FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn

Transkript

1 FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn

2

3 FØRSTEHJÆLP I OMSORG er også for børn Den integrerede Daginstitution HUMLEGÅRDEN Chr. Gadesvej 36 42, Humlum 7600 Struer kho@struer.dk August 2003

4 FØRSTEHJÆLP I OMSORG ER OGSÅ FOR BØRN Omsorg handler om at gøre noget godt, at hjælpe og at skabe rare situationer for andre. Siden 2000 har man på Humlegården, en daginstitution i Humlum, nord for Struer, arbejdet med projektet: Førstehjælp i omsorg er også for børn! Denne rapport beskriver projektets opståen og indhold og slutter med nogle kommentarer fra de involverede parter samt en konklusion. Ønsker man en mere deltaljeret og videnskabelig beskrivelse af projektet henvises til den rapport der er udarbejdet af Holstebro Pædagogseminarium, CVU vita. SAGT OM PROJEKTET Børnene Krammeplaster? Det er når man gi r et knus, når nogen er kede af det. Når der kommer tårer ud af øjnene eller når nogen er blevet slået eller skubbet. Jeg har en gang givet Josefine et krammeplaster, da hun havde slået sig! Forældrene Vi oplever at der ikke er ret megen mobning i Humlegården og at børnene er betænksomme og omsorgsfulde over for hinanden, samt at de trøster, krammer og henter hjælp. Pædagogen Vi er blevet meget mere bevidste om at det er vigtigt at se børnene og give dem positive tilbagemeldinger, når de har udvist omsorg enten i ord eller handling. Vi kan mærke at børnene vokser når de bliver lagt mærke til og den voksne har set dem. Institutionslederen Vores mål er kort og godt at være med til at udvikle børnene til at blive nogle ansvarlige og omsorgsfulde borgere der er i stand til at sige: Kan jeg hjælpe dig? - i stedet for at tænke ud fra egen situation. Forældrebestyrelsen Projektet har helt klart haft en stor effekt på, hvordan personalet tager sig af børnene, og hvordan børnene tager sig af hinanden. Falckredderen Børnene var særdeles aktivt deltagende og ind imellem så ivrige, at jeg som underviser næsten følte mig suget ind. Skulle alle have været hørt, ville undervisningen først have været afsluttet dagen efter! Falckchefen Undervisning i førstehjælp til børn har Falck vurderet som værende så positive og givende, at vi har valgt at uddanne udvalgte Falck instruktører. Efterfølgende tilbyder vi nu kurset for børn på landsplan. Seminarielektoren Megen faglitteratur om omsorg i daginstitutionen handler om de voksnes omsorg for børnene. I vores projekt søger vi efter en anden omsorg, nemlig den omsorg som børnene udviser i forhold til hinanden. 4

5 Idéer for Livet-konsulenten - at få lov til at overvære førstehjælpsundervisningen og opleve børnenes engagement og deres færdigheder i emnet var en stor oplevelse! Journalisten Børnene i Humlegården giver krammeplastre, hvis kammeraterne bliver mobbet. Og når et barn slår sig, hjælper kammeraterne det ind på skadestuen - et hjørne af entreen med et førstehjælpsskab i børnehøjde og forbinder og trøster den uheldige. Førstehjælpen giver børnene deres naturlige omsorg tilbage, mener pædagogerne. HISTORIEN BAG Hvordan var det nu dette projekt egentlig startede? I efteråret 1997 var tre pædagoger fra Humlegården taget af sted på et almindeligt seks timers førstehjælpskursus. I flere år havde vi på personaleweekender diskuteret institutionens pædagogik og hvad vi ville med børnene og med institutionen. Her stødte vi hele tiden ind i spørgsmålet, om vi nu var rustet til, at kunne takle både rifter og større skrammer og andre skader på børnene i institutionen. Dette skete samtidig med, at vi arbejdede på at udvide institutionen, og vi ønskede noget utraditionelt og anderledes, nemlig at få en busbørnehave tilknyttet. Sådan slog vi to fluer med et smæk: Der blev arrangeret et 14 timers kursus i udvidet førstehjælp og dermed var nogle af institutionens medarbejdere rustet til at kunne tage det store kørekort til bussen. Bussen fik vi ikke, men i dag er alle enige om, at vi fik noget bedre! Personaleweekend I foråret 1998 tog personalet af sted på weekend med indholdet Førstehjælp. Vi lavede bl. a. forskellige gruppeøvelser og de foregik på følgende måde: 3 personer blev sendt udenfor og der blev iscenesat et uheld. I undervisningslokalet var den tilskadekomne og en stresser, altså en person som enten agerede pårørende eller en som havde fundet den tilskadekomne og havde fået et chok. Nu var opgaven at komme hurtigt i gang med at yde førstehjælp og finde ud af hvordan de skulle tage sig af situationen. Her blev den første spire blev sået, for hvad var det vi havde oplevet? Til trods for at pædagogerne jo er vant til at røre ved og trøste børnene, var det en hel anden situation at skulle komme så tæt på en kollega. Måske var det en form for berøringsangst - men den var grænseoverskridende! Vi oplevede en lettere forfjamskelse og en usikkerhed Åh, kan jeg nu det? men vi oplevede også team-arbejde i praksis: Hvem koordinerede? Hvem tog føringen? Hvem viste størst mulig omsorg Og hvordan blev det fordelt? At skulle røre hinanden. Jeg tør røre dig Jeg kan tage vare på dig Er det altid nemt? 5

6 Bevidstheden om at mine kollegaer kunne tage fysisk vare på børnene, men så sandelig også på hinanden. Der kom en personalegruppe tilbage til institutionen, som havde en sikkerhed i evnen til at yde den praktiske del af førstehjælpen men der kom også en personalegruppe hjem, der begyndte at snakke meget mere OMSORG overfor mennesker generelt. Nu turde vi sætte ord på omsorgen for hinanden, og der blev sat fokus på den indbyrdes omsorg i personalegruppen. Diskussionen udviklede sig til at vi stillede nogle samfundsmæssige spørgsmål: Hvad er det der gør, at man kan se folk i nød uden at stoppe op? Hvad er det der gør, at et menneske kan ligge død i sin lejlighed i 9 mdr. uden nogen opdager det? Og indenfor vores egen faglige verden Hvad er det der gør at 15-20% i faggruppen lærere og pædagoger føler sig dårligt behandlet af kollegaer? (Kilde: BUPL- Børn og unge) Herefter startede snakken om hvordan vi kunne gøre en indsats Kunne vi give nogle af vores erfaringer videre til børnene? Ville de opleve det samme? Nu tog vi kontakt til Falck igen og forelagde idéen og de var hurtigt med på den! Sammen udviklede vi et børnekursus i førstehjælp og udsendte en pressemeddelelse og da kurserne skulle afholdes for børnene, oplevede vi en sand mediestorm. Aldrig før har vi prøvet at have DR1, TV2 og Danmarks Radios biler holdende uden for Humlegården på én gang. Resultatet var over al forventning. Børnene lærte elementær førstehjælp og var nu i stand til at hjælpe hinanden ved småskader og hente hjælp hvis de ikke selv kan klare det. Vi kunne se, at her var muligheder for at udvikle børnenes omsorgskompetencer - alene ud fra en hypotese om at børn som hjælper hinanden mobber ikke hinanden. Dette perspektiv med mobning havde hele tiden ligget som noget underforstået, men trådte nu frem, idet vi alle var overbeviste om, at når børnene kunne give hinanden elementær førstehjælp, måtte dette også betyde at børn som lærer at give og modtage omsorg, sikkert ikke ville mobbe hinanden. Vi tog kontakt til Holstebro Pædagogseminarium, der sendte en medarbejder ud til os. Der blev lyttet meget kritisk, stillet en masse spørgsmål og så skulle der tænkes, overvejes og besluttes. Stor var vores begejstring, da vi fik beskeden om at seminariet ville gå ind i projektet og at CVU VITA støttede med løn til en medarbejder i hele projektforløbet. Det tværfaglige samarbejde imellem, Holstebro Pædagogseminarium, Humlegården og Falck var en realitet! Herefter kom den mere teoretiske del ind i projektet. Et at de spørgsmål der hele tiden dukkede op var: Hvad er det for en holdning der ligger bag vores pædagogiske handlemuligheder? Økonomi i projektet Så var det tid til at udarbejde en professionel beskrivelse af projektet. Vi søgte nu BUPL s udviklingsfond om støtte til projektet. Skuffelsen var enorm da vi fra vores egen fagforening fik at vide, at de ikke mente at dette projekt var vidtfavnende nok til at de ville støtte det. Dette afslag bragte stædigheden frem i os, - vi ville ikke bønfalde hverken vores egen fagforening 6

7 eller vores kommune, vi ville bevise at det kunne lade sig gøre at gå andre og utraditionelle veje. Derfor gik den Store Pengejagt ind: Der blev sendt 120 ansøgninger til fonde og forsikringsselskaber overalt i Danmark. Da vi henvendte os til Ideer For Livet Fonden/Skandia oplevede vi en ægte interesse og en meget stor spørgelyst. Her blev vores projekt taget alvorligt og man tilkendegav, at det ikke var umuligt at fonden ville støtte sådan et projekt. Der blev arrangeret et møde med Falck, Ideer for Livet Fonden, Holstebro Pædagogseminarium, Struer Kommune og Humlegården. Efter mødet tilkendegav formand for Fonden, at man ville støtte projektet med kr. Det var en kæmpe lettelse og et kæmpe skulderklap til os, vi havde jo mødt så mange mure og forhindringer. Nu gjaldt det om at komme i arbejdstøjet. UNDERVISNING AF BØRN OG VOKSNE I FØRSTEHJÆLP Den første hjælper er vigtig i mange situationer og førstehjælpen indeholder utrolig mange emner som kan anvendes positivt børn og voksne imellem. Det er en af de mange positive erfaringer som projektet i Humlegården har givet os. Omsorg og empati har alle brug for, lige meget hvilken aldersklasse man befinder sig i. Det er det der får os til at handle og agere den første hjælper. Hvert eneste år opstår der uundgåeligt skader hos børn og voksne vi kan ikke undgå dem, men forsøge at forebygge og lære at hjælpe i disse situationer. At børn og voksne inddrager førstehjælpen som en del af dagligdagen i institutionen/skolen er meget vigtigt og det kan give de helt store gevinster og positive relationer børn og voksne imellem! I Humlegårds-projektet har vi afviklet et struktureret undervisningsforløb i førstehjælp for børn og voksne med meget positive resultater. Dette forløb har været krydret med pædagogiske emner. Vi har forsøgt at skabe en sammenhæng mellem kurserne for både børn og voksne med stor succes. I det følgende beskrives nogle af erfaringerne som projektet har givet. Undervisning af børn og voksne Undervisningen af børn adskiller sig væsentligt fra undervisningen af voksne. Børn skal have den i børnehøjde og fastholdes i emnet ved brugen af flest mulige af alle de spørgsmål og svar som børnene selv kommer med og det er mange! Teorien skal begrænses hos de yngre årgange, og herefter kan man sagtens lægge mere og mere teori ind. Førstehjælp for voksne Projektet har vist, at det er yderst vigtigt at de voksne kan håndtere førstehjælpen, så de kan vurdere om børnene kan håndtere en situation, eller om det suverænt er den voksne der må træde 7

8 til. Institutionspersonalet har et stort ansvar når et barn kommer til skade. Især hvis situationen er alvorlig, er det vigtigt at hele personalet er i stand til at yde den korrekte, livreddende førstehjælp. Som en del af dette projekt har Humlegårdens personale hvert år modtaget undervisning i førstehjælp og således rustet sig til at kunne tackle en alvorlig situation. Undervisningen har været præget af handleøvelser, hvor hele personalet er blevet prøvet i førstehjælpen, da det er ubetinget vigtigt at de voksne handler ens. De afholdte førstehjælpskurser for børn, har givet adskillige positive oplevelser og jo mere personalet indrages/deltager i selve undervisningen, jo større bliver udbyttet, børn, voksne og underviser imellem! Se også afsnittet om førstehjælpsskabet. Førstehjælp i børnehaven Børnehavebørnene i Humlegården har været igennem flere undervisningsforløb i førstehjælp. Falckinstruktøren fortæller: Det har været en fornøjelse som underviser at tilbringe så mange timer med børnehavebørnene og jeg har oplevet utrolige mange uindpakkede, sjove kommentar og spørgsmål. Som underviser af børn er det uhyre vigtigt at man formår at sætte sig i børnehøjde, for på den måde at fange børnene og opnå et frugtbart undervisningsforløb! Børnene var aldersopdelt i 3 hold og modtog undervisning der bl. a. indeholdt budskabet om hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden - uden dermed at pålægge dem et egentlig ansvar. Undervisningsemner i børnehaven 1. ANATOMI - kroppens opbygning. 2. SIKKERHED forebyggelse af ulykker HOVEDPUNKTER især tilkald af hjælp. 4. LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP aflåst sideleje, frie luftveje, små og store blødninger. For de 3 årige (nye børn) var emnet helt nyt og de modtog undervisningen med stor opmærksomhed. Falckmanden i uniform havde stor effekt på de 3 årige, men var ikke et problem sålænge at der var kendte, voksne medspillere i undervisningen. Børnene var optaget af undervisningen og det er især SIKKERHED og forebyggelse af ulykker, der er meget vigtig i denne årgang. De 3 årige kunne fastholdes i undervisningen i ca. 2 timer med et ovenud positivt resultat. De 4 årige har været igennem 2 undervisningsrunder med ca. et halvt år mellemrum. Der var mærkbar forskel fra runde et til runde to. I runde to var børnene meget optaget af undervisningen og afleverede mange kvalificerede svar. Alle undervisningsemner havde stor effekt på børnene. Et meget positivt undervisningsforløb på 3 timer. Det er faktisk imponerende hvor dygtige børnene er allerede i 4 års alderen, også når det gælder førstehjælp. De 5 årige har været igennem 3 undervisningsrunder og igen med en mærkbar forskel fra runde til runde, som også bevirkede at der var store krav om kvalificeret undervisning. Derfor var der i tredje runde indlagt workshops (se herom senere), hvor den ene workshop havde et pædagogisk emne. Igen et positivt forløb med meget engagerede børn. Undervisningstiden var ca. 3,5 time med væsentlig mere teori og flere gruppeopgaver. Børnehavebørnene fik gennem undervisningen nogle handlemuligheder for hvordan og en indsigt i hvorfor det er vigtigt at hjælpe og passe på hinanden. Børnene har snakket førstehjælp 8

9 derhjemme og det har været glædeligt og overraskende at høre de mange positive tilbagemeldinger fra forældrene. Workshop i forbindelse med førstehjælp i børnehaven Temaet for disse workshops var OMSORG og FØRSTEHJÆLP. I børnehaven havde vi over en periode taget billeder af børnene i forskellige situationer, hvor der kunne være brug for hjælp. F.eks.: Hjælp til at bruge en støvleknægt Hjælp til at lyne en lynlås Hjælp til at rense sår og sætte plaster på osv. Billederne og samtaler om kropssprog og mimik er blevet brugt i forskellige sammenhæng, så det var naturligt at bruge de samme billeder til den pædagogiske workshop. Børnene blev præsenteret for de forskellige billeder, og skulle herefter fortælle hvad de så på dem. Den voksne spurgte om: Hvad tror du der er sket? Hvad tror du de snakker om? Hvordan tror du han/hun har det? Hvordan er ansigtsudtrykket og kropssproget? Hvilken form for hjælp tror du der er brug for? Er der brug for voksenhjælp, eller kan du hjælpe? Børnene var ret gode til at give respons på billederne, om det så var fordi de havde set mange af dem før, eller om situationen og den fælles snak lagde op til det, er svært at sige. Men børnenes reaktioner var gode og de kom med mange forskellige kommentarer. Denne arbejdsform kræver dog at der er afsat tid nok. Førstehjælp i fritidshjemmet Børnene i fritidshjemmet har været delt op i 3 grupper og har ligeledes været igennem flere undervisningsforløb i førstehjælp i de forskellige aldersgrupper. Opdelingen har været: Børnehaveklassen, 1 2 klasse og 3 klasse og denne opdeling har været anvendt gennem hele projektet. Børnene begynder her at have en mening om tingene og dette har også været med til at forme undervisningen positivt i de enkelte aldersgrupper. Alle undervisningsforløb blev afviklet om eftermiddagen hvilket stillede store krav til aktivitet i undervisningen. Derfor indlagde vi gruppeopgaver og workshops med pædagogiske mål og praktiske førstehjælpssituationer. Børnene i fritidshjemmet har været meget motiverede for undervisningen og det var en fornøjelse for instruktøren, at afvikle et undervisningsforløb hvor alle både børn og voksne var meget aktive på trods af at de havde været i skole hele formiddagen! Workshops Aldersopdelingen betød at vi kunne ændre undervisningsforløbet jo ældre børnene blev. Dermed kunne vi også udvide den teoretiske del (inkl. repetion). Derfor er der i projektet opnået et højt niveau i forløbet i fritidshjemmet, hvor alle børn har været meget interesserede og ivrigt deltagende. Børnene i fritidshjemmet har sammen med de voksne omskrevet førstehjælpspunkterne til 4 omsorgspunkter. (Se senere) Også her har der fra forældresiden, været mange positive tilbagemeldinger på førstehjælpsundervisningen. 9

10 Workshops i forbindelse med førstehjælp i fritidshjemmet Workshops ne blev lagt ud som et stjerneløb, hvor de yngste skulle igennem 3 workshops og de ældre børn 4. Workshop 1 og 2 bestod af deciderede Førstehjælpsopgaver. Workshop 3 bestod af to forskellige opgaver Første opgave Børnene præsenteret for 4 billeder af en ulykke. Vi fortalte at der ikke var tale om en rigtig ulykke, men at pigen på billederne var en slags skuespiller. Der skulle samtales om billederne, og herefter skulle de sætte ord og begreber på, der knyttede sig til det konkrete. Altså: Hvordan tror du det er sket? Hvordan ser pigen ud på billedet? Hvordan tror du manden i bilen har det? Hvad kan du gøre for at hjælpe? Kunne du have gjort noget for at forhindre det? o.s.v. Først skulle billederne lægges i den rigtige rækkefølge. Derefter skulle de tale om hvilken rolle man har som førstehjælper og placere de fire hovedpunkter så de passede til billederne. Så skulle de sætte de fire omsorgspunkter på. Det var straks lidt sværere for børnene, for de syntes ikke rigtig de kendte alle ordene i omsorgsmodellen. Det var ikke fordi de ikke forstod omsorgspunkterne når de blev forklaret, men de syntes de skulle bruge nogen udtryk de selv havde været med til at formulere, og uden for mange voksne ord. De ville gerne have ord fra deres egen hverdag, noget der handlede om dem selv og de situationer de kom ud for, som: At tænke sig om At tage det roligt hvis man bliver vred At finde ud af hvad der er godt og hvad der er dumt at gøre Det endte med at de fik lavet deres egen omsorgsmodel: BØRNENES OMSORGSMODEL STOPPE OP Hvad sker der her? GØRE NOGET Hvad kan jeg gøre? Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget? HENTE EN VOKSEN Har jeg brug for en voksen? VÆRE DER Trøste, puste, snakke, krammeplaster o.s.v. 10

11 Anden opgave Her fik børnene nogle udsagn, nogle helt klare, nogle lidt provokerende og igen nogle der kunne tolkes. De skulle så diskutere udsagnene og derefter i grupperne blive enige om hvilken kategori de hørte til, og får dem placeret rigtig.. 1.God ven. 2. Dårlig ven Eksempler på udsagn. : Man må gerne drille hvis det bare er den samme man driller hver dag Hvis der er en der græder, skal man ikke blande sig Man kan ikke være god ved alle Man må godt holde andre ude Gå væk hvis der er nogen der skændes. Man skal ikke snakke ordentlig til alle, kun dem man er venner med. La være med at blande dig, når der er en der mobber, det bliver bare dig næste gang Man skal kun give krammeplaster hvis den voksne beder en om det. Man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles Hvis man ser en der er trist, sur, ked af det eller vred, må man gerne spørge hvad der er galt. Man må gerne sige nej tak til at få hjælp Hvis man får nej når man gerne vil hjælpe, så skal man ikke spørge mere. Man skal snakke ordentlig til alle Dette blev til nogle gode samtaler om: At kunne sætte sig i andres sted At kunne sætte ord på følelser både hos sig selv og andre At man kan have forskellige følelser samtidig At kunne aflæse kropssprog og mimik. Workshop 4 Rollespil Det materiale der blev brugt skulle give børnene mulighed for at overføre Falcks fire hovedpunkter til deres sociale liv. For at anskueliggøre og konkretisere dette, valgte vi at lave et rollespil. Vi havde valgt emnerne HOLDE UDE MAGT UVENNER. De voksne var aktører, og børnene skulle opleve nogle situationer de enten selv har deltaget i, været offer for eller været tilskuer til. Børnene fik at vide at det kun var skuespil. Vi havde også valgt rollespil for at tydeliggøre nogle af de problematikker der er i mobning, og fordi børn nogle gange har svært ved at blive klog på deres egne handlinger. Vi ville beskrive nogle små korte sekvenser af børnenes sociale liv og derefter få dem til at reflektere over det de så og komme med kommentarer. Det skulle så føre frem til en snak om ord som empati - det at mærke og forstå egne følelser og kunne aflæse andres, impulskontrol og problemløsninger. Det at kunne stoppe op og tænke sig godt om, selvkontrol hvad gør jeg og hvordan gør jeg det, når jeg bliver rigtig vred. Der blev gjort opmærksom på at de skulle lytte til det vi sagde, men at de også var vigtigt at lægge mærke til vores mimik og kropssprog. De skulle finde og huske de steder hvor de syntes der foregik noget forkert eller blev sagt noget forkert. Bagefter ville vi så snakke med dem om hvad de havde oplevet. Der blev endvidere sagt til dem at de først måtte kommentere spillene når de var færdige. 11

12 Efterfølgende blev der snakket om de forskellige sekvenser og de skulle så give bud på hvordan man kunne bruge omsorgsmodellen i disse tilfælde. Førstehjælpsskabet (Skadestuen) Forsøget med førstehjælpsskabet i børnehøjde både i børnehaven og i fritidshjemmet har virkelig taget kegler. Skabet er ophængt med det formål at det skulle være synligt og tilgængeligt for alle som kommer i institutionen. Samtidig skulle det være fast opbevaringssted for førstehjælpsudstyr plaster m.m. Førstehjælpsskabet blev indraget i undervisningsforløbene. Her lærte børnene hvordan de selv kan hjælpe hinanden ved småskader, ved brug af det udstyr der er i skabet, til f.eks at rense et sår og sætte plaster på. Det var også her Hjælpe Kalle boede. Hjælpe Kalle var institutionens trøstebamse, som børnene kunne få lov til at have, hvis de havde slået sig eller var kede af det. Den er senere blevet afløst af Falcks trøste-falk, Sofus, et tøjdyr som har plads til plaster i maven. Førstehjælpsbogen til børn Førstehjælpsbogen var meget populær i forløbet og viste sig også at have stor betydning for både børn og voksne i institutionen og hos familien ja endda brugt af mange af de yngste børn som godnatlæsning. Synspunkt/konklusion Studerer man helheden af de undervisningserfaringer og oplevelser der er opnået i projektet, er der ingen tvivl om at indførelse af førstehjælpsprojekter i institutioner og skoler kan være med til at præge dagligdagen på flere områder. Indføres førstehjælpen som en del af dagligdagen kan følgende gevinster opnås børn og voksne imellem: Opmærksomhed på faremomenterne i dagligdagen Forebyggelse af skader og ulykker både blandt børn og voksne. Indlæring af førstehjælpsemner herunder tilkald af hjælp Vigtigheden og værdierne i at hjælpe hinanden Udvidelse af omsorgskompetencer og empati børn og voksne imellem. Relationer børn og voksne imellem i øvrigt De voksnes motivation og adfærd overfor børnene er altafgørende for et projekt og dets resultat samt forløb. I folketinget har der i 2002 været drøftet hvorledes 9-10 klasse skulle have undervisning i førstehjælp. Vi er 100 % overbeviste om at med de anvendelige resultater vi har opnået, kan vi opnå et væsentlig anderledes og positivt resultat på flere områder, hvis vi indførte førstehjælpen hos de yngste i folkeskolen. SEMINARIETS MEDVIRKEN I PROJEKTET Projektet Vi tog os god tid til at komme i gang med projektet. Det første halve år blev brugt til planlægning, møder med såvel personale som forældre, samt til at søge om midler til projektet. Den næste fase var, at sætte sig ind i relevant teori, bl.a. ved hjælp af eksterne oplægsholdere og deltagelse i forskellige kurser og seminarer. I denne fase gennemførte vi et pilotprojekt mht. 12

13 observationer i institutionen, hvor vi fik indhentet erfaringer og stillet nogle grundlæggende metodiske og teoretiske spørgsmål, som forberedelse til det videre arbejde. Nogle teoretiske overvejelser Med den nye børnegeneration, er der jo også kommet en ny forældregeneration. Vi ser at forældre er meget opmærksomme på netop deres barn og at de skal have det bedste af det bedste. Den bærende idé i projekt Førstehjælp i omsorg er også for børn er at sætte fokus på såvel Børnene får mange valgmuligheder i løbet af dagen, både hjemme og i institutionen, - valgmuligheder som vi nogle gange stiller spørgsmålstegn ved om børnene er stand til at håndtere.i den individuelle udvikling som evnen til at deltage forpligtende i fællesskabet. den I den pædagogiske debat har der i de seneste år været stor opmærksomhed på hvilke opgaver der var henholdsvis forældrenes og pædagogernes i forhold til opdragelse af børnene. Nogen hævder, at børnene har det svært i dag, at de kan blive rodløse og forvirrede af en hverdag, præget af travlhed. En hverdag hvor begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet og hvor børnene derfor dagligt tilbringer mange timer væk fra hjemmet. Desuden vokser en del børn op i familiemønstre, der hele tiden ændrer sig. Dette kan medføre forskellige problemer for børnene, hævdes det. Børnene mister orienteringen i et splittet samfund. Børnene bliver sårbare. Andre hævder, at børn i dag, har det godt. De fleste børn er planlagte ønskebørn, der får de fleste af deres behov dækket. Opvæksten i et splittet samfund bevirker at disse børn udvikler forskellige kompetencer, så som selvstændighed, forhandlingsevne og evne til at vælge. Pædagoger og lærere oplever i hverdagen begge ovenstående opfattelser. En bekymring er om børnene gives mulighed for at udvikle såvel individualitet som evnen til at indgå i fællesskaber. Med projekt Førstehjælp i omsorg er også for børn har vi ønsket at gå i dybden med børnenes evne til empati i forhold til hinanden. Målet er at skabe mulighed for at børnene kan danne relationer/venskaber til hinanden. Samt - at børnene magter at se når nogen har behov for hjælp og at de helt konkret hjælper hinanden. Fokusfelter I projektet har vi arbejdet med at sammenkæde Falcks førstehjælpskurser med pædagogiske handletiltag, der kunne støtte børnenes omsorgskompetence. Falck har fire punkter som udgangspunkt: 1. Stands ulykken 2. Livreddende førstehjælp 3. Tilkald hjælp 4. Almindelig førstehjælp Disse punkter oversatte vi således: 1.Overblik og indblik Barnet kan se og forstå hvad der sker. Der er tale om evnen til socialitet. 13

14 At kunne forstå de sociale situation man befinder sig i. At kunne analysere hvilke sociale strategier og færdigheder, der kan bringes i anvendelse. At kunne aflæse ansigtsudtryk og mimik. At kunne forstå den personlige omverden. 2. Resolut handling Der er tale om situationsbestemt handlekompetence hvor barnet råder over et antal handleformer, som kan indgå i de konkrete sociale situationer. 3.Tilkald hjælp Der er tale om at barnet har tillid til at voksne eller andre børn er i stand til at hjælpe og vejlede. Barnet kan erkende egen formåen og kan glædes ved at modtage hjælp og omsorg 4.Handle, trøste, pust på sår, foreslå alternativer, lege mv. Punkt 4s indhold er som i punkt 1,2 og 3 samt moral, hvilket bevirker evnen til at kunne hjælpe og vise hensynsfuldhed i sociale fællesskaber. Børnehaven I børnehaven arbejdede pædagogerne med evnen til at se hinandens mimik og kropssprog. Målet var at støtte børnenes måder at forholde sig til hinandens problemer på. Dette skete gennem højtlæsning af billedbøger og, især, gennem samtaler med børnene i de forskellige situationer der opstod i børnehavens hverdag. Pædagogerne fortalte efterfølgende, at det havde været spændende for dem at have disse samtaler med børnene. Der havde været en større intensitet i samværet, og pædagogerne havde fået ny viden om børnenes tanker og følelser. Desuden viste det sig, at børnenes ordforråd blevet udvidet. Fritidshjemmet Personalet i fritidshjemmet havde valgt at sætte fokus på egne handletilbøjeligheder. Målet var at se sig selv som rollemodel i forhold til at være omsorgsfuld. Metoden til det var brug af supervision. Personalet deltog i et kursus i supervision. I projektugerne mødtes personalet og konsulenten ca. én gang om ugen. I nogle af ugerne blev der givet kollegial supervision, men i andre uger var behovet for at tale sammen om praksis oplevelser, det primære. Børn og omsorg Følgende er en observation fra Jeppes Led. En dreng på 7 år sidder ved et bord udendørs og maler på et stykke papir. Han er optaget af at male og er stærkt koncentreret om arbejdet. Pige (8år) kommer hen til bordet og børnene taler sammen. Pludselig opdager drengen at han har fået sort maling over det hele, han bliver ked af det. Han tager armen op i luften og kigger på sit ærme, han rykker tilbage i stolen. Pigen går ind i huset og henter ting til at vaske malingen af med. Først forsøger hun at få malingen af drengens tøj. Det lykkes ikke så godt og drengen går ind i huset, derefter går pigen i gang med at fjerne maling fra bordet. 14

15 Pigen handler spontant da hun ser at drengen har brug for hjælp og efterfølgende fortsætter hun med at rengøre bordet, måske fordi hun kan se, at andre kunne komme i samme situation og få maling på tøjet. Børn viser omsorg i forhold til andres velbefindende. De er lydhøre og engagerede i de andre børns oplevelser og udviser opmærksomhed og er optaget af andre børns oplevelser, ønsker og behov. Børn fornemmer fint hvad andre børn har behov for. Hvorfor ser det da ud til, at denne forståelse og omsorgsfuldhed ikke er en konstant faktor? Man mener, at de voksnes måde at handle på er medvirkende til, at børn, så at sige, aflærer (mister) evnen til omsorgsfuldhed. I stedet for at rose og at opmuntre børnene, når de er omsorgsfulde, træder de voksne ofte ind i situationen og overtager denne. Børnene lærer, at det er de voksnes ansvar, når nogen har brug for hjælp. Dette budskab om, at det er de voksne der har ansvaret for at støtte og udvise omsorg, grundlægges måske allerede i børnehaven/vuggestuen. Voksne risikerer dermed at fratage børnene deres interesse i andres situation. Det er ikke umuligt at tænke sig, at voksne kan risikere at indskrænke børnenes lydhørhed, ved at give børnene budskab om, at de ikke har ansvar for omsorgen for hinanden. Og selvfølgelig har de voksne hovedansvaret for børnenes ve og vel, men dette ansvar indebærer også at støtte børnenes egne evner til at tage sig af hinanden. Hvis børnene ikke engageres af os voksne i tilstrækkelig grad når andre børn er kede af det, bliver udsat for krænkelser eller har brug for opmuntring, så gøres værdien af, at andre har det godt, til et voksen anliggende. Børnene undersøger andres følelser og oplevelser. På den måde møder de værdien af respekt for andres integritet. Evnen til at udvise omsorg hænger sammen med evnen til at være social. At være social og omsorgsfuld betyder at barnet kan forstå egne og andres handlinger og motiver. Det betyder, at børnene må respektere hinandens ret til at være der. Det betyder også, at barnet må kende til sine egne rettigheder. Barnet er et selvstændigt individ, der fungerer i det fællesskab, som institutionen udgør. Rollemodel Udover at være model for børnene, ved selv at praktisere sociale normer, må pædagogen også gennem sproget tydeliggøre, hvilke handlinger og normer hun/han finder acceptable og hvilke hun forholder sig kritisk overfor. Pædagogen må markere sine egne normer, hvis hun er vidne til, at et barn optræder asocialt overfor et andet. Børnene skal opleve, at de er sammen med voksne, der giver dem rum til at være, der støtter dem i deres samvær, voksne der mener noget, der véd noget og som vil noget. Helstøbte voksne der gerne udfordrer børn med viden og holdninger, dvs. voksne der opdrager. 15

16 SMÅ FØRSTEHJÆLPERE RYKKER UD PÅ LEGEPLADSEN Pressen har gennem hele forløbet været meget opmærksomme på, hvad der foregik på Humlegården. Her følger uddrag af en artikel af Thomas Bjerg. Børnene i Humlegården giver krammeplastre, hvis kammeraterne bliver mobbet. Og når et barn slår sig, hjælper kammeraterne det ind på skadestuen - et hjørne af entreen med et førstehjælpsskab i børnehøjde og forbinder og trøster den uheldige. Førstehjælpen giver børnene deres naturlige omsorg tilbage, mener pædagogerne. Iben var faldet på fliserne. Hun sad og græd inde i legehuset. Hun blødte lidt. Jeg gik herind med hende og rensede såret og satte plaster på. Så sagde hun, at det var bedre. Cathrine Hylleberg er fem og et halvt år. Hun kan ikke stå stille foran Humlegårdens skadestue et hvidt plastikskab, der er anbragt i børnehøjde i Humlegårdens entre. Hun vil så gerne vise plastre og forbindinger frem fra skabet, der er prydet af tegninger af børn, der enten bløder eller får hjælp af andre børn. Efter at hun har vist lageret af forbindinger og plastre, leder pædagogen Else Marie Skaarup hende lidt på vej. Vi har jo også et andet plaster? Ja, krammeplastret. Det er når, nogen er kede af det. Når der kommer tårer ud af øjnene eller når nogen er blevet slået eller skubbet. Jeg har en gang givet Josefine et krammeplaster, da hun havde slået sig, forklarer Cathrine Hylleberg. En hånd på skulderen er nok Børns omsorg for hinanden har fået en ny dimension i den kombinerede børnehave og fritidshjem, efter at falckredder Claus Lundgaard Ernstsen fra Holstebro har undervist de 100 børn i alderen fra 3 til 11 år i førstehjælp. De femårige er nærmest blevet eksperter. Når nogen græder, så siger det wusj, så er de der. Det er nærmest som en udrykning. Det er mest pigerne, der trøster, mens drengene er gode til at hente hjælp. Det er lidt sværere for drengene at give et krammeplaster, men vi har sagt til dem, at det også kan være en hånd på skulderen, siger pædagogerne Hanne Bjergø Madsen og Else Marie Skaarup samstemmende. Børnene kan selv trøste For erfaringerne med førstehjælp til børn skal ud til alle institutioner, der er interesserede, mener Karin Houmann, der bobler af eksempler på børnenes omsorg. I sommer faldt en otte-årig dreng på asfalten og fik sig en rigtig asfaltskraber på knæet. Der stod fire børn omkring ham, og de fik hjulpet ham ind på en sofa. En hævede hans ben over hovedet, for de vidste, at såret gerne skulle være højt oppe, så han ikke mistede for meget blod. En anden trøstede ham, mens den tredje ordnede såret. Den sidste var omsorgsgiver og spurgte ham, om han ville have noget at læse i og om han havde fået afleveret sit madmærke, så han kunne få frokost. En pædagog fulgte på afstand, hvordan børnene klarede det, siger Karin Houmann. Netop pædagogens rolle som konsulent er afgørende i Humlegårdens ide om børns førstehjælp. 16

17 Før ville vi have taget barnet ind på kontoret og trøstet det, mens vi sendte de andre ud igen. Dermed fjernede vi børnenes naturlige interesse for at drage omsorg for hinanden, siger Karin Houmann. Når man bløder indvendig I Humlegården handler førstehjælpen også om at forebygge mobning og at hjælpe dem, der er kede af det. Børnehavebørnene lærer i øjeblikket at tyde mimik, så de kan se, når nogen er ked af det, selv om vedkommende ikke græder. Når nogen bløder indvendig, som børnene har lært at kalde det. Og så har pædagogerne set, at børnene er blevet bedre til selv at løse problemer omkring mobning. Når et barn med høj status i gruppen slår sig, kan det være, at et barn med lavere status hjælper. Dermed får det en succes, og samarbejdet løfter det svagere barn. Det tænker: Den stærke har brug for min hjælp, siger Karin Houmann. Humlegårdens forældre har taget godt imod førstehjælpen for børn, selv om en del af dem har fået noget ekstra at tænke på, når de f.eks. kører bil. En far kom og sagde til mig, at jeg ikke skulle fortælle børnene om sikkerhedsseler. For nu sad hans datter altid og skreg omme på bagsædet om, at han skulle bruge selen, siger Claus Lundgaard Ernstsen. Og da Else Marie Skaarup gennemgår billeder, hvor nogle børn lægger falckredderen i aflåst sideleje, betror en børnehavepige sig brødebetynget på sin fars vegne. Min far bruger aldrig sele. Kun når jeg siger det. DEN PÆDAGOGISKE ÆNDRING Den pædagogik der i dag praktiseres i Humlegården, er ikke den samme som den der blev praktiseret for to år siden. Dermed er det vel også sagt, at det ikke er børnene vi har ændret på, men vores måde at omgås børnene. Vi har lært at give børnene plads til noget af det som de er så gode til, nemlig at give omsorg. At give børnene mere plads til dette, kræver at personalet træder to skridt tilbage når et barn har brug for hjælp, og overlader pladsen men ikke ansvaret til det barn som ønsker det. Børnene står i kø for at hjælpe. Det er naturligvis altid de voksnes ansvar at hjælpen bliver udført, uanset om det måtte dreje sig om en hudafskrabning, eller hjælp til at knappe et par bukser. Vi oplever i dag en daglig glæde ved at børnene er særdeles gode til at hjælpe hinanden. Det barn som hjælper oplever følelsen Der er brug for MIG, jeg gør en forskel og det barn som bliver 17

18 hjulpet oplever Der er nogen der bekymrer sig om MIG, de kan altså godt li mig Vi mener det er meget vigtigt at vi viser børnene at der er brug for dem, at de kan være med til at gøre en forskel. Vi har i mange år lært børn at det er vigtigt at kunne sige fra (at tænke på sig selv), men vi mener at det nu er på tide at vende skuden og lære dem at sige til (at tænke på andre). At børnene allerede i børnehaven bliver vænnet til at tilbyde deres hjælp, tror vi på er med til at omsorg bliver en integreret og helt naturlig del af det at være menneske. Eksempler fra hverdagen i børnehaven To piger på 4 år står og danser, mens en pige på 3 år sidder som tilskuer på en stol. Pigen på 3 år nyser og tømmer derved næsens indhold. En af de piger som optræder stopper med at danse. Hun går hen og henter et stk. papir, og kommer tilbage og tørrer næsen på den 3 årige. Da dette er bragt i orden, går hun tilbage til sin danseoptræden, og leger ufortrødent videre. En 3 årig dreng bliver af en voksen bedt om at tage sin flyverdragt af. Han mener ikke han kan, men får besked på at prøve, mens den voksne selv tar sit tøj af. Da den voksne kommer tilbage til drengen, sidder en 4 årig pige og hjælper drengen af flyverdragten. KONKLUSION OG ÆNDRINGEN I DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG Vores konklusionen er at det hele vejen igennem har været en meget positiv oplevelse. Alle børn har været meget interesserede og engagerede i undervisningen og i alle workshops. De havde en fin fornemmelse for at de 4 punkter fra Falck kan overføres, så de får den samme betydning i omsorgsmodellen. Børnene besidder endvidere nogle rigtig gode samarbejdsevner, som der kan bygges meget på bl.a. i forhold til omsorg. Børnene har efterhånden fået flere førstehjælps kurser, og vi kan se at deres handlemuligheder i forhold til den fysiske førstehjælp er markant forbedret, men også med den psykiske førstehjælp er der sket en udvikling. Børnene har efterfølgende fået en stor opmærksomhed på det at være venner. Under deres børnemøder og/eller i konflikter børnene imellem, er der ingen tvivl om, hvad det for dem vil sige at være en god kammerat og for den sags skyld definere en dårlig kammerat. Børnene er blevet meget opmærksomme på omsorgen og venskabet og den betydning det har i deres liv. En af de ting pædagogerne er blevet meget opmærksomme på i projektet, er at vi ikke påtvinger børnene omsorg for hinanden. Forstået på den måde at de børn der f. eks. har været i konflikt med hinanden, ikke altid har lyst til at tale sammen lige nu, eller at ofret lige nu har brug for omsorg fra en udenforstående og ikke fra gerningsmanden. Vi taler meget med børnene om at 18

19 man skal bære at spørge og tåle at få nej, Og at et nej ikke betyder at man ikke skal spørge igen. En af de mange eftervirkninger har været de mange pædagogiske samtaler og diskussioner vi har haft. Vores samtaler har drejet sig om tidens børn, og hvilke livsbetingelser vi som voksne giver dem. Og vi er ikke i tvivl om at Førstehjælp i omsorg er også for børn har været og er blevet til et brugbart pædagogisk arbejdsredskab. Forudsætningen for at opnå den gode sociale kompetence er at barnet kan leve sig ind i situationen, forstå den og se hvilke muligheder og rammer der ligger i den. Og for at kunne dette er det vigtig at barnet kan finde ud af hvem det selv er og hvem de andre er og på hvilke punkter der er ligheder og forskelle. Gennem en spejling i andre ser og opdager barnet sig selv og udvikler sine in-dividuelle og sociale kompetencer og får bl.a. en god jeg-bevidsthed: Denne styrkes når barnet får følelsen af - at jeg kan noget, som sammen med de andres indsats, bliver til noget overvældende, men uden min indsats bliver det ikke til noget! På den måde opstår en brugbar vi-følelse, som udvikles når barnet indgår i fællesskaber og fællesoplevelser. Det enkelte barn skal se sig selv som en nødvendighed for gruppen, og gruppen som en nødvendighed for barnet. Set ud fra en samfundsmæssig betragtning, handler det også om at ville være med til at skabe et tryggere samfund, hvor man kan have tillid til at man hjælper hinanden. Projektet viser at vi tager et medansvar for en del af børnenes sociale udvikling og giver dem en social indsigt, der jo handler om gensidig hjælpsomhed og om at det er rart at kunne give og modtage hjælp. Det er vigtigt at vi, som voksne, støtter og anerkender de færdigheder børnene har og har fået, men også at deres færdigheder bliver synliggjort. Den gode relation og det gode venskab et nemlig præget af at vi er sammen om noget, der rækker ud over os selv og som er meningsfyldt for andre end os selv. Det at kunne bidrage til det man er sammen om, giver mening. At vi er interesseret i hinandens trivsel og at det at dele noget med nogen er meningsfuldt for begge parter. Vi voksne skal hjælpe børnene med at kunne det de vil og gerne lidt mere! PERSONALEMÆSSIG UDVIKLING En lille fortælling En sejler har skrevet et sted om hans rejse til Vestindien. Han lagde til ved en havn, hvor der var en del andre sejlere. I området var der mange sørøvere, så han var på vagt. Der kom en båd sejlende hen imod ham, og han blev meget mistænksom. Det var måske en sørøver og mange tanker kørte rundt i hans hoved. Da den fremmede kom helt tæt på havde han gjort sine forholdsregler og blev noget forbavset over at høre ham råbe Welcome to The West Indies. Ved siden af lå der en amerikansk lystyacht, med et maskingevær på fordækket. Ja tænkte sejleren, såfremt jeg havde haft et maskingevær på fordækket, havde jeg nok været i nærheden af det, parat til forsvar. Hvor tit oplever vi ikke, hver især, at vi rent åndeligt bruger maskingeværet på fordækket? Nå, jeg troede at Det er ikke så meget det vi siger, men stemmeføringen og kropssproget. 19

20 Prøv engang at tænke over det, f. eks. i løbet af et personalemøde eller hjemme i familien - hvor tit bruger du selv maskingeværet på fordækket. Essensen i dette er, at for at vi kan forandre børnene, kollegaerne - ja verden, så må og skal vi starte med os selv! Vi lever i et samfund hvor JEG er i højsædet, hvor vi tænker: Hvad har jeg ret til og hvad har jeg krav på. Individualismen er med til at man stiller sig selv spørgsmålet: Findes der ikke længere en nødvendighed i at vi har hinanden? Da vi startede dette projekt med et førstehjælpskursus for personalet, var det netop på baggrund af egne oplevelser. Erfaring med at jeg kan hjælpe dig, at du kan hjælpe mig. Ved øvelserne fik vi oplevelsen af tæt og nær omsorg. Hvad gør det ved mig, når min kollega bekymrer sig om mig? Dette udviklede sig jo så til nogle overordnede og samfundsmæssige betragtninger, og deraf følgende spørgsmål. Vi oplever nemlig et samfund, hvor: individualismen tordner frem. holdsport og foreningsliv er på tilbagetog. f.eks. spejdere og gymnastik. individuel sport har stort opsving, - f.eks. badminton, ridning, golf, osv. vi ser en tendens til, at der ofte tænkes: Hvad har jeg ret til og krav på? private firmaer og kommuner bruger millioner af penge på at sende deres medarbejdere på team- og kommunikationskurser Er det sådan et samfund vi ønsker for vore børn og os selv? Det mente vi ikke på Humlegården...! Derfor gik vi videre og tænkte tanker og talte med mange mennesker. Hvilken rolle har vi så som pædagoger og lærere, hvis vi vil ændre denne udvikling? Det er jo forældrenes børn, og derfor DERES ansvar?! Jo, men... Børn tilbringer i gennemsnit timer sammen med professionelle opdragere i hele deres barndom. Det er 3 gange så meget tid som for blot 20 år siden. Det svarer til 3,5 år af hele deres barndom! Fra starten, hvor vi har kørt rene førstehjælpskurser med børnene hvor det kun handlede om førstehjælpen, til at vi nu arbejder med overførelsen af Falcks 4 punkter over vores egne omsorgspunkter til børnenes oversættelse er der selvsagt sket en masse i personale gruppen. 20