Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum

Transkript

1 Reginalt vækstpartnerskab fr 2015 mellem regeringen g Syddansk Vækstfrum 19. december 2014 Regeringen g Syddansk Vækstfrum er enige m at styrke samarbejdet m indsatsen fr vækst g erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser: Styrke Danmark sm prduktinsland: Der iværksættes et vækstprgram fr p til 1000 små g mellemstre prduktinsvirksmheder i hele landet, hvr syddanske prduktinsvirksmheder får adgang til ekspertrådgivning m knkrete tiltag, sm kan gennemføres med henblik på øget prduktivitet g knkurrenceevne, fx øget autmatisering. Der gennemføres en indsats fr p til 150 vækstvirksmheder, hvr syddanske vækstvirksmheder tilbydes et intensivt sparrings- g acceleratrfrløb efter inspiratin fra bl.a. USA, hvr stre virksmheder g succesfulde iværksættere ftere er invlveret i det lkale iværksættermiljø g geninvesterer deres tid g penge i at hjælpe nye vækstvirksmheder. I Syddanmark gennemføres der knkret et demnstratinsprjekt, der skal tiltrække g fasthlde glbale iværksættertalenter g vækstiværksættere til reginen inden fr velfærdsteknlgi mv. Der udvikles et træningsfrløb, hvr medarbejdere i syddanske prduktinsvirksmheder får kmpetencer til at prcesptimere g prduktudvikle med fkus på at øge ressurceeffektiviteten i virksmhederne. Styrkede vækstfrudsætninger i energisektren Der igangsættes en natinal kampagne fr at synliggøre jbmulighederne ved at tage en uddannelse eller efteruddannelsestilbud inden fr ffshre-sektren. Der udarbejdes en handlingsplan fr et Natinalt Vindprgram, fr at sikre at flere syddanske SMV er i vindmølleindustrien får øget eksprt g knkurrencekraft. Kvalificeret arbejdskraft: Samarbejdet m den virksmhedsrettede kmpetenceindsats styrkes på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- g uddannelsesmrådet fr at sikre, at syddanske virksmheder får et sammenhængende g krdineret tilbud m rekruttering g efteruddannelse mv. Der iværksættes en styrket indsats fr at øge andelen af unge g vksne i Regin Syddanmark, der får relevante erhvervsrettede kmpetencer. Det skal bidrage til, at virksmhederne får arbejdskraft med de kvalifikatiner, de har brug fr. Samarbejde m sundhed g velfærdsteknlgi Det undersøges, hvrledes testede velfærdsteknlgier kan udbredes sm natinale standarder i tilknytning til det syddanske Center fr Brgernær Velfærdsteknlgi. 1

2 Baggrund: Dansk øknmi viser klare tegn på bedring efter krisen. Stre dele af erhvervslivet er i vækst g beskæftigelsen stiger igen. Fr at skabe de bedst mulige rammer fr vækst g jbskabelse har regeringen gennemført en række refrmer g vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsmråder, hvr danske virksmheder har internatinal knkurrencekraft g senest indgået Aftaler m Vækstpakke2014. Tilsvarende har Syddansk Vækstfrum udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi g handlingsplan fr sm bl.a. understøtter udviklingen af sundheds- g velfærdsløsninger, ffshre-branchen, energieffektivisering, erhvervsturisme samt kreative erhverv g design. Syddansk Vækstfrum er ved at udarbejde en ny langsigtet strategi fr vækst g jbskabelse i reginen. Parterne er enige m at styrke sammenhængen mellem den natinale g reginale indsats fr vækst g erhvervsudvikling, g iværksætter med den reginale vækstpartnerskabsaftale fr 2015 knkrete fælles vækstinitiativer. Endvidere gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvr øget krdinatin, mere effektiv administratin samt dkumentatin af effekten af den reginale vækstindsats er i fkus. Initiativerne gennemføres inden fr eksisterende øknmiske g administrative rammer. Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende vervåge fremdriften i aftalen m vækstpartnerskabet. Styrke Danmark sm prduktinsland Danmark har siden 00 erne plevet et større fald i antallet af prduktinsarbejdspladser end i vres nablande. Prduktinsvirksmhederne er en væsentlig drivkraft fr vækst g velstand, g der er mange arbejdspladser knyttet til prduktin både i prduktinserhvervene g inden fr byggeri, transprt g andre serviceerhverv. Danmark skal derfr være et attraktivt prduktinsland. Samtidig skal vi understøtte, at flere nye virksmheder vkser sig større g i højere grad bidrager til vækst g jbskabelse. Der gennemføres nedenstående initiativer: a. Vækstprgram fr små g mellemstre prduktinsvirksmheder Parterne vil ultim 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en peratør til vækstprgrammet fr små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Vækstprgrammet vil have særligt fkus på at fremme avanceret prduktin. Vækstprgrammet bliver en landsdækkende indsats, der kan styrke prduktiviteten g knkurrenceevnen i p til 1000 små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platfrm fr at tilbyde små g mellemstre prduktinsvirksmheder højt specialiseret rådgivning m avanceret prduktin. Vækstprgrammet tilpasses reginalt i frhld til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i frhld til små g mellemstre prduktinsvirksmheder. Det vil fx indebære, at virksmheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre reginale eller natinale prgrammer, samt at Vækstprgrammet krdineres med den specialiserede erhvervsservice i væksthusene. b. Team Vækst Danmark - Etablering af et fælles prgram fr vækstvirksmheder Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem vækstvirksmheder, erfarne erhvervsflk g det danske iværksættermiljø ved at etablere et prgram, hvr p til 150 vækstvirksmheder fra kan kmme igennem et intensivt sparrings- g acceleratrfrløb fr ptentielle vækstvirksmheder. De reginale vækstfra vil invitere relevante ministerier til at deltage i udarbejdelsen af en mdel fr prgrammet ultim

3 Indsatsen rganiseres i fagligt fkuserede g specialiserede kmpetencecentre. Indsatsen vil mfatte et intensivt træningsfrløb g en mentrrdning med mentrer bl.a. fra tppen af dansk erhvervsliv. Der stiles md, at den samlede vlumen under prgrammet er på p til 100 mi. kr. Erhvervs- g Vækstministeriet bidrager med 10 mi. kr. i 2015 fra den natinale pulje af EU reginal- g scialfndsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de reginale vækstfra samt privat medfinansiering. Adgang til kapital er vigtigt fr, at virksmheder kan fretage frnuftige investeringer g kmme ind i slide vækstfrløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK g Vækstpakke 2014 taget en række initiativer, sm styrker små g mellemstre virksmheders adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af iværksætterlån, udvidelse af vækstkautinsrdningen g frlængelse af vækstlånerdningen. De reginale vækstfra har igangsat en gap-analyse, der skal analysere m der er mangel på risikvillig lånekapital. Parterne er enige m at drøfte analysens resultater, når de frelægger. Indsatsen under Team Vækst Danmark kan gså bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark. Med refrmen fr internatinal rekruttering, sm træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere en ny Start-Up-Denmark rdning fr iværksættere fr 3. lande, der gerne vil starte selvstændig erhvervsvirksmhed i Danmark. Prjektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksmheder g serieiværksættere er kun i begrænset mfang invlveret i det lkale iværksættermiljø i Danmark. Det står i mdsætning til bl.a. USA, hvr stre virksmheder g succesfulde iværksættere ftere er invlveret i det lkale iværksættermiljø g geninvesterer deres tid g penge i at hjælpe en ny generatin af vækstvirksmheder. c. Nyt træningsfrløb fr medarbejdere med henblik på at øge virksmheders ressurceeffektivitet Parterne er enige m at udvikle grundlaget fr nye træningsfrløb fr medarbejdere i prduktinserhverv inden fr ressurceeffektiv prduktin, sm medfinansieres fra den natinale pulje af midler fra EU s scialfnd. Grundlaget fr træningsfrløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- g Vækstministeriet g de reginale vækstfra i dialg med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt arbejdsmarkedets parter. Træningsfrløbet tilpasses reginalt i frhld til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i frhld at øge virksmheders ressurceeffektivitet. Træningsfrløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører g rådgivere, der skal give virksmhederne tilbud m at løfte arbejdsstyrkens kvalifikatiner inden fr ressurceeffektiv prduktin. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse g værdiskabelse. Frløbene skal gennemføres i regi af et prjekt, sm frankres hs en peratør, der står fr administratin g implementering. Erfaringer fra både Danmark g udlandet viser, at kmpetencerne hs medarbejderne kan bidrage til innvatin g til at ptimere prcesser i virksmheden. d. Et tættere samarbejde mellem vækstfra g Eksprtrådet m internatinalisering g eksprtfremme Udenrigsministeriet vil invitere vækstfra til årlige møder fr at styrke samarbejdet mellem de reginale vækstfra g Eksprtrådet m mål g visiner samt knkrete prjekter, der kan styrke indsatsen fr internatinalisering g eksprtfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte muligheden fr at etablere et egentligt tværreginalt internatinaliseringsprgram med et støttet frløb fr vækstvirksmheder. Et evt. tværreginalt prgram skal understøtte de reginale vækst- g udviklingsstrategi g skal supplere eksisterende initiativer ved at dække et nyt behv. Eventuel reginal medfinansiering af et tværreginalt prgram frudsætter, at det ligger inden fr Vækstfrums strategi g handlingsplan g behandles g effektvurderes på lige fd med andre 3

4 prjekter. Med sin nye strategi fr eksprtfremme g øknmisk diplmati vil regeringen strømline g krdinere de ffentlige eksprtfremmetilbud g lette navigatinen fr virksmhederne. De reginale vækstfra samt klynger g væksthuse har i dag et velfungerende samarbejde med Eksprtrådet/Udenrigsministeriet. Styrkede vækstfrudsætninger i energisektren Offshre-branchen, der eksprterede fr 49 mia. kr. i 2012, har en knkret frventning m, at den samlede beskæftigelse vil vkse fra beskæftigede i 2012 til i 2015 g i Branchen peger på mangel på kvalificeret arbejdskraft sm en af de t væsentligste barrierer fr vækst de kmmende 5-10 år. Særligt virksmhederne, der udelukkende er beskæftiget inden fr lie g gas, ser manglen på kvalificeret arbejdskraft sm en væsentlig barriere fr vækst. Branchen er kendetegnet ved et relativt højt uddannelsesniveau sammenlignet med landsgennemsnittet g med en vervægt af medarbejdere med videregående naturvidenskabelige g tekniske uddannelser samt erhvervsuddannelser inden fr el samt jern- g metalmrådet. Der er derfr en str knkurrence m medarbejderne mellem virksmheder inden fr samme eller beslægtede brancher. Dette presser bl.a. lønningerne i vejret sm på sigt kan ødelægge den danske branches knkurrenceevne. Derfr aftalte parterne i de reginale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet på mrådet g parterne har i 2013 blandt andet understøttet Udarbejdelsen af rapprten Afdækning af kmpetencebehv til ffshre-branchen, på anbefaling af Vækstteamet Det Blå Danmark. Med udgangspunkt bl.a. i rapprtens anbefalinger g ffshre-branchens vækstptentiale i Danmark vil partnerne gennemføre: e. Natinal kampagne fr at synliggøre jbmulighederne i ffshre-branchen Parterne vil i igangsætte en natinal kampagne fr at synliggøre jbmulighederne ved at tage en uddannelse eller efteruddannelsestilbud inden fr ffshre-branchen. Sm grundlag fr kampagnen vil parterne undersøge infrmatinsbehvet blandt uddannelsessøgende. Kampagnen tilrettelægges i et samarbejde mellem branchen, Syddansk Vækstfrum, andre interesserede vækstfra, freningen wrk-live-stay, Wrkindenmark, Uddannelses- g Frskningsministeriet, Erhvervs- g Vækstministeriet, Klima-, Energi- g Bygningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Indsatsen krdineres af Syddansk Vækstfrum. f. Udviklingsprjekt m Natinalt Vindprgram Prim 2015 er der udarbejdet en handlingsplan fr Natinalt Vindprgram, der løber fra Det Natinale Vindprgram udarbejdes af Vindmølleindustrien g ffshreenergy.dk med deltagelse af Hub Nrth m.fl. Krdinatinen tilrettelægges i Natinalt Kntaktfrum fr Vækst i Vindmøllesektren, sm de vestdanske reginer har etableret med Vindmølleindustrien g Erhvervs- g vækstministeriet. Natinalt Vindprgram skal fremme samarbejde g innvatin i virksmhederne g dermed sikre, at Danmark frtsat vil være verdens førende vindnatin. 4

5 Med Natinalt Vindprgram udvikles g krdineres brugen af systemleverancer, sm i højere grad efterspørges på de hjemlige g internatinale markeder. Målet er bl.a. at bringe de små g mellemstre virksmheder ud på de glbale markeder g at bruge systemleverandører sm vækstacceleratrer. Der igangsættes desuden et arbejde m udvikling af frivillige standarder fr underleverandører til vindmøllesektren. Frivillige standarder kan reducere misfrståelser i dialgen mellem prducent g underleverandører g dermed reducere dyre frsinkelser g udskiftning af defekte kmpnenter. Vindmølleindustrien står i spidsen fr arbejdet, g Offshreenergy.dk inddrages i arbejdet fr standarder på ffshre-mrådet. Dansk Standard søges inddraget i arbejdet med udvikling af frivillige standarder. Endeligt søger Natinalt Vindprgram at fremme innvatin g frskning. Behvet fr innvatin g frskning pstår ved, at industrien ikke længere kan gennemføre pskalering g industrialisering ved blt at gøre tegnebrættet større. Der skal en langt tættere grad af samrdning i industrien til, ligesm helt nye materialer g teknlgier skal pfindes g i anvendelse. g. Styrket indsats fr at dække kmpetencebehvet i sektren fr energieffektive teknlgier Sm led i udmøntningen af Vækstfrums erhvervsudviklingsstrategi er der bl.a. med innvatinsnetværket Clean pbygget en stærk erhvervsdreven klynge indenfr energieffektivisering g mekatrnik. Det har dg igennem flere år været vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til sektren. En væsentlig barriere fr frtsat udnyttelse af vækstptentialet er mangel på især specialiserede ingeniører. I Sønderbrgmrådet frudses det, at der vil mangle mkring 500 specialiserede ingeniører i Uddannelses- g Frskningsministeriet g Syddansk Vækstfrum er enige m i fællesskab at tage initiativ til at samle relevante parter fr at drøfte initiativer, der kan bidrage til at tiltrække studerende til relevante uddannelser. Parterne skal identificere udfrdringer, barrierer g muligheder på mrådet, eksempelvis i hvr høj grad nuværende uddannelser kvalitativt g kvantitativt dækker efterspørgslen efter kmpetent arbejdskraft. Danmarks eksprt af energiteknlgi steg 11 pct. til 68 mia. krner i 2013 g eksprten af grøn energiteknlgi steg med gdt 17 pct. Regin Syddanmark har en særlig erhvervsspecialisering indenfr mrådet med ver halvdelen af landets arbejdspladser. De syddanske virksmheder indenfr energieffektivisering frventer at pnå årlige vækstrater på pct. de kmmende fem år, indenfr visse mråder frventer man mindst 20 pct. vækst. Erhvervet er således et meget eksprttungt prduktinserhverv med høje vækstrater. Kvalificeret arbejdskraft I 2013 aftalte regeringen g vækstfrum en række indsatser, sm kunne styrke samspillet mellem erhvervsfremme-, uddannelses- g beskæftigelsesindsatsen, således at medarbejdere g ledige kunne mstille sig blandt andet sm følge af krisen, herunder har Beskæftigelsesministeriet har i fråret 2014 inviteret vækstfra til at drøfte pfølgning på Le Larsen udvalgets anbefalinger m en øget reginal samrdning af uddannelses - g beskæftigelsesindsatsen i frbindelse med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til større infrastrukturinvesteringer. 5

6 Erhvervs- g Vækstministeriet har undersøgt mulighederne fr at anvende væksthusenes CRM-system sm mdel fr at sikre krdinatin i det virksmhedssøgende arbejde på tværs af erhvervs-, uddannelses- g beskæftigelsesindsatsen. Det er en fælles pgave at sikre, at virksmhedernes kmpetencebehv imødekmmes, så de kan tage del i et kmmende psving, uanset hvr i landet de er placeret. Et reginalt dækkende uddannelsesudbud, der understøtter de reginale erhvervsspecialiseringer, er i den sammenhæng væsentlig. Arbejdsstyrkens uddannelse g kmpetenceudvikling via det rdinære uddannelsessystem g efteruddannelsessystemet varetages af såvel uddannelsesinstitutiner sm VEU-centre, g krdineres i et vist mfang reginalt g lkalt bl.a. gennem de nye reginale arbejdsmarkedsråd, reginerne g vækstfra. Udvikling af kvalifikatiner g kmpetencer indgår gså sm et element i den reginale vækst- g udviklingsstrategi. På vksen-g efteruddannelsesmrådet spiller VEU-centrene en vigtig rlle fr krdineringen af den virksmhedsrettede efteruddannelsesindsats. Erfaringerne peger dg på, at den samlede indsats ikke i tilstrækkeligt mfang krdineres g målrettes virksmhedernes behv. Erfaringerne peger gså på, at samarbejdet mellem de tre systemer er meget varierende fra regin til regin. Det vil være relevant at undersøge reginale erfaringer på mrådet nærmere, fx indsatserne i Midtjylland. Parterne vil videreudvikle det virksmhedsrettede fkus i kmpetenceindsatsen via nedenstående initiativer: h. Bedre rammer fr en krdineret virksmhedsrettet indsats Erhvervs- g Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet g Uddannelsesg Frskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialg med vækstfrum, VEU-centre, reginerne g de nye reginale arbejdsmarkedsråd senest i fråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag fr at styrke samarbejdet m den virksmhedsrettede kmpetenceindsats på tværs af mråderne. Beslutningsgrundlaget mfatter: fælles analyser g krtlægning af arbejdsmarkedets kmpetencebehv, således at man udnytter viden på tværs af de tre systemer g ptimerer udnyttelse af ressurcerne. tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksmhedernes behv. Med afsæt i analyser g det virksmhedspsøgende arbejde kan man tilrettelægge knkrete uddannelsestilbud til virksmhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsesplitiske rdninger g eventuelt pstille fælles mål. videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer, kan bidrage til at sikre en ensartet høj service til virksmhederne. Det kan fx ske via fælles møder fr medarbejderne, tværgående netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft. afdækning af, m et fælles digitalt værktøj kan understøtte en krdineret kntakt til virksmhederne. Parterne vil afdække frdele, ulemper g mkstninger ved et enkelt, digitalt værktøj, der kan trække data m virksmhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer. Parterne vil i den frbindelse vurdere m hyppige g ukrdinerede henvendelser i det virksmhedssøgende arbejde er et prblem fr virksmhederne. i. Initiativer der kan styrke indsatsen fr at unge g vksne får erhvervsrettede kmpetencer i samspil med virksmhedernes behv. Undervisningsministeriet, Uddannelses- g Frskningsministeriet, reginerne g vækstfrum vil fra 2015 samarbejde m at iværksætte knkrete initiativer med udgangspunkt i de reginale strategier, bl.a. via Scialfnden, der kan understøtte: kmpetenceløft til ufaglærte g faglærte, fx via samarbejder m pkvalificering af ufaglærte til faglærte, faglærte til videreuddannelse g målrettet efteruddannelse. Dette kan bl.a. ske ved at afdække uddannelsesbehv, vksenvejledning, kmpetencevurderingsfrløb g 6

7 infrmatinskampagner samt ved at frbedre basale færdigheder hs vksne krtuddannede g indvandrere. Undervisningsministeriet g Uddannelses- g Frskningsministeriet bakker p m at fremme samarbejdet mellem VEU-centre, erhvervsskler, AMU- g VUC-centre, erhvervsakademier mv., reginerne g de reginale vækstfra. Det vil endvidere være centralt at inddrage jbcentrene i dette samarbejde, da jbcentrene har ansvaret fr beskæftigelsesindsatsen verfr de ledige. at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Prjekterne kan fx mhandle unge på vej ind eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere virksmhedspraktikker g talentudvikling g iværksætteri, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive g mindske frafaldet. En styrket g krdineret turismeindsats Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i knstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes bl.a. øget knkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt mangel på innvatin g kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Evalueringerne af den reginale vækstindsats fr viser, at man ikke har kunnet dkumentere effekter af turismeindsatsen. Regeringen har udarbejdet en vækstplan fr dansk turisme, der skal skabe vækst g arbejdspladser i dansk turisme ved at udnytte g synliggøre de danske styrkepsitiner g skabe en mere effektiv turismefremmeindsats. Sm følge af en plitisk aftale m Vækstplan fr turisme mellem regeringen g et flertal af Flketingets partier i juni 2014, har Erhvervs- g Vækstministeriet indgået en aftale med Danske Reginer m en ny rganisering af den reginale turismefremmeindsats med virkning fra januar Aftalen indebærer: At den reginale indsats fr udvikling af turismeprduktet mv. samles under tre fælles reginale udviklingsselskaber, der skal have ansvaret fr udvikling af hhv. kyst- g naturturismen, erhvervsg mødeturismen samt strbyturismen. At det er reginerne, der har ansvaret fr etablering af den ny rganisering med virkning fra januar Sm følge af den plitiske aftale mellem regeringen g Flketingets partier, vil regeringen i efteråret 2014 fremlægge frslag til Lv m dansk turisme, der medfører etablering af et Natinalt Turismefrum, sm i tæt samarbejde med VisitDenmark g de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret fr at fastlægge strategi g større udviklingsinitiativer i den fremtidige ffentlige turismefremmeindsats. Parterne aftaler endvidere: j. Madplevelser til turister De reginale vækstfra understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et prjekt med fkus på bedre madplevelser til turisterne i mråder uden fr de større byer. Viden fra reginale indsatser indgår i en større g ambitiøs fælles satsning. Mad- g spiseplevelser er et centralt element fr tiltrækningen af turister uden fr de større byer. Ved at sætte fkus på dette element g facilitere et kvalitetsløft af spiseplevelserne kan man være med til at fasthlde g understøtte en psitiv turismeudvikling. Eventuel reginal medfinansiering skal ligge inden fr Syddanmarks strategi g handlingsplan, g krdineres med arbejdet i de kmmende udviklingsselskaber. Eventuelle ansøgninger m reginal medfinansiering behandles g effektvurderes på lige fd med andre ansøgninger. 7

8 Samarbejde m sundhed g velfærdsteknlgi Parterne er enige m, at Danmark i de kmmende år skal stå gdt rustet til at msætte de glbale vækstmuligheder på sundheds- g velfærdsmrådet til gavn fr vækst g jbskabelse herhjemme. Derfr aftalte parterne i de reginale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet g parterne har i 2013 blandt andet Udarbejdet en handlingsplan fr styrket ffentlig-privat samarbejde m klinisk frskning, der er ffentliggjrt i fråret Danske Reginer indgik i arbejdsgruppen. Styrket rammerne fr ffentlig-privat samarbejde m markedsudvikling, innvatin g frskning, bl.a. ved at udbyde et samfundspartnerskab m Danmark sm fretrukket land fr tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. Parterne har gså samarbejdet i Partnerskab fr sundheds- g sygehusinnvatin g arbejdet på en Natinal strategi fr adgang til danske sundhedsdata. Indgået en strategisk samarbejdsaftale mellem den danske g japanske regering i marts 2014, der skal bidrage til at styrke relatinerne mellem danske g japanske virksmheder g videninstitutiner med henblik på udvikling af nye teknlgier, prdukter sv. Indsatsen følger gså p på regeringens vækstplan fr sundheds- g velfærdsløsninger. Parterne vil frtsætte g udbygge samarbejdet med følgende initiativer: k. Synliggøre den danske klynge fr velfærdsteknlgi g tiltrække glbale talenter g vækstiværksættere Parterne er enige m at styrke samspillet m at udvikle en stærk internatinal frsknings- g erhvervsmæssig styrkepsitin inden fr velfærdsteknlgi ved at synliggøre Welfare Tech g tiltrække glbale talenter g vækstiværksættere. Knkret aftales at - Syddansk Vækstfrum gennemfører et demnstratinsprjekt med en målrettet indsats fr at tiltrække g fasthlde glbale iværksættertalenter/vækstiværksættere til reginen inden fr velfærdsteknlgi mv. Indsatsen kan fx bygge videre på erfaringerne fra Welfare Tech Invest g Accelerace Welfare g se på mulighederne fr at få mere effekt ud af den eksisterende indsats målrettet vækstiværksættere. Syddansk Vækstfrum vil invitere Erhvervs- g Vækstministeriet, Uddannelses- g Frskningsministeriet g Beskæftigelsesministeriet til at afklare m statslige aktører / initiativer kan indgå i indsatsen. - parterne i fællesskab medvirker til at synliggøre den velfærdsteknlgiske klynges tilbud g kmpetencer natinalt g internatinalt, fx via det statslig-reginale g private samarbejder m Health Care Denmark. - Syddansk Vækstfrum understøtter Welfare Techs specialisering sm en internatinal anerkendt klyngerganisatin til gavn fr virksmheder i hele Danmark. Vækstfrum Syddanmark vil arbejde fr at indgå aftaler med andre relevante vækstfra, der kan styrke den reginale arbejdsdeling g samspillet mellem erhvervet g videnmiljøerne på tværs af reginerne. - Parterne er desuden enige m at understøtte, at viden g redskaber inden fr OPI stilles til rådighed natinalt g videreudvikles med fkus på private virksmheder via Welfare Tech. Erhvervsstyrelsen g Regin Syddanmark vil indgå i en fælles følgegruppe, sm skal bistå i videreudviklingen af initiativer. l. Samarbejde relateret til Center fr Brgernær Velfærdsteknlgi I Syddanmark har man afsat 30 mi. kr. til etablere det tværsektrielle Center fr Brgernær Velfærdsteknlgi, der skal sikre, at sygehuse, kmmuner g virksmheder i fællesskab bliver bedre g hurtigere til at udvikle brgernær velfærdsteknlgi. Derudver er afsat 30 mi. kr., sm skal understøtte test g afprøvning af løsninger. I tilknytning hertil vil: - Parterne i 2014 undersøge muligheden fr at samarbejde m knkrete ffentlig-private frsøgsprjekter, hvr der udvikles nye services g ydelser, der løser udfrdringerne i fremtidens scialsektr g sundhedsvæsen g bidrager til vækst g jbskabelse i reginen. 8

9 - Syddansk Vækstfrum vil i samarbejde med relevante parter, herunder Danske Reginer, Natinal Sundheds-IT g Dansk Standard afklare, hvrdan Center fr Brgernær Velfærdsteknlgi kan anvendes i frbindelse med test g udbredelse af relevante standarder. - Syddansk Vækstfrum g Scialstyrelsen vil desuden afklare, hvrdan Center fr Brgernær Velfærdsteknlgi kan anvendes til test g udbredelse af nye teknlgier, sm kan bidrage til at løse fremtidige udfrdringer inden fr scialsektren. m. Partnerskaber med Japan inden fr velfærds- g rbtteknlgi Vækstfrum g Erhvervs- g Vækstministeriet vil undersøge erhvervsperspektiverne i et styrket samarbejde med Japan inden fr velfærds- g rbtteknlgi. Aftalen skal styrke relatinerne mellem danske g japanske virksmheder g videninstitutiner med henblik på at udvikle nye teknlgier g prdukter, jf. regeringens strategiske samarbejdsaftale med Japan fra marts Erhvervs- g Vækstministeriet g Syddansk Vækstfrum har i efteråret 2014 gennemført en fælles factfinding missin i Japan. Det vurderes, at der er et ptentiale fr samarbejde inden fr velfærds- g rbtteknlgi med udgangspunkt i de japanske styrker inden fr rbtteknlgi g autmatisering g de danske styrker inden fr usability, brugerinvlvering g design. Parterne er enige m at arbejde videre med en afdækning af den knkrete interesse fr samarbejde blandt virksmheder g andre aktører i henhldsvis Japan g Danmark samt på baggrund heraf knkretisere eventuelle samarbejdsmuligheder. Målet med et eventuelt samarbejde vil være at skabe erhvervsmæssig vækst g gevinst fr de danske virksmheder g aktører. Sm afsæt fr det videre arbejde vil parterne nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante natinale g reginale parter. Erhvervs- g Vækstministeriet g Syddansk Vækstfrum har et fælles ansvar fr fremdriften i samarbejdet på natinalt g reginalt niveau. Øget anvendelse af kreative kmpetencer i erhvervslivet De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk øknmi. De beskæftiger ca persner (årsværk) i såvel service sm prduktin g msætter fr mkring 200 mia. kr. Design g kreative kmpetencer kan fx gøre flere danske prduktinsvirksmheder i stand til at udnytte ptentialerne i design, fx i frhld til nye teknlgier g innvative materialer. Derfr aftalte parterne i de reginale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet på mrådet g parterne har i 2013 blandt andet understøttet: Frundersøgelse vedrørende Danmark sm Wrld Design Capital. Frundersøgelsen er afsluttet g fastslår, at det ikke er plagt, at Danmark afhlder Wrld Design Capital. Kreative erhvervs adgang til Prf-f-Business sparringsfrløb samt udviklingen af et landsdækkende acceleratrprgram fr virksmheder i de kreative erhverv Etableringen af et natinalt partnerskab med Dansk Design Center, Dansk Industri, Danish Design Assciatin, DTU g en række virksmheder i spidsen. Parterne vil gå i dialg m at gennemføre andre initiativer, der styrker markedsføringen af Danmark sm førende arkitektur, mde- g designnatin g sm øger brugen af design sm redskab til udvikling af nye prdukter g serviceydelser i virksmheder:. Markedsføring af Danmark sm arkitektur, mde- g designnatin Parterne vil frtsætte samarbejdet m markedsføringsknsrtiet DANISH, sm er placeret i tilknytning til Design2Innvate. Desuden afsøges mulighederne i et styrket samspil i frhld til Index:Award. 9

10 Målet er at sikre krdinering, synergi g gennemslagskraft i markedsføringsindsatsen. p. Partnerskab fr styrket knkurrenceevne gennem brug af design Virksmheders anvendelse af design, herunder strategisk design, kan have psitive effekter fr virksmhedens innvatin. Nye teknlgier, nye metder, innvative materialer samt fx Big Data giver nye måder at anvende design på i udviklingen af nye frretningsmdeller, prdukter g løsninger. Parterne vil i 2015 samarbejde m at udbrede anvendelsen af design yderligere til det brede erhvervsliv i hele landet. Det sker med udgangspunkt i på den ene side de syddanske styrker indenfr design, sm indgår i bl.a. Syddansk Vækstfrums initiativ, Design2Innvate, g på den anden side designpartnerskabet mellem Dansk Design Center, Dansk Industri m.fl., sm er igangsat under regeringens Markedsmdningsfnd. Designpartnerskabet vil kntakte Design2Innvate med henblik på et styrket samarbejde i regi af partnerskabet. Styrkelse af det dansk-tyske samarbejde Den dansk-tyske grænseregin har væsentlig betydning fr tilknytningen til Tyskland g mulighederne fr danske virksmheder på det tyske marked bl.a. i kraft af den gensidige sprg- g kulturfrståelse i grænselandet. Parterne har allerede taget væsentlige skridt md at skabe en sammenhængende dansk-tysk grænseregin: De t hidtidige dansk-tyske prgrammer (INTERREG 4A Femern Bælt g INTERREG 4A Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N.) sammenlægges i periden til ét enkelt prgram. Krdineringsgruppen fr det dansk-tyske INTERREG-samarbejde med deltagelse af danske g tyske repræsentanter fra både natinalt g reginalt niveau har udarbejdet udkast til samarbejdsprgram fr periden Partnerskabsaftalen fra 2007 mellem Regin Syddanmark g delstaten Slesvig-Hlsten, sm udmøntes i 2-årige handlingsplaner, danner rammen m det reginale grænseverskridende samarbejde. Det dansk-tyske infcenter i Padbrg har gennem 10 år rådgivet grænsependlere, virksmheder g frvaltninger m det dansk-tyske arbejdsmarked. Infcentret har parbejdet en betydelig viden, sm kmmer hele den dansk-tyske grænseregin til gavn. Parterne er enige m at understøtte g styrke det eksisterende dansk-tyske samarbejde i grænselandet via nedenstående initiativer: q. Bedre infrmatin til grænsegængere g virksmheder med grænseverskridende aktiviteter Regin Sønderjylland-Schleswigs infcenter har plevet en stigning i antallet af henvendelser fra grænsegængere g virksmheder mkring Femern Bælt. Med henblik på at sikre at infcentret frtsat kan stille sin viden til rådighed fr brgere g virksmheder langs hele den dansk-tyske grænse, står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- g Vækstministeriet g SKAT til rådighed fr samarbejde, herunder samarbejde m infrmatin i frbindelse med knkrete spørgsmål fra brgere g virksmheder samt samarbejde m arrangementer mv. målrettet grænsegængere g virksmheder med grænseverskridende aktiviteter. 10

11 r. Styrke samarbejdet indenfr videregående uddannelse Der har i en årrække været et dansk-tysk samarbejde mellem universiteter g videregående uddannelser i Syddanmark g Slesvig-Hlsten. Parterne vil arbejde fr at styrke dette samarbejde, sm er et væsentligt element i integratin såvel sm kmpetenceudvikling på tværs af grænsen, herunder se på mulige veje til at verkmme frmelle barrierer fr samarbejdet. s. Styrkede muligheder fr praktikphld i Tyskland Manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne er et velkendt prblem, g en af de større udfrdringer, der skal håndteres, hvis regeringens målsætning m at 30 % skal gennemføre en erhvervsuddannelse i 2025 skal indfries. Regin Syddanmark arbejder sammen med danske g tyske samarbejdspartnere på et INTERREG prjekt, der skal styrke mulighederne fr praktikphld i Tyskland, ligesm det skal styrke det generelle uddannelsessamarbejde på tværs af grænsen. Regeringen g Vækstfrum er enige m at følge arbejdet i prjektet tæt. Regin Syddanmark er øknmisk partner i prjektet mens Undervisningsministeriet vil indgå sm øknmisk uafhængig netværkspartner i prjektet. t. Styrket dansk-tysk samarbejde Regeringen igangsætter et dansk/tysk arbejde med henblik på at gøre status ver det eksisterende dansk-tyske samarbejde samt identificere eventuelle indsatser, der kan styrke vækst g erhvervsudvikling i grænsereginen. Arbejdet tager udgangspunkt i de lkale g reginale erfaringer samt eksisterende samarbejder, g indledes med afhldelsen af en pstartsknference prim 2015, hvr Syddansk Vækstfrum g andre relevante aktører inviteres. Samarbejde m udbredelse af bredbånd g mbildækning Regeringen har sat sm mål, at alle husstande g virksmheder i 2020 skal have adgang til en bredbåndsfrbindelse med mindst 100 Mbit/s dwnlad g mindst 30 Mbit/s uplad. Der frventes frtsat i de kmmende år at være mråder i Regin Syddanmark, hvr virksmheder g frbrugere ikke kan få den bredbåndshastighed eller mbilfrbindelse, sm de ønsker til en rimelig pris. Dette kan hæmme erhvervsudvikling g bsætning i reginen. Siden det reginale vækstpartnerskab blev indgået i 2013 har parterne: Drøftet hvrdan man reginalt kan understøtte den reginale udvikling af bredbånd g mbildækning, herunder udnytte de nye muligheder, sm gives. Afhldt t knferencer en i København g en i Middelfart i juni g august 2014 med fkus på, hvrdan kmmuner g reginer kan medvirke til at fremme bredbåndsdækningen lkalt. Drøftelserne viser, at reginer g særlig kmmuner kan spille en vigtig rlle i frhld til at etablere bredbånd g mbiltelefni. Reginer g kmmuner har en række knkrete værktøjer til rådighed, bl.a. har kmmunerne mulighed fr at stille dækningskrav i frbindelse med indkøb g kan etablere passiv infrastruktur med erhvervsfremmefrmål, hvr markedet ikke af egen kraft etablere infrastruktur. Afhldt et møde i juni fr reginen, de fynske kmmuner g med deltagelse af ministeren fr by, blig g landdistrikter med fkus på både de praktiske g de plitiske muligheder fr at fremme bredbåndsudviklingen. De reginale vækstfra kan støtte den strategiske g krdinerende indsats på tværs af kmmunerne g andre reginale aktører, samt generelt understøtte anvendelse af IKT i reginen. Det er særligt relevant i 11

12 mråder, hvr markedet er tilbagehldende med at etablere en mbil- g bredbåndsdækning, der lever p til regeringens målsætning. Bredbåndskrtlægningen har hidtil været pgjrt på pstnummerniveau. Det har derfr ikke været muligt at identificere de bredbåndshastigheder, sm de enkelte husstande g virksmheder har adgang til. Ultim 2014 lanceres en mere detaljeret bredbåndskrtlægning, sm skal give brgere, virksmheder g ffentlige myndigheder et så præcist et billede af bredbånds- g mbildækningen sm muligt på lkalt niveau. Krtlægningen udvikles i samarbejde med KL, Danske Reginer g telebranchen. Krtlægningen vil blive gjrt tilgængelig i en ny interaktiv frm, sm kan styrke gennemsigtigheden fr reginer, kmmuner, brgere g andre brugere. Den nye krtlægning kan udgøre et vigtigt fundament i tilrettelæggelsen af den lkale indsats fremadrettet. Regeringen, KL g Danske Reginer vil på baggrund af den nye detaljerede krtlægning gøre status fr udviklingen i retning af en velfungerende mbil- g bredbåndsinfrastruktur med henblik på realisering af ambitinerne i strategi fr digital velfærd. Parterne vil frtsætte samarbejdet g er enige m følgende leverancer g milepæle: u. Reginale strategier baseret på digitalt dækningskrt Reginsrådet i Syddanmark vil gennem arbejdet med de reginale vækst- g udviklingsplaner sætte fkus på udbredelsen af hastigheden på bredbåndsfrbindelser sm et væsentligt rammevilkår fr bsætnings- g erhvervsudviklingen. Syddansk Vækstfrum g reginsrådet vil gå i dialg med bl.a. kmmuner, lkale aktører g teleselskaber fr at krtlægge, hvr i reginen der er lkale udfrdringer, g drøfte m disse kan adresseres ved fælles hjælp. Erhvervs- g Vækstministeriet kan understøtte drøftelserne på baggrund af den interaktive krtlægning, der vil give et detaljeret billede af bredbåndsdækningen på lkalt niveau. Ministeriet kan desuden bistå med vejledning m reginale muligheder fr at fremme mbil- g bredbåndsdækningen. Erhvervs- g Vækstministeriet vil på baggrund af den interaktive krtlægning gå i dialg med vækstfra g relevante kmmuner med henblik på at drøfte, hvrdan reginerne g kmmunerne kan adressere de lkale udfrdringer med dækningen. v. IKT i den reginale vækststrategi Syddansk Vækstfrum vil i frbindelse med udarbejdelsen af sin reginale vækst- g udviklingsstrategi drøfte, hvilken betydning digitalisering g IKT-infrastruktur har fr bl.a. erhvervsudviklingen i reginen samt i vervågningen af de reginale vækstvilkår. Regeringen har ultim 2014 lanceret en vækstplan fr IKT g digital vækst, der skal bidrage til at styrke væksten i IKT-erhvervene g fremme erhvervslivets udnyttelse af digitaliseringens muligheder. 12

13 Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab fr 2015 mellem regeringen g Syddansk Vækstfrum Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012 viste, at det var svært at få et klart billede af resultaterne af de reginale vækstfras indsats. Parterne aftalte derfr i de reginale vækstpartnerskaber 2013 et styrket samarbejde m evaluering g effektmåling g har sm led heri: Videreudviklet g frbedret det registerbaserede system således, at der kan pgøres effekter af reginale prjekter på de deltagende virksmheders msætning g jbskabelse ift. en kntrlgruppe af sammenlignelige virksmheder. Systemet er etableret af de fem reginer, Brnhlms Reginskmmune, Danmarks Statistik g Erhvervs- g Vækstministeriet. Systemet indehlder desuden en mnitreringsdel, der gør det muligt at skabe et verblik ver, hvem de prjektdeltagende virksmheder er, hvrdan er deres branchetilknytning, beskæftigelse, msætning, indtjening, eksprt mv. I 2014 frsøges udviklet et lignende system til effektmåling g mnitrering af persnrettede prjekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre. Aftalt, at der i frbindelse med de knkrete prjektansøgninger til Reginalfnden g Scialfnden skal pstilles klare g lgiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser. Prjektansøger redegør fr prjektets frventede effekter g frklarer, hvrdan prjektets aktører g aktiviteter knkret bidrager til de pstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på evidensbaseret frskning, erfaringer, evalueringer mv. Der pstilles målbare indikatrer fr alle led i effektkæden, så man kan følge, m prjektet er på rette spr. Der er hermed etableret et gdt afsæt fr at få øget viden m effekten af en række reginale erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan på længere sigt føre til øget effekt, hvis erfaringerne - efterhånden sm de psamles g systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil arbejde fr følgende leverancer g milepæle: a. Udbredelse af effektmålingssystemet. Udenrigsministeriet vil senest i fråret 2015 gå i dialg med KL g Danske Reginer med henblik på at aftale relevante rapprterings- g dataindsamlingskrav, der kan sikre et kntinuerligt fkus på registerbaseret måling af eksprteffekt på tværs af de ffentlige eksprtstøtterdninger. b. Viden m effekt sm grundlag fr udvikling af reginale strategier g prjekter. De reginale vækstfra g Erhvervsstyrelsen er i dialg m principperne fr en mulig fælles evalueringspraksis g vil senest i fråret 2015 have aftalt en mdel, der bl.a. skal gøre det nemmere at pnå læring af sammenlignelige prjekter på tværs af reginerne, både til brug fr den verrdnede strategiudvikling i reginerne g til vurdering af knkrete prjekter. Endvidere skal evalueringspraksissen kunne anvendes til at justere prjekter undervejs samt danne grundlag fr en frmidling af de pnåede resultater. Evalueringspraksissen skal gså ses i sammenhæng med DVR s nye pgave i at benchmarke den reginale vækstindsats g understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil ultim 2014 invitere de reginale vækstfra til en drøftelse herm. 13

14 Midlerne skal hurtigere ud at virke hs virksmhederne Parterne er enige m, at der bør tilstræbes at være så krt tid sm muligt fra virksmhederne ansøger m EU-medfinansiering til gdkendte prjekter msættes til handling til gavn fr vækst g beskæftigelse. Både de reginale vækstfra g Erhvervsstyrelsen har hver fr sig fkus på at sagsbehandlingen er gd g effektiv. Når virksmhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hs vækstfra til kntrakt m medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen, sm afgør m de plever sagsbehandlingstiden sm tilfredsstillende. Den samlede sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende plyst. Derfr er parterne enige m, at arbejde fr følgende leverancer g milepæle: c. Etablering af et fælles servicemål fr administratin. Erhvervsstyrelsen g de reginale vækstfra vil senest i smmeren 2015 udarbejde et fælles servicemål fr den samlede sagsbehandling af reginal- g scialfndsansøgninger, der fastlægger den tidsmæssige ramme fr sagsbehandlingstiden fra ansøgningens mdtagelse til tilsagnets udstedelse. Erhvervsstyrelsen vil i fråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfra herm. Øget hjemtag af frskningsmidler fra EU I frbindelse med den nye finansielle ramme fr EU s budget øges de midler, sm medlemslande kan hjemtage på bl.a. frsknings- g erhvervsmrådet. Det gælder særligt frsknings- g innvatinsprgrammet Hrizn 2020, hvr budgettet øges med 24 pct. i frhld til det tidligere 7. rammeprgram. Samtidig vurderes det, at knkurrencen m midlerne vil blive skærpet. Danmark får desuden færre EU-midler fra EU s Reginalfnd g Scialfnd, der skal anvendes i natinale prgrammer til blandt andet innvatin, frbedret knkurrenceevne i SMV er, grøn mstilling, iværksætteri, scial inklusin g uddannelsesløft. Fr at skabe de bedst mulige frudsætninger fr at virksmheder g frskningsinstitutiner kan hjemtage EU-midler i internatinal knkurrence har parterne med afsæt i de reginale vækstpartnerskaber i 2013 Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innvatins- g frskningsmrådet i maj 2013 m at etablere en fælles indgang EU-DK-Supprt, der skal give danske frskere g virksmheder velkvalificeret, effektiv g rettidig hjælp g rådgivning, når de ansøger EUprgrammer inden fr frskning, innvatin, erhvervsudvikling g iværksætteri. Partnerne i EU-DK Supprt samarbejder inden fr fire indsatsmråder a) Nem g verskuelig adgang til rådgivning, b) Målgrupperelevant g psøgende infrmatins- g rådgivningsindsats c) Frmidling af cases g succeshistrier g d) Matchmaking. Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperiden ift således, at den danske andel af de udbudte midler vil være: 2,5 pct. fr Hrizn 2020, 2,2 pct. fr COSME g fr et Kreativt Eurpa hhv. Mediadelprgrammet 4, 9 pct. g Kulturdelprgrammet 8,4 pct. Udfrdringen fr medlemmerne af EU-DK Supprt er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-prgrammerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en 14

15 højere andel af innvatinsaktive virksmheder end hidtil skal deltage i EU-prgrammer. Sm led i gennemførelsen vil parterne arbejde fr følgende leverancer g milepæle: d. Opsøgning af innvative virksmheder. På landsplan skal i der i 2015 samlet psøges 1700 virksmheder. I frlængelse heraf vil vækstfrum understøtte, at den reginalt udpegede krdinatr sikrer, at der i 2015 bliver psøgt 330 virksmheder i Regin Syddanmark. Frudsætningen fr at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksmheder får viden g mulighed fr at deltage i EU-prgrammer. Derfr sættes i 2014 g 2015 særlig fkus på den psøgende indsats verfr virksmheder, der bl.a. har deltaget i natinale innvatinsprgrammer. Erhvervs- g Vækstministeriet samt Uddannelses- g Frskningsministeriet stiller følgende til rådighed fr de reginale krdinatrer: - en webbaseret platfrm fr videndeling - kntaktplysninger på virksmheder, der har søgt relevante natinale puljemidler Der er udpeget seks reginale krdinatiner fr den psøgende indsats (Væksthus Hvedstadsreginen, Syddanmarks EU-kntr, Nrddanmarks EU-kntr, Væksthus Midtjylland, Eurpe Direct Brnhlm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de reginale vækstfra, udarbejder årligt handlingsplaner fr den psøgende indsats. Udviklingsprjekter inden fr sundhed g velfærd. Både staten, reginerne g kmmunerne har ver de seneste år investeret betydelige midler i udvikling g test af nye løsninger inden fr sundheds- g velfærdsmrådet fr at fremme en mere effektiv pgaveløsning g bedre udnytte det erhvervsmæssige ptentiale på sundheds- g velfærdsmrådet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprjekter viser, at der fte pstår barrierer fr kmmercialisering g markedssucces. e. Fra udviklingsprjekt til kmmercialisering g marked. Parterne er enige m at udarbejde guidelines fr, hvrdan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprjekter på sundheds- g velfærdsmrådet med særligt fkus på kmmercialisering g markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab. Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet fr Sundhed g Frebyggelse g Erhvervsstyrelsen. Sm led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres en knsulentpgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks Vækstråd, i regeringen samt i de reginale vækstfra inden smmeren