1 af 45. Eksternaliteter i landbruget 2011

Transkript

1 1 af 45 Eksternaliteter i landbruget 2011

2 2 af 45 Eksternaliteter i landbruget 2011

3 Titel: Eksternaliteter i landbruget Tema: Mennesket og ressourcerne Projektperiode: Foråret 2011 Forfatter: Marianne G. Sørensen Vejleder: Jens Christensen Oplagstal: 3 Sideantal: 45 Bilagsantal: 2 Synopsis: Formålet med foreliggende rapport er at belyse konkurrencen mellem økologisk og konventionelt landbrug. Ønsket om en mere lige konkurrence mellem de to driftsformer indebærer blandt andet at forstå de eksterne effekter fra landbrugsproduktionerne. Teorien i projektet tager udgangspunkt i Arthur C. Pigou. Pigou forstår miljøproblemerne som eksterne effekter eller eksternaliteter. Disse miljøproblemer mener Pigou reguleres mest effektivt ved at pålægge forureneren miljøafgifter svarende til de marginale samfundsmæssige miljøomkostninger. I projektet forsøges der ved hjælp af alternativomkostningsmetoden at finde monetære værdier for de forskelligheder mellem økologisk og konventionelt landbrug. Derved lægger metoden op til et litteraturstudie af forskellige rapporter og artikler til at finde de monetære værdier. Der konkluderes slutteligt, at en pålægning af afgifter i højere grad vil forekomme ved det konventionelle landbrug end det økologiske. Geografi på Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3 af 45

4 4 af 45 Eksternaliteter i landbruget 2011

5 Forord Denne rapport er udarbejdet på 8. semesters gymnasielære uddannelse med hovedfag i geografi og sidefag i matematik på Aalborg Universitet foråret Projektet er udarbejdet under emnet Mennesket og ressourcerne med fokus på sammenspillet mellem natur og landbrugsproduktion. Dette foreliggende projekt er et baggrundsprojekt til mit speciale projekt som påbegyndes til næste forår. Projektet griber fat i dilemmaet om landbrugets benyttelse af naturens ressourcer og påvirkningen af miljøet uden af landbruget betaler naturen igen. For at producere landbrugsvarer påvirkes miljøet, så som landskabet, vandmiljøet, grundvand, luften osv. Disse miljøelementer er fælles goder, som landbruget burde tage bedre vare om. Nogle landbrugsdrifter er bedre til at varetage naturens goder end andre, hvordan kan der så heraf skabes mere lige konkurrence indenfor dette område mellem forskellige landbrugsdrifter. Projektet er udarbejdet i samarbejde med vejleder Jens Christensen, ekstern lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Tak til Camilla L. Husted for respons og udveksling af ideer gennem semesterets forløb. Samt tak til Frede Hvelplund for en inspirerende samtale om projekt og speciale muligheder. Og til sidst en tak til Inge Marie Corfitsen, som har været behjælpelig med at læse rapportens indhold for rettelser. Læsevejledning Viden er indsamlet på baggrund af rapporter og lærebøger, hvor kildehenvisningerne til disse findes bagerst i projektet. Kilderne er anvist efter Chicago metoden sorteret efter navn, som i teksten angives i parentes i den løbende sætning. Billederne på forside er taget fra henholdsvis Økologisk landbrug og naturen af Martin Holmstrup et al. fra 2003, Gads forlag og 5 af 45

6 6 af 45 Eksternaliteter i landbruget 2011

7 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning Indledning Problemformulering Teori Landbruget som ressource Marked og miljø Markedet Efterspørgsel og udbud Markedssammenbrud Eksternaliteter Markedskorrektion Kritik af Pigou Metode Videnskabsteori Værdibegrebet Prissætningsmetoder Metodekritik Dataindsamling Konventionelt og økologisk landbrug Forskelligheder Værdisætning af eksternaliteter Pesticider og gødning Udbytte Biodiversitet Dyrevelfærd GMO Diskussion Internalisering af eksternaliteterne Konklusion Perspektivering Litteraturliste af 45

8 11. Bilag Bilag A Bilag B af 45

9 1. Indledning Det foreliggende projekt er et litteraturstudie, som søger at diskutere og analysere væsentlige bøger og rapporter, som har givet inspiration til udformningen af projektet. Der foregår i disse år en gradvis ændring af det danske jordbrugslandskab, idet det ikke længere udelukkende ses som landbrugs produktionsgrundlag, men også har potentiale til at producere andre goder. Landbrugslandskabet får en multifunktionel karakter, hvor det åbne land tilegner sig flere funktioner som f.eks. produktion, besøgssted i forbindelse med friluftsliv og turisme, beboelse og levested for dyr og planter og mange andre elementer, se Figur 1. Landbruget kan dermed ikke beskrives entydigt og direkte, men er et komplekst objekt (DLBR LandbrugsInfo 2002). Figur 1 Relation mellem landbrug og perspektiver (Hermansen, Halberg og Dubgaard 2007). Det moderne landbrug påvirker natur og miljø. Sammenhængen mellem produktion, natur og miljø følger af landmændenes aktiviteter, hvor produktionen fører til en række markedsomsatte goder. Samtidig giver produktionen anledning til en række eksterne effekter, som både kan være positive eller negative (Wilhjelmudvalget 2001). Eksterne effekter omsættes ikke på et marked og indgår derfor heller ikke i landmændenes privatøkonomi. Eksterne effekter, som f.eks. rent drikkevand, rent luft, biodiversitet, adgang til friluftsliv og mange andre effekter, påvirkes af landbrugets 9 af 45

10 produktion (Dubgaard, Kallesøe, et al. 2009). Disse eksterne effekter omtales også som samfundsmæssige fælles goder eller offentlige goder. Idet at de eksterne effekter ikke indgår i landmændenes privatøkonomi, er det dermed det øvrige samfund, som betaler for de eksterne effekter. Derfor er det vigtigt, at landbruget reguleres, så dets negative påvirkning pa naturen bliver mindst mulig. At skulle sætte kroner og ører på miljø- og naturbelastningen forekommer måske som en umulig opgave. Det virker uoverkommeligt at lave en økonomisk kvantificering af alle miljøomkostningerne ved landbrugsdriften. For hvordan vurderes prisen for f.eks. biodiversitet? Modsat kan der faktisk laves et regnskab over hvilke udgifter, der blandt andet forbindes med nogle af miljøeffekterne, det kunne f.eks. være samfundets udgifter til rensning af grundvand. De mest udbredte landbrugsformer i Danmark er økologisk og konventionelt landbrug. Hvoraf størstedelen af det danske landskab er dækket af konventionelt landbrug, ses det økologiske landbrug mere som et alternativ til det konventionelle landbrug. I dagens Danmark er økologisk landbrug ved at vinde større indpas på markedet. Dette er blandt andet på grund af, at der en opfattelse af, at økologisk landbrug er mere miljøvenlig i forhold til konventionelt landbrug (Landbrug og Fødevarer 2010). Dette kommer også til udtryk i priserne på de økologiske landbrugsvarer i forhold til de konventionelle varer. Forskellen mellem prisen på økologisk og konventionelt producerede varer kan opfattes som den vilje, forbrugerne af økologiske varer har til at betale for natur-, sundheds- og dyrevelfærdsgevinster (Holmstrup og Kjellsson 2003). Hvis økologisk landbrug er bedre for natur, sundhed og dyrevelfærd, burde konventionelle landbrugsvarer ikke være dyrere, eller i det mindste samme pris som økologiske varer? Da der nemlig eksisterer den opfattelse af, at konventionelt landbrug forurener natur og miljø mere end økologisk landbrug. Denne problemstilling vil jeg undersøge nærmere i dette projekt. 10 af 45

11 2. Problemformulering På markedet er der ulige konkurrence mellem økologisk og konventionelt landbrug. For at vurdere de økonomiske forhold af landbrugsproduktionerne, er det ikke tilstrækkeligt kun at se på landbrugets privatøkonomi, idet der i kraft af miljøbelastningen er forbundet udgifter, som ikke afspejles f.eks. landbrugsvarernes pris, men som typisk betales af det øvrige samfund, eller som først forfalder til betaling for fremtidige generationer. Miljøbelastningen fra landbruget kan blandt andet være forurenet grundvand, som følge af brugen af gødning og pesticider. På baggrund heraf opstilles derfor følgende problemformulering: Hvordan kan der gennem internalisering af eksternaliteter forekomme lige konkurrence mellem konventionelt og økologisk landbrug? Formålet med projektet er at udpege eksternaliteter, det vil sige sideeffekter, altså både negative og positive effekter, som forekommer ved henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug, dette sker ved en sammenligning af de to driftsformer. Hvis konkurrence mellem de to driftsformer skal være lige, skal eksternaliteterne internaliseres. Internaliseringen af eksternaliteterne bidrager også til en forbedring eller vedligeholdelse af miljø og natur, da der ved at internalisere eksternaliteterne bliver pålagt en afgift på landbruget, på grund af disse eksternaliteter. Det konventionelle landbrug er den mest udbredte landbrugsform i Danmark. Idet det konventionelle landbrug betegnes som det traditionelle landbrug, eksisterer der ikke som sådan en definition for det konventionelle landbrug. Det økologiske landbrug har eksisteret siden 1981 og ifølge Fødevareministeriet defineres der økologiske landbrug, som følgende: Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-system i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen som en helhed med sin egen værdi og mennesket som har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen. (Fødevareministeriet citeret fra (Alrøe og Andreasen 1999)). Forskellene mellem konventionelt og økologisk landbrug vil ikke gennemgås her, men gennemgås i dybden i afsnit 5.1. Problemformuleringen er et komplekst spørgsmål og der er mange faktorer som spiller sammen og hører sammen på et højere plan end man lige går og tror. I starten af projektperioden søgte jeg at finde et konkret svar på en afgift som skulle pålægges landbruget. Det vil sige jeg søgte at finde en afgift på et vis antal kroner og ører, som landbruget skulle pålægges for, at konkurrencen blev så lige som muligt. I projektet søger jeg nu at undersøge, hvilke faktorer som spiller ind, samt gennem litteratur forstå, hvad andre mener om forskellighederne af de to landbrugsformer. Dermed er det ikke min ambition med projektet at redegøre for alle samfundets kvantificerbare udgifter i 11 af 45

12 forbindelse med landbrugsproduktionerne. Formålet er at forsøge at give en illustrering af en mulig størrelsesorden af de økonomiske beregninger af eksternaliteterne. 12 af 45

13 3. Teori I dette kapitel beskrives den teori, der danner basis for den videre analyse og diskussion. Kapitlet indeholder teori af en engelsk velfærdsøkonom A.C. Pigou, som beskriver, at ved at internalisere eksternaliteter kan miljøproblemer reguleres ved at pålægge forureneren miljøafgifter svarende til marginale samfundsmæssige miljøomkostninger. For at forstå Pigou, skal der beskrives teori om landbruget som en ressource, samt hvordan markedet gennem udbud og efterspørgsel fungerer. 3.1 Landbruget som ressource Afsnittet giver en forklaring på, hvorfor landbruget og naturen ses som en ressource. Landbruget benytter naturen som produktionsfaktor. Dette kan kort sammenfattes som Uden naturressourcer, ingen produktion (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). Inden for landbruget behandles hovedsagligt én form for ressourcer, de gendannelige ressourcer. De gendannelige ressourcer indebærer de ressourcer, som til stadighed reproduceres i en vis mængde. Der findes også andre ressourcer end de gendannelige ressourcer, både de udtømmelige ressourcer og uudtømmelige ressourcer. De udtømmelige ressourcer er ressourcer af en bestemt mængde, de dannes ikke på ny ved naturligt kredsløb eller nydannes meget langsomt ved geologiske processer. Eksempler på udtømmelige ressourcer er blandt andet olie, gas og kul. De uudtømmelige ressourcer, som ikke betragtes som begrænsede, men som repræsenterer et betydeligt potentiale, som vind og sol (Jespersen og Brendstrup, Grøn Økonomi 1994). Gendannelige ressourcer En del af naturgrundlaget for produktionen er anvendelse af gendannelige ressourcer. Dette kan tilskrives de såkaldte primære erhverv, blandt andet indenfor landbruget. Netop disse erhverv baserer deres værdiskabelse på produktion og tilvejebringelse af gendannelige naturressourcer, der efterfølgende kan videre forarbejdes eller forbruges direkte. Et spørgsmål, som knytter sig til de gendannelige ressourcer, er hvor stor en produktion, der kan gennemføres i de primære erhverv, uden at det påvirker de fremtidige produktionsmuligheder. Et problem relateret til landbrug er udtømningen af jordens bonitet (Jespersen og Brendstrup, Grøn Økonomi 1994). 3.2 Marked og miljø Afsnittet skal give den grundlæggende teori omkring markedet, efterspørgsel og udbud. Markedets sammenbrud hænger sammen med de eksterne effekter, der kommer af landbrugsformernes produktion. Som en løsning til markedets sammenbrud giver A.C. Pigou en løsning på problemet ved at internalisere eksternaliteterne. Dette gøres blandt andet ved at pålægge forureneren miljøafgifter Markedet Afsnittet beskriver den markedsmæssige organisering i teoretiske begreber. Blandt andet hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, for at en markedsbaseret økonomi baseret på privatejendomsret sikre den mest effektive anvendelse af samfundets ressourcer gennem produktion af varer og tjenester. Der eksisterer for den perfekte markedsøkonomi en antagelse om fuldkommen 13 af 45

14 konkurrence. Dette kan virke urealistisk, men teorien giver et godt udgangspunkt for forståelsen af, hvorfor markedsmekanismen har nogle fordelagtige egenskaber, når det gælder anvendelsen af samfundets ressourcer mest effektivt. Grundlæggende beskriver den markedsøkonomiske teori, hvordan udbud og efterspørgsel spiller sammen på et enkelt marked (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). Som det første skal der forekomme en definition af, hvad et marked er. Et marked er en proces, hvor købere og sælgere forhandler med hinanden om retten til at eje eller brugen af en gode eller service til en bestemt pris Efterspørgsel og udbud I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, som forsøger at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et fuldkomment marked. Efterspørgsel og udbud danner baggrund for, hvordan beslutninger om ressourceallokering tages, og de er derfor vigtige elementer i markedsøkonomien. Forudsætningerne for et fuldkomment marked kræver som noget af det første, at der skal være uendeligt mange markedsdeltagere, så hver enkelt opfatter prisen som værende givet udefra. Deltagerne må ingen direkte indflydelse have på prisen. Som noget andet kræves der også fuld information. For at markedsdeltagere kan handle rationelt, uden tilbøjelighed til at vælge følelsespræget, skal de have tilstrækkelige mængder viden og information om de varer, der handles, derved eksisterer der heller ingen eksterne effekter. Som det tredje kræves det, at markedsdeltagernes efterspørgsel er effektiv på markedet, og at alle produktionsvarer skal kunne substituere hinanden (Jespersen og Brendstrup, Grøn Økonomi 1994). Efterspørgsel Hver enkelt forbruger antages at have en nyttefunktion. Denne beskriver sammenhængen mellem forbrugets størrelse af en vare og den samlede behovstilfredsstillelse eller totale nytte (TN), som dette forbrug giver markedsdeltageren. Se Figur 2. Des større forbrug, des større nytte indtil et vist punkt. Den totale nytte begynder at aftage efter punktet N, dette kan skyldes, at der forbruges eller efterspørges ind til en bestemt mængde, hvorefter goden bliver til besvær og værdien falder. Varerne skal hele tiden afvejes over for den nytte som andre varer eller tjenester ville kunne give, inden for det budget, som er til rådighed. Prisdannelsen finder sted, idet at hvis en given markedsdeltager fortsat vil købe en bestemt gode til nytten (dvs. den oplevede værdi) af den sidste enhed (dvs. den marginale enhed) modsvares denne af prisen (dvs. de penge, Figur 2 Markedsdeltagerens totale nytte (Jespersen, Miljøøkonomi 1998, 32). der skal betales). I et tilfælde af, at man allerede har en gode og vil købe en til af samme art, er man villig til at betale mindre for de ekstra goder (Field 2005). Det vil sige, at varerne bliver solgt til en 14 af 45

15 pris, som ikke afspejler værdien, da markedskræfterne gennemtvinger, at det er den sidste efterspørgers præferencer, der bestemmer prisen. Hældningen på totalnytte-kurven fortæller noget om, hvor meget endnu en enhed forøger den samlede nytte. Heraf kommer navnet på hældningen, nemlig marginalnytten (MN), der stemmer overens med TN kurven. Se Figur 3. For at den totale nytte må være størst mulig, må MN kurven nødvendigvis skære 1. aksen i punktet N og en tilvækst i nytten må være lig nul. MN kurven må være aftagende da den ekstra nytte en yderlig enhed giver, er aftagende, og bliver først negativ efter, at toppunktet for TN er nået. Markedsdeltagerens marginalnytte-funktion fortæller, hvor meget deltageren vil efterspørge af en gode til alternative priser (udefra givne). Er prisen P 1, vil deltageren efterspørge mængden Q 1, da lige præcis ved den mængde gælder, at den sidst købte enhed har en nytte svarende til varens pris. Trekanten P 1 AB i Figur 3 kaldes markedsdeltagerens forbrugsoverskud, da den marginale nytte overstiger markedsprisen. Er markedsprisen lavere en P 2, vil markedsdeltageren købe flere varer Q 2, her er den marginale nytte ved Q 2 mængden først faldet til det lavere niveau. Og dermed bliver forbrugsoverskuddet større. Hældningen på marginalnyttekurven eller efterspørgselskurven er bestemt af, nødvendigheden af varen til at tilfredsstille markedsdeltagerens behov. Markedet samlede efterspørgsel for en given gode fremkommer som summen af alle markedsdeltagernes marginalnytte-kurver. Efterspørgselskurven fortæller noget om mængden, der i alt vil blive købt til forskellige prisniveauer. Derfor gælder det, at prisen afspejler marginalnytten for hver af markedsdeltagerne (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). Der findes mange forskellige efterspørgselskurver for en gode eller en tjeneste, alt afhængig af hver enkelt deltagers forbrugsholdning og egnetheden for denne gode, men også fordi der eksisterer individuelle præferencer (Field 2005). Figur 3 Markedsdeltagerens marginalnytte funktion. (Jespersen, Miljøøkonomi 1998, 32) Udbud Udbuddet af varer stammer fra virksomheder. Virksomhederne gør det, at de bliver ved med at producere indtil omkostningerne ved at producere endnu et parti (de marginale omkostninger) modsvares af indtægterne ved salg af det (sidste) parti varer (marginalindtægter). Dette kaldes profitmaksimering. Ved et vist produktionsomfang er der stordriftsfordele, som gør at marginalomkostningerne vil være aftagende, men positive og ved en vis størrelse, begynder stordriftsfordelene at vende sig til det modsatte. Ønsker man en yderligere udvidelse af produktionen, bliver det dyrere. Flere faktorer kan være skyld i dette, blandt andet, at personalet skal overarbejde, og at der kan ske en inddragelse i produktionen af ældre og mindre produktive maskiner. De variable omkostninger (marginalomkostningerne) skal være mindre end prisen (P 1 ) pr. 15 af 45

16 Figur 4 Udbudskurve og optimal produktion. (Jespersen, Miljøøkonomi 1998, 34) enhed før det kan betale sig at udvide produktionen. Overstiger omkostningerne salgsprisen ved at producere en enhed bør virksomheden stoppe. På Figur 4 sker dette scenarie ved Q 1 opt, hvor kurven for marginalomkostningerne skærer prislinjen. Ved det fuldkommende marked er prisen givet ude fra, med dette menes der at virksomheden er for lille til at have nogen påvirkning på markedsprisen. Stiger markedsprisen til P 2 vil virksomheden øge produktionen til Q 2 opt, da det blev antaget at det var profitmaksimerende. Figuren fremhæver dækningsbidrag, dette bidrag bruges til at dække de faste (de produktionsuafhængige omkostninger) samt forrentning af egenkapital. Dækningsbidraget kan aflæses direkte af figuren, den forekommer som forskellen mellem driftsindtægterne (pris multipliceret med mængden) minus det samlede variable omkostninger. Skrevet på en formel: arealet OP 1 AQ 1 minus arealet under MO kurven. Er de faste omkostninger høje kan virksomheden give underskud, selvom dækningsbidraget er positivt. Virksomhedens udbudskurve bestemmes af marginalomkostningerne. Så længe der er positivt dækningsbidrag, bør der ske produktionsudvidelse, specielt også under det fuldkomne marked, hvor det antages at virksomheden kan bortsælge hele produktionen til den gældende markedspris. Ændringer i markedsprisen gør at virksomheden må tilpasse produktionens størrelse efter de ændrede vilkår. Markedets samlede udbudskurve fås ved summen af de enkelte virksomheders marginalomkostningskurver vandret. Des flere virksomheder des fladere en kurve fås der (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). Marked og effektivitet På det fuldkomne marked bestemmes prisen i skæringspunktet mellem efterspørgsels- og udbudskurven. Det er de anonyme markedskræfter, som sikre, at der i teorien opstår ligevægt. De anonyme markedskræfter eller den såkaldte usynlige hånd opstår tværtimod af sig selv som en samlet, men utilsigtet virkning af menneskers individuelle beslutninger, hvor hver især udelukkende disponerer med egen fordel for øje. Dette fører til konkurrencen på markederne vil skabe en orden i økonomien, at det er til fordel for alle. Figur 5 viser punktet, hvor udbuds- og efterspørgselskurven skærer hinanden. Det såkaldte ligevægtspunkt. Ligevægtspunktet er også den mest økonomiske 16 af 45

17 Figur 5 Grundlæggende model for efterspørgsel og udbud som bygger på en række restriktive forudsætninger. (Lindegaard 2011) effektive. Ud ad 1. aksen haves mængden, som betyder, at den efterspurgte mængde er den mængde, som køberne til en given pris er villige og i stand til at betale. Og op ad 2. aksen haves prisen, hvor den udbudte mængde er den mængde, som sælgerne til en given pris er villige og i stand til at udbyde. Dette danner rammen for markedsprisen. Udbudskurven er baseret på de marginale omkostninger, medens at efterspørgselskurven er baseret på marginalnytten. Prisen i ligevægtspunktet afbalancerer udbud og efterspørgsel, her gælder det, at marginalnytten ved mængden Q* modsvarer marginalomkostningerne p*. Der produceres hermed den mængde, som forbrugerne er villige til at betale for. Dermed er ligevægtspunktet også det mest økonomiske effektive. Produceres der mere end Q*, er marginalomkostningerne (udbudskurven) ved den sidste enhed større end marginalnytten (efterspørgselskurven) og der produceres for meget. Produceres der mindre end Q*, overstiger marginalnytten marginalomkostningerne, og ved at øge produktionen vil samfundet blive bedre stillet. 3.3 Markedssammenbrud De forrige afsnit beskriver det fuldkomne marked, når alle forudsætningerne er opfyldt. Men sådan forholder det sig ikke i praksis. Et marked styret af konkurrence har en immanent tendens til at undergrave sine egne forudsætninger. Som tidligere nævnt, når et marked er konkurrencestyret indebærer dette, at der er uendeligt mange udbydere og efterspørgere, dvs. at ingen er store nok til at påvirke prisdannelse. Enhver konkurrence medfører tabere og vindere. Over en tidsperiode vil mange virksomheder blive til få og konkurrencen undergraves af monopolisering. Skal dette udformes i praktisk, så der kommer lige konkurrence, kræver det, at det offentlige påtager sig at begrænse konkurrencens medfødte monopolisering. En såkaldt monopollov (Jensen 1995). Dertil opstår der ligeledes et problem angående fuld information og viden, specielt indenfor miljøområdet, hvor det er en uoverkommelig opgave at indhente alle de relevante informationer. Forudsætningen omkring effektiv efterspørgsel er vigtig i forhold til virksomheders informationsniveau, så der kan reageres på det produktionsmæssige. Her er problemet bæredygtighed, dvs. ønsket om at sikre ressourcerne for kommende generationer, da de kommende generationers ønske om, at der også er ressourcer tilbage, når de engang fødes. Disse kan kun indirekte være repræsenteret på markedet i dag. Endnu et brud på eksistensen af et fuldkomment marked er de kollektive goder. Ved de kollektive goder eller offentlige goder forstås der goder med den egenskab, at det at de bruges af én person ikke udelukker andre for også at bruge dem og samtidig ikke formindsker den mængde, der er til rådighed for andre, eksempelvis luft (Jensen 1995). Husholdning og virksomhed er afhængige af hinanden, og på grund af denne samfundsmæssige uafhængighed opstår der eksterne effekter, der 17 af 45

18 rækker udover, hvad den enkelte forbruger eller virksomhed kan overskue eller har privatøkonomisk interesse i. Af denne grund haves de kollektive goder, da der eksisterer afhængighed mellem produktion og forbrug. Der eksisterer en yderlig problematik ved de kollektive goder, den såkaldte free rider problematik. Den står i relation til de varer og tjenester, hvor forbruget af tekniske årsager ikke kan gøres eksklusivt, og dermed besværliggører at forbrugeren betaler. Det er besværligt at privatisere forbruget af vand, luft og natur, og skal der etableres en produktion, kræver dette et kollektivt initiativ og en betalingsordning, dvs. en skat. Forbruget kan ikke registreres, hvem skal så betale? (Jespersen og Brendstrup, Grøn Økonomi 1994). Vi er på mange områder blevet meget afhængige af hinanden, dette gælder blandt andet på området miljøbelastning. Afvigelser fra det fuldkomne marked beskrives som eksterne effekter. Eksempler er virksomheders eller husholdningers handlinger, som øver indflydelse på omgivelserne, uden at der som sådan finder nogen økonomisk betaling sted. Dermed bærer skadevoldere ikke for de fulde omkostninger ved deres handlinger. Disse omkostninger regnes ikke med, hvorved markedsøkonomien kommer til at se bedre ud, da eksternaliteterne er eksterne i forhold til prissystemet (Jensen 1995). 3.4 Eksternaliteter Eksternaliteter refererer til markedsafvigelser, hvor et individ eller en gruppes handlinger påvirker andres valgmuligheder, uden at det kommer til udtryk i prisen på handlingen. Der findes både positive og negative eksternaliteter. De positive eksternaliteter er eksternaliteter, hvor en aktivitet udvider mulighederne for andre. Dvs. en privat nytte som udvider samfundets nytte af en pågældende aktivitet. Den positive eksternalitet bevirker dermed, at samfundets nytte overstiger den private nytte. Et eksempel, som kan nævnes er vaccination. Den enkelte person har nytten af ikke at blive smittet, hvilket personen er villig til at betale for. Samfundets øvrige indbyggere får den fordel, at personen ikke længere er smittebærer, antages det. Og dermed ses det, at samfundets nytte overstiger den private nytte (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). De negative eksternaliteter er eksternaliteter, hvor en aktivitet indskrænker mulighederne for andre. Miljøområdet har mange eksempler på negative eksternaliteter, hvor husholdningens eller en virksomheds adfærd indebærer en ikke prissat omkostning for andre. Desværre findes der ikke noget marked for forurening, og dermed ingen priser for forurenings gener. Det er et politisk valg i afvejningen om, hvilken grad af forringelse af andres valgmuligheder en part har, idet det ikke kan ske gennem markedet. På Figur 6 ses den marginale nytte, de marginale private omkostninger og de marginale sociale omkostninger. De private marginale omkostninger er de normale omkostninger, en privat sælger har ved at producere. De marginale sociale omkostninger er de omkostninger, som lægges til de private omkostninger i form af f.eks. forurening af miljøet ved fremstilling af et produkt. Uden indgreb vil produktionen og markedsprisen være (X1,Y1). Lægges de samlede marginale omkostninger til, dvs. private + eksterne, fås den sande udbudskurve, som vil ligge højere oppe i diagrammet, nemlig (X2, Y2). Ved produktionen X1 vil de samlede marginale omkostninger overstige den marginale nytte med linjestykket AB. Den optimale produktion findes i skæringspunktet C mellem den marginale nytte og de marginale sociale omkostninger. Dermed ses det af kurven, at den optimale mængde X1 er mindre, ligesom markedsprisen Y1 bliver højere. Velfærdstabet ved ikke at indberegne de 18 af 45

19 eksterne omkostninger vil være bestemt af størrelsen på trekanten ABC. Jo fladere kurverne er, jo større bliver ABC trekanten og velfærdsgevinsten (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). Det skal her til bemærkes, at også ved X2 vil der være nogle eksterne omkostninger tilstede. Effektivitet indebærer ikke nødvendigvis, at alle eksterne omkostninger forsvinder, men at omkostningerne er tilstrækkeligt eller godt repræsenteret i den overordnede handel (Field 2005). Figur 6 Markedets udslag i tilfælde af eksterne effekter, efter (Lindegaard, 2011) og (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). 3.5 Markedskorrektion Arthur Cecil Pigou ( ) er en engelsk neoklassisk velfærdsøkonom, som udviklede disse afvigelser fra forudsætningerne. Da Pigous teori er meget omfattende, har jeg valgt at fokusere på den del, som jeg finder mest relevant til at besvare problemformuleringen. I hans kendte værk The Economics of Welfare fra 1920 er omdrejningspunktet de samfundsmæssige tab, der kan konstateres, som følge af forskellen mellem marginal private net product og marginal social net product. Er der divergens i de to såkaldte net products, bliver formålet fra virksomhederne ikke at maksimere det nationale udbytte. Eksternaliteter i markedsøkonomien spiller en væsentlig rolle i Pigous teori. Om eksternalitetsbegrebet fastslår Pigou, at... the essence of the matter is that one person A, in the course of rendering some service, for which payment is made, to a second person B, incidentally also renders services or disservices to other persons (not producers of like services) of such a form that payment cannot be exacted from the benefited parties or compensation enforced on behalf of the injured parties. (Pigou 1950, 183) I citatet bemærkes det, at der skal være tre parter tilstede, før der kan tales om en eksternalitet; To parter, der indgår en økonomisk handel og en tredje part, der som følge af denne handel udsættes for 19 af 45

20 en negativ eller positiv ikke prissat eksternalitet. Eksternaliteter, der sætter sig igennem uden om markedet og skaber afhængighed mellem markedets ellers uafhængige aktører, betragtes som markedssvigt (Holm 1997). Pigou argumenterer, at udgangspunktet for maksimeringen af det nationale udbytte og tilstedeværelsen af eksternaliteter er tilstrækkelig begrundelse for statslig indblanding i økonomien (Pigou 1950, 192). Her fremhæver Pigou, at de mest oplagte former for markedskorrektion er ved at indføre skatter og afgifter svarende til de marginale samfundsmæssige omkostninger (Pigou 1950, 224). Jævnfører tidligere vil det sige der, hvor de marginale sociale omkostninger er større end de marginale private omkostninger. Her skal staten ind og modificere forskellen, så de forekommer mere lige, så der opnås større samfunds udbytte og økonomisk velfærd. Det er ikke mindst på forureningsområdet, at Pigous teori benyttes. Miljøgoder er oftest karakteriseret ved, at der ikke eksisterer fuldkomne markeder, og oftest kan goderne ikke gøres til genstand for omsætning. Alligevel i mange tilfælde ønskes der en værdisætning af en miljøgode eller eksternalitet for at behjælpe beslutninger. Eksternaliteter fører til en forvridning af markedet, der forekommer forkerte priser, der resulterer i samfundstab og tab af effektivitet. Ifølge Pigou skal Figur 7 "optimal" miljøafgift efter (Jespersen, Miljøøkonomi 1998, 85). negative eksternaliteterne internaliseres ved pålægge skatter og afgifter. Mens positive eksternaliteter kan et subsidie anvendes. Skatterne eller afgifterne har til formål at gøre markedet mere velfungerende gennem adfærdregulerende ændringer i de relative priser. Der med opnås som nævnt tidligere, at samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske marginale omkostninger er sammenfaldende (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). På Figur 7 kan det antages, at de marginale eksterne omkostninger ved forurening kan repræsenteres ved kurven A. Når kurven er stigende, er det på grund af antagelsen om, at de marginale samfundsmæssige omkostninger stiger ved øget forurening. Da naturen er selvrensende til en vis grad, vil en lille forurening stort set være problemfrit (Jespersen, Miljøøkonomi 1998). A- kurven kan også forstås som den marginale velfærdsgevinst, der kan opnås ved at reducere 20 af 45

21 forureningen, hvis man aflæser kurven fra højre mod venstre langs første aksen. BC kurven viser virksomhedernes marginale omkostninger ved at gennemføre en rensning. Mod venstre stiger kurven, dette er på grund af, at jo mere virksomhederne skal reducere deres forurening, des dyrere bliver det. Den optimale afgift bliver hermed bestemt af skæringspunktet mellem linjerne A og BC. I skæringspunktet er den marginale samfundsmæssige gevinst ved at reducere endnu én enhed lig med omkostningerne ved at rense den sidste enhed. Ved en højere afgift end a, vil virksomhederne rense for meget og omvendt vil en lavere afgift betyde, at der renses for lidt. Der eksisterer mange andre former for teorier til at løse miljøproblemerne, men Pigouske løsninger udgør til stadighed den mest dominerende miljøregulering i økonomers forståelse af miljøspørgsmålet (Holm 1997). Andre som ikke nødvendigvis har den neoklassiske økonomiteori, som baggrund. 3.6 Kritik af Pigou Pigou s teori om at regulere eksternaliteter gennem miljøafgifter og lade forureneren betale blev kraftigt kritiseret af det, som kaldes Property Right teorien af Ronald Coase. Denne teori tager udgangspunkt i en forståelse af, at eksternaliteter kun kan forklares med, at der ikke findes veldefinerede property rights (Holm 1997). Der åbnes hermed op for en bredere diskussion af miljøspørgsmålet, og hvordan miljøproblemer mest hensigtsmæssigt skal reguleres. Coase kritiserede Pigou for ikke at behandle ejendomsrettigheder eksplicit, hvoraf Coases egen teori påviser, at veldefinerede ejendomsrettigheder kan løse eksternalitetsproblemer (M. S. Andersen 1992). Hvor den pigouske tilgang er interventionistisk, er Coase tilgangen ikke-interventionistisk. Coase argumenterer for, at individer og private selv kan forhandle sig frem til økonomisk mere effektive løsninger af miljøspørgsmålet, afhængig af de juridiske rettigheder de hver især besidder (Holm 1997). 21 af 45

22 4. Metode I følgende afsnit redegøres der for, hvilke metoder der er blevet anvendt for at svare på problemformuleringen. Som det første præsenteres den anvendte videnskabsteori, som er styrende for projektets videnskabssyn. Efterfølgende forekommer en definition af, hvad en værdi er. Til sidst beskrives hvilken metode, som benyttes til at besvare problemformuleringen. Projektet er et teoribaseret projekt og derfor er valget af metode og problemstilling begrundet ud fra den benyttede teori om markedet og teorien af A. C. Pigou. 4.1 Videnskabsteori Dette afsnit omhandler det videnskabssyn, der ligger til grund for den udførte undersøgelse. Formålet med projektet er gennem analyse af kvantitativ og kvalitativ empiri at få klarhed over, hvordan lige konkurrence mellem konventionelt og økologisk landbrug kan opstå. Projektet beskæftiger sig med samfundsvidenskabelige processer, og derfor anvendes der samfundsmæssige videnskabssyn og metoder. Projektet er inspireret af de naturvidenskabelige processer, og derfor er disse forsøgt overført til de samfundsmæssige processer. Der redegøres for, hvordan disse videnskabssyn indgår i undersøgelsen, og hvorledes metoderne anvendes i projektet til besvarelsen af problemformuleringen. Den økonomiske teori, der benyttes i projektet betegnes som neoklassisk økonomiteori. Vidensidealet og de centrale antagelser i neoklassisk økonomi er, at det enkelte individ/forbruger bedst selv kan afgøre, hvad der er godt for den pågældende, hans eller hendes utilitarisme, samt at det fuldkomne marked kan sikre en optimal anvendelse af samfundets ressourcer. Dermed er der tale om en normativ økonomisk teori, hvor det etiske grundlag er, at samfundets begrænsede ressourcer bør anvendes så effektivt, som muligt med henblik på optimering af den samfundsmæssige velfærd (Dubgaard, Opgørelse af naturværdier i penge 2003). Den neoklassiske forforståelse betragter naturen som uudtømmelig. Der eksisterer forskellige forforståelser end den neoklassiske forforståelse. Forforståelsen giver nemlig forskellige grundlag for at begribe miljøspørgsmålets ontologi og kausalitet, og dermed også, hvad der anses for at være miljøreguleringens objektive målsætning (Holm 1997). I Tabel 1 nedenfor ses den neoklassiske økonomi, og hvordan naturen betragtes som en ressource. Tabel 1 Neoklassisk økonomis forfoståelse af miljø og regulering efter (Holm 1997, 63). Tradition Ontologi Kausalitet Respons Neoklassisk økonomi Naturen som uudtømmelig ressource Manglende prisfastsættelse af eksternaliteter Internalisering via afgifter Her til skal det måske forklares, hvad der menes med ordet økonomi. Økonomi er af græsk afstamning, hvor forstavelsen øko eller oikos betyder husholdning. Økonomi omhandler blandt andet hushold, sparsommelighed og pengeforhold. Den sidste del af begrebet nomos betyder styring 22 af 45

23 og er en præskriptiv form, det vil sige økonomien forsøger at forklare, hvordan noget bør være. Øko genfindes også i ordet økologi, som bruges synonymt med miljølære eller viden om naturen. Økologi kan hermed oversættes til viden om naturens husholdning. Logi eller logos betyder viden og er en deskriptiv form. Det vil sige, at økologi forsøger at fortælle, hvordan noget er (Jespersen og Brendstrup, Grøn Økonomi 1994). Den økonomiske teori i projektet tager udgangspunkt i induktion og deduktion, se Figur 8. Induktion er en slutningsform, hvor der ud fra observationer af enkelte tilfælde, kan konkluderes noget generelt (Perregaard 1992). I projektet er dette gjort gennem observationer af de to landbrugsformer, hvoraf der er konkluderes nogle generelle eksternaliteter ved begge driftsformer. Deduktion er en anden slutningsform, som består af en række udsagn, hvor hvert udsagn i rækken Figur 8 Induktion og deduktion (Perregaard 1992). enten er en præmis eller følger af tidligere udsagn i kæden ved anvendelse af en logisk slutningsregel. Det sidste udsagn i rækken er konklusionen (Perregaard 1992). I projektet er der gennem teorier, forsøgt ved hjælp af deduktion at forklare, hvordan lige konkurrence mellem to landbrugsformer kan forekomme ved at internalisere eksternaliteter. Projektet indeholder et redegørende afsnit om økologisk og konventionelt landbrug. De to driftsformer ønskes sammenlignet med hinanden, så læseren får et billede af forskellighederne mellem de to driftsformer. Til dette benyttes den komparative metode. Sammen med den komparative metode ønskes det, gennem litteraturstudier af artikler, at belyse, hvordan en kvantificering af eksternaliteterne kan forekomme således, at problemformuleringen kan besvares bedst muligt. 4.2 Værdibegrebet I projektet gøres der rede for, hvad der forstås ved begrebet værdi. Udtrykket værdi stammer fra latin valere: at have styrke, betydning. Værdi er et grundbegreb indenfor samfundsvidenskaben og filosofien. Begrebet anvendes i projektet indenfor det økonomiske perspektiv, hvor værdibegrebet tager udgangspunkt i forholdet mellem goder. Det er hermed den enkelte persons vægtning af nytten af en gode i forhold til nytten af andre goder. Vægtningen af nytten er et udtryk for personens præferencer, og dermed er værdibegrebet er en relativ størrelse, da det udspringer fra substitution mellem forskellige goder. Værdi omhandler ikke nødvendigvis kun de goder, som købes på markedet, men også ikke-markedsgoder, så som ren luft og rent drikkevand. Værdisætning 23 af 45

24 benyttes til at måle værdien af en enhed af et given gode ud fra mængden af andre goder, som en person er parat til at opgive for at opnå en ekstra enhed af den betragtede gode. Værdier omregnes som regel til pengeenheder for at kunne gøres sammenlignelige (Skotte 2004). Penge har ikke værdi som sådan værdi i sig selv, men penge som transaktionsmiddel er en nyttig måleenhed for værdien af mange forskellige goder, der indgår i forbrug og produktion. Substitution mellem goder er altså en forudsætning for opgørelsen af en værdi, men hvilke goder individer betragter som substituerbare eller omsættelige, er etisk bestemt. Den økonomiske værdisætning har rod i denne nytteetiske tankegang (Dubgaard, Opgørelse af naturværdier i penge 2003). 4.3 Prissætningsmetoder Metoden som benyttes i projektet er en prissætningsmetode. Metoden benyttes til at kvantificere de kvalitative data, så der hermed kan ske en internalisering af eksternaliteter inden for de to landbrugsformer. Der findes to overordnede former for værdisætningsmetoder til at værdisætte ikke-markedsgoder, det gælder de præferencebaserede og de ikkepræferencebaserede metoder. De præferencebaserede metoder søger at måle menneskers betalingsvilje for ikke-markedsgoder. Denne form betegnes for værdisætning, hvorimod de ikke-præferencebaserede betegnes som prissætning. De ikkepræferencebaserede tager typisk udgangspunkt i omkostningerne ved at nå en given miljøsætning. Denne tager ikke udgangspunkt i individers præferencer og økonomiske adfærd. Metoderne som er fremtrædende i dette Figur 9 Prissætningsmetoder efter (Dubgaard, Kallesøe, et al. 2009, 37). projekt er de ikke-præferencebaserede metoder. Herunder tilhører flere metoder til prissætning, der kan blandt andet nævnes alternativomkostning metoden, retableringsmetoden og dosis/respons metoden (Beckmann, Dubgaard og Fick 1999). Når miljøgoder prissættes ud fra en markedspris, er der jævnfør Figur 9 tre tilgange. Prissætningsmetoden som benyttes i dette projekt er alternativomkostningsmetoden. Derfor gennemgås kun denne i afsnittet. Alternativomkostningsmetoden sætter en pris på en gode ud fra de omkostninger, som kommer af at erstatte goden. Dermed sikres der tilsvarende goder gennem alternative foranstaltninger. Et 24 af 45

25 eksempel kunne være grundvandet. Kan prisen på rent grundvand til drikkevandsforsyningerne opgøres som omkostningerne ved at rense forurenet grundvand? (Dubgaard, Kallesøe, et al. 2009). Gennem forskelligt litteratur søger jeg hermed at give en besvarelse af problemformuleringen ved at analysere og diskutere, hvad andre gør og har fundet ud af. 4.4 Metodekritik Prissætningsmetoden viser ikke, om befolkningens betalingsvilje står mål med omkostningerne, eller om der er betalingsvilje for en endnu større indsats. Dermed kan prissætningsmetoderne ikke besvare spørgsmålet om, hvordan samfundets knappe ressourcer bør allokeres mellem miljøhensyn og opfyldelse af andre menneskelige behov (Dubgaard, Kallesøe, et al. 2009). 4.5 Dataindsamling På baggrund af den valgte metode anvendes der både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Hvor kvantitativt data f.eks. består af statistiske dataindsamlinger eller systematiske opmålinger, er kvalitativt data derimod data, der omhandler fænomener, som hverken kan tælles eller måles De kvalitative data er indsamlet fra videnskabelige udgivelser som rapporter og bøger. Disse data anvendes gennemgående i projektet, hvor der ønskes at undersøge konkurrencen og eksternaliteterne mellem økologisk og konventionelt landbrug. De kvalitative data ønskes analyseret på baggrund af litteratur og det ønskes undersøgt om en kvantificering er mulig, så der på baggrund heraf, kan ske en internalisering af eksternaliteter. De kvantitative data findes dermed som priser i rapporter, bøger og artikler. Den danske litteratur indenfor området er ganske begrænset, så derfor er en stor del af materialet i analysen baseret på udenlandske bøger og artikler. Disse skal bruges til at belyse problematikken fra flere sider, men samtidig give et godt overblik over projektets kompleksitet. Kvalitative data er detaljerede, de giver dybde og en helhedsforståelse af specifikke forhold. Da der ikke uden videre kan forekomme en generalisering af kvalitative data forsøges de oversat til kvantitative data. 25 af 45

26 5. Konventionelt og økologisk landbrug De mest udbredte landbrugsformer i Danmark er økologisk og konventionelt landbrug. Afsnittet er et redegørende afsnit, som skal introducere læseren for de to former for landbrugsdrifter og give en baggrundsviden for den videre analyse og diskussion. Afsnittet påbegyndes med et kort historisk oprids af dansk landbrug med særlig henblik på økologisk landbrug, efterfulgt af en redegørelse for forskellene mellem økologisk og konventionelt landbrug. Danmark har været et landbrugsland siden bondekulturen (Andersen og Sestoft 2005, 322). På dette tidspunkt eksisterede der hverken sprøjtemidler eller maskiner, som kunne lette produktionen. I et landbrugshistorisk perspektiv har konventionelt landbrug, det såkaldte traditionelle landbrug, ikke eksisteret særlig længe. En af de forskelle, der er på konventionelt og økologisk landbrug, er brugen af pesticider. Og derfor kan økologisk landbrug bedst ses som det, der minder mest om den oprindelige dyrkning uden brug af pesticider. Kunstgødning fik sit store gennembrud efter Anden Verdenskrigen, da der var stor mangel på mad, og folk sultede. Kunstgødningen gav muligheden for hurtig vækst og udbytteforøgelse, og sammen med udviklingen af sprøjtegift, som gjorde afgrøderne mere modstandsdygtige overfor sygdomme, var dette en hurtig løsning til problemerne efter Anden Verdenskrigen (Bollesen 2003). I 1950 erne forekom mekaniseringen indenfor landbruget, da landbruget tabte arbejdskraft til industrien. Men mekaniseringen gjorde det også muligt for en landmand at passe en væsentlig større bedrift med færre ansatte. En anden faktor som spiller ind i den danske landbrugs strukturudvikling er specialisering. Indtil 1960 erne var den overvejende del af bedrifterne i landbruget en kombination af planteavl og husdyrhold. Denne form for driftsform medførte en høj balance på den enkelte bedrift, da antallet af dyr nogenlunde stemte overens med arealtilliggendets størrelse. Dermed kunne jorden optage dyrenes gødning, uden kredsløbet blev belastet og behovet for kunstgødning var lille. Driftsformen ændrede udseende i 1960 erne med større driftsenheder, øgede afgifter til arbejdskraft og maskiner, og vigende priser på landbrugets salgsprodukter. Heraf kommer specialisering af produktionen (Andersen og Sestoft 2005). Dermed har den teknologiske og økonomiske udvikling haft en stor indflydelse på, hvordan landbruget ser ud i dag (Andersen og Sestoft 2005). Dansk landbrug er i høj grad styret af EU s landbrugspolitik, som har til formål at forøge landbrugsproduktionen og fødevareforsyningen. Den offentlige regulering og den anvendelige teknologi, som sætter rammerne for landbrugets produktion og produktionsmetoder, er styret af produktionsøkonomiske hensyn. Landbrugets anvendelse af produktionsfaktorer og produktion reguleres af markedsprisen. I almindelighed eksisterer der ikke priser for miljøgoder. Landbruget benytter naturens ressourcer og påvirker miljøet for at producere landbrugsvarer uden, at landbruget som sådan skal betale naturen igen. Derfor er der behov for, at landbruget reguleres, sådan at uønskede påvirkninger af det omgivende miljø undgås så vidt muligt (Landbrugsministeriet 1991). Siden begyndelsen af 1900 tallet har økologiske jordbrugsmetoder været eksperimentelt afprøvet, men begyndte først i begyndelsen af 1960 erne at udgøre en del af samfundsdebatten. Rachel Carsons bog Silent Spring fra 1962 satte fokus på pesticidernes indflydelse på miljøet (Naturmælk 2009). Det økologiske landbrug har i Danmark dog kun eksisteret siden var 26 af 45

27 året, hvor Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere (LØJ) blev dannet. Foreningen lavede det første regelsæt for økologisk produktion. Målet var og er til stadighed at arbejde mod et mere bæredygtigt landbrug. I 1987 blev den første danske lov om økologisk jordbrugsproduktion vedtaget af Folketinget i samarbejde med LØJ. Siden 1987 er alle økologiske produkter blevet statskontrolleret, og selvom det er statens ansvar, er målsætningen om at arbejde hen mod et mere balanceret landbrug fastholdt (Bollesen 2003). I 1991 udsendtes den første forordning om økologisk planteproduktion af det daværende EF. Efterfulgt i 1999 af en tilsvarende forordning på det animalske område. I 2002 allierede LØJ sig med en række økologiske brancheforeninger og tilsammen dannede de Økologisk Landsforening. Det efterfølgende år ophørte man med at kontrollere efter LØJ s regler (Naturmælk 2009). I 2009 trådte nye EU-forordninger på økologiområdet i kraft. Formålet med de nye forordninger er at sikre en større harmonisering af økologi reglerne i hele EU, dog kan der kompenseres for lokale klimatiske, kulturelle og strukturelle forskelle gennem forudsete fleksibilitetsregler (Den Europæiske Kommision 2010). Cirka 60 % af Danmarks areal er kultiveret af landbruget. Det danske landskabs udseende er derfor i dominerende grad bestemt af, hvad der foregår i landbruget. I 2009 var antallet af bedrifter i Danmark sat til (Danmarks statistik 2009) og en gennemsnitlig størrelse på 63,4 hektar. Ud af de bedrifter er cirka 2800 økologisk landbrug, hvilket svarer til cirka syv procent af det danske landbrug. Cirka halvdelen af de økologiske bedrifter er små landbrug med mindre end 30 hektar jord. Godt en fjerdedel har mellem 30 og 100 hektar, mens den sidste fjerdedel er store landbrug med mere end 100 hektar jord (Landbrug og Fødevarer 2010). 5.1 Forskelligheder I afsnittet fremhæves de forskelligheder, som eksisterer mellem økologisk og konventionelt landbrug. Forskellighederne mellem driftsformer udpeges, så der derved kan laves en sammenligning og senere hen en værdisætning af de to driftsformer med henblik på skabe lige konkurrence. Der hvor der ingen forskelle er, vil driftsformerne ikke blive sammenlignet, da konkurrencen må være lige eller ens på de områder. Forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug består i kravene omkring hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Som nævnt tidligere er en af forskellene på driftsformerne brugen af pesticider og kunstgødning. Husdyrgødning er altid blevet brugt til at gøde markerne. Det kan både være komposteret, komme direkte fra dyret eller være i flydende form som gylle og ajle. Økologisk landbrug benytter kun organisk gødning fra husdyr og planter på markerne, således skades dyrelivet, naturens planter, insekter og grundvandet ikke. På konventionelt landbrug benyttes der hjælp udefra, hvis der mangler et naturligt input, i form af medicin, kunstgødning og pesticider. Her bruges midlerne til at bekæmpe levende organismer, som planter, insekter og svampe, mens det samtidigt giver et større afgrødeudbytte. Ved økologisk jordbrug får planterne lov til at gro i længere tid. Da økologisk dyrkede planter ikke vokser lige så hurtigt som konventionelle planter, er de længere tid om nå høststørrelse. Den længere voksetid gør, at planter bliver mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdomme, idet planternes immunforsvar får tid til at 27 af 45