Livsstilsomlægning og egenomsorg
|
|
- Kurt Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetes Update 16. november 2015 Livsstilsomlægning og egenomsorg har du spurgt din patient til råds? v/ Anne Hvarregaard Mose, psykolog Kontakt:
2 2 Underviser Anne Hvarregaard Mose Uddannet psykolog (AU / 1991) Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) Sundhedspsykologisk erfaring Hjerteforeningen (2015-) AUH / Skejby (diabetes) ( ) Kræftens Bekæmpelse ( ) Medforfatter til: Johansen CB & Mose AH. Et bedre liv med diabetes. En psykologisk håndbog. Dansk Psykologisk Forlag, 2013
3 3 Opgaven Vi vil bede dig holde et oplæg, der omhandler det psykologiske aspekt i diabetesbehandling
4 4 Det nye sort! På Update får du mest af det, du ikke får ret mange andre steder, og som nogle vil kalde for de bløde parametre. I Diabetesforeningen mener vi nemlig, at det bløde er det nye sorte (1). (1) Leder. Behandlerbladet 2014;39:4.
5 5 Noget, du ikke får ret mange steder En diabetespsykologs bekendelser!
6 6 Indhold Hvad laver psykologen bag den lukkede dør? Kan vi lære noget af det?
7 7 Kan I nikke genkendende til dette? Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham? Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham? Jeg kan egentlig godt undre mig over, hvorfor han overhovedet kommer her? Hvorfor kommer han ikke? Presser jeg ham for meget? Presser jeg ham for lidt? Mon han har forstået alvoren? Hjælper det at minde ham om risikoen (igen)? Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham? Hvad laver jeg egentlig her?!
8 8 Diabetespsykolog Region Midt Perioden Læger på diabetesambulatorierne henviste 878 personer (0-71 år) med diabetes type-1 til psykologbehandling i Skejby Svarer til knap 15 % af alle de ca personer i regionen Århus Amt: 25 % af alle de ca personer i amtet
9 628 henvist fra voksenafdelinger (16-71 år / 33.4 år) 9 Regulation Nydiagnosticerede 8 % Acceptabelt- velreguleret 25 % Dårligt reguleret 66 % Socialt I arbejde/uddannelse 85 % Henvist på grund af "Accept" /mestring 34 % Angst 19 % Krise 16 % Depression 14 % Forstyrret spiseadfærd 7 % Andet 10 %
10 10 En nødvendig ekskurs: Depression Undersøgelser viser, at risikoen for depression er fordoblet blandt personer med diabetes og hjertesygdom (1-6). Depression forringer livskvaliteten og egenomsorgen samt øger risikoen for komplikationer, ny sygdom og død (7-15). (1) Anderson RJ, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. The prevalence of comorbid depression in adults with diabetes: a meta-analysis. Diabetes Care 2001;24: (2) Ali S, Stone MA, Peters JL, Davies MJ, Khunti K. The prevalence of comorbid depression in adults with Type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabet Med 2006;23: (3) Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e (4) Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE, Ziegelstein RC. Prevalence of Depression in Survivors of Acute Myocardial Infarction. Review of the Evidence. J Gen Intern Med.2005;21(1): 30:38. (5) Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: (6) Rutledge T, Reis VA, Linke SE, Greenberg BH, Mills PJ. Depression in Heart Failure A Meta-Analytic Review of Prevalence, Intervention Effects, and Associations With Clinical Outcomes. JACC 2011;48 (8): (7) Gonzalez JS, Peyrot M, Mccarl LA, Collins EM, Serpa L, Mimiaga MJ, Safren SA. Depression and Diabetes Treatment Nonadherence: A Meta-Analysis. Diabetes Care 2008; 31(12): (8) Lustman PJ, Anderson RJ, Freedland KE, de Groot M, Carney RM, Clouse RE. Depression and poor glycemic control: a meta-analytic review of the literature. Diabetes Care 2000; 23: (9) de Groot M, Anderson R, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. Association of depression and diabetes complications: a meta-analysis. Psychosom Med 2001;63: (10) Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Willett WC, Manson JE, Rexrode KM, Ascherio A, Hu FB. Increased mortality risk in women with depression and diabetes mellitus. Arch Gen Psychiatry. 2011;68: (11) Ismail K, Winkly K, Stahl D, Chalder T, Edmonds M: A Cohort Study of People With Diabetes and Their First Foot Ulcer. Diabetes Care 2007;30: (12) De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1): (13) Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011;33: (14) Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2): (15) Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e74393.
11 11 Depression Sammenhængen mellem kronisk sygdom og depression går begge veje. Depression øger risikoen for sygdom som øger risikoen for depression som øger risikoen for sygdom som øger Livsstil Komplicerede fysiologiske og hor-monelle processer (1) Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Manson JE, Willett WC, Ascherio A, Hu FB: Bidirectional Association Between Depression and Type 2 Diabetes Mellitus in Women: Arch Intern Med. 2010;170(21): (2) Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6:
12 Screen for depression og sørg for, at patienterne kommer i behandling! 12 Depression har stærk negativ virkning både psykisk og fysisk og udgør en effektiv stopklods for livsstilsændringer.
13 1 Psykologens Redskaber 1. Empati 2. Kognitiv Adfærdsterapeutisk uddannelse 3. Viden om diabetes
14 14 1. Empati At sætte sig ind i andres erfaringer, bekymringer og synsvinkler. At give udtryk for forståelse og ønske om at ville hjælpe på en indfølende måde. En dansk undersøgelse blandt patienter og 690 praktiserende læger (1) viste, at empati betød mere for, om folk ville anbefale deres praktiserende læge til andre end lægens tilgængelighed og om de oplevede, at lægen havde god tid til dem. Udenlandske undersøgelser tyder på, at sundhedspersoner grad af empati kan have betydning for diabetespatienters regulation og risiko for akutte komplikationer (2-3). (1) Vedsted P, Heje HN. Association between patients recommendation of their GP and their evaluation of the GP. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2008;26: (2) Del Canale S, Louis DZ, Maio V, Wang X, Rossi G, Hojat M, Gonnella JS. The relationship between physician empathy and disease complications: an empirical study of primary care physicians and their diabetic patients in Parma, Italy. Academic Medicine 2012;87(9): (3) Hojat M, Louis DZ, Markham FW, Wender R, Rabinowitz C, Gonnella JS. Physicians Empathy and Clinical Outcomes for Diabetic Patients. Academic Medicine 2011;86:
15 15 2. Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er i løbet af de se-nere årtier blevet den mest fremtræ-dende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske ho-vedretning (1). Fokus er at er at gøre sig mulige uhen-sigtsmæs-sige tanke- og handlemønstre klart, samt at ændre uhensigtsmæssig adfærd, der reducerer livskvaliteten og livsudfoldelsen. Metoden anses bl.a. for vel-valgt til behandling af letmoderat depression og alle angsttilstande, og er ligeledes doku-menteret effektiv i forhold til mennesker med behov for livsstilsændringer. (1) Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (Red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag 2012,
16 16 Det gennemgående terapeutiske princip i KAT Vejledt opdagelse Sokratisk dialog: UNDERVISNING VED HJÆLP AF SPØRGSMÅL Adfærdseksperimenter Med baggrund i NYSGERRIGHED og ved hjælp af LOGIK stilles der spørgsmål, hvis hensigt at blotlægge og nedbryde illusorisk viden og opbygge reel viden. Spørgsmål, som personen selv har informationerne til at besvare Spørgsmål hvor hensigten er at skabe sammenhæng, analyse, mestring og problemløsning Processen er EMPATISK men STYRET. Der er indgået et fælles mål / en kontrakt.
17 17 3. (Sundhedsfaglig) viden om diabetes Billede: Tabula Rasa
18 18 Første spørgsmål Hvorfor kommer du her? Min diabetes driller jeg hader min diabetes min kone forstår mig ikke jeg kan ikke forstå hvorfor, jeg hele tiden har dårlig samvittighed jeg vil gerne tabe mig etc. etc. Konen, lægen, sygeplejersken mente, jeg havde behov for det!
19 19 Andet spørgsmål Hvad vil du gerne have min hjælp til? Få det bedre med min diabetes Etc. Hvad mener du, der skal til for at få det bedre med din diabetes? Komme af med nogen af de dumme tanker Hvad er det for nogle tanker? Hvad tror du, der skal til, for at du kommer af med de tanker? Hvilke tanker ville være bedre for dig? Blive i bedre humør Hvordan er dit humør nu? Hvilke tanker udløser det dårlige humør?
20 20 Tredje spørgsmål Lægen skriver, at din diabetes er mindre godt reguleret. Vil du gerne være bedre reguleret?
21 21 Fjerde spørgsmål Hvad forhindrer dig i at være godt reguleret? Jeg gider ikke! Jeg glemmer Jeg vil ikke være anderledes / svag / syg Jeg er nok bange for at gå lav
22 22 Femte spørgsmål Hvad skal der til, for at du bliver bedre reguleret? Jeg skal måle nogle flere blodsukre Jeg skal huske insulinen Min kone skal holde med at kontrollere mig! At ambulatoriet tog sig sammen til at hjælpe mig! Hvad mangler du hjælp til? Hvad vil du gerne have, at de hjælper dig med? Hvordan skal de hjælpe dig?
23 23 Sjette spørgsmål Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at måle flere blodsukre?
24 24 Kolonneteknik Måle flere blodsukre FORDELE Jeg bliver bedre reguleret Jeg får ikke senkomplikationer Sygeplejersken bliver stolt af mig Mit humør svinger mindre Måle flere blodsukre ULEMPER Det tager tid Det er besværligt Andre spørger mig om alt muligt! Jeg risikerer insulinchok Undlade at måle flere blodsukre FORDELE Jeg sparer tid Jeg kan gøre som jeg plejer Ingen skal bestemme over mig! Jeg gider ikke tænke på diabetes hele tiden! Undlade at måle flere blodsukre ULEMPER Jeg risikerer at blive indlagt Jeg bliver blind Jeg gider ikke høre på deres formaninger
25 25 Kolonneteknik Light Fordele Ulemper
26 26 Syvende spørgsmål Hvad gør du på en helt almindelig grå mandag? Klokkeslet Aktuel egenomsorg Kl Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvirkende insulin (5:7) Kl Kl Kl Kl Kl Frokost (3:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7) Kl Kl Kl Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7). Kl Kl Kl Kl Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (7:7). Kl Kl Mad (5:7) Kl Kl Blodsukker (2:7)
27 27 Ottende spørgsmål Hvad synes sygeplejersken/lægen, du skulle gøre? Klokkeslet Aktuel egenomsorg Ideel egenomsorg (7:7) Kl Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvir-kende insulin (5:7) Langtids virkende insulin. Blodsukker. Insulin. Mad Kl Kl Kl Blodsukker Kl Kl Frokost (7:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7) Blodsukker. Insulin. Mad Kl Kl Kl Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7). Blodsukker. Insulin. Mad. Kl Kl Blodsukker. Kl Kl Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (5:7). Blodsukker. Insulin. Mad. Kl Kl Mad (5:7) Blodsukker. (Insulin. Mad) Kl Kl Blodsukker (2:7) Blodsukker.
28 Flere spørgsmål 28 Hvad var din sidste HbA1c? Hvor skulle din HbA1c ligge? Ved du hvorfor lægen måler din HbA1c? Hvor mange gange måler du blodsukker om dagen? Hvor mange gange skulle du måle?
29 29 Ved manglende sundhedsfaglig viden: Retur til sundhedspersonerne! Nogle skulle have hjælp til at formulere præcise spørgsmål for at få så præcise svar som muligt.
30 Og hun spørger og spørger og spørger 30 Du er bange for lavt blodsukker. Men er sandsynligheden for, at du faktisk går i chok med et blodsukker på 10-12? Kan mindre gøre det? Hvordan vurderer du risikoen, hvis dit blodsukker lå på 9-11? Hvad vil du sige til at prøve? Mangler du viden om diabetes/egenomsorg? Hvorfor kommer du på diabetesambulatoriet? Hvorfor følger du ikke deres råd? Hvorfor siger du ét, når du taler med lægen, og gør noget andet hjemme? Hvorfor overholder du ikke dine aftaler med sygeplejersken? Hvem kan hjælpe dig hvad skal de hjælpe dig med? OG: Først og sidst: Hvordan ser resten af dit liv ud? Hvilken betydning har det for din diabetes?
31 31 Hvem kan stille de spørgsmål? I psykologer har meget nemmere ved at stille alle de der provokerende spørgsmål. Folk kommer jo til jer frivilligt!
32 Er det frivilligt at få hjælp til sin diabetes ved en sundhedsperson? 32
33 33 Empowerment-tankegangen Empowerment er den nye bølge, der skal forandre relationerne mellem patienter og sundhedspersonale og bane vejen for at borgerne tager mere ansvar for sundhed og sygdom (1). Start i 1990-erne på diabetesområdet (2) (1) Pedersen L, Kirk K. Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2014;90(2): (2) Funnell MM, Anderson RM. Patient Empowerment. In Snoek FJ, Skinner TC (Eds.) Psychology in Diabetes Care. West Sussex, England: John Wiley & Sons Ltd 2005:
34 34 Empowerment Målet er øge patienters autonomi og indflydelse. Påvirker relationen mellem patient og sundhedsperson i retning mod et partnerskab: En vidensdeling og et samarbejde mellem to aktive og ligeværdige personer. Sundhedspersonen stiller sin faglige viden til rådighed samt tilbyder at styrke og understøtte personens egne ressourcer og kompetencer. Patienten har viden om egne symptomer, livsværdier og præferencer, sundhedsfaglig viden (i varierende grad) samt den endelige beslutningsret over bl.a. sin egenomsorg.
35 1 Opsummering Walk the Talk - når det gælder Empowerment Personen med kronisk sygdom kommer frivilligt Personen med kronisk sygdom har ansvaret for sin egenomsorg Læn dig tilbage, spørg og lyt Spørg om hvad som helst også om lov til at komme med gode råd Spørgsmål giver indsigt og refleksion Spørgsmål genererer ny viden Og afslører huller i viden Og logiske brister i mellem tanker og handling Indsigt, refleksion og ny viden danner grobund for ændring af adfærd På et rationelt og velovervejet grundlag Og dermed MÅSKE mere langtidsholdbare adfærdsændringer?
36 36 De vigtigste spørgsmål at få svar på? Er bl.a. det, du plejer at spørge dig selv om, når personen har forladt rummet: Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham? Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham? Jeg kan egentlig godt undre mig over, hvorfor han overhovedet kommer her? Hvorfor kommer han ikke? Presser jeg ham for meget? Presser jeg ham for lidt? Mon han har forstået alvoren? Hjælper det at minde ham om risikoen (igen)? Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham? Hvad laver jeg egentlig her?!
37 1 Må jeg give jer 3 gode råd? 1. Vær stolt af din viden, men lad den ikke overskygge din nysgerrighed. 2. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det, du ikke ved, får du ondt af. 3. Vær empatisk og sæt din patient fri.
Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Telefon
Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Annem@hjerteforeningen.dk Telefon 7025 0000 2 Underviser Psykolog, cand.psych.aut. Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
Læs mereHvorfor gør de ikke (bare), som vi siger? Og hvordan får vi dem til det?
Hvorfor gør de ikke (bare), som vi siger? Og hvordan får vi dem til det? Redskaber til at forstå og overvinde psykologiske barrierer for livsstilsændringer Anne Hvarregaard Mose, psykolog 2 Underviser
Læs mereDet gode møde - med hjerteborgere. Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart.
Det gode møde - med hjerteborgere Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober 2016. Middelfart. 2 Program Kl. 13.00 13.45 Kl. 13.45 13.55 Kl. 13.55 14.20 Kl. 14.20 14.30 De psykologiske
Læs mereEt Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller. Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital
Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital Underviser Anne Hvarregaard Mose Psykolog 1991 / Aarhus Universitet Videreuddannelse i Kognitiv
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereHvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance
Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Anne Hvarregaard Mose, psykolog Århus Universitetshospital, Skejby Hvad eftersøges svar på? Patienten forekommer da egentlig fornuftig
Læs merePsykologiske faktorer ved hjertekarsygdom
25-02- 2015 1 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 2 Vi har fået hjertepatienterne* til at overleve, og nu vil vi også gerne have, at de får et godt liv. Med livskvalitet som mål for behandling er
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereEt bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Jeg vil tale om... Diabetes med psykologiske briller Diabetes-stress
Læs mereRefleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereDepression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling
Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereRefleksionsark type 1 og 2
Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister
Læs mereArbejdsark type 1. Juni 2006. Original version
Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereRing dig til en bedre livskvalitet
4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs merePatientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb
Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,
Læs mereRefleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereInterview med Kirsten den 25.maj 2011
Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereEn analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.
En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereOpgave 5. Bostedet Egely, case
Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereHverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz
Hverdagen med diabetes Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz Børne- og Ungeafdelingen 31 10 2018 Hverdagen med diabetes Hvad er diabetes? Fælles mål for regulering af diabetes
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereGrunduddannelse i KAT 2019
Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der
Læs mereBilag 2: Brugerbehov og personas
Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereSundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereSUNDHED. - sammen gør vi dig bedre
SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs merePilottest af prædialysespørgeskema
Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereFaktorer, der kan påvirke compliance
Nedenfor findes en oversigt over reviews som beskriver faktorer der kan have betydning for patienters Formålet med oversigten er at give en opsummering af hver enkelt review og de faktorer som kan have
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereUdgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere
Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereRapport fra DiabetesTænketanken
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereen metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)
en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs mere