Funktionelle lidelser

Transkript

1 Reumatologiske sygeplejersker, Billund D. 14. september 2016 Funktionelle lidelser Lene Toscano, overlæge Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken Aarhus Universitetshospital

2 Forekomst af almindelige fysiske symptomer i den danske normalbefolkning (sidste 2 uger) % (N=14566) M K M K M K M K M K Totalt Alder M - svære symptomer K - svære symptomer M - lette symptomer K - lette symptomer Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AL, et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987

3

4 Definition Funktionelle Lidelser - En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen - Ingen oplagte kliniske eller parakliniske patologiske fund, som kan forklare symptomerne - Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt

5 Funktionelle syndromer (Lancet 1999) Gastroenterologi Gynækologi Reumatologi Kardiologi Lungemedicin Infektionsmedicin Neurologi Tandlæge Øre, næse, hals Allergologi Ortopædkirurgi Anæstesiologi Psykiatri Colon irritabile, non-ulcus dyspepsi Kroniske bækkensmerter Fibromyalgi Atypiske/non-kardiogene brystsmerter Hyperventilationssyndrom Kronisk træthedssyndrom (CFS, ME) Spændingshovedpine, pseudo-epileptiske anfald Temporomandibulær dysfunction, atypiske ansigtssmerter Globulus syndrom Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) Kronisk whiplash, WAD whiplash ass. disorder Kronisk smertesyndrom Somatoforme tilstande, neuroasteni, dissociative tilstande

6 Problem med funktionelle syndromdiagnoser stort overlap Symptom Chronic fatigue CFS MCS Fibromyalgia FMS Fatigue Impaired memory / concentration Arthralgia or myalgia Headache Sore throat Painful lymph nodes ++ Sleep disturbances Postexertional fatigue Irritated/dry skin Irritated eyes Irritated/dry nose Tender points Functional gastrointestional disorder Muscle weakness Bornschein et al J Internal Medicine 2001

7 Symptomer ved Bodily Distress Syndrome Almene symptomer 1) Hukommelsesbesvær 2) Spændingshovedpine 3) Svimmelhed 4) Koncentrationsbesvær 5) Træthed efter anstrengelse Symptomer fra bevægeapparatet 1) Muskelsmerter 2) Ledsmerter 3) Smerter i arme eller ben 4) Rygsmerter 5) Smerterne flytter sig fra sted til sted 6) Lammelse eller svaghedsfornemmelse 7) Dødhedsfornemmelse eller snurren Symptomer fra hjerte og lunger 1) Hjertebanken eller uro 2) Trykken i brystet 3) Forpustethed uden anstrengelse 4) Hyperventilation 5) Varm- eller koldsveden 6) Sommerfugle" eller køren i maven 7) Rysten eller sitren 8) Mundtørhed 9) Rødmen eller blussen Symptomer fra mave og tarm 1) Oppustethed i maven 2) Forstoppelse 3) Løse afføringer 4) Diarre 5) Mavesmerter 6) Kvalme 7) Opstød 8) Opkastninger 9) Brændende fornemmelse i toppen af maven

8 Bodily Distress Syndrome / BDS Diagnostiske kriterier: 1. Mindst 3 symptomer fra en af grupperne 2. Moderat til svært påvirket funktionsniveau 3. Mindst 3 X Ja = Svær funktionel lidelse Nej Ja Symptomgruppe 3 eller flere af symptomerne fra Hjerte & Lunger 3 eller flere af symptomerne fra Mave & Tarm 3 eller flere af symptomerne fra Muskler & Led 3 eller flere af de Almene Symptomer

9 Symptom Differentialdiagnose Funktionel / Bodily distress syndrome Somatisk sygdom Lokalisering Vag, diffus, skiftende Veldefineret, konstant lokaliseret Intensitet Vag, uklart definerede niveauer, få variationer, ofte maksimal hele tiden Veldefinerede ændringer og niveauer i intensiteten Periodicitet Diffus, vanskeligt afgrænsbare Typisk veldefinerede perioder med forværring eller forbedring Antallet Behandling og medicin Talrige, ofte fra flere organsystemer Ofte ingen eller kun forbigående effekt af symptomspecifik medicinsk eller kirurgisk behandling Få, veldefinerede Ofte god effekt af symptomspecifik medicinsk eller kirurgisk behandling Symptomerne er Udtryk for en ændret perception (central sensibilisering) Udtryk for (strukturelle) patologiske forandringer i de berørte organer

10 Funktionelle tilstande et spektrum Sundhedsvæsenet kontaktes Normale fysiologiske reaktioner Forbigående symptomer Lette funktionelle symptomer Kroniske funktionelle lidelser

11 BDS eller helbredsangst? Bodily Distress Syndrome Helbredsangst Fysiske symptomer er primære Svær funktionsnedsættelse (fx sygemelding, sengeliggende) Bekymringer og angst er primære Lav grad af funktionsnedsættelse (arbejdet er et frirum fra tankerne)

12 Ætiologi

13

14 Årsager: Multifaktorielle Bio- Psyko- Sociale

15 Descartes og mind-body-dualismen Dualisme: Enten psykisk eller fysisk Fx kronisk træthedssyndrom/neurasteni Infektionsmediciner eller psykiater? Klassifikationssystemer Multifaktoriel:fysiske, psykiske og sociale faktorer bio-psyko-social sygdomsmodel Biologisk: arvelighed, sensibilisering, CNSforandringer, endokrine og immunologiske forandringer Psykologisk: symptomperception og opmærksomhed, sygdomsforståelse, sygdomsbekymring, personlighed Social: sygdomsadfærd, familie, job, økonomi, netværk Sundhedsvæsenet? kilde:

16 Sårbarhed Erhvervet eller medfødt POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER Udløsende faktorer: Fysisk traume Sygdom Social eller emotionel belastning PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR Forstærkende og vedligeholdende: Kognitiv-adfærdsmæsssig håndtering Sundhedsvæsenet Neurofysiologiske forandringer SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). Funktionel Lidelse CHARLOTTE ULRIKKA RASK LÆGE, KLINISK LEKTOR, PHD

17 Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med fibromyalgi har forandringer i deres centralnervesystem (hjerne og rygmarv) som muligvis bidrager til de symptomer disse patienter oplever Fibromyalgi er formentlig ikke en primær hjernesygdom, men en følge af langvarig, svær belastning, eller belastninger tidligt i livet, som forandrer hjernens smertebearbejdende system

18 Psykologiske faktorer indgår i patogenesen Nye studier tyder på tidlige vedligeholdende faktorer umiddelbart efter en trigger, fx traume eller infektion Sygdomsadfærd er væsentligt allerede i den tidlige fase her spiller lægen en vigtig rolle! Sygdomsopfattelse prædikterer forløb på længere sigt Deary et al Clin Psychol Rev 2007, Hou et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012 Cognitive and behavioural factors may be potential targets for early preventive interventions

19 Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/symptom Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse

20 Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse

21 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse

22 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse

23 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Eksterne Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger iatrogenitet Bøger, aviser, internet, tv, mm. Lægmand (familie, venner, etc.) Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse

24 Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Tonus/Excitabili tet Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Eksterne Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger iatrogenitet Bøger, aviser, internet, tv, mm. Lægmand (familie, venner, etc.) Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse

25 Rask: Ro i kontroltårnet Syg: Konstant alarm HJERNEN BLIVER OVERFØLSOM DEFEKT FILTER

26 Behandling Hvad kan sygeplejersken gøre?

27 Gode råd 1. Vær nysgerrig 2. Forstå din patient 3. Spørg ind til patientens sygdomsopfattelse 4. Giv en ordentlig forklaring på undersøgelser og fund 5. Forklar hvad I mener patienten fejler 6. Giv information

28 Information Hjemmesider: E-læring:

29 Viden Kurser: Lægeforeningen, 12-mandsforeninger, kommuner, hospitaler mm.

30 OVERBELASTNING Zonemodellen KOMFORT UDVIKLING Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.

31

32 Godt Sygdomsadfærd 1 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv Skidt

33 Godt Sygdomsadfærd 2 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv BDS Skidt Gennemsnitlig tilstand for en person med BDS svarer til den man har, hvis man har Rygerlunger eller Leddegigt

34 Sygdomsadfærd 3 Godt Udvikling start Optur og nedtur ( Boom & Bust ) Normalt liv BDS Skidt

35 Godt Behandling/håndtering - 1. del Normalt liv BDS. Proces med accept og sorg over tabet af normalt liv Skidt

36 Godt Behandling/håndtering - 2. del Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin Normalt liv og ikke dér BDS Det er dér, Skidt du skal starte

37 Godt Optur og nedtur ( Boom & Bust) Normalt liv og ikke dér FT start dér.. Skidt

38 Specialiseret behandling Gradueret genoptræning Kognitiv adfærdsterapi ACT (acceptance and commitment therapy) Mindfulness

39 Spørgsmål?