1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger.

Transkript

1 1 Den åbne skole Erhvervsliv. 1. Der arbejdes hen imod en kanon på alle skoler omkring uddannelse, job, gæstelærere og virksomhedsbesøg på Stevns. Heri inddrages de største virksomheder i lokalområdet. 2. Det er skolens mål, at helt specifikke nærlokale resurser og kompetencer inddrages i den daglige undervisning, i det omfang at disse kræfter kan tilbyde sig. Foreninger. 1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger. 2. I samarbejde med Ung Stevns og det lokale foreningsliv arrangeres fælles idrætsdage. 3. Nærlokale og små foreninger inddrages på den lokale skole i det omfang den enkelte forening kan og vil. Ungdoms, - musik og andre skoler. 1. I samarbejde med Ung Stevns udvikles kanonen (ydelseskataloget) således, at faglighed og progression i de obligatoriske aktiviteter, bliver ensartet for alle elever. 2. I lighed med ovenstående koordineres med andres interessenter fx musikskolen eller gymnastikefterskolen. Principper for motion og bevægelse. Motion og bevægelse skal som udgangspunkt være sjovt og motiverende for eleverne. Aktiviteterne skal have karakter af leg, spil eller anden færdig tillært aktivitet for alderstrinnet. Aktiviteten skal understøtte et af fire nedenstående elementer: Kredsløb Styrke Smidighed Koordination Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Principper for udfærdigelse af elevplaner

2 2 Alle elever skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Fag med få timer anvender afkrydsning til evaluering. Elevplanen skal være en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og så vidt muligt udtrykke elevens udnyttelse af sit faglige potentiale samt adfærdsmæssige og sociale styrkesider. Elevplanen skal indeholde indsatsområder med et forventeligt positivt resultat og skal beskrive, hvorledes forældrene/hjemmet kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Elevplanen skal indeholde resultatet af og opfølgningen på test, herunder seneste nationale tests, hvor disse indgår i skoleåret. Elevplanerne skal standardiseres således, at de er sammenlignelige på indskolings-, mellemtrins- og overbygningsniveau. For klasse sker underretningen endvidere gennem standpunktskarakterer og skriftlig udtalelse i Idræt, der gives i henhold til folkeskolens bestemmelser herom. Elevplaner skal udleveres i passende tid forud for skoleårets første tilbud om skole/hjem samtale. Hjemmet opfordres til at kommentere på elevplanen. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen, der er derfor en gensidig forpligtelse til samarbejde. Skole/hjem samarbejdet skal give hjemmene en mulighed for bedst muligt at understøtte elevernes skolegang og samtidigt sikre rimelige rammer for skolens ansatte. Samarbejdet bør derfor fremme et tillidsfuldt forhold mellem elever, lærere og forældre og foregå med en rimelig vægtning mellem hensynet til skolen, klassen og den enkelte. Stamholdsforældreråd (0-2 Klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet etableres på alle Stamhold et stamholdsforældreråd der har til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til stamholdets og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i stamholdets liv. Understøtte stamholdets sociale og faglige virke. Repræsentere stemholdets forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Stamholdsforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen/stamholdet samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Klasseforældreråd (3-9 Klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet etableres i alle klasser et klasseforældreråd der har til opgave at:

3 3 Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til klassens og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i klassens liv. Understøtte klassens sociale og faglige virke. Repræsentere klassens forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Klasseforældrerådet består af 2-4 forældre og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen samt forældres evt. deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Skole/hjemsamtaler Skole/hjemsamtaler tilbydes 2 gange årligt (første skole-hjemsamtale ca. 2-3 mdr. efter skolestart og anden skole-hjemsamtale inden udgangen af april). Skole-hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen for den enkelte elev og gennemføres som minimum af kontaktlæren: For børn i SFO tilstræbes at skole/hjemsamtalen også omfatter SFO. I 9 klasse tilbydes én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning. Med mindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen. Såfremt der er behov herfor, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem. Forældremøder Forældremøder Forældremøder afholdes to gange om året. Den enkelte afdeling afgør selv, om de vil have fælles forældremøde for afdelingen/årgangen - og efterfølgende klasseforældremøde, eller rene klasseforældremøder. Skoleledelsen og skolebestyrelsens kontaktperson til klasserne inviteres til møderne, hvor det er relevant. Skoleårets første forældremøde i klassen afholdes ca. én måned efter skoleårets start. Mødet kan omfatte følgende punkter: Præsentation af nye lærere og nye fag. Orientering om informationsniveau og -metode herunder anvendelse af Forældreintra. Præsentation af skolebestyrelsens kontaktperson til klassen/stamholdet. Valg af klasse/stamholdsforældreråd. Skoleårets andet forældremøde afholdes som hovedregel i perioden mellem vinterferien og påske. Møderne kan bl.a. omfatte følgende punkter: Fælles oplæg - evt. med ekstern(e) oplægsholder(e). Struktureret debat i mindre grupper/klassevis. Nedskrevne fælles aftaler. Klasseforældrerådene er ansvarlige for, at disse aftaler udformes og udgives til hele forældregruppen.. Emner hvor der kræves fælles holdning bland forældre og lærere. Klassearrangementer

4 4 Klassearrangementer arrangeres af klasseforældrerådet og evt. i sammenhæng med temaer i undervisningen efter koordination med lærerene. Anden kontakt mellem skole og hjem Individuel kontakt mellem skole og hjem kan ske gennem følgende medier: Forældreintra anvendes fortrinsvis til fællesbeskeder, ugeplaner, nyhedsbreve og individuel kontakt/beskeder. Kontaktbøger kan anvendes når dette findes hensigtsmæssigt efter nærmere aftale mellem lærer og forældre. Papirmeddelelser kan anvendes efter behov. Forældre uden adgang til Internet kan anmode skolen om, at meddelelser på Forældreintra også modtages på papir. Den enkelte lærer kan kontaktes på dennes arbejdstelefon. For forældre og elever med særlige behov, tilbyder Skolen udvidet skole/hjemsamarbejde. Evt. problemer omkring en elevs skolegang bør altid søges løst på det lavest mulige niveau. Først ved kontakt til faglærer eller kontaktlærer og derefter evt. til skolens ledelse. Såfremt et hjem føler, at et problem ikke kan løses tilfredsstillende efter kontakt til skolelederen bør skolebestyrelsen altid kontaktes inden der foretages yderligere aktioner. SFO Store-Heddinge Skole har en SFO 1 og 2, som er en integrerede del af skolens samlede skoletilbud. Således arbejder skole og SFO sammen om at give det enkelte barn et så godt, trygt og samlet skoletilbud som muligt. SFO 1 og 2 arbejder hen imod, at fællesskabet styrker det enkelt barns sociale og faglige udvikling. Dette fordrer, at personalet fra SFO og skole har et stort kendskab til hinandens arbejde. SFO 1 og 2 skal sikre et så bredt udvalg af aktiviteter som muligt således, at det enkelte barn bliver udfordret i deres egen interesser for derved at skabe en naturlig undren og nysgerrighed. SFO 1 og 2 udarbejder en årsplan/semesterplan for aktiviteterne. Den enkelt SFO kan etablere et forældreråd for ad den vej at udbygge en særlig dimension af skole/hjem samarbejdet og fælles arrangementer. Alle fælles arrangementer anses som undervisning. De forskellige tilbud og aktiviteter, som SFO erne tilbyder, er for børn, som er tilmeldt SFO. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Store Heddinge Skoles elever skal gennem deres skoleforløb tilbydes forskellige fælles arrangementer i skoletiden dels i deres klasse og dels i et fællesskab mellem flere klasser på årgangs-, afdelingsniveau og for alle klasser på skolen. Disse arrangementer skal understøtte

5 5 den enkeltes personlige udvikling, bidrage til en fælles social ansvarlighed og udvikle den enkeltes kulturelle forståelse. Skolens ledelse udarbejder i forbindelse med skoleårets planlægning og i samarbejde med lærerne en indholdsramme for fællesarrangementer med tilhørende økonomi til forelæggelse for skolens bestyrelse. Lærerteams udfylder i forbindelse med udarbejdelse at årsplaner disse rammer under hensyntagen til den afsatte økonomi. Ledelsen udarbejder et konkret vejledende katalog, som er en del af skolens samlede fordeling af undervisningsmiddelbudgettet. Følgende elementer er indeholdt: Fælles undervisningsaktiviteter i afdelingen Kulturarrangementer Skolekoncerter to gange årligt, afdelingsopdelt Motionsdag Juleafslutning Nye traditioner Lejrskoler, 7. klasse og specialklasser Praktik Elementerne i kataloget er ikke udtømmende, men de nævnte elementer skal være indeholdt i skolens årsplaner. 1. Undervisningens organisering Skolestart og klasse- og holddannelse Store Heddinge Skole har rullende skolestart med optag 4 gange om året. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper årgang. Når der i det efterfølgende refereres til klasse begrebet dækker det både den traditionelle opfattelse af en klasse og den holddeling som der arbejdes efter i de aldersintegrerede grupper i indskolingen. Elever der starter i den rullende skolestart indplaceres så det tilstræbes at der dannes homogene klasser og hold ved en ligelig fordeling af: aldersintegration piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever har mulighed for tilknytning til andre fra lokalområdet elever med kendte vanskeligheder tosprogede elever Ved skolestart forsøger vi, at imødekomme ønsker fra forældrene i den udstrækning ovennævnte princip stadig opfyldes. Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn.

6 6 Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd if. t. klasseplacering inden forældre orienteres. Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb Når skoleledelsen finder at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold, nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående. Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen. Klassens lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning. Klassernes forældre informeres på et møde hvor både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede om planerne for klassedannelse og begrundelserne herfor. Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse. Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse. Der skal afsættes resurser til tiltag i forbindelse med sammenføring. Fx sociale tiltag, ture mm. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende, de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centrale fastsatte krav. Skolens ledelse kan vælge, at prioritere særlige fag, for eksempel temalinjer, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. maj. Samtidigt forestår en dialog mellem skolens ledelse og personalet om planen, og om eventuelle ændringer. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Indholdet i de enkelte valgfag besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning og skal ligge i tråd med eller ligge i forlængelse af, indholdet på linjerne i udskolingen. Skolebestyrelsen godkender valgfagene if. m. behandlingen af timefordelingsplanen. Supplerende undervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder indenfor den supplerende undervisning: Test og kontakt, faglig og social supplerende undervisning og adfærdsrelateret undervisning (AKT). Skolen søger dels, at anvende ressourcerne til området dynamisk, dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere der arbejder indenfor området. Skolen anvender det fælles besluttede testforløb for de stevns folkeskoler. Dette sikrer transparens og sammenhæng skolerne i mellem. Test og kontakt samt den faglig og social supplerende undervisning søges i videst mulig omfang, at blive løst af fagligt specialiseret personale i skolens enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning foregår i samarbejde mellem personale og

7 7 skolens ledelse. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft og på mellemtrinnet på VAKS. Adfærdsrelateret supplerende undervisning (AKT) varetages af fagligt specialiseret personale, der arbejder på tværs af alle skolens afdelinger. Anvendelse af områdets ressourcer foregår i dialog mellem personale og skolens ledelse, under hensyn til den akutte karakter området kan have. Skolen har udarbejdet en særlig funktions- og indholdsbeskrivelse for området. Vikardækning Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald, under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. Skolens bestyrelse ser gerne, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer. Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinjer for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær, foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse altid har fagligt materiale til rådighed så vikaren altid har noget at falde tilbage på. Ved en lærers længerevarende fravær, søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning, specielt i tilfælde hvor pågældende lærer er en af kontaktpersonerne. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: Lektionerne på klassetrin aflyses kun i særlige tilfælde og kun efter forudgående information til hjemmene. Når det gælder klasser er der dog altid tilsyn med eleverne, hvis forældrene ønsker det. Lektionerne på udskolingstrin kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene. Lektionerne på udskolingstrin vikardækkes når det af faglige hensyn skønnes rigtigt. 9. klasses forestående prøver medtænkes i overvejelserne. Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer. Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke. Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse. De enkelte klassetrin og hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a. at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning. 2 moduler om formiddagen og 1 modul om eftermiddagen I indskolingen og på mellemtrinnet skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.

8 8 Det tilstræbes, at der er faglokaler til rådighed i så mange af de fag der stiller krav om et specielt faglokale. Det tilstræbes at de praktisk-musiske fag fordeles jævnt på alle ugens fem dage. Det tilstræbes at idræt og motion & bevægelse fordelse jævnt på alle ugens fem dage. Valgfag/tilbudsfag placeres fortrinsvis i eftermiddagsmodulet. Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning f.eks. fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl og slutter som udgangspunkt senest kl Skoledagen kan dog i særlige tilfælde planlægges til kl , f.eks. i forbindelse med konfirmandundervisning. Det tilstræbes, at samme lærer tilknyttet en specialklasse minimum er i klassen ét modul på en dag. Det tilstræbes, at faglærer på tværs af årgange, hold i indskolingen og linjer i udskolingen har mulighed for at lave holddeling. 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne Fagfordeling Fagfordelingen hviler på følgende styringsværktøjer og hensyn: Skolens organisation Skolens pædagogiske målsætning Skolens indsatsområder Samarbejds-, team- og afdelingsstruktur Organisering af den supplerende undervisning Ressourcegrundlag Faglige hensyn Køn Gældende overenskomster og aftaler Principper for arbejdsfordelingen. Principper for arbejdsfordelingen Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte samt at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog. Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere er tilknyttet og forpligtet overfor ét eller flere team, således kan suppleringsfunktioner betragtes som et team tilhørsforhold. Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser:

9 9 Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. Nye fag medtænkes i få-lærerprincippet At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb. Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed. Ønske om at undervise i en anden afdeling drøftes mellem medarbejder og ledelse forud for teamdannelse og fagfordeling. Ved nye fag forstås fag, der optræder på timefordelingsplanen første gang, eller fag den enkelte underviser ikke har undervist i, i indeværende år. Lærere, der underviser i teamet prioriteres højt indenfor den enkelte afdeling. Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog. Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges MED-udvalget til udtalelse inden skemalægningen påbegyndes. Politik for understøttende undervisning - lektiehjælp/faglig fordybelse Lektiehjælp/faglig fordybelse foregår på hold på tværs af klasser og årgange i afdelingen. Lektiehjælp/faglig fordybelse organiseres, så eleverne kan modtage hjælp inden for fagrækker. Lektiehjælp/faglig fordybelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Lektiehjælp/faglig fordybelse efterstræbes at gøre til et rart sted at være og et fagligt stimulerende miljø. Det tilstræbes, at elever er aktive i at kunne hjælpe hinanden. Ved lektiehjælpslektioner der er på 45 minutter eller der over, kan elever vælge at gå efter 30 minutter. Hvis en elev forstyrre de andre elever kan den ansvarlige underviser bede eleven om at forlade lektiehjælp/faglig fordybelse. Det er som udgangspunkt eleven, der har ansvaret for, hvad der skal arbejdes med. Det er elevens og forældrenes ansvar, om en elev går til lektiehjælp/faglig fordybelse. Der vil ske en registrering af de børn, som møder op. SB d. 3. december 2014 Den åbne skole. (Alternativt forslag fra ledelsen). Store Heddinge Skole kan i højere grad gennem samarbejde med det omgivende samfund højne trivsel, motivation, den faglige kvalitet og livsduelighed for eleverne. Samarbejdet kan i

10 10 øvrigt bidrage til, at eleverne lærer mere om og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Skolen kan søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter med det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, andre skoler, museer, kommunale institutioner/afdelinger og øvrige kultur- og foreningsliv samt enkelte borgere. I nærmiljøet - lige på den anden side af døren knyttes teori og praksis sammen i meningsfulde læringsforløb, mens håndgribelig erfaring kan inddrages i alle fag og bidrager til den faglige læring og livets forståelse. Inspiration fra Stevns Kommunes Skolepolitik: - Lejrskole i kalkland. - Stevnsfortet, den kolde krig i mørket. - Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj. - Udeskole og grønne miljøer: Naturcenter og Tryggevælde Å. - Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns. - Stevns Klint Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse. - Trampestien og Stevns Fyr. - Adgang til det store overblik. - Vandkanten den oprindelse, overlevelse og leg. Motion og bevægelse - understøttende undervisning. (Alternativt forslag fra ledelsen). På Store Heddinge Skole skal motion og bevægelse medvirke til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan opfyldes: - som idrætsundervisning i form af grund- eller valgfag (idræt og idrætslinje). - som afbræk fra den almindelige undervisning som brainbreaks og lignende (understøttende undervisning). - som en del af den almindelige faglige undervisning, hvor motion og bevægelse integreres i den pågældende læringssituation. I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende motion og bevægelse både kunne varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det lokale foreningsliv, som kan supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør.