Lesson study i Danmark?
|
|
- Olivia Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 79 Lesson study i Danmark? VIA University College Læreruddannelsen i Århus Kommentar til artiklen Et mysterium om tal i MONA, 2009(1). Hvordan præsenteres et stykke matematik (bedst) for skoleelever? Det synes at være den vigtige overvejelse i Carl Winsløws (CW) artikel i MONA, 2009(1): Et mysterium om tal. Jeg skal nok vare mig for at lægge for meget i dette kun-næsten-citat, men alligevel vurderer jeg at CW tillægger matematiklæreren helt afgørende roller som tilrettelægger, orkesterleder og mediator undervejs i elevernes arbejde med matematik. Carl Winsløws artikel tager afsæt i en talteoretisk grubler og en japansk lærers håndtering af den i en 4.-klasse. I sin analyse benytter CW begreber fra Brousseaus teori om didaktiske situationer. Det spændende er naturligvis ikke blot den særlige lektion, men også fortællingen om den vidensdeling der i Japan foregår i kollegiale studier af matematik-lektioner på skoleniveau. Tak til CW for at sætte lesson study til debat. Danske vilkår CW refererer til de nationale scripts der blev fundet i TIMSS Video Study 1995 (Stigler, 1999) og beskrevet i kultbogen The Teaching Gap (1999). Tyske, japanske og amerikanske lærere viste sig at have hver deres særlige (og altså nationale) træk. Iagttagelsen er siden nuanceret i TIMSS Video Study 1999 (Hiebert, 2003), der blev gennemført i syv lande. I dette studieår har jeg i mit ph.d.-projekt overværet matematikundervisning i én lektion i op mod 50 tilfældigt valgte danske 8.-klasser for at samle mere viden om danske matematiklæreres tilgange. For faktisk ved vi p.t. ikke så meget.
2 80 K o m m e n t a r e r Er der en særlig dansk måde? Og er den i givet fald forskellig fra det tredelte arbejdsmønster som Foss Hansen (1980) fandt dominerende for snart 30 år siden: først opgaveretning, derpå en lærerstyret gennemgangsfase og endelig en selvstændig opgavefase? Hvor ofte tager en hel lektion afsæt i ét problem eller én udfordring der så i situationen passende stimulerer elevernes interesse og lyst til udforskning? Hvilken rolle har sådanne opgaver eller didaktiske situationer i læreruddannelsen og i folkeskolens bogsystemer? Matcher den sammenhæng og det flow der overvejes af skolebogsforfatter og undervisere, den praktiserende danske matematiklærer med måske nok ikke 35, men så meget forskellige danske elever? Men jeg vil også gerne bidrage med et eksempel fra en skole som jeg selv besøgte for et års tid siden, og som beskrives i det følgende. Fødselsdage i en japansk 2.-klasse I foråret 2008 var jeg i Nagasaki et par uger for selv at opleve hvordan lesson study kan finde sted og for at få et indblik i japansk læreruddannelse. Mine kollegaer på Nagasaki University, Faculty of Education, professor Kenji Hiraoka og assistant professor Kaori Miyauchi sikrede gennem løbende oversættelse at jeg også forstod noget af det der blev sagt. Her følger mine notater fra en time med lesson study i 2. klasse på en af universitetets kontaktskoler. Hr. Okubo havde 35 lidt urolige elever og begyndte timen med hemmelighedsfuldt at pege på en stor, lukket mappe på sit bord. Han inviterede én elev til at tage et kig i mappen, men uden at sige noget til de andre.
3 Lesson study i Danmark? 81 Han tog nu et enkelt ark frem hvor den øverste del viste et foto af surprise: hr. Okubo selv! Alle grinede. Nederst på arket stod der 10/26, og det blev så sat op på tavlen. I Japan benytter lærerne ofte magnetisk tape når vigtige billeder eller andet skal vises på tavlen. I en ophedet diskussion om betydningen (eleverne var ivrige) mindede læreren nogle elever om gamle aftaler ved at pege på tre sætninger anbragt i siden af tavlen. Der stod JA, HVORFOR og FORDI for at minde eleverne om den bedste måde at spørge og begrunde på. Og tilfældigvis viste det sig at være lærerens fødselsdag der stod i rammen. Læreren tog nu en stak lignende ark frem fra sin mappe, ét for hver elev og altid med en tom ramme / under billedet af den enkelte elev. Arkene blev delt ud til eleverne, og mens hver elev udfyldte sin ramme, stilnede snakken af. De 35 billeder og fødselsdags-informationerne blev arrangeret i fire rækker på tavlen (igen denne magnettape). Der var igen en del støj imens, men ingen tog anstød af det, og bestemt heller ikke observatørerne: ti lærere fra skolen og tre fra universitetet. Nogle fotograferede, og alle tog notater. Læreren foldede nu en lang papirstrimmel ud med lektionens emne. Det var indrammet med rødt og blev anbragt i midten af tavlen: Lad os undersøge fødselsdage. Et mindre stykke gult papir blev også sat på tavlen: Der kommer fem spørgsmål om fødselsdage i de forskellige måneder! Regler: Læreren gemmer fødselsdagsarkene om lidt, og I får 5 minutter til at finde et svar. Skriv dato og timens emne i dit hæfte!
4 82 K o m m e n t a r e r Læreren satte et stopur fast på tavlen (magnettape!) og startede så nedtællingen. Alle elever fik straks meget travlt og på hver sin måde. Imens gik læreren omkring, og på hans skriveplade med papirklemme kunne jeg se en tegning af alle bordene i klassen. Han skrev korte symboler/notater om hver eneste elevs metode! Og han noterede også hvilke elever han senere kunne spørge for at illustrere forskellige metoder. Der var vilde protester da tiden er gået. Og nogle af de andre lærere hjalp hr. Okubo med hurtigt at dække alle arkene med et stort lagen (og magneter). Nu kom så spørgsmålene: Hvor mange fødselsdage er der i april, juli, september, december og marts? Rækkefølgen er tilsyneladende det japanske skoleår. Alle antal blev fundet med hjælp fra læreren der lod sine fingre hastigt følge arkene række for række indtil eleverne sagde stop. Der var mellem en og fire elever i de forskellige måneder. Hvor mange havde 5 rigtige svar? I hvert fald tre-fire elever rejste sig og alle klappede, inklusive dem selv! Hvad har I undret jer over? Temmelig mange elever ville gerne fortælle og blev også hørt. Én skrev alle navne men gjorde så en fejl, én tegnede bare hovederne fordi de kinesiske tegn for navne ville tage for lang tid at skrive når man bare går i 2. klasse. Skriv nu en forklaring hvis jeres svar var forkert. Eleverne skrev (det er svært at begrunde i denne alder) bl.a.: Timen var god, næste gang VIL jeg vinde!, Jeg skulle nøjes med at skrive måneder, Jeg er glad for at jeg kender alle fødselsdagene, Jeg er sur på læreren, fordi han gemte tallene og Jeg vil vise alle fødselsdagene til mine forældre.
5 Lesson study i Danmark? 83 Endelig rejste alle sig og bukkede, og lektionen var forbi. Jeg havde noget besvær med at forlade klassen fordi jeg på stedet blev omringet og måtte skrive et par autografer før jeg opgav og kunne nøjes med 35 håndtryk! Sikken livlig klasse! Der er mange andre studielektioner på internettet til inspiration. Og her ser man ofte hele lektionen med engelsk tekst. Dvs. at man ikke er afhængig af de ufuldstændige notater man som besøgende kan skaffe sig, jf. ovenstående. Et par af de bedste links er: og Diskussion af en lektion Det er nok vanskeligere som dansker at få indblik i den sparring lærere i lesson studyforløb indgår i med kollegaer eller konsulenter. Efter den lektion i 2. klasse som jeg har beskrevet ovenfor, mødtes mine to universitetskolleger og jeg med hr. Okubo og en anden lærer der havde inviteret til lesson study i klasser på samme skole. De to lærere ankom en smule sent fordi de havde lærermøder på skolen til kl. 17. Så de var forståeligt nok en smule trætte. Alligevel var der ivrig diskussion om hver lærers lektion i en time. De ufuldstændige notater herunder giver måske en fornemmelse. Professor Hiraoka (Nagasaki University) førte ordet og foreslog overvejelser mens han noterede på to whiteboards (de blev fyldt). Hr. Okubo bemærkede at det var første gang klassen havde så mange besøgende, og derfor var de noget larmende. Professor Hiraoka (og læreren) havde noteret elevernes strategier således:
6 84 K o m m e n t a r e r Tavlen M M D D D M D D M M D D M D D M D M D D D M D D M M M D D D M M D D M D = datoen, M = måned alene. De indrammede elever havde alle 5 spørgsmål rigtige. Nogle af vores spørgsmål til hr. Okubo var: Hvorfor fik de blot 5 minutter? Det kunne jo godt diskuteres om svaret afhang af tiden. Nogle elever svarede rigtigt selv om de havde noteret hele datoen. Mon nogle elever havde udregnet svaret før du stillede spørgsmålet? To børn havde samme fødselsdag! Bemærkede du det? 11/22 4/18 5/23 1/12 7/ /22 Der er også en anden måde at bruge en tabel som denne på i den fælles gennemgang. Du kunne tage hvert ark (dato) og flytte det til en række for hver måned!? (Det tror jeg faktisk nogle af eleverne gjorde). Jeg foreslog fx at læreren ikke bekymrede sig for meget over at blot 5 ud af 35 elever kunne give de korrekte svar. Som Vygotsky har formuleret det, ligger udfordringen i den nærmeste udviklingszone. Og derfor kan processen nemt være vigtigere end produktet. Kan vi lære noget af lesson study? Som i CW s artikel var den igangsættende opgave også her nøje overvejet. Forud kan der nemt være gået kollegial sparring eller studier af andre læreres skriftlige overvejelser. Det er med sikkerhed vurderet som en rig opgave, altså i CW s notation med mulighed for en lødig didaktisk situation. I rapporten Fremtidens matematik i folkeskolen (2006) karakteriserede vi japansk matematikundervisning som pointestyret. De afklarede sigter fremgår fx for iagttagere (Stigler and Hiebert, 1999) når japanske lærere i klassesamtaler (søg evt. på det japanske ord neriage) og ved afrunding af lektioner (søg evt. på det japanske ord matome) udpeger de vigtige ting. Det sker ofte ved hjælp af tavlen hvor timens emne står sammen med spørgsmål og svar der er givet undervejs. Læreren sikrer sig fx at eleverne har noteret sig et vigtigt begreb eller en god teknik. I eksemplet fra 2. klasse er noget af pointen måske lost in translation, men indirekte fremgik den dog af de elevsvar jeg hørte sidst i lektionen. Jeg tror den styring betaler sig.
7 Lesson study i Danmark? 85 Jeg har valgt at definere pointe således: En pointe er et matematisk sagsforhold (resultat, udsagn, metode, ) som læreren har bedømt som særlig vigtigt for eleverne(s indsigt, forståelse, anvendelse, ). Er pointer styrende (nok) i dansk matematikundervisning? Jeg tror den kollegiale støtte i fagteam er vigtig her (Mogensen, 2008). Lesson study-formatet inviterer til en kollegial, faglig dialog der umiddelbart kan omsættes i tydelige pointer og en måske bedre klassesamtale i undervisningen. Men det kræver gensidig respekt og lydhørhed at give plads til ikke blot lærerens, men også elevernes egne forklaringer på mange niveauer. Og det kræver viden om forskellige tilgange til det samme matematiske emne det som fx Steinbring (2005) kalder Stoff-didaktik eller Mathematics didactically oriented content analysis. Lad os studere nogle lektioner! Referencer Hansen, K.F. (1980). Regne/matematikundervisningen i folkeskolen. Dansk Psykologisk Forlag. Hiebert, J. et al. (2003). Teaching Mathematics in Seven Countries. Results from the TIMSS 1999 Video Study. U.S. Department of Education. Mogensen, A. (2008). Fagteamets arbejde med matematik. Dafolo. Steinbring, H. (2005). The construction of new mathematical knowledge in classroom interaction: an epistemological perspective. Springer. Stigler, J.W. et al. (1999). The TIMSS Videotape Classroom Study. Methods and Findings from an Exploratory Research Project on Eight-Grade Mathematics Instruction in Germany, Japan and the United States. U.S. Department of Education. Stigler, J.W. & Hiebert, J. (1999). The Teaching Gap. The Free Press. Undervisningsministeriet. (2006). Fremtidens matematik i folkeskolen. Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for matematik i folkeskolen. Udd/Folke/PDF06/060302_handlingsplan_matematik.ashx.
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereSkolens læringsmiljø koncepter i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2009 Skolens læringsmiljø koncepter i skolen Betydningen af skolens læringsmiljø som ramme om undervisning og læring for den enkelte elev og klassen er anerkendt i praksis
Læs mereUndervisningen kan styres af pointer
Undervisningen kan styres af pointer Af Arne Mogensen, lektor I artiklen her er der fokus på matematikundervisning. Det er mit område, her har jeg undervist på alle klassetrin i folkeskolen og siden over
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereDer skal vel være en pointe?
Der skal vel være en pointe? Pointer i hverdagssproget er noget afgørende vig3gt. Fx som konklusion, morale, løsning eller overraskelse. Hvis ikke det endelige mål med en lek3on eller et forløb er at se,
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereDrejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereNår pointer styrer matematikundervisning
40 Artikler Når pointer styrer matematikundervisning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Århus, VIA University College Abstract: Har danske matematiklærere en pointe? I artiklen undersøges og defineres begrebet
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereApril 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces
April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereResultaterne fra MERIA-projektet
Nyhedsbrev 12, august 2019 Resultaterne fra MERIA-projektet MERIA-projektets fokus har været at fremme undersøgelsesbaseret matematikundervisning (IBMT Inquiry Based Math Teaching) på tværs af fire deltagende
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.
Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008
Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereSamarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen
Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur
Læs mereLærervejledning til 7. klasses forløb.
Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs merePROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereTilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013
Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereDen moderne kulturelle skole Skolekode: Tilsynsførende: Dorthe Kirkeby Bæhrenz. Til skolens forældre og bestyrelse.
Til skolens forældre og bestyrelse. Jeg kan bekræfte, at undervisningssproget på skolen er dansk, og at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, herunder at den forbereder
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereUndersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Læs mereMeget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde
Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt
Læs mereTak Tik (Endeligt udkast) 8.A Sunds Skole
Tak Tik (Endeligt udkast) Af 8.A Sunds Skole 1. INT. UDE I S GARAGE DAG (14), (14) og (14) kommer ind. De står derovre. Hun peger på nogle sodavand, som står på en reol. Lorte prøve. Ja! Hvem fanden ved
Læs mereIntroduktion. Design af formative opgaver. Et budskab fra rummet. Opgavedesign som matematikdidaktisk problemfelt
Opgavedesign som matematikdidaktisk problemfelt Introduktion Opgaver (i bred forstand) har to væsentlige funktioner ift matematikundervisning: Formativ: man kan lære matematik af at løse opgaver opgaver
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereMellemtrin. Job i lokalsamfundet
Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereItalien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008
Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereFor god ordens skyld har vi valgt at bibeholde årsplanerne fra sidste skoleår, så I fortsat vil kunne bruge disse.
Årsplaner De seneste årsplaner findes i en udgave med og uden GeometriFessor. Årsplanerne tager udgangspunkt i årsplaner, men vi tilføjer det materiale, så årsplanerne nu indeholder flere perioder med
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereJeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus
Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereBrøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen
Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Workshop Oplæg,40 min: Spørgsmål og svar, 15 min: Michael Wahl Andersen Pernille Dalmose Uvd. et princip møder praksis 2 Begrundelse Hvorfor arbejde
Læs mere