Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år?"

Transkript

1 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Rapporten er udarbejdet af Marselisborg Praksisvidencenter for beskæftigelsesregionerne Hovedstaden og Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark og udkom i Forfatteren til rapporten er udviklingskonsulent Mia Saskia Olesen. Resume: Rapporten sætter fokus på konkrete tiltag, der kan iværksættes over for unge ledige unge under 30 år, med fokus på, hvordan de unge skal imødekommes, men også hvordan det sikres, at indsatserne retter sig mod til slut at få den unge til at gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. Rapporten sætter fokus på to anbefalinger: tværgående anbefalinger, som retter sig til hele feltet, og målgruppespecifikke anbefalinger, hvor rapporten har opdelt unge i grupper baseret på bestemte karakteristika/problemer i ni målgrupper, hvortil der beskrives tiltag, der kan gøre det lettere, at få disse unge i uddannelse eller arbejde. Af eksempler på konkrete tiltag, der kan indføres over for de unge, kan der bl.a. nævnes mentorordninger, en sammenhængende indsats over for de unge, et tværfaglige og koordineret samarbejde og tidlig og hurtigt opsporing.

2 Denne rapport lægger vægt på at kunne identificere unge med brug for støtte ud fra forskellige karakteristika. Dette er vigtigt for at kunne give disse unge en tidlig støtte, således de kommer godt i gang med voksenlivet som selvforsørgende. Desuden giver rapporten et indblik i, hvilke aktiviteter og særlige foranstaltninger, der reelt virker i indsatsen for de unge. Rapporten kommer med to former for anbefalinger: tværfaglige/tværgående anbefalinger og målgruppespecifikke/individuelle anbefalinger, som ifølge rapporten vil fungere bedst ved at blive benyttet sammen. Rapporten er baseret på en vidensopsamling omfattende af 48 publikationer fra årene , hvorudfra der er identificeret ni grupper af ledige unge. Disse er henholdsvis (1) unge med psykiske lidelser, (2) socialt udsatte unge, (3) unge, der falder fra eller zapper, (4) fagligt svage unge, (5) unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv, (6) unge med adfærdsproblemer, (7) unge mødre, (8) unge med misbrugsproblemer og (9) kriminalitetstruede unge. Hertil er det vigtigt at pointere, at en ung på offentlig overførelsesindkomst ofte vil kunne passe ind i mere end én af grupperne. De ni grupper af ledige unge tegner et billede af en differentieret ungemålgruppe. Grupperne indbefatter unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate unge, unge, der har været i beskæftigelse, og som er blevet ledig på grund af lavkonjunktur og unge, der endnu ikke har gennemført en uddannelse eller været i arbejde. Rapportens fokus er, hvorledes vi hurtigere får unge i uddannelse eller arbejde og væk fra den offentlige forsørgelse. De tværgående anbefalinger til ungeindsatsen For at få unge hurtigere i uddannelse eller job taler rapporten om ni forskellige tværgående indsatser over for unge. Disse kan med fordel benyttes i sammen, alt efter hvilke problemer den unge har, og nogle af dem lægger sig op af hinanden. De forskellige indsatser er: 1. Mentorordninger: Mentorens primære funktion skal være at støtte den unge til at nå målene i dennes uddannelses- eller jobplan. Ved opstart af uddannelse eller arbejde har mentoren en særlig vigtig funktion i at bidrage til at fastholde unge, som er frafaldstruede. I nogle tilfælde er det væsentligt, at mentoren kan hjælpe enkelte unge med at udfylde papirer eller ansøgninger, at søge en lejlighed, at lave et budget m.m. 2. Fokus på uddannelse og beskæftigelse: Det er vigtigt at der er et tværfagligt samarbejde på tværs af forskellige enheder for at få unge i uddannelse eller beskæftigelse. De

3 indsatser og tilbud der tilbydes unge skal altid indeholde vejledning, afklaring og konkret hjælp i forhold til uddannelsesvalg og i forhold til udplacering på en virksomhed. Nogle unge har brug for koordinerede parallelle indsatser eller kombinationsforløb, men det er vigtigt, at sagsbehandleren i samarbejde med øvrige parter i indsatsen altid fastholder et fokus på, at målet er, at alle unge skal have en uddannelse eller arbejde. 3. Praktik: Dette kan med fordel anvendes som redskab i indsatsen for unge i de ni grupper, der ikke er parate til uddannelse eller job. En virksomheds- eller uddannelsespraktik kan fungere som afprøvning og afklaring af den unges kompetencer, som springbræt til ordinær ansættelse eller som afklaring af uddannelsesvalg. Praktikken anvendes som et redskab til valg af uddannelsesretning eller indgang til det ordinære arbejdsmarked samt som del af en personlig og faglig kompetenceafklaring og udvikling. 4. Sammenhængende indsats: Når den unge er visiteret til en virksomhedsrettet indsats, anbefales det, at dennes sagsbehandler og jobkonsulent afholder en fælles samtale med den unge som afsæt for en sammenhængende indsats. På mødet opstilles konkrete mål og delmål i den unges uddannelses- eller jobplan. Det fælles møde gør det tydeligt for de tre parter, hvad der er aftalt, hvad der konkret skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Samtidig signalerer mødet overfor den unge, at sagsbehandleren og jobkonsulenten arbejder sammen for at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Der kan med fordel benyttes brug af opfølgningsmøder mellem de tre parter, men oftest er det nok med løbende kontakt mellem sagsbehandleren og jobkonsulenten. På denne måde sikres en sammenhængende ensrettet indsats uden unødvendig ventetid. 5. Mål og delmål i uddannelses- eller jobplan: Nogle unge oplever vejen til uddannelse og job som lang og uoverskuelig. De kan have svært ved at bevare fokus og fastholde motivationen, hvis de eksempelvis skal opkvalificeres, før de kan komme ind på den uddannelse, de ønsker. Det anbefales, at sagsbehandleren og jobkonsulenten sammen med den enkelte unge definerer og tydeliggør de mål, der skal nås på vejen mod uddannelse eller job. Det betyder, at der i den unges job- eller uddannelsesplan skal formuleres: et konkret mål (f.eks. en given uddannelse eller jobfunktion) og konkrete delmål, til hvordan målet opnås (f.eks. ved at bestå bestemte fag, skrive en ansøgning om optagelse eller lignende). At være med til at formulere mål og delmål skaber desuden også ejerskab hos den unge. Samtidig styrker det den unges motivation, når konkrete skridt på vejen mod målet bliver tydelige. Når job eller uddannelsesplanen tages frem til flere møder i træk, fungerer den som et redskab til at sikre, at alle arbejder mod et fælles mål. Samtidig skaber planen grobund for succesoplevelser for de unge, idet det bliver synliggjort, at små skridt i sidste ende bliver til større forandringer.

4 6. Tværfagligt og koordineret samarbejde: At jobcentret har et formaliseret samarbejde med relevante eksterne parter har afgørende betydning for, at indsatsen for at hjælpe unge videre i uddannelse og job lykkes. Vidensopsamlingen peger på, at det tværfaglige samarbejde er særligt vigtigt, når de unge har andre barrierer end ledighed, og når de redskaber, der tages i anvendelse for at hjælpe de unge, hører til under to forskellige lovgivninger; eksempelvis LAB-loven og Serviceloven. For at et sådant samarbejde skal kunne fungere, er det vigtigt, at jobcentret beskriver: Beskriver hvilke snitflader og samarbejdspartnere, der er vigtige i ungeindsatsen (eksempelvis snitflader til Børne- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Ydelseskontoret, Socialpsykiatrien, UU m.fl.) Beskriver interne arbejdsgange i forbindelse med disse snitflader Kommunikerer tydeligt internt og eksternt, hvem der er kontaktperson eller koordinator i jobcentret i forhold til de enkelte snitflader - hvis der er udpeget en sådan Foretager forventningsafstemning med samarbejdspartnere, så det er tydeligt for begge parter, hvad formålet med samarbejdet er. Forventningsafstemningen kan eventuelt tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi se, at vores samarbejde fungerer? Hvordan mærker den enkelte unge, at snitfladen mellem os fungerer? Hvornår, hvordan og hvor ofte har vi brug for kontakt? Målet med et tværfagligt koordineret samarbejde er at yde en helhedsorienteret indsats rettet mod at hjælpe den unge i uddannelse eller job. De professionelles forskelligartede viden gør det nemmere at udnytte mulighederne i de eksisterende tilbud, ordninger og hjælpeforanstaltninger. Ligeledes sikrer et tværfagligt koordineret samarbejde, at konkrete problemer løses af relevante fagpersoner, så jobcentermedarbejderne kan bevare et uddannelses- og jobrettet fokus. 7. Overdragelse af viden: Hvis Børne- og Ungeforvaltningen eller UU har viden om den unge, der er vigtig i en uddannelses- eller jobrettet indsats, er det vigtigt, at jobcentret orienteres i forbindelse med, at ansvaret overgår hertil. Dette bør ske via overdragelsesmøder, der med fordel kan afholdes, før den unge fylder 18 år. Målet er at sikre en helhedsorienteret indsats med den unge i centrum. 8. Håndholdt indsats forløbskoordinator: Når unge har behov for en særlig jobindsats, hvor mange medarbejdere kan være involveret i forløbet, både internt og eksternt, anbefales det, at der udpeges en gennemgående forløbskoordinator, der koordinerer den unges forløb internt samt med eksterne samarbejdspartnere. Koordinatoren tager ikke

5 ansvaret væk fra den unge men bistår den unge med at nå målet i uddannelses- eller jobplanen. Det er sagsbehandleren, der som myndighed træffer beslutningen om, hvorvidt der skal udpeges en forløbskoordinator, men udføreren vil ofte være en anden. Mange undersøgelser viser, at det har positiv effekt at gøre brug af en mentor. Hvis muligt anbefales det, at forløbskoordinatoren er tilgængelig for den unge på skæve tidspunkter. Målet er at sikre en individuel håndholdt indsats med glidende overgange mellem indsatser og videre i uddannelse eller job. 9. Tidlig og hurtig indsats: For alle grupper af unge gælder, at det er vigtigt at iværksætte en tidlig og hurtig indsats. En tidlig indsats øger sandsynligheden for, at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse og forebygger, at de unge udvikler en ledighedsidentitet. En hurtig indsats, hvor den unge kan se, at der er handling bag ordene, er afgørende for at opretholde motivationen hos den unge. Det betyder bl.a., at det er vigtigt, at jobcentret har aftaler med uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, m.m. om, at den unge kan starte op i praktikker, behandlingsforløb osv. med kort varsel. Ved hurtigere praktikker eller behandlinger motiveres den unge til hurtigere at komme videre i livet. Anbefalinger målrettet de ni ungegrupper Anbefalingerne er målrettet jobcentrenes uddannelses- og jobrettede indsatser. De anbefalede aktiviteter skal ses som målrettet supplement til de tværgående anbefalinger. Målgruppe 1: Unge med psykiske lidelser. Målgruppen omfatter både unge med permanente lidelser og unge med midlertidige tilstande. Vidensopsamlingen viser, at de mest forekommende psykiske lidelser er: Diagnoser som f.eks. skizofreni, psykose og personlighedsforstyrrelser Forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD Depression Angst eller fobi

6 Rammer for indsatsen: For disse unge er det vigtigt at skabe mulighed for kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes uddannelses- eller beskæftigelsesrettet samtidig med en eventuel behandling. Desuden har denne gruppe unge meget varierende behov og ressourcer, og indsatsen bør derfor tilpasses de unges afstand til uddannelse og job. For at kunne imødekomme de unges forskellighed er der brug for tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og fleksibel sammensætning af faglig indhold. Derudover er det vigtigt, at forløbet har en klar varighedsgrænse, hvor der fra start opstilles konkrete målsætninger for, hvilke mål og delmål der skal realiseres indenfor eksempelvis et seks-til-otte-ugers forløb målrettet disse unge.

7 Målet for indsatsen er at have fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge er i stand til at mestre de psykiske lidelser, så uddannelse og job muliggøres Den unge tror på et fremtidigt arbejdsliv på trods af sine lidelser Den unges sociale kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Den unge har mere energi i hverdagen Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge formulerer konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fortælle andre, hvis han/hun har brug for pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet Den unge gennemfører en praktik i en virksomhed Den unge er mødestabil igennem hele sin praktik Rapporten lægger vægt på forskellige relevante aktiviteter i forhold til denne gruppe af unge, som kan bruges som supplement til de tværgående indsatser. Af aktiviteter bliver der lagt vægt på: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ressourcespotting, hvor målet er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer og kompetencer. Unge der deltager i dette parallelforløb kan tage udgangspunkt i metoden livshistorie, hvor de unge deltager i mindre grupper med en medarbejder, hvor de fortæller deres historie på skift, hvorefter de andre sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. De unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når andre sætter ord på deres særlige egenskaber for de en større tro på sig selv. Mesterring og barrierehåndtering, hvor der sættes fokus på de unge, der har svært ved at overskue uddannelse eller beskæftigelse på grund af deres lidelse. En mulig måde til at komme gennem dette kan være, at de unge deltager i enten individuelle eller holdbaserede aktiviteter med fokus på mesterring og barrierehåndtering. Desuden har de unge brug for information om, hvordan man lever med de psykiske lidelser, og hvad man selv kan gøre for at begrænse symptomerne. Derfor er det vigtigt, at det gøres klart over

8 for den unge, hvilke hjælpemidler eller støtteordninger de kan gøre brug af, idet dette kan være med til at gøre vejen til uddannelse eller job mere overskueligt. Sociale kompetencer beskriver målet med unge med en psykisk lidelse skal lære, hvordan de socialt skal interagere på en arbejdsplads. Derfor har de brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Typiske udforinger er at finde balancen mellem at tage for meget og for lidt ansvar for en opgave samt at finde balancen mellem hvor meget og hvor lidt, man skal fortælle andre om sin lidelse. Mange stiller store krav til andres forståelse for deres situation og har brug for at lære at kommunikere om egne behov og begrænsninger på en måde, så uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen kan tage de relevante hensyn. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor på virksomheden, der kan tage hånd om den unge. Kost og motion beskriver målet med at give de unge en sundere livsstil, der kan være medvirkende til at styrke mulighederne på arbejdsmarkedet. For nogle unge kan målet herudover være at styrke deres sociale netværk. Målgruppe 2: Socialt udsatte unge Denne målgruppe er kendetegnet ved, at de har svage sociale netværk og har svært ved at begå sig socialt. De socialt udsatte unge kommer ofte fra hjem, hvor de ikke har fået den nødvendige omsorg. De har oplevet en let eller svær grad af omsorgssvigt. Andre fællestræk er: Lavt selvværd Føler sig ofte ensomme, har ofte været udsat for mobning Kan have haft et stort fravær i folkeskolen Manglende forældre-/voksenopbakning, forældrene er generelt ressourcesvage En hverdag uden struktur som følge af manglende deltagelse i uddannelse, arbejde og fritidstilbud Nogle unge har det svært fagligt, mens andre klarer sig middelgodt eller godt i flere fag De unges dårlige oplevelser socialt og måske fagligt i grundskolen gør, at de ikke er motiverede for uddannelse. De hænger ofte fast i fortiden og har svært ved at komme videre i tilværelsen.

9 Rammer for indsatsen: Det er vigtigt at denne målgruppe bliver spottet så tidligt som muligt, idet ingen forebyggende indsats og mistrivsel i det tidlige voksenliv kan føre til psykiske problemer og på sigt psykisk sygdom som for eksempel depression og angst. For bedst muligt at kunne spotte disse unge er jobcentermedarbejderne ofte afhænge af overdragelse af viden fra Børne og Ungeforvaltningen. Dermed er det vigtigt, at denne overdragelse finder sted. Mål for indsatsen er at have fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge

10 Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller arbejdsplads Den unges sociale og faglige kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge kan fortælle, hvilke ønsker han/hun har til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge kommer op om morgenen og møder til tiden i et praktikforløb Den unge deltager i et fritidstilbud Af relevante aktiviteter lægger rapporten vægt på følgende: Overdragelsesmøde mellem Børne- og Ungeforvaltningen og jobcentret, hvor jobcentret modtager al den nødvendige viden om unge, der har haft en Børne- og Ungesag. Målet er derved at sikre, at jobcentret har viden om den unge, der er relevant for at kunne matche den unge med en uddannelse, et job, et afklaringsforløb mv. Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ressourcespotting har til mål at understøtte den unges tro på fremtidige muligheder ved at have et primært fokus på den unges ressourcer og kompetencer. Unge der deltager i dette parallelforløb kan tage udgangspunkt i metoden livshistorie, hvor de unge deltager i mindre grupper med en medarbejder, hvor de fortæller deres historie på skift, hvorefter de andre sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. De unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når andre sætter ord på deres særlige egenskaber for de en større tro på sig selv. For socialt udsatte unge bør et fokus i øvelsen være at spotte sociale sammenhænge og relationer, hvor den unge har befundet sig godt, idet disse sammenhænge kan kendetegne uddannelser eller jobs, hvor den unge vil kunne fungere godt. Sociale kompetencer: De socialt udsatte unge har ofte brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor. Motivationsarbejde med afsæt i anerkendende tilgang skal give de unge en tro på, at de kan lykkedes med at gennemføre en uddannelse, som de har lyst til at komme i gang med. For at understøtte troen på at kunne lykkedes kan der arbejdes med anerkende tilgang/metode, der handler om i første omgang at lytte til de unges oplevelser og

11 anerkende deres livsvilkår. Dette giver de unge en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt. Næste skridt er at tale med de unge om, hvordan de på trods af deres livsvilkår kommer videre i uddannelse eller job, og hjælpe dem med at se forskellige veje at gå. Mentor: Nogle unge i gruppen har forudsætninger for uddannelse, såfremt de motiveres, mens andre har brug for hjælp til at få struktur på hverdagen og til at bryde den sociale isolation. Disse unge kan have gavn af hjælp fra en støtte-kontaktperson eller en social mentor med en opmærksomhed på det sociale aspekt foruden det faglige. Det er vigtigt, at mentoren er opsøgende og har en tæt kontakt til den unge. Dermed er målet med mentorordningen/kontaktpersonen, at den unge får struktur på sin hverdag, at den unge falder til socialt på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen og at den unge får hjælp til faglige udfordringer. Faglig opkvalificering er til de unge, der mangler faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, hvor der anbefales et forforløb til erhvervsuddannelserne eller et kortvarigt kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og VUC. Målgruppe 3: Unge der falder fra eller zapper Denne målgruppe er kendetegnet ved unge, der har det til fælles, at de er faldet fra en eller flere ungdomsuddannelser. Som helhed er gruppen primære ressource, at de er motiverede for uddannelse, og at de har forudsætninger for uddannelse, hvis de får den rette vejledning og støtte. Typiske årsager til deres frafald er: Indholdet, undervisningens tilrettelæggelse eller det sociale lever ikke op til de unges forventninger. Nogle unge bliver overraskede over, hvor meget den boglige tilgang til læring fylder på uddannelserne og falder fra, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav. De unge har ofte ikke den nødvendige støttestruktur omkring sig - på uddannelsen såvel som i familien og de nære relationer. De unge kan ikke få hverdagen i familien til at hænge sammen pga. lang transporttid eller praktikperioder med skiftende arbejdstider. Vanskeligheder med at finde praktikpladser på de erhvervsfaglige uddannelser er medvirkende årsag til, at nogle unge frafalder uddannelsen. Nogle unge har en sygdom, der betyder, at de ikke kan forestille sig uddannelse eller et liv på arbejdsmarkedet, før de har overstået behandling. Andre har fysiske barrierer som eksempelvis ryg- eller ledsmerter og afbryder uddannelsen meget hurtigt, hvis deres symptomer forværres, af frygt for at de får det værre.

12 Rammerne for indsatsen: For nogle unge er gentagne frafald udtryk for, at de endnu ikke er parate til at træffe et valg om uddannelsesretning. De modnes efterhånden og finder den vej, de vil gå. For andre unge i gruppen kan frafaldet være et signal om, at der er brug for koordinerede parallelle indsatser for at hjælpe den unge med at gennemføre en uddannelse. Dermed er et mål for indsatsen at bryde med negative mønstre. Ved frafald er det vigtigt, at de unge med det samme får en henvisning til UU, så de kan få hjælp og vejledning til at se andre muligheder fremadrettet. Flere publikationer peger på, at det er en stor fordel i indsatsen for de unge, der falder fra eller zapper, hvis UU har en fast kontorplads på jobcentret. Ligeledes har det en god

13 fastholdelseseffekt, når UU afholder samtale- og vejledningsforløb på uddannelsesinstitutionerne - eventuelt på en fast ugentlig kontordag. Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelsessammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse Den unge har et indgående kendskab til uddannelsens faglige krav, indhold, undervisningsformer og det sociale liv på skolen Den unge tror på, at det kan lykkes at gennemføre denne uddannelse Den unge er bevidst om årsagerne til tidligere frafald og ved, hvad han/hun skal gøre, hvis mønstret gentager sig Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge indhenter oplysninger om forskellige uddannelser Den unge kommer med forslag til, hvordan han/hun vil løse eventuelle problemer ved fremtidig studieopstart Af relevante aktiviteter ligger rapporten vægt på følgende: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ønsker til fremtiden og kendskab til ungdomsuddannelserne. I forhold til denne aktivitet kan det være virksomt at arbejde med Fremtidsscenarier. Sammen med den unge opstilles forskellige mulige scenarier for den unges liv eksempelvis 10 år frem i tiden. Denne proces har til formål at motivere den unge til at gennemføre en uddannelse ved at gøre det tydeligt for den unge, at de valg, han/hun tager nu, har konsekvenser på sigt. Målet er at afdække relevante uddannelsesog jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer og styrke de unges kendskab til ungdomsuddannelserne. Målet er samtidig, at de unge kan se nødvendigheden af at gennemføre en uddannelse og holde ud, selvom det i perioder er hårdt, svært fagligt, uinteressant, svært at få hverdagen til at hænge sammen osv. Alt sammen fordi det giver ham/hende andre muligheder i livet på længere sigt. Herunder kan det pointeres, at det kan være vigtigt at fortælle de unge om utraditionelle karriereveje, da nogle unge er bange for at uddannelse låser dem fast i en bestemt karrierevej. Desuden er det vigtigt at sikre, at de unge har et tilstrækkeligt indblik i

14 ungdomsuddannelsernes indhold, faglige krav, undervisningsformer m.m., før opstart på en uddannelse. En uddannelsespraktik kan i den sammenhæng være et godt redskab. Strategier for fastholdelse handler om målet for at forberede den unge til uddannelse og mindske sandsynligheden for, at frafald gentager sig. De unge skal altså have hjælp til, hvordan de bryder de negativ mønstre i forhold til frafald. Her kan der være at gøre med to former for problemer: et konkret problem eller et mønster. Skyldes den unges frafald et konkret problem kan det være en ide at lave en plan for, hvad den unge kan gøre, hvis problemet opstår igen. Skyldes den unges problem i stedet et mønster kan metoden LØFT (Løsningsfokuseret udviklingsarbejde) anvendes i individuelle samtaler med de unge. Metoden tager afsæt i, at man ikke behøver at forstå eller kortlægge problemer for at kunne læse dem. Nøglen til forandring skal dermed findes i at få belyst, hvad der virker for den enkelte. Efterværn. Ved opstart på en uddannelse har de unge ofte brug for en støtteperson eller mentor, der kan hjælpe dem med at fastholde troen på, at de kan gennemføre en uddannelse. Støttepersonen eller mentoren skal helst være uddannet, da de foruden faglige problemer ofte har behov for støtte af personlig eller social karakter. Desuden er det vigtigt, at støttepersonen/mentoren er opsøgende og har en tæt kontakt til den unge. Målgruppe 4: Fagligt svage unge Gruppen af fagligt svage unge er typisk kendetegnet ved, at de har haft svært ved at klare folkeskolen. Nogle har lavt gennemsnit fra folkeskolen, mens andre er droppet ud af skolen uden en afgangsprøve. Årsagerne til deres faglige vanskeligheder kan skyldes: Ordblindhed Medfødte handicaps eller tidlige skader, der har påvirket indlæringsevnen En socialt belastet opvækst, der har påvirket den unges overskud til indlæring i negativ retning En læringsstil, der ikke understøttes af traditionel klasseundervisning Dårlige danskkundskaber hos unge indvandrere og efterkommere Skolegang præget af skoleskift, fravær og manglende opbakning fra hjemmet De fagligt svage unges primære barrierer for job og uddannelse er: De har ikke tilstrækkelige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse De er ofte ikke motiverede for uddannelse, fordi de ikke tror på, at de kan gennemføre en uddannelse

15 De har ikke lyst til igen at skulle indgå i en undervisningskontekst, hvor de føler sig dumme og forkerte (lavt selvværd) Deres viden om uddannelsesmulighederne er begrænsede Mange kan ikke få hjælp til lektier hjemmefra, da deres forældre også har faglige vanskeligheder Rammerne for indsatsen: Flere undersøgelser peger på, at når de unge først har negative grundskoleerfaringer, hvortil skoletrætheden bliver en grundlæggende erfaring, som gennemsyrer hele deres skoleliv. Det præger deres selvforståelse i negativ retning og påvirker deres oplevelser af, hvilke muligheder de har i deres videre færd gennem uddannelsessystemet. I indsatsen for at hjælpe de fagligt svage unge i gang med en uddannelse er det derfor særligt vigtigt at flytte fokus over på at afdække, hvad de unge er gode til. Ofte er disse unge praktisk begavede men kender ikke til mulighederne for at udnytte disse kompetencer i uddannelsessammenhæng.

16 Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge kender mulighederne for uddannelse Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge anvender hjælpemidler, der kan kompensere for hans/hendes faglige vanskeligheder, så uddannelse og job muliggøres Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge begrunder sit uddannelsesvalg og ved, hvad han/hun har fravalgt Den unge ved, hvilke eventuelle støtteordninger og hjælpemidler han/hun kan gøre brug af Den unge gennemfører en uddannelsespraktik Af relevante aktiviteter lægger rapporten vægt på følgende: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på vejledning om praktisk orienterede uddannelser og virksomhedsforlagt undervisning. I forhold til de fagligt svage unge anbefales det, at de unge får indblik i forskellige muligheder og veje at gå. Der skal altså i større grad anvendes praktisk orienterede uddannelsesforløb eller virksomhedsforlagt undervisning til denne gruppe af unge. Desuden anbefales det, at der tænkes i andre former for uddannelser, enten som adgang til arbejdsmarkedet eller som vej mod ordinær uddannelse. Dette omfatte blandt andet brug af job- og uddannelsespakker målrettet specifikke jobspecifikationer. For at øge chancen for at de unge fastholdes i uddannelse eller arbejde vil det være en god ide at tænke tæt læringsmiljøer ind i undervisningen, da dette blandt andet gør det nemmere for de unge at bede om hjælp, hvis de har brug for det. Dette læringsmiljø er karakteriseret ved: klare og tydelige rammer for undervisningen/arbejdet, arbejdsro samt mindre og overskuelige klasseenheder eller teams/afdelinger på arbejdspladsen. Motivationsarbejde. For at få denne målgruppe til at påbegynde en uddannelse og forblive på denne er det vigtigt, at de får nogle positive oplevelser, som de kan bygge videre på, idet oplevelse af anerkendelse skaber motivation og en positiv drivkraft i de unges uddannelsesforløb. Disse positive oplevelser kan forekomme i mødet med arbejdslivet (praktik) eller i mødet med anderledes undervisningsformer.

17 Faglig opkvalificering. For visse unge i denne målgruppe kan det være nødvendigt at gennemføre et eller flere fag fra folkeskolen, som f.eks. dansk eller matematik, for at kunne leve op til kravene på ungdomsuddannelserne. Andre i målgruppen kan have brug for anden form for opkvalificering, som f.eks. hjælpemidler, så det ikke bliver en hindring at skulle læse instruktioner eller kortere beskeder på en arbejdsplads. Målet er altså at sikre, at de unge opnår tilstrækkelig almene forudsætninger til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller leve op til de krav, der stilles på en arbejdsplads. Lektiehjælp. Målet er, at den unge kan få hjælp til faglige udfordringer, så disse ikke er årsag til frafald. Dette kan forekomme gennem støtte-kontaktperson eller uddannet mentor. Målgruppe 5: Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv udgør en gruppe, der af mange betegnes som velfungerende. Denne gruppe har forudsætninger for uddannelse, men de ser ofte ikke uddannelse som et livsperspektiv. Gruppen indeholder næsten dobbelt så mange mænd som kvinder. Eksempler på årsager til de unges manglende uddannelsesperspektiv: De unge er umodne og ved ikke, hvad de vil med deres liv Fravælger bevidst uddannelse, fordi de hellere vil tjene penge (særligt drenge i Udkantsdanmark) Mange har en her-og-nu-livsstil, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres økonomiske prioriteringer og kortsigtede løsninger De unge oplever forventningspres fra omgivelserne herunder forældre og lærere Nogle unge mangler fodfæste de har været udsat for en eller flere begivenheder, der har slået dem ud af kurs, og kan ikke overskue at tænke på uddannelse/fremtiden lige nu Nogle er skoletrætte og vil hellere bruge tiden på kreative aktiviteter

18 Rammer for indsatsen: De unge i denne gruppe kan være svære at motivere, fordi de ofte ikke kan se nødvendigheden af en uddannelse. Det er vigtigt, at der indføres en varighedsbegrænsning i de unges forløb, og at der stilles krav til dem om selv at afsøge uddannelsesmuligheder. Nogle unge i gruppen fokuserer så meget på her-og-nu, at det er uoverskueligt for dem at planlægge ud i fremtiden. De unge, der allerede har haft arbejde i perioder, har ofte vænnet sig til at tjene penge. Dette kan udgøre en barriere for uddannelse, idet de unge fokuserer på kort sigt og ikke vil gå ned i indtægt under uddannelse. Forløbet skal kunne overbevise de unge om økonomiske rationaler ved at tage en uddannelse frem for at arbejde ufaglært.

19 Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unge fortæller, hvilken type arbejde, han/hun drømmer om på sigt Den unge kan se fordelen/vigtigheden ved at komme i gang nu Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har en plan for, hvordan han/hun klarer transport, og/eller hvordan økonomien kan hænge sammen under uddannelse Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge kan fortælle, hvor han/hun gerne vil arbejde på sigt Den unge viser initiativ ved selv at foreslå mulige uddannelsesveje Den unge søger om optagelse på en eller flere relevante uddannelser Den unge taler om fordelene ved at gennemføre en uddannelse Af relevante aktiviteter lægger rapporten vægt på følgende: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på fremtidsscenarier. Dette vil være en fordel til unge i denne aldersgruppe, for at få deres fokus væk fra her-og-nu. Sammen med den unge opstilles forskellige mulige scenarier for den unges liv eksempelvis 10 år frem i tiden. Denne proces hjælper de unge med at sætte ord på deres ønsker til fremtiden og synliggøre, at det kan give mening at gå ned i indtjening i en periode under uddannelse for at sikre en højere og mere stabil indtjening på sigt. Dermed skal denne metode altså hjælpe de unge til at formulere konstruktive og fremadrettede ønsker i relation til uddannelse og arbejde. Herudover er det målet, at de unge kan se fordelen/vigtigheden ved at komme i gang nu, og at den unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse. Vejledning om uddannelsesmuligheder har til formål at udbrede de unges kendskab til uddannelsesmuligheder, og at de unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse. Barrierehåndtering. Målet her er, at unge kan overskue en hverdag med uddannelse og samtidig at forebygge, at de unge falder fra uddannelse på grund af typiske barrierer som økonomi og transport.

20 Målgruppe 6: Unge med adfærdsproblemer Gruppen af unge med adfærdsproblemer er kendetegnet ved manglende sociale kompetencer og temperamentsfulde reaktioner i pressede situationer. De unges primære ressource i forhold til uddannelse og job er, at de ofte har en drøm om et liv med skole, læreplads, praktik og arbejde. Men de har ofte svært ved at begå sig socialt, svært ved at løse dagligdagens konflikter og svært ved at administrere en tilværelse med uddannelse og en mere begrænset økonomi. Foruden udadreagerende adfærd har de ofte følgende fællestræk: Mange har haft en socialt belastet opvækst og en dårlig skolebaggrund Langt de fleste i gruppen har forældre uden en kompetencegivende uddannelse De unge har generelt et lavt selvværd og manglende tro på sig selv, selvom det ikke nødvendigvis syner sådan udadtil De unge har ofte en udadprojicerende holdning de fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne De unge mangler forståelse for at gebærde sig blandt andre mennesker, eksempelvis hvordan man taler til andre og opfører sig Mange unge med adfærdsproblemer har en børne-/ungesag og modtager tilbud efter Serviceloven - oftest en støtte- kontaktperson, botilbud og/eller efterværn Gruppen består af flest mænd Der kan være tale om unge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD Enkelte unge i gruppen har en adfærdsforstyrrelse, der er uopdaget

21 Rammerne for indsatsen: For at denne gruppe af unge kommer i uddannelse eller arbejde kræver det, at der sættes ind med tilbud, der er tilpasset den enkelte og som indeholder parallelle sociale og arbejdsmarkedsrettede indsatser. Hertil peger vidensopsamlingen på, at det er vigtigt, at indsatsen overfor denne gruppe er baseret på et tæt tværfagligt samarbejde, hvor det hertil er vigtigt, at jobcentrene får den nødvendige viden omkring de unge, når de fylder 18 år, hvilket kan ske ved de såkaldte overdragelsesmøder. En anden væsentlig pointe som rapporten lægger vægt på er, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan der kommunikeres med de unge i denne gruppe. Dette skyldes, at de unge let går i forsvarsposition, når der bliver stillet krav til dem. Derfor

22 handler det om at anerkende den unges perspektiv, uden at man nødvendigvis er enig samt at fokusere på styrker, ressourcer og handlemuligheder. Desuden har disse unge også et højt energiniveau og en udtalt rastløshed, der gør, at tingene skal ske her-og-nu og ofte uden refleksion. Dette kan gøre det vanskeligt at iværksætte en indsats, hvor måle er et stykke ud i fremtiden. Derfor er der brug for klare delmål, der tydeliggør vejen til det konkrete mål. Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har fået styrket sine personlige og sociale kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge kan håndtere impulsstyret og aggressiv adfærd via tillærte redskaber Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge udtrykker motivation for uddannelse/ beskæftigelse Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fungere i en gruppe Af relevante aktiviteter ligger rapporten vægt på følgende: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ressourcespotting. Målet er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Det er hertil vigtigt at pointere, at unge i denne gruppe ofte har en tendens til at fokusere på tidligere nederlag, hvorfor det er vigtigt at flytte den unges fokus mod anerkendelse af gode oplevelser, egne ressourcer og fremtidsplaner. Sidst men ikke mindst er målet, at de unge begynder at se muligheder og løsninger og tager ansvar for de valg, de træffer i deres liv. Motivationsarbejde med afsæt i anerkende tilgang er vigtigt, da de unge skal have lyst til at komme i gang med en uddannelse og have en tro på, at de kan klare, det de går i gang med. Den anerkendende metodetilgang kan bruges, hvor det handler om at lytte til de unges oplevelser og anerkende deres livsvilkår. Dette giver de unge en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt. I dialogen skal det gøres tydeligt, at den unge har mulighed for at træffe valg og skabe forandring i sit liv. Styrkelse af personlige og sociale kompetencer. Adfærdsvanskelige unge har brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en

23 uddannelsesinstitution. Virksomhedsledere oplever, at de unge i denne målgruppe har svært ved at tilpasse sig virksomhedernes uskrevne regler, en ironisk omgangstone og lignende. Det er derfor vigtigt, at de unges personlige og sociale kompetencer tænkes ind ved match med en uddannelse eller en virksomhed. Mange unge i denne gruppe fungerer godt på arbejdspladser, hvor der er en kontant og direkte tone, og hvor de indgår i et team. Mange unge med adfærdsproblemer har glæde af at få konkrete redskaber til konflikthåndtering, så de kan lære at kontrollere deres temperamentsudbrud. Virksomhedspraktik vil med fordel kunne hjælpe disse unge med at styrke deres sociale kompetencer, hvor der på forhånd er opstillet mål for den ønskede udvikling. Mentor. Det anbefales at unge i denne gruppe tilknyttes en mentor på uddannelsesinstitutionen eller virksomheden, der kan anvise strategier for, hvordan regler og normer overholdes. Herved kan mentoren hjælpe med at fastholde den unge i uddannelse eller arbejde. Målgruppe 7: Unge mødre Denne målgruppe er karakteriseret ved unge kvinder, der i en tidlig alder bliver mødre, og som derforuden ofte har en række vilkår til fælles, som følgende: De er ofte opvokset i familier med store sociale problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom De har ofte været anbragt uden for hjemmet i hele eller dele af deres barndom De er ofte enlige forsørgere for deres børn De får langt sjældnere end andre en uddannelse Deres børn har flere fysiske, psykiske og sociale problemer end andre børn Unge mødre med anden etnisk baggrund har ofte sproglige vanskeligheder og mangler netværk Vidensopsamlingen viser desuden også, at de unges opvækst hos forældre med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet udgør en barriere for målgruppen. Det samme gør de unge kvinders manglende tillid til det offentlige system og manglende tro på deres egne fremtidsmuligheder. De unge mødre anses som særlig udsatte, da de ofte har vanskeligt ved at forbedre deres situation, fordi de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn. De har ofte svært ved at opkvalificere deres grundlæggende skolegang, da de hverken har tid eller råd til at tage en uddannelse, ligesom de ikke har ressourcer til at tage ekstrajobs mv.

24 Rammer for indsatsen: I indsatsen for unge mødre er det vigtigt at udpege en forløbskoordinator, der kan koordinere det tværfaglige samarbejde, som den unge indgår i. For denne målgruppe bør det overvejes at gøre brug af revalidering som alternativ til SU i forbindelse med uddannelse.

25 Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Der er en plan for, hvordan praktiske barrierer for den unge mors tilknytning til arbejdsmarkedet kan håndteres, så job og uddannelse muliggøres Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge sætter ord på, hvad hun er god til Den unge er optimistisk, omkring hvordan hun kan få hverdagen til at hænge sammen under uddannelse Af relevante aktiviteter ligger rapporten vægt på følgende: Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ressourcespotting: Målet med samtale- og vejledningsforløbet er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe en større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Desuden skal forløbet munde ud i en konkret men fleksibel uddannelsesplan med beskrivelser af planlagte tin, delmål samt arbejds- og ansvarsfordelinger. Planen skal indeholde eventuelle parallelle indsatser. Motivationsarbejde: Det er vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvad der motiver den unge mor, således de kan blive motiveret til at starte op på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads, og tror på at det vil lykkedes dem at gennemføre uddannelsen, selvom den i perioder kan virke lang. Barrierehåndtering: Her er det vigtigt at arbejde helhedsorienteret. Dette betyder, at der i afsøgningen af relevant uddannelse eller job indtænkes forhold som transportmuligheder, børnepasningsproblematikker, arbejdstider mv. er kan brugen af aflastningsfamilier, mødrehjælp m.m. være givtigt. Ved at gå disse forhold igennem kan vejlederen hjælpe kvinden med at få et realistisk billede af, hvordan hverdagen kan fungere, hvilket betyder, at den unge vil kunne se, om vedkommende vil kunne overskue hverdagen, og derigennem også mindske chancen for frafald. Støtte- kontaktperson eller social mentor: Unge mødre med brug for en særlig jobindsats har brug for en støtte-kontaktperson eller en social mentor, som kan hjælpe med at håndtere kontakt til myndigheder, herunder eksempelvis sagsbehandler,

26 sundhedssystem, mv. Målet er, at den unge får overskud til at fokusere på uddannelses- og jobmuligheder. Målgruppe 8: Unge med misbrugsproblemer Denne gruppe omfatter både unge: Der har forudsætninger for uddannelse og job, fordi de kan balancere deres misbrug og/eller modtage behandling sideløbende med job eller uddannelse Der ikke har forudsætninger for uddannelse og job, idet de sociale problemer, der følger med misbruget, overskygger et beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv For nogle unge i gruppen er den største barriere, at de ikke vil erkende deres misbrug. Størstedelen af denne målgruppe består af mænd, der foruden deres misbrug også har sociale problemer, som følgende: Problemer med økonomien Manglende struktur i hverdagen, svært ved at overkomme selv basale gøremål Problemer af kriminel karakter Psykiske mén af misbruget En opvækst præget af skoleskift og/eller alternative skoletilbud

27 Rammer for indsatsen: I indsatsen overfor unge misbrugere er det afgørende at have en parathed til at løse praktiske problemer m.m., så der kommer ro omkring den enkelte unge, og han/hun dermed kan slippe nuet og tænke på fremtiden, herunder uddannelse og job. Ligeledes er det vigtigt, at de professionelle kan rumme de unges følelsesudsving. Derforuden er det vigtigt, at forløbet er fleksibelt, og at intensiteten kan varieres undervejs, så der kan skrues op for behandlingsdelen i nogle perioder og op for den beskæftigelsesrettede indsats i andre perioder, uden at den unge oplever store skift og risiko for at blive tabt, mens vedkommende venter på behandlings- eller aktiveringstilbud. En tillidsfuld relation mellem den unge og vejlederen er altså et vigtigt fundament over for indsatsen for målgruppen. Desuden er der også gode erfaringer med at

28 kunne give den unge mulighed for vejledning uden for normal åbningstid og at vejlederen ser den unge i vedkommende normale miljø, som f.eks. vejledning på gadeplan. Denne gruppe af unge har meget varierende behov og ressourcer. For at kunne imødekomme disse er der brug for tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og en fleksibel sammensætning af fagligt indhold. Antallet af timer og omfanget/kompleksiteten af opgaver kan med fordel øges gradvist. Målene for denne indsats er, at sætte fokus på følgende temaer: Den unges misbrug er erkendt, og den unge er indstillet på at komme ud af dette misbrug Den unge har struktur på hverdagen Det afklares, om den unge har psykiske mén af misbruget, og i hvilken grad disse mén har betydning for den unges tilknytning til uddannelse eller job Den unge opbygger sociale og personlige kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes, selvom vejen kan være lang Indikatorer for at den unge bevæger sig i den ønskede retning kunne for eksempel være, at: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge er i misbrugsbehandling Af relevante aktiviteter lægges der vægt på følgende: Afklaring af uddannelses- og jobmuligheder. Det kan være en langsigtet proces at øge den unge sociale misbrugers arbejds- eller uddannelsesperspektiv. Vigtigheden her er dog, at fokus flyttes væk fra de unges sociale problemer og over på deres ressourcer og kompetencer. Dette kan motivere den unge til at gennemføre en virksomhedspraktik, hvor vedkommende kan opleve, hvordan det at være en del af en arbejdsplads løser de sociale problemer, der ofte følger med et misbrug. Virksomhedspraktikken er derforuden også velfungerende for denne målgruppe, da det giver de unge noget at stå op til, en forbedret økonomi, en ny omgangskreds og selvværdet et løft. Styrkelse af sociale, faglige og personlige kompetencer. Disse tre kompetencer er ofte nogle de unge har brug for at få opbygget inden de starter på en ungdomsuddannelse,

29 således disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job. Hertil kan virksomhedspraktik være en målsætning, idet den unge her lærer at overholde aftaler, møde til tiden, give besked, hvis man bliver forsinket m.m. Støtte- kontaktperson eller social mentor. Kontaktpersonen/mentoren skal fungere som bindeled mellem behandling og aktivering. De kan hjælpe de unge med at få struktur på deres hverdag, således de unge får overskud til at fokusere på uddannelses- og jobmuligheder. Derudover kan mentoren fungere som efterværn når den unge er påbegyndt uddannelse eller arbejde, og herigennem hjælpe med at opretholde nye gode vaner og rutiner. Målgruppe 9: Kriminalitetstruede unge Denne målgruppe omfatter igen to grupper: unge der er i risiko for at blive kriminelle, og unge der allerede er kriminelle. Hovedparten af de unge i denne gruppe er mænd, og lidt under halvdelen er af anden etnisk herkomst end dansk. De unge kriminelle har ofte en svag familiebaggrund og et lavt uddannelsesniveau. Typisk er de unge i målgruppen karakteriseret ved følgende træk: De har ikke anden uddannelse end folkeskolen De har haft en omtumlet skoletid ofte med skoleskift De kan have afbrudt en eller flere uddannelser De lever ofte et ustruktureret liv med en skæv døgnrytme De har et erkendt misbrug eller har risiko for at udvikle et misbrug De unge er typisk kendte i SSP-regi De unge kan have ADHD, om end dette typisk er ikke-diagnosticeret

30 Rammer for indsatsen: Mange af de kriminalitetstruerede unge er motiveret for at lægge kriminaliteten bag sig, men det kræver vedholdende vejledning, støtte og tillid. En tværfaglig koordineret indsats med den unge i centrum er særlig vigtig overfor disse unge. De er ofte vrede på systemer, og vil man vinde deres tillid, kræver det, at der er hurtig handling bag ordene, og at ventetiden mellem indsatserne er minimal. Derfor kan det være en god ide at etablere et specielt tilbud til kriminalitetstruede unge i ikke-kommunalt regi, da mange af de unge tager afstand fra systemet, så de kan være svære at hjælpe videre. Men det er også vigtigt her, at de personer de unge møder altid er de samme personer.

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Vidensopsamling. ledige unge under 30 år. eksisterende viden om. Januar 2011

Vidensopsamling. ledige unge under 30 år. eksisterende viden om. Januar 2011 Januar 2011 Vidensopsamling eksisterende viden om ledige unge under 30 år Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Vidensopsamling Eksisterende viden om ledige

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:

Læs mere

Indsatsmodel for Flere skal med 2

Indsatsmodel for Flere skal med 2 Indsatsmodel for Flere skal med 2 Intro Indsatsmodellen i Flere skal med 2 (FSM2) bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Møde d. 19. marts 2018 RAR Sydjylland Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 22. marts 2018 Kilde: jobindsats.dk Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Sydjylland, jan 2018 Antal aktivitetsparate

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge Februar 2017 Det lange, seje træk. Det er et fælles ansvar på tværs af kommune, erhvervsliv og uddannelsesmiljøer at få unge ledige under 30 år i job eller uddannelse.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg FEBRUAR Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Frederiksberg Statusrapport progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:

HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR: HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE

BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE v. Lars Gormsen, Jobcenterchef Høje-Taastrup Sonja Krüger Walter, leder af uddannelse

Læs mere

Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019.

Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de årige fra den.1 februar 2019. Systematisk samarbejde mellem UU Guldborgsund & Rette- Kurs Et hverdagssociologisk laboratorium for de 15-17-årige fra den.1 februar 2019. UU Guldborgsund har identificeret at en gruppe 15-17-årige har

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere