Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende overvåge fremdriften i aftalen om vækstpartnerskabet.

Transkript

1 Reginalt vækstpartnerskab fr 2015 mellem regeringen g Vækstfrum Nrdjylland 18. december 2014 Regeringen g Vækstfrum Nrdjylland er enige m at styrke samarbejdet m indsatsen fr vækst g erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser: Styrke Danmark sm prduktinsland Der iværksættes et vækstprgram fr p til 1000 små g mellemstre prduktinsvirksmheder i hele landet, hvr nrdjyske prduktinsvirksmheder får adgang til ekspertrådgivning m knkrete tiltag, sm kan gennemføres med henblik på øget prduktivitet g knkurrenceevne, fx øget autmatisering. Der gennemføres en indsats fr p til 150 vækstvirksmheder, hvr nrdjyske vækstvirksmhedertilbydes et intensivt sparrings- g acceleratrfrløb efter inspiratin fra bl.a. USA, hvr stre virksmheder g succesfulde iværksættere ftere er invlveret i det lkale iværksættermiljø g geninvesterer deres tid g penge i at hjælpe nye vækstvirksmheder. Der udvikles et træningsfrløb, hvr medarbejdere i nrdjyske prduktinsvirksmheder får kmpetencer til at prcesptimere g prduktudvikle med fkus på at øge ressurceeffektiviteten i virksmhederne. Der etableres et tættere samarbejde mellem vækstfrum g Eksprtrådet m internatinaliseringsg eksprtfremmeindsatsen fr små g mellemstre nrdjyske virksmheder. Fiskeri g akvakultur Vækstfrum Nrdjylland etablerer t natinale netværk inden fr henhldsvis fiskerisektren g akvakultursektren. Netværkene skal igangsætte vækst- g udviklingsprjekter, hvr fx nrdjyske virksmheder kan deltage. Prjekterne skal etableres på tværs af netværkets deltagere af virksmheder, frskningsinstitutiner, erhvervs- g interesserganisatiner samt Fødevareministeriet.Fødevareministeriet inviterer desuden Vækstfrum Nrdjylland til at deltage i et nyt dialgfrum, der blandt andet skal udvikle rammerne fr virksmheder i akvakultursektren. Den danske eksprt af fisk g skaldyr mv. kan frøges, hvis der prduceres i hav- eller dambrug. I løbet af 2015 g 2016 vil administratinsgrundlaget blive underlagt et servicetjek g de første zner til havbrugsprduktin frventes udpeget, hvilket kan kmme nrdjyske virksmheder til gavn. Fr at realisere de nye vækstmuligheder vil vækstfrum g regeringen pfrdre g hjælpe kmmunerne i Nrdjylland til sikre grundlaget fr at udnytte de nye muligheder, fx i erhvervsstrategier g kmmuneplaner. Samarbejde m sundhedsteknlgi En række viden-institutiner g virksmheder i Nrdjylland har stærke kmpetencer inden fr telemedicinske løsninger. Parterne drøfter i 2015, hvrdan erfaringerne fra Nrdjylland kan medvirke til at styrke en natinal udbredelse af telemedicinske løsninger g fremme vækst. Erfaringer fra Regin Nrdjylland vil gså indgå i regeringens frarbejde med internatinale standarder på tværs af de nrdiske lande, der skal skabe et større g mere sammenhængende marked fr virksmhederne. Internatinale standarderi Nrden kan fx skabe slide g velfungerende shwcases, der kan give nye vækstmuligheder fr nrdjyske virksmheder. 1

2 Baggrund: Dansk øknmi viser klare tegn på bedring efter krisen. Stre dele af erhvervslivet er i vækst g beskæftigelsen stiger igen. Fr at skabe de bedst mulige rammer fr vækst g jbskabelse har regeringen gennemført en række refrmer g vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsmråder, hvr danske virksmheder har internatinal knkurrencekraft g senest indgået Aftaler m Vækstpakke2014. Tilsvarende har Vækstfrum Nrdjylland i sin strategi Vækst g balance g handlingsplan fr igangsat flere aktiviteter g prgrammer, der bl.a. skal understøtte udviklingen af stærke erhvervssamarbejder, reginale frnt-teknlgier g virksmhedsrettet kmpetenceudvikling. Vækstfrum Nrdjylland er sammen med Reginsrådetved at udarbejde en ny langsigtet strategi fr vækst g jbskabelse i reginen. Parterne er enige m at styrke sammenhængen mellem den natinale g reginale indsats fr vækst g erhvervsudvikling, g iværksætter med den reginale vækstpartnerskabsaftale fr 2015 knkrete fælles vækstinitiativer. Endvidere gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvr øget krdinatin, mere effektiv administratin samt dkumentatin af effekten af den reginale vækstindsats er i fkus. Initiativerne gennemføres inden fr eksisterende øknmiske g administrative rammer. Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende vervåge fremdriften i aftalen m vækstpartnerskabet. Styrke Danmark sm prduktinsland Danmark har siden 00 erne plevet et større fald i antallet af prduktinsarbejdspladser end i vres nablande. Prduktinsvirksmhederne er en væsentlig drivkraft fr vækst g velstand, g der er mange arbejdspladser knyttet til prduktin både i prduktinserhvervene g inden fr byggeri, transprt g andre serviceerhverv. Danmark skal derfr være et attraktivt prduktinsland. Samtidig skal vi understøtte, at flere nye virksmheder vkser sig større g i højere grad bidrager til vækst g jbskabelse. Der gennemføres nedenstående initiativer: a. Vækstprgram fr små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Parterne vil i efteråret 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en peratør til vækstprgrammet fr små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Vækstprgrammet vil have særligt fkus på at fremme avanceret prduktin. Vækstprgrammet bliver en landsdækkende indsats, der kan styrke prduktiviteten g knkurrenceevnen i p til 1000 små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platfrm fr at tilbyde små g mellemstre prduktinsvirksmheder højt specialiseret rådgivning m avanceret prduktin. Vækstprgrammet tilpasses reginalt i frhld til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i frhld til små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Det vil fx indebære, at virksmheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre reginale eller natinale prgrammer, samt at Vækstprgrammet krdineres med den specialiserede erhvervsservice i væksthusene. b. Team Vækst Danmark - Etablering af et fælles prgram fr vækstvirksmheder. Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksmheder, erfarne erhvervsflk g det danske iværksættermiljø ved at etablere et prgram, hvr p til 150 vækstvirksmheder fra kan kmme igennem et intensivt sparrings- g acceleratrfrløb fr ptentielle vækstvirksmheder. De reginale vækstfra vil invitere relevante ministerier til at deltage i 2

3 udarbejdelsen af en mdel fr prgrammetultim Indsatsen rganiseres i fagligt fkuserede g specialiserede kmpetencecentre. Indsatsen vil mfatte et intensivt træningsfrløb g en mentrrdning med mentrer bl.a. fra tppen af dansk erhvervsliv. Der stiles md, at den samlede vlumen under prgrammet er på p til 100 mi. kr. Erhvervs- g Vækstministeriet bidrager med 10 mi. kr. i 2015 fra den natinale pulje af EU reginal- g scialfndsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de reginale vækstfra samt privat medfinansiering. Adgang til kapital er vigtigt fr, at virksmheder kan fretage frnuftige investeringer g kmme ind i slide vækstfrløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK g Vækstpakke 2014 taget en række initiativer, sm styrker små g mellemstre virksmhedernes adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af iværksætterlån, udvidelse af vækstkautinsrdningen g frlængelse af vækstlånerdningen. De reginale vækstfra har igangsat en gap-analyse, der skal analysere, m der er mangel på risikvillig lånekapital. Parterne er enige m at drøfte analysens resultater, når de frelægger. Indsatsen under Team Vækst Danmark kan gså bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark. Med refrmen fr internatinal rekruttering, sm træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere en ny Start-Up-Denmark rdning fr iværksættere fr 3. lande, der gerne vil starte selvstændig erhvervsvirksmhed i Danmark. Prjektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksmheder g serieiværksættere er kun i begrænset mfang invlveret i det lkale iværksættermiljø i Danmark. Det står i mdsætning til bl.a. USA, hvr stre virksmheder g succesfulde iværksættere ftere er invlveret i det lkale iværksættermiljø g geninvesterer deres tid g penge i at hjælpe en ny generatin af vækstvirksmheder. c. Nyt træningsfrløb fr medarbejdere med henblik på at øge virksmheders ressurceeffektivitet. Parterne er enige m at udvikle grundlaget fr nye træningsfrløb fr medarbejdere i prduktinserhverv inden fr ressurceeffektiv prduktin. Erfaringer fra både Danmark g udlandet viser, at kmpetencerne hs medarbejderne kan bidrage til innvatin g til at ptimere prcesser i virksmheden. Grundlaget fr træningsfrløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- g Vækstministeriet g de reginale vækstfra i dialg med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt arbejdsmarkedets parter. Træningsfrløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører g rådgivere, der skal give virksmhederne tilbud m at løfte arbejdsstyrkens kvalifikatiner inden fr ressurceeffektiv prduktin, fx virksmheder inden fr lgistik. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse g værdiskabelse. Frløbene skal gennemføres i regi af et prjekt, sm frankres hs en peratør, der står fr administratin g implementering. Frløbene gennemføres sm en landsdækkende indsats, men kan tilpasses reginale styrkepsitiner.initiativet skal medfinansieres af EU s scialfnd under den natinale pulje af strukturfndsmidler. d. Et tættere samarbejde mellem vækstfra g Eksprtrådet m internatinalisering g eksprtfremme. Udenrigsministeriet vil invitere vækstfra til årlige møder fr at styrke samarbejdet mellem de reginale vækstfra g Eksprtrådet m mål g visiner samt knkrete prjekter, der kan styrke indsatsen fr internatinalisering g eksprtfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte muligheden fr at etablere et egentligt tværreginalt internatinaliseringsprgram med et støttet 3

4 frløb fr vækstvirksmheder. Der lægges vægt på, at et eventuelt tværnatinalt internatinaliseringsprgram bygger videre på initiativer, der allerede er iværksat i reginerne g at finansieringen af et tværnatinalt internatinaliseringsprgram sker i fællesskab. Med sin nye strategi fr eksprtfremme g øknmisk diplmati vil regeringen strømline g krdinere de ffentlige eksprtfremmetilbud g lette navigatinen fr virksmhederne. De reginale vækstfra samt klynger g væksthuse har i dag et velfungerende samarbejde med Eksprtrådet/Udenrigsministeriet. Fiskeri g akvakultur Regeringen g Vækstfrum Nrdjylland aftalte med det reginale vækstpartnerskab i 2013 at styrke samarbejdet m fiskeri g akvakultur. Parterne har i 2013 blandt andet Drøftet, hvrdan Nrdjyllands indsats med netværksdannelse indenfr hhv. fiskerisektren g akvakultursektren g mere specifikt markedsføring af Limfjrdsskaldyr kan udvikles. Vækstfrum har bidraget med indspil til regeringens Strategi fr Bæredygtig Udvikling af Akvakultursektren i Danmark Vækstfrum Nrdjylland har igangsat en dialg med de t andre vestdanske vækstfra m, hvrdan man kan styrke det tværreginale samarbejde m fiskeri g akvakultur i hele Danmark. Parterne vil i 2014 frtsætte det tætte samarbejde med henblik på at bidrage til at nå målene i den nye akvakulturstrategi m en markant frøgelse i 2020 af prduktinen i dansk akvakultur g af den danske eksprt af fisk g skaldyr fra akvakultur, samt fder, fderingredienser g teknlgi til akvakultursektren. Udfrdringerne vil især være at få pstartet arbejdet i de t netværk, jf. nedenstående. Sm led i gennemførelsen vil parterne arbejde fr følgende initiativer: e. Etablering af t natinale netværk fr udvikling af hhv. fiskerisektren g akvakultursektren. Vækstfrum Nrdjylland vil i 2014 etablere t landsdækkende netværk af virksmheder, frskningsinstitutiner, erhvervs- g interesserganisatiner, samt relevante reginale vækstfra g ministerier. Netværkene skal identificere vækst- g udviklingsptentialer g igangsætte prjekter til løsning af knkrete hindringer fr vækst g udvikling af hhv. fiskeri- g akvakultursektren på tværs af de frskellige aktører. Der vil blive afhldt en række wrkshps i løbet af Sekretariatet fr Vækstfrum Nrdjylland vil stå i spidsen fr at sekretariatsbetjene netværkene. Fødevareministeriet deltager i begge netværk. Indsatsen krdineres med Danish Fd Cluster g det natinale Innvatinsnetværk FdNetwrk DK s aktiviteter inden fr fiskeri g akvakultur med henblik på at skabe sammenhæng g synergi. Der vil i tilknytning til initiativet ske en krdinatin mellem Vækstfrum Nrdjylland, øvrige interesserede vækstfra g Fødevareministeriet mkring udfldelse af de knkrete indsatser g prjekter, herunder ikke mindst m muligheden fr at udnytte de reginale g natinale muligheder fr medfinansiering af knkrete initiativer. Der krdineres ligeledes med indsatser under Fødevareministeriets strategi Eksprtfremmeindsatser fr fødevareklyngen. f. Dialgfrum fr akvakultur. Fødevareministeriet inviterer i 2014Vækstfrum Nrdjylland til at deltage i dialgfrum fr akvakultursektren. Vækstfrum indgår sm repræsentant fr g kntakt til netværkene fr fiskerisektren g akvakultursektren. Fødevareministeriet etablerer dialgfrummet sm led i udmøntningen af regeringens akvakulturstrategi. 4

5 g. Udpegning af zner til akvakulturprduktin. Fødevareministeriet g Miljøministeriet vil i 2015 give administratinsgrundlaget på akvakulturmrådet et servicetjek g i 2016 udpege et antal zner på havet til akvakulturanlæg, hvr der screenes fr umiddelbare miljømæssige knsekvenser g fretages en umiddelbar afvejning i frhld til andre interesser. På tilsvarende vis vil regeringen pfrdre g hjælpe kmmunerne til at udveksle erfaring m fremme af akvakultursektren i erhvervsstrategier g indarbejde lkaliteter til akvakulturanlæg på land i kmmuneplaner. Arbejdet skal frbedre rammevilkårene fr udvikling af akvakultursektren ved at reducere den tid, sm det tager at få et prjekt gdkendt. Initiativet udmøntes sm led i regeringens akvakulturstrategi. I Nrdjylland kan det evt. være udpegninger til prduktin af muslinger g tang g senere i takt med den teknlgiske udvikling udpeges zner til havbrugsprduktin i de åbne danske farvande. Udpegning er primært et fkus fr kmmuner g staten, hvrfr Vækstfrums fkus vil være på de erhvervs- g teknlgiske aspekter, eksempelvis gennem anvendelse af tang g muslinger i vandrensning g energiprduktin. Det blå Danmark g vækstmuligheder i Arktis Parterne er enige m, at danske maritime virksmheder skal være gdt rustet til at vkse glbalt samtidig med, at de danske styrkepsitiner inden fr miljø- g klimavenlige løsninger samt ff-shre udnyttes i takt med, at markedet vkser i Nrdsøen g i Arktis. Derfr blev det i de reginale vækstpartnerskaber 2013 aftalt at øge fkus på det blå Danmark, g Erhvervs- g Vækstministeriet har i 2014 blandt andet Drøftet behvet fr g udviklingen af et maritimt brancheudviklingscenter MARCOD med Erhvervs- g Vækstministeriet g Uddannelses- g Frskningsministeriet. MARCOD støtter den danske maritime service- g udstyrsindustri i Nrdjylland med at frmidle kntakter g viden blandt virksmheder, så de bliver bedre til at msætte nye ideer til knkurrencedygtige prdukter, services g frretningsprcesser. Finansiering fra frnyelsesfnden udløber i nvember Gennemført en studietur til Grønland i april/maj 2014 i regi af den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til et styrket dansk/grønlandsk erhvervssamarbejde. Erhvervs- g Vækstministeriet fik i den frbindelse mulighed fr at deltage i en wrkshp, sm Arctic Business Netwrk havde arrangeret. Parterne vil i 2014 frtsætte med at se på udviklingsmulighederne mkring det blå vækstmråde g i Arktis g vil arbejde fr følgende initiativer: h. Videreførelse af MARCOD. Det blå Danmark udgør en væsentlig del af den danske øknmi g beskæftigelse g er en dansk styrkepsitin, sm regeringen understøtter gennem bl.a. Vækstplanen fr Det Blå Danmark. Det maritime er et reginalt styrkemråde i Nrdjylland, sm udgør 10 pct. af det blå Danmark, med ver 200 virksmheder, ansatte g stigende beskæftigelse g udstyrsprduktin. Nrdjylland har histrisk stærke kmpetencer g et teknlgisk frspring, sm skal til fr at skabe øget vækst inden fr skibsbygning, maritimt udstyr g service samt grøn miljøteknlgi til skibsfart. MARCOD er på krt tid allerede blevet en vigtig del af vækstudviklingen på det maritime mråde - i særdeleshed i Nrdjylland. En midtvejsevaluering fra COWI i 2013 viste, at virksmhederne i gennemsnit frventer en stigning i msætningen på 15 prcent, g at de kan ansætte 3 persner ekstra på baggrund af deres samarbejde med MARCOD. Derfr vil Vækstfrum i 2015 videreføre finansieringen af centret g fra statslig side vil det løbende blive vurderet, m g hvrdan man kan understøtte centrets fremtidige virke. 5

6 i. Udvikling af samarbejdet med Grønland. Den danske g grønlandske regering har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Erhvervs- g Vækstministeriet samt Departementet fr Erhverv, Råstffer g Arbejdsmarked, der skal kmme med frslag, sm kan fremme det kmmercielle samarbejde inden fr erhvervslivet i Grønland g Danmark, g sm kan bidrage psitivt til erhvervsudviklingen i Grønland på kmmercielle vilkår. Erhvervs- g Vækstministeriet vil invitere Vækstfrum Nrdjylland m.fl. til en dialg m en mulig pfølgning på relevante dele af dette arbejde. Nrdjylland har et strt g langvarigt erhvervssamarbejde med Grønland. Erhvervssamarbejde mellem Nrdjylland g Grønland er funderet i Arctic Business Netwrk, der er en sammenslutning af nrdjyske g grønlandske virksmheder, sm ønsker at samarbejde m erhvervsudviklingen i Grønland. Netværket har bidraget med viden g input til arbejdsgruppen. Vækstfrum Nrdjylland arbejder desuden fr at udvikle et Videnshus i Grønland, hvr grønlandske g danske interessenter inden fr kmpetenceudvikling, uddannelse, frskning g erhvervsliv kan mødes fx inden fr mråder sm arktisk samfundsudvikling, arktisk lgistik g arktisk sundheds- g velfærdsteknlgi. En styrket g krdineret turismeindsats Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i knstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes bl.a. øget knkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt mangel på innvatin g kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Sm følge af en plitisk aftale m Vækstplan fr turisme mellem regeringen g et flertal af Flketingets partier i juni 2014, har Erhvervs- g Vækstministeriet indgået en aftale med Danske Reginer m en ny rganisering af den reginale turismefremmeindsats med virkning fra januar Aftalen indebærer: At den reginale indsats fr udvikling af turismeprduktet mv. samles under tre fælles reginale udviklingsselskaber, der skal have ansvaret fr udvikling af hhv. kyst- g naturturismen, erhvervsg mødeturismen samt strbyturismen. At det er reginerne, der har ansvaret fr etablering af den ny rganisering med virkning fra januar Sm følge af den plitiske aftale mellem regeringen g Flketingets partier har regeringen i efteråret 2014 fremsat frslag til Lv m dansk turisme, der medfører etablering af et Natinalt Turismefrum, sm i tæt samarbejde med VisitDenmark g de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret fr at fastlægge strategi g større udviklingsinitiativer i den fremtidige ffentlige turismefremmeindsats.parterne aftaler endvidere: j. Udvikling af Kyst- g naturturisme Vækstfrum Nrdjylland vil via det nye natinale selskab fr Kyst- g naturturisme understøtte aktiviteter, der medvirker til at øge vækst g udvikling inden fr kyst- g naturturismen, sm frtsat vil have høj priritet fr Vækstfrum Nrdjylland. Selskabet er under etablering med virkning fra 1. januar 2015, jf. aftale mellem EVM g Danske reginer, g placeres i Nrdjylland. Vækstfrum Nrdjylland vil yde bidrag til selskabets finansiering (basisdrift), der tilsammen med de øvrige reginers bidrag mdsvarer EVM s bidrag på samlet 20 mi. kr. i periden Hertil kan Vækstfrum yde bidrag til knkrete udviklingsaktiviteter g prjekter, herunder aktiviteter i det aftalte Vestkystpartnerskab. 6

7 k. Udvikling af Erhvervs- g møde turisme Vækstfrum Nrdjylland vil understøtte aktiviteter, der medvirker til at tiltrække internatinale møder g kngresser. Nrdjylland, særligt Aalbrg (Visit Aalbrg), har en række gde resultater g erfaringer inden fr erhvervs- g mødeturisme, sm Vækstfrum Nrdjylland ønsker at fasthlde g videreudvikle bl.a. i regi af MeetDenmark. Vækstfrum Nrdjylland vil i frbindelse med selskabets aktiviteter yde et bidrag, der tilsammen med de øvrige reginer mdsvarer EVM s bidrag på 3, 5 mi. kr. i alt i 2015 g l. Madplevelser til turister. De reginale vækstfra understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et prjekt med fkus på bedre madplevelser til turisterne i mråder uden fr de større byer. Viden fra reginale indsatser indgår i en større g ambitiøs fælles satsning. Mad- g spiseplevelser er et centralt element fr tiltrækningen af turister uden fr de større byer. Ved at sætte fkus på dette element g facilitere et kvalitetsløft af spiseplevelserne kan man være med til at fasthlde g understøtte en psitiv turismeudvikling. Vækstinitiativer fr energisektren Danmark har en række internatinale styrkepsitiner i energisektren bl.a. inden fr vind, fjernvarme g biøknmi. Gde rammer fr udvikling g demnstratin af effektive energiteknlgier giver mulighed fr at styrke eksprt g erhvervsudvikling. Derfr aftalte parterne i de reginale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet g parterne har i 2013 blandt andet Etableret det natinale prgram m mindre spild gennem industriel symbise Grøn Industrisymbise der frtsætter i 2015 med deltagelse af reginerne. Etableret et fælles acceleratrprgram fr fremme af grønne frretningsmdeller på 30 mi. kr., der kan bistå virksmheder i fx re-design af prdukter g prduktinsprcesser. Etableret biøknmi-panelet i nvember 2013 med reginal deltagelse. Drøftelser m at ptimere g udvikle frsyningskæden g teknlgien fr bæredygtig bimasseprduktin (MEK) frventes drøftet i panelet i efteråret Panelet er etableret sm led i vækstplan fr vand, bi g miljøløsninger g har deltagelse af NGO er frskere, virksmheder g myndigheder. Panelet har til pgave at rådgive m, hvrdan det kan sikres, at udviklingen af biøknmien i Danmark kan baseres på tilstrækkelig, billig g bæredygtig bimasse. I regi af Natinalt kntaktfrum fr vindmøllesektren, sm parterne etablerede i samspil med Vindmølleindustrien, er de reginale vækstfra ved at etablere et fælles mstillingsprgram fr underleverandører i vindmølleindustrien. Prgrammet skal sikre at virksmhederne har adgang til de samme ydelser i hele Danmark. I relatin til de natinale styrkepsitiner kan det nævnes, at Regin Nrdjylland har en række succesfulde virksmheder inden fr et bredt felt af energiløsninger; termisk bienergi, stålknstruktiner til VE installatiner g et vksende miljø inden fr brændselsceller.nrdjylland er endvidere Danmarks første klimaregin efter en aftale med Danmarks Naturfredningsfrening. Nrdjylland har med aftalen frpligtet sig til fr det første at reducere reginens CO2-udledning med t prcent årligt frem til 2025, samt fr det andet gennemføres der i øjeblikket frsøg med CO2 neutrale busser. I et samarbejde med Nrdjyllands Trafikselskab, Aalbrg g Frederikshavn kmmuner samt HMN Naturgas er der indsat certificeret CO2 neutrale busser på ruten Aalbrg-Frederikshavn tur/retur. Busserne belaster ikke miljøet, g bigassen prduceres ven i købet lkalt i Nrdjylland. Gassen til busserne leveres af HMN Naturgas, sm samtidig har åbnet t bigas-tankstatiner i Nrdjylland én i hver ende af busruten i henhldsvis Aalbrg g i Frederikshavn. Initiativet sparer miljøet fr tns CO2 pr. år. Vækstfrum Nrdjylland har de senere år investeret i udviklingen af prduktinen af elinden fr såvel vind, bølge g brintteknlgi g fra statslig side 7

8 er der skabt mulighed fr etablering af et testcenteret fr bølgeenergi Danish Wave Center g fr Østerildtestcenter fr stre vindmøller, der begge er placeret i Nrdjylland. På brændselscellemrådet er der mkring CEMTEC-centret i Hbr etableret en klynge fr virksmheder med relatin til brint g brændselsceller.parterne vil frtsætte g udbygge samarbejdet med nedenstående initiativer: m. Udviklingsprjekt i Natinalt Vindprgram. Prim 2015 er der udarbejdet en handlingsplan fr Natinalt Vindprgram, der løber fra Det Natinale Vindprgram udarbejdes g implementeres af Vindmølleindustrien g ffshreenergy.dk med deltagelse af Hub Nrth m.fl. i tæt samarbejde. Krdinatinen tilrettelægges i Natinalt Kntaktfrum fr Vækst i Vindmøllesektren, sm de vestdanske reginer har etableret med Vindmølleindustrien g Erhvervs- g vækstministeriet. Natinalt Vindprgram skal fremme samarbejde g innvatin i virksmhederne g dermed sikre, at Danmark frtsat vil være verdens førende vindnatin. Med Natinalt Vindprgram udvikles g krdineres brugen af systemleverancer, sm i højere grad efterspørges på de hjemlige g internatinale markeder. Målet er bl.a. at bringe de små g mellemstre virksmheder ud på de glbale markeder g at bruge systemleverandører sm vækstacceleratrer. Der igangsættes desuden et arbejde m udvikling af frivillige standarder fr underleverandører til vindmøllesektren. Frivillige standarder kan reducere misfrståelser i dialgen mellem prducent g underleverandører g dermed reducere dyre frsinkelser g udskiftning af defekte kmpnenter. Vindmølleindustrien står i spidsen fr arbejdet, g Offshreenergy.dk inddrages i arbejdet fr standarder på ffshre-mrådet. Dansk Standard søges inddraget i arbejdet med udvikling af frivillige standarder. Endeligt søger Natinalt Vindprgram at fremme innvatin g frskning. Behvet fr innvatin g frskning pstår ved, at industrien ikke længere kan gennemføre p-skalering g industrialisering ved blt at gøre tegnebrdet større. Der skal en langt tættere grad af samrdning i industrien til, ligesm helt nye materialer g teknlgier skal pfindes g i anvendelse. n. Markedsføring af State f the Art fjernvarmeværker. Erhvervs- g Vækstministeriet vil prim 2015 invitere interesserede reginale vækstfra g State f Green til at afklare samarbejdsmuligheder i frhld til at krdinere internatinal markedsføring af de reginale styrkepsitiner på fjernvarmemrådet. Hertil ville man reginalt udpege et eller flere state f the art fjernvarmeværk med de bedste teknlgier, fr dermed at bidrage til en samlet shwcase fr danske fjernvarmeværker. Parterne vil desuden i 2015 afdække, m man eventuelt reginalt kan understøtte udviklingen af et fysisk demnstratinsprjekt af ny teknlgi mv. på et fjernvarmeværk. I Danmark pvarmes næsten t ud af tre husstande med fjernvarme. Danske fjernvarmeværker g teknlgiprducenter har styrkepsitiner inden fr mange frskellige teknlgier, hvr der anvendes frskellige energikilder sm lie, kul, naturgas, slenergi, getermi, varmepumper, verskudsvarme fra industrivirksmheder sv. De danske styrkepsitiner har et eksprtptentiale i Eurpa samt til de stre vækstøknmier sm Kina g Rusland, hvr der nu investeres kraftigt i fjernvarmeløsninger. Vækstfrum Nrdjylland støtter prjektet FleksEnergi, der har til frmål at skabe frudsætningerne fr udvikling g realisering af fremtidens kllektive varmeløsninger. Prjektet pdyrker ny erfaring g viden m kllektiv varmefrsyning, sm deles gennem netværksaktiviteter, frskning g undervisning. 8

9 . Bæredygtig prduktin af bibrændstf. Frskning g udvikling af bilie er nu så fremskredent at Vækstfrum Nrdjylland, fr at understøtte industriens investeringsparathed, i 2015 vil tage initiativ til at udarbejde en strategi fr den frtsatte udvikling. Strategien skal have fkus på at krdinere indsatser med et flerårigt perspektiv, sm sikrer synergien mellem de reginale, natinale g eurpæiske målsætninger på bibrændstfmrådet. Klima- g Energi- g Bygningsministeriet samt andre relevante ministerier kan bidrage med viden til afdækning af de frskellige aspekter, sm parterne vurdere er relevante at belyse. Frskning g udvikling af bilie er nu så fremskredent, at der indenfr en meget verskuelig fremtid kan prduceres bilie baseret på bikilder, der ikke gså har værdi sm fødevarer (f.eks. alger g ligncellulsiske sm træ, energipil, halm, elefant- g enggræs) i Nrdjylland. På EU-niveau vil der fra blive fkuseret på en ny g str investeringsplan fr EU på 300 mia. EUR, hvr energidagsrdenen bliver et afgørende element. Det reginale grundlag fr prduktin af bilie tager afsæt i, at der på Aalbrg Universitet allerede eksisterer et miljø i frskning indenfr bilie. Med afsæt i et testanlæg på Aalbrg Universitet (indviet den 24. maj 2013) afprøves nu Hydr ThermalLiquefactin (HTL). Målet er, at lien skal være så ren, at den kan raffineres på et traditinelt lieraffinaderi. Vandet, der ledes fra, skal tilsvarene være rent, g endelig skal næringsstfferne fra bimassen kunne genanvendes g føres tilbage til landbrugsjrden. Aalbrg Universitet har allerede pnået et betydeligt støttebeløb til udvikling af viden m bibrændstf. Knkret har Aalbrg Universitet, Institut fr Energiteknik, pnået et samlet prjektprtefølje på mi. kr., hvraf det Strategiske Frskningsråd g EUDP alene har bidraget med ca. 40 mi. kr. til tre prjekter: 1.) C3BO, 2.) Flexifuel g 3.) Advancement f Hydrfactin technlgy platfrm t cmmercial readiness. Desuden er afdelingen gdkendt til anden runde ved Hrizn 2020, hvr der søges m yderligere 5.1 mi. EUR, (ca mi. kr.) til mrådet. Kvalificeret arbejdskraft I 2013 aftalte regeringen g vækstfrum en række indsatser, sm kunne styrke samspillet mellem erhvervsfremme-, uddannelses- g beskæftigelsesindsatsen, således at medarbejdere g ledige kunne mstille sig blandt andet sm følge af krisen, herunder har Beskæftigelsesministeriet har i fråret 2014 inviteret vækstfra til at drøfte pfølgning på Le Larsen udvalgets anbefalinger m en øget reginal samrdning af uddannelses - g beskæftigelsesindsatsen i frbindelse med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til større infrastrukturinvesteringer. Erhvervs- g Vækstministeriet har undersøgt mulighederne fr at anvende væksthusenes CRM-system sm mdel fr at sikre krdinatin i det virksmhedssøgende arbejde på tværs af erhvervs-, uddannelses- g beskæftigelsesindsatsen. Vækstfrum Nrdjylland har på baggrund af en dispensatin fra Beskæftigelsesministeriet tilbudt primært ledige dimittender fra reginens videregående uddannelsesinstitutiner at gennemgå et læringsfrløb fr iværksættere Danmark er på vej ud af krisen. Beskæftigelsen er stigende g jbskabelsen sker vervejende i den private sektr. Ngle prduktinsvirksmheder melder m, at de har svært ved at rekruttere specialiseret arbejdskraft. Det kan hænge sammen med, at mange prduktinsvirksmheder ligger uden fr de større bymråder, hvr arbejdsudbuddet er mindre, samtidigt med, at virksmhedernes krav til medarbejdernes kmpetencer er stigende. Det kan gøre det svært fr virksmhederne at finde kvalificeret arbejdskraft lkalt. Fr at de danske virksmheder kan tage del i et kmmende psving, er det vigtigt, at virksmhederne har adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke, sm er pdateret med den nyeste viden g 9

10 teknlgi, g sm har gde grundlæggende kmpetencer. Det uanset hvr i Danmark, virksmheden ligger.der er behv fr et kmpetenceløft af arbejdsstyrken fr at sikre en frtsat udvikling af Danmark sm videns- g prduktinssamfund. Det drejer sig både m pkvalificering af ufaglærte til faglærte g m almen g erhvervsrettet pkvalificering af medarbejdere, især ufaglærte, til nye jbfunktiner g teknlgier mv., der målrettet kan styrke virksmhedernes udvikling g vækst. Det er en fælles pgave at sikre, at virksmhedernes kmpetencebehv imødekmmes, så de kan tage del i et kmmende psving, uanset hvr i landet de er placeret. Arbejdsstyrkens uddannelse g kmpetenceudvikling via det rdinære uddannelsessystem g efteruddannelsessystemet varetages af såvel uddannelsesinstitutiner sm VEU-centre, g krdineres i et betydeligt mfang reginalt g lkalt bl.a. gennem de nyereginalearbejdsmarkedsråd g vækstfra. På vksen-g efteruddannelsesmrådet spiller VEU-centrene en vigtig rlle fr krdineringen af den virksmhedsrettede efteruddannelsesindsats. Erfaringerne peger dg på, at den samlede indsats ikke i tilstrækkeligt mfang krdineres g målrettes virksmhedernes behv. Erfaringerne peger gså på, at mfanget af samarbejde mellem de tre systemer er meget varierende fra regin til regin g at en succesfuld krdinatin i høj grad hviler på lkalt g reginalt engagement. Parterne vil videreudvikle det virksmhedsrettede fkus i kmpetenceindsatsen via nedenstående initiativer: p. Bedre rammer fr en krdineret virksmhedsrettet indsats. Erhvervs- g Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Uddannelses- g Frskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der - med inspiratin fra Midtjylland g i dialg med vækstfrum, VEU-centre g de nyereginalearbejdsmarkedsråd senest i fråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag fr at styrke samarbejdet m den virksmhedsrettede kmpetenceindsats på tværs af mråderne.beslutningsgrundlaget mfatter fælles analyser g krtlægning af arbejdsmarkedets kmpetencebehv, således at man udnytter viden på tværs af de fire systemer g ptimerer udnyttelse af ressurcerne, tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksmhedernes behv. Med afsæt i analyser g det virksmhedspsøgende arbejde kan man tilrettelægge knkrete uddannelsestilbud til virksmhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsesplitiske rdninger g eventuelt pstille fælles mål. videndeling blandt medarbejdere i de fire systemer, kan bidrage til at sikre en ensartet høj service til virksmhederne. Det kan fx ske via fælles møder fr medarbejderne, tværgående netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft. afdækning af, m et fælles digitalt værktøj kan understøtte en krdineret kntakt til virksmhederne. Parterne vil afdække frdele, ulemper g mkstninger ved et enkelt, digitalt værktøj, der kan trække data m virksmhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer. Parterne vil i den frbindelse vurdere m hyppige g ukrdinerede henvendelser i det virksmhedssøgende arbejde er et prblem fr virksmhederne. q. Initiativer der kan styrke indsatsen fr at unge g vksne får erhvervsrettede kmpetencer i samspil med virksmhedernes behv. Undervisningsministeriet g vækstfrum vil fra 2015 samarbejde m at iværksætte knkrete initiativer, bl.a. via Scialfnden, der kan understøtte kmpetenceløft til ufaglærtefx via samarbejder m pkvalificering af ufaglærte til faglærte g målrettet efteruddannelse. Dette kan bl.a. ske ved at afdække uddannelsesbehv, vksenvejledning, kmpetencevurderingsfrløb g infrmatinskampagner samt ved at frbedre basale færdigheder hs vksne krtuddannede g indvandrere. Undervisningsministeriet vil medvirke til at fremme samarbejdet mellem VEU-centre, erhvervsskler, AMU-centre g VUC-centre mv. g de reginale vækstfra.det vil endvidere 10

11 være centralt at inddrage jbcentrene i dette samarbejde, da jbcentrene har ansvaret fr beskæftigelsesindsatsen verfr de ledige. at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Prjekterne kan fx mhandle unge på vej ind eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere virksmhedspraktikker g talentudvikling g iværksætteri, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive g mindske frafaldet. styrke innvatin g anvendelsesrienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser i samspil med det lkale erhvervsliv. I frbindelse med arbejdet med at udflde innvatin g anvendelsesrienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser er der behv fr lkalt hs sklerne at udvikle undervisningen, lærerenes kmpetencer g rammer g netværk fr sklernes samarbejde med det lkale erhvervsliv. Samarbejde m sundhedsteknlgi Parterne er enige m, at Danmark i de kmmende år skal stå gdt rustet til at msætte de glbale vækstmuligheder på sundhedsmrådet til gavn fr vækst g jbskabelse herhjemme. Derfr aftalte parterne i de reginale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet g parterne har i 2013 blandt andet Bidraget aktivt til beslutningen m, at der lanceres et KIC fr sund levevis g aktiv aldring. Parterne arbejder ligeledes fr dansk deltagelse heri. Udarbejdet en handlingsplan fr styrket ffentlig-privat samarbejde m klinisk frskning, der er ffentliggjrt i fråret Danske Reginer indgik i arbejdsgruppen. Styrket rammerne fr ffentlig-privat samarbejde m markedsudvikling, innvatin g frskning, bl.a. ved at udbyde et samfundspartnerskab m Danmark sm fretrukket land fr tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. Parterne har gså samarbejdet i Partnerskab fr sundheds- g sygehusinnvatin g arbejder på en Natinal strategi fr adgang til danske sundhedsdata. Indsatsen inden fr sundhed i Regin Nrdjylland er et pririteret mråde g Aalbrg Universitetshspital g Aalbrg Universitet bidrager med frskning g udvikling. Frskningsmiljøet, især lkaliseret på Institut fr Medicin g Sundhedsteknlgi (HST), er det største Sundhedsteknlgiske frskningsmiljø i Danmark. Miljøet bidrager til at styrke den medic-tekniske industri via erhvervssamarbejder g via de phd er, kandidater g bachelrer, sm instituttet sender ud på arbejdsmarkedet. Frskningsmiljøet samarbejder med industrien både lkalt g internatinalt. Ydermere genereres der ved spin-uts nye medic-tekniske virksmheder. I 2013 blev der etableret 3 nye virksmheder. I sammenhæng hermed har vækstfrum g reginen siden 2007 haft fkus på sundhedsteknlgisk innvatin, erhvervsfremme g kmmercialisering af frskningsresultater. Knkret har Vækstfrum fr Regin Nrdjylland etableret EIR (Empwering Industrial Research) til at tiltrække sundhedsteknlgiske virksmheder til reginen ved at tilbyde samarbejde m frskning g adgang til test af nye prdukter via ffentlige patient-registre. Herudver har Regin Nrdjylland g Vækstfrum i samarbejde etableret OSS (One Stp Shp) fr virksmheder, der vil udvikle nye løsninger i relatin til specielt det nye supersygehus g TeleCare Nrd, der er det første fuldskalafrsøg i en hel regin mkring mnitrering af krnikere i eget hjem. Endelig har Vækstfrum siden 2007 støttet klyngerganisatinen BiMedCmmunity, hvis vigtigste pgave er at udvikle erhvervsklyngen inden fr medic- g velfærdsteknlgi i Nrdjylland. BiMedCmmunity er et samarbejde mellem Aalbrg Universitet, UCN, Aalbrg Universitetshspital, Aalbrg Kmmune, Aalbrg Samarbejdet g mere end 70 virksmheder inden fr MedTech industrien.parterne vil frtsætte g udbygge samarbejdet med nedenstående initiativer: 11

12 r. Standarder fr telemedicin. Regeringen vil i de kmmende år arbejde fr en frtsat udbredelse af telemedicinske løsninger, bl.a. baseret på erfaringer fra Regin Nrdjylland. Reginen har bl.a. gjrt sig erfaringer med at anvende internatinale standarder i udbudsmaterialet i frbindelse med indhentning af tilbud på telemedicinske løsninger. Regeringen vil i 2015 igangsætte en drøftelse med Vækstfrum m, hvrdan erfaringerne fra Nrdjylland kan medvirke til at styrke en natinal udbredelse af telemedicinske løsninger g bidrage til at fremme vækst. Danmark har med en natinal handlingsplan fr telemedicin g strategien fr digital velfærd startet en fkuseret indsats, der understøtter en natinal g sammenhængende mdning af telemedicinsk infrastruktur g pbygning af nye markeder, prdukter, services g frretningsmråder. Nrdjylland har et gdt udgangspunkt fr at udnytte disse muligheder med afsæt i de løsninger g erfaringer, der er skabt i TeleCare Nrd. Aalbrg Universitet spiller en central rlle i TeleCare Nrd, hvr telemedicin testes i str skala - sm det eneste sted i Danmark g sm et af de første steder i Eurpa. Det giver Aalbrg Universitet en unik internatinal psitin frskningsmæssigt g i frhld til at samarbejde med erhvervslivet. Både nrske g svenske myndigheder g rganisatiner har allerede vist str interesse fr TeleCare Nrds løsninger g erfaringer. Regeringen vil derfr, bl.a. baseret på erfaringer fra Regin Nrdjylland, arbejde fr at etablere et grundlag fr et nrdisk samarbejde, hvr internatinale standarder på tværs af de nrdiske lande kan skabe et mere sammenhængende marked. Anvendelse af internatinale standarder i Nrden kan ligeledes skabe slide g velfungerende shwcases g kan danne grundlag fr at pbygge eurpæiske standarder eller nye frretningsmråder. Regeringen vil bl.a. fremme internatinal ekspnering af telemedicinske løsninger ved at præsentere business cases g erfaringer i relevante internatinale fra, herunder i frbindelse med delegatinsbesøg i Danmark g danske besøg i udlandet, bl.a. i regi af Healthcare Denmark. Endelig vil parterne frtsætte samarbejde m at realisere Handlingsplan fr styrkede rammer fr ffentligt-privat samarbejde m klinisk frskning udarbejdet af ministeriet fr sundhed g frebyggelse, uddannelses- g frskningsministeriet g Danske Reginer af 22. maj

13 Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab fr 2015 mellem regeringen g Vækstfrum Nrdjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012 viste, at det var svært at få et klart billede af resultaterne af de reginale vækstfras indsats. Parterne aftalte derfr i de reginale vækstpartnerskaber 2013 et styrket samarbejde m evaluering g effektmåling g har sm led heri: Videreudviklet g frbedret det registerbaserede system således, at der kan pgøres effekter af reginale prjekter på de deltagende virksmheders msætning, jbskabelse, eksprt mv. i frhld til en kntrlgruppe af sammenlignelige virksmheder. Systemet er etableret af de reginale vækstfra, Danmarks Statistik g Erhvervs- g Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at effektmåle persnrettede prjekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre. Aftalt, at der i frbindelse med de knkrete prjektansøgninger til Reginalfnden g Scialfnden skal pstilles klare g lgiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser. Prjektansøger redegør fr prjektets frventede effekter g frklarer, hvrdan prjektets aktører g aktiviteter knkret bidrager til de pstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på evidensbaseret frskning, erfaringer, evalueringer mv. Der pstilles målbare indikatrer fr alle led i effektkæden, så man kan følge, m prjektet er på rette spr. Der er hermed etableret et gdt afsæt fr at få øget viden m effekten af en række reginale erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dg kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne - efterhånden sm de psamles g systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil arbejde fr følgende leverancer g milepæle: a. Udbredelse af effektmålingssystemet. Udenrigsministeriet vil senest i fråret 2015 gå i dialg med KL g Danske Reginer med henblik på at aftale relevante rapprterings- g dataindsamlingskrav, der kan sikre et kntinuerligt fkus på registerbaseret måling af eksprteffekt på tværs af de ffentlige eksprtstøtterdninger. De reginale vækstfra har besluttet, at principperne m mnitrering g effektmåling mfatter alle reginale erhvervsfremmeprjekter, g ikke blt dem, sm er støttet med strukturfndsmidler. b. Viden m effekt sm grundlag fr udvikling af reginale strategier g prjekter. De reginale vækstfra har hidtil haft hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at sammenligne prjekters effekter g lære på tværs af reginsgrænserne. Udbredelsen af det registerbaserede effektmålings-system vil dg lette denne pgave. De reginale vækstfra vil senest i fråret 2015 have aftalt fælles evalueringskriterier g principper, der sikrer, at viden m effekter mv. psamles g frmidles på en måde, sm muliggør vidensdeling på tværs af reginerne, både til brug fr den verrdnede strategiudvikling g til vurdering af knkrete prjekter. Erhvervs- g Vækstministeriet bidrager til at understøtte g udbrede erfaringer på tværs af vækstfra. Den frbedrede metde skal gså ses i sammenhæng med DVR s nye pgave i at benchmarke den reginale vækstindsats g understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere de reginale vækstfra til en drøftelse herm. 13

14 Midlerne skal hurtigere ud at virke hs virksmhederne Parterne er enige m, at der bør tilstræbes at være så krt tid sm muligt fra virksmhederne ansøger m EU-medfinansiering til gdkendte prjekter msættes til handling til gavn fr vækst g beskæftigelse. Både de reginale vækstfra g Erhvervsstyrelsen har hver fr sig fkus på at sagsbehandlingen er gd g effektiv. Når virksmhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hs vækstfra til kntrakt m medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen, sm afgør m de plever sagsbehandlingstiden sm tilfredsstillende. Den samlede sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende plyst. Derfr er parterne enige m, at arbejde fr følgende leverancer g milepæle: c. Etablering af et fælles servicemål fr administratin. Erhvervsstyrelsen g de reginale vækstfra vil senest i smmeren 2015 udarbejde et fælles servicemål fr den samlede sagsbehandling af reginal- g scialfndsansøgninger, der fastlægger den tidsmæssige ramme fr sagsbehandlingstiden fra ansøgningens mdtagelse til tilsagnets udstedelse. Erhvervsstyrelsen vil i fråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfra herm. Øget hjemtag af frskningsmidler fra EU I frbindelse med den nye finansielle ramme fr EU s budget øges de midler, sm medlemslande kan hjemtage på bl.a. frsknings- g erhvervsmrådet. Det gælder særligt frsknings- g innvatinsprgrammet Hrizn 2020, hvr budgettet øges med 24 pct. i frhld til det tidligere 7. rammeprgram. Samtidig vurderes det, at knkurrencen m midlerne vil blive skærpet. Danmark får desuden færre EU-midler fra EU s Reginalfnd g Scialfnd, der skal anvendes i natinale prgrammer til blandt andet innvatin, frbedret knkurrenceevne i SMV er, grøn mstilling, iværksætteri, scial inklusin g uddannelsesløft. Fr at skabe de bedst mulige frudsætninger fr at virksmheder g frskningsinstitutiner kan hjemtage EU-midler i internatinal knkurrence har parterne med afsæt i de reginale vækstpartnerskaber i 2013 Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innvatins- g frskningsmrådet i maj 2013 m at etablere en fælles indgang EU-DK-Supprt netværk, der skal give danske frskere g virksmheder velkvalificeret, effektiv g rettidig hjælp g rådgivning, når de ansøger EUprgrammer inden fr frskning, innvatin, erhvervsudvikling g iværksætteri. Partnerne i EU-DK Supprt samarbejder inden fr fire indsatsmråder a) Nem g verskuelig adgang til rådgivning, b) Målgrupperelevant g psøgende infrmatins- g rådgivningsindsats c) Frmidling af cases g succeshistrier g d) Matchmaking. Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperiden ift. periden således, at den danske andel af de udbudte midler vil være: 2,5 pct. fr Hrizn 2020, 2,2 pct. fr COSME g fr et Kreativt Eurpa hhv. Media-delprgrammet 4, 9 pct. g Kulturdelprgrammet 8,4 pct. Udfrdringen fr medlemmerne af EU-DK Supprt er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-prgrammerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innvatinsaktive virksmheder end hidtil skal deltage i EUprgrammer. Sm led i gennemførelsen vil parterne arbejde fr følgende leverancer g milepæle: d. Opsøgning af innvative virksmheder. På landsplan skal i der i 2015 samlet psøges 1700 virksmheder. I frlængelse heraf vil vækstfrum understøtte, at den reginalt udpegede krdinatr sikrer, at der i 2015 bliver psøgt 150 virksmheder i Regin Nrdjylland. 14

15 Frudsætningen fr at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksmheder får viden g mulighed fr at deltage i EU-prgrammer. Derfr sættes i 2014 g 2015 særlig fkus på den psøgende indsats verfr virksmheder, der bl.a. har deltaget i natinale innvatinsprgrammer. Erhvervs- g Vækstministeriet samt Uddannelses- g Frskningsministeriet stiller følgende til rådighed fr de reginale krdinatrer: - en webbaseret platfrm fr videndeling - kntaktplysninger på virksmheder, der har søgt relevante natinale puljemidler Der er udpeget seks reginale krdinatiner fr den psøgende indsats (Væksthus Hvedstadsreginen, Syddanmarks EU-kntr, Nrddanmarks EU-kntr, Væksthus Midtjylland, Eurpe Direct Brnhlm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de reginale vækstfra, udarbejder årligt handlingsplaner fr den psøgende indsats. Samarbejde m udbredelse af bredbånd g mbildækning Regeringen har sat sm mål, at alle husstande g virksmheder i 2020 skal have adgang til en bredbåndsfrbindelse med mindst 100 Mbit/s dwnlad g mindst 30 Mbit/s uplad. Der frventes frtsat i de kmmende år at være mråder i Regin Nrdjylland, hvr virksmheder g frbrugere ikke kan få den bredbåndshastighed eller mbilfrbindelse, sm de ønsker til en rimelig pris. Dette kan hæmme erhvervsudvikling g bsætning i reginen. Siden det reginale vækstpartnerskab blev indgået i 2013 har parterne Drøftet hvrdan man reginalt kan understøtte den reginale udvikling af bredbånd g mbildækning, herunder udnytte de nye muligheder, sm gives. Afhldt t knferencer en i København g en i Middelfart i juni g august 2014 med fkus på, hvrdan kmmuner g reginer kan medvirke til at fremme bredbåndsdækningen lkalt. Drøftelserne viser, at reginer g særlig kmmuner kan spille en vigtig rlle i frhld til at etablere bredbånd g mbiltelefni. Reginer g kmmuner har en række knkrete værktøjer til rådighed, bl.a. har kmmunerne mulighed fr at stille dækningskrav i frbindelse med indkøb g kan etablere passiv infrastruktur med erhvervsfremmefrmål, hvr markedet ikke af egen kraft etablere infrastruktur. De reginale vækstfra kan støtte den strategiske g krdinerende indsats på tværs af kmmunerne g andre reginale aktører, samt generelt understøtte anvendelse af IKT i reginen. Det er særligt relevant i mråder, hvr markedet er tilbagehldende med at etablere en mbil- g bredbåndsdækning, der lever p til regeringens målsætning. Bredbåndskrtlægningen har hidtil været pgjrt på pstnummerniveau.det har derfr ikke været muligt at identificere de bredbåndshastigheder, sm de enkelte husstande g virksmheder har adgang til. Ultim 2014 lanceres en mere detaljeret bredbåndskrtlægning, sm skal give brgere, virksmheder g ffentlige myndigheder et så præcist et billede af bredbånds- g mbildækningen sm muligt på lkalt niveau. Krtlægningen udvikles i samarbejde med KL, Danske Reginer g telebranchen. Krtlægningen vil blive gjrt tilgængelig i en ny interaktiv frm, sm kan styrke gennemsigtigheden fr reginer, kmmuner, brgere g andre brugere. Den nye krtlægning kan udgøre et vigtigt fundament i tilrettelæggelsen af den lkale indsats fremadrettet. Regeringen, KL g Danske Reginer vil på baggrund af den nye detaljerede krtlægning g en analyse af de krav, sm digitale g velfærdsteknlgiske løsninger stiller til bredbåndsinfrastrukturen, vurdere behvet 15

16 fr nye initiativer med henblik på at fremme digital velfærd, jf. regeringen, KL g Danske Reginers strategi på mrådet. Parterne vil frtsætte samarbejdet g er enige m følgende leverancer g målsætninger: e. Reginale strategier baseret på digitalt dækningskrt. Vækstfrum Nrdjylland vil gå i dialg med reginsrådet i Nrdjylland g relevante kmmuner i reginen med henblik på at udarbejde knkrete planer fr fremme af mbil- g bredbåndsdækningen lkalt. Vækstfrum Nrdjylland vil gå i dialg med bl.a. kmmuner, lkale aktører g teleselskaber fr at krtlægge, hvr i reginen der er lkale udfrdringer, g drøfte m disse kan adresseres ved fælles hjælp. Erhvervs- g Vækstministeriet kan understøtte drøftelserne på baggrund af den interaktive krtlægning, der vil give et detaljeret billede af bredbåndsdækningen på lkalt niveau. Ministeriet kan desuden bistå med vejledning m reginale muligheder fr at fremme mbil- g bredbåndsdækningen. Erhvervs- g Vækstministeriet vil på baggrund af den interaktive krtlægning gå i dialg med vækstfra g relevante kmmuner med henblik på at drøfte, hvrdan reginerne g kmmunerne kan adressere de lkale udfrdringer med dækningen. f. IKT i den reginale vækststrategi. Vækstfrum Nrdjylland vil i frbindelse med udarbejdelsen af sin reginale vækst- g udviklingsstrategi drøfte, hvilken betydning digitalisering g IKT-infrastruktur har fr bl.a. erhvervsudviklingen i reginen samt i vervågningen af de reginale vækstvilkår. Regeringen vil i 2014 lancere en vækstplan fr IKT g digital vækst, der skal bidrage til at styrke væksten i IKT-erhvervene g fremme erhvervslivets udnyttelse af digitaliseringens muligheder. Krdinatin af udviklingsprjekter inden fr sundhed g velfærd Parterne vil frtsætte samarbejdet g er enige m følgende leverancer g milepæle: g. Fælles principper fr udvikling. Både staten, reginerne g kmmunerne har ver de seneste år investeret betydelige midler i udvikling g test af nye løsninger inden fr sundheds- g velfærdsmrådet fr at fremme en mere effektiv pgaveløsning g bedre udnytte det erhvervsmæssige ptentiale på sundheds- g velfærdsmrådet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprjekter viser, at der fte pstår barrierer fr kmmercialisering g markedssucces. Parterne er enige m at udarbejde guidelines fr, hvrdan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprjekter på sundheds- g velfærdsmrådet med særligt fkus på kmmercialisering g markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab. Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet fr Sundhed g Frebyggelse g Erhvervsstyrelsen. Sm led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres en knsulentpgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks Vækstråd, i regeringen samt i de reginale vækstfra inden smmeren