Funktionelle Lidelser

Transkript

1 Tirsdag 20/ Ringe. kl Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske Afdeling P, Odense

2 Tirsdag 5/ Afdeling P, Odense. kl Tidsramme: Tomas om hvad er funktionel lidelse Pause Ingrid om behandling Om at have en funktionel lidelse Spørgsmål og svar 22 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske Afdeling P, Odense

3 Funktionelle lidelser Somatisering 3 =BDS (Bodily Distress Syndrome) = Kropslig Stress Syndrom Sygdomsbekymring Dissociativ lidelse

4 Definition af funktionelle lidelser 2010: Tilstande hvor personen er plaget af eller bekymret over fysiske symptomer, som ikke kan tilskrives en aktuelt veldefineret, konventionelt defineret fysisk eller psykiatrisk sygdom. 4

5 Funktionelle symptomer ( Somatisering ) Problemområde Kompleks tilstand med fysiske og psykiske symptomer og stress Ofte startet med fysisk sygdom eller påvirkning. Symtomerne ligner fysiske symptomer men lever videre. Svært nedsat funktionsniveau på grund af plagsomhed og frygt Omgivleser kan ikke se, hvor plaget man er. Forskel mellem det, omgivelserne ser og det følte. Udfald Svært at skille ad. Fokuserer på det fysiske problem. Svært at tro at der kan være et psykologisk element Svært at tro at der kan være et psykologisk element Stress (og stress i forbindelse med at skulle fungere) Mistro fra omgivelser 5

6 Biologiske faktorer ved somatisering Arv (15-20 %) Kato et al. 2006, 2009, 2010 MR-scan de Lange et al Kuchinad et al Burgmer et al Tab af grå substans 6 Kindling specifikke faktorer Moss-Morris 2006 Hamilton 2009 Paras 2009 Højere risiko efter infektioner / traume PET scan Ændret smertebearbejdning Kuzminskyte 2008 Pujol et al Wood 2005

7 Sygdomsbekymring Problemområde Jeg kan mærke at der er noget galt. Det kunne være en farlig sygdom Alle alvorlige sygdomme starter med småsymptomer Jeg er nødt til at checke på net-doctor og nettet. Ellers dør jeg nok! Tvangstanker Beroligelse virker (-men kun kort) Resultat Lægen kan tage fejl, hvis han ikke har undersøgt ALT Man hører så meget. Kræftens bekæmpelse siger, at man skal undersøges i tide Hvis jeg mister kontrollen mister jeg det hele. Kan ikke slå det ud af hovedet mere end kortvarigt Må forsikres af lægen igenigen 7

8 Dissociative lidelser Problemområde Udfald Syn, hørelse, følesans, mm Bevægeapparat Tænkning Stresstærskel, kropsopfattelse Blind, døv, følelsesløs mm. (Midlertidigt eller langvarigt) Lammelse, PNES (ikkeepileptiske krampeanfald), chorea / tics, Blackout, forvirring, hukommelsestab Lav tærskel, men mærker ikke altid forvarsler 8

9 Nogle barriérer og problemer for patienten Man skal bare tage sig sammen (Naboen): Jamen du ser da ellers ud til at være frisk som en havørn! (Kollegaen): Det er vist noget psykisk, det dér har du en svag psyke? Det skal arbejdes væk! (Patienten tænker): Tror de, jeg lyver? 9

10 Lægens problemer og barrierér Jeg kan i al fald ikke få øje på nogen sygdom Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med en sygdom, jeg ikke kan behandle Nu har jeg undersøgt dig. Der var ikke noget (-at se på undersøgelsen) Du fejler ikke noget. 10

11 Misforhold mellem patientens forventninger og det lægen tilbyder Hvad patienten vil Kende årsagen Hvad patienten får Ingen diagnose Have forklaringer og information Have råd og behandling Have beroligelse Tages seriøst af en forstående og kompetent læge Dårlige forklaringer, der ikke omhandler deres behov eller bekymringer Utilstrækkelige råd Manglende beroligelse (- i længden) En følelse af, at lægen er uinteresseret eller mener symptomerne ikke er vigtige 11 Price J & Leaver L. BMJ 2002

12 Resultat: Patienten føler sig afvist Lægen føler sig provokeret Familien som en hund i et spil kegler 12 Der er i øvrigt hen ved 1/3 af patienter med funktionelle lidelser, der på et tidspunkt også får en depression

13 Symptomerne er mange og besværlige De bliver ved længe De griber voldsomt ind i funktionsniveauet Man mødes med mistro, når man ikke har et synligt brækket ben Man bliver desillusioneret, opgivende Man tør ikke tro det, når man i en kort periode har haft det lidt bedre 13

14 De Nye Sygdomme Fibromyalgi Whiplash Kronisk Træthedssyndrom / M.E. Irritabel tyktarm Sick Building Syndrome Kviksølvplombesymptomer Hypokondri Elektro- og ultralyds allergi Månedens sygdom / modesygdomme 14

15 Årsagen til funktionelle tilstande 15

16 Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med fibromyalgi har forandringer i deres centralnervesystem (hjerne og rygmarv) som muligvis bidrager til de symptomer disse patienter oplever 16 Fibromyalgi er formentlig ikke en primær hjernesygdom, men en følge af langvarig, svær belastning, eller belastninger tidligt i livet, som forandrer hjernens smertebearbejdende system

17 Positive / negative forventninger: OR 4.2 for recovery 17 Den enkeltes forventninger til helbredelse er vigtig for udsigterne til helbredelse, uafhængigt af symptomernes sværhedsgrad.....

18 Ætiologi Sårbarhed: Biologisk arv, social indlæring, tidligere sygdom, overgreb i barndom Udløsende faktorer: Infektion eller anden fysisk sygdom Fysisk eller psykisk traume, stress eller belastning Tilfældigt fund ved undersøgelse Vedligeholdende faktorer: Uhensigtsmæssige antagelser om symptomer og sygdommen Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd Øget følsomhed af hjernen Sundhedssystemet Social og økonomisk afhængighed Sygdom Kronisk sygdom 18

19 Faktorer for forværring Nye studier tyder på tidlige vedligeholdende faktorer påvirker umiddelbart efter en udløsende faktor, fx trauma eller infektion Sygdomshåndtering er væsentligt allerede i den tidlige fase her spiller lægen (og familien) en vigtig rolle! Sygdomsopfattelse forudsiger udfaldet af forløbet på længere sigt Deary et al Clin Psychol Rev

20 Konklusion sygdomsmodel: Farvel til Descartes og mind-body-dualismen Dualisme: Enten psykisk eller fysisk Fx fibromyalgi eller somatoform smertetilstand? reumatolog eller psykiater? Multifaktoriel ætiologi af funktionel sygdom - biopsykosocial sygdomsmodel Biologisk: arvelighed, central sensibilisering, CNSforandringer (funktionelle og strukturelle), endokrine og immunologiske forandringer Psykologisk: symptomperception og opmærksomhed, sygdomsforståelse, sygdomsbekymring, personlighed, depression Social: f.eks. sygdomsadfærd i kulturen / familien, Uheldig konsultationsproces, erstatningssager, traumatisering 20 kilde:

21 Biologiske faktorer, der medvirker til somatisering Øget symptomproduktion (arousal stress ) Patologisk central processering og modulering af kropslige signaler (sensibilisering af CNS defekt filter ) 21

22 Nerve og nerveoverledning

23 Nerve og nerveoverledning

24 Belastning Hjerte/lunge arousal Kropslig reaktion Mave/tarm arousal Autonom arousal & stresshormoner 24 Øget følsomhed over for kropslige symptomer Muskel-skelet arousal PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.

25 Ætiologi: strukturelle hjerneforandringer 25 Hvordan skal vi forstå disse forandringer? -Hønen? -Ægget? 25

26 Sensation of pain 26 Patients: Contr. SII, Contr. Thalamus, Contr. Insula. Controls: Bil. SII, Bil. Thalamus, Bil. Insula. R. Kuzminskyte et al (submitted)

27 Rask: Ro i kontroltårnet Syg: Konstant alarm HJERNEN BLIVER OVERFØLSOM 27 DEFEKT FILTER Kilde: Patientpiece Når kroppen siger fra. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2012

28 Forandringerne kan tilbagedannes! 28