et perspektiv, hvor religionen er en integreret del af menneskets selvforståelse, opleves denne opdeling som unaturlig. På trods af at differentieringen i finansiering er nødvendig, bliver en alt for ængstelig holdning fra bidragsydere i kombination med religionsblindhed og uvidenhed om trosbaserede organisationers arbejde en hæmsko for udviklingssamarbejdets effektivitet. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at se religion ikke blot som et instrument for en udviklingsdagsorden, men som en værdi i sig selv, netop som religion og åndelighed. Retten til og muligheden for at udvikles som et helt menneske, både åndeligt og materielt, ud fra sin egen forståelse af disse værdier, er selve det kritiske skæringspunkt mellem en traditionel udviklingsdagsorden og et helhedssyn på menneske og udvikling. Her kræves en åbenhed og en nyorientering hos bistandsaktører formede af traditionel vestlig udviklingsteori. Det er også nødvendigt med analyse og refleksion for at forholde sig til konflikten mellem et helhedsperspektiv og betragtningsmåde, der skiller religionen ud fra de øvrige dele af menneskets liv. Det sidste gør det muligt at se religion som en særinteresse eller en af livets valgmuligheder; i det første er religionen uadskillelig fra den menneskelige eksistens. Hvis aktører inden for udviklingssamarbejdet ikke har metoder og ord til at møde dette helhedssyn på mennesket og udviklingen uden nødvendigvis at omfatte det selv, vil resultatet af arbejdet komme til at lide under det. Der er mange eksempler på, at et arbejde, der kan beskrives som traditionelt religiøst, er konstruktivt for udvikling. Opbygning af sociale strukturer og civilsamfund er i sig selv en positiv kraft for udvikling, ligesom for eksempel uddannelse og læsefærdighed er aspekter af udvikling, som ofte er direkte knyttet til religiøs opdragelse. ER TROENDE BEDRE TIL AT MØDE TROENDE? En dansk hjælpeorganisation samarbejder med en congolesisk menneskerettighedsgruppe. Organisationerne har en fælles kristen basis og er enige, når det for eksempel drejer sig om demokrati, kvinders stemmeret og respekt for menneskelig frihed og menneskelige rettigheder. Men på et tidspunkt kommer samtalen ind på homoseksuelles rettigheder. Pludselig kræver repræsentanterne for den congolesiske partnerorganisation fængselsstraf for homoseksuelle handlinger. Hvordan skal man komme videre? Skal samarbejdet afbrydes, skal udtalelsen ignoreres, eller skal man tage en diskussion om det? Magtforholdet i relationen mellem organisationerne aktualiseres. Det fremgår også tydeligt, at de danske repræsentanter betragter congoleserne som endnu ikke helt afklarede i deres syn på homoseksuelles rettigheder underforstået: de er ikke tilstrækkelig bevidste om menneskerettigheder. Congoleserne sætter på den anden side spørgsmålstegn ved danskernes autenticitet som kristne. (Eksemplet er fiktivt, men bygger på virkelige hændelser.) I debatten lægger vestlige trosbaserede organisationer ofte vægt på, at man har et fortrin i sin tilgang til den religiøse arena og de religiøse strukturer i udviklingslandene. Af og til kan man møde forestillinger om, at religiøse mennesker skulle være på samme bølgelængde og dele grundlæggende værdier. Men der er ingen automatisk kobling mellem tro og holdninger. Det er vigtigt ikke at generalisere om anskuelser inden for religiøse grupper. Der kan, når det drejer sig om visse konkrete spørgsmål, meget vel være lige så store ideologiske og holdningsmæssige forskelle inden for gruppen af troende eller inden for samme religion eller endog inden for samme kirke eller trossamfund som i en hvilken som helst tilfældigt valgt gruppe mennesker. Samtidig er der gode grunde til at antage, at mennesker, der har en religiøs overbevisning, er bedre egnede til at tale med andre religiøse mennesker, selv om de ikke deler hinandens tro og holdninger, end mennesker uden religiøs tro. Eftersom holdninger, teologiske tolkninger og traditioner varierer inden for grupper med samme konfession, er det langt fra en selvfølge, at kirker eller andre religiøse strukturer i udviklingslandene kan være envejskommunikationskanaler for sekulære eller trosbaserede udviklingsorganisationer i nord. Det er ikke nogen selvfølge, at det, der opfattes som en selvindlysende betragtningsmåde blandt majoriteten af trosbaserede organisationer i nord, accepteres af trossøskende i syd. Der er også risiko for, at samarbejdsorganisationer i nord ubevidst anlægger en paternalistisk holdning, når de nærmer sig mere konservative samarbejdspartnere i syd med den forhåbning, at disse vil ændre sig undervejs og tilpasse deres holdninger. Dette aktualiserer igen, hvordan manglen på kundskab om religion og en manglende helhedsopfattelse risikerer at placere organisationerne i et minefelt af økonomiske magtrelationer, paternalisme og usunde forventninger

11 I 2011 besøgte biskop Joshua H.K. Banda fra pinsebevægelsen i Zambia Sverige. Han er også formand for Zambias nationale hiv- og aidsråd. Han rejste rundt i Sverige efter indbydelse fra RFSU [Riksförbundet för Sexuell Upplysning]. I samtaler mellem ham og repræsentanter fra svenske organisationer stod det klart, at han udmærket var klar over den holdning, som de fleste svenske organisationer, trosbaserede eller ej, har for eksempel til homoseksuelles rettigheder og synet på prævention. Han var ikke klar til at tilslutte sig disse opfattelser, men var alligevel villig til at samarbejde hen imod et fælles mål: en formindsket spredning af hiv, forudsat at vestlige samarbejdsorganisationer var åbne for dialog og respekterede hans og hans kirkes standpunkter. Biskop Bandas holdning aktualiserede flere afgørende spørgsmål. Hvordan skal en vestlig organisation, som er overbevist om visse principper, kunne arbejde sammen med en partnerorganisation i syd, der er lige så overbevist om de modsatte principper? Hvordan kan der opnås et konstruktivt samarbejde, når normsystemerne kolliderer? Det er en udfordring for samarbejdsorganisationer i nord at møde mennesker med respekt og se muligheder for dialog og konstruktivt samarbejde, uden at man deler alle holdninger, og uden at man føler, at man må svigte sine egne holdninger eller feje meningsforskelle ind under gulvtæppet. Det er i visse tilfælde muligt at opnå gode resultater, uden at man holdningsmæssigt starter det samme sted. Uden grundlæggende forståelse af religionens rolle i skabelsen af holdninger vil organisationer i nord uvægerligt støde mennesker fra sig ved deres dagsorden eller miste indflydelse ved, at man svigter sine egne holdninger. Manglende kundskab og respekt kan altså føre til, at mennesker udelukkes fra udviklingssamarbejdet eller bliver mistænksomme over for samarbejdsorganisationer i nord, som man mener presser på for at få en holdningsændring. Samtidig er det vigtigt, at organisationer i nord er meget tydelige med hensyn til deres eget vurderingsgrundlag og deres egne anskuelser. En større viden om religionens rolle i udviklingssamarbejdet er af afgørende betydning for at kunne foretage de nødvendige bedømmelser om, hvornår et samarbejde skal fortsætte eller afbrydes, når værdigrundlag og anskuelser skiller samarbejdsorganisationerne. I UNFPA s rapport fra 2008 Culture matters kan man læse: Religion is an important part of culture and vice versa, and harmful cultural practices rooted or assumed to be rooted in religious values and/or interpretations may be some of the most difficult to change. However, when attitudes and beliefs are respected and evidence is presented, most religious leaders are open to the idea that specific areas of development will improve the health and well-being of their constituents, as well as the exercise of their right to health and other interrelated rights

12 Med tiden sker der via kommunikation en ændring af holdninger hos mennesker. Men som det tidligere er blevet konstateret, er det inden for udviklingssamarbejdet velkendt, at det ofte er nemmere for organisationer i syd at foretage en tilpasning af deres sprogbrug end af deres reelle holdninger. 21 På trods af dette er alle de store verdensreligioner dynamiske miljøer med en igangværende teologisk refleksion i mødet med forandringer. I dag er der for eksempel feministteologiske traditioner inden for samtlige verdensreligioner. Religion i nord påvirkes også af teologi og kulturelle udtryk fra syd. Der findes altså en dynamik inden for religiøse fællesskaber, men at forudsætte, at man kan styre denne dynamik fra organisationer i nord, eller at ens holdninger i det lange løb er de andres overlegen, er ikke en konstruktiv attitude. Tværtimod risikerer man at umuliggøre dialog og at modvirke udvikling. Til trods for at religiøse ledere undertiden er en hindring for holdningsændringer, kan de være det største aktiv i forandringsprocesser, under forudsætning af at man nærmer sig spørgsmålet på en måde, der er acceptabel ud fra et religiøst perspektiv. Dette belyser yderligere, hvor vigtig kundskab om religion er for et effektivt udviklingssamarbejde. Lizette van der Wel, som på det tidspunkt var ansvarlig for spørgsmål om religion og udvikling på den hollandske trosbaserede bistandsorganisation ICCO, Interchurch Organization for Development Cooperation, fremdrog ved en konference i 2011 i Stockholm et eksempel, som involverer pinsemenigheder i Zambia: I samarbejde med ICCO påbegyndte nogle menigheder et arbejde rettet mod mænd og deres rolle som far og familieforsørger. Sprogbrugen i materialet var tilpasset målgruppen og byggede på meget traditionelle kristne holdninger til manden som familiens overhoved og ansvarlig over for Gud. Trods ordvalg og synspunkter, som føltes fremmede i en europæisk kontekst, sekulær såvel som ikkesekulær, fik projektet et meget godt resultat. Flere mænd tog større ansvar for deres familie, spredningen af hiv mindskedes i gruppen, og mændene fungerede bedre i rollen som far. 22 Eksemplet viser, hvor gode resultater for udvikling der blev opnået, selv om samarbejdsorganisationernes synspunkter ikke stemte overens. Budskabet skræmte ikke målgruppen bort, men mødte dem ud fra deres holdninger. Uden lydhørhed for religion havde dette ikke været muligt. Samtidig er det muligt at argumentere for, at et projekt som dette cementerede patriarkalske strukturer og dermed modvirkede udvikling ud fra den hollandske organisations perspektiv. Konklusionen bliver, at trosbaserede organisationer i nord har relationer med religiøse netværk i udviklingslande, som er unikke, men at relationen og kommunikationen mellem troende er kompliceret og kræver eftertanke og større viden for at gøre udviklingssamarbejdet effektivt og tage hensyn til forskellige målgruppers syn på udvikling

13 Sammenfatning, konklusioner og nogle ord om vejen frem Religionen udgør i mange tilfælde en blind plet eller et ikkespørgsmål inden for bistandsverdenen, selv om spørgsmålet er blevet aktualiseret i den seneste tid. Konsekvenserne af denne blinde plet bliver, at faktorer, der er afgørende for udviklingen negligeres, og at kundskaben om religion, om religionens rolle, og om hvordan man skal interagere med religiøse mennesker, mangler. Samtidig har vi konstateret, at religion er en vigtig faktor for udvikling. Altså er det vigtigt at forholde sig til denne kløft og bygge bro over den. Religion må fremhæves som et aspekt, når bistandsaktører laver analyser af lande, regioner og politiske processer. I flere europæiske lande som Storbritannien, Holland, Schweiz og Norge har man gjort store bestræbelser og iværksat tværvidenskabelige forskningsprojekter inden for området. Dette bør også præsenteres i Danmark og kan forhåbentlig inspirere til lignende indsatser i den danske kontekst. Behovet for øget viden om religionens rolle for udviklingssamarbejde gælder både for trosbaserede og sekulariserede organisationer, ikkestatslige organisationer og myndigheder. Det er vigtigt, at diskussionen ikke begrænses til de trosbaserede organisationer, men at alle udenrigs- og udviklingspolitiske aktører inkluderes. En forudsætning for, at vidensniveauet om religion skal kunne hæves, er, at mennesker i såvel trosbaserede som sekulære udviklingsorganisationer kan indtage en professionel holdning til religion. Hvis vi sammenligner med kundskaben og professionaliteten, når det gælder kønsspørgsmål, bliver forskellen iøjefaldende. I dag er der få inden for udviklingssamarbejdet, som ikke tager kønsspørgsmålet alvorligt. Men tidligere i historien findes der mange eksempler på, at disse spørgsmål ikke kunne håndteres, uden at mennesker var tvunget til at blive alt for private eller til at tage udgangspunkt i deres egne omstændigheder på en følelsesladet måde. På lignende måde er det med religion i dag. Mange mennesker beskriver, hvor svært de har ved at tale om religion uden at inddrage private erfaringer, som gør emnet spændingsfyldt. Religion og tro er noget personligt og ofte følelsesladet, men uanset baggrund må mennesker kunne anlægge et professionelt perspektiv på religionen som fænomen og funktion. Dette gælder både troende og ikketroende. Et afgørende skridt for at kunne møde mennesker, der udtrykker en tro, er at granske sit eget værdigrundlag. Inden for civilsamfundets organisationer er der brug for en uddybet bearbejdning af holdninger. For at forenkle dette kræves der metodeudvikling for at integrere religion i det kontinuerlige arbejde inden for udviklingssamarbejdet. Et eksempel er den Religion and Development: Practitioners guide, som er fremlagt af KCRD i Nederlandene som hjælp til udviklingssamarbejdet. Erkendelsen af, at mennesker, der deler religiøs bekendelse, ikke nødvendigvis deler holdninger, er en voldsom oplevelse for mange trosbaserede organisationer. Hvordan man skal kunne arbejde sammen med religiøse mennesker i andre kulturer er en permanent udfordring, der kræver, at man nøje analyserer værdien af samarbejde trods forskellige syn på for eksempel individuelle og kollektive rettigheder. Dette kræver atter igen, at aktører i nord undersøger deres eget værdigrundlag og kan kombinere tydelighed med ydmyg åbenhed. Arven fra en tid som koloniherre gør dette endnu vigtigere. En større viden om religionens rolle for menneskers hverdagsliv og identitet må føre til en større åbenhed for et helhedssyn på mennesket som på samme tid et åndeligt og materielt væsen. Den opdeling i åndeligt og sekulært, som præger tankegangen hos de fleste vesterlændinge, må undersøges i mødet med det helhedssyn, som præger mange mennesker, der lever i udviklingslande. Dette er ikke en trussel mod udvikling, men en forudsætning for menneskers medansvar

14 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING: Jøssang, Asle F. og Øyhus, Arne Olav (red.): Religionens rolle i bistand og utvikling, Portal forlag, Kristiansand, Ter Haar, Gerrie (red.): Religion and Development: Ways of Transforming the World, Hurst & Co, London, Religion and development: Practitioners Guide, Knowledge Centre religion & Development. Se religion-and-development.nl/ praktijkboek ( ) Inblikk i forholdet mellom religion og utvikling. En rapport for prosjektet religion og utvikling , Oslosenteret for fred og menneskerettigheter og det norske udenrigsministerium, Oslo, Se uploads/2012/09/ Endelig-Rapport-om-Religion- Utvikling.pdf ( ) NOTER: 1. ( ) 2. article_base_54 ( ) 3. Marshall, Katherine: Development and Religion: A Different Lens on Development Debates i Peabody Journal of Education, vol. 76, no. 3/4 (2001), s Lewis, John P., Webb, Richard Charles & Kapur, Devesh (red.): The World Bank: Its First Half Century, Brookings Institution, Washington, D.C., Disse forandringer beskrives i tekster som The Postmodern Condition (Lyotard, 1979), The End of History (Fukuyama, 1989), The Clash of Civilizations (Huntington, 1996), The End of Modernity (Sim, 2010) og Monsoon (Kaplan, 2010). 6. Marshall, Katherine: Development and Religion: A Different Lens on Development Debates, s. 7, i Peabody Journal of Education, vol. 76, no. 3/4 (2001), s PRSP er rapporter, som er fremlagt af regeringer i udviklingslandene gennem en deltagerproces, hvor både nationale interessenter, for eksempel repræsentanter fra civilsamfundet, og internationale aktører som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har deltaget. external/np/exr/facts/prsp.htm ( ) 8. documents/publications/2008/culture_matter_ii.pdf (s. 12). ( ) 9. ( ) 10. Religions and Development Research Programme: gov.uk/r4d; Knowledge Center Religion and Development: Oslosenteret for fred og menneskerettigheter: religion-and-development ( ) 11. Deepa Narayan: Voices of the poor. Can anyone hear us?, s. 104, Washington DC, Oxford University, World Bank, publications/2008/culture_matter_ii.pdf (s. 16). ( ) 13. Marshall, Katherine: Development and Religion: A Different Lens on Development Debates i Peabody Journal of Education, vol. 76, no. 3/4 (2001),s Nedskrevet af Petter Jakobsson, Diakonia, april Micklethwait, John. & Wooldridge, Adrian: God is Back: How the Global Revival of Faith is Changing the World, Penguin Press, New York, ( ) 17. news.bbc.co.uk/go/em/fr/-/1/hi/world/africa/ stm ( ) 18. paper_67 complete_for_web.pdf (s. 102). ( ) 19. Se protokol for regeringsmøde angående nedsættelse af Råd for erhvervsliv og udvikling publications/ 2008/Culture_Matter_II.pdf (s. 12). ( ) 21. random454f80f60b3f4/ _working_paper_67 complete_for_web.pdf > (s. 104). ( ) 22. Konference om religion og udvikling. Svenska missionsrådet. Stockholm

15 I 2014 iværksatte ADRA Danmark, Danmission, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Folkekirkens Nødhjælp og Institut for Menneskerettigheder et samarbejde om religion og udvikling med støtte fra Globalt Fokus. Sigtet er at øge kapaciteten blandt danske udviklingsorganisationer vedr. religionens betydning i udviklingsarbejdet. Denne folder er et af resultaterne af dette samarbejde. Teksten baserer sig på en tilsvarende udgivelse fra Svensk Missionråd og er oversat og redigeret mhp. danske læsere.

International Aid Services Danmark

International Aid Services Danmark 1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

FN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper

FN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper FN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper AF JOHANNES HENRIKSEN 25. januar 2016 00:00 http://www.kristeligt dagblad.dk/kirke tro/fn naermer sig religioese grupper 1/7 En kvinde bærer en sæk majsmel,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET REGERINGENS SÆRLIGE INDSATS FOR RELIGIONS- OG TROSFRIHED OG RELIGIØST FORFULGTE, HERUNDER KRISTNE

UDENRIGSMINISTERIET REGERINGENS SÆRLIGE INDSATS FOR RELIGIONS- OG TROSFRIHED OG RELIGIØST FORFULGTE, HERUNDER KRISTNE UDENRIGSMINISTERIET 2019 REGERINGENS SÆRLIGE INDSATS FOR RELIGIONS- OG TROSFRIHED OG RELIGIØST FORFULGTE, HERUNDER KRISTNE INTRO Fra at have været en relativ overset menneskerettighed, er retten til religionsog

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV

RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV 23-11-2016 1 RELIGION OG FLYGTNINGE I ET AFRIKANSK PERSPEKTIV Inspirationsdag for gymnasielærere, 28. oktober 2016 Karen Lauterbach, ph.d., lektor Center for Afrikastudier 23-11-2016 2 Center for Afrikastudier

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvad er styrker? Styrkekort. Styrkekortenes udformning. Arbejdet med styrkekortene

Hvad er styrker? Styrkekort. Styrkekortenes udformning. Arbejdet med styrkekortene www.gnist.com Hvad er styrker? Uanset hvor vi står i livet, har vi brug for styrke. Styrke til at træffe gode valg, styrke til at stå fast eller styrke til at nå et mål. Styrkekortene er et redskab til

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Faktaark. Konflikthåndtering

Faktaark. Konflikthåndtering Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Volontørhjulet Model for bæredygtigt volontørarbejde

Volontørhjulet Model for bæredygtigt volontørarbejde Volontørhjulet Model for bæredygtigt volontørarbejde SHARE PREPARE stay stay After After Before Before stay stay During stay RELATE LEARN Model for bæredygtigt volontørarbejde Volontørhjulet er som model

Læs mere

Protokol fra MKR møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Torsdag, den 27. september 2018, kl til Bispegården, København

Protokol fra MKR møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Torsdag, den 27. september 2018, kl til Bispegården, København Frederiksberg, den 27. september 2018 J.nr. 01.30 Protokol fra MKR 2018-3 møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Torsdag, den 27. september 2018, kl. 14.00 til 17.00 Bispegården, København Til stede:

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere