Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
|
|
- Dorte Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? v/dorte Østergren-Olsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler UCC, E: doo@ucc.dk Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Artiklen: I hvor høj grad er det læreren eller læremidlet, der styrer læreprocesserne, og hvad kan læreren gøre for at blive styrende? En af vejene er at blive bevidst om, hvilket dannelsessyn og tekstsyn og hvilken litteraturdidaktik danskbøgerne fremmer. Det er denne artikels fokus. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1
2 Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? Dorte Østergren- Olsen I hvor høj grad er det læreren eller læremidlet, der styrer læreprocesserne, og hvad kan læreren gøre for at blive styrende? En af vejene er at blive bevidst om, hvilket dannelsessyn og tekstsyn og hvilken litteraturdidaktik danskbøgerne fremmer. Det er denne artikels fokus. Hvilket dannelsessyn fremmer læremidlet? Når der vurderes læremidler til dansk, er det væsentligt at få indblik i, hvilket dannelsessyn læremidlet fremmer, men hvad ligger der egentlig i begrebet dannelse? Danne har at gøre med menneskets aktive frembringelse af dets egen personlighed og ligger tæt på ordene skabe og forme (Gustavsson, 2003). På svensk hedder danne bilda. Dette udtryk rummer både det, der ligger i ovennævnte citat, altså skabe og forme, og ordet billede, som kan hænge sammen med det at have forbilleder. Samfundet kan have interesse i at forme/skabe demokratiske borgere. Det enkelte individ kan have fokus på det gode liv for sig selv, hvilket kan være, men ikke behøver at være sammenfaldende med fællesskabets interesser: det gode liv for alle. I det at forme mennesker ligger en personlig dannelse. Som det fremgår af nedenstående figur, kan dannelse anskues ud fra individets eller fællesskabets perspektiv. Og man kan fokusere på processen at forme mennesker eller produktet: det at mennesker skaber noget. 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
3 Dannelse Forme (proces) Skabe (produkt) Individ Forbillede Her er fokus på processen det at forme mennesker med fokus på individets personlige udvikling Fx procesorienteret litteraturundervisning med fokus på elevens indlevelse i tekster Her er fokus på individets skaben ud fra personlige interesser Fx procesorienteret litteraturundervisning med fokus på meddigtning som: Skriv en side i hovedpersonens dagbog Samfund Forbillede Her er fokus på processen det at forme mennesker med fokus på det fælles, den kulturelle udvikling Fx tekstorienteret fokus på elevens tilegnelse af analyseredskaber Her er fokus på individets skaben ud fra fælles kulturelle interesser Fx Medskabende opgaver som: Skriv en novelle, hvor dit syn på den gode voksne kommer frem At anbringe anskuelser i kasser, som det fremgår af ovenstående figur, indeholder naturligvis en forenkling. Både undervisning og læremidler vil for det meste indeholde noget i forskellig grad fra alle kasser, men ovenstående kasser kan være med til at tydeliggøre forskellige afsæt i undervisningen. I praksis vil fx procesorienterede meddigtningsopgaver, som at eleverne skal skrive en side i hovedpersonens dagbog, kunne besvares tæt på teksten og dermed fremstå mere fællesskabsorienteret, fordi eleven sætter sig ud over sig selv og ind i det fælles udgangspunkt teksten. Eller besvares tæt på elevens oplevelse og projektion ind i teksten og dermed være mere individorienteret. De fire kasser kan give et sprog og et indblik i læremidlets dannelsessyn og dermed være en vej til at undersøge, hvor fokus i et læremiddel overvejende er. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3
4 I hvor høj grad vægtes både individets formning og dets skaben, og sker det både med individet og fællesskabet som forbillede? Individ Forme Skabe Fællesskab Det gode læremiddel anno 2010 må tilstræbe en balance mellem de fire anskuelser. Altså at læremidlet vægter formen og skaben ud fra både fællesskabets og individets perspektiv, som vist ved hjælp af den blå cirkel i ovenstående figur. Fælles Mål 2009 og dannelse Af fagformålets første sætning fremgår det, at undervisningen skal fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer. Begrebet oplevelse nævnes først, hvilket signalerer, at undervisningen skal røre eleverne, de skal engageres i indholdet for at lære. Man kan sige, at udtrykket oplevelse vægter individ- frem for samfundsperspektivet. Engagementet og læringen i dansk har udvikling af elevernes personlige og kulturelle identitet som omdrejningspunkt. Når både den personlige og den kulturelle identitet nævnes, kan man hævde, at fagformålet netop søger syntesen eller balancen mellem at have fællesskabet og individet som forbillede. Det samme gør sig gældende med sidste sætning, hvor begrebet indlevelsesevne har individet i centrum, og den æstetiske, etiske og historiske forståelse har det fælles kulturelle, samfundsmæssige i centrum. Fagformålet betoner ikke umiddelbart den ekspressive skabende side af danskfaget. Til gengæld anvendes begrebet kulturel identitet, hvilket sætter spot på dansk som kulturfag. Et kulturfag har til opgave at forme mennesker ind i en 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
5 kulturel identitet. Har vi en fælles dansk kulturel identitet? Man kan sige, at den obligatoriske kanon er en vej til at vise, at 14 forfattere og genren folkeviser er så centrale i dansk, at eleverne skal kende til dem for at opnå en fælles kulturel dannelse. To læremidler til dansk I det følgende vil jeg konkretisere og eksemplificere, hvordan man kan undersøge et læremiddels dannelsessyn. Jeg vil anvende eksempler fra to didaktiske læremidler, der begge er udbredte og aktuelle til dansk på mellemtrinet Fandango og D dansk. Desuden har begge et omfang, der gør, at man vil arbejde med læremidlerne det meste af skoleåret. Eksemplerne er ikke nødvendigvis dækkende for de to læremidler som helhed, men kan ses som inspiration til, at man selv kan gå videre og se nøjere på andre afsnit og andre læremidler. d dansk 4 har på side 112 en opgave, der handler om det at forme individet ud fra en balance mellem egne og fællesskabets behov. I opgaven bliver eleverne først bedt om: Læs historien. Skriv alt det I får at vide om Jaja i den ene kolonne. Eleverne skal kunne læse med fokus på personer med henblik på at karakterisere personer i tekster, altså med vægt på fællesskabets behov. Derefter skal eleverne skrive, hvad de selv tænker om det. Dermed kan man sige, at opgaven skubbes over til at have individet som forbillede, samtidig med at opgaven går fra at forme til at blive mere skabende. Et tilsvarende eksempel finder man fx i Fandango 5, hvor der er en opgave til et uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet i arbejdsbog A side 31: En klassisk tekst med et gammelt sprog. Find replikker i teksten, der er typisk gammelt sprog. Her formes eleverne til at få indblik i ældre tekster og i et sprog langt fra elevernes hverdag. Igen kan man sige, at forbilledet både kan være personligt, altså individorienteret, og kulturelt og dermed samfundsorienteret. Dernæst bliver eleverne bedt om følgende: Omskriv replikkerne til moderne dansk børnesprog. En opgave, der har Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5
6 afsæt i individet, og som samtidig er skabende altså individets skaben overvejende ud fra et individuelt perspektiv, da det er børnenes eget sprog, der bringes i fokus. Et tredje eksempel, jeg vil fremhæve, er fra Fandango 5, der netop ligger i den blå cirkel og altså indeholder en balance mellem elevens formen og skaben ud fra både individ og fællesskabets perspektiv, er i arbejdsbog B. Eleverne har læst Hallers noveller Ros til Asmus og Ønskebarnet, der begge handler om en dreng og hans forældre. Den ene mangler virkelig at blive set og anerkendt af sine forældre, og den anden er blevet det alt for meget. På baggrund af novellerne bliver eleverne bedt om at overveje: Hvordan synes du, en god voksen skal være? Derefter kan de vælge at skrive en diskuterende fagtekst eller en fagtekst, hvor deres syn på den gode voksne kommer frem. Hvilken litteraturdidaktik fremmes i læremidlet? Balancen i litteraturundervisningen mellem at forme og skabe ud fra både et individ- og et samfundsperspektiv drejer sig i høj grad om, hvordan teksterne bringes i spil. Eleverne skal bringes i dialog med teksterne på en sådan måde, at de både opnår indlevelse og indsigt, som der står i Fælles Mål Ud over det bagvedliggende dannelsessyn har det betydning i litteraturundervisning at undersøge, hvordan eleverne bringes i dialog med teksterne altså litteraturdidaktikken. At etablere dialogen mellem tekst og læser drejer sig både om, hvilke tekster der vælges, og hvordan de bringes i spil. Spørgsmålet om teksterne behandles i næste afsnit. Litteraturforskeren J.A. Appleyard ser forløbet mellem tekst og læser som en dialektisk proces, der foregår i et feedback loop, hvor teksten inviterer læseren ind i en verden af referencer, som læseren responderer på, hvis læser og forfatter deler litterære og sociale koder. Tekster rummer et væld af responsinviterende strukturer, som læseren kan respondere på ved at gå i dialog med dem, hvis læseren opdager dem. Det er kernen i litteraturundervisningens udfordring og dermed en udfordring til læremidlets opgaver og tekstvalg. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
7 Litteraturundervisning handler om, at eleverne udfordres til at læse med fordobling. Det vil sige at læse med både indlevelse og distance. Det betyder, at læseren lever sig ind i og reflekterer over teksten ved at gå i dialog med teksten. At læse med fordobling kræver tekster, der indeholder en grad af ubestemthed. Denne ubestemthed fordrer, at læseren må analysere og tolke for at komme bag om teksten. Tekster med en grad af ubestemthed rummer en fremmedhed for eleverne, som de må bearbejde og reflektere over for at forstå og leve sig ind i teksten. Spørgsmålet om, hvordan teksterne bringes i spil, drejer sig om at se på det litteraturdidaktiske: Hvad indeholder opgaverne, hvorfor og hvordan? Desuden drejer det sig om at se på det bagvedliggende litteratursyn - altså hvilken litterær tilgang der trækkes på: Er der afsæt i forfatteren, teksten eller læseren? Et læremiddels litteraturdidaktik og litteratursyn kan karakteriseres ud fra nedenstående spørgsmål: I hvor høj grad bringes eleven i dialog med teksterne og får læst med fordobling? Og bringes dialogen i spil ud fra et forfatterorienteret, et tekstorienteret eller et læserorienteret perspektiv? Det gode læremiddels opgaver skal bringe eleverne i dialog med teksterne, sådan at eleverne både indlever sig i teksterne og opnår ny indsigt for derigennem at udvikle sig som litteraturlæsere, der kan læse med fordobling. I dialog med tekster I det følgende vil jeg komme med eksempler på, hvordan man kan undersøge litteratursyn og litteraturdidaktik i læremidler. I hvor høj grad bringes eleverne i dialog med teksterne, og hvem bringes i fokus i arbejdet med teksterne: forfatteren, teksten eller læseren? Både Fandango og D dansk har kapitler med fokus på et forfatterskab, henholdsvis Bent Hallers og Bodil Bredsdorffs. Dette fokus på at læse forfatterskaber giver eleverne indblik i forfattere som afsendere af tekster. Samtidig indeholder begge bøger nogle sider om forfatteren. Et fokus på Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7
8 forfatterskaber kan have afsæt i et kultur- og samfundsperspektiv. Eleverne skal formes og have indblik i den fælles kulturarv. Desuden fremhæves det i trinmålene på alle klassetrin i Fælles Mål 2009, at eleverne skal kende enkelte forfatteres særpræg. Andre opgaver har fokus på teksten. Det gælder fx Fandango 5, der har et uddrag af romanen Bokserdrengen. Her har opgaverne et klart tekstorienteret udgangspunkt: Hvilke ord i teksten viser, at historien foregår i Kina? Hvad handler teksten om? Når man i Fandango 5, side 130 i forbindelse med læsning af romanuddraget I brøndens mørke, stopper op midt i uddraget og spørger: Hvad tror du, der er sket? og Hvordan er Viktor havnet i brønden?, tager man udgangspunkt i eleven for at få eleven til at reflektere over og gå i dialog med teksten, men det foregår ud fra et formende perspektiv tæt på teksten. Både D dansk og Fandango rummer opgaver med et læserorienteret afsæt, der fokuserer på elevens indlevelse. For eksempel i Fandango da eleverne i arbejdet med en Hallernovelle bliver bedt om at skrive et biodigt (arbejdsbog B side 47). Disse opgaver er eksempler på, hvordan et litteratursyn og en litteraturdidaktik kan komme til udtryk i didaktiske læremidler. Hvilke tekster skal vælges? Det er vigtigt at vælge tekster, der rører eleverne, samtidig med at teksterne udfordrer og rammer elevernes udvikling af fælles kulturelle referencer. Når tekster skal røre og ramme elever, betyder det så, at dansklæreren skal vælge tekster, der er tæt på elevernes erfaringsverden, eller skal elevernes øjne åbnes for nye verdner? Det er et væsentligt valg. Man kan sige, at Bodil Bredsdorffs bøger lånes og læses langt hyppigere af elever til selvstændig læsning end Bent Hallers bøger. Lidt generaliserende kan man hævde, at Bredsdorffs bøger fodrer elevernes læsemotivation, hvorimod Hallers bøger fodrer litteraturoplevelsen. Hallers tekster rummer en høj grad af ubestemthed. Der er noget, læseren må tolke for at forstå. De fleste tekster af forfat- 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
9 tere fx i den obligatoriske kanon rummer en høj grad af fremmedhed, der kan føre eleverne ind i ukendte universer. Når der skal vælges tekster til litteraturundervisning, må der balanceres mellem tekster med kendthed, fremmedhed og ubestemthed. Kendthed giver eleverne mulighed for at kroge sig ind i teksterne gennem egne erfaringer. Fremmedheden fører eleven ind i nye universer. Endelig kan teksterne indeholde en ubestemthed ved, at teksten rummer mange tomme pladser. Ubestemtheden giver plads til refleksion og fordybelse i tekstens mening. Det leder frem til, at tekstvalget til litteraturundervisningen skal balancere ud fra dette spørgsmål: I hvor høj grad byder teksterne på både en kendthed, en fremmedhed og en ubestemthed? Primærteksten Den gamle stol fra D dansk 4 indeholder både en kendthed, som fortællingens fortæller selv gør opmærksom på, og en fremmedhed: Alle mennesker har en bedstemor. Nogle kalder hende for mormor, mens andre siger farmor til hende. På Kreta kalder vi en bedstemor for Jaja Fortælleren fører den danske læser ind i et fremmed land i en anden tid med både soldater og krig. Teksten rummer ikke så høj grad af ubestemthed, da fortælleren didaktiserer. Det kan for eksempel ses, da bedstemoren siger et, men mener noget andet. Da får læseren denne forklaring: Men den fremmede officer vidste nu godt, at hun ikke talte sandt for på Kreta har kvinderne altid hjulpet mændene, når de kæmpede med de fremmede soldater. Fremmedheden ligger i, at teksten udfordrer eleven til at overveje dilemmaer som at hjælpe soldater i krig. Et dilemma, der er langt fra elevens erfaringsverden, men som gennem tekst og opgaver gøres nærværende. Altså bringes eleverne gennem læremidlets fagtekster og opgaver ind i primærteksterne og oplever en fremmedhed, som eleverne så bliver udfordret til at bearbejde og reflektere over for herefter at gøre til deres eget. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9
10 En Hallernovelle som Ros til Asmus rummer både en kendthed ved, at børn kan genkende det, at forældre ikke lægger mærke til dem, og samtidig en høj grad af ubestemthed ved, at Asmus kan ting, vi mennesker almindeligvis ikke kan såsom at flyve alene højt oppe i luften. Det er væsentligt, at dansklæreren nøje overvejer, hvad danskundervisningen skal fremme. I disse overvejelser må nødvendigvis indgå grundige analyser af de danskbøger, der anvendes, med henblik på at læreren tager styringen i læreprocesserne, såvel når læremidler skal vælges, som når de læremidler, der er til rådighed, skal beriges. Og her kan det være vigtigt at forholde sig til følgende ved det gode læremiddel: Vægtes såvel individets formning som dets skaben med både individet og fællesskabet som forbillede? Bringes eleven i dialog med teksterne, så hun læser med fordobling? Rummer tekstvalget både tekster med kendthed, fremmedhed og ubestemthed? Litteraturliste Andersen, Vilhelm ((1912) 1970): Dansk litteratur. Forskning og undervisning, København, Gyldendal Appleyard, J.A.(1991): Becoming a Reader. Bülow, Lena m.fl. (2009).: d dansk 4. Alinea Gustavsson, Bernt (2003): Dannelse i vor tid. Forlaget Klim Mortensen, Klaus P. (1998): Litteratur og dannelse, Danmarks Lærerhøjskole May, Trine m.fl. (2009): Fandango 5. Gyldendal 10 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereUndervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16
Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereKompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler
Læs mereÅrsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg
Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien En svær opgave v/marianne Eskildsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for
Læs mereLæsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning
Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse skoleåret 2017/18
Årsplan for dansk i 6.klasse skoleåret 2017/18 Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster,
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereOm undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde
Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereLæringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag
Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen Onsdag 21.6.17 14.30-16.30 Leon Dalgas Jensen Lektor ph.d., ldj@ucc.dk orte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen Lektor,
Læs mereÅrsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret
Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret 2018-19 Formålet med undervisningen i faget danske er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereLÆREMIDLERNES DANSKFAG
Lærermidlernes danskfag d. 24.10.2017 Hvordan ser danskfaget så ud? Opsamling hvad så nu? Adjunkt, ph.d. Professionshøjskolen Metropol Projektets ambition Et øjebliksbillede af danskfaget, som det ser
Læs mereÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE
ÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE 2018-2019. Fælles Mål i dansk for 5. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål: A. Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/5 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereDe fire overordnede kompetencemål for dansk efter 2. kl.:
Årsplan 2.-3. klasse dansk Skoleåret 2019-2020 Lærer: Miriam Grønhøj Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i fælles mål for faget dansk. Forløbet leder mod følgende overordnede kompetencemål:
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereUndervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt
Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,
Læs mereTilsynserklæring for Ros Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Ros Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Peter Følle Jensen Roskilde, d. 6. marts 2014 Baggrund for tilsyn Dette tilsyn for Ros Privatskole (skolekode 280396), blev aftalt med skoleleder
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mere5: Den kulturorienterede position... 74 6: Den kognitivt orienterede position... 75 Viden og undervisning... 77
Indholdsfortegnelse Indledning 11 1 Dansk nogle linjer i fagets historie som skolefag 15 Danskdidaktik hvad er det?.................................. 15 Danskfagets historie tre dannelsesintentioner i
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereÅrsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA
Årsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA Kompetencemål: Læsning Fremstilling Efter 7.klasse Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven kan udtrykke
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereLæsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster
1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. 2015-2016
Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereÅrsplan for 5. Klasse Skoleåret 2013/2014 efterår
Årsplan for 5. Klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man 34 Onsdag Skolestart Samtale på klassen om ferieoplevelser Skal vi kigge lidt
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Guld eller støv fra DR s arkiver? v/mette Schousboe, lærer, master i børnelitteratur, pædagogisk konsulent i
Læs mereFælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:
Fælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål: A. Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. B. Fremstilling
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema
Årsoversigt Uge 33: Godt igang Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik Uge 36 afsluttes med lejrskole Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema Uge 39 40:
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereDansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole
Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan styre og regulere
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereGreve Bibliotek byder skolereformen velkommen
Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereÅrsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ
Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereÅrsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:
Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan 5. klasse 2010-2011
Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereEgtved Skoles læsepolitik
Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereOplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar. Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik
Oplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar 2019 Folkeskolen skal højere op på den nationale dagsorden Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik Aktuelle temaer for folkeskolen 2. Socialt ansvar - og
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2016/2017
Årsplan dansk 4. klasse 2016/2017 Fagformål for faget historie Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation
Læs mereUger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge
Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereSara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,
Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereKan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.
Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereÅrsplan, dansk 5. klasse 2015/2016
Årsplan, dansk 5. klasse 2015/2016 Fagformål for faget dansk Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation
Læs mere