Økonomisk Politik

Transkript

1 Økonomisk Politik Oplæg Juni måned 2017 Til Økonomiudvalgets behandling

2 Indhold 1. Indledning Pejlemærker Strategiske indsatsområder Økonomisk politik og budget Den kommunale skatteprocent Mål for udvikling i langfristet gæld Mål for anlægsudgifter Mål for konsolidering Mål for økonomisk råderum Mål for udvikling i aktivitets- og serviceniveauet Partnerskabsaftale Mål for økonomistyringen Mål for budgettildelinger på det skattefinansierede område Mål for forsyningsområdet Resultatbudget - Efter indregning af elementer fra Økonomisk Politik Budgetforudsætninger og andre grundlæggende oplysninger Indlagte budgetforudsætninger i det godkendte budget for Budgetaftalen for Forvaltningsrevision på Sundhedsudvalgets område Tilskud til NT busdrift - indtægtsfordelingsmodel Disponerede anlæg jfr. budgetaftalen for Foruddiskonterede driftsændringer i budgetoverslagsårene Finansloven for Side 2 af 24

3 1. Indledning Denne Økonomiske Politik skal efter politisk godkendelse ses som Økonomiudvalgets fundament for udarbejdelse af budgetforslag for I henhold til styrelsesloven er det Økonomiudvalget, der er forpligtet til at fremlægge et forslag til et budget i balance. 37 Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest den 15. september. 38 Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. 38 stk. 2 Kommunalbestyrelsens 2. behandling skal foretages senest den 15. oktober. Kommunernes budgetter er meget afhængige af den aftale, der kan indgås mellem Regeringen og KL. En ny aftale gældende for budget 2018 er godkendt den 1. juni Når KL har orienteret nærmere om aftalens indhold, kan der være behov for at justere denne økonomiske politik. Der vil i juni måned blive afholdt et budgetorienteringsmøde for Byrådet. På dette møde gennemgås indholdet i budgetaftalen, og evt. forslag til justering af den økonomiske politik. Den økonomiske politik er ikke bindende for Byrådet i den afsluttende fase af budgetvedtagelsen. 1.1 Pejlemærker Byrådet vil i de kommende år styre udviklingen efter nedenstående økonomiske politik. Målene er pejlemærker. Økonomiudvalget fastlægger med godkendelsen de overordnede økonomiske målsætninger gældende for budgetperioden De overordnede målsætninger er, at sikre at Vesthimmerlands Kommune i perioden skaber balance i økonomien i den 4-årige periode under hensyn til: Opretholdelse af et bæredygtigt serviceniveau overfor borgere og virksomheder Et anlægsprogram, der sikrer opretholdelse af kapitalen En balance mellem udgifter og indtægter, så der ikke tæres på likviditeten Der over årene sker nedbringelse af den langfristede gæld Et bæredygtigt serviceniveau defineres i denne forbindelse som et udgiftsniveau svarende til gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. 1.2 Strategiske indsatsområder Byrådet har i 2014 fastlagt 5 strategiske indsatsområder Side 3 af 24

4 Økonomi Ungdom fokus på unge Sundhed borgernes sundhed Turisme- og erhvervsudvikling Bosætning Direktionen har i 2016 tilføjet 2 strategiske indsatsområder Organisation Teknologi For at synliggøre de 7 indsatsområder i budgetlægningen, skal alle budgetalternativer (driftsønsker, driftsbesparelser og anlægsønsker) i den grad det er muligt henvise til hvilket indsatsområde det berører. Godkendelse af Den Økonomiske Politik Den Økonomiske Politik er godkendt i Økonomiudvalget den xx.xx.2017 Side 4 af 24

5 2 Økonomisk politik og budget Nedenstående tabel viser summarisk hovedpunkterne i den økonomiske politik for : Økonomisk politik Målsætning 2.1 Den kommunale udskrivningsprocent fastholdes Udmøntes ved Skatteprocenten fastholdes på de nuværende 27,0% Grundskyld fastholdes uændret på 7,20 for landbrug m.v. 22,82 for øvrige Der opkræves ikke dækningsafgift 2.2 Den skattefinansierede langfristede gæld nedsættes. Den skattefinansierede langfristede gæld nedsættes med gennemsnitligt 15 mio. kr. årligt i budgetperioden (samlet nedsættelse med 60 mio. kr. i budgetperioden ). Målsætningen kan i særlige tilfælde fraviges (se nedenfor i afsnit 2.2). 2.3 Anlægsudgifterne skal udgøre ca kr. indbygger (skatte- og brugerfinansieret). 2.4 Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skal udgøre 3% af kommunens brutto drifts- og anlægsbudget. 2.5 I det foreløbige budget for 2018 skal der arbejdes med at skabe et centralt råderum til politisk prioritering. Der afsættes netto anlæg på 90 mio. kr. i Målet svarer til, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være omkring 87 mio. kr. Der skal budgetteres med et budgetoverskud, såfremt den gennemsnitlige kassebeholdning kommer under 87 mio. kr. I budget 2018 skal der sikres en budgetbalance. Dette kræver pr. 1. juni 2017 en reduktion af udgifterne / forhøjelse af indtægterne med 16 mio. kr. Hertil skal lægges 8 mio. kr. politisk prioritering Side 5 af 24

6 2.6 Kommunens aktivitets- og serviceniveau skal i budgetperioden tilpasses det gennemsnitlige niveau for sammenlignelige kommuner. 2.7 Der skal arbejdes videre på at nå de mål, som partnerskabsaftalen med Økonomi- og Indenrigsministeriet indeholder. 2.8 Der skal arbejdes på fortsat at skabe øget gennemsigtighed på tværs af udvalgene og fortsat fokus på budgetoverholdelse. 2.9 Faldet i børnetal skal kunne udløse en kommunal besparelse, og øget tilgang af ældre søges tilpasset i det nuværende budget på ældreområdet Kommunens mellemværende med forsyningsområdet (renovation) skal udlignes i indeværende budgetperiode. Reduktion i kommunens driftsudgifter skal primært ske ved rationaliseringer og effektiviseringer. Partnerskabsaftalen løber til og med Partnerskabsaftalen søges forlænget. Som udgangspunkt gives der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. I budgetaftalen for 2017 er indføjet: I forbindelse med eventuelle tillægsbevillinger i 2017 er det aftalt, at forligskredsen indkaldes til en drøftelse. Ledelsesinformation relanceres. Der foretages ikke automatisk demografiregulering af basisbudgettet. I budgetfasen indregnes afvikling af evt. mellemværende med forsyningsområdet. En evt. saldo skal forsøges afviklet over en 5 års periode. De enkelte målsætninger kan suppleres med følgende oplysninger: 2.1 Den kommunale skatteprocent På baggrund af de nuværende prognoser for økonomien i budgetperioden ændres den tidligere målsætning om en skattenedsættelse på 0,1% årligt til en fastholdelse af nuværende skatteniveau. De 10 højeste og laveste beskatningsniveauer i højeste beskatningsniveauer i 2017* 10 laveste beskatningsniveauer i 2017* 1 Odsherred 27,51 1 Gentofte 21,76 2 Langeland 27,34 2 Rudersdal 22,4 3 Læsø 27,25 3 Frederiksberg 22,86 4 Lolland 27,2 4 Hørsholm 22,87 5 Brønderslev 27,03 5 Greve 22,88 6 Vesthimmerland 26,73 6 Tårnby 23,07 7 Fanø 26,63 7 Lyngby-Taarbæk 23,22 8 Guldborgsund 26,6 8 Gladsaxe 23,55 9 Bornholm 26,57 9 Glostrup 23,63 10 Syddjurs 26,56 10 Herlev 23,63 Side 6 af 24

7 * Beskatningsniveau er defineret som det samlede provenu fra indkomstskat og grundskyld - sat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Indtægter fra dækningsafgifter indgår ikke i beskatningsniveauet. Kilde: KL Provstiet har tilkendegivet, at de forventer at fastholde nuværende kirkeskatteprocent. Kommunens nettobudget bliver ikke påvirket af kirkeskatten. I forhold til nabokommunerne kan nøgletallene for skatterne og beskatningsniveauet opstilles således: IM s nøgletal om skatten i kommunerne i Ny tabel for 2017 er endnu ikke offentliggjort. Udsk.pct Kirkesk. pct. Grundsk. prm. DAP, forr.ejd. DAP, off. grv. DAP, off. f.v. Beskatn. - niv. Beskatn. grl. Statsgaranti Region Nordjylland 773 Morsø 25,8 1,20 24,68-12,34 5,00 25, Thisted 25,5 1,28 23,75-11,88 8,75 25, Brønderslev 26,9 1,09 31,23-15,00 8,75 27, Frederikshavn 26,2 1,03 29,90-14,95 8,75 26, Vesthimmerland 27,0 1,18 22, , Læsø 25,8 1,30 34,00-15,00 8,75 26, Rebild 25,1 1,20 26,09-13,05 5,00 25, Mariagerfjord 25,9 1,15 28, ,75 25, Jammerbugt 25,7 1,20 32,85-15,00 8,75 26, Aalborg 25,4 0,98 26,95 5,35 13,48 8,75 25, Hjørring 25,9 1,19 34,00-15,00 8,75 26, Gennemsnit 25,79 1,10 28,57 25, Kilde: Social og Indenrigsministeriets nøgletal (jan. 2017) 2.2 Mål for udvikling i langfristet gæld Budgettet er kraftigt påvirket af afdrag og renter på gæld (ca. 60 mio. kr. årligt). Kommunens tidligere målsætning har været, at reducere den langfristede gæld med gennemsnitlig 20 mio. kr. årligt i budgetperioden. Dette mål har været gældende for den samlede gæld dvs. summen af den brugerfinansierede og den skattefinansierede gæld. Den brugerfinansierede gæld omfatter kommunale ældreboliger, hvor kommunens udgifter til låneydelser indregnes i beboerens månedlige husleje. I den nye politiske målsætning ses der primært på den skattefinansierede gæld, og målsætningen ændres til en årlig nedsættelse på gennemsnitlig 15 mio. kr. årligt (samlet 60 mio. kr. for budgetperioden ). Med udgangspunkt i det godkendte budget for 2017 med overslagsår fremkommer følgende beregnede udvikling i den langfristede gæld. Side 7 af 24

8 Udvikling i nuværende langfristet gæld (1.000 kr.) excl. leasing Skattefinansieret R2016 B2017 B2018 B2019 B2020 Primo Afdrag Låneoptagelse Låneoptagelse Ulstruplund Ultimo Brugerfinansieret R2016 B2017 B2018 B2019 B2020 Primo Afdrag Låneoptagelse Indfrielse Ulstruplund Ultimo I alt R2016 B2017 B2018 B2019 B2020 Primo Afdrag Låneoptagelse Ultimo Opgjort langfristet gæld pr. indbygger og i forhold til nabokommunerne: Opgjort pr. 1. januar 2016 I alt Ældrebol. Skattef. 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal (nov. 2016) Som udgangspunkt søges lånerammer ud fra en maksimal lånoptagelse. I budgetfasen vurderes den konkrete låneoptagelse i forhold til målsætningen Lånerammerne forelægges politisk efter regnskabsåret udløb, hvor byrådet tager stilling til den endelige låneoptagelse. Side 8 af 24

9 Målsætningen om reduktion i den årlige gæld med gennemsnitlig 15 mio. kr. årligt kan fraviges, hvis der gennemføres investeringer, der vil medføre en netto driftsbesparelse, eller hvis investeringen er nødvendig i forhold til demografisk udvikling. Målsætningen kan endvidere fraviges, hvis anlægsinvesteringen medfører en bedre energieffektivitet, investeringen er pålagt kommunen som del af forbedret arbejdsmiljø eller der er tale om nødvendige investeringer, der skal til for at dække fremtidens behov (ud fra kommunens overordnede målsætninger). Eksempelvis: Investeringer i energioptimeringer i kommunens bygninger, der medfører lavere driftsudgifter til finansiering af ydelser på lånet. Investering til fremme af bosætninger eller fastholdelse af indbyggertallet 2.3 Mål for anlægsudgifter Målet for anlægsudgifter er, at anlægsniveauet skal være af en sådan størrelse, at kommunens bygninger, anlæg m.v. har en sådan standard, at kapitalen ikke reduceres over tiden. I den Økonomiske Politik gældende for blev målet sat til 90 mio. kr. I politikken for fastholdes målet på 90 mio. kr. I følge IM s nøgletal var den gennemsnitlige bruttoanlægsudgift i kommunerne i Region Nord kr. pr. indbygger (Budget 2016). Dette var alene for den skattefinansierede område dvs. uden grundkapital, forsyning og ældreboliger. Udg. (brutto) til skattefinansieret anlæg pr. indb. Region Nordjylland Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Gennemsnit Anlægsudgifter excl. Forsyning og ældreboliger Data til og med 2015 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal (nov. 2016) Side 9 af 24

10 I Vesthimmerlands Kommune er det praksis, at der til anlægsudgifterne henregnes grundkapital (kommunens bidrag til nye almene boliger) og lånegarantier til kulturelle formål. Jordforsyning indgår ikke i målsætningen, da der afsættes 3,0 mio. kr. som udgift til køb af jord/udstykning og 3,0 mio. kr. som indtægt ved salg af grunde og bygninger Pris- og lønfremskrivningen for anlæg i overslagsårene indeholdes i den samlede anlægsramme på 90 mio. kr. I afsnit 4.3 fremgår oversigt over anlægsarbejder, der i forbindelse med budgetaftalen for 2017 blev afsat i budgetoverslagsårene. For 2018 er der disponeret 84,670 mio. kr. 2.4 Mål for konsolidering Byrådets egen målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen er tidligere fastsat til ca. 3 % af brutto drifts- og anlægsbudgettet. Dette mål svarer til ca. 87,0 mio. kr. og er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledende mål for gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen. Formålet med konsolidering er: Undgå dyre renter på gæld Frihed til i løbet af året at kunne iværksætte (ubudgetterede) særlige tiltag Håndtere uforudsete udgifter Overholde Økonomi- og Indenrigsministeriets regler om gennemsnitlig likviditet. Et revideret skøn over den forventede likviditetsopgørelse for 2017 viser følgende graf: Side 10 af 24

11 I beregningen af den gennemsnitlige likviditet indgår følgende forudsætninger: Der indgår følgende forudsætninger: Periodisering: At størrelsen af de afholdte udgifter i supplementsperioden for regnskabsafslutningen 2016 også vil være gældende for regnskabsafslutningen 2017 (45 mio. kr.) At de overførsler der forventes fra 2017 til 2018 udlignes af tilsvarende overførsel fra 2018 til 2019 (15 mio. i drift og 20 mio. i anlæg) At vi får et mindreforbrug på driften i 2017 på 12 mio. kr. At der vedtages et budget for 2018 der er i balance (ingen forbrug eller forhøjelse af kassebeholdningen) og at vi holder det. At forbrugsmønstret i 2018 vil ligne det forventede forbrugsmønster i 2017 Ikke budgetterede indtægter: At der i juli måned forventes at indgå 6,0 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse over Renovest I/S At der foretages en yderligere låneoptagelse på 7,0 mio. kr. til brug for indfrielse af gælden vedr. Ulstruplund At der i april måned 2017 hjemtages lån for 2016 på 6,6 mio. kr. og at den budgetterede låneoptagelse for 2017 på 37,3 mio. kr. udsættes til 2018 At der i 2017 indgår 11,5 mio. kr. som Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt at Vesthimmerlands Kommune vil modtage i 2017 (Finanslovsforliget for 2017) som ekstra tilskud. Side 11 af 24

12 Grafen viser, at den gennemsnitlige likviditet i 2017 falder. I løbet af 2018 forventes den gennemsnitlige likviditet igen at stige. Målet vil fortsat være en gennemsnitlig likviditet på omkring mio. kr. 2.5 Mål for økonomisk råderum I det godkendte budget for 2017 og overslagsårene indgår følgende ubalance: Mio. kr Budgetbalance jfr. budgetaftalen for , Indgår afbalancering af resultatbudget Tilgået ekstra midler jfr. Finanslovsaftalen for ,500 I alt -22, Der er således behov for en reduktion af drifts- og anlægsudgifterne i 2018 på 27,659 mio. kr. for at skabe balance. Med indregning af konsekvenserne af den foreliggende økonomiske politik og skønnet konsekvens af økonomiaftalen for 2018 (beregnet før KL s orienteringsmøder i juni måned 2017) fremkommer følgende resultat. Mio. kr Ubalance jfr. godkendt budget for ,7 33,4 32,4 Øget skatteprovenu jfr. Økonomisk Politik 2.1. hvor skattenedsættelse udtages for ,3-5,3-5,3 Kompensation for skattenedsættelse udgår 3,9 2,6 2,6 Øget skatteprovenu jfr. Økonomisk Politik 2.1. hvor -5,3-5,3 skattenedsættelse udtages for 2019 Kompensation for skattenedsættelse udgår 3,9 2,6 Øget skatteprovenu jfr. Økonomisk Politik 2.1. hvor -5,3 skattenedsættelse udtages for 2020 Kompensation for skattenedsættelse udgår 3,9 Ubalance efter korrektion for ny Økonomisk Politik 26,3 29,3 25,6 Nedgang i provenu fra Asylcenterdrift 2,5 2,5 2,5 Øget statstilskud da halvdelen af kommunens bidrag til modernisering- og effektiviseringsprogrammet forbliver i kommunen. -3,2-6,4-9,6 Øget bloktilskud jfr. Øget serviceramme på 800 mio. kr. Øget bloktilskud jfr. Øget anlægsramme på 700 mio. kr. -5,2-5,2-5,2-4,4-4,4-4,4 Side 12 af 24

13 Ubalance efter forventet merprovenu af økonomiaftalen for ,0 15,8 8,9 Reduktionsforslag fra udvalgene på 16,0 mio. kr. giver ikke Byrådet råderum til politiske prioriteringer eller imødekommelse af nye drifts- eller anlægsprojekter. Der tillægges derfor 50% således, at administrationen skal fremlægge budgetalternativer for i alt 24,0 mio. kr. Råderummet kan anvendes til: Udviklingstiltag på driften (ønsker) Anlæg Tilbagekøb af enkelte elementer i råderumspuljen Konsolidering til opretholdelse af den gennemsnitslige likviditet Evt. bufferpuljer for at kunne overholde budgetlovens konsekvenser i forbindelse med budgetoverskridelser. Buffer for usikkerhed om kommunens indtægter (tilskud fra staten, socioøkonomiske elementer m.v.) Beregnet ubalance jfr. Ovenfor 16,0 15,8 8,9 Tillæg af 50% til politisk råderum 8,0 7,9 4,5 Samlet økonomisk råderum der skal udarbejdes budgetalternativer til 24,0 23,7 13,4 I budgetaftalen for 2017 blev råderummet på 40 mio. kr. udnyttet med 26,9 mio. kr. og der blev givet bevilling til nye driftsønsker på 5,0 mio. kr. Til fremskaffelse af det økonomiske råderum tages udgangspunkt i følgende reduktioner af udvalgenes budgetramme: Demografi for Børne- og Skoleområdet i alt 3,0 mio. kr. hvoraf 1,0 mio. allerede er indregnet (P.t. kun beregnet fra 2017 til 2018) Forventet mindreudgift på Beskæftigelsesområdet jfr. regnskab 2016 og skøn for ,0-2,0 2,0-12,0-12,0-12,0 Råderum der skal fremskaffes af udvalgene -10,0-10,0-10,0 Bidrag til samlet økonomisk råderum -24,0-24,0-24,0 Til fremskaffelse af de 10 mio. kr. i udvalgene kan skitseres 2 modeller. Den ene model er en ren matematisk beregning og en anden model er en beregning på baggrund af nøgletal. Side 13 af 24

14 Af ECO nøgletallene for budget 2017 fremgår Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder, budget 2017 Vesthimmerlands Kommune Sml.- Region Hele Nordjylland Forskel Antal Rationale gruppe landet VHK i gruppen Sml.gr. Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Folkeskolen, kr. pr årig Tilbud til ældre, kr. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger (ekskl forsikrede ledige), kr. pr årig Sygedagpenge, kr. pr årig Førtidspensioner, kr. pr årig Personlige tillæg mv. pr. pensionist Boligsikring, kr. pr årig Børn og unge med særlige behov, kr. pr årig Voksne med særlige behov, kr. pr årig Tilbud til udlændinge (bruttodrift), kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv., kr. pr årig Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv., kr. pr. indbygger Vejvæsen, kr. pr. indbygger Redningsberedskab, kr. pr indbygger Administration mv. (ekskl. lønpuljer, tjenestemandspension, forsikringspuljer og generelle reserver), kr. pr. indbygger Natur- og miljøbeskyttelse, kr pr. indbygger Sundhedspleje og tandpleje, kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse, kr. pr. indbygger En beregning på baggrund af serviceudgifter og nøgletal (med besparelsespotentiale) giver følgende fordeling Matematisk model Nøgletalsmodel Serviceudgifter (fremskrevet budget 2017) Andel af 10 mio. kr. Nøgletal Andel af 10 mio. kr. Side 14 af 24

15 Økonomiudvalget Socialudvalget Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget I alt En tilpasset model hvor enkelte udvalg friholdes for bidrag kan være: Matematisk model Nøgletalsmodel Serviceudgifter (fremskrevet budget 2017) Andel af 10 mio. kr. Nøgletal Andel af 10 mio. kr. Økonomiudvalget Socialudvalget Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritídsudvalget Teknik- og Miljøudvalget I alt I nøgletalsmodellen er Økonomiudvalgets reduktion fastholdt på 1,6 mio. kr. som i den matematiske model Råderummet sikres ved, at fagudvalgene i budgetprocessen kommer med forslag på samlet 10 mio. kr. til prioriteringsseminaret mellem 1. og 2. behandling af budgettet i byrådet. Fagudvalgenes arbejde understøttes ved, at der til udvalgenes møder i perioden fra april og indtil prioriteringsseminaret udarbejdes forslag til effektiviseringer, omlægninger og reduktioner, der svarer til udvalgets andel af de 10 mio. kr. På prioriteringsseminaret mellem 1. og 2. behandling af budgettet kan byrådet tage stilling til hvordan råderummet skal anvendes. 2.6 Mål for udvikling i aktivitets- og serviceniveauet Byrådets mål for aktivitetsniveau og serviceniveau i budgetårene er at sikre, at niveauet i forhold til borgerne og virksomheder svarer til gennemsnitsniveauet for sammenlignelige kommuner. På grund af stadigt stigende økonomisk pres på kommunernes økonomi skal målet søges opnået ved fortsat at fokusere på effektiviseringer og omlægninger af aktivitetsniveauet indenfor alle forvaltningsområder. Side 15 af 24

16 Til at understøtte budgetlægningen foretages pris- og lønfremskrivning iht. udmeldingerne fra Kommunernes Landsforening med følgende modifikation - For varekøb foretages der ingen prisfremskrivning. - For tjenesteydelser foretages alene prisfremskrivning for områder der er omfattet af kontrakter og andre bindende aftaler. I det godkendte budget for 2017 er budgetoverslagsårene tilrettet i overensstemmelse hermed. De nyeste nøgletal viser, at Vesthimmerlands Kommune fortsat ligger højt på flere udgiftsområder i forhold til sammenlignelige kommuner. Det vil derfor være nødvendt fortsat at have fokus på disse områder og evt. i forbindelse med udmøntning af sparekrav for de enkelte udvalgsområder tage hensyn hertil. Nøgletal vil i budgetlægningen for 2017 fortsat blive anvendt som oplysning på skemaer vedr. budgetalternativer. Som nøgletal anvendes - ECO nøgletal udgivet af KORA o Kan hentes via kommunens hjemmeside (søg nøgletal) - Brug nøgletal i styringen udgivet af KL o Publikation udgivet i forbindelse med KØF i januar Partnerskabsaftale På baggrund af partnerskabsaftalen med Social- og Indenrigsministeriet (der gælder for ) afsættes følgende beløb som særtilskud efter 16 (tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner): Partnerskabsaftale Forventning herefter (indregnet i budgetoverslagsårene) mio. 13 mio. 12 mio.kr. kr. kr. 12 mio. kr. 12 mio. kr. Udviklingspartnerskaber med tilskud fra særtilskudspuljen efter 16 tager sigte på vanskeligt stillede kommuner med ugunstig udvikling og vedvarende strukturelle udfordringer. Det forudsættes her, at kommunen opfylder kriterier som befolkningsfald/ demografiske forskydninger, høje forsørgelsesudgifter, ugunstig udvikling i ledighed, lavt uddannelsesniveau samt et lavt indkomstgrundlag. Vesthimmerlands Kommune er en vanskeligt stillet kommune, som har demografiske udfordringer. Der er bl.a. fald i antallet af børn og unge og borgere i den erhvervsaktive alder, men stigning i antallet af ældre borgere. Befolkningen er desuden kendetegnet ved et relativt lavt uddannelsesniveau. Vesthimmerlands Kommune er samtidig kendetegnet ved et lavt beskatningsgrundlag og har et højt beskatningsniveau. Side 16 af 24

17 Med eller uden partnerskabsaftale vil kommunen fortsat arbejde på at nå de opstillede mål i partnerskabsaftalen: Kommunen udarbejder i den forbindelse årligt en redegørelse, som nærmere beskriver udviklingen i perioden i forhold til kommunens målsætninger og herunder adresserer de udfordringer, som der er på indsatsområderne. I redegørelsen indgår derudover en uddybende beskrivelse af de tiltag, som kommunen i det pågældende år har iværksat, med en vurdering af effekterne heraf i aftaleperioden og evt. fremadrettet, med henblik på at understøtte realiseringen af følgende målsætninger for kommunen i aftaleperioden: 1. Der sker en løbende tilpasning af kommunens service, herunder strukturtilpasninger, som modsvarer kommunens demografiske forskydninger ift. folketal, geografi og befolkningssammensætning. Herunder forudsættes at ske kapacitetstilpasninger på børne- og skoleområdet. 2. Der skal være fokus på omstillingen til reformer på beskæftigelsesområdet mhp. en effektiv beskæftigelsesindsats. Et konkret mål er, at antallet af ledige, herunder unge ledige, målt i procent af arbejdsstyrken reduceres år for år. 3. Kommunen skal understøtte, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år. Derudover skal der i højere grad ske en opkvalificering og efteruddannelse af ledig arbejdskraft. 4. Kommunen skal understøtte, at bosætningen øges. Sigtet er, at kommunens indbyggertal samlet kan fastholdes omtrent på niveauet pr. 1. januar Kommunen praktiserer generelt en sund økonomistyring, herunder med fokus på effektiviseringstiltag og budgetoverholdelse. 2.8 Mål for økonomistyringen Kommunen vil arbejde for at der fortsat er gennemsigtighed på tværs af udvalg og fortsat fokus på budgetoverholdelse. Som udgangspunkt gives der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Politisk er der fokus på tidlige genopretningsplaner. Målet med budgetopfølgningerne er budgetoverholdelse og godkendelse af genopretningsplaner. Administrativt søges dette opnået ved at udbygge kommunens ledelsesinformationssystem med det mål, at der månedsvis forelægges informationer for udvalg og byråd. Endvidere vil der månedligt blive aflagt rapportering om den aktuelle kassebeholdning og dennes forventede udvikling. Med tiltagene sikres hurtig opfølgning på evt. afvigelser i forhold til det forventede med inddragelse af det politiske niveau. Rapporteringerne er skriftlige og dermed sikres dokumentation m.v. Side 17 af 24

18 2.9 Mål for budgettildelinger på det skattefinansierede område Budgettildelingerne på det skattefinansierede område tager udgangspunkt i budgetoverslagsåret 2018, som er vedtaget ved budgetgodkendelsen for Budgettet kan teknisk tilrettes for følgende forhold: Politiske beslutninger siden vedtagelse af budget 2017 med virkning i 2018 Effekten af den indgåede aftale mellem Regeringen og Kommunernes landsforening (ligger formentlig klar i juni måned 2017), herunder: a. Udvikling i overførselsudgifter (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspensioner m.v.). Administrationen udarbejder skøn over de forventede udgifter, og denne sammenholdes med KL s forventede udvikling på områderne b. Udgifterne til de forsikrede ledige fastsættes til samme beløb som indtægten fra beskæftigelsestilskuddet. c. Nye love samt opgaveflytninger mellem kommune, region og stat (DUT) Administrationen kan indregne merudgifter/indtægter jfr. lov- og cirkulæreprogrammet dog maks. Kommunens DUT-andel. d. Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering fastsættes til samme beløb, som indgår i kommunens bloktilskud til formålet. Befolknings-, ældre- og skoleprognoserne viser, at der er store forskydninger i befolkningsgrupperne. Frigjorte ressourcer fra fald i en befolkningsgruppe må ikke bruges til udviklingstiltag uden Byrådets politiske prioritering. Der foretages ikke automatisk demografiregulering af basisbudgettet Mål for forsyningsområdet Ved budgetlægningen skal det sikres, at et evt. mellemværende mellem kommunen og forsyningsområdet afvikles over maks. 5 år. Finansiering af ny genbrugsplads og igangsættelse af projektet afventer afgørelse om RenoVest, samt muligheden for finansiering via et kommende affaldsselskab eller udlodning fra RenoVest. Projektet forventes derfor senest igangsat i I afsættes en nettodriftsindtægt på 2,5 mio. kr. pr. år, således at der skabes mulighed for at tilbagebetale etablering af den ny genbrugsplads i Farsø og det etablerede deponi på godt 8 mio. kr. Side 18 af 24

19 3. Resultatbudget - Efter indregning af elementer fra Økonomisk Politik Resultatbudget Hele kr DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter Generelle tilskud Øget tilskud i Tilbageførsel af kommunens bidrag til modernisering og effektivisering Øget serviceramme Øget anlægsramme Skatten nedsættes ikke skatteprovenu Skatten nedsættes ikke- tilskud udgår Indtægter i alt Driftsudgifter Økonomiudvalget Socialudvalget Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Børne- og skoleudvalget Kultur- og fritidsudvalget Teknik- og miljøudvalget Afbalancering af resultatbudget Afbalancering nulstilles Mistet provenu Asylcenterdrift Ny afbalancering Pris- og lønstigninger Driftsudgifter i alt Renter Skattefinansieret driftsoverskud Anlæg Økonomiudvalget Sundhedsudvalget Børne- og skoleudvalget Kultur- og fritidsudvalget Teknik- og miljøudvalget Anlæg op til økonomisk politik Pris- og lønstigninger Anlæg i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE Side 19 af 24

20 OMRÅDE FORSYNINGSVIRKSOMHED Drift Anlæg RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHED DET SAMLEDE RESULTAT Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydninger ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER Side 20 af 24

21 4. Budgetforudsætninger og andre grundlæggende oplysninger. 4.1 Indlagte budgetforudsætninger i det godkendte budget for Resultatbudgettet som fremgår af afsnit 3 er dannet med baggrund i følgende forudsætninger: Budgetforudsætninger Betalingskommunefolketal Udskrivningsgrundlag (mia. kr.) 5,352 5, Skatteprocent, kommune 27,00 27,00 27,00 27,00 Skatteprocent, kirke 1,18 1,18 1,18 1,18 Grundskyldspromille, landbrug 7,20 7,20 7,20 7,20 Grundskyldspromille, øvrige 22,82 22,82 22,82 22,82 Indregnet likviditetstilskud (mio. kr.) -35,004-35,004-35,004-35,004 Tilskud til vanskeligt stillede kommuner ( mio. kr.) -13,000-12,000-12,000-12,000 Budgetterede skatteindtægter Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Indregnet nedsat bloktilskud jfr. modernisering og effektivisering (1 mia.) 6,5 mio.kr. 13,0 mio. kr 19,5 mio.kr Tilbageført kommunerne i overslagsårene jfr. modernisering og effektivisering -3,2 mio. kr. -6,4 mio. kr. -9,6 mio.kr. 4.2 Budgetaftalen for 2017 I budgetaftalen for 2017 indgår flere beslutninger, der har betydning for den kommende budgetlægning for Bemærkninger til aftaler om drift: Forvaltningsrevision på Sundhedsudvalgets område Budgetaftalen for 2017: På Sundhedsudvalgets område iværksættes en ekstern undersøgelse i form af en forvaltningsrevision. Områderne der undersøges er administrationen, hjemmeplejen, sygeplejen og plejecentrenes drift. Undersøgelsen skal fokusere på sammenhænge mellem serviceniveau, økonomi, effektivitet og styringsværktøjer. Rapporten skal udmøntes i en række konkrete anbefalinger og forslag. Undersøgelsen indgår derefter i Byrådets drøftelser af udviklingen på Sundhedsudvalgets område, herunder fastlæggelse af Sundhedsudvalgets budgetramme i Undersøgelsen iværksættes efter udarbejdelse af et administrativt kommissorium, der udarbejdes af Direktionen. Kommissoriet godkendes i Økonomiudvalget, hvorefter der indhentes tilbud. Tilbuddet antages af Økonomiudvalget. Rapport forventes at foreligge i 2. kvartal af Side 21 af 24

22 4.2.2 Tilskud til NT busdrift - indtægtsfordelingsmodel Budgetaftalen for 2017: Kommunen vil i 2017 stræbe efter at få revideret den nye model for fordeling af indtægterne, der trinvis udmøntes i perioden Samtidig bør der ses på fordeling af udgifterne. Der henvises til kommunens fremsendte høringsbrev i forbindelse med høring for NT`s budget Bemærkninger til aftaler om anlæg: 4.3 Disponerede anlæg jfr. budgetaftalen for 2017 I budgetaftalen for 2017 indgår følgende anlægsarbejder i overslagsårene: Hele kr Økan-001 Indsatspulje/pulje til landsbyfornyelse, netto Økan-002 Tilbygning til Jobcentret Økan-003 Asfaltering af parkeringspladser ved Jobcentret Økan-005 Områdefornyelse, netto Økan-006 Lånegaranti Messecentret (+ driftsudgift) Økan-006 Lånegaranti Messecentret (+ driftsudgift) Økonomiudvalget i alt Hele kr SUNan-002 Nyt fælles IT-system til Sundheds- og Kulturforv SUNan-005 Sundhedens hus SUNan-010 Måling af INR ifm. lægeordi. antikoagulations beh SUNan-011 Grundkap. til udvidelse af botilbud i Aalestrup SUNan-012 Ombygn. af køkkener i enhederne på plejecentre SUNan-013 Socialpsykiatriens hus Sundhedsudvalget i alt Hele kr BSan001 Limfjordsskolen - renovering elevfløjene BSan002 Børnehuset Aalestrup - sammenlægn. af inst BSan004 Løgstør Skole - renovering BSan005 Børnehave Aars BSan007 Masterplan Børne- og Skoleudvalget i alt Hele kr KFan-001 Landsbyudvalget. Projektmidler KFan-002 Vedligeholdelse af haller KFan-003 Aalestrup - renovering af idrætsfaciliteter KFan-004 Lanternen Etape II - kommunegaranti KFan-004 Lanternen Etape II - kommunegaranti KFan-005 Lanternen - boldbaner KFan-006 Renovering Aars svømmehal Side 22 af 24

23 KFan-007 Blære - nyt udendørsanlæg KFan-008 Thit og Johs.V.Jensen - tilskud KFan-009 Thit og Johs.V.Jensen - kommunegaranti Kultur- og Fritidsudvalget i alt Hele kr TMan-001 Bygningsvedligehold - ekstraordinær TMan-006 Kloaksepareringer på kommunale ejendomme TMan-009 Energioptimering, belysning i bygninger TMan-021 Trafikale forhold Aalestrup Idrætscenter/skole TMan-025 Omfartsvej syd om Aars TMan-030 Vejrenovering i.f.m. kloakarbejder TMan-033 Vejrenovering ifm div. ledningsarbejder TMan-040 Trafiksikkerhedsprojekter, pulje TMan-060 Opgradering af stoppesteder og terminaler TMan-071 Anoder på Aggersund Havn og Løgstør Havn TMan-073 Vestre Bådhavn - ny bølgebryder TMan-074 Hvalpsund fiskerihavn - bølgeskærm TMan-077 Materielhus Rønbjerg Havn TMan-079 Mastekran Hvalpsund Lystbådehavn Teknik- og Miljøudvalget i alt I alt Med gult er afmærket de anlægsprojekter/rådighedsbeløb, der anses for bevilget og frigivet ved fagudvalgets behandling af sagen. I henhold til budgetaftalen, er der forlods reserveret 84,670 mio. kr. i anlæg til budget Foruddiskonterede driftsændringer i budgetoverslagsårene I det godkendte budget for 2017 er der indregnet følgende driftsændringer i budgetoverslagsårene. Ændringerne fremgår af resultatbudgettet under afsnit 3 og er udtryk for forskellen mellem driftsudgifterne i 2017 og de følgende overslagsår Som specifikation af de ændringer, der er indlagt i overslagsårene i forhold til det godkendte budget for 2017 kan nævnes: Side 23 af 24

24 Budgetændringer Økonomiudvalget Engangs - bosætningskampagne Messecentret - øget driftsudgift lån Engangs - forvaltningsrevision Sundhed Effektivisering nyt Rådhus Engangs - overhead vandløbsområdet Monopolbrud Øget tilskud Messecenter ovf. TMU Boligkontor IT Børne- og unge Socialudvalget Ydelseskontor Sverigesmodellen Sundhedsudvalget Tilrettet lov- og cirkulære Hjælpemiddeldepot -100 Lov og cirkulære - kraftplan III Sundhedstilsyn Dyre enkeltsager / opfølgning Børne- og Skoleudvalget Tilrettet lov- og cirkulære Huslejeindtægter nedlagte skoler Tilpasning ramme Basisbudget regulering demografi Fars køkkenskole - 3 årigt projekt -300 Kultur- og Fritidsudvalget Tilrettet lov- og cirkulære Engangs - landsbycoach Teknik- og Miljøudvalget Lejetab flytning genbrugsplads Tilskud NT busdrift Engangs - Made in Denmark Naturbeskyttelse 3 sager Energistyring Overført tilskud Messecenter ØK Finansloven for 2017 Der er ikke i denne økonomiske politik indregnet evt. konsekvenser for Vesthimmerlands Kommune for budgetperioden Side 24 af 24