Rapport vedr. unge på væresteder.

Transkript

1 Rapprt vedr. unge på væresteder. Kvantitativ g kvalitativ analyse af brugerne på væresteder g varmestuer i Kirkens Krshær, KFUM s Sciale arbejde g Blå Krs Danmark med særlig fkus på gruppen af unge på værestederne Maj 2016 Niels Bach g Sven Madsen, Evidentia Side 1

2 1. Indledning De tre diaknale rganisatiner Kirkens Krshær, KFUM s Sciale Arbejde g Blå Krs Danmark har besluttet i fællesskab at lave en analyse af unge på væresteder. Undersøgelsen udspringer af en frnemmelse af, at antallet af unge, der benytter rganisatinernes væresteder, har været stigende gennem de seneste år. Der har dg ikke været dkumentatin fr dette. Det er derfr blevet besluttet at gennemføre en analyse bestående af en kvantitativ ptælling af, hvem der kmmer i værestederne, således at det heraf kan uddrages, hvr mange unge der knkret kmmer i værestederne. Optællingen er sket ver en peride på 14 dage i nvember 2015 g blev gentaget i én uge i hhv uge 14 g uge 15 i Begrundelsen fr gentagelsen af undersøgelsen var at sikre størst mulig validitet i de tal, undersøgelsen giver. Den kvantitative ptælling er blevet suppleret med kvalitative interview med såvel unge på en række udvalgte væresteder sm med ledere g medarbejdere på de samme væresteder. Disse interview er kun fretaget én gang nemlig i nvemer Samlet vil analysen derfr give et billede af situatinen g en række udsagn, der sætter fkus på udviklingen. Den kvantitative ptælling er fregået på et meget enkelt skærmbillede (bilag A), hvr det er registreret m man har registreret sig før samt alder g herkmst. Den kvalitative undersøgelse er lavet sm semistrukturerede interview med unge g medarbejdere. 2 Spørgeguiden er vedhæftet sm bilag B. 2. Sammenfatning g knklusiner Overrdnet set giver undersøgelsen følgende knklusiner vedr. de unge på værestederne Opvækst/sklegang: Den unge er fte vkset p i familier kendetegnet af arbejdsløshed, misbrug, psykisk sygdm g dårlig øknmisk frmåen Flere af de unge er startet med at kmme i værestedet sammen med en frældre (g altså før de selv blev 18) De unge har fte haft en dårlig sklegang, har muligvis ikke flkesklens afgangseksamen (9. klasse) Uddannelse/jb: Er enten ikke kmmet videre til en ungdmsuddannelse, eller er stppet på en sådan Har ingen jberfaringer eller meget få g krte ansættelsesfrhld Mange af de unge har dg stre drømme m at kmme videre med netp uddannelse g jb 1 KFUMs sciale arbejde lavede registreringen i uge 14, Kirkens Krshær g Blå Krs Danmark i uge 15. Frdelingen på de t uger skyldes praktiske frhld i de enkelte rganisatiner. Det vurderes ikke at have ngen indhldsmæssig betydning. 2 Hvis der var flere unge til stede, blev der gennemført fkusgruppeinterview. Ligeledes blev der gennemført fkusgruppeinterview, hvis flere medarbejdere deltg i medarbejderinterviewet. Alle interview blev gennemført af t udspørgere. Side 2

3 Sciale tilhørsfrhld: Gruppen af unge er kendetegnet ved arbejdsløshed, misbrug g kriminalitet i et vist mfang. Frsørgelsesgrundlaget Har ftest været i uafbrudt kntanthjælp siden fyldte 18. år, hvilket medfører begrænset eller ringe øknmiske frmåen (kntanthjælp unge sats: kr/mdl/brutt udebende eller kr./mdl/brutt hjemmebende) Mange af de unge har en str gæld. Det kan være gæld både til det ffentlige g privat gæld. Gælden udgør et markant prblem i frhld til at kmme videre i livet Blig: Den unge bliver fte fanget i den situatin, hvr han/hun sm hjemmebende ønsker at flytte hjemmefra, men ikke har råd til at finde værelse eller mindre lejlighed Selv med ydelsen fr udebende (6.992 kr.) kan den unge have svært ved at finde en blig med verkmmelig husleje Den unge br tilfældige steder (h0s venner/kammerater) i krtere perider Hjemløshed, scialt netværk g knsekvenser: På sigt risikerer den unge at blive reelt hjemløs Den unge risikerer at blive en del af sciale grupper, hvr misbrug g kriminalitet er endnu mere udbredt end den unge tidligere har plevet Ikke at have en fast blig kræver megen energi g pmærksmhed fra den unge. Dette påvirker g reducerer den unges mulighed fr at lykkes med uddannelse, aktivering g jb. Sammenfattende knklusin: Da der ikke er lavet en ptælling af antallet af unge tidligere, kan der ikke siges nget eksakt m udviklingen i antallet af unge. Ifølge de værestedsledere g medarbejdere, der deltg i interviewundersøgelsen, er der kun sket en meget begrænset stigning i antallet af unge på væresteder de seneste år. Ca. 14% af de besøgende på værestederne i nvemberundersøgelsen er unge i alderen år. Andelen var lidt lavere i 2. runde af undersøgelsen i april Her var det ca 11% af de unge, der var under 29 år. Af ungegruppen på værestederne er kun 55% etnisk danske. 45% af de unge kmmer altså fra andre EU lande eller fra lande udenfr EU. Generelt er værestedet ikke det rigtige tilbud til unge. Unge uden misbrug bør ikke kmme i værestedet med henvises til andre tilbud. Unge med misbrug kan fr en peride have brug fr værestedets medarbejdere til at guide sig videre i livet. Side 3

4 Det er afgørende, at der sker en krdinering mellem værestederne g øvrige relevante tilbud til unge fr at sikre, at de unge ikke frbliver på værestederne. Det er således, vigtigt at værestederne har et gdt verblik ver, hvilke tilbud der er til unge med misbrug, g har et tæt samarbejde med disse. Der er behv fr at tænke i alternative tilbud, der kan tiltrække de unge. Det skal være lavtærskeltilbud, hvr man møder den unge g tager hånd m den unges samlede prblemer: øknmisk, bligmæssigt g scialt. Det skal ligeledes vervejes at anvende mentrer i større mfang. 3.Den kvantitative analyse det samlede billede I alt 57 væresteder deltg i den kvantitative analyse i nvember Frdelingen mellem rganisatinerne fremgår af tabel 1. Lidt færre væresteder deltg i den pfølgende undersøgelse i april Her deltg i alt 51 væresteder. Dette sammenhldt med, at undersøgelsen kun fregik i én uge betyder selvsagt, at antallet af unikke besøgende er lavere i pfølgningsundersøgelsen. Der vil fr 2. del af den kvantitative undersøgelsen primært blive refereret til prcenttal, sm vil være direkte sammenlignelige med hvedundersøgelsen i nvember 15. Tabel 1: Deltagende væresteder i kvantitativ analyse. Deltagende væresteder g rganisatin Nv. 15 April 16 Blå Krs Danmark 8 3 KFUM s Sciale Arbejde Kirkens Krshær I alt Ikke alle væresteder fra rganisatinerne deltg i analysen. Prblemer af frskellig art betød, at enkelte væresteder std uden fr undersøgelsen. Af de deltagende væresteder har enkelte steder kun fretaget ptællingen i en krtere peride end de 14 dage ptællingen varede i nvember Undersøgelsen giver derfr ikke et eksakt tal fr antallet af unge på de tre rganisatiners væresteder. Men den giver et billede af andelen af unge på de væresteder, der deltg i undersøgelsen. Side 4

5 Tabel 2: Aldersfrdeling: Unikke antal besøgende i frskellige aldersgrupper nvember 15 Organisatin år år år 65 år+ I alt unikke Blå Krs Danmark KFUM`s Sciale Arbejde Kirkens Krshær I alt unikke brugere I alt unikke i % 5,3 8,3 61,8 24,6 Den kvantitative del af undersøgelsen har især til frmål at fretage en ptælling af det faktiske antal frskellige brugere, der besøger værested i løbet af ptællingsperiden de t uger i nvember Dette samlede antal benævnes unikke brugere i tabel 2 g 3. Det kan altså knstateres, at i alt 13,6 % af de ptalte brugerne på værestederne i nvember 2015 var i den aldersgruppe, der defineres sm unge (18-29 år). De fleste af brugerne ligger dg i aldersgruppen år. I den pfølgende undersøgelse gennemført i april 2016 var andelen af unge lidt mindre end i den første undersøgelse. Prcentfrdelingen i april 2016 ser ud sm følger: år år år 65 år+ I alt unikke i % 4,5 6, ,8 I pfølgningsundersøgelsen er det altså 11,2% af de besøgende på værestederne, der er i gruppen af unge under 29 år. Side 5

6 Tabel 3: Hvilket land kmmer brugerne fra: Unikke antal besøgende frdelt på hjemland (nvember 15) Organisatin Danmark Grønland EU land Andet land I alt Blå Krs Danmark KFUM s Sciale Arbejde Kirkens Krshær I alt unikke brugere I alt unikke brugere i prcent ,8 5,6 10,6 10,0 Sm det fremgår af tabellen kmmer ca. 74% af de unikke værestedsbrugere fra Danmark. Gdt 10% af brugerne kmmer fra EU-lande. Ligeledes kmmer 10 % af de ptalte brugere fra lande uden fr EU. I pfølgningsundersøgelsen i april 16 er frdelingen af brugerne på lande næsten identisk. Der er dg lidt flere brugere fra Grønland samt lidt flere brugere fra lande udenfr EU. I alt Danmark Grønland EU land Andet land I alt unikke brugere i prcent ,4 7,0 8, I frhld til andelen af brugere, der kmmer fra andre EU-lande end Danmark, er der meget væsentlige frskelle mellem de tre rganisatiner. Disse fremgår af tabel 4. Side 6

7 Tabel 4: brugere fra andre EU-lande end Danmark, nvember Organisatin Unikke brugere i alt Unikke brugere fra andre EU-lande end DK Prcent Blå Krs Danmark % KFUM s Sciale % Arbejde Kirkens Krshær % Gennemsnit % I Kirkens Krshærs væresteder er der markant flere brugere fra andre EU-lande end Danmark end det gør sig gældende i de t øvrige rganisatiner. Faktisk er der i Kirkens Krshær prcentvist dbbelt så mange brugere fra andre EU-lande, end gennemsnitligt. I tabel 5 er der sat særlig fkus på ungegruppen g hvr de kmmer fra. Af tabel 5 ser man, at ved undersøgelsen i nvember 2015 var kun 54% af de unge er fra Danmark. Særligt unge fra øvrige EU lande er brugere af værestederne. Tabel 5: Herkmst g alder, nvember 2015 Alder % Grøn % % Ikke % I alt % Danmark -land EU EU 1 24 år , år ,3 Unge i alt Frdelingen på alder g herkmst er lidt anderledes i april Her er 63% af de unge under 29 år fra Danmark. 9% af de unge kmmer fra Grønland, 10% fra andre EU lande g 18% af de unge kmmer fra lande udenfr EU. Side 7

8 4. Kvalitativ undersøgelse blandt unge g blandt ledere g medarbejdere på værestederne. Den kvantitative undersøgelse giver svar på, hvr mange i frskellige aldersgrupper, der benytter værestederne. Den giver dg ikke svar på, hvad der kendetegner de unge samt hvrfr de kmmer på værestederne. Der er derfr gennemført en supplerende kvalitativ undersøgelse blandt de unge selv g blandt ledere g medarbejdere på en række væresteder. De tre rganisatiner udvalgte hver en række væresteder, hvr man vidste, at der km unge. I alt 8 væresteder deltg i den kvalitative analyse. Disse væresteder er dg ikke nødvendigvis repræsentative fr den øvrige ppulatin af væresteder. Det er ikke altid muligt at lave aftaler med unge m deltagelse i interview. På t af værestederne mødte vi derfr ikke unge, men fik kun lavet interview med leder/medarbejdere. De unge, sm deltg i undersøgelsen, kendetegnes ved at de i større eller mindre mfang har: Misbrugsprblemer (meget str andel) Er ensmme (str andel, men ikke alle vil selv sige at de er ensmme) Har dårlig øknmi g str gæld (strt prblem: mange har en endda meget str gæld) Psykiske prblemer (meget str andel) Bligløshed (i varierende grad. Ngle br stadig hjemme. Øknmien begrænser mulighed fr egen blig) a. Flere frmer fr varmestuer g væresteder De besøgte væresteder var meget frskellige både hvad angår fysiske rammer, belastningsgrad g klientel. Vi har her valgt at lave en grv pdeling i t grupper. Tunge væresteder De tunge væresteder er præget af en høj grad af misbrug. Klientellet er tungt g mange er kmmet i værestederne i mange år. Fr mange af brugerne er værestedet deres sidste mulighed i livet. Medarbejderne på disse væresteder plever ikke værestederne sm et gdt sted at være fr de unge. De får gdt nk umiddelbar hjælp g de dagligdags frnødenheder. Mende har brug fr et spark fr at kmme videre g det er ikke alle væresteder, der har mulighed fr at give dem det. Prblemet er dg, at de unge fte ikke vil finde sig til rette andre steder, hvis der stilles krav til dem. Lette væresteder De lette/lettere væresteder er ikke i samme grad præget af massivt misbrug. Her kmmer eksempelvis mange ældre, sm psøger værestedet fr at få et måltid mad g et scialt samvær. Disse væresteder kan være et gdt tilbud til den unge. Medarbejderne bliver i mange tilfælde den unges stabile vksenrelatin, g medarbejderne kan påvirke den unge psitivt g hjælpe vedkmmende videre i livet. Værestedet bliver et inkluderende fællesskab fr den unge. De unges misbrug vil sm regel falde ved at kmme i disse væresteder. Ét af de besøgte såkaldte lette væresteder var aktiveringssted fr en gruppe af unge g med str succes. Side 8

9 4.2 Sammendrag af interviewene med de unge I undersøgelsen har vi interviewet i alt 12 unge frdelt på 6 varmestuer/væresteder. De unge er udvalgt tilfældigt (hvem var på værestedet den pågældende dag), g er derfr ikke nødvendigvis repræsentative fr alle unge på værestederne. Flere af de unge er blevet intrduceret til værestedet før de blev 18 eventuelt sammen med en frældre. Andre har bet på gaden i en peride g er derefter startet med at kmme på væresteder umiddelbart efter de fyldte 18 år. Der er str frskel på, hvr længe de unge er kmmet i værestedet. Mange unge kmmer i flere varmestuer/væresteder i løbet af ugen. De fleste bruger værestedet meget hyppigt enten dagligt eller flere gange m ugen. De unge ser ikke nget prblem i, at den største del af værestedets øvrige klientel er nget ældre end dem selv. Generelt plever de en gd frståelse mellem aldersgrupperne. Enkelte af de unge bruger de ældre i værestedet sm negativt referencepunkt : Sådan vil jeg ikke være, når jeg bliver 50. Ngle af de unge vil gerne have et andet sted at kmme. De ønsker et tilbud til unge i netp deres situatin. Andre af de unge ikke er i stand til at nævne eller frestille sig, hvr de skulle være, hvis ikke i værestedet/varmestuen. De kan ikke frestille sig, hvad et alternativ til værestedet/varmestuen skulle være. Den unge bruger de lønnede medarbejdere til rådgivning g hjælp, g den lønnede medarbejder er meget fte (næsten udelukkende) den unges (eneste) stabile sciale relatin med en vksen. Medarbejderne hlder lidt øje med, hvrdan jeg har det. De kærer sig m mig g min situatin. Det er lidt sm den mr/far, jeg ikke har. De unge bruger væresteder/varmestuer til helt basale ting, såsm et varmt sted at være, et måltid mad, bad, vaske tøj g ind i mellem et sted at sve. De får ligeledes hjælp til kntakten til det ffentlige g hjælp mkring øknmi m.v. Mange bruger værestedet sm støtte til bligsøgning. Flere af de unge ville ikke vide, hvr de skulle gå hen, hvis værestedet måtte lukke, g flere af de unge giver udtryk fr, at hvis deres værested måtte lukke, ville det have en meget str negativ indvirkning på deres liv. Ngle af de unge får et tilhørsfrhld i værestedet g har dér sit sciale netværk. Disse unge har ikke nget ønske at kmme videre til en livssituatin, hvr de ikke har brug fr værestedet. De fleste af de unge i interviewet havde et misbrug. Ngle af de unges misbrug er steget i den peride, hvr de er kmmet i værestedet/varmestuen. Andre angiver dg, at der ikke er sket en ændring i misbrugets mfang. De unge er ikke enige m, hvrvidt det kan påvirke dem negativt at kmme et sted, hvr der er et strt misbrug blandt de øvrige gæster. Side 9

10 En str andel af de unge har en str gæld. Det kan skyldes bøder fra DSB, sagsmkstninger fra retssager, gæld vedr. misbrug m.v. Flere har en gæld på ver kr g har svært ved at se fremtiden i møde med denne gæld. 4.2 Sammendrag af interview med medarbejdere/ledere i væresteder/varmestuer Udgangspunktet fr undersøgelsen var en antagelse m, at der var sket en stigning i antallet af unge på værestederne. Ifølge undersøgelsens interviewpersner er der ikke sket en markant øgning i antallet af unge i væresteder g varmestuer de seneste t år. Der har dg være en lille øgning. Et sted mellem 10 g 20% af brugerne er unge vurderes til at være under 30 år (stemmer med den kvantitative undersøgelse). Ngle væresteder plever, at det er en ny g anderledes gruppe af unge, der kmmer nu. De har ikke et tungt misbrug, men ryger en del hash. De fleste af de interviewede ledere g medarbejdere finder ikke, at et værested/varmestue er det rigtige tilbud til denne gruppe. Enkelte væresteder har dg et klientel, hvr det kan give mening fr den unge at knytte p til (fx i aktivering). I frhld til unge uden misbrug vil de fleste væresteder frsøge at vende dem i døren g få dem et andet sted hen. Værestedet kan ikke tilbyde den hjælp, sm de unge har brug fr. Vi prøver at kmme i dialg med den unge fr at prøve at sende dem videre til et bedre tilbud. Ifølge medarbejderne vil der være en str risik fr, at den unges misbrug øges sm følge af/eller i den peride han/hun kmmer i værestedet. Selvm de fleste af de unge ikke mener, at dette er en særlig str risik, er medarbejderne uenige i dette. Ligeledes er phld på værestedet ikke i sig selv en hjælp i frhld til at kmme ud af prstitutin. Ifølge medarbejderne er værestedet/varmestuen sm regel det sidste sted de unge kmmer. Og ngle gange kan værestedet være med til at frhindre den unges ttale derute. De unge burde dg være blevet fanget af et tilbud på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ville have bevirket, at de ville have været meget lettere at hjælpe. Der er enighed blandt de unge selv g medarbejderne m, hvad værestedet bidrager med i frhld til de unge. Værestedet/varmestuen dækker ngle helt basale ting fr den unge: et sted at få varmen, et sted at få vasket tøj, et sted at få en bid mad g et sted, hvr man engang i mellem kan sve en nat eller t. Samtidig er værestedet et vigtigt scialt samlingspunkt fr mange af de unge. Medarbejderne på værestedet bliver fr mange af de unge både sagsbehandlere g familie. De færreste unge har kntakt til familien. Fr mange er vi det eneste sciale tilbud stedet hvr man har et netværk. Sm nævnt tidligere kan det fr ngle af de unge være afskrækkende at se, hvrdan man kmmer til at se ud sm 50-årig, hvis man frtsætter med sit misbrug. Det er ifølge medarbejderne bare ikke altid, at dette chk medfører, at de får stppet deres eget misbrug. Det påvirker ikke værestederne negativt, at der er så mange unge. Medarbejdergruppens sammensætning behøver ifølge medarbejderne heller ikke at være anderledes. Dg vil der fte være behv fr at agere lidt mere sm mr/far i frhld til de unge, sammenlignet med relatinen til de øvrige brugere af værestedet. De øvrige brugere af værestederne er ikke negativt påvirket af de unge. Side 10

11 På de såkaldte lette væresteder (uden det massive misbrug) kan de unge få hjælp til at udvide deres sciale kmpetencer. Her vil phldet på værestedet være at pfatte sm en scial træning/pdragelse. Skal de unges brug af værestedet føre til nget psitivt fremadrettet, er det ifølge medarbejderne meget vigtigt med et gdt samarbejde mellem værestederne g andre tilbud fr unge misbrugscenter, jbcenter, Ungekntakt, gadeteamet.lign. Hvr dette samspil fungerer gdt, giver værestedets tilbud mere mening i frhld til de unge. 4.3 Ønsker sm supplement til væresteder Såvel de unge sm medarbejderne er blevet spurgt m, hvad de kunne ønske sig sm alternativ til eller supplement til værestedet. Mange af de unge havde generelt svært ved at pege på, hvad de kunne ønske sig i stedet fr værestedet. Skal der dg peges på ngle mulige tilbud, der kunne kmbineres med værestedet, kunne det være følgende: Der er behv fr steder, der kunne tage sig af de unge, der er på vej ind i et misbrug, så værestederne kunne tage sig af dem, der er i misbrug. Det skulle være hyggelige steder, der taler til de unges smag g behv. Der er behv fr steder, hvr man kan være sammen med andre unge uden et misbrug. Det er vigtigt fr de unges scialisering, at de kmmer ud blandt andre unge uden misbrug g kriminalitet De unge i værestederne har det svært med krav. Mange er drppet ud af diverse uddannelser m.v.. Der er derfr brug fr et lavtærskeltilbud uden de mange krav. Der er generelt brug fr steder, der kan tage hånd m at hjælpe de unge videre med uddannelse, blig, øknmi m.v. Et samspil med andre aktører er utrligt vigtigt fr at få de unge videre. Dette fungerer allerede ngle steder andre steder er der plads til frbedringer. Flere aktører (unge g medarbejdere) nævner behvet fr en mentrfunktin særligt fr de unge. Også fr den under 18 år. Flere steder nævnes det vigtige i at have nget at tage sig til. I Ålbrg er der eksempelvis prettet et cykelværksted i tilknytning til et værested. Det tiltrækker de unge. Side 11

12 Bilag Bilag 1: Indhld af kvantitativ undersøgelse: Hvad spørges der m? Det er en meget enkel undersøgelse, hvrfr der kun spørges m følgende: Har du registreret dig før? (Og med det menes: Er persnen blevet registreret i undersøgelsen før. Det betyder, at ALLE brugere første gang de registreres i undersøgelsen markeres sm NEJ, g de efterfølgende dage sm JA. Herved kan vi pgøre antallet af unikke brugere i undersøgelsen. Brugere må kun registreres én gang m dagen! Hvr kmmer du fra? Her skelnes mellem Danmark, Grønland, EU g øvrige lande Hvr gammel er du? Her er der mulighed fr at vælge frskellige aldersgrupper. Det er fr denne undersøgelse vigtigt at være præcis mkring alderen. Side 12

13 Bilag 2: Interviewramme i frhld til individuelle interviews med unge: Den unge g værestedet: Indled interviewet med at frtælle den unge, hvrfr vi laver undersøgelsen. Hvrfr kmmer du her? Helt generelt Hvilken frskel gør værestedet fr dig? Hvrdan har din vej til værestedet været? (Kan du beskrive dig selv g din egen situatin inden du begyndte at kmme(eller valgte at kmme) på værestedet) Hvr længe er du kmmet i værestedet? Hvr fte kmmer du i værestedet? Kmmer du i andre væresteder? Hvrdan blev du pmærksm på værested g dets tilbud? Hvr gammel var du, da besøgte værestedet første gang? Kan du beskrive, hvrdan g til hvad du bruger værestedet Almindeligt scialt samvær med andre Mad Udflugter Avislæsning Adgang til cmputer/internet Spil alene Spil sammen med andre Individuelle samtaler med én af værestedets medarbejdere Scialt samvær/samtaler med de andre brugere At styrke eller få netværk Øknmisk rådgivning Aktiviteter fr dig g dit barn Side 13

14 (Flere af venstående frhld kan naturligvis være til stede) Hvrdan er det fr dig at kmme i et værested, hvr de andre gæster gennemsnitligt er år ældre end dig? Hvr mener du at det ville være mere relevant fr dig at kmme, hvis det ikke skulle være værestedet? Hvad ville du savne g gøre hvis værestedet lukkede? Kan du prøve at beskrive hvrdan din tilknytning til værestedet har haft indflydelse på din livssituatin generelt. Har dit eventuelle misbrug af rusmidler øget i den peride du er kmmet på værestedet? Har du nget at tilføje/supplere med i frhld til dit generelle udbytte af at kmme på værestedet? Har du tidligere været bruger på andre væresteder? Generelt: Hvrdan er dine aktuelle bligfrhld? (Har du tidligere bet på herberg/frsrgshjem? ( 110 bfrm) (det kan vervejes m man i stedet skal afslutte interviewet med dette spørgsmål det kan virke lidt bmbastisk sm indledningsspørgsmål) Hvad er dit frsørgelsesgrundlag? (løn, kntanthjælp, SU eller andet) Hvrnår har du sidst haft et arbejde eller været i uddannelse Har du en uddannelse? hvilken? Hvrdan er din aktuelle øknmiske situatin? (Indtægt, gæld eller andet) Hvrdan vil du beskrive din aktuelle helbredssituatin? Meget gdt gdt ngenlunde dårligt Hvrdan vil du beskrive g vurdere dine aktuelle relatiner g dit netværk? Side 14

15 Bilag 3: Interviewguide lønnede medarbejdere. Lønnede medarbejdere på væresteder Med unge mener vi unge i alderen år g år. De unge g værestedet 1. Hvilken betydning mener du/i at det har haft fr værestedet at antallet af unge brugere er stigende/steget gennem de seneste år? 2. Er der ældre brugere, der har givet udtryk fr utilfredshed med at de unge er i værestedet? 3. Er der ældre brugere, der er stppet med at kmme i værestedet p.g.a. de unges tilstedeværelse? 4. Mener du, at værestedet er et gdt tilbud til de unge, der kmmer i værestedet? Hvilke behv får de dækket? Hvilke behv får de ikke dækket? 5. Er der ngen (målgrupper) i ungegruppen sm værestedet er særlig gdt fr? 6. Er der ngen (målgrupper) i ungegruppen sm værestedet abslut ikke er særlig gdt fr? 7. Er der ngen unge-målgrupper, sm værestedet bedre kan rumme end andre? 8. Er der særlige udfrdringer fr dig sm medarbejder, når der er unge blandt værestedets brugere? 9. Har det betydning fr værestedets tilbud til de unge, hvilken alder medarbejderne har? 10. Hvis værestedet skal rumme ungegruppen, er der så nye tilbud sm skal supplere værestedets eksisterende tilbud? 11. Hvr skulle de unge efter din mening være, hvis de ikke skulle være på værestedet 12. Unge gruppens mangfldighed: Hvr mange i ungegruppen har efter din vurdering % Misbrugsprblemer Ensmhedsprblemer Psykiske prblemer Øknmiske prblemer/gæld Bligprblemer Side 15