Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Transkript

1 Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

2 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 2 Den 1. juli 2011 Udviklingskonsulent Mia Saskia Olesen mso@marselisborg.org Dir Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørumsgade 11, bygn. 1A 8000 Århus C Eftertryk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

3 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 3 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Over hele landet er ungeledigheden steget i takt med de seneste års konjunkturnedgang, og der er sat gang i mange tiltag for at sikre, at unge under 30 år kommer i gang med en uddannelse, fastholdes i en uddannelse eller får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesministeren har fastsat særlige mål for at sikre et stærkt fokus på at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse. Mange kommuner og jobcentre har i dialogen med de 4 beskæftigelsesregioner efterspurgt mere detaljeret og aktuel viden om de unge. For det første mere viden om, hvordan man skal identificere og fokusere på netop de unge, der har mest behov for støtte til at komme godt i gang med voksenlivet som selvforsørgende. For det andet mere viden om, hvilke aktiviteter og særlige foranstaltninger, der reelt virker i indsatsen for de unge. Derfor har beskæftigelsesregionerne bedt Marselisborg Praksisvidencenter om at gennemgå eksisterende forskning og øvrige publikationer om initiativer, aktiviteter mv. for unge. På den baggrund har vi udarbejdet tre notater: Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen. Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Bilagsrapport: Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Anbefalingsnotatet giver de mest konkrete anvisninger på og redskaber til at målrette indsatsen mod netop de udfordringer, som de enkelte ungegrupper har. Selve Vidensopsamlingen og ikke mindst bilagsrapporten giver mere detaljeret viden om udfordringerne, og hvad der ud fra de gennemgåede publikationer har vist sig at have god effekt i forhold til at få flere unge i gang med og fastholdt i uddannelse eller job. Beskæftigelsesregionerne ser frem til, at alle jobcentre og kommuner bruger materialet aktivt i den konkrete tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år. Rapporterne mv. kan findes på beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

4 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 4

5 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Anbefalinger til en effektiv ungeindsats Forandringsteoretisk ramme Notatets indhold Tværgående anbefalinger til ungeindsatsen Mentorordninger Fokus på uddannelse og beskæftigelse Praktik Sammenhængende indsats i jobcentret og delmål i uddannelses- eller jobplan Tværfagligt og koordineret samarbejde Overdragelse af viden Håndholdt indsats - forløbskoordinator Tidlig og hurtig indsats Anbefalinger målrettet de ni ungegrupper Unge med psykiske lidelser for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Socialt udsatte unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge der falder fra eller zapper for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Fagligt svage unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med adfærdsproblemer for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel...43

6 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Unge mødre for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med misbrugsproblemer for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Kriminalitetstruede unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel...57

7 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 7 1. Indledning og baggrund Baggrund På vegne af beskæftigelsesregionerne i Danmark har Marselisborg Praksisvidencenter i oktober-december 2010 gennemført en opsamling af eksisterende viden om gruppen af unge ledige under 30 år. Vidensopsamlingen omfatter 48 publikationer fra årene Vidensopsamling Resultatet af vidensopsamlingen er formidlet i en hovedrapport med titlen: Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. (Herefter kaldet Vidensopsamlingen) Vidensopsamlingen beskriver ni grupper af ledige unge under 30 år, som er fremtrædende i de gennemgåede publikationer. 1 Ni grupper ledige unge 1. Unge med psykiske lidelser 2. Socialt udsatte unge 3. Unge, der falder fra eller zapper 4. Fagligt svage unge 5. Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv 6. Unge med adfærdsproblemer 7. Unge mødre 8. Unge med misbrugsproblemer 9. Kriminalitetstruede unge Hver betegnelse beskriver gruppens primære barriere for uddannelse og job. En ung vil ofte kunne passe ind i mere end én af grupperne. I Vidensopsamlingen peges der på en række fokuspunkter, indsatser og redskaber, som er virkningsfulde i indsatsen for at få unge i de ni grupper i uddannelse eller arbejde. Jobcentrenes samlede ungemålgruppe De ni grupper af ledige tegner et billede af en differentieret ungemålgruppe. Grupperne indbefatter unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate unge, unge, der har været i beskæftigelse, og som er blevet ledige på grund af lavkonjunktur og unge, der endnu ikke har gennemført en uddannelse eller været i arbejde. Kort sagt: De ni grupper afspejler jobcentrenes samlede ungemålgruppe. 1 Som supplement til hovedrapporten er udarbejdet en selvstændig bilagsrapport med resuméer af de 48 publikationer, der ligger til grund for hovedrapportens beskrivelser af målgrupper og indsatser, der virker.

8 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Anbefalinger til en effektiv ungeindsats I dette notat gives der råd og vejledninger i form af anbefalinger til indsatsen for at få ledige unge under 30 år i uddannelse eller job. Formål Formålet med dette notat er: at omsætte viden fra Vidensopsamlingen til praksisnære anbefalinger, som jobcentre og eksterne leverandører m.fl. med fordel kan iværksætte i indsatsen for at få ledige unge under 30 år i uddannelse eller job at indplacere anbefalingerne i en forandringsteoretisk ramme, der muliggør, at jobcentrene m.fl. kan styre efter ønskede og forventede resultater af indsatsen Fremgangsmåden herfor præsenteres nedenstående. Forandringsteoretisk ramme 1.2 Forandringsteoretisk ramme I dette notat er anbefalingerne til en virkningsfuld ungeindsats udviklet og beskrevet med afsæt i en forandringsteoretisk ramme. 2 En forandringsteoretisk ramme giver jobcentrene mulighed for at styre efter resultaterne af indsatsen. Resultatstyring På baggrund af hver ungegruppes karakteristika er der opstillet konkrete målsætninger, der beskriver den udvikling eller progression, der forventes at få unge i netop denne gruppe i uddannelse eller job. Først når de unges karakteristika er beskrevet, og målsætninger og progressioner opstillet, beskrives hvilke indsatser og aktiviteter, der kan iværksættes for at nå målene. gruppe Resultater () Indsats /aktiviteter Når der udvælges personer i en målgruppe Forventes personerne i målgruppen at opnå de tilsigtede resultater Når de tilbydes de rette indsatser og aktiviteter Fokus på uddannelse og job Dette notat indeholder konkrete anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen på to niveauer: tværgående anbefalinger samt målgruppespecifikke anbefalinger. Fælles for begge niveauer er, at anbefalingerne har fokus på indsatser, redskaber og metoder, der virker i indsatsen for at få de unge i job eller uddannelse. 2 Jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens Manual til udarbejdelse af forandringsteori workshops i jobcentrene (David Hunter og Rambøll Management, 2010)

9 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 9 Hvad virker i den tværgående ungeindsats? 1.3 Notatets indhold I afsnit 2 beskrives en række anbefalinger til den tværgående ungeindsats på beskæftigelsesområdet med fokus på uddannelse og job. Det vil sige anbefalinger, der går på tværs af de ni beskrevne grupper af unge. Hvad virker for den enkelte ungegruppe? I afsnit 3 gives en kort karakteristik af de ni grupper af unge. Beskrivelsen af målgruppens udfordringer og muligheder danner afsæt for opstilling af specifikke målsætninger for indsatsen og aktiviteter, der kan bidrage til at indfri disse målsætninger. For hver ungegruppe er beskrevet følgende: Hvem er de unge? Rammer Karakteristika Baggrundsforhold, beskæftigelsesmæssige udfordringer og muligheder beskrives kort for den enkelte ungegruppe. Rammer for indsatsen Vigtige generelle overvejelser, der bør indtænkes i indsatsen for den konkrete ungegruppe, beskrives. Det kan eksempelvis dreje sig om forløbenes varighed. I afsnittet bliver det påpeget, hvis Vidensopsamlingen har vist, at unge i den enkelte gruppe generelt har behov for koordinerede indsatser (parallelindsatser). Notatet indeholder imidlertid ikke konkrete anbefalinger til parallelle indsatser, der er vigtige, hvis indsatsen skal lykkes; eksempelvis psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling m.m. Progressioner Indsatser og aktiviteter, der virker for indsatsen Der opstilles vurderinger af hvilke typer progressioner, der skal opnås for at rykke unge i hver af de ni grupper i uddannelse eller job. Relevante aktiviteter Afsnittet beskriver anbefalinger til indsatser og aktiviteter, der med fordel kan iværksættes i indsatsen for at få de unge i gruppen i gang med uddannelse eller job. I forlængelse af hver anbefaling er anført en beskrivelse af det ønskede og forventede mål for netop denne indsats/aktivitet. Hvilken varig ændring hjælper aktiviteten den enkelte unge med at opnå? Anbefalingerne har fokus på job- og uddannelsesrettede indsatser. Med andre ord: Hvilke indsatser kan jobcentrene og deres samarbejdspartnere iværksætte, for at unge i de ni grupper kommer i uddannelse eller arbejde? Oversigtsmodel Afsnittet indeholder en oversigtsmodel, der viser hvordan indsatsen for hver ungegruppe kan tænkes ind i en forandringsteoretisk og resultatstyret ramme.

10 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 10 2 Tværgående anbefalinger til ungeindsatsen I dette afsnit beskrives en række anbefalinger til jobcentrenes tværgående ungeindsats med fokus på uddannelse og job. Det vil sige anbefalinger, der går på tværs af de ni ungegrupper. Støtte til at tackle særlige udfordringer 2.1 Mentorordninger Det anbefales, at jobcentrene gør brug af mentorordninger i indsatsen for unge, der har brug for støtte til at tackle særlige udfordringer. Mentorens primære funktion skal være at støtte den unge til at nå målene i dennes uddannelses- eller jobplan. Ved opstart af uddannelse eller arbejde har mentoren en særlig vigtig funktion i at bidrage til at fastholde unge, som er frafaldstruede. I nogle tilfælde er det væsentligt, at mentoren kan hjælpe enkelte unge med at udfylde papirer eller ansøgninger, at søge en lejlighed, at lave et budget m.m. Omfanget og tidsperspektivet af mentorstøtten bør vurderes individuelt, afhængigt af den unges behov. At støtte de unge, der har særlige udfordringer, så de bliver uddannelses- eller jobparate At fastholde unge i uddannelse eller job 2.2 Fokus på uddannelse og beskæftigelse På tværs af alle ni grupper bør indsatser og tilbud målrettet unge altid indeholde vejledning, afklaring og konkret hjælp i forhold til uddannelsesvalg og i forhold til udplacering på en virksomhed. Ulempe: fokus på barrierer Hos nogle sagsbehandlere kan der være en bevidst eller ubevidst tendens til at fokusere på de unges barrierer frem for deres muligheder. Det er vigtigt, at indsatsen ikke forlænges af en holdning om, at de unges barrierer skal ryddes af vejen, før en uddannelses- eller jobrettet indsats kan påbegyndes. Hold fast i, at målet er uddannelse og job Nogle unge har brug for koordinerede parallelle indsatser eller kombinationsforløb, men det er vigtigt, at sagsbehandleren i samarbejde med øvrige parter i indsatsen altid fastholder et fokus på, at målet er, at alle unge skal have en uddannelse, og hvis de har en uddannelse, skal de i job. et er, at alle ungeindsatser har fokus på uddannelse og beskæftigelse.

11 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 11 Redskab til afklaring og afprøvning 2.3 Praktik Praktikker kan med fordel anvendes som redskab i indsatsen for unge i de ni grupper, der ikke er parate til uddannelse eller job. En virksomheds- eller uddannelsespraktik kan fungere som afprøvning og afklaring af den unges kompetencer, som springbræt til ordinær ansættelse eller som afklaring af uddannelsesvalg. Virksomhedsnetværk og -centre Det er vigtigt, at jobcentrene prioriterer løbende at opdyrke og vedligeholde et stort netværk med virksomheder, der er parate til at tage imod de unge i kortere eller længerevarende perioder. Eksempelvis at jobcentret prioriterer etablering og drift af virksomhedscentre og andre samarbejdsvirksomheder, der kan anvendes i beskæftigelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Praktikken anvendes som et redskab til valg af uddannelsesretning eller indgang til det ordinære arbejdsmarked samt som del af en personlig og faglig kompetenceafklaring og udvikling. Plan udarbejdes i et koordineret samarbejde 2.4 Sammenhængende indsats i jobcentret Når den unge er visiteret til en virksomhedsrettet indsats, anbefales det, at dennes sagsbehandler og jobkonsulent afholder en fælles samtale med den unge som afsæt for en sammenhængende indsats. På mødet opstilles konkrete mål og delmål i den unges uddannelses- eller jobplan (jf. afsnit 2.5) Det fælles møde gør det tydeligt for de tre parter, hvad der er aftalt, hvad der konkret skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Samtidig signalerer mødet overfor den unge, at sagsbehandleren og jobkonsulenten arbejder sammen for at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Der kan i nogle tilfælde være behov for flere fælles opfølgningsmøder, men ofte er det nok, at sagsbehandleren og jobkonsulenten har løbende kontakt og en klar opgave- og ansvarsfordeling. et er at sikre en sammenhængende ensartet indsats uden unødig ventetid 2.5 og delmål i uddannelses- eller jobplan Nogle unge oplever vejen til uddannelse og job som lang og uoverskuelig. De kan have svært ved at bevare fokus og fastholde motivationen, hvis de eksempelvis skal opkvalificeres, før de kan komme ind på den uddannelse, de ønsker. Definér mål og delmål sammen med den unge Det anbefales, at sagsbehandleren og jobkonsulenten sammen med den enkelte unge definerer og tydeliggør de mål, der skal nås på vejen mod uddannelse eller job. Det betyder, at der i den unges job- eller uddannelsesplan skal formuleres:

12 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 12 et konkret mål (en given uddannelse eller en bestemt jobfunktion) konkrete delmål, der er nødvendige skridt på vejen mod målet. Eksempelvis bestå matematik på C-niveau, skrive ansøgning om optagelse på uddannelse, eller vise, at han/hun er mødestabil ved at møde til tiden alle dage i en virksomhedspraktik Delmål gør vejen mod målet overskuelig At være med til at formulere mål og delmål skaber ejerskab hos den unge. Samtidig styrker det den unges motivation, når konkrete skridt på vejen mod målet bliver tydelige. Når jobeller uddannelsesplanen tages frem til flere møder i træk, fungerer den som redskab til at sikre, at alle arbejder mod fælles mål. Samtidig skaber planen grobund for succesoplevelser for de unge, idet det bliver synliggjort, at små skridt i sidste ende bliver til større forandringer. SMART mål Ved formulering af mål kan med fordel tages udgangspunkt i SMART-modellen. Et SMART mål er: Specifikt, dvs. konkret og præcist bart, formuleret i termer, så der let kan følges op på, om målet er nået Accepteret, dvs. målet er attraktivt for de involverede at opnå Realistisk, det skal være muligt at nå målet Tidsbestemt, det fremgår, hvornår målet skal være nået Ved brug af ekstern leverandør Hvis jobcentret anvender eksterne leverandører eller bruger virksomhedscentre som redskab i indsatsen, er det vigtigt, at jobcentret stiller krav om, at der er opstillet progressionsmål for de unges forløb. Dermed bliver det muligt for jobcentret at følge op på, om indsatsen har den ønskede effekt indenfor den aftalte varighed. At gøre vejen til uddannelse eller job overskuelig for den unge At give den unge ejerskab til processen og øge motivationen At gøre det tydeligt for alle parter, hvad der er aftalt, hvad der konkret skal ske, og hvem der gør hvad At gøre det muligt at dokumentere indsatsen Reducere ventetid, overlevere viden 2.6 Tværfagligt og koordineret samarbejde At jobcentret har et formaliseret samarbejde med relevante eksterne parter har afgørende betydning for, at indsatsen for at hjælpe unge videre i uddannelse og job lykkes. Vidensopsamlingen peger på, at det tværfaglige samarbejde er særligt vigtigt, når de unge har andre barrierer end ledighed, og når de redskaber, der tages i anvendelse for at hjælpe de unge, hører til under to forskellige lovgivninger; eksempelvis LAB-loven og Serviceloven. Men også forsikrede ledige har gavn af, at jobcentret har et koordineret samarbejde med eksempelvis A-kasserne.

13 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 13 Forudsætninger for virksomme parallel-indsatser For at et tværfagligt koordineret samarbejde (parallelindsats) kan fungere, er det vigtigt, at jobcentret: beskriver hvilke snitflader og samarbejdspartnere, der er vigtige i ungeindsatsen (eksempelvis snitflader til Børne- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Ydelseskontoret, Socialpsykiatrien, UU m.fl.) beskriver interne arbejdsgange i forbindelse med disse snitflader kommunikerer tydeligt internt og eksternt, hvem der er kontaktperson eller koordinator i jobcentret i forhold til de enkelte snitflader - hvis der er udpeget en sådan foretager forventningsafstemning med samarbejdspartnere, så det er tydeligt for begge parter, hvad formålet med samarbejdet er. Forventningsafstemningen kan eventuelt tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi se, at vores samarbejde fungerer? Hvordan mærker den enkelte unge, at snitfladen mellem os fungerer? Hvornår, hvordan og hvor ofte har vi brug for kontakt? Det er vigtigt, at der i kommunen er en strategi for parallelindsatsen, og at ledelserne prioriterer og skaber opbakning til koordineringsindsatsen på tværs af jobcenter, forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere. et med et tværfagligt koordineret samarbejde er at yde en helhedsorienteret indsats rettet mod at hjælpe den unge i uddannelse eller job. De professionelles forskelligartede viden gør det nemmere at udnytte mulighederne i de eksisterende tilbud, ordninger og hjælpeforanstaltninger. Ligeledes sikrer et tværfagligt koordineret samarbejde, at konkrete problemer løses af relevante fagpersoner, så jobcentermedarbejderne kan bevare et uddannelses- og jobrettet fokus. Overdragelse af viden når de unge fylder Overdragelse af viden Hvis Børne- og Ungeforvaltningen eller UU har viden om den unge, der er vigtig i en uddannelses- eller jobrettet indsats, er det vigtigt, at jobcentret orienteres i forbindelse med, at ansvaret overgår hertil. Dette bør ske via overdragelsesmøder, der med fordel kan afholdes, før den unge fylder 18. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor der har været en børne-/ungesag, eller hvor der har været iværksat særlige uddannelsesmæssige initiativer overfor den unge. Uden overdragelse af viden på tværs af forvaltninger, kan jobcenteret uforvarende give den unge et uddannelsespålæg, som den unge ikke har forudsætningen for at klare. et er at sikre en helhedsorienteret indsats med den unge i centrum.

14 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 14 Forløbskoordinator 2.8 Håndholdt indsats - forløbskoordinator Når unge har behov for en særlig jobindsats, kan der være mange medarbejdere og myndigheder involveret i den unges forløb både internt i kommunen og eksternt. Når unge har behov for en særlig jobindsats, anbefales det derfor, at der udpeges en gennemgående forløbskoordinator, der koordinerer den unges forløb internt samt med eksterne samarbejdspartnere. Koordinatoren tager ikke ansvaret væk fra den unge men bistår den unge med at nå målet i uddannelses- eller jobplanen. Det er sagsbehandleren, der som myndighed træffer beslutningen om, at der skal udpeges en forløbskoordinator, men udføreren vil ofte være en anden. Mange undersøgelser viser, at det har positiv effekt at gøre brug af en mentor. Hvis muligt anbefales det, at forløbskoordinatoren er tilgængelig for den unge på skæve tidspunkter. et er at sikre en individuel håndholdt indsats med glidende overgange mellem indsatser og videre i uddannelse eller job. Forebygge ledighedsidentitet 2.9 Tidlig og hurtig indsats For alle grupper af unge gælder, at det er vigtigt at iværksætte en tidlig og hurtig indsats. En tidlig indsats øger sandsynligheden for, at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse og forebygger, at de unge udvikler en ledighedsidentitet. Styrke motivation og tillid En hurtig indsats, hvor den unge kan se, at der er handling bag ordene, er afgørende for at opretholde motivationen hos den unge. Det betyder bl.a., at det er vigtigt, at jobcentret har aftaler med uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, m.m. om, at den unge kan starte op i praktikker, behandlingsforløb osv. med kort varsel. I de tilfælde, hvor der er ventetid, er det vigtigt, at jobcentermedarbejderen kan holde den unge orienteret om den forventede ventetid. Afstem varighed Hvis jobcentret anvender eksterne leverandører eller bruger virksomhedscentre som redskab i indsatsen, er det vigtigt, at varigheden af den unges forløb er afstemt på forhånd. et er at sikre, at de unge kommer hurtigt i udannelse eller job, at styrke den unges motivation og forebygge, at den unge udvikler en ledighedsidentitet.

15 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 15 3 Anbefalinger målrettet de ni ungegrupper I dette afsnit beskrives en række anbefalinger til jobcentrenes uddannelses- og jobrettede indsats for unge i hver af de ni grupper. De anbefalede aktiviteter og tilbud skal ses som et målrettet supplement til de tværgående anbefalinger. Nogle aktiviteter går igen i flere grupper. Midlertidige og permanente lidelser Hyppigst forekommende lidelser 3.1 Unge med psykiske lidelser Gruppen af unge med psykiske lidelser spænder over unge, der har en psykiatrisk diagnose og unge med symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed. gruppen omfatter både unge med permanente lidelser og unge med midlertidige tilstande. Vidensopsamlingen viser, at de mest forekommende psykiske lidelser er: Diagnoser som f.eks. skizofreni, psykose og personlighedsforstyrrelser Forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD Depression Angst eller fobi Sociale vanskeligheder Det er forskelligt, i hvilket omfang de psykiske lidelser udgør en barriere for de unges arbejdsmarkedsdeltagelse. Nogle unge er udadreagerende i deres adfærd, mens andre er indadreagerende. Fælles for de unge synes at være, at deres psykiske lidelser gør det vanskeligt for dem at begå sig socialt. Manglende tro på at de kan gennemføre en uddannelse Unge med psykiske lidelser kan have svært ved at forestille sig, at de kan gennemføre en uddannelse eller passe et arbejde. Dette til trods, er de unge generelt motiverede for at komme ud og møde mennesker og tjene penge. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Rammer for indsatsen Rammer for indsatsen I indsatsen for unge med psykiske lidelser er det vigtigt at skabe mulighed for kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes uddannelses- eller beskæftigelsesrettet samtidig med en eventuel behandling. Dette stiller særlige krav til de professionelles tværfaglige samarbejde og koordinering. Fleksibel tilbudsvifte Unge med psykiske lidelser er en gruppe med meget varierende behov og ressourcer, og indsatsen bør tilpasses de unges afstand til uddannelse og job. For at kunne imødekomme de unges forskellighed er der brug for tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og en fleksibel sammensætning af fagligt indhold. Antallet af timer og omfanget/kompleksiteten

16 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 16 Forløbenes varighed af opgaver kan med fordel øges gradvist. Der findes ikke en positiv sammenhæng mellem lange forløb og sandsynligheden for at komme i uddannelse og job. Forløb for unge med psykiske lidelser bør derfor have en klar varighedsbegrænsning, hvor der fra start opstilles konkrete målsætninger for, hvilke mål og delmål der skal realiseres indenfor eksempelvis et seks-til-otte-ugers forløb målrettet disse unge. Medarbejdere skal kunne vurdere betydningen af psykiske barrierer Det er ikke afgørende for indsatsen, at medarbejdere, der arbejder med indsatsen for unge med psykiske lidelser, har viden om psykiske diagnoser. Derimod er det vigtigt, at de er klædt på til at foretage faglige vurderinger af betydningen af forskellige psykiske barrierer for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet samt vurderinger af hvilke indsatstyper/tilbud, der er relevante for disse unge. Progressionstemaer for indsatsen For unge med psykiske lidelser er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge er i stand til at mestre de psykiske lidelser, så uddannelse og job muliggøres Den unge tror på et fremtidigt arbejdsliv på trods af sine lidelser Den unges sociale kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Den unge har mere energi i hverdagen Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressionstemaer, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge formulerer konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fortælle andre, hvis han/hun har brug for pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet Den unge gennemfører en praktik i en virksomhed Den unge er mødestabil igennem hele sin praktik For at igangsætte den proces, der skal føre til, at unge med psykiske lidelser kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående.

17 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 17 Indsatser der virker Fokus på ressourcer og kompetencer Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting Ved afklaring af relevante uddannelsesmuligheder er det vigtigt at understøtte den unges tro på fremtidige muligheder. De psykiske barrierers betydning for den unges tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, men fokus skal være på den unges ressourcer og kompetencer. Indsatsen for unge i målgruppen, der har brug for et parallelforløb, kan eksempelvis tage udgangspunkt i metoden livshistorie 3. I mindre grupper fortæller de unge deres historie på skift, hvorefter de andre bistået af en medarbejder - sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. De unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når andre sætter ord på deres særlige egenskaber, får de en større tro på sig selv. Dette baner vejen for en proces, hvor den unge bliver bevidst om, hvordan disse egenskaber kan være en styrke i job- eller uddannelsessammenhæng. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Hjælp til at tro på muligheder for uddannelse og job Mestring og barrierehåndtering Nogle unge med psykiske lidelser har svært ved at overskue uddannelse eller beskæftigelse på grund af deres lidelse. Individuelle eller holdbaserede aktiviteter med fokus på mestring og barrierehåndtering er for disse unge et vigtigt skridt mod at blive job- og uddannelsesparate. De unge har brug for information om, hvordan man lever med de psykiske lidelser, og hvad man selv kan gøre for at begrænse sine symptomer. 4 Oversigtskort over relevante kontakter Et oversigtskort over den unges kontakter i kommunale forvaltninger, behandlingsinstitutioner mv. er et nyttigt visuelt hjælpemiddel for mange unge med psykiske lidelser. Oversigten kan udarbejdes af jobcentret sammen med den unge. 3 Se eventuelt Dialog med unge uden job. Inspiration til indsatsen for unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet på 4 Er aktiviteten tilrettelagt som et holdforløb, kan der med fordel inkluderes oplæg fra unge med psykiske lidelser, der er i job eller uddannelse (rollemodeller).

18 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 18 Hvis relevant skal den unge orienteres om muligheder for hjælpemidler eller støtteordninger, som kan medvirke til, at han/hun får en positiv opstart på en uddannelse eller en arbejdsplads. At den unge rykkes fra en eventuel sygdoms- og ledighedsidentitet til en identitet baseret på uddannelses- og jobmuligheder At den unge får en redskabskasse, så han/hun kan forebygge eller mindske sygdomssymptomerne At den enkelte unge bliver klar over, hvor han/hun kan henvende sig og få yderligere råd og vejledning om hjælpemidler og støtteordninger Træning i at fungere socialt på en arbejdsplads Sociale kompetencer Unge med psykiske lidelser har ofte brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Typiske udforinger er at finde balancen mellem at tage for meget og for lidt ansvar for en opgave samt at finde balancen mellem hvor meget og hvor lidt, man skal fortælle andre om sin lidelse. Mange stiller store krav til andres forståelse for deres situation og har brug for at lære at kommunikere om egne behov og begrænsninger på en måde, så uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen kan tage de relevante hensyn. Eksempelvis at han/hun har brug for regelmæssige pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor på virksomheden, der kan tage hånd om den unge. Skulle der opstå problemer, vil en vigtig funktion for mentoren typisk være at drøfte med den unge, hvordan en hændelse kan være opfattet af forskellige personer mv. et er, at de unges sociale kompetencer styrkes, så de unge med større sandsynlighed kan fungere socialt på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Kost og motion Der kan med fordel indgå motion og fysisk træning i tilbud til unge med psykiske lidelser. Det kan være muligheder for fitness, gåture, cykling m.m., der kan medvirke til at give den unge mere energi og en fysisk trivsel. Det kan også være kostvejledning, hvor målet er, at de unge bliver bevidste om den positive sammenhæng mellem sund kost og reducerede virkninger af psykiske problemstillinger. et er, at de unge udvikler en sundere livsstil, der kan være medvirkende til at styrke mulighederne på arbejdsmarkedet. For nogle unge kan målet herudover være at styrke deres sociale netværk.

19 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 1 Unge med psykiske lidelser Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Psykiatrisk diagnose eller symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed Kan have behov for en parallelindsats Vanskeligt ved at begå sig socialt Svært ved at se uddannelses- og jobmuligheder pga. psykisk lidelse Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Klar varighedsbegrænsning Fokus på uddannelse og beskæftigelse Kombinations- og parallelforløb Praktik Tilbud med fleksible indtag, varierende timetal Sammenhængende indsats i jobcentret og fleksibel sammensætning af fagligt indhold og delmål i uddannelses- eller jobplan Aktiviteter Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på Overdragelse af viden ressourcespotting Håndholdt indsats Mestring og barrierehåndtering Tidlig og hurtig indsats Sociale kompetencer Kost og motion Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge er i stand til at mestre de psykiske lidelser, så uddannelse og job muliggøres Den unge tror på et fremtidigt arbejdsliv på trods af sine lidelser Den unges sociale kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Den unge har mere energi i hverdagen Eksempler: Den unge formulerer konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fortælle andre, hvis han/hun har brug for pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet Den unge gennemfører en praktik i en virksomhed Den unge er mødestabil igennem hele sin praktik Uddannelse Beskæftigelse

20 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 20 Svage netværk og sociale kompetencer Generelle fællestræk 3.2 Socialt udsatte unge Betegnelsen socialt udsatte unge dækker over en gruppe af unge, der er kendetegnet ved, at de har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt. De socialt udsatte unge kommer ofte fra hjem, hvor de ikke har fået den nødvendige omsorg. De har oplevet en let eller svær grad af omsorgssvigt. Foruden ovenstående har de unge i målgruppen ofte følgende fællestræk: Lavt selvværd Føler sig ofte ensomme, har ofte været udsat for mobning Kan have haft et stort fravær i folkeskolen Manglende forældre-/voksenopbakning, forældrene er generelt ressourcesvage En hverdag uden struktur som følge af manglende deltagelse i uddannelse, arbejde og fritidstilbud Nogle unge har det svært fagligt, mens andre klarer sig middelgodt eller godt i flere fag Ikke motiverede for uddannelse De unges dårlige oplevelser socialt og måske også fagligt i grundskolen gør, at de ikke er motiverede for uddannelse. De hænger ofte fast i fortiden og kan have svært ved at komme videre i tilværelsen. Faglige vanskeligheder De unge i målgruppen, der har haft en del fravær i løbet af skoletiden, har ofte svært ved at leve op til de faglige krav på en ungdomsuddannelse. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Tidlig indsats særlig vigtig Rammer for indsatsen Det er vigtigt, at de socialt udsatte unge så tidligt som muligt får hjælp og støtte. Hvis ikke der sættes ind med en forebyggende indsats, kan mistrivslen i det tidlige voksenliv udvikle sig til psykiske problemer og på sigt til psykisk sygdom såsom depression, angst, cutting og spiseforstyrrelser. Overdragelse af viden For at kunne spotte disse unge er jobcentermedarbejderne ofte afhængige af overdragelse af viden fra Børne- og Ungeforvaltningen. Dette skyldes, at mange socialt udsatte unge skjuler, hvor dårligt de egentlig har det, og derfor kan det være svært at sætte ind med hjælp og støtte i tide. Brug for tæt kontakt og hyppige tilbagemeldinger Stille piger i målgruppen har ofte brug for tryghed og fællesskab, der knytter dem til et uddannelsessted eller arbejdssted, for at de kan fastholdes. Ligeledes har de brug for regelmæssige bekræftelser på, at de lever op til de krav, der stilles til dem. Dette fordrer en tæt kontakt og hyppige tilbagemeldinger.

21 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen for indsatsen For socialt udsatte unge er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller arbejdsplads Den unges sociale og faglige kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge kan fortælle, hvilke ønsker han/hun har til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge kommer op om morgenen og møder til tiden i et praktikforløb Den unge deltager i et fritidstilbud For at igangsætte den proces, der skal føre til, at socialt udsatte unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Overdragelsesmøde mellem Børne- og Ungeforvaltningen og jobcentret Det har stor betydning for den uddannelses- og jobrettede indsats, at jobcentret får den nødvendige viden om unge, der har haft en Børne- og Ungesag. Det anbefales, at jobcentret og Børne- og Ungeforvaltningen afholder overdragelsesmøder, hvor relevant viden om socialt udsatte unge videregives. et er at sikre, at jobcentret har viden om den unge, der er relevant for at kunne matche den unge med en uddannelse, et job, et afklaringsforløb m.m.

22 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 22 Fokus på ressourcer og kompetencer Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting Ved afklaring af relevante uddannelsesmuligheder er det vigtigt at understøtte den unges tro på fremtidige muligheder. Den unges barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, men fokus skal være på den unges ressourcer og kompetencer. Livshistorie Indsatsen for unge i gruppen, der har brug for et parallelforløb, kan eksempelvis tage udgangspunkt i metoden livshistorie 5. I mindre grupper fortæller de unge deres historie på skift, hvorefter de andre bistået af en medarbejder - sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. Socialt udsatte unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når de hører andre sætte ord på deres særlige egenskaber, får de en større tro på sig selv. Dette baner vejen for en proces, hvor de unge bliver bevidste om, hvordan disse egenskaber kan være en styrke i job- eller uddannelsessammenhæng. For socialt udsatte unge bør et fokus i øvelsen være at spotte sociale sammenhænge og relationer, hvor den unge har befundet sig godt. Hvad kendetegner disse sammenhænge og relationer, og hvad siger dette om uddannelser eller jobs, den unge kan fungere i? (Eksempelvis små teams, sidemandsoplæring eller andet). et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og at skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Herudover er målet at hjælpe den unge med at slippe fokus på fortiden og se fremad; selvom de har oplevet nederlag, kan fremtiden forme sig anderledes. Sidst men ikke mindst er målet, at de unge begynder at se muligheder og løsninger og tager ansvar for de valg, de træffer i deres liv. Træning i at fungere socialt på en arbejdsplads Sociale kompetencer De socialt udsatte unge har ofte brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor på virksomheden, der kan hjælpe den unge med at tackle særlige udfordringer. et er, at de unges sociale kompetencer styrkes, så de unge kan fungere socialt på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Tro på at det kan lykkes at gennemføre uddannelse Motivationsarbejde med afsæt i anerkendende tilgang Et vigtigt skridt på vejen, til at de socialt udsatte unge bliver uddannelsesparate, er motivationsarbejde; de unge skal have lyst til at komme i gang, og en forudsætning herfor er, at de får en tro på, at de nok skal klare det, de går i gang med. 5 Se eventuelt Dialog med unge uden job. Inspiration til indsatsen for unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet på

23 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 23 Anerkendende metode For at understøtte denne forandring hos den unge, kan dialogen tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Anerkendende metode handler i første omgang om at lytte til de unges oplevelser og anerkende deres livsvilkår. Det giver de unge en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt. Næste skridt er at tale med de unge, om hvordan de på trods af deres livsvilkår kommer videre i uddannelse eller job, og hjælpe dem med at se forskellige veje at gå. I dialogen med den unge skal det gøres tydeligt, at den unge har mulighed for at træffe valg og skabe forandring i sit liv. et er, at de unge motiveres til at starte på en uddannelse og begynder at tro på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en uddannelse, idet de oplever, at en anden tror på, at de kan. Opmærksom på det sociale foruden det faglige Mentor Nogle unge i gruppen har forudsætninger for uddannelse, såfremt de motiveres. Andre har brug for hjælp til at få struktur på hverdagen og til at bryde den sociale isolation. Disse unge har stor gavn af hjælp fra en støtte-kontaktperson eller en social mentor med en opmærksomhed på det sociale aspekt foruden det faglige. Det gælder både i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse. Det er vigtigt, at mentoren er opsøgende og har en tæt kontakt til den unge. De fleste af de unge har brug for en uddannet/professionel mentor, der kender til og kan rumme de unges sociale baggrund. Andre kan have glæde af en ungtil-ung mentor, der kan hjælpe den enkelte unge med at falde til socialt på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. et med mentorstøtten afhænger af den enkelte unges behov, men vil oftest være: At den unge får struktur på hverdagen (eksempelvis hjælp til at komme op og møde til tiden) At den unge deltager i et fritidstilbud, der kan bryde den sociale isolation At den unge falder til socialt på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen At den unge får hjælp til faglige udfordringer Forforløb til erhvervsuddannelserne Faglig opkvalificering For socialt udsatte unge, der mangler faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, anbefales et forforløb til erhvervsuddannelserne eller et kortvarigt kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og VUC. Enkelte unge i denne målgruppe kan være indenfor STU målgruppen (Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse). Ved valg af retning er det vigtigt, at der er gjort overvejelser omkring, hvordan den unge kan inkluderes i uddannelsens sociale miljø.

24 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 24 et er at sikre, at de unge opnår tilstrækkelige almene forudsætninger til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse Oversigtsmodel Figur 2 Socialt udsatte unge Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt Negative erfaringer fra grundskolen, ofte udsat for mobning Lavt selvværd Manglende forældre-/voksenopbakning (ofte ressourcesvage forældre) Mangler ofte struktur i hverdagen Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Tæt kontakt Fokus på uddannelse og beskæftigelse Hyppige tilbagemeldinger Praktik Aktiviteter Sammenhængende indsats i jobcentret Overdragelsesmøde mellem Børne- og og delmål i uddannelses- eller jobplan Ungeforvaltningen og jobcentret Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelsesvalg fokus på Overdragelse af viden ressourcespotting Håndholdt indsats Sociale kompetencer Tidlig og hurtig indsats Motivationsarbejde - anerkendende tilgang Faglig opkvalificering Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge parkerer fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unges sociale og faglige kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Eksempler: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge kommer op om morgenen og møder til tiden i et praktikforløb Den unge deltager i et fritidstilbud Uddannelse Beskæftigelse

25 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 25 Karakteristik 3.3 Unge der falder fra eller zapper Betegnelsen Unge der falder fra eller zapper dækker over en differentieret gruppe af unge, der har det til fælles, at de er faldet fra en eller flere ungdomsuddannelser. Typiske årsager til de unges frafald: Indholdet, undervisningens tilrettelæggelse eller det sociale lever ikke op til de unges forventninger Nogle unge bliver overraskede over, hvor meget den boglige tilgang til læring fylder på uddannelserne og falder fra, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav De unge har ofte ikke den nødvendige støttestruktur omkring sig - på uddannelsen såvel som i familien og de nære relationer De unge kan ikke få hverdagen i familien til at hænge sammen pga. lang transporttid eller praktikperioder med skiftende arbejdstider Vanskeligheder med at finde praktikpladser på de erhvervsfaglige uddannelser er medvirkende årsag til, at nogle unge frafalder uddannelsen Nogle unge har en sygdom, der betyder, at de ikke kan forestille sig uddannelse eller et liv på arbejdsmarkedet, før de har overstået behandling. Andre har fysiske barrierer som eksempelvis ryg- eller ledsmerter og afbryder uddannelsen meget hurtigt, hvis deres symptomer forværres, af frygt for at de får det værre Ressource: motivation Som helhed er gruppens primære ressource, at de er motiverede for uddannelse, og at de har forudsætninger for uddannelse, hvis de får den rette vejledning og støtte. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Negative mønstre skal brydes Rammer for indsatsen For nogle unge er gentagne frafald udtryk for, at de endnu ikke er parate til at træffe et valg om uddannelsesretning. De modnes efterhånden og finder den vej, de vil gå. For andre unge i gruppen kan frafaldet været et signal om, at der er brug for koordinerede parallelle indsatser for at hjælpe de unge til at gennemføre en uddannelse. Forventninger til den unge? I drøftelsen af de unges ønsker til fremtiden er det væsentligt at afklare, om der i omgangskredsen er personer med særlige forventninger til den unge. Nogle unge, der ikke selv ved, hvad de vil, starter på en uddannelsen, som omgivelserne (særligt forældrene) forventer af dem. De unge orienterer sig generelt mod uddannelser og arbejdsområder, de kender til via fritidsjobs, forældre eller nære omgivelser, og af og til vælger de uddannelsesretning alene af den grund, at de ikke kender et farbart alternativ. Henvisning til Ved frafald er det vigtigt, at de unge med det samme får en henvisning til UU