Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Transkript

1 Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg

2 Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig

3 Milokorn (Sorghum bicolor L.) Hirseart dyrkes i tørre og varme egne i hele verden. USA står for 90% af eksport Mangel på korn årsag til import Tannin kan påvirke smag og proteinfordøjelighed Lav tannin < 0,4 pct. (mest alm. i USA) Går ud fra at det er lav tannin der anvendes Info svin energi (USA artikel) lav tannin milo 95 pct. af majs høj tannin milo 83 pct. af majs

4 Foderværdi majs og milo Milokorn Majs Hvede Byg TS % Råprotein, % af vare 9 8,4 9,8 9,6 Råfedt, % af vare 3,2 4,0 2,1 2,6 Stivelse, % af vare NDF, % af vare ,2 15,1 FE/100 kg

5 Stivelsesnedbrydelighed Nedbrydn. Kornart Findeling Vand, % Høj Havre Hvede Formalet Ensileret/ dampvalset Byg Knækket/ valset Majs Lav Milo Hel korn Tørt korn

6 Stivelsestilgængelighed i vommen (NorFor inddeling i tre grupper) Tilgængelighed Vomnedbrydelig Eks. på fodermidler Høj 85-90% - havre, byg, hvede, rug - biprodukter af kornarterne - ensilage af majs og korn Middel 75-80% tapioka, majsglutenfoder og ludet hvede Lav 65-70% - majs, milo, ris, - de fleste biprodukter(fra majs, milo, ris) - kartofler, ærter

7 Milokorn til stude Milo med høj tannin til slutfedning af stude. Majs, milo eller majs+milo = 77% af foderet. Majs Milo Daglig tilvækst, kg/dag 1,86 1,47 Levende vægt, kg Slagte vægt, kg Konklusion: Milo med høj tannin reducerede tilvækst og klassificering Ved 50% majs og 50% milo var tilvækst og klassificering på niveau med ren majs

8 Majsbærmeproduktion i USA (million tons)

9 Etanolproduktion i Europa, Million liter bioetanol % % Finland Letland Tjekkoslovakiet Holland Litauen Ungarn Polen Italien Sverige Frankrig Spanien Tyskland

10 Produktionsproces etanol Formaling + vand og Korn enzymer (majs, hvede Sukker eller rug) Bærme + væske Gær Centrifugering Forgæring af sukker - CO2 - Etanol - Restpartikler + væske ~ 1/3 ~ 1/3 ~ 1/3 Tørring/ Inddampning (sirup) Majsbærme upelleteret Hvede/kornbærme pelleteret

11 Analyser af hvede og bærme Aske 2% Fedt 2% NDF 11% NDF 28% Stivelse 2% Rest 25% Protein 12% Rest 5% Stivelse 68% Aske 6% Fedt 8% Protein 31% Hvede - stivelse Øvrige ca. 3 * koncentration bærme

12 Majsbærme lys og mørk Hvedebærme

13 Hvedebærme er proteinrig og indhold kan sammenlignes med rapskage Rapskage Hvedebærme Majsbærme TS % Råprotein, % af vare 30,5 28,8 27,6 Råfedt, % af vare 10 6,3 9,5 Stivelse, % af vare 0 1,4 1,4 NDF, % af vare 19, ,8 FE / 100 kg (93?) 116 (108?) Energi til køer, NorFor NELp 20 kg. TS (MJ/kg ) 6,7 5,98) (88%) 6,81,5) (101,5)

14 Hvedebærme til slagtekalve Meget findelt => lavere NDF fordøjelighed Lavere råfedt- og energiindhold end rapskage Mere umættet fedt end rapskage Mindre lysin i protein end rapskage Kan bruges som eneste proteinkilde til slagtekalve

15 Biodieselproduktion i EU (glycerol ca. 10%) %? Øvrige Danmark 1000 ton biodiesel % % Slovakiet Portugal Spanien Tjekkiet Polen Østrig England Italien Frankrig Tyskland Kapacitet 2007 European Biodiesel Bord,

16 Hvad er glycerol? En C3-enhed ryggen i et triglycerid: Når kvæg får fedt (= triglycerider) i foderet spaltes fedtsyrer fra glycerol, der kan forgæres i vommen Glycerol er således helt naturlig for kvæg

17 Omsætning af glycerol Kan enten absorberes direkte over vomvæggen eller omsættes af vommens mikroorganismer Ved absorption omsættes glycerol til glukose i koens lever Den mikrobielle omsætning i vommen er mest betydningsfuld, når glycerol tildeles dagligt Omsætningen af glycerol kan sammenlignes med melasses (Kristensen & Raun, 2007).

18 Glycerol ydelse og foderoptagelse 60 køer i midtlaktation Glycerol (og majsgluten) erstattede majs % glycerol i TMR Kg. mælk 1 37,0 36,9 37,3 36,4 TS-optag 24,0 24,5 24,6 24,1 1 Der var ingen forskel i mælkemængde eller mælkens sammensætning (Donkin et al., 2007)

19 Glycerol til slagtekalve Glycerol er et energirigt fodermiddel. Glycerol kan udgøre 10% af rationens TS uden at foderoptagelse eller tilvækst påvirkes. Restproduktet indeholder metanol og salte, som kan reducere foderoptagelsen.

20 Citruskvas kan bedst sammenlignes med melasserede roepiller Citruskvas Roepiller, melasseret Roepiller, umelasseret TS % 90 91,1 89 Råprotein, % af vare 6,5 8,8 8,5 Råfedt, % af vare 2 1,1 1,1 Sukker, % af vare 22,5 18,2 5,3 NDF, % af vare 19,2 24,5 33,1 FE / 100 kg Energi til køer, NorFor NELp 20 kg. TS (MJ/kg ) 6,25 5,7 5,5

21 Tilsætningsstoffer - foderadditiver Foderadditiver bruges som betegnelse for stoffer, hvor der ikke er veldefineret behov. Forbud mod antibiotiske vækstfremmere => fokus på alternative biologiske tilsætningsstoffer som kan forbedre produktion.

22 Overvejelser før foderadditiv bruges Hvordan virker additivet er der en velbeskrevet virkningsmekanisme? Er der en god dokumentation for virkningen? Til hvilken gruppe af dyr er stoffet veldokumenteret? Hvilke muligheder er der for økonomisk gevinst? Kan jeg som landmand praktisk håndtere tildelingen til de relevante grupper?

23 Biologiske vækstfremmere Gær Æteriske olier (Crina) Krydderi og aromaplanter (BiochoLIN)

24 Gærprodukter til slagtekalve Virkning i vommen uklar stimulere de celluloseforgærende bakterier stabilisere vom ph

25 Gær til fededyr Mest firmaforsøg Positiv indflydelse på foderoptagelse, tilvækst Reduceret risiko for sur vom? Størst virkning når der anvendes en del grovfoder Forskningsresultater er ikke entydige Få forsøg med sikre udslag på produktionen

26 Crina (æteriske olier) F.eks. oregano, kanel, citrus, mynte, og teatree Stimulerer spytsekretion og virkning på vombakterier Påstået virkning på vomomsætning: Reduceret proteinnedbrydning Reduceret stivelsesnedbrydning Stabilisere vom ph Bedre foderudnyttelse Kun få artikler i anerkendte tidsskrifter Markedsføres som aromastof (ikke godkendt som vækstfremmer)

27 Crina og virkning i vom Fra review: Naturlige alternativer til antibiotisk vækstfremmere til drøvtyggere Reduceret proteinnedbrydning (to undersøgelser) Øget produktion af total flygtige fedtsyrer i vom (en ud af tre undersøgelser) Ingen forskel på: vom ph tørstoffordøjelighed eddikesyre, propionsyre eller smørsyre metan og NH 3 -N produktion Jouany J.P. & Morgavi D.P., Animal 2007

28 BiochoLIN 1 Tørrede planter/plantedele af tre indiske planter Anprises at indeholde cholin, betain og biotin samt bioaktive stoffer Højere tilvækst og foderudnyttelse i to firmaforsøg

29 BiochoLIN 2 Cholin og betain har en virkning i dyrenes stofskifte og biotin er et b-vitamin Ikke behov ekstra tilskud af cholin, betain og biotin til slagtekalve Evt. virkning må derfor tilskrives indhold af andre bioaktive stoffer

30 Afslutning Alternative fodermidler Kan de indpasses foderværdi og teknik De alternative bliver også prissat til værdien Tilsætningsstoffer foderadditiver Der kommer jævnligt nye på markedet Nogle virker - men hvor godt og under hvilke forhold Landscentret