Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. november 2017

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. november 2017 Kl. 16:00 i Vej og Park, Horseager 6, 4330 Hvalsø Afbud: Søren Bo Hansen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Dialogmøde med arbejdsmarkeds parter om nytteindsats JA - Orienteringssager - November JA- Tema: Drøftelse af temaer fra Jobcamp i relation til beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune JA - Beskæftigelsesplan udkast - med høringssvar JA - Eventuelt...13

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Afbud: Søren Bo Hansen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Dialogmøde med arbejdsmarkeds parter om nytteindsats Sagsnr.: 14/16230 Resumé: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har siden januar 2014 besluttet at anvende nytteindsats for blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der har hen over årene været udviklet projekt i Center for Ejendomme & Trafik samt været etableret enkeltstående nyttejobs i Lejre Kommune. Strategi for nytteindsats blev besluttet i januar Arbejdsmarkedets parter er inviteret til dialogmøde om nytteindsats den 6. november Ifølge gældende lovgivning skal kommunen årligt drøfte strategi for nytteindsats med arbejdsmarkeds parter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter strategi for nytteindsats med arbejdsmarkeds parter. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede strategi for nytteindsats med arbejdsmarkedets parter. Afbud: Søren Bo Hansen (V) Sagsfremstilling: Kommunen (Jobcentret) skal årligt drøfte samlet strategi for nytteindsats i samarbejde med arbejdsmarkeds parter. I den forbindelse er indkaldt til dialogmøde om nytteindsats den 6. nov Efter dialogmødet i 2016 godkendte Udvalget for Job & Arbejdsmarked en strategi for nytteindsats i Lejre Kommune. Strategien omfatter afsnit vedrørende formål, målgrupper, principper, varighed, regler og organisering. Endvidere er nævnt, at nytteindsats kan tilrettelægges som projekt i en virksomhed eller som enkeltpladser. Fakta om Nytteindsats Nytteindsats er et tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 11 og en del af udmøntningen af kontanthjælpsreformen. Formålet med nytteindsats er, at den ledige arbejder for sin ydelse. Nyttejob kan tilbydes inden for 4 eller 13 uger blandt andet til jobparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af uddannelseshjælp, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate. Personer som modtager kontantydelse er også omfattet af regler for nytteindsats. Det er op til kommunerne at beslutte indholdet af nytteindsatserne, der fx kan være opgaver relateret til vedligeholdelse af kommunale anlæg eller lign. En nytteindsats er således et job på en kommunal eller anden offentlig arbejdsplads og kan maksimalt have en varighed på 13 uger. Nytteindsats er omfattet af samme rimelighedskrav, som gælder

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 for anvendelse virksomhedspraktik og løntilskud, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan dispensere for rimelighedskravet for nytteindsats i forhold til en enkelt arbejdsplads/institution eller større nytteindsatsprojekter. Rådet træffer afgørelse i forhold til hver enkelt ansøgning fra Jobcentret, og afgørelsen gælder i så fald for en periode på 1-2 år. Nytteindsats i Lejre Kommune Nyttejob har været anvendt i Lejre Kommune siden januar 2014, dels som faste nyttejobs i Center for Ejendomme & Trafik/Center for Service & Ejendomme samt som enkeltpladsplaceringer. Der er pt. 27 borgere tilknyttet Projekt Nytteindsats i Center for Service & Ejendomme, mens en enkelt borger er ansat i nyttejob som servicemedarbejder i Roskilde Kommune. Nytteindsatsen i Lejre Kommune er blandt andet sammenkoblet med genbrugsbutikken Kara/Novoren. Foreløbig dagsorden for dialogmøde den 6. november Velkomst ved udvalgsformand Christian Plank Godkendelse af dagsorden Fremlæggelse af opgørelser over nytteindsats i 2017 Oplæg fra Lejre Kommunes eget Projekt Nytteindsats Drøftelser vedr. nytteindsatsen for 2018 Opsamling Der henvises i øvrigt til bilag Strategi for anvendelse af nytteindsatsen i Lejre Kommune. Administrationens vurdering: Dialogen med arbejdsmarkedets parter bidrager til, at der opstår en fælles forståelse for rammerne for nytteindsatsen, og at udførelsen sker i enighed efter gældende principper. Handicappolitik: Der tages til enhver tid hensyn til handicappede i nytteindsatsen, men målgruppen her en meget lille. Økonomi og finansiering: Nytteindsatser bidrager til, at ledige hurtigere kommer i arbejde og øger derved omsætningen i antallet af arbejdsledige borgere. Bilag: 1. Strategi for anvendelse af nytteindsats i Lejre Kommune

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 3. JA - Orienteringssager - November Sagsnr.: 16/15872 Resumé: A. Implementering af progressionsmåling i Jobcenter Lejre Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har udsendt et brev til kommunerne, hvori han opfordrer til at trække på viden fra Beskæftigelses-Indikator-Projektet (BIP) i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Jobcenter Lejre er allerede bevidst om potentialerne i progressionsmåling og andre erfaringer fra BIP. Således påbegyndes, i samarbejde med Væksthuset, implementering af netop progressionsmåling i oktober 2017 for såvel kontanthjælpsmodtagere som uddannelsesydelsesmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og dagpengemodtagere med risiko for langtidsledighed. Lejre Kommune er så vidt vides blandt de første kommuner, der vil forsøge at anvende progressionsmåling i en bred kontekst på flere målgrupper. BIP er et progressionsmålingsprojekt udviklet af Væksthuset i samarbejde med bl.a. Aarhus og Aalborg Universitet målrettet aktivitetsparate borgere, der har fundet sted fra Projektet har været gennemført i 10 forskellige jobcentre, og har bl.a. resulteret i en identificering af 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, der hænger sammen med øget job-/uddannelsessandsynlighed. De 11 indikatorer omhandler bl.a. helbred (-mestring), jobsøgningsadfærd og tro på, at borgeren kan få job (både borgers og sagsbehandlers). Fælles for indikatorerne er, at de kan påvirkes af indsats og er foranderlige over tid. Projektet har vist, at når en borger udvikler sig positivt på en af indikatorerne, er der større sandsynlighed for, at vedkommende er på rette vej mod job eller uddannelse. Borgerens progression måles fire gange årligt ved samtaler, hvor både borger og sagsbehandler skal tage stilling til en række spørgsmål, der vedrører førnævnte indikatorer. Der henvises til brev fra ministeren samt pjece om progressionsfaktorer, som begge er vedlagt som bilag. B. Evaluering af STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Siden 2007 har unge udviklingshæmmede, og andre unge med særlige behov, haft mulighed for at gennemføre en særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse (STU). En evaluering af uddannelsen, foretaget for Undervisningsministeriet, viser, at målsætningerne med STU forventes at blive opfyldt. Eleverne, og personer omkring dem, oplever at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med resten af befolkningen, når de følger STU. Evalueringen fra Epinion viser dog, at der er udfordringer med blandt andet afslutning af STU-forløbet og overgang til den unges videre forløb. Her bør især Jobcentrene tænkes mere ind også i løbet af uddannelsesforløbet. I Lejre Kommune er 27 unge vurderet i forhold til målgruppen for STU i løbet af 2015 og 2016 samt til august Heraf er 7 unge ikke vurderet værende i målgruppen, mens 20 er godkendt. De 7 unge, som ikke er fundet henhørende under målgruppen for STU, er alle tilbud særligt tilrettelagte forløb med kombination af social, sundhed, beskæftigelse/uddannelses indsatser afhængig af individuelt behov og ressourceudviklingspotentiale. Ofte er denne målgruppen henhørende under målgruppen for ressourceforløb, hvor der lægges en tværfaglig helhedsorienteret indsats med forløb der koordineres og kombineres parallelt. Ofte tilkøbes særlige forløb hos STU-udbydere til målgruppen. I Lejre Kommune følges den unge igennem den 3 årige uddannelsesperiode sideløbende

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 med Ungdommens uddannelsesvejlednings opfølgning. Der henvises til Sammenfatning - Evaluering af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse september 2017, der er vedlagt som bilag. C. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre Lejre og Roskilde Kommuner har sammen med UU og uddannelsesinstitutionerne indgået et nyt uddannelsessamarbejde. Visionen er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem samarbejde, med fokus på uddannelsesparathed, fastholdelse og fælles ansvar og retning, for at skabe bedre veje for de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre udspringer af det tidligere samarbejde Garantiskolen Roskilde/Lejre. Størstedelen af Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejres aktører har siden 2013 samarbejdet om Garantiskolen, som nu afløses af Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre. Baggrunden for begge tiltag er en erkendelse af, at samarbejdet mellem det brede felt af aktører omkring unges uddannelse og beskæftigelse skal styrkes. Der er brug for en højere grad af videndeling og samarbejde, hvis vi skal løfte gruppen af ikke-uddannelsesparate unge, samt mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre består af Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, ZBC Slagteriskolen, ZBC SOSU, Roskilde Katedralskole, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Base 4000, Kohinoor, Roskilde Ungdomsskole, Lejre Ungdomsskole, TCR Tiendeklassecenteret Roskilde, VUC Roskilde, AOF Center Sjælland, CLAVIS, NSI Sprog- og integrationscenter Næstved, SSP Roskilde, SSP Lejre, PPR Roskilde, PPR Lejre, CAS, Folkeskolen Roskilde, Folkeskolen Lejre, Jobcenter Roskilde, Jobcenter Lejre, UU-Roskilde/Lejre samt Roskilde og Lejre Kommune. Samarbejdet organiseres i tre dele: Styregruppe repræsenteres ved en leder fra hver samarbejdspartner. Her sættes retningen for samarbejdet. Mødes to gange årligt Fællesskabet for uddannelsesparathed repræsenteres ved en vejleder/rådgiver/leder fra alle samarbejdspartnere med undtagelse af ungdomsuddannelserne. Mødes to gange årligt Vejledersaloner for alle vejledere. Mødes tre gange årligt. UU fungerer som tovholder for Uddannelsessamarbejdet Roskilde/Lejre. Alle aktører omkring de unge har ansvar, men kommunen har især ansvar for de borgere, der har behov for en ekstra indsats i henhold til Serviceloven og Beskæftigelseslovgivningen. D. Reform af det forberedende område for unge En bred kreds af Folketingets partier har d. 13. oktober indgået en aftale om en reform af det forberedende område, der skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at der kommer en ny forberedende grunduddannelse. Den skal ruste denne gruppe af unge til en ungdomsuddannelse eller et job. Udvalgte initiativer i aftalen: Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen er en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (egu), almen

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år Alle unge har ret til at få en uddannelsesplan Job-perspektivet skal være tydeligt i Forberedende Grunduddannelse, som primært forbereder til fortsat erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse Omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelse, som fremover vil skulle varetages af en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats, hvor den unge tildeles én kontaktperson Lokal proces med oprettelse af cirka 90 skoler, hvoraf op mod en tredjedel er institutioner SPS-ordning i Forberedende Grunduddannelse sikrer unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser bedre vilkår En omfattende plan for kompetenceløft og implementering, herunder med kapacitetsopbygning, lokale implementeringsteams og evaluerings- og følgeforskningsprogram, skal sikre kvaliteten på de nye grunduddannelser Regionale kommunekontaktråd (KKR) skal bidrage til at sikre at uddannelsen bliver landsdækkende Nye initiativer i udskolingen, der kan bidrage til at flere unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse skal drøftes i folkeskoleforligskredsen inden årets udgang. En ny uddannelsespolitisk målsætning bliver, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Desuden skal andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret i E. Endelig aftale om kommunekvoter for flygtninge 2018 KKR Sjælland har meddelt udlændingestyrelsen, at KKR Sjælland har tiltrådt fordeling af kommunekvoter af flygtninge for 2018 efter den fastsatte matematiske beregningsmodel. Dette betyder, at Lejre Kommune får tildelt 4 flygtninge i Der henvises til skrivelse fra udlændingestyrelsen september F. Opgørelse over antallet af til- og fraflytninger af borgere på overførselsindkomst i kalenderår 2016 Lejre Kommune har opgjort antallet af til- og fraflytninger af kommunalt forsørgede personer i kalenderåret I løbet af 2016 modtog af Lejre Kommunes borgere kommunal offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid. Heraf flyttede 222 personer til kommunen i perioden, mens 232 flyttede fra kommunen. Nettofraflytningen af kommunalt offentligt forsørgede personer (personer der modtog kommunal offentlig forsørgelse inden for kalenderåret 2016, hvor de enten til- eller fraflyttede Lejre Kommune) var 10 personer. I løbet af kalenderåret 2016 modtog 231 personer tillige integrationsydelse, heraf var 64 tilflyttet kommunen i året, mens 2 var fraflyttet kommunen. Nettotilflytningen for personer på integrationsydelse blev 62. Der henvises til bilag med opgørelse af oktober Indstilling:

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Søren Bo Hansen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Brev til kommuner om resultater fra BIP 2. STAR progressionsfaktorer pjece 3. Sammenfatning - Evaluering af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 4. Opgørelse til og fraflytninger 2016 vedr. borgere på overførselsindkomst i Lejre kommune 5. Kommunekvoter for 2018 vedr. flygtninge

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 4. JA- Tema: Drøftelse af temaer fra Jobcamp i relation til beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune Sagsnr.: 17/12516 Resumé: Årets beskæftigelsespolitiske konference (Jobcamp 2017) Godt på vej mod fremtidens arbejdsmarked den 23. og 24. oktober satte blandt andet fokus på de unge og sammenhængende indsats for borgere med komplekse udfordringer. Emner/budskaber fra konferencen drøftes i relation beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune. Der henvises til medsendte referat fra konferencen samt link til oplægsholdernes materialer. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at temaer fra beskæftigelsespolitisk konference JobCAMP 17 drøftes i relation til beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Punktet blev drøftet. Afbud: Søren Bo Hansen (V) Sagsfremstilling: På den beskæftigelsespolitiske konference JobCAMP 17 drøftes blandt andet hvordan vi får alle unge med. Herunder fokus på kompleksiteten i opgaven, hvad de unge har brug for samt hvordan vi får de unge til at lykkes. På konferencen sættes der endvidere fokus på, at flere skal med i arbejdsstyrken. Dette gennem en sammenhængende indsats for borgere med komplekse udfordringer. KL s anbefaling er, at beskæftigelse skal være det styrende mål for sammenhængende indsats på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Der informeres om arbejdsmetoden relationel kapacitet. Temaerne ligger tæt op af Lejre kommune udviklingsproces med fokus på kerneopgaverne, der skal skabe bedre kernevelfærd i Lejre kommune. Udvalget og administrationen drøfter input, refleksioner og emner fra konferencen. Anbefalinger medtages i det videre arbejde med fastsættelse af lokale beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesfremmende indsatser. Administrationens vurdering: Årets JobCamp (beskæftigelseskonference) berørte mange relevante emner og gav i godt grundlag for at følge den nationale puls på beskæftigelsesområdet. Handicappolitik: Flere af emnerne rummer målgrupper af handicappede og er omfattet af handicappolitikken.

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Økonomi og finansiering: Ingen Bilag: 1. Referat fra Jobcamp Link til præsentationsmateriale til Jobcamp

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Beskæftigelsesplan udkast - med høringssvar Sagsnr.: 17/6179 Resumé: 2. udkast til Beskæftigelsesplan for 2018 forelægges udvalget efter forslag til planen har været i høring i handicaprådet. Forslaget er udarbejdet af administrationen ud fra: Opsamlingsnotat fra udvalgets dialogmøde med arbejdsmarkedets parter i april 2017 med oplæg fra ledelsen i Jobcenter Lejre og repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning De beskæftigelsespolitiske udfordringer og fokusområder for indsatsen de kommende år Resultatrevision 2016 De nationale fokusområder Ministerens mål 2018 Sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen drøftet på udvalgets møde den 6. juni Sagen var forelagt Udvalget for Job & Arbejdsmarked på deres oktober møde 2017 og forelægges nu med høringssvar. Handicaprådet finder, at forslag til beskæftigelsesplan har glimrende fokus på ministermålene, men kunne ønske sig større fokus på jobs på særlige vilkår for handicappede. Høringssvaret har givet anledning til ændringer i beskæftigelsesplanen, således at planen også indeholder fokus på handicappede. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udkast til Beskæftigelsesplan 2018 godkendes. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Jf. Lov om styring af beskæftigelsesindsatsen, vedtager Kommunalbestyrelsen hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. Planen tager blandt andet udgangspunkt i de nationale mål for indsatsen, der er udmeldt fra Beskæftigelsesministeren Ministerens mål samt de resultater, som Jobcenter Lejre har nået i det forgangne år Resultatrevision Endvidere udmeldinger fra arbejdsmarkeds parter, udvalgets dialogmøde med forskellige interessenter 3. april 2017 samt udvalgets drøftelse af sigtelinjer 6. juni Beskæftigelsesplanen sendes til Det regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Dialogmødet den 3. april 2017 tog udgangspunkt i oplæg fra ledelsen i jobcentret såvel som fra repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning - primært med fokus på ungeindsatsen, flygtningeområdet samt indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Efter oplæg fra administrationen blev afholdt mindre workshops, hvor

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 de nuværende problematikker og fremtidige muligheder på beskæftigelsesområdet blev diskuteret. Nøgleord og fokusområder blev efterfølgende samlet i et notat. Udvalgets kommentarer til sigtelinjer for planen 2018 var følgende: - Udvalget tilkendegav, at der skal fastholdes fokus på fortsat nedbringelse af ungeledigheden samt på sikring af selvforsørgelse blandt gruppen af flygtninge i kommunen. Beskæftigelsesplan 2018 udtrykker grundlaget for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, der iværksættes i Lejre Kommune i Beskæftigelsesplanen sikrer sammenhængen mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og fokusområder samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Ministerens mål for 2018 er netop frigivet fra centralt hold og dækker følgende 5 områder: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Jobcenter Lejres kerneopgaver er fortsat at bidrage til, at borgerne kommer i uddannelse og/eller beskæftigelse. Ligeledes at yde virksomhedsservice med henblik på, at virksomhederne fastholder såvel som får den arbejdskraft, som de har brug for. Med baggrund i refusionsreformens incitamentsstruktur er fortsat fokus på at nedbringe perioden, hvor borgerne modtager forsørgelsesydelser. Således skal effekten af den indsats, der hurtigst muligt flytter borgeren i job eller uddannelse og dermed til selvforsørgelse, øges yderligere. Der tages udgangspunkt i rette tilbud til rette tid i en individuel, håndholdt indsats. Altid med afsæt i den enkelte borger eller grupper af borgeres profil og behov. Også når enkelte borgere har brug for langvarige beskæftigelsesrettede forløb og parallelle sociale og sundhedsmæssige indsatser for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på sigt. Dette til trods for, at det kan forlænge varigheden på forsørgelsesydelser betydeligt. Forslag til Jobcenter Lejres sigtelinjer for indsatsen i 2018: Sigtelinjer i virksomhedsindsatsen v Samarbejdet med de lokale virksomheder prioriteres højt v Jobcentret handler proaktivt ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft Sigtelinjer i ungeindsatsen v Unge motiveres til uddannelse og støttes gennem uddannelsessystemet v Samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne understøtter indsatsen Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 v v Perioden på tidsbegrænset overførselsindkomst er kortest mulig Borgerne motiveres til at tage ansvar for egen udvikling mod uddannelse og beskæftigelse v Borgere med handicaps støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet i både ustøttet beskæftigelse eller job på særlige vilkår. Sigtelinjer i integrationsindsatsen v Flygtninge og familiesammenførte integreres på arbejdsmarkedet v Samarbejdet med Sprogskolen, de frivillige samt det tværgående samarbejde vægtes højt Sigtelinjer på udbetalingsområdet v Det tværgående samarbejde med udbetalingsenheden og kontrolgruppen understøttes Når beskæftigelsesplanen har været i høring, og sigtelinjer er godkendt, udarbejdes specifikke mål for indsatsen i Således der løbende kan følges op i forhold til implementering af de valgte sigtelinjer. Udtalelser: Handicaprådet har indgivet følgende høringssvar: Beskæftigelsesplanen har et glimrende fokus på de fem Ministermål, dog kunne Handicaprådet tillige ønske sig større fokus på jobs på særlige vilkår for vores interessegruppe. Administrationens vurdering: Administrationen skønner, at sigtelinjer for den beskæftigelsesrettede indsats i Lejre Kommune i 2018 supplerer det nationale og lokale fokus. Endvidere bygger indsatsen på Lejre Kommunes strategiske grundlag og kerneopgaven uddannelse og beskæftigelse. Høringssvar fra Handicaprådet har givet anledning til at indarbejde sigtelinjen Borgere med handicaps støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet i både ustøttet beskæftigelse eller job på særlige vilkår under sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Handicappolitik: Beskæftigelsesplanen rummer også mål og planer for flere grupper af handicappede, hvorfor Handicappolitikken skal være omfattet. Økonomi og finansiering: Plan for beskæftigelsesindsatsen har stor betydning for overholdelse af budgettet, idet det forventes, at udgifterne til forsørgelsesydelser falder i takt med, at varigheden falder. Bilag: 1. Beskæftigelsesplan version efter høring i Handicapråd

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget aftalte at flytte den planlagte afskedsmiddag til tirsdag den 28. november kl Administrationen udsender opdateret mødeinvitation. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

16 Strategi for anvendelse af nytteindsatsen i Lejre Kommune Indhold: 1. Formål med nytteindsatsen 2. Målgruppen 3. Principper 4. Varighed 5. Regler 6. Organisering af indsatsen 1. Formål med nytteindsatsen Nytteindsats er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, der blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar Indsatsen er primært målrettet unge, som venter på en uddannelsesplads, jobklare kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af arbejdsmarkedsydelse, det vil sige forsikrede ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Tilbud om nytteindsats gives, for at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Den grundlæggende intention er, at de ledige, som visiteres til et nyttejob oplever, at der følger pligter med, hvis der skal udbetales offentlig forsørgelse. For flere ledige vil nytteindsatsen virke som et motivationsinstrument, og øge den lediges motivation for at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse, eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Nytteindsats består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Overordnet skal nytteindsats fungere som et supplerende redskab til den eksisterende vifte af virksomhedsrettet aktivering, der i forvejen anvendes, herunder virksomhedspraktik og løntilskud. Nytteindsatsen adskiller sig fra traditionel virksomhedspraktik ved, at der ikke stilles krav om, at tilbuddet nødvendigvis skal have relevans i forhold til den lediges fremtidsplaner. Dog skal nytteindsatsen have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab, gå til hånde og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. 2. Målgruppen Målgrupperne for nytteindsats i Lejre Kommune er: Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i uddannelse hurtigst muligt og senest efter en måned straks begynde i en nytteindsats, indtil de begynder på en uddannelse, hvis de ikke kan finde et ordinært arbejde frem til uddannelsesstart. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter tre måneder på kontanthjælp visiteres til et arbejde i en nytteindsats, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen 1

17 vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed. Arbejdsledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse. Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest fire uger på den midlertidige ydelse - det kan for eksempel være nytteindsats. 3. Principper Nytteindsatsen i Lejre Kommune tilrettelægges ud fra følgende principper: Indholdet i nytteindsats skal være nyttigt - og så vidt muligt være med til at afklare job- og uddannelsesmål for den ledige. Nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende, og foregår kun i offentligt regi. For unge under 30 år, der venter på at starte uddannelse skal nytteindsatsen tilrettelægges således, at arbejdserfaringen vil kunne bruges I forhold til kommende uddannelse. Dette med herblik på at modvirke frafald fra uddannelsen. Arbejdstiden for for ledige i nytteindsats skal tilrettelægges, så der hver uge eller hver anden uge er frigjort tid til, at den ledige kan søge job. Nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke aktiviteter, hvor det kan være vanskeligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene. Medarbejderne på den enkelte institution hvor nytteindsats påtænkes etableret skal have drøftet formål og indhold i nytteindsatsen, og tillidsrepræsentanten skal være enig i, at institutionen lever op til rimelighedskravet, og at opgaverne ikke er konkurrenceforvriddende. Det kan i forbindelse med opstart af kommunale nytteprojekter være værdifuldt at inddrage relevante faglige organisationer, således at der på forhånd sikres en god dialog, og en godt samarbejde vedr. oprettelsen af nye projekter. Hvis der skal dispenseres for rimelighedskravet skal dette også have været drøftet og fremgå af ansøgningen til De Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der medsendes underskrevet blanket fra ledelse og tillidsrepræsentant og ansøgningen skal som minimum indeholde: Hvilke opgaver, der skal løses som nytteindsas Hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der er oprettet faste pladser til i virksomhedsrettet aktivering på den enkelte arbejdsplads. At tillidsrepræsentanten på de berørte arbejdspladser er hørt, samt resultatet af høringen. Hvordan jobcentret har forholdt sig til konkurrenceforvridning. Hvad fritagelse indebærer på den konkrete arbejdsplads eller arbejdspladser. 2

18 Hvilket P-nummer projektet er underlagt, og antal af ansatte. 4. Varighed Nytteindsatsen har en varighed af maksimalt 13 uger, og skal være iværksat inden 4 uger - for de jobparate dog seneste inden 13 uger. Nytteindsats kan ikke forlænges udover de 13 uger, og der kan ikke gives nyt tilbud med nytteindsats på samme virksomhed, medmindre der er tale om en anden arbejdsfunktion. Det gennemsnitlige ugentlige timetal for kontanthjælpsgruppen skal være på mindst 25 timer. Det ugentligt timetal for personer på arbejdsmarkedsydelsen er fastsat til 20 timer ugentligt for at sikre en "timeaflønning", der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn. 5. Regler Der gælder samme regler for nytteindsats som for almindelig virksomhedspraktik: Krav om inddragelse af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant forud for etablering Rimelighedskravet skal være opfyldt (forholdet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik/løntilskud) Må ikke substituere øvrige beskæftigelsesindsatser eller erstatte ordinært arbejde. Må ikke være konkurrenceforvridende, og iværksættes kun i offentligt regi. Arbejdsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte. Kan kombineres med andre tilbud som fx mentorstøtte Muligheder for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljølovningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. 6. Organisering af nytteindsatsen: Nytteindsatsen organiseres I Lejre Kommune efter to modeler: - Som et projekt i en af de offentlige virksomheder - Som nytteindsats tilrettelagt som enkeltpladser efter samme princip som virksomhedspraktik Oktober

19 Til alle kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Historisk chance for at få flere med 19. september 2017 J.nr Kære borgmestre, udvalgsformænd og jobcenterchefer Vi har lige nu en historisk chance for at få flere med. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er den laveste siden krisen, og beskæftigelsen stiger støt. Den chance skal vi gribe i hele landet. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at I bruger den store viden, der udspringer af det såkaldte BeskæftigelsesIndikatorProjekt (BIP), og inddrager den i indsatsen for jeres udsatte borgere. Formålet med projektet er at gøre os klogere på, hvad der kan hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne fremhæve flere vigtige resultater fra forskningsprojektet: Mange sagsbehandlerskift mindsker sandsynligheden for, at udsatte borgere kommer i job. Til gengæld stiger jobsandsynligheden, hvis borgeren mødes med positive forventninger fra sagsbehandleren. Virksomhedsrettede indsatser er de mest effektive redskaber til at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job. Ligesom virksomhedsrettede indsatser er de mest effektive redskaber til at udvikle udsatte borgere, så de bliver mere arbejdsmarkedsparate. Aktivitetsparate borgere, der ikke får en indsats, er også de borgere, der udvikler sig mindst. For mig at se peger resultaterne grundlæggende på to ting. Vi skal for det første have et system, der sætter borgeren før systemet. Det er også et helt centralt formål med regeringens sammenhængsreform. Borgeren skal ikke tilpasse sig systemet systemet skal tilpasses borgeren. For det andet må vi aldrig opgive udsatte borgere. Det nytter noget, hvis borgeren får en indsats og fx kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at forskningsresultaterne bliver omsat til praksis i kommunerne. Jeg har stort fokus på området, men det kræver også et politisk og ledelsesmæssigt ansvar hos jer i kommunerne. Det ansvar forventer jeg, at I tager. Jeg har vedlagt en pjece, som jeg har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at udarbejde på baggrund af forskningsresultaterne.

20 Pjecen kan give inspiration til, hvordan I ude i kommunerne kan komme i gang med at anvende den nye viden og hjælpe jeres udsatte borgere i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. God arbejdslyst. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

21 Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017

22 PROGRESS IONS FAKT ORER Spørg ind til de faktorer der viser, om borgeren er på rette vej Troen på egne evner og oplevelsen af eget helbred er to eksempler på faktorer, der har direkte sammenhæng med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse. De er såkaldte progressionsfaktorer og derfor gode pejlemærker for, om borgeren bevæger sig i retning af arbejdsmarkedet. Progressionsfaktorer kan anvendes til at rammesætte samtalen og sikre jobfokus. Ved at tale konkret i dialogen med borgeren styrkes borgerens input til samtalen. Det giver et bedre grundlag for at tilrettelægge den virksomhedsrettede indsats, som vi har evidens for virker. I denne pjece har vi samlet de seks vigtigste faktorer og en række forslag til konkrete spørgsmål*, som medarbejdere i jobcentret kan bruge som inspiration til at måle og synliggøre ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job og uddannelse. Spørgsmålene kan udvælges og kombineres, så de passer til en konkret borger eller målgruppe, og generelt vil et større fokus på brug af progressionsfaktorer i det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgere bidrage til at: styrke kvaliteten i sagsbehandlingen sikre en ensartet sagsbehandling fra sagsbehandler til sagsbehandler og evt. lette sagsoverdragelse understøtte empowerment understøtte en systematisk tilgang i samtaler understøtte tilrettelæggelsen af og opfølgningen på virksomhedsrettede indsatser. Hvad er progressionsfaktorer? Progressionsfaktorer er defineret ved, at de: 1. har en veldokumenteret statistisk sammenhæng med sandsynligheden for, at borgeren kommer i job eller uddannelse, og 2. kan påvirkes af indsats og udvikle sig over tid. Når en borger bevæger sig i positiv retning, målt på en progressionsfaktor, er der statistisk højere sandsynlighed for, at borgeren er på rette vej mod arbejde eller uddannelse. Øget bevidsthed om og samarbejde omkring progressionsfaktorer kan hjælpe borgeren og den professionelle med at sikre udvikling af arbejdsmarkedsparathed hos borgeren. Af de seks faktorer, der er fremhævet i pjecen, er fem relateret til borgerens vurdering af sig selv, mens én er relateret til sagsbehandlerens vurdering af borgeren: A. Tro på egne evner B. Helbredsmestring C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) D. Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen E. Netværk F. Sagsbehandlervurdering af borgeres job-/uddannelsesparathed * Spørgsmålene er blandt andet hentet fra det store danske forskningsprojekt, BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP). 2

23 PROGRESS IONS FAKT ORER A. Tro på egne evner Faktoren tro på egne evner er en stærk progressionsfaktor og handler om troen på egne evner til at finde et job eller en uddannelse. Begrebet måles på flere måder, både i forhold til den enkeltes tro på egne evner generelt - og mere specifikt i forhold til arbejdsmarkedet. Fx i forhold til den enkeltes selvvurderede kompetencer inden for jobsøgning og i jobsammenhæng. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren tro på egne evner i forhold til job og uddannelse: Tror du, at du kan klare et fuldtids- eller deltidsjob (ikke fleksjob)? (sæt x) Jeg er helt sikker på, at jeg kan klare at have et arbejde Jeg er nogenlunde sikker på, at jeg kan klare et arbejde Jeg er usikker på, om jeg kan klare at arbejde Jeg tvivler meget på, at jeg kan klare et arbejde Jeg tror slet ikke, at jeg kan klare et arbejde Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Tror du, at dine kompetencer kan bruges på en arbejdsplads? (sæt x) Jeg er sikker på, at jeg har masser at tilbyde en arbejdsplads Jeg er for det meste sikker på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Det svinger meget. Jeg er indimellem usikker på, om jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg tvivler meget på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg tror ikke, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvordan er dine muligheder for job/uddannelse? (sæt x) Gode/ok Jeg gør en aktiv indsats Jeg vil gerne gøre en aktiv indsats Jeg synes ikke, at de er så gode Ikke gode Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål aktivitetsparate over 30 år Er du klar til uddannelse? (sæt x) Jeg er optaget og klar til at starte uddannelse Jeg har søgt ind på uddannelse/jeg søger ind så snart som muligt Jeg vil gerne starte på uddannelse Jeg er usikker på, om jeg er klar til uddannelse Jeg er ikke klar til uddannelse Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål uddannelsesparate 3

24 PROGRESS IONS FAKT ORER B. Helbredsmestring Det kan variere meget fra borger til borger, om en fysisk eller psykisk lidelse opleves som en barriere i forhold til arbejde. Derfor kan fokus på faktoren helbredsmestring give central information om borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, uanset borgerens diagnose. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren helbredsmestring : Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred i forhold til at kunne varetage et fuldtids- eller deltidsarbejde (ikke fleksjob)? (sæt x) Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men det kan sætte enkelte begrænsninger Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne varetage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde. Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiveringseller uddannelsesforløb eller få et fleksjob? (sæt x) Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det. Andre gange ikke Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (sæt x) Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Kilde: KRAM-undersøgelsen ved Statens Institut for Folkesundhed Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (sæt x) Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Kilde: NFAs landsdækkende undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

25 PROGRESS IONS FAKT ORER C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) Det er vigtigt for borgerens progression mod job eller uddannelse, at borgeren oplever en klar mening og retning i indsatsen. Progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning) handler både om, hvorvidt borgeren er afklaret om egne mål og ønsker, og hvorvidt borgeren oplever at have en meningsfuld plan i forhold til at komme i gang med job eller uddannelse. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet : Har du en ide om hvilket arbejde, du gerne vil have? (sæt x) Jeg ved lige, hvilket job jeg gerne vil have Jeg har en ide om, hvilke typer af job jeg gerne vil have Det svinger. Nogle gange har jeg en klar ide, andre gange ikke Jeg har nogle få men uklare idéer om, hvilke typer af job jeg gerne vil have Jeg aner ikke, hvilke typer af job jeg gerne vil have Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Ved du, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at få et job? (sæt x) Jeg ved helt klart, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Jeg ved en del om, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Jeg ved nogenlunde, hvordan jeg kan nærme mig et job, men er også noget i tvivl Jeg ved kun lidt om, hvordan jeg kan nærme mig et job Jeg ved ikke, hvordan jeg kan nærme mig et job Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvor tit oplever du, at du er på vej i den rigtige retning? (sæt x) Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Mindst hvert halve år Sjældnere eller aldrig Kilde: Brobygning til uddannelse Synes du, at der er et klart slutmål med ressourceforløbet? (sæt x) I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Kilde: Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb 5

26 PROGRESS IONS FAKT ORER D. Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen Faktoren samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen handler om borgerens evne til at skabe og indgå i relationer, herunder evnen til at samarbejde med eksempelvis kollegaer eller studiekammerater. Faktoren adskiller sig dermed fra faktoren netværk, der handler om at opleve støtte og opbakning fra eksempelvis venner og familie. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen : Hvor god er du til at samarbejde med andre? (sæt x) Jeg har rigtig nemt ved at samarbejde med andre Jeg har for det meste nemt ved at samarbejde med andre Det svinger. Nogle gange er jeg god til det, andre gange ikke Jeg har tit svært ved at samarbejde med andre Jeg har rigtig svært ved at samarbejde med andre Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Hvordan har du det med at tage kontakt til nogen, du ikke kender (her menes til virksomheder, myndighedspersoner, uddannelsessteder)? (sæt x) Jeg har meget let ved tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Jeg har for det meste let ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Det svinger. Nogle gange har jeg let ved det, andre gange svært Jeg har for det meste svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Jeg har meget svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) 6

27 PROGRESS IONS FAKT ORER E. Netværk Faktoren netværk afspejler borgerens oplevelse af at have støtte fra sit netværk, eksempelvis fra familie og venner. Det handler blandt andet om at føle sig som en del af et fællesskab med ligesindede. Netværk kan også dække over borgerens relation til fagprofessionelle. Kvalitative studier peger på, at det er væsentligt for borgerens progression at have en god og tillidsfuld relation til fx sin sagsbehandler eller mentor. En god og tillidsfuld relation indebærer, at borgeren føler sig lyttet til og oplever, at der bliver reageret på den information, som han eller hun giver. Relationens betydning for borgerens jobchance kan bl.a. hænge sammen med, at tillid styrker informationsflowet fra borgeren til den fagprofessionelle, hvilket giver et bedre grundlag for at vælge den rette indsats. Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren netværk : Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp? (sæt x) Min familie/venner støtter mig meget Min familie/venner støtter mig for det meste Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) Har du adgang til en person (mentor, sagsbehandler osv.), som lytter til dig og hjælper dig, når du har behov for det? (sæt x) Jeg har adgang til en person, som altid lytter til mig og hjælper mig, når jeg har behov for det Jeg har i nogen grad adgang til en person, som lytter til mig/hjælper mig, når jeg har behov for det Det svinger. Nogle gange oplever jeg at have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig. Andre gange ikke Jeg oplever sjældent have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig Jeg har ikke adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig Formuleret med inspiration fra den kvalitative analyse i empowermentevalueringen. 7

28 PROGRESS IONS FAKT ORER F. Sagsbehandlerens vurdering af borgerens job-/uddannelsesparathed Borgerens egen vurdering af job-/uddannelsesparathed inden for en række dimensioner er som tidligere beskrevet en selvstændig progressionsfaktor, men sagsbehandlerens vurdering af borgerens job-/uddannelsesparathed tilfører yderligere viden og er også en relevant markør for, om en borger kommer i job eller uddannelse. Ud over den faglige vurdering af en konkret borgers job-/uddannelseschancer, så har forventningerne fra sagsbehandleren også betydning for, om borgeren kommer i job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlere og andre professionelle møder borgeren med et positivt fokus på borgerens ressourcer. Progressionsfaktorer i det daglige arbejde De fem faktorer A-E, der er relateret til borgerens egen vurdering, kan med fordel udgøre centrale fokuspunkter i de løbende samtaler og i tilrettelæggelsen og udførslen af de evidensbaserede indsatser. I tilrettelæggelsen af indsatsen for udsatte grupper bør der desuden være fokus på sagsbehandleres, mentorers og virksomhedskonsulenters tro på borgerens jobmuligheder. Dette kan fx ske gennem: uddannelsesforløb med fokus på afdækning af borgerens ressourcer i forhold til job supervisionsforløb løbende fokus på at drøfte progression og forløb, hvor borgere lykkes feedback til sagsbehandlere om borgere, der lykkes opbygning af praksisnær viden om jobfunktioner og jobmuligheder for målgruppen på arbejdsmarkedet. Der bør endvidere være opmærksomhed omkring sagsbehandlerskift, da skift af sagsbehandler kan påvirke borgerens jobchance i negativ retning. Samtaler Progressionsfaktorerne A-E bør være i fokus i borgeres samtaler med sagsbehandler og mentor og eventuelt også andre myndighedspersoner. Til samtalen kan følges op på en eller flere progressionsfaktorer, hvor sagsbehandleren eksempelvis kan vælge et udpluk af de angivne spørgsmål, som er mest meningsfulde i arbejdet med den pågældende borger. Spørgsmålene kan danne grundlag for samtalen, og der kan spørges til, hvad der skal til, for at borgeren kan udvikle sig inden for de enkelte faktorer. Den virksomhedsrettede indsats Når et forløb på en virksomhed bliver tilrettelagt, er det vigtigt at sætte klart fokus på de fem progressionsfaktorer A-E, så indsatsen målrettet sætter fokus på at udvikle de fem faktorer i positiv retning. Det bør være et specifikt fokus, at borgeren opnår progression på de faktorer, hvor borgeren selv oplever modgang og dermed scorer sig selv lavt. Virksomhedsforløbet bør tilpasses og målrettes således, at borgeren kan opleve fremgang og udvikling på netop disse områder. Det er vigtigt, at borgeren oplever at have en god og tillidsfuld relation til en fast kontaktperson, fx sagsbehandler eller mentor. 8

29 PROG RESS IONS FAKT ORER Eksempel: Praktik i virksomhed på vej mod ordinære timer Det er centralt at inkludere de fem progressionsfaktorer A-E både i tilrettelæggelsen inden praktikken og undervejs i forløbet. Her er det vigtigt: At sætte klare mål i opgavevaretagelsen, der kan sikre, at borgeren oplever at kunne lykkes med opgaverne. Det er vigtigt, at borgeren kan se, hvad der arbejdes henimod, og at planen baseres på borgerens egne mål. Særligt er det vigtigt at sætte mål for de opgaver, der kan sikre, at borgeren opnår ordinære arbejdstimer. Ordinære timer er et centralt pejlemærke i forhold til at løfte progressionsfaktoren arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning). At borgeren lykkes med opgaverne, potentielt som følge af at have en klar plan, der kan øge troen på egne evner. Det er vigtigt, at borgeren tildeles stadig mere ansvar i arbejdet, for at borgeren skal øge troen på at kunne varetage en opgave. At sikre, at der tages hensyn til helbred i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne, så borgeren løbende får gode oplevelser af at kunne mestre mere, uden at helbredet udfordres. Flere studier peger på, at øget tro på egne evner er tæt forbundet med selvvurderet helbred. Det selvvurderede helbred bliver selv-erfaret, når borgeren oplever at kunne varetage konkrete opgaver. Hvis praktikken kan øge troen på egne evner, vil det selvvurderede helbred også forbedres. At sikre, at opgaverne tilrettelægges og systematisk understøtter netværket til kollegaer. Sørg altid for, at borgeren har en kontaktperson på virksomheden og løbende konsoliderer sit netværk til kollegaer, kunder mv. En succesfuld virksomhedspraktik understøttes af mentor, som opdyrker mod hos borgeren til at påbegynde praktikken og afprøve nye arbejdsopgaver undervejs i praktikken. 9

30 PROGRESS IONS FAKT ORER Litteratur Viden om progressionsfaktorer stammer primært fra seks kilder, hvorunder den ene kilde opsummerer den samlede internationale litteratur om progression. CeFU og Metrica 2016, Evaluering af Brobygning til Uddannelse I videnspiloten Brobygning til uddannelse er der foretaget målinger på potentielle progressionsfaktorer mhp. at belyse hvilke faktorer der har betydning for ikke arbejdsmarkedsparate unges afgang til uddannelse og job. Målgruppen for forsøget er uddannelsesparate unge, der enten har faglige eller sociale problemer. Resultaterne gælder således for en mellemtung gruppe af unge, men det er muligt, at konklusionerne også vil være relevante for en del af de aktivitetsparate unge. Væksthuset, Rosholm m.fl. 2017, BIP indikatorer og jobsandsynlighed Michael Rosholm m.fl. har udgivet den første analyse på data fra Beskæftigelses-IndikatorProjektet (BIP) for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, som Væksthuset står bag. Over en fireårig periode har borgerne og deres sagsbehandlere løbende udfyldt spørgeskemaer om borgernes progression mod job. Den første analyse undersøger, om spørgsmålene i BIP kan anvendes til at måle, om borgeren bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet. Væksthuset, Rosholm m.fl. 2017, Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer Michael Rosholm m.fl. har udgivet en analyse af sagsbehandlerens betydning for borgerens jobchance på baggrund af data fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Analysen undersøger dels betydningen af sagsbehandlerskift, dels betydningen af sagsbehandlerens tro på borgerens jobchance. KORA 2017, Måling af aktivitetsparate lediges vej mod beskæftigelse KORA har gennemført en analyse for STAR på BIP-data. Analysen har fokus på at måle effekten af aktive indsatser for ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression. KORA undersøger også BIPspørgerammen som redskab til progressionsmåling. KORA 2017, Litteraturreview om progression for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige KORAs litteraturoversigt beskriver og klassificerer den internationale litteratur om progressionsfaktorer for aktivitetsparate ledige. I oversigten finder forskerne 24 studier, hvor der findes en statistisk sammenhæng mellem progressionsfaktorer og job/uddannelse. Deloitte 2017, Evaluering af Empowermentprojektet Deloitte har evalueret Empowermentprojektet, der er et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb. Der er ikke gennemført en egentlig kvantitativ progressionsanalyse i evalueringen, men der er foretaget en kvalitativ evaluering, der giver anledning til en række hypoteser om betydningsfulde progressionsfaktorer. 10

31 Sammenfatning Evaluering af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Målsætningerne med STU ser ud til at blive opfyldt. De unge oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, og de har en livskvalitet på linje med den generelle befolkning, når de går på STU. Det viser en ny evaluering fra Epinion. Indledning Epinion har af Undervisningsministeriet fået til opgave at gennemføre en evaluering af Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i løbet af Evalueringen bygger på et stort datamateriale fra blandt andet Danmarks Statistik, STIL og kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende elever, forældre, UU-ledere og STU-institutioner. Hovekonklusioner Målsætningerne for STU opfyldes i høj grad i dag Elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU Det at gå på STU øger generelt elevernes livskvalitet Delmålet med STU ift. overgang til uddannelse og beskæftigelse opfyldes blot delvist 1 år efter STU udgør overgang til beskæftigelse 17 pct., mens uddannelse tegner sig for 5 pct. Elever, der modtager førtidspension, men også er i beskyttet beskæftigelse, indgår ikke i statistikkerne Overgang til førtidspension er faldet fra 55 pct. i 2011 til 34 pct. i 2016 Overgang til uddannelseshjælp er steget fra 20 pct. i 2011 til 35 pct. i 2016 Årsager til effekt Det har ikke været muligt at lave en egentlig effektmåling, idet en kontrolgruppe ikke kunne etableres. Ligeledes varierer både elevmålgruppen samt kommunernes implementering af uddannelse, hvilket komplicerer muligheden for sammenligninger. Samlet set indikerer evalueringen dog, at målsætningerne er opfyldt. En analyse af sammenhænge mellem økonomi, kommunal organisering og elevernes udbytte viser, at en lidt større andel af målgruppen kommer i beskæftigelse/uddannelse i kommuner, der primært benytter: 1. private udbydere 2. udbydere, der ligger udenfor kommunen 3. tilbud, der er rettet mod snævre, specifikke målgrupper af STU-elever Evalueringen viser endvidere, at: A. overgangen til beskæftigelse er lidt højere i kommuner med meget stærk socioøkonomi end kommuner med svag socioøkonomi B. kommuners og institutioners udslusningspraksis og samarbejde har også betydning for elevernes aktiviteter efter afslutning af STU C. tidlig inddragelse af jobcentrene i processen giver de bedste resultater Tidlig inddragelse af jobcentrene Tidlig inddragelse af jobcentrene giver en mere beskæftigelsesrettet tilgang til uddannelsesplanen og sikrer, at jobcentret har mulighed for at påvirke sammensætningen af forløbet. Ligeledes sikres, at der bygges bro fra STU til tiden bagefter. Noget, der særligt bidrager til en velfungerende overgang fra STU til aktiviteterne bagefter er, at der arbejdes systematisk med at dokumentere elevens udvikling og udbytte af undervisning 1

32 og praktik. Dette så oplysningerne indgår i kompetencebeviset og efterfølgende kan anvendes af jobcentrene som en del af arbejdsevneafklaringen. Udsnit af figur fra rapportens side 24. Andelen af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre STU, opdelt på kommuner grupperet i socioøkonomiske klynger Kilde: Undervisningsministeriet, profilmodellen. STAR, klyngeopdeling. Lejre Kommune I Lejre Kommune er 27 unge vurderet i forhold til målgruppen for STU i løbet af 2015 og 2016 samt til august Heraf er 7 unge vurderet ikke værende i målgruppen, mens 20 er godkendt. I Lejre Kommune følges den unge igennem den 3-årige uddannelsesperiode sideløbende med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opfølgning. I Lejre Kommunes klynge forventes 1,2 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre STU. Her ligger Lejre lidt over gennemsnittet, som nr. 4 ud af 8 kommuner. Der henvises til sammenfatning på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor hele rapporten Evaluering af Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse ligeledes kan hentes. styrker-eleverne 2

33 D. 17. Oktober 2017 Bilag Opgørelse over antallet af til- og frafllytninger af borgere på overførselsindkomst i kalenderår Tabel: Til -og fraflytning af offentlig forsørgede borgere i Lejre kommune 2016 Kommunalt offentlig forsørgedes Totalt antal Til- Fra- Netto til- og fra-flytning i 2016 ydelsesmodtagere flyttere flyttere tilflytning i perioden 1) 2), 3) 2), 3) Forsikret ledig Kontanthjælp - Jobparat Kontanthjælp - Aktivitetsparat Uddannelseshjælp Aktivitetsparat Uddannelseshjælp uddannelsesparat Sygedagpengemodtager Flexjobberettiget Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Revalidering Førtidspension Samlet sum Imtegrationsydelse i alt Heraf: Danske kommuner EU/USA/Australien Øvrige lande Offentlig kommunalt forsørgede i alt : Kilde jobindsats 2016 antal personer. 2: Kilde KMD SAG ADVIS opgørelse af antal til og fraflytninger i kalenderåret : Kilde STAR, antal unikke borgere på kommunal forsørgelse. Har en borgere modtaget flere forskellige ydelser i kalanderåret 2016 er det varigheden på den enkelte ydelse, der afgøre placeringen i ydelseskategorien ovenfor.

34

35

36

37

38

39

40 Referat Jobcamp 2017 Jesper Fisker, UVM, Stefan Hermann, formand for udvalget, Udvikliklingsdirektør Arne Eggert KL. FGU Aftalen. Jesper Fisker, UVM For dem der ikke går den direkte vej. En ny uddannelse og en ny skoleform. De rammer, der er blevet lavet for aftalen, er grundlæggende noget, vi skal gøre i samarbejde. Endnu mere omfattende, indholds- og strukturperspektiv. Hvor skal skolerne ligge, og hvordan skal uddannelsen være. Hovedindholdet i denne aftale. En ny udd.pol. aftale en mere operationel målsætning der er to mål: 90 % skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden 2030 mellemtid i %. Kun skal være på off. ydelse. En sammenhængende kommunal ungeindsats En sammenhængende indsats er vigtig, for at det skal lykkes. Visitation ind i FGU. Enten skal i uddannelse eller i beskæftigelse. Det med at komme på arbejdsmarkedet er også i orden. Retorikken er flyttet lidt der hvor det tidligere handlede om uddannelse. Men meningen er, at uddannelsesperspektivet skal følge den unge igennem indsatsen uddannelse og beskæftigelse kan hænge sammen. Koordiner den samlede ungeindsats mellem skole, beskæftigelse og socialområdet. Uddannelses- og erhvervsvejledning: Kommunerne viderefører UUs funktioner Pligt til at opretholde vejledning, uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Funktioner ift. FGU - Målgruppevurdering - Uddannnelsesplan - Opsøgende funktioner og koordinering i til egu virksomhedshedspraktik. Skoler Balance mellem geografisk nærhed og fagligt bæredygtige miljøer Ca. 90 skoler hvoraf op imod en tredjedel vil være institutioner. Hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner. Institutionen har udbudspligt i dækningsområdet. Hver institution en bestyrelse og en øverste leder. Der skal være pædagogisk ledelse Alle 3 spor skal som udgangspunkt findes på alle skoler Institutionerne er statsligt selvejende Opbygning: Almen Grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse, Erhvervsgrunduddannelse. 3 linier, så man kan tone sin forberedende grunduddannelse, tanken er, at man skal være så fagligt funderet, at man kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Stefan Hermann Rektor Professionshøjskolen Metropol Mangeartet målgruppe: - Overrepr. Af børn af anden etnisk herkomst, drenge og børn af ufaglærte 1

41 - Specialtilbud 50 % har under 2 i dansk og matematik - Alkohol, kriminalitet - Uafklarede om fremtid - Diagnoser mange har disse - Skoletræthed, nederlag, dårlige kundskaber ordblindhed - Dårlige arbejdsvaner - Manglende støtte i hjemmet. Pædagogik og motivation Tydelige autoriteter vi skal ville noget med dem. De savner, at nogle er tydelige voksne og forlanger noget af dem. Sammenhængende forventninger og støtte Knytning til det praksisnære (værksted og virksomhed) med almen kvalificering og dannelse. (dansk og matematik) vigtigt at koble de ting. Trygge rammer fokus på progression, opfølgning etc. Et fællesskab hvor de betyder noget, hvor der er kontinuitet Muligheder for at trække på nødvendig ekspertise (fx sps) Misbrug, støtte kan bygges op omkring den enkelte institution. Hvis man kan få en sammenhængende indsats mellem folketing og kommunerne og god finansiering, så er denne aftale de unges kanslergadeforlig. KL, Arne Eggert: Rigtig positivt, at: - Den politiske ambition er, at alle unge skal med. - Kommunerne får ansvaret for en sammenhængende ungeindsats - Der er blevet lyttet behovet for øget fleksibilitet ift. og alder i FGU Ærgerligt at.. - Regeringen droppede ambitionen om fuldt kommunalt ejerskab af FGU en KL er fortsat optaget af: - At FGU reelt bliver tilstrækkelig bred og fleksible til at matche målgruppens behov - At der i FGU sikres et entydigt fokus på, at forløbet leder til uddannelse eller job - At finansieringsmodellen giver FGU institutionerne tilstrækkelige incitamenter vil ikke til prygl i ministeriet, over at kommunerne ikke har gjort det godt nok, hvis skolerne laver det anderledes end kommunerne har lagt op til. Leon Sebbelin Borgmester Rebild Kommune. Ærgerligt vi ikke har fået det fulde ansvar. Kommuner kan lave tilbud passet den enkeltes behov. Lovgivning skal laves. Hvor meget kommer koordinering til at fylde. De unge der har det for dårligt til en FGU de skal måske ikke stiles til FGU. Kommunen får regningen, hvis det ikke lykkes med FGU. Jesper Fisker: Det vil først være fra august 2019 indkalder alle parter til møde. 2

42 Opmand kan spørge til råds. Skal samarbejde om det indholdsmæssigt. Regner med, det kan lade sig gøre. Man kan også vælge kommunalt flertal i bestyrelserne. Leon Sebbelin: Nogle gange er landspolitikere hurtige med en ny lov, hvis en enkeltsag popper op. Det er statslig skole. Central rammesætning og det er et problem, for der er demografiske forskelle. Stefan Hermann: Kommunerne får første berøring med de unge, og den bliver fleksibel. Tage udgangspunkt i lokal erhvervsklynge, opkvalificer i dansk og mat. Nogle skal kun have det i 3 mdr andre i længere. Man kan fortsat have højskoler, STU og andre tilbud. Arne Eggert: Vi kender allerede de unge. Der skal tænkes allerede i 8. og 9. klasse, Det kunne have været godt med et bloktilskud. Leon Sebbelin: Inddrage virksomheder, få tilknyttet medarbejder i virksomheden, mentor fra kommunen også. Får samlet faglighed. I kommunerne er vi kommet over, at det ikke er kommunerne, der skal have den fulde opgave. Jesper Fisker: Vi skal ikke blive for detailfokuserede. Ønske: Kan I ikke sætte FGU bestyrelsesposter højest på dagsordenen ved fordeling efter kommunalvalg? Stefan Hermann: Havde håbet på, at FGU kom over 100 skoler, da de unge i denne gruppe ikke er mobile. Alle 3 linier skal tilbydes. Implementering med hjælp af KKR og kommuner. Leon Sebbelin: Afstand har en betydning for denne gruppe. Og kollektiv trafik skal tænkes ind. Arne Eggert: Uddannelsesmiljø er vigtigt på de pågældende skoler at man ikke føler det som en taberskole, sindsygt afgørende. Hvordan repræsenterer vi alle kommuner. Stefan Hermann: Der er sat penge af til faglig opkvalificering af lærere og ledere. Jesper Fisker: Der er sat flere penge af til kompetenceudvikling. Lige nu er der 100 uddannelsessteder. I omegnen af 90 skoler er vigtigt at bemærke denne formulering har lagt grund til en del diskussion i forhandlingerne. Nynne: Der er stadig en del aktivitetsparate? Leon Sebbelin: Stærke faglige kræfter skal også være mobile til job i FGU. Med muligheden for dispensation i aftalen: Det kommer til at give meget bureaukrati. Nynne: Hvad med dem for over 25 år. Hvad med dem over, der også har brug for en uddannelse, støtte. Jesper Fisker: Vi må tage fat om nælden og hos dem, der har brug for det. Det er en ungdomsuddannelse. Der er en række tilbud for dem over 25 år. 3

43 Stefan Hermann: Hele gruppen for over 25 år får også tilbud, der minder om FGU. Session 3: Gennembrud for forenkling af beskæftigelsesindsatsen En ny beskæftigelseslov skal.. Normalisere beskæftigelsesområdet Flemming Larsen, Professor Aalborg Universitet Tilbage i 2007/2009 fik kommunerne styringen. New public management: får fragmentering, siloer, både intra- og interorganisatorisk Målforskydning og utilsigtede organisatoriske konsekvenser Bureaukratisering med et enormt ressourceforbrug og manglende respons. Er der et åbent vindue for forandring. På vej mod større kommunale styringsgrader: Fokus på kerneopgave, tværgående problemløsning eller helhedsorientering, mobilisering af ressourcer. Nybrud for politikforståelse Hvordan griber man mulighederne i det nye vindue? Kommuner har en kæmpe udfordring har vi opfyldt mål, hvordan benchmarker vi, hvordan er prioriteringen. Kommunal indsats og økonomi hænger sammen. Udvikling af helhedsorienterede indsatser. Udvikling af tilgange til at kvalificere mødet mellem frontliniemedarbejderne. Udvikling af virksomhedssamarbejdet, således at arbejdsgivers forventninger og engagement medtænkes. Udvikling af ny kultur for kommunal politik og organisationsforandring Fra drift til udviklingsorganisationer. Inddragelse af medarbejdere og borgere i løsningerne. Innovationsfondsprojekt: LISES-projekt Anders Kjærulff, direktør og Jørgen Haunstrup beskæftigelseschef, Silkeborg Kommune. Anders Kjærulff: Vi er ikke danmarksmestre i beskæftigelse. Lav ledighed og god vækst i området. Har en række uddannelser i Silkeborg. Er udpeget til årets socialøkonomiske kommune. Investeringsstrategi: Den indsats vi har, skal give mening for borgere, medarbejdere og virksomheder. Det er det ift. virksomheder, der er glade for rekrutteringen, og for borgerne, der får job. Er glade for opbakningen fra byrådet. Vi har tillid til at de fleste borgere gerne vil have et arbejde. Prøve at rydde op i bureaukrati. Skabe løsninger sammen. Myndighedstilgang er ved at glide i baggrunden at medarbejdere ser sig selv som gæster et kort øjeblik af borgernes liv. Medarbejderopkvalificering. Vil bygge deres strategi på evidens, videnskabelighed og praktisk erfaring. Jørgen Haunstrup: Indsatsen skal være god for borgeren og god for kommunekassen. Flere skal synes, det er attraktivt at arbejde med beskæftigelse. Økonomi: i 2020 skal vi spare 64 mio i besk.indsatsen og kaster det år 16 mio efter det. Allerede nu er de foran deres mål. Har ansat 3 medarbejdere til at lave forretningsplaner med folk, der vil starte socialøkonomisk virksomhed. 20 virksomheder er startet på 3 år. Aktivitetsparate: Man skal kun have 40 i sagsstammen. Styrket indsats Hjernesmarte metoder, empowerment og håndholdt virksomhedsindsats. Borgere og medarbejdere uddannes sammen. At have ejerskab i sin egen fremtid. BIP projekt at tro på borgerne. 4

44 Kompetenceudvikling: virksomhedsfaglig analyse, hvad skaber værdi, hvad er jeres værdikæde. Diplom i virksomhedsrettet indsats. Det er vigtigt, at lukke projekter, der ikke virker. Vi har oplevet færre klager. Større jobtilfredshed. Oplevet besparelser på forsørgelsesudgifterne. Vibeke Jensen, Beskæftigelseschef Aarhus Kommune Rammelovgivning forpligter tidligere var det meget detailorienteret hvordan griber vi det an, hvordan vil vi re-tænke det ift. borgeren. Strategisk udviklingsprojekt, hvor skal vi hen? Det kræver en strategisk tænkning. Man skal oversætte og formidle dybt ind i organisationen ikke kun på lederplan. Faglig ledelse på dagsordenen. Det er ikke lige meget, hvordan man griber tingene an. Hvilken faglighed matcher indsatsen. Følgeskab Skab følgeskab. Must win battles følgeskab og ændringer der kommer med paradigmeskift. Hvilke effekt- og resultatmål vi vil nå? Hvordan løser vi kerneopgaven? Refusionsreformen, bundlinien, hvordan kommer løsning af kerneopgaven. Helheden skal med kompetencer. Hvordan kan man trimme sin organisation ift. opgaven. Væk med interne overgange skære antallet af skift af medarbejdere i borgernes liv. Kompetencer udvendig og indvendig. Lærer man noget på de kurser, man tager på? Hvad rykker noget, hvad kan bruges. Planen skal gennemføres: Der er tit 5 plan og der er tit ømme punkter i organisationen. Heat Map. Lave fortælling. Lave meningsfulde forandringer. Lars Brandstrup Nielsen, Fagpolitisk konsulent HK kommunal. Strategisk kompetenceudvikling. Medarbejderudvikling. Det er forskelligt, hvem der gør det godt på et område. Hvordan kan vi bedst muligt for at støtte udviklingen i kommunerne. Man får masser af uddannelse men udgangspunktet i lovændringer giver mange hjemmestrikkede forløb få jobcentre har en strategi eller et overblik man vælter sig ikke i ECTS-point. Man er nødt til at sadle om hele tiden. Meget få er kompetencegivende. Hjemmestrikkede forløb er det noget, der kan bruges om et år eller lige klare dagen i morgen. Hvilke spor og retninger, skal vi ud af? Knytte uddannelsesforløb til basis. Godt på vej Flere skal med i arbejdsstyrken. Carsten Hornstrup direktør joint action carsten@joint-action.dk Den økonomiske kvalitet den har vi fokus på. Den faglige og organisatoriske kvalitet har betydning for, hvad vi får for pengene. Hvad får vi ud af at investere i ledelsesformer. Effekt for skatteborgerne og brugerborgerne, idet man får mere og bedre for pengene. Når vi deler organisationen op i søjler får vi adskilt samarbejdet. Når kommunerne bliver spurgt om, hvordan kommunerne arbejder med løsninger peges der i mange retninger. 5

45 Fra systemets borger til borgerens system. Funktioner kunne være mellem som den voksne ledige er i berøring med. Hyperkomplekst system = kaospilot. Det der er interessant i en organisation er den vej borgeren skulle igennem på tværs. Komplekse borgere? Nej, det offentlige system er for borgeren komplekst. Søjler, økonomi når vi skal på tværs af afdelinger kan det tage flere år, før man kan finde tid til at samarbejde. Eksempel Bo-støtte/social vs beskæftigelse. Tidligere blev social inddraget, hvis der havde været problemer med en borger, nu snakker man sammen inden en kontakt til en borger. Politisk ledelse, strategisk og operative ledelse skal spille sammen. Bettina Post, borgerrådgiver Høje-Taastrup Kommune Borgeren før systemet eller? Har været socialrådgiver i 30 år selvom vi har fået redskaber til, at det skulle være nemmere lave sagsbehandling. Typisk tilbagemeldinger fra borgerrådgivere: - Sagerne går i stå, nogle gange går det baglæns - Manglende råd og vejledning. - Manglende sammenhæng i indsatsen. Case om Emil, der ikke kunne fortsætte mentor støtten via LAB Blev kørt igennem VUM ny støtteperson det ønskede han ikke. Borgerens komplekse problemstillinger blev til en unødig lang kommunal arbejdsproces. Borgerne, lovgivning, budgettet. Peter Orebo Hansen, direktør Hørsholm Kommune Baggrund for projekt tværgående borgerforløb Direktionens vision: Bedre hjælp til borgeren bedre bundlinie 1 % af borgerne forbrugte 39 % af kommunens økonomi. Grundigt forarbejde: Analyse, innovationsforløb interview af medarbejdere og borgere, Organisering kun én indgang i social, sundhed og beskæftigelse en sammenhængende plan og pengene skal følge borgerne. Målgruppen: indsats 2 forskellige fagcentre og over kr i udgifter. Barrierer undervejs: Silotænkning og bekymringer på alle niveauer: - Udhules eksisterende fagcentre og enheder økonomisk? - Udviskes den dybe faglighed Faglighed i to dimensioner breddekompetence dybdekompetence. At man kan favne og uddanne medarbejderne bredt, så indsatsen kan blive mere helhedsorienteret. Debat: Bettina Post forhindringer kan være en forvaltningsændring i en forvaltning, der betyder, at samarbejde på tværs kan være en forhindring. Systemet har ADHD at vi bliver afledt af nye tiltag, nye veje. Formidling til borgeren? Ligger der en risiko for fagligt ringere vejledning: Carsten Hornstrup: Man vil faktisk borgerne det bedste i alle forvaltninger. Det vi finder i en analyse, er at man er blind for hinandens faglighed. 6

46 Én indgang det øger koordinationskompleksiteten Sammenhængende indsats hvordan? Peter Orebo Hansen: Man skal italesætte det som ledelse, synliggøre det. Hver eneste direktionsmøde, fagchefmøde bliver det italesat og sat på dagsorden. Usikkerhed: faglighed, økonomi, rekruttering til kommunen. Det er vigtigt, at man binder tingene sammen. Nynne: Hvad gør man ved medarbejderne? Uddannelse og forløb for medarbejderne. Bettina Post: Relation mellem borger og sagsbehandling er det essentielle. At der er ansat generalister, der kan mere end en lovgivning. Carsten Hornstrup: Relationsopbygning mellem afdelingerne. Bettina Post: Slå jobcenter og socialafdeling sammen. Morten Pape Planen bog om Urbanplanen Urbanplanen ligger et Molotov cocktail kast fra DR byen. Folk ville gerne flytte derud. En god socialdemokratisk tankegang her passer vi på dig fra vugge til grav. Centerplads vuggestuer, børnehaver, socialkontor, plejeboliger. Alt var nærmeste indenfor rækkevidde en byplanlægning der er slået helt fejl. Man byggede 2500 personer. Jævne mennesker med jævne folk Man sendte også nydanskere ud at bo i de områder. For Morten var det normalt. Der skete nogle stigmatiseringer. Der var ildspåsættelser. Erick Thürmer adm. Direktør Thürmer Tools Selvdisruption producerer 3 D printede værktøj og andet. Nynne Drone levering? Erick Dronelevering sker i England og i Schweiz Nynne produkter koster mindre, hvilke konsekvenser får det for vores beskæftigelse? Erick Så snart vi tillader selvkørende lastbiler kommer det til at betyde færre chauffør job. Det bliver en tilpasning mange arbejdspladser forsvinder, og vi ikke kan nå at efteruddanne folk. Nynne Hvad skal vi sige til vores unge Erick Mine børn kommer ikke til at få brug for et kørekort, de kommer ikke til at behøve at gå på universitet for man skal arbejde med det, man skal undervise i. Mange har 4-5 jobs. 7

47 Man må gerne være en bekymret optimist. Vi kommer til at ændre nogle ting. Thomas Kastrup Larsen, borgmester Århus kommune, formand for KL beskæftigelsesudvalg Vi kommer ikke udenom at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Vi skal også bruge de borgere, der er i landet. Det vigtigste er de unge, der har svært ved at finde deres vej. Kanten af arbejdsmarkedet. Gennemgribende forenkling af beskæftigelsesloven. Vi skal se på de kompetencer vores medarbejdere har, og ny teknologi gør, at vi skal uddanne os. Adgang til medarbejdere med de rette kompetencer er afgørende for vækst. Udvikle efteruddannelsessystemet. KL ønske at skabe et system, der løfter ledige ind i beskæftigelse. Vi skal have flere faglærte via AMU systemet. Godt på vej handler om at få de unge ind på uddannelser. Forenkling af beskæftigelsesindsats. Hovedparten af regler skal være rammeregler for alle målgrupper med kun få særregler. Der er et udspil på vej. Det står lysende klart, at vi har brug for et paradigmeskift. IT systemerne skal opgraderes. Beskæftigelsesområdet er det mest gennemgribende og detaljegraden er høj. Staten har for stor indvirkning på IT systemerne. Det er tungt. Der er kommet og kommer mange regler konstant. Indsatsen skal være mere effektiv. KL har regnet sig frem til at man med en ændring kan spare 2 mia og betyder flere i job. Stærk og effektiv regelsæt. Sanktioner ændre fra 74 sanktionssatser til 6. Et velfærdsamfund kan måles på indsatsen for de svageste borgere. Unge og FGU Alle unge skal med og ikke kun de 95 %. Desværre bliver det ikke med 100 % kommunalt ejerskab. Vi er bekymret for, om der kan blive fælles fodslaw. Samlet og entydig indsats er vigtig. Det kræver et samarbejde. I tæt samarbejde mellem undervisnings- og beskæftigelsessystemet. Reprimande fra ministeren, idet nogle ikke har fået en indsats. At man ikke skal have en hærskare af kontaktpersoner i kommunerne. Mange kommuner er i gang med samarbejdet på tværs. Systematisk regelopfølgning. Forslag fra KL: Der afholdes halvårlige møder om kommunernes indsats. Jakob Jensen, Departementschef. Proceskrav: Der er en del krav til, hvilke målgrupper, der skal have hvilke samtaler hvornår. Alle studier viser, at tidlig indsats er vigtig. Men hvornår samtalerne skal foregå tror BM godt, at jobcentrene selv kan administrere. Selvbook er en god ting. Der blev lagt nogle fine grundsten i kommuneaftalen i Politisk udspil på vej. Se billede Frihed under ansvar. Forudsætning er at kommunerne er deres opgave voksen. Der skal være styrket gennemsigtighed. Refusionsreform er en stærk værktøj til at få borgere ind på arbejdspladser. BM er glade for det indspil, der er kommet fra KL. Ryd op i regeljunglen hjemmeside. Ankestyrelsen har lavet en undersøgelse om hvordan det går med sanktionere. Det går ikke helt godt med sanktioner i kommunerne. Sanktioner skal være nemt at administrere. Fremtiden: Trepartsforhandling og disruptionråd. Trepart har grundlag i triste tal: der ikke har basale læse og skrivefærdigheder. Hver 3. medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse. Faldende efterspørgsel på VEU. Manglende økonomisk incitament til at udbyde AMU-kurser. Regeringens prioriteter se billede. 8

48 Ny digitalisering. Antallet af industrirobotter er stigende. 40 % af antallet af arbejdstimer har potentiale til at blive automatiseret ud fra teknologi. Arbejdsnedslidning kan afhjælpes af robotisering. Platformsøkonomi, deleøkonomi, Thomas Kastrup hvis udspillet indeholder forenkling, er vi tilfredse i KL. Jakob Jensen benchmark kommunerne i 1-98 og kontrollere for rammevilkår. Hvem er bedst at få ledige væk fra ydelserne. Nynne Hvordan kan det undgå at belaste kommunerne? Thomas Kastrup Benchmarking hvor mange ledige får vi flyttet. Kompleksiteten skal reduceres, for at det kan lykkes. Jakob Jensen Noget af det der kendetegner forenkling. Partier har sær holdninger. Derfor kan forenkling måske virke mindre ambitiøs, når den bliver aftalt. Thomas Kastrup Det er manglende tillid til kommunen. Alle har det samme mål. Vigtigt at få genskabt tilliden. Noget for noget benchmarking ok, hvis regeringen vil lave en forenkling. Alle de mange krav gør at folk får en afmagt overfor indsatsen. Det handler om tillid, engagement. Jakob Jensen 6 kommuner gør et stærkt arbejde med kontanthjælpmodtagere. Man bliver lidt bedrøvet over at se, så få kommuner gør det. Når udspillet ligger klar, skal der samles 90 mandater. Det tidligste i foråret / muligvis næste folketings periode. Thomas Kastrup - stor udfordring, få faglærte at få løftet fra ufaglært til faglært. Større fleksibilitet, Jakob Jensen Stærke ambitioner 1000 AMU kurser har ikke været i brug. Større omstilling ift. at udvikle kurser, når der er behov for det. Thomas Kastrup nedsætte en task force gruppe med DI hvordan kan vi fremme dette. Jakob Jensen Hvad bliver uomgængeligt om 5 år. Man skal nok tænke på, at efteruddannelse bliver kontinuerlig. Thomas Kastrup Virksomhederne erkender, at der er et stort ansvar for at videreuddanne medarbejderne. Noa Redington Efter krisen Et kig i den politiske krystalkugle. 60 mia. er sendt afsted fra Christiansborg derfor tegn på, at vi er ude af krisen 9

49 Vi kommer til at tale om børn, ældre og sundhed. Og udlændinge politik. Hastighed i forandringer 3 områder, hvor verden har forandret sig. Værdier, Arbejdsløshed til fuld beskæftigelse gik fra 2,5 til 6,5 % arbejdsløshed i krisen. Man snakkede om at skaffe arbejdspladser. Work life balance begrebet forsvandt med krisen. Det minder om fuld beskæftigelse, det der for nogle år siden var teori, er blevet realitet. Vi står stadig med en stor gruppe, hvor de ikke passer på arbejdsmarkedet. I Finland har man et forsøg med at de får 4200 kr i borgerløn. Hvilke krav er der til borgerløn. Hvor kommer ansvar til at ligge henne? Konfliktlinier Data til dataetik. Det der sker med den nye teknologi vi kan binde data sammen på en ny måde. Vi kan sammenkøre registre. Man kan rate borgere ved sammenkøring af oplysninger. Partiernes indflydelse er blevet mindre og mindre og bevæger sig hen mod power profiler. De gamle partier er blevet sårbare tomme skaller. Skræmmende at man på relativt kort tid, kan kortslutte et parti (henvisning til Østrig) At være en powerprofil i 2021 vil kommunalvalget være præget af enkeltpersoner, de er noget i sig selv. Enkeltpersoner er mere uforudsigelige. Mange embedsmænd kommer til at få et chok ift. uforudsigeligheden. Kommunerne har aldrig været vigtigere som politisk laboratorium. 10

50 :20 jobcamp 17 - oplægsholdernes præsentationer 1000 personer var samlet i Aalborg til KL's jobcamp 17 med afsæt i temaet "Godt på vej mod fremtidens arbejdsmarked" KL holdt d oktober jobcamp 17 for kommunalpolitikere og direktører fra kommunerne, medlemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd, kommunale ledere samt repræsentanter fra relevante ministerier, organisationer og andre interessenter på beskæftigelsesområdet.

51 BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Jobcenter Lejre Godkendt af Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune den xx.xx.2017 Indholdsfortegnelse

52 Side 1 af Indledning Side 2 1. Baggrund Side 2 2. Jobcenter Lejres sigtelinjer for indsatsen i 2018 Side 2 3. Implementering og opfølgning Side 3 2. Den beskæftigelsespolitiske situation i Danmark Side 3 1. Den danske model Side 3 2. Ministerens mål Side 4 3. Reformer på beskæftigelsesområdet Side 5 3. Kernevelfærd i Lejre Kommune Side 6 1. Vores sted Side 6 2. Uddannelse & beskæftigelse Side 6 3. Lejre Kommune i tal Side 7 4. Den beskæftigelsesrettede indsats i Lejre i 2018 Side 7 1. Indledning Side 7 2. Sigtelinjer i den virksomhedsrettede indsats Side 8 3. Sigtelinjer i ungeindsatsen Side 8 4. Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Side 9 5. Sigtelinjer i integrationsindsatsen Side Sigtelinjer på udbetalingsområdet Side Bilag Side 11 Ministerens mål 1 - Beskæftigelse og uddannelse Side 11 Ministerens mål 2 - Virksomhedsindsatsen Side 11 Ministerens mål 3 - Flygtninge Side 12 Ministerens mål 4 - Kontanthjælpsmodtagere Side 12 Ministerens mål 5 - Udbetalingsområdet Side 12 - Beskæftigelsesplan 2018

53 Side 2 af 13 Indledning 1.1 Baggrund Beskæftigelsesplan 2018 udtrykker grundlaget for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, der iværksættes i Lejre Kommune i Beskæftigelsesplanen sikrer sammenhængen mellem de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og fokusområder (ministermålene) samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen (sigtelinjer). Jobcenter Lejres primære opgave er at bidrage til, at borgerne kommer i uddannelse og beskæftigelse samt at yde virksomhedsservice. Dette med henblik på, at virksomhederne fastholder såvel som får den arbejdskraft, som de har brug for. Forudsætningen for opnåelse af målene er en tværgående koordineret indsats, der bygger på Lejres strategigrundlag Vores Sted. Endvidere vil konkrete indsatser og handleplaner tage udgangspunkt i gældende strategier for beskæftigelsesindsatsen. Med baggrund i de mange reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet de senere år, herunder refusionsreformens incitamentsstruktur, er fortsat fokus på at nedbringe perioden, hvor borgerne modtager forsørgelsesydelse. Således sættes fokus på at øge effekten af den indsats, der hurtigst muligt flytter borgeren i job eller uddannelse og dermed til selvforsørgelse. Enkelte borgere har brug for langvarige beskæftigelsesrettede forløb og parallelle sociale og sundhedsmæssige indsatser for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på sigt. Der tages dog altid udgangspunkt i rette tilbud til rette tid. Endvidere i en individuel, håndholdt indsats med afsæt i den enkelte borger eller grupper af borgeres profil og behov. 1.2 Jobcenter Lejres sigtelinjer for indsatsen i 2018 Sigtelinjer i virksomhedsindsatsen Samarbejdet med de lokale virksomheder prioriteres højt Jobcentret handler proaktivt ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft Sigtelinjer i ungeindsatsen Unge motiveres til uddannelse og støttes gennem uddannelsessystemet Samarbejdet med UU og uddannelsesinstitutionerne understøtter indsatsen Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Perioden på tidsbegrænset overførselsindkomst er kortest mulig Borgerne motiveres til at tage ansvar for egen udvikling mod uddannelse og job Borgere med handicaps støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet i både ustøttet beskæftigelse eller job på særlige vilkår Sigtelinjer i integrationsindsatsen Flygtninge og familiesammenførte integreres på arbejdsmarkedet Samarbejdet med Sprogskolen, de frivillige samt det tværgående samarbejde vægtes højt - Beskæftigelsesplan 2018

54 Side 3 af 13 Sigtelinjer på udbetalingsområdet Det tværgående samarbejde med udbetalingsenheden og kontrolgruppen understøttes Beskæftigelsesplan 2018 er produktet af en inddragende proces med deltagelse af Udvalget for Job & Arbejdsmarked, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt fra Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sigtelinjerne understøtter både intentionerne bag den nationale beskæftigelsespolitik samt de lokale mål og kerneopgaver med fokus på en relevant, tilpasset og koordineret indsats. 1.3 Implementering og opfølgning Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af beskæftigelsesplanen udmøntes de overordnede mål i mere operationelle indsatsplaner, således at implementeringen sikres. Her brydes de overordnede mål og sigtelinjer ned i mere operationelle delmål på afdelings- og teamniveau. Opfølgningsplan, udarbejdet med resultatstyringsperspektiv, sikrer ligeledes en proaktiv tilgang til nye udfordringer, så indsatsen løbende kan evalueres og tilpasses. Christian Plank Formand for Udvalget for Job & Arbejdsmarked - Beskæftigelsesplan 2018

55 Side 4 af 13 Den beskæftigelsespolitiske situation i Danmark 2.1 Den danske model Høj beskæftigelse er en væsentlig parameter for fortsat at kunne finansiere den velfærdsmodel, der er opbygget i Danmark gennem generationer. Jo flere der arbejder og bidrager, jo større er muligheden for fortsat at sikre et dansk samfund med høj velstand og lige muligheder for alle. Efter en langstrakt periode med økonomisk krise ses nu en øget vækst. Beskæftigelsen er i kraftig fremgang og ledigheden er lav. Samtidig ses en historisk stor stigning i arbejdsstyrken. Den positive udvikling afspejler fokus på implementeringen af en lang række reformer, der også de kommende år vil bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft. Dansk økonomi er i en begyndende højkonjunktur og opsvinget skal fastholdes. Forventningerne til udviklingen på beskæftigelsesområdet de kommende år, også i Region Sjælland, fordrer derfor fortsat fokus på, at virksomhederne får adgang til den arbejdskraft, der er behov for. Konkret jobformidling er derfor også i 2018 en af de væsentligste opgaver i jobcentrenes indsats. Således skabe det bedste match mellem udbuddet af kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Skal et velfungerende arbejdsmarked sikres, bør ligeledes opkvalificeres på aktuelle områder med mangel på arbejdskraft. Personer med kompetencegivende uddannelser har til enhver tid bedre mulighed for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. 2.2 Ministerens mål En gang om året fremlægger Beskæftigelsesministeren en række vejledende mål for den arbejdsmarkedsrettede indsats på landsplan. For 2018 er følgende mål meldt ud: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes For yderligere information om ministermålene henvises til bilag sidst i materialet. - Beskæftigelsesplan 2018

56 Side 5 af Reformer på beskæftigelsesområdet Fra januar 2013 og frem til i dag er implementeret en lang række reformer på beskæftigelsesområdet. Således: Reform af førtidspension og fleksjob Kontanthjælpsreform Sygedagpengereformen Beskæftigelsesreform Refusionsreform Jobreform Dagpengereform Reformerne har haft stor indflydelse på økonomien på de enkelte forsørgelsesydelser såvel som på driften generelt. De fleste af reformerne har dog primært været rettet mod at skabe større incitamenter på beskæftigelsesområdet, så antallet af borgere i beskæftigelse kunne øges. Refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, varslede et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet, hvor fokus blev flyttet fra indsatser til resultater. Altså til effekten af de indsatser, der bliver prioriteret. Statsrefusionen blev således ændret fra primært at være aktivitetsbestemt til at være tidsbestemt. Det fordrer fortsat øget fokus på, at varigheden af sager for samtlige borgere, uanset forsørgelsesgrundlag eller målgruppe, skal nedbringes. For yderligere information om reformer mv. henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Beskæftigelsesplan 2018

57 Side 6 af 13 Kernevelfærd i Lejre Kommune 3.1 Vores sted Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune valgte, med budgetforliget for , at tage yderligere skridt henimod udvikling af kernevelfærden i kommunen. Sammen med borgerne, erhvervslivet og medarbejderne at implementere den nye branding- og udviklingsstrategi under overskriften: Der findes et sted, hvor vi er fælles om kerneopgaverne. Med Vores Sted har Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune skabt en stærk fortælling om alt det, der værdsættes af kommunens borgere i Lejre Kommunes 49 landsbyer. Således har det største fokus i de kerneopgaver, der arbejdes med på tværs i den kommunale organisation såvel som i samarbejde med kommunens borgere og virksomheder. Kerneropgaven skaber retning og udtrykker derved et klart formål. Gennem en fælles forståelse bidrager flere fagligheder således til at realisere de fem kerneopgaver, der skaber fundamentet for Lejre Kommunes samlede værdigrundlag. Dette er en vigtig forudsætning for at skabe den ønskede effekt. Vores sted bygger på den oprindelige forståelse af velfærd at færdes vel, altså at bevæge sig godt gennem livet og omfatter de fem kerneopgaver: Aktivt & selvstændigt liv Bæredygtig vækst Fællesskab & fritid Trivsel & læring Uddannelse & beskæftigelse 3.2 Uddannelse & beskæftigelse Fokus på kerneopgaven Uddannelse og Beskæftigelse skal forebygge, at nogle står uden for arbejdsfællesskaberne. Det er vigtigt for det enkelte menneske at bidrage til samfundet ved at have et arbejde. Så vidt det overhovedet er muligt - at kunne forsørge sig selv. Målgruppen her er alle borgere, der ikke er i arbejde eller i uddannelse, eller har risiko for at springe fra sin uddannelse eller miste sit job. Den enkelte borger skal støttes i selv at gøre en aktiv indsats for at bibeholde eller opnå en plads på arbejdsmarkedet. Lejre kommunes bidrag til dette, vil være relevant og tilpasset den enkelte borgers livssituation, ligesom indsatsen skal koordineres på tværs i forhold til de øvrige kerneopgaver. særligt Aktivt & selvstændigt liv samt Trivsel og Læring. Alle mennesker skal have mulighed for at udvikle sig og bruge sine evner og kompetencer. Det bidrager til oplevelsen af velfærd. Principperne bag Vores Sted samt information om proces mv. kan findes på - Beskæftigelsesplan 2018

58 Side 7 af Lejre Kommune i tal Lejre Kommune havde indbyggere i 4. kvartal Heraf borgere i alderen år, hvoraf var på offentlig forsørgelse. 1 Lejre Kommune har regionens næstlaveste bruttoledighed i juni 2017 (3,0 pct.). 2 Bruttoledigheden forventes fortsat at falde gennem 2018, mens prognoser viser en forventet stigende beskæftigelse og arbejdsstyrke i Lejre i perioden fra Den beskæftigelsesrettede indsats i Lejre i Indledning Med afsæt i de indsatsområder, der pt. knytter sig til beskæftigelsesområdet i hele landet såvel som i Lejre Kommune, er iværksat en ny og optimeret beskæftigelsesrettet indsats for året, der følger. Sigtelinjerne i Jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2018 bygger på de nationale såvel som de lokalpolitiske fokusområder. Indsatsen vil på samme vis fortsat bidrage til at realisere de politiske intentioner bag den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet den seneste årrække. Sigtelinjerne danner rammen for den operationelle indsats, der iværksættes i Jobcenter Lejre gennem Danmarks Statistik FOLK1A samt Jobindsats.dk - Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen Lejre feb Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering - Ledighedsudviklingen - Sjælland 3 Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering - Kommunefremskrivning Lejre - Beskæftigelsesplan 2018

59 Side 8 af Sigtelinjer i den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet med de lokale virksomheder prioriteres højt Jobcentret handler proaktivt ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft Arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft skal sikres. God virksomhedsservice og tværkommunalt samarbejde er i fokus her. Ligeledes støttes den enkelte borger i at tilegne sig kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Derved sikres det bedste match. Uanset jobcentrets indsats handler om rekruttering af arbejdskraft, integration af flygtninge eller fastholdelse af syge eller borgere med skånehensyn, så er samarbejdet med de lokale virksomheder af stor vigtighed. Når der fortløbende skabes åbninger for borgere i virksomhedsrettede forløb, så bidrager Lejre Kommunes virksomheder til afklaring, træning og opkvalificering af syge og ledige, der i høj grad øger muligheden for at fastholde eller introducere disse borgere til arbejdsmarkedet. Specifikke brancher har i perioder rekrutteringsudfordringer, der ligeledes kan afhjælpes gennem større kendskab til den arbejdskraft, der er til rådighed. Generelt bidrager Jobcenter Lejre med konkret viden og initiativer, der kan øge virksomhedernes mulighed for at rekruttere den nødvendige og korrekte arbejdskraft hurtigst muligt. Dette til dels gennem formidling af kontakten til de ledige, der allerede matcher, og ligeledes ved fortløbende opkvalificering af ledige, så deres kompetenceniveauet tilpasses arbejdsmarkedets behov. På samme vis kan borgere med skånehensyn fastholdes eller indgå på arbejdsmarkedet i en anden funktion, når evt. støtteforanstaltninger eller særligt fleksible behov er afdækket. En åben og hyppig dialog medfører, at jobcentret kan handle proaktivt i forhold til de lokale virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft. Kun således kan produktivitet og vækst fastholdes også lokalt. Virksomhedssamarbejdet gennemsyrer således indsatsen for alle målgrupper i Jobcenter Lejre. 4.3 Sigtelinjer i ungeindsatsen Unge motiveres til uddannelse og støttes gennem uddannelsessystemet Samarbejdet med UU og Uddannelsesinstitutionerne understøtter indsatsen De unge er fremtidens ressource. De politiske målsætninger om, at 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal understøttes også i Lejre Kommune. Langt størstedelen af de unge borgere klarer sig rigtigt godt og går direkte i uddannelse eller arbejde efter endt uddannelsesforløb. En mindre gruppe unge har dog komplekse udfordringer og kan ikke umiddelbart påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette komplicerer muligheden for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på sigt og leve det gode liv, hvor de som selvforsørgende bliver herre i eget hus. - Beskæftigelsesplan 2018

60 Side 9 af 13 Der pågår pt. et nationalt arbejde omkring de unge, der skal optimere muligheden for, at flere unge får succes med at klare sig gennem uddannelsessystemet. Evt. anbefalinger og ny lovgivning i forlængelse heraf, vil indgå i jobcentrets kommende indsats i et bredt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og/eller andre aktører på området. Den overordnede målsætning for de unge er uddannelse, nu mere end nogensinde. Her er det af største betydning, at der i samarbejde med den unge, tidligt sættes retning og meget tydeligt fokuseres på målet og vejen til uddannelse. Indsatsen understøttes bedst af et bredt tværfagligt samarbejde med UU, folkeskolen, ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne mv. Således kan der videndeles både i forhold til den enkelte unge, men også mere konkret i forhold til hvad der virker i den forebyggende indsats. Fokus ligger på den unges styrker, herunder sociale og personlige kompetencer, der kan bringes i spil. Med udgangspunkt i den unges profil og individuelle behov arbejdes der konkret med at systematisere mulige aktiviteter og handlemuligheder. Derved kan selv unge med komplekse udfordringer på sigt blive en væsentlig ressource, og deltage på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfund på lige fod med andre borgere. 4.4 Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Perioden på tidsbegrænset overførselsindkomst er kortest mulig Borgerne motiveres til at tage ansvar for egen udvikling mod uddannelse og job Borgere med handicaps støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet i både ustøttet beskæftigelse eller job på særlige vilkår Alle borgere bør bidrage på arbejdsmarkedet og evt. perioder på overførselsindkomst bør være kortest mulig. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet dækker en bred vifte af målgrupper. Fra den sygemeldte borger, der ikke umiddelbart kan vende tilbage til job, grundet et igangværende behandlingsforløb, til den ledige borger, der måske aldrig har været i job. Årsagerne kan være mange. Handicaps, en svær social begivenhed eller slid på krop og sjæl, der har medført komplekse skånehensyn eller nedsat arbejdsevne. Lange perioder på overførselsindkomst, der vanskeliggør en tilbagevenden og/eller det at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Mangel på de kompetencer, der efterspørger og derfor behov for opkvalificering eller omskoling. For alle grupper er nøgleordet en tidlig og håndholdt indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes særlige situation og behov. Motivation til at tage ansvar for eget liv (hjælp til selvhjælp) kan her gøre den store forskel og vægtes derfor højt for alle målgrupper. I særlig grad dog for de borgere, der er i stor risiko for at leve et liv udenfor arbejdsfællesskaberne eller fælleskaber i det hele taget. Forløbene, for denne type borgere, kan blive langvarige. Derfor er det af største vigtighed at arbejde målrettet mod job, fokusere på ressourcer og muligheder samt løbende evaluere og følge progression i de enkelte forløb. Forebyggende arbejde kan yderligere afhjælpe risikoen for alt for lange perioder på overførselsindkomst, der hverken tjener samfundet eller den enkeltes mulighed for at leve det gode liv. - Beskæftigelsesplan 2018

61 Side 10 af Sigtelinjer i integrationsindsatsen Flygtninge og familiesammenførte integreres på arbejdsmarkedet Samarbejdet med Sprogskolen, de frivillige samt det tværgående samarbejde vægtes højt Over en årrække er set en stor tilgang af flygtninge til Danmark. Mange kommuner har allerede ydet en stor indsats for at få integreret de nye borgere i samfundet, men den positive udvikling skal fastholdes. Flygtninge er en ressource på arbejdsmarkedet og integrationen lykkes bedre, når der deltages i samfundet på flere niveauer. Lejre Kommune har bevist valgt at fokusere på de nye borgeres ressourcer. Derfor er størstedelen af de nyankomne vurderet job- eller uddannelsesparate. Det overordnede mål, for denne gruppe borgere, er nøjagtigt den samme, som for de etniske danskere. Således hurtigste vej til selvforsørgelse i en individuel, håndholdt indsats, der er tilpasset den enkeltes profil. For nogle flygtninge, og familiesammenførte, går vejen til job gennem uddannelse. De nye borgere, såvel som de lokale virksomheder, vil derfor kontinuerligt blive informeret om fordelene ved den nye Integrationsgrunduddannelse. Det er væsentligt, at perioden på forsørgelse ikke bliver for lang også for kommunens nye borgere. Derfor giver det mening at den samlede indsats, såvel som den enkelte borger, følges tæt. Progressionsværktøjer vil derfor benyttes fremadrettet - også i integrationsindsatsen. Det kan være vanskeligt hurtigt at integrere nye borgere på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet. Kernen i arbejdet her er den direkte kontakt til de nye familier, der oftest har behov for guidning og massiv støtte på flere niveauer over en længere periode. Den indsats, der udføres af og i samarbejde med de frivillige, er således af allerstørste vigtighed. Et konstruktivt og stærkt, tværfagligt samarbejde øger ligeledes muligheden for at løfte integrationsopgaven med succes. Dette både internt i Lejre Kommune, såvel som med øvrige interessenter på området som fx Sprogskolen. - Beskæftigelsesplan 2018