Demens begrebet. Vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Neurodegenerative sygdomme. Vaskulær demens. Andre sygdomme

Transkript

1 Temadag om demens

2 Disposition Demensbegrebet Demens i tal Demenstyper Demensudredning Medicinsk behandling af demens Demens og adfærdsforstyrrelser Demens og co-morbiditet Samarbejdsaftalen for demensudredning

3 Demensbegrebet

4 Demens begrebet Vedvarende svækkelse af mentale funktioner Neurodegenerative sygdomme Vaskulær demens Andre sygdomme

5 NIA-AA diagnosekriterier (McKhann) 1 Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter; og 2 Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau; og 3 Symptomerne kan ikke forklares ved delir eller psykiatrisk sygdom; 4 Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret ved en kombination af a. anamnestiske oplysninger fra patienten og en informant med godt kendskab til vedkommende; og b. en objektiv kognitiv vurdering i form af enten en kort mental statusvurdering eller en neuropsykologisk undersøgelse. 5 Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer mindst to af følgende domæner: Hukommelse Dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver Visuelt-rumlige færdigheder Sproglige færdigheder (tale, læsning, skrivning) Personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse

6 Demensudredning Patient anamnese Anamnese ved pårørende Kognitive test: MMSE, ACE III, FAB Vurdering af funktionstab: DAD, NPI Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostiske undersøgelser: CTC, MRC

7 Biomarkører for demens Lumbal pkt. PET-CT Amyloid-skanning DAT-skanning

8 Demens i tal Diagnosticeret med demens (2015) (+65-årige) (<65 år) Estimeret tal (2017) (+65-årige) Mørketal

9 Demens i tal EuroCoDe: A systematic review of 17 population based studies, presented at ICAD, Vienna, July 2009 (Emma Reynish)

10 Flere eller færre med demens? : stigende incidensrate på 9% : faldende incidensrate på 2% Taudorf el al: forekomst og nye tilfælde af demens

11 De hyppigste demenssygdomme Fordelingen af demenssygdomme Frontotemporal demens Lewy body demens og Parkinson demens Vaskulær demens Alzheimer 62% Alzheimer s sygdom Vaskulær 17% Blandet Alz og vaskulær 10% Blandet Alzheimer s sygdom og vaskulær demens Lewy body 4% Frontotemporal 2% Parkinson m demens 2% Andre 3%

12 Neurodegenerative demenssygdomme Alzheimers demens Lewy body demens Frontotemporal demens Demens ved parkinson sygdom

13 Alzheimers sygdom Amyloide plaques Alois Alzheimer ( ) Psykiater og neuropatolog Auguste, 52 år

14 Alzheimers sygdom

15 Svigtende hukommelse Episodiske hukommelse Huske nylige begivenheder Problemer med at indlære noget nyt Svigtende evne til at huske aftaler og gøremål Semantisk hukommelse Paratviden Ordforråd Begreber Generelle viden

16 Andre kognitive funktioner Sproglige færdigheder Koncentration Dømmekraft Visuelt-rumlige færdigheder

17 Følelseslivet Lettere til gråd Ændret temperament Depression Personlighedsændringer Adfærdsforstyrrelser

18 Diagnosen Anamnese (forløb, tab af ADL-funktioner) Kognitive test Udelukke anden sygdom (f.eks. Depression) Strukturel skanning (tumor, infarkt) Lumbal punktur (beta-amyloid, tau, fosforyleret tau) PET-CT

19 MMSE-testen

20 MMSE - fortsat

21 Case 1 74 år Hukommelsesproblemer MMSE 25/30 ACE III 78/100 (indlæring af adresse, 8-taller) DAD i.a. NPI i.a.

22 Case 2 74 år Hukommelsesproblemer, forvirret og distræt (egen læge) Uforstående over henvisningen det er et komplot Hvis noget keder mig så lukker jeg af (hukommelsesproblemer) ACE III 77/100 DAD: madlavning, videregivelse af besked, orientering NPI: vrangforestillinger (komplot), aggressivitet, manglende hæmninger, impulsiv, irritabel

23 Lewy body demens forekomst 4-7.5% debut-alder >75 år M/K Mænd>kvinder Frederic Lewy ( )

24 Kernekriterier Fluktuerende kognition, variationer i opmærksomhed og vågenhed Recidiverende visuelle hallucinationer (naturtro, detaljerede) REM-søvn forstyrrelser Parkinsonistiske symptomer

25 Støttende kliniske kriterier Fald-tendens Tilfælde med bevidsthedstab/besvimelse Autonom dysfunktion (ortostatisk hypotension, obstipation)

26 Svigt i kognitive funktioner Hukommelsen Koncentrationen Bearbejdning af synsindtryk Rum-retningsforståelsen

27 Biomarkører DAT-skanning PET-skanning

28 Frontal temporal demens Ændringer i Personlighed Adfærd Sprog Ændringer i adfærd og personlighed Semantisk demens Progressiv ikkeflydende afasi Arnold Pick ( )

29 Ændringer i adfærd og personlighed Sociale færdigheder Emotionelle symptomer Stimulusadfærd Spisevaner Tvangspræget adfærd Mister fornemmelsen for sociale normer Manglende hæmninger Impulsiv adfærd Manglende indlevelsesevne Personlig neglect Apati Depression Irritabilitet Handlinger styres af indtryk fra omverdenen Trang til søde sager Tendens til at spise/drikke/ryge uhæmmet Stereotyp, tvangspræget eller ritualiseret adfærd

30 Progressiv ikke flydende afasi syntax agrammatisme fonologiske fejl Semantisk variant anomi (benævnelse) forståelse Anstrengt, tendens til stammen, langsom, hakkende, ekkolali, perseveration Flydende, bevaret grammatik, sætningsopbygning, tonefald Tømt for mening og indhold

31 Vaskulær demens Ætiologi Strategisk placerede læsioner Småkarssygdom Svigtende blod- og ilttilførsel Forløb langsomt jævnt fremadskridende Skubvis/trinvist forløb Symptomer Fokale udfaldssymptomer Træghed Hukommelsen (træg indlæring/ikke genkalde/kan genkende) Depression Inkontinens Gangforstyrrelser

32 Karakteristika Man kan ikke på den blotte fremtoning af patienten alene, skelne mellem de forskellige demenstyper Udviklingen over tid og adfærd er vigtige for skelnen mellem de enkelte typer Ved svær demens kan alle typer ligne hinanden, da hele hjernen i så fald er angrebet

33 Kognitiv Status Kredsløbs demens Alzheimer demens Lewy-Body demens Tid

34 Demensstadier Let dement Demensen påvirker hverdagen, men forhindrer ikke at patienten kan leve uden hjælp fra andre. Komplicerede dagligdags aktiviteter kan ikke længere udføres Moderat dement Demensen udgør en alvorlig hindring for en uafhængig tilværelse. Kun simple dagligdags aktiviteter kan udføres, og patienten skal have hjælp til fx indkøb og økonomiske forhold Svært dement Fuldstændig afhængig af andre. Ude af stand til at lære nyt. Gammel viden huskes kun i brudstykker

35 Medicinsk Behandling Vaskulær demens Frontotemporal demens Cholinesterase hæmmer Donepezil Rivastigmin NMDA-receptor antagonist Memantine Blodfortyndende Kolesterolsænkende Blodtrykssænkende Ingen medicinsk behandling

36 Mini-Mental State Examination (MMSE) Effekt af medicin mod demenssygdomme Let demens Let til moderat Svær Fase med stabilitet (1-2 år) Effekt Fase med fornyet forværring Geriatrisk Afdeling

37 Bivirkninger ved demenslægemidler Kolinesterasehæmmer Kvalme Opkast Diarre Mareridt Lægkramper Memantine Uro Døsighed Hallucinationer Hovedpine Konfusion Svimmelhed Forstoppelse Urinvejsinfektion Fald Hypertension

38 Adfærdsforstyrrelser - BPSD Adfærdsforstyrrelser Aggressivitet, Ophidset og urolig adfærd, Irritabilitet, Angst, Depression, Manglende initiativ og motivation, Eufori Psykiske symptomer Hallucinationer og Vrangforestillinger Illustration - Isbjerget Kilde: Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

39 Medicinsk behandling af BPSD Kan behandles medicinsk Angst Tristhed Irritabilitet Fysisk aggressivitet Hallucinationer Vrangforestillinger Kan ikke behandles medicinsk Rastløshed Forlade stedet Gående ind til andre Beskæftigelsestrang Natteuro Råben 1. Non-farmakologisk behandling 2. Antidemens-medicin 3. Antipsykotika 4. Antidepressiva 5. Benzodiazepin

40 Co-morbiditet Tilstande der kan forveksles med demens Delir Depression Andre psykiske lidelse (skizofreni, stress) Overforbrug/misbrug af alkohol, narkotika, medicin Sansedefekter Normaltrykshydrocephalus (NPH) Intrakraniel tumor Metaboliske sygdomme Hyppige ko-morbide sygdomme Psykiske lidelser Kardiovaskulær sygdom Lungesygdom Infektioner Gigt og smerter i bevægeapparatet Diabetes Fald

41 Delir og demens 91 årig mand Indlægges pga nakkesmerter udredes med CT og MR af columna. 1. Informationssamtale Orienterer om mulig kræftsygdom Pt. fremtræder samlet, relevant, venlig og imødekommende 2. Opfølgende samtale Ligger og råber av, av! Ikke muligt at føre en samtale, forstår ikke hvad der bliver sagt. Har ingen erindring om gårsdagens samtale. Øjnene vidt åbne, skifter hele tiden blikretning. Diskuter med sidemanden hvorfor denne mand ikke har demens har du ondt? ja, gud helvede har jeg ondt jeg vil ikke mere er du dødens engel? nej, for fanden jeg har ikke sgu ikke ondt hvorfor står du og griner hvad er du for et menneske

42 Delir symptomer Uopmærksomhed Hukommelsespåvirkning Dysorganiseret tankegang Påvirket bevidsthedsniveau Desorientering Ændret bevidsthedsniveau På vagt Sløv Som i en døs Ukontaktbar Psykomotorisk agitation Psykomotorisk hæmning

43 Samarbejdsaftale på demensområdet (2010) Formål: Fokus på klar arbejdsdeling og sektorovergang Sikre ensartet tilbud uanset bopæl Sikre at demensudredning og behandling foregår efter de seneste anbefalinger

44

45 Tidlig opsporing 10 tegn på demens symptom Det er normalt Det er ikke normalt 1. Man glemmer At have brug for huske sedler, glemme en aftale Spørge om det samme flere gange. At glemme noget man lige har lært 2. Har svært ved at udføre kendte opgaver Hjælp til at indstille fjernsynet Problemer med at følge en opskrift man er vant til at bruge 3. Har svært ved at finde det rette ord Ikke at kunne finde det rette ord At gå i stå midt i en samtale uden at aner hvordan man kommer videre, eller at kalde tingene noget helt forkert 4. Bliver forvirret omkring tid og sted At komme i tvivl om ugedag Ikke at vide om det er forår eller efterår, glemme hvor man er 5. Svækket dømmekraft At træffe en dårlig beslutning af og til Træffer beslutninger der er uhensigtsmæssige, uovervejede eller ulogiske 6. Problemer med abstrakt tænkning Lidt svært ved at forstå ordsprog Misforstår talemåder og ordsprog, tager dem bogstaveligt 7. Svært ved at finde ting At glemmer hvor man har lagt sine nøgler Man lægger sine ting mystiske steder 8. Humør og adfærd ændrer sig At have en dårlig dag Humøret skifter mere end det plejer 9. Ændret personlighed Ændre holdning Man siger hvad man tænker uden filter 10. Tager ikke initiativ Nogle gange ikke orker Holder op med fritidsinteresser, trækker sig

46 Den aldrende hjerne Anatomiske forandringer Hjernen skrumper Mest markant efter 70-årsalderen Mest udtalt i frontallapperne Funktionelle forandringer Langsommere mental hastighed Dårligere abstraktions- og orienteringsevne Mindsket evne til multitasking

47 Den aldrende hjerne Det er en myte at ældre har en dårlig hukommelse generelt Når ældre klager over dårlig hukommelse kan det være et signal om dårlig trivsel, for stort alkoholindtag, depression eller medicinbivirkninger

48 Hvorfor er udredning vigtig? For at udelukke/finde og behandle evt. andre sygdomme For at kunne modtage den rette behandling, pleje og omsorg For at kunne forholde sig til sin fremtid og for at kunne tage beslutninger om sit liv, som man ikke kan senere i livet, når sygdommen har skadet hjernen I et samfundsmæssigt perspektiv er det vigtigt for at kunne planlægge fremtidig indsats for borgeren samt forudsige fremtidig behov for demensindsats på landsplan

49 Tak for opmærksomheden