Partnerskab for dansk økonomi, velfærd og udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s projekter for trepartsforhandlingerne)

Transkript

1 Sekretariatet Kntakt: Jens Kragh/Andy Andresen Partnerskab fr dansk øknmi, velfærd g udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s prjekter fr trepartsfrhandlingerne) FTF s frretningsudvalg ønsker at bidrage til en helhedsløsning i et partnerskab fr dansk øknmi, velfærd g udvikling af arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er en videreudvikling af den danske mdel med vægt på et tillidsfuldt samarbejde. Partnerskabstanken er et gennemgående tema i FTF s fem plitiske prjekter til de kmmende trepartsfrhandlinger. _ FTF ønsker at indgå et partnerskab med regeringen, arbejdsgiverne g de øvrige hvedrganisatiner på lønmdtagersiden m en helhedsløsning fr dansk øknmi, velfærd g udvikling af arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at styrke knkurrenceevnen, øge antallet af persner i beskæftigelse g investere i de menneskelige ressurcer sm vækstdrivere. Samtidig skal alle bidrage g den sciale balance g sammenhængskraft sikres. Den danske mdel er kendetegnet ved et gdt, knstruktivt g frpligtende samarbejde mellem det plitiske system g arbejdsmarkedets parter g mellem parterne såvel centralt sm lkalt. Helhedsløsningen skal videreudvikle samarbejdet på alle niveauer. Der skal gives plads til fagligheden i pgaveløsningen g lægges vægt på at styrke medarbejdernes g de faglige rganisatiners indflydelse g medbestemmelse fr knkret at kunne bidrage til at øge kvaliteten g effektiviteten i både den ffentlige g private sektr. Det er et gennemgående tema i FTF s fem plitiske prjekter, sm er knkretiseret nedenfr. 1. Partnerskab fr kvalitet i velfærden Der er brug fr et reelt partnerskab mellem plitikere, embedsmænd, brgere, medarbejdere g rganisatiner m afbureaukratisering g udvikling af en ny styring af g i den ffentlige sektr. Der skal fkuseres på udvikling af dialgbaserede styringsfrmer i et bttm-up perspektiv. Styringen skal baseres på tillid, respekt fr fagligheden, innvatin g kvalitet g MED/HSU skal inddrages i den lkale tilrettelæggelse af styringen. Samtidig skal behvet fr styring af den ffentlige øknmi tilgdeses.

2 Brede partnerskaber m kvalitet Frslag: Der indgås en rammeaftale m et partnerskab fr nyudvikling af styring g kvalitet i den ffentlige sektr. Omdrejningspunktet fr aftalen er principper m: gensidig tillid plads til faglighed g faglig ledelse nye dialgfrmer fkus på kvalitet, resultater g styrbarhed udvikling g implementering af digitaliseringsinitiativer medarbejder- g lederindflydelse inddragelse af MED/HSU Partnerskaberne kan inspireres af det nrske kvalitetskmmune-prgram ( ), sm ved et mfattende trepartssamarbejde gennemførte frsøg med kvalitetsudvikling i ca. en tredjedel af de nrske kmmuner. Der iværksættes brede styringspartnerskaber mellem stat, kmmuner, reginer, medarbejdere g frhandlingsberettigede rganisatiner, sm sammen skal udvikle styringen ver en peride på 1-2 år. Områdevis defineres udviklingsmål fr velfærden. Handleplaner, evaluering g dkumentatin fr målpfyldelsen knkretiseres i lkalt aftalte partnerskaber. Partnerskabernes knkrete arbejdsfrm kan inspireres af tankegangen bag de styringslabratrier, der allerede er anvendt sm frsøg i flere ffentlige institutiner, dvs. en vedvarende dialg mellem alle relevante aktører m, hvad der er meningsfuld dkumentatin g styring. 2. Partnerskab fr kmpetenceudvikling En højt kvalificeret arbejdsstyrke er en afgørende frudsætning fr vækst g velfærd. Efterg videreuddannelse sikrer, at arbejdsstyrken til stadighed har de efterspurgte kmpetencer g kvalifikatiner. En mdel, sm styrker uddannelsesplanlægningen på arbejdspladsen g sikrer den enkelte medarbejder adgang til relevant g kvalificeret kmpetenceudvikling, har

3 central betydning fr knkurrenceevnen, fr kvaliteten i velfærdsydelserne g fr beskæftigelsen. Ret til efter- g videreuddannelse Frslag: Der etableres ret til et antal dages efter- g videreuddannelse årligt sm supplement til den uddannelsesindsats, der allerede i dag fregår på arbejdspladserne De verrdnede principper fr retten aftales i trepartsfrhandlingerne, g den knkrete udmøntning på de enkelte verenskmstmråder aftales ved de førstkmmende verenskmstfrhandlinger. Trepartsaftalens verrdnede principper skal fastlægge, hvem retten mfatter, hvad retten indebærer g hvilke uddannelsesaktiviteter, der er mfattet: Retten kan mfatte alle fast- samt kntraktansatte mm. Retten kan indebære ret til frihed til uddannelse, ret til løn/løntabskmpensatin under uddannelse, ret til udgiftsdækning etc. Retten vedrører primært deltagelse i supplerende selvvalgt kmpetencegivende kurser/efter- videreuddannelse hs anerkendte udbydere Den knkrete udmøntning af retten kan tilrettelægges på frskellige måder på de respektive verenskmstmråder, herunder kan der f.eks. etableres kmpetencefnde. Justering af rammebetingelser Frslag: De statslige tilskud til efter- g videreuddannelse frudsættes sm minimum videreført på det nuværende niveau. Udvikling af samspillet mellem teri g praksis, større sammenhæng mellem frmel kmpetencegivende uddannelse g læring på arbejdspladsen mv. Den lkale g arbejdspladsnære indflydelse på uddannelsesplanlægning g priritering styrkes

4 Det reginale samspil g krdineringen vedr. udbud g tilrettelæggelse af efter- g videreuddannelse styrkes gennem en frpligtende dialg i uddannelsesudvalgene på prfessinshøjskler g erhvervsakademier. 3. Partnerskab fr jb g mbilitet Der er et samfundsøknmisk ptentiale frbundet med en refrm af beskæftigelsesplitikken. En mlægning af beskæftigelsesplitikken indebærer muligheder fr vækst g højere beskæftigelse. Det ensidige fkus på kntrl g mtivatin af ledige til aktiv jbsøgning skal ersattes af nye mål m at sikre velkvalificeret arbejdskraft g et bedre jbmatch. Indsatsen skal være baseret på kvalitet, faglighed g tillid. Nyt beskæftigelsessystem Frslag: Der etableres 5 statslige partsstyrede reginer, sm samarbejder med vækstfra g virksmhedsnetværk g etablerer jb- g kmpetencecentre, der allkerer g pkvalificerer ledige arbejdsmarkedsparate til beskæftigelse. Finansieringen af arbejdsmarkedsplitikken g indsatsen er statslig, mens den scialplitiske indsats g indsatsen fr persner med prblemer ud ver ledighed er kmmunalt frankret. A-kasserne får ansvaret fr pgaver g vejledning, caching g støtte vedr. jbsøgning g virksmhedskntakt de første 6 måneder af ledighedsfrløbet. Kmmunerne etablerer centre fr jb, sciale frhld g sundhed, der tværfagligt g i samarbejde med arbejdspladserne i den private g ffentlige sektr hjælper ikkearbejdsmarkedsparate g sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Nye redskaber i beskæftigelsesplitikken Frslag: Alle ledige skal kunne uddanne sig fra første ledighedsdag. De nuværende begrænsninger fr uddannelse tidligt i ledighedsperiden skal væk, g ledige skal have adgang til vksenlærlingerdningen, selv m de har en uddannelse i frvejen. Ledige skal have ret til relevant krterevarende pkvalificering målrettet et jb, såfremt arbejdsgiveren giver tilsagn m knkret ansættelse.

5 Budgetbegrænsningen i den særlige jbrtatinsrdning fr ledige med videregående uddannelse afskaffes g initiativer i f.t. dimittendledighed styrkes Der gennemføres frbedringer i jbrtatinsrdningen, så ledige indtræder i vikarjb på nrmale vilkår (ptjener ret til dagpenge), når de fastansatte er på uddannelse. Staten skal betale fr uddannelsesaktiviteten, g arbejdsgiveren mdtager en rtatinsydelse. Ledige skal kunne deltage i uddannelsesfrløb, uden at dagpengeperiden frkrtes. Opsagte kan mdtage tilbud, der mfatter alle tilbud i redskabsviften, g sm ikke evt. senere ændrer i de lediges dagpengerettigheder. Arbejdsgivernes ansvar skal styrkes i frhld til anvendelsen af de knkrete redskaber, f.eks. i frbindelse med at sikre merbeskæftigelse ved løntilskud, pkvalificering g tilbud i psigelsesperiden. Den frhandlingsberettigede rganisatin skal gdkende merbeskæftigelsen. Tiltag i frhld til udfaldstruede. Frslag: Beskæftigelseskravet fr genptjening af retten til dagpenge tilbagerulles til 26 uger. Der indføres en knjunkturregulering af dagpengeperiden efter principperne i Arbejdsmarkedskmmissinens mdel, men med diskussin af ledighedsniveauer fr aktivering af mdellen. Der gennemføres en håndhldt indsats fr ledige i de sidste 6 måneder af dagpengeperiden. Indhldet i indsatsen aftales i frbindelse med trepartsdrøftelserne med udgangspunkt i viden m effekt af frskellige redskaber. 4. Partnerskab fr et bedre fysisk g psykisk arbejdsmiljø Der er et strt samfundsmæssigt ptentiale i at sikre et gdt g udviklende arbejdsmiljø. Der er brug fr mere vidtrækkende initiativer fr at få nedbragt den fysiske g psykiske nedslidning på arbejdsmarkedet. Virksmhederne skal tage et større scialt ansvar g frpligtes til at gøre arbejdspladsen attraktiv. Det vil give menneskelige g øknmiske gevinster fr medarbejder, virksmheder g samfund.

6 Den fysiske g psykiske nedslidning skal reduceres Frslag: Arbejdsmiljølven revideres, så den både i rd g praksis ligestiller det fysiske g psykiske arbejdsmiljø. Den enkelte arbejdsplads skal sikres adgang til uafhængig g neutral rådgivning målrettet knkrete løsninger på knkrete arbejdsmiljøprblemer. Viden m betydningen af et gdt arbejdsmiljø skal styrkes. Bl.a. skal alle ledere med persnaleansvar uddannes i psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiverne skal inddrage medarbejderne g rganisatinerne i et frpligtende samarbejde Arbejdsmiljørepræsentanterne skal have ret til at kræve ændringer i arbejdets rganisering, hvis arbejdet enten ikke er tilrettelagt rdentligt, eller hvis Arbejdsmiljørepræsentanten ikke har været inddraget. Partssystemet BAR ene skal have ressurcer til at gennemføre den nødvendige målrettede arbejdspladsindsats fr at frebygge arbejdsmiljøprblemer. Arbejdsgiverne skal inddrage medarbejderne g rganisatinerne i et frpligtende samarbejde, f.eks. gennem knkrete, arbejdspladsrettede prjekter. 5. Partnerskab fr styrkelse af den danske arbejdsmarkedsmdel Der er på det danske arbejdsmarked traditin fr et tæt partssamarbejde fra tp til bund, dvs. fra hvedrganisatins- g frbundsniveau g ud til den enkelte arbejdsplads. Ud ver de tidligere nævnte partnerskabsprjekter er der behv fr at udvikle samarbejde g en tæt dialg gennem tidssvarende g frpligtende samarbejdsstrukturer. Scial dialg Frslag: Der indgås en verrdnet aftale m frm g indhld fr den verrdnede g branchevise sciale dialg. Der indgås frpligtende aftaler vedrørende lønmdtagernes inddragelse i strategiske drøftelser på arbejdspladsen g i virksmheden.

7 Det kønspdelte arbejdsmarked Frslag: Der aftales en natinal handlingsplan fr at nedbryde det kønspdelte arbejdsmarked, jfr. Lønkmmissinens anbefalinger. Der etableres branchevise drøftelser mellem verenskmstparterne m, hvrdan den natinale handlingsplan kan implementeres. Scial dumping Frslag: Der indføres en serviceskranke, hvr udenlandske firmaer i frbindelse med deres registrering skal henvende sig med henblik på at få infrmatin m løn g øvrige ansættelsesvilkår på det relevante arbejdsmråde. Kntrllen med, at udenlandske firmaer rent faktisk lader sig registrere i RUT-registret register til registrering af udenlandske virksmheder - skal skærpes, g der indføres skærpede sanktiner fr at undlade registrering. Fradragsret fr faglige kntingenter Frslag: Begrænsningen i fradragsretten fr kntingenter til lønmdtagerrganisatiner phæves. Øget arbejdsudbud g begrænset lønudvikling FTF er indstillet på at bidrage til at øge et kmpetent g kvalificeret arbejdsudbud i takt med, at der pstår behv herfr, g en lønudvikling, der kan medvirke til at styrke knkurrenceevnen g grundlaget fr velfærden i Danmark. FTF frventer samtidig, at Regeringen g arbejdsgiverne påtager sig de nødvendige frpligtelser fr bl.a. at styrke beskæftigelsen, øge kmpetenceudviklingen g skabe gde arbejdspladser.

8 Øget arbejdsudbud Frslag: Der indgås en frpligtende rammeaftale m principperne fr frøgelse af arbejdsudbuddet, herunder at de relevante initiativer først sættes i værk, hvis bestemte kriterier, fx ledighedens størrelse, er pfyldt. Rammeaftalen udmøntes, når kriterierne er pfyldt, ved kmmende verenskmstfrhandlinger. Følgende muligheder fr at øge arbejdsudbuddet kan indgå i rammeaftalen: Et mere rummeligt arbejdsmarked g en bedre integratinsindsats Fuld tid / øget arbejdstid fr deltidsansatte. Fasthldelse af senirer Nedbringelse af sygefraværet. Øget arbejdstid ver en given peride - fr fuldtidsansatte. Mindre ferie/færre helligdage. Frsvarlig lønudvikling Frslag: Der indgås en rammeaftale m, at den danske lønudvikling skal være med til at styrke knkurrenceevnen. Den frtsatte balance mellem lønduviklingen i den ffentlige g private sektr sikres gennem reguleringsrdningen. Rammeaftalen udmøntes knkret ved de førstkmmende verenskmstfrhandlinger.