FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
|
|
- Hans Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
2 Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige integrationsarbejde Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage i det tværfaglige samarbejde Formalisering af det tværfaglige samarbejde gode samarbejdsformer Værktøjer og metoder
3 RAMMER FOR DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
4 Nye reformer krav om tværfaglighed og helhed. Reformer sætter fokus på tværfaglighed og koordinering: Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov, 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: Rehabiliterende metoder (hele livssituation, familieorienteret) Helhedsplaner (indsatsplan) Koordinerende sagsbehandlere
5 Rehabilitering "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret
6 Forstå dine samarbejdspartnere Aktører har forskellige fagsprog. Lovgivning og forskellige faglige tilgange giver forskellige fagudtryk og kodesprog. Aktører kan også have forskellige fokus eller perspektiver og mål for indsatsen. Hvilke aktørers hensyn skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge i et tværfagligt samarbejde?
7 Vilkår for det tværfaglige samarbejde Aktører har forskellige værktøjer og metoder som f.eks. er bestemt af lovgivning. Det kan være handleplaner, jobplaner o.l. Aktører har desuden forskellige IT-/journaliseringssystemer, hvor ikke alle har adgang til. Aktører er oftest fysisk og organisatorisk forankrede forskellige steder og med forskellige referencer Oftest ved ikke alle aktører, hvilke samarbejdspartnere der kan være involveret i et sagsforløb. Ressourcer og travlhed
8 MÅLGRUPPER FOR DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE OG RELEVANTE AKTØRER
9 Eksempler på målgrupper for det tværfaglige samarbejde Nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, hvor indsatser skal spille sammen for at sikre en god og helhedspræget modtagelse. Udsatte familier, hvor social- og sundhedsfaglige indsatser over Serviceloven og Sundhedsloven skal spille sammen med job-/uddannelsesplaner for alle familiemedlemmer. Aktivitetsparate ledige, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet forudsætter en samlet social-, beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats.
10
11 Civilsamfundet Handicap/- socialpsykiatri Ydelseskontoret Jobcentret Aktører Hvert familiemedlem Sprogskole Skoler, børnehave r mv. Børne og ungeafdelingen Praktiserende læge
12 Enighed blandt samarbejdspartnere om, hvornår der er behov for tværfaglige indsatser Aktører har forskellige interesser og ønsker om involvering i det tværfaglige samarbejde på forskellige tidspunkter Drøft løbende med jeres samarbejdspartnere, hvilke målgrupper ( typer af sager ) som begrunder et tværfagligt samarbejde både kompleksitets- og alvorsgrader og former for samarbejde
13 Gruppedrøftelse Det gode møde Hvornår har I sidst deltaget i et godt tværfagligt møde? Hvorfor var mødet godt? Hvilke forhold ved (omkring) mødet betingede, at mødet blev godt?
14 KOMPETENCER TIL AT DELTAGE I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE
15 Som formidler af det tværfaglige samarbejde - Faglige kompetencer: Grundlæggende kendskab til hvilke lovkrav, retningslinjer og/eller faglige traditioner, som styrer centrale samarbejdspartneres beslutninger og handlinger. - Interdisciplinære kompetencer: Formidling af det tværfaglige samarbejde gennem respekt for samarbejdspartnernes roller/ansvar samt ved at være åben og inviterende i din samarbejdsform
16 Vigtige principper - Kendskab og fordomsfrie holdninger til hinanden - Systematik og rettidighed (ordenssans og styr på sagerne ) - Overhold dine mødeaftaler - Kontinuitet i sagsbehandlingen (undgå for mange sagsbehandlerskift) - Vær tydelig i din kommunikation f.eks. hvornår du har beslutningskompetence eller hvornår du skal søge godkendelse hos leder el.lign. - Vær tydelig i forhold til, om jeres tværfaglige møder er et beslutningsrum eller er et fagligt reflekterende rum
17 Den gode formidler af det tværfaglige samarbejde - Husk kun at invitere samarbejdspartnere til møder i sager, hvor I er enige om behovet for fysisk at mødes - Brug møderne effektivt forberedelse af mødet, mødeledelse og opsamling i form af skriftligt referat el.lign. - Den gode mødeleder skaber en tværfaglig dialog, hvor alle inddrages og udviser respekt for hinandens interesser, roller og ansvar - Videresend informationer i passende omfang pas på med at overformidle
18 Gruppedrøftelse De gode greb og ømme tæer På hvilke områder er I gode til det tværfaglige samarbejde (episoder, målgrupper, opgavetyper)? Hvor er der udviklingsområder?
19 KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER
20 Den koordinerende sagsbehandlerfunktion Vidensdeling Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats. Sammenhængende indsats I samarbejde med relevante aktører løbende at vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats og personens ressourcer. Relation til borgeren Tovholderen skal styrke relationen til borgeren, så den enkelte borger så vidt muligt får adgang til at opbygge og fastholde relationer over tid med de professionelle aktører, som indgår i borgerens liv.
21 KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE
22 Case til samtykke og deling af viden Faren har været få år i Danmark og har psykiske problemer i form af traumer. Moren blev familiesammenført med faren efter et år, og hun har uddannelse inden for hotelfaget. Hun vil meget gerne arbejde, men behersker ikke det danske sprog. De har pga. sygdom og sproglige barrierer svært ved at indgå i det danske samfund. Sammen har parret to børn, men parrets manglende forældrekompetencer og deres isolation i forhold til det danske samfund afspejler sig i børnenes adfærd. F.eks. får børnene ikke madpakke med i skolen, de kommer ikke til tiden og deltager ikke i aktiviteter i deres fritid.
23 Spørgsmål til samtykke og deling af viden Myndighedssagsbehandleren fra Børn- og Ungeforvaltningen vælger at indkalde til et tværfagligt møde omkring børnenes situation og indkalder derfor bl.a. skolelederen samt en sagsbehandler fra jobcentret. 1. Skal der indhentes samtykke fra børnenes forældre inden mødets afholdelse? 2. Er det tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke, når samtykke er påkrævet? På grund af børnenes udfordringer i forhold til at finde sig til rette i forhold til skole og fritidsliv vælger kommunen at tilknytte en familiekonsulent til familien. Familiekonsulenten er placeret i integrationsafdelingen, der hører under jobcentret. Familiekonsulenten vil gerne have viden om familien, inden hun skal møde dem første gang. Hun spørger derfor deres sagsbehandler i Børn- og Ungeforvaltningen, om hun ikke kan få lov til at se familiens sag? 3. Må familiekonsulenten se familiens sag i Børn- og Ungeforvaltningen uden familiens samtykke? 4. Må familiekonsulenten få indsigt i forældrenes sag i jobcentret uden forældrenes samtykke? 5. Hvilke fagpersoner må dele viden om sagen med familiekonsulenten?
24 Retssikkerhedsloven formål: Sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager Fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp Forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse Fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
25 Retssikkerhedsloven Retssikkerhedslovens 4 Inddragelse af borgere i sagsbehandlingen Retten til at medvirke og de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så borgeren kan medvirke, fremgår af retssikkerhedslovens 4 Retssikkerhedslovens 5 Helhedsvurdering Retssikkerhedslovens 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation samt kommunernes forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser. Herunder også beskæftigelseslovgivningen. Retssikkerhedslovens 6 Rehabilitering/recovery Bestemmelsen fastlægger, at sociale myndigheder er forpligtede til at være opmærksomme på, at den ydede hjælp skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgeren situation og behov for hjælp på længere sigt.
26 Lovgivningsmæssige rammer Forvaltningsloven Loven indeholder regler om krav til sagsbehandlingen og regulerer forholdet mellem borgeren (parten) og offentlige myndigheder, herunder kommunen. Loven gælder som udgangspunkt kun for afgørelsessager. Persondataloven Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder: Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger
27 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning med betydning for deling af viden, herunder samtykke Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven samt forvaltningsretslige principper Persondataloven Straffelovgivning, herunder retsplejeloven Sundhedsloven
28 Dele viden Forvaltningslovens indeholder generelle regler om offentlige myndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Persondatalovens 5-14 indeholder generelle regler om behandling herunder bl.a. offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger. Det følger af forvaltningslovens 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold bl.a. omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Opregningen i 28, stk. 1, er ikke udtømmende, men angiver alene karakteren af de forhold, der gør, at en oplysning må anses for at være om rent private forhold.
29 Dele viden Et samtykke er defineret som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved borgeren indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke i henhold til forvaltningslovens 28 skal efter 28, stk. 4, i almindelighed meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger, der må videregives, til hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. En fravigelse af skriftlighedskravet vil ikke indebære en fravigelse af de øvrige krav til samtykket. Uanset den form, hvori samtykke afgives, skal kravene i forvaltningslovens 28, stk. 4, til indholdet af samtykket således opfyldes.
30 Dele viden Retssikkerhedslov, persondatalov, og forvaltningsretslige principper kræver, at borgerne inddrages og giver samtykke til deling af viden. - Generel samtykkeerklæring: Skal beskrive, hvilke oplysninger som videregives, til hvilke aktører og med hvilket formål. En generel samtykkeerklæring kan maksimalt gives for et år ad gangen. - Specifik samtykkeerklæring: Skal beskrive et specifikt formål, konkrete informationer og aktører. Kan kun bruges ved den konkrete anledning. Bemærk, at samtykkeerklæringer ikke kan tilsidesætte andre vigtige forvaltningsretslige principper (f.eks. at I må dele den nødvendige viden og kun med aktører, der er relevante for opgaveløsningen).
31 Tilegne sig viden. To former for tilegnelse af viden: - Passiv viden viden tilgår aktøren/myndigheden uden aktiv opsøgende virksomhed. Hvis oplysningerne ikke er relevante journaliseres de ikke - Aktiv viden Aktøren/myndigheden opsøger aktiv viden Forskel på myndighed og udførende aktører: Myndighedsaktører har større frihedsgrader i en undersøgende fase til aktiv at indsamle viden, der også sidenhen viser sig ikke at være relevant Udførende aktører må kun få den viden der er relevant for målet for deres arbejde målet skal defineres klart, så viden tilpasses efter behov
32 Undtagelser. En egentlig forebyggelsesparagraf ( 11) Servicelovens 11 blev med en lovændring i 2014 ændret til en egentlig forebyggelsesparagraf, så den i dag tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidlig og forebyggende indsats. Serviceloven 49 a (SSD-samarbejde) Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Retsplejeloven 115 (kriminalitetsforebyggende, herunder æresrelaterede konflikter) Myndigheder kan videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, herunder mellem politi og kommunale myndigheder, hvis videregivelsen tjener kriminalitetsforebyggende hensyn
33 Dele viden - Sekundær lovgivning vs. Primær lovgivning - Deling af viden mellem myndighedspersoner - Deling af viden mellem myndighedsperson og udfører Sundhedsloven SEL (børn/unge) /LAB/AKL/INL SEL (voksne)
34 Eksempel - Hvornår er samtykkeerklæring påkrævet? - Hvornår er samtykkeerklæring ikke påkrævet? - Hvornår må viden deles?
35 FORMALISERING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
36 Formalisering af samarbejdsformer - Koncepter for et tværfagligt enkeltsagsmøde (kort beskrivelse af forberedelse, mødeform/ledelse, skriftlighed el.lign.) - Beskrivelse af rutiner i forbindelse med strategisk niveau og enkeltsagsniveau - Organisations- eller funktionsbeskrivelser (f.eks. af den koordinerende sagsbehandlerfunktion). - Snitfladebeskrivelser - Vidensdeling - Fast mødestruktur både på visitationspraksis/-procedure - Oversigter over samarbejdspartnere og tilbudsvifte
37 Fokus på to samarbejdsformer - Den formaliserede model - Den netværksbaserede model
38 Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder Tydelige og ensartede visitationsprocedurer Klassisk rolle- og ansvarsfordeling Høj skriftlighedskultur med organisationsbeskrivelser, funktions-beskrivelser, snitfladebeskrivelser m.m. Arbejder manualiseret eller lov-/regelreguleret med faste rutiner og med tydelige faglige standarder
39 Den formaliserede models fordele Effektive arbejdsgange Klar rolle og ansvarsfordeling Ingen usikkerhed i rutiner Klare kvalitetsstandarder Fordel for uerfarne og nye aktører
40 Den formaliserede models ulemper Målrettede stereotypiske målgrupper Stereotype problemkategoriseringer og hændelsesforløb ( Maskinagtig i et foranderligt miljø) Den kompetente og erfarne aktør er bundet
41 Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation Generel rammesætning af strategier og muligheder Dynamiske netværk, fælles kompetencer, værdier og målsætninger Klassisk rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører Ofte personbundne relationer Fokus på overblik og fælles værdier Fokus på kompetencer Ingen tydelige strukturer og rutiner Arbejder flerfagligt
42 Fordele ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Kan agere fleksibelt i aktørkonstellationer og med indsatstyper Meget lidt maskinagtig Udviklingsorienteret ofte med borgeren i centrum Plads til personligt engagement og kompetenceudfoldelse
43 Ulemper ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Personafhængig Forudsætter den gode vilje og kompetent indsats hos alle aktører Kan skabe konflikter i uenighedssager Utydelige krav til rutiner og kvalitetsstandarder
44 Hvor er formaliserede samarbejdsformer en fordel eller en ulempe? I forhold til grupper af flygtninge og familiesammenførte? I forhold til samarbejdspartnere? I forhold til dig som enten uerfaren eller erfaren medarbejder?
45 VÆRKTØJER OG METODER
46 Værktøjer og metoder Mødeværktøjer (koncept for det gode møde - processuelle netværksmøder) Værktøjer til øget gensidigt kendskab og samarbejde Værktøjer til vidensdeling og dokumentation af resultater
47 Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Program Rammer for det tværfaglige samarbejde Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage
Læs mereProgram 25/02/16. Rammer for det tværfaglige samarbejde. Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører
25/02/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og
Læs mereHvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller
Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med
Læs mereDenne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION PIXI EN Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges af de deltagere, der har gennemført efteruddannelsen Bedre Integration med det formål
Læs mereTavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn
Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen
Læs mereSocialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler
Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereMisbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.
Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereÆndringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?
Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den
Læs mereVi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!
Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereFor at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde.
Brobygning fra sundhedspleje til dagtilbud For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Det vil vi gøre ved at benytte Brobygningsskemaet,
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereDen forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD
BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mere1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:
Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereRelevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden
NOTAT 28-03-2018 Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden 1. Persondataloven 1.1 Grundlæggende principper Efter persondatalovens
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereByrådets forebyggelsesstrategi
Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDet tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger
Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation
Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereTak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:
Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereSOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er
Læs mereHaderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereMidtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5
Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereTidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Læs mereInformation om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse
Hvornår har man tavshedspligt? I henhold til friskolelovens 5 stk. 8 gælder Forvaltningslovens kapitel 8 om Tavshedspligt for bestyrelsen, skolelederen, andre ansatte samt tilsynsførende. Se Frederik Barfods
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereKommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn
Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereTeam TAVSHEDSPLIGT & SSP SAMARBEJDET
Team TAVSHEDSPLIGT & SSP SAMARBEJDET SSP-teamet Vejle, Januar 2017 INDHOLD Indledning... 5 SSP Lokaludvalgenes opgaver... 4 115 møder... 7 Samtykke erklæring... 7 Retshieraki... 8 Tavshedspligtreglerne...
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereHANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereVISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Læs mere