MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00:00. Regionsgården. Regionaludvalget - mødesager

Transkript

1 DAGSORDEN Regionaludvalget - mødesager MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED Regionsgården MEDLEMMER Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Maja Holt Højgaard Marianne Stendell Niels Borre Per Roswall Peter Kay Mortensen Steen Olesen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Kollektiv trafikanalyse oplæg fra Tetraplan A/S 3 2. Forslag til initiativer som opfølgning på kollektiv 4 trafikanalyse Let at komme rundt) 3. Bevilling af tilskud til Test en elcykel 8 4. Bevilling af udviklingsmidler til videncenter for cykling Tildeling af midler fra regionens 14 cykelfremkommelighedspulje 6. Igangsætning af to nye infrastrukturanalyser med 17 Internationalt sigte 7. Redegørelse vedr. muligheden for etablering af en 20 Buslinje til erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød 8. Eventuelt Meddelelser 23

3 1. KOLLEKTIV TRAFIKANALYSE - OPLÆG FRA TETRAPLAN A/S SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på drøftelse af og orientering om status på den kollektive trafikanalyse fase 2. Tetraplan A/S skulle holde oplæg på sidste udvalgsmøde den 25. april 2013 men måtte melde afbud på grund af sygdom. Det blev derfor aftalt, at Tetraplan A/S skulle komme på mødet den 21. maj og fremlægge analyserne og orientere om resultaterne. I forbindelse med Budget 2013 blev det besluttet at iværksætte en analyse af den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen, hvor tilgængeligheden til hospitaler, psykiatriske centre og virksomheder også belyses. Det overordnede fokus er spørgsmålet om, hvordan man kan få flere til at benytte kollektiv transport ved rejser til regionale rejsemål. Fase 1 blev afsluttet med afrapportering i regionaludvalget den 4. september og i regionsrådet den 25. september Regionsrådet godkendte at igangsætte fase 2 med baggrund i administrationens forslag om at igangsætte følgende projektforslag: 1. Case hospital Mobilitetsplan med fokus på at få ansatte og patienter til at gøre brug af den kollektive trafik. 2. Mobility Management værktøjskasse Tiltag der skal få flere til at vælge bus og tog - effekt, økonomi og implementering. 3. Kvalitet i rejserelationen Fokus på knudepunkter, skift og kvaliteten i de kollektive rejserelationer. Konsulentfirmaet Tetraplan A/S har igangsat alle tre projekter, og på mødet vil Tetraplan A/S orientere om status og fremdrift i arbejdet med projekterne: Projekt 1: Case hospital med Hvidovre Hospital som case er igangsat men strækker sig over en længere periode og er derfor ikke afsluttet. Forventes afsluttet medio/ultimo Projekt 2: Lettere frem med kollektiv transport (værktøjskasse for Mobility Management). Forslag til værktøjskasse er udarbejdet. Projekt 3: Kvalitet i rejserelationer til fire hospitaler. Udkast til rapport er udarbejdet. KONKLUSIONER

4 2. FORSLAG TIL INITIATIVER SOM OPFØLGNING PÅ KOLLEKTIV TRAFIKANALYSE "LET AT KOMME RUNDT" SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 11. og 18. juni Administrationen indstiller til regionsrådet, at der besluttes at igangsætte fire konkrete projekter; gennemførelse af mobilitetsplaner i kommuner og virksomheder, informationskampagne om busdrift til hospitalerne, miljøtiltag på lokalbanerne og miljøtiltag i busserne. Af forrige møde i udvalget den 25. april 2013 fremgik det af sag nr. 1 Kollektiv trafikanalyse - orientering om status og fremdrift af fase 2, at der i forbindelse med Budget 2013 er afsat midler til en kollektiv trafikpulje. Der resterer ca. 5,7 mio. kr. af puljen midler som skal bruges i I den Kollektive trafikanalyses Mobility Management værktøjskasse fokuseres der på tiltag, der skal få flere til at vælge bus og tog. Værktøjskassens fire hovedoverskrifter er følgende: Information og kampagner, Tilbud og rabatter, Adgang til kollektiv trafik, Tilpassede køreplaner. Med udgangspunkt i de på mødet nævnte trafikanalyser og projekter, herunder Mobility Management og Værktøjskassen, har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de resterende midler i puljen kan anvendes: 1. Mobilitetsplaner pris ca. 1,2 mio. kr. 2. Informationskampagne om busdrift til hospitalerne pris ca. 2-2,5 mio. kr. 3. Miljøtiltag på lokalbanerne pris ca. 1-1,5 mio. kr. 4. Miljøtiltag i busserne pris ca. 1-1,5 mio. kr. I alt afsættes ca. 5,7 mio. kr. til udmøntning i indeværende år. 1. Introduktion af mobilitetsplaner i kommuner og virksomheder: Formålet med at introducere Mobility Management for medarbejdere i kommuner og større virksomheder er at nedbringe myldretidstrængslen væsentligt ved en større overflytning af pendlere fra bilen til hjemmearbejde, samkørsel, cykler og kollektiv trafik. Der foreligger en række værktøjer og erfaringer, som gør det muligt at gennemføre konkrete mobilitetsplaner. Ud over Værktøjskassen i fase 2 i den kollektive trafikanalyse, har projektet Formel M

5 gennemført demonstrationsprojekter inden for Mobility Management, ligesom det daværende HUR tilbage i gennemførte en række mobility management-tiltag med dokumenterede effekter for trafik og miljø - ifølge Movia. På baggrund af disse værktøjer og erfaringer foreslår administrationen, at der udarbejdes konkrete mobilitetsplaner i kommuner og virksomheder i regionen. Der afsættes derfor midler til, at relevante konsulenter kan udarbejde og implementere mobilitetsplanerne. Der vil inden sommerferien blive gennemført en annoncering af opgaven, så analyserne kan blive gennemført i løbet af 2. halvår Der afsættes 1,2 mio. kr. til projektet i Informationskampagne om busdrift til hospitalerne: Informationskampagne om busdrift til hospitalerne i Region Hovedstaden, hvor de ansatte, patienter og besøgende skal motiveres til at bruge den kollektive transport gennem god information og gode tilbud. Movia har i samarbejde med et reklamebureau udarbejdet et ideoplæg til en informationskampagne om busdrift til hospitalerne. Det primære formål er at få målgruppen til at tage bussen, når de skal til/fra hospitalet. Det sekundære formål er at synliggøre indsatsen for at imødekomme de hospitalsbesøgendes udfordringer, fx med at finde en p-plads, når de besøger et hospital. Når man skal til et hospital, har man andet at tænke på end transport. Ud fra denne antagelse agter Movia i samarbejde med et reklamebureau at dramatisere tre budskaber, som er fælles for de otte store hospitaler i Region Hovedstaden samt hospitalernes besøgende: 1. Det er svært at finde en p-plads. Det har de fleste, der har besøgt et hospital, oplevet, og alle hospitalerne kommunikerer det på deres respektive hjemmesider. 2. Bussen holder helt tæt på hovedindgangen, og der er mange busser, der kører dertil ret ofte det ved folk ikke nødvendigvis. 3. Når folk skal til en undersøgelse på et hospital, vil de fleste være lidt nervøse og ved siden af sig selv. Det samme vil ofte gælde de pårørende. Derfor kan egen bil være en stressende affære især for den lidt ældre del af befolkningen. Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive udformet en kampagne, der kommunikerer, at man undgår (yderligere) bekymringer, hvis man tager bussen til hospitalet. Herunder at synliggøre hvor mange busser, der rent faktisk kører forbi hospitalerne. Endvidere vil der blive peget på flekstursordningen som mulighed i de kommuner, der er tilsluttet ordningen. De primære målgrupper er patienter (ambulante) og pårørende. Informationskampagnen vil blandt andet køres via mails ved indkaldelse til hospitalsundersøgelsen, eksponering på og i busserne, på Movias og hospitalernes hjemmesider, i Movias nyhedsbreve, TV2 Lorry, lokalannoncer og på infotainmentspot på apoteker etc. Movia anbefaler at køre kampagnen i september umiddelbart før kommunalvalget. Derudover er

6 hospitalspersonalet retur fra sommerferie, og patientindkaldelserne er på normalt niveau igen, således at kampagnen vil være direkte relevant for en større målgruppe. Anslået pris for informationskampagnen er ca. 2-2,5 mio. kr. 3. Miljøtiltag på lokalbanerne: Lokalbanen ønsker at implementere system til energioptimal kørsel med togene. Indførslen af systemet baseres på erfaringerne ved Nordjyske Jernbaner. Lokalbanen ønsker at teste samme eller tilsvarende system. Systemet tager udgangspunkt i et stykke software, der vha. indlæste data vedr. banens topografi, standsningspositioner, køreplan, togets rullemodstand og fartgrænser kombineret med data fra togets GPS vedr. position og hastighed beregner den optimale kørsel (acceleration, maks. hastighed, bevarelse af konstant hastighed, friløb og nedbremsning), som anvises til den pågældende lokomotivfører. Implementering af system til energieffektiv kørsel sker over flere faser. Først skal der gennemføres et forprojekt, hvor systemet testes af på et eller flere togsæt på Lokalbanens forskellige strækninger med henblik på at opnå erfaringer fra driften af systemet, herunder hvad besparelsespotentialet er. Næste fase er implementering af systemet i fuld skala, baseret på de vundne erfaringer fra forprojektet. Forprojektet skal endvidere belyse behovet for undervisning af lokomotivførerne. Forprojektet kan gennemføres i indeværende år. Den anslåede pris er 1-1,5 mio. kr., der afsættes til gennemførelse af et forprojekt i Miljøtiltag i busserne: Region Hovedstaden finansierer en række buslinjer i regionen, som drives af Movia - blandt andet linje 500S. Som led i regionens klimastrategi ønsker regionen at fremme klimavenlige busser i regionen i forlængelse af de tiltag, Movia allerede har igangsat. Movia har i dialog med operatøren på linje 500S undersøgt muligheden for at busserne som et forsøg i 2013 kan drives af brændstoffet BTL. BTL kan uden problemer fyldes i tanken i stedet for almindelig diesel og giver en CO2-reduktion på % i forhold til almindelig diesel. Forsøget vil afdække eventuelle udfordringer i forbindelse med brugen af brændstoffet og samtidig bidrage til en markant CO2-reduktion på én af regionens buslinjer. Der afsættes 1-1,5 mio. kr. til at gennemføre projektet i Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at ovennævnte projekter vil være fint i tråd med trafikpuljens formål og de øvrige initiativer, som regionen har igangsat på den kollektive trafiks område. Administrationen vil derfor anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet, at de resterende midler i trafikpuljen anvendes som foreslået ovenfor. Administrationen foreslår, at ovenstående forslag drøftes i udvalget.

7 KONKLUSIONER

8 3. BEVILLING AF TILSKUD TIL TEST EN ELCYKEL SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 4. og 18. juni Administrationen vil indstille til regionsrådet, at de bevilger 1,9 mio. kr. eller maks. 26 % af det samlede budget til projektet "Test en elcykel", at beløbet tages fra midler afsat til den regionale udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling i Baggrund Region Hovedstaden har i 2012 vedtaget en klimastrategi og en udviklingsplan, som begge har fokus på at fremme klimavenlig transport og cykling. Projektet skal bidrage til at udmønte både klimastrategien samt udviklingsplanen. Derudover kan Test en elcykel ses som led i udmøntningen af Region Hovedstadens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Ved at konvertere de hospitalsansattes transport fra bil til elcykel reduceres miljø- og klimabelastningen fra medarbejdernes transport, samtidig med at medarbejdernes sundhed øges. Ligeledes vil det afhjælpe hospitalernes trængsels- og parkeringsproblematikker. Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark, som indtil videre ikke har fået det store gennembrud på cykelstierne. Projektet skal undersøge, om elcyklen kan få nye målgrupper af borgere op på cyklen. Otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden skal arbejde sammen for at udbrede kendskabet til elcyklen som transportmiddel og dermed også ændre opfattelsen af, hvor langt man kan cykle på den daglige tur mellem hjem og arbejde/uddannelsessted. Transportvaneundersøgelser viser, at langt størstedelen af ture over 5 km mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsessted foregår i bil også selv om turene er 6, 8 eller 11 km. Det er disse ture, som elcyklen er optimal på, og dermed denne type tur, som nærværende projekt vil arbejde mod at konvertere fra bilture til elcykelture. Formål og målsætning Projektets hovedformål er at Konvertere bilture til elcykelture, Introducere elcyklen til nuværende bilpendlere med mere end 5 km mellem bopæl og arbejde og motivere bilister til at prøve at pendle på en elcykel i en testperiode, Reducere CO2 udledning fra pendling og forbedre medarbejdernes/borgernes sundhedstilstand. Målsætningen er at konvertere nuværende bilpendlere til pendlere, som foretager tre ud af fem pendlerture på elcykel fremover. Målgruppe Projektet har én primær målgruppe: Nuværende bilpendlere, som bor mere end 5 kilometer fra deres arbejdsplads/uddannelsessted. Målgruppen vil blive adresseret via 4 forskellige tilvalgspakker. Pakke 1: Ansatte i virksomheder, som er en del af kommunale erhvervsnetværk,

9 Pakke 2: Ansatte i kommunen, Pakke 3: Borgere, Pakke 4: Ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden. Beskrivelse af konceptet Målsætningen om at konvertere bilture til elcykelture skal opnås gennem to typer kampagner: Test en elcykel i en begrænset periode, Cykelkampagne, som motiverer testpersonerne til at cykle dagligt på den lånte elcykel og tracke deres cykelture. Konceptet bygges op om et kampagnewebsite, hvor elcyklisterne i prøveperioden registrerer sig som elcyklister på forskellige hold og henter en app, som de skal anvende til at tracke/registrere deres elcykelture og km. Projektet bygger på et koncept, hvor kommunen udlåner én elcykel til én person i en periode på 3 måneder. Der er tre perioder om året. Hver kommune indkøber 20 elcykler, og hvert hospital indkøber 10 elcykler, som udlånes samtidig. Elcyklerne forventes at være helt nedslidte efter de tre år, hvor udviklingsprojektet løber af stablen. Tidsplan Projektet er treårigt og forventes påbegyndt 1. august 2013 og afsluttet juli 2016, såfremt projektet bevilges tilskud fra Vejdirektoratet senest 15. juni Projektopstart påbegyndes i august 2013 med konceptudvikling og pilotfase i efteråret 2013, hvor enkelte kommuner tester konceptet. Ved senere tilbagemelding fra Vejdirektoratet vil projektstarten blive tilsvarende rykket. Projektorganisering Gate 21 er lead partner for projektet, som består af følgende projektpartnere: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Høje Taastrup Kommune, Odense Kommune, Roskilde Kommune samt Region Hovedstaden med otte hospitaler. Der kan være flere kommuner på vej ind i projektet, men dette er ikke faldet på plads ved indsendelse af ansøgningen. Projektet vil medføre et ressourcetræk på hospitalerne og de relevante regionsstabe, herunder til deltagelse i forskellige grupper. Der vil blive etableret en styregruppe og en projektledergruppe, som mødes årligt. Herudover vil der blive etableret arbejdsgruppe på tværs af hospitalerne og en tværstabslig referencegruppe på Regionsgården mhp. at skabe tværfagligt ejerskab, kendskab til og samarbejde om projektet på tværs af stabene. Administrationens vurdering Projektet Test en elcykel anbefales, fordi det vil kunne bidrage til at sætte handling bag ordene i den regionale klimastrategi og udviklingsplan samt i strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Derudover hænger projektet godt sammen med andre initiativer, som Region Hovedstaden har igangsat for at styrke grøn transport i hovedstadsregionen, fx Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat, Test en elbil, Formel M og grønt mobilitetskontor. Ikke mindst kan projektet forbedre den almene sundhedstilstand blandt de ansatte på hospitalerne og i kommunerne. KONKLUSIONER

10 BILAGSFORTEGNELSE 1. Sag 3 bilag 1 Projektbeskrivelse Test en Elcykel 2. Sag 3 Bilag 2 Budget

11 4. BEVILLING AF UDVIKLINGSMIDLER TIL VIDENCENTER FOR CYKLING SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 4. og 18. juni Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen har med den regionale udviklingsplan fra 2012 godkendt, at der satses på cykling regionalt. Målet er, at udvikle en attraktiv cykelregion for borgere og turister. For at nå målet har Region Hovedstaden og kommunerne igangsat en række initiativer. Bicycle Innovation Lab har indsendt en ansøgning til Region Hovedstaden om medfinansiering af et cykelvidencenter. De ønsker at udvikle og udbrede deres aktiviteter til hele hovedstadsregionen. Projektet vil kunne understøtte de overordnede mål i den regionale udviklingsplan og bidrage til at udmønte de handlinger, som endnu ikke er igangsat, nemlig: Vi vil arbejde for at udvikle regionens cykel-knowhow og Vi vil stimulere flere til at cykle i fritiden (særligt den del som handler om cykelturisme). Hvem er Bicycle Innovation Lab? Bicycle Innovation Lab er i perioden drevet på forsøgsbasis af midler fra Vejdirektoratets cykelpulje og har været forankret i Miljøpunkt Amager. Der er blevet opbygget ekspertise, netværk og arbejds- og formidlingsmetoder, som ikke findes i andre sammenhænge, og som har et stort udviklingspotentiale og efterspørgsel. Bicycle Innovation Lab har reorganiseret sig selv i 2013 som en almennyttig forening med repræsentanter fra kommuner, erhvervsliv, organisationer og forskningsinstitutioner. Aktiviteter i Bicycle Innovation Lab I perioden er der igangsat en række tiltag med hovedstaden som omdrejningspunkt. Der er udviklet et cykelbibliotek, som udlåner cykler og et lokalt forankret center, som udstiller og eksporterer den særlige ekspertise, Danmark har på cykelområdet. Danmark har som cykelnation særlige kompetencer og viden inden for cykelløsninger, som verden efterspøger, og dét arbejder Bicycle Innovation Lab med at synliggøre og understøtte fx ved at stimulere til innovation på tværs af universiteter, producenter, planlæggere og cyklister. Og ved at udstille og formidle dansk cykeldesign og knowhow i både ind- og udland for turister og andre interesserede. Disse tiltag, som er startet og opblomstret i mindre skala lokalt, kan med fordel fortsættes og videreudvikles til glæde for cyklister, turister, kommuner, foreninger og erhvervsliv overalt i hovedstadsregionen. Aktiviteterne er beskrevet nærmere i bilag 1. Succeskriterier for Bicycle Innovation Lab har i etableret en platform, hvorfra de har skabt flotte resultater og en stor efterspørgsel efter deres ydelser og produkter. Derfor er der opstillet en række ambitiøse succeskriterier for perioden fremadrettet, fx:

12 Etablering af verdens første cykel-prototype-værksted, der kan servicere opfindere og cykeldesignere med udvikling og test og bidrage til en hurtig markedsmodning af ideer. Prototypeværkstedet er netværksbaseret, og succeskriteriet er, at netværket har fem medlemmer i 2013, 20 medlemmer i 2014, stigende til hhv. 30 og 40 i 2015 og I regi af prototypeværkstedet udvikles ni projekter (business cases), der afholdes 35 foredrag og én årlig opfinderkonference. Bicycle Innovation Labs aktive netværk udvikles og udbygges og bliver et af de vigtigste steder i hovedstadsregionen for udvikling af ideer og udveksling af viden og afprøvning 1:1. Succeskriteriet er blandt andet, at mindst 50% af kommunerne i hovedstadsregionen deltager i netværket som medlemmer ved udgangen af 2014, og at mindst 20 virksomheder eller kommuner har afprøvet det kommende koncept Det mobile cykelbibliotek. Formidling af cykelhistorie igennem udstillinger, foredrag og rundvisninger for turister og fagfolk. Det er et mål, at der i 2014 er mindst besøgende på de benyttede platforme, fx. hjemmesiden, og at mindst halvdelen er udenlandske, stigende til i Foredragsrækken Byen på cykel udvides fra år til år med tre foredrag i 2014 og fire per år i Målet er at gennemføre mindst fem guidede rundvisninger i 2013, 10 i 2014, 12 i 2015 og 15 i Rundvisningsaktiviteten udvikles i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Copenhagenize Consulting, Visit Denmark og andre turismeorganisationer. Succeskriterierne for cykelvidencentret er mange og findes i en samlet oversigt i bilag 3. Uddybende beskrivelser findes i bilag 1. Mere information om Bicycle Innovation Lab og deres aktiviteter kan findes på hjemmesiden: Øremærkning af det regionale udviklingsbidrag Administrationen foreslår, at regionsrådets bevilling øremærkes til følgende aktiviteter: Udvikling af nye tiltag fx etablering af prototypeværkssted, afprøvning af midlertidig infrastruktur som cykel p-pladser og cykelstier, Forankring og videreudvikling af eksisterende tiltag, Geografisk udbredelse af aktiviteter, Udvikling af samarbejdet med regionalt støttede projekter, herunder cykelsuperstier og FormelM. Regionens udviklingsbidrag øremærkes således til nye initiativer i regí af et allerede eksisterende set-up: Bicycle Innovation Lab. Økonomi og finansiering Det indstilles, at der bevilges 6 mio. kr. til cykelvidencentret, som skal gå til udbredelse, forankring og udvikling af videncentrets aktiviteter i perioden Det svarer til 30 % af budgettet. Bicycle Innovation Lab befinder sig midt i en proces, hvor deres kommende virke og finansiering ikke er faldet helt på plads. Der forventes støtte fra en pulje i Miljøministeriet, kaldet De Grønne Ildsjæle, men størrelsen af støtten herfra er pt. ukendt. Der kan derfor blive behov for justeringer af det endelige budget. Administrationen foreslår derfor, at regionens bidrag fastlægges til maks. 30 % af det samlede endelige budget. Bevillingen tildeles således under forudsætning af, at Bicycle Innovation Lab opnår støtte fra anden side til sikre, at projektet gennemføres i henhold til ansøgningen. Det bemærkes, at cirka 1/3 af finansieringen

13 kommer igennem kontingenter og andre indtægter. Administrationen vil fastlægge de nærmere detaljer med Bicycle Innovation Lab, når budgettet og finansieringsmodellen er faldet endeligt på plads. Administrationens vurdering Det anbefales at bevilge støtte til Bicycle Innovation Lab s cykelvidencenter. Det kan bidrage til at sætte handling bag ordene i den regionale udviklingsplan til gavn for miljø, klima, trængsel, sundhed, vækst og turisme. Der er i Bicycle Innovation Lab grundlagt en spirekasse for udvikling af en ny erhvervsklynge inden for cykelinnovation. Der har særligt manglet en aktør i regionen, som løftede og byggede videre på det store erhvervspotentiale inden for cykelområdet, som mange spår vil boome inden for de kommende år under de rette betingelser pga. den store interesse fra udlandet for dansk cykelknowhow. KONKLUSIONER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sag 4 bilag 1 RH ansøgning 2. Sag 4 bilag 2 Budget Sag 4 bilag 3 Succeskriterier for aktiviteterne 4. Sag 4 bilag 4 Noter til budget

14 5. TILDELING AF MIDLER FRA REGIONENS CYKELFREMKOMMELIGHEDSPULJE SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 4. og 18. juni Administrationen vil indstille til regionsrådet, at de som led i første ansøgningsrunde af Region Hovedstadens Cykelfremkommelighedspulje tildeler regionale udviklingsmidler til i alt 10 projekter svarende til i alt 3,718 mio. kr., og at resten af de midler, som var afsat til tildeling i 2013, overføres til tildeling i ansøgningsrunden i Baggrund I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en treårig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. Puljen kan søges af kommuner i Region Hovedstaden eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere. Puljen skal især understøtte nyttiggørelsen af det kommende net af cykelsuperstier, og de uddeles således til projekter, der bidrager til øget cykelfremkommelighed inden for følgende indsatsområder: Opfyldelse af kvalitetsmålet om fremkommelighed på cykelsuperstier, Løsning af tværgående problemstillinger på cykelsuperstier, Demonstrering af løsninger udover det basale niveau på cykelsuperstier, Cykelfremkommelighed i øvrigt. Cykelfremkommelighedspuljen er i Budgetaftale 2013 nævnt i forbindelse med en række budgetinitiativer, der skal forbedre den kollektive trafik. En del af formålet med puljen er således også at sikre god sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik. I 2013 er der afsat 4,1 mio. kr., der kan tildeles til projekter, som afsluttes inden udgangen af Kommunerne i Region Hovedstaden kunne ansøge om disse midler frem til 31. marts Indkomne ansøgninger Administrationen har modtaget i alt 11 ansøgninger til puljen hvoraf én er diskvalificeret, idet den ikke lever op til de formelle krav til ansøgningerne (ansøger er ikke en kommune). De 10 kvalificerede ansøgninger er kommet fra Hørsholm Kommune (3 ansøgninger), Gladsaxe Kommune (1 ansøgning), Rudersdal Kommune (1 ansøgning), Furesø Kommune (1 ansøgning) og Albertslund Kommune (4 ansøgninger). Halvdelen af de 10 projekter omfatter forbedring af skiftet mellem cykel og kollektiv trafik, fx via forbedret cykelparkering og/eller tilgængelighed for cyklister ved trafikale knudepunkter som stationer og busstoppesteder. Nogle af projekterne indeholder elementer der kan øge komfort og hastighed for cyklisten, fx etablering af en ny stistrækning samt etablering af bedre belysning på en strækning. Ét projekt består i udvikling af en ny type cykelplejestation rettet mod cykelsuperstierne. Ét projekt består i

15 kampagner, der skal få flere op på cyklen. Ét projekt er en analyse, der skal belyse potentialet for en mulig ny cykelsuperstistrækning. Og ét består i etablering af en lokation med otte el-cykler og tilsvarende stativer. Resumeer af de 10 ansøgninger kan læses i Bilag 1. Administrationen kan kontaktes for eventuel udlevering af de 10 ansøgninger. De 10 projekters budgetter er på i alt 6,435 mio. kr., hvoraf der søges om tilskud for i alt 3,718 mio. kr. Vurdering af de indkomne ansøgninger COWI har for administrationen udført en faglig vurdering af de 10 ansøgninger. Formålet var at vurdere de enkelte projekters forventede bidrag til at efterleve kvalitetsmål om især øget fremkommelighed, men også tilgængelighed til nettet, komfort samt sikkerhed og tryghed (jf. notatet "Koncept for cykelsuperstier" udarbejdet af Cykelsuperstisekretariatet i samarbejde med COWI i 2012). Fremkommelighed kan i denne sammenhæng også være nemme og hurtige skift mellem cykel og kollektiv transport. Desuden indgik en grov vurdering af de enkelte projekters omkostning i forhold til projektets karakter og indhold. COWI vurderer, at alle 10 projekter bidrager til puljens kriterier, samt at omkostningerne for projekterne er rimelige set i forhold til projekternes karakter. COWI s vurdering af ansøgningerne er at finde i Bilag 2. Administrationens vurdering På baggrund af COWI s vurdering af de indkomne ansøgninger til Cykelfremkommelighedspuljen, vurderer administrationen, at 10 af de indkomne ansøgninger i varierende men tilstrækkelig grad opfylder puljens formål. De 10 ansøgninger lever desuden op til puljens formelle krav. I alle 10 projekter medfinansierer ansøger projektet, og regionens medfinansiering overstiger ikke 60 %. Administrationen anbefaler derfor, at der gives tilskud til de 10 projekter, og at der tildeles de midler, der er ansøgt om i hver af de 10 ansøgninger. Flere af projekterne er afhængige af medfinansiering fra Vejdirektoratets Cykelpulje, som der var ansøgningsfrist til den 11. april. Desuden har de fleste kommuner ansøgt Region Hovedstadens cykelfremkommelighedspulje under forudsætning af politisk godkendelse af den kommunale egenfinansiering på 40 %. Om projekterne opnår den forventede medfinansiering fra Vejdirektoratet og den ventede kommunale egenfinansiering vides ikke, når regionsrådet skal tage stilling til sagen. Bevillingen af midler til disse projekter vil derfor være betinget af, at projekterne ligeledes opnår den ventede medfinansiering fra Vejdirektoratets Cykelpulje samt opnår tilsagn fra kommunalbestyrelserne i ansøgerkommunerne. Såfremt der tildeles de ansøgte midler til de 10 projekter, vil der være kr. tilovers af de midler, der var afsat til tildeling i Dertil kommer eventuelt yderligere midler, hvis nogle af projekterne ikke får de ventede midler fra Vejdirektoratet og/eller ikke opnår tilsagn om kommunal medfinansiering og projekterne dermed forhindres i at blive gennemført. Administrationen forventer, at antallet af ansøgninger vil være større i 2014-runden end i 2013-runden,

16 idet kommunerne vil have bedre tid til at forberede ansøgningerne til 2014-runden. Administrationen foreslår derfor, at ikke tildelte midler fra 2013 overføres til ansøgningsrunden i Tildelingen af midler offentliggøres på regionens hjemmeside under KONKLUSIONER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Resume af ansøgninger 2. Bilag 2 - EvalueringsNotat COWI

17 6. IGANGSÆTNING AF TO NYE INFRASTRUKTURANALYSER MED INTERNATIONALT SIGTE SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 4. og 18. juni Baggrund I det fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og i den regionale udviklingsplan er der fokus på den internationale dimension. Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for vækst og udvikling i hele Danmark. En af forudsætningerne for at skabe en større vækst er en effektiv infrastruktur, som reducerer rejsetiden og giver god tilgængelighed i og til regionen. Den er derfor en vigtig rammebetingelse for, at regionen på langt sigt kan fastholde og tiltrække arbejdspladser og være attraktiv for virksomheder, som opererer globalt. Regionen er i dag en aktiv medspiller i udviklingen af internationale trafikforbindelser. Vi deltager i flyruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected, som indtil videre har medvirket til at tiltrække 11 nye ruter, bl.a. til Shanghai, Toronto og Dubai. Vi arbejder med muligheden for at bygge nye højhastighedstog, der forbinder os med Skandinavien og Centraleuropa gennem de to EU-støttede projekter Green STRING Corridor mod Hamborg og COINCO - den skandinaviske 8-millioners by mod Gøteborg og Oslo med tilkobling til Stockholm. Begge projekter afsluttes i løbet af Herudover har regionen analyseret fx Femern Bælt forbindelsens betydning for vækst i hovedstadsregionen og effekter for lufttrafikken og miljøet som følge af nordiske højhastighedstog. Imidlertid er der et behov for at sammenfatte resultaterne af ikke blot regionens egne projekter og analyser men også andre relevante undersøgelser for fremadrettet at kunne udpege konkrete indsatsområder. To nye analyser med internationalt sigte De to nye analyser skal medvirke til at give et samlet billede af hovedstadsregionen set i en international infrastruktursammenhæng. Analyserne skal dels følge op på den regionale udviklingsplan, dels vurdere resultaterne af de igangværende tiltag. Administrationen foreslår derfor igangsat følgende to analyser: 1. En sammenligning med andre internationale storbyregioner I den regionale udviklingsplan peges der på en række nordeuropæiske storbyregioner, som regionen

18 konkurrerer med. Infrastrukturen er i udviklingsplanen udpeget som en vækstdriver. Det vil derfor være relevant at få en konkret viden om, hvordan regionen placerer sig i forhold til konkurrenterne målt på en række indikatorer som fx lufthavnens betydning, standarden på jernbanen, brugen af kollektiv transport, grøn godstransport, cykling og transport med miljøvenlige drivmidler. Resultaterne af en sammenligning vil give en løbende status på regionens placering i den internationale storbykonkurrence og vil derfor kunne styrke argumentationen for, hvilke trafikale investeringer der er behov for i hovedstadsområdet. Hovedstadsregionen er i en europæisk sammenhæng udpeget som en europæisk vækstmotor, men OECD har i rapporten fra 2009 om hovedstadsområdets konkurrenceevne blandt andet peget på infrastrukturen som en af udfordringerne. 2. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstadens placering fremhæves ofte som et transportbindeled mellem Skandinavien og Nordeuropa. Med åbningen af Femern Bælt forbindelsen og investeringerne i de danske anlæg vil den geografiske beliggenhed som bindeled og centrum i Øresundsregionen få en større betydning. Potentialerne og de mulige gevinster af regionens geografiske placering er beskrevet i forskellige analyser og projekter, fx analyser udført af Femern Bælt AS, Copenhagen Connected, regionens egne analyser samt fra COINCO-projektet og STRING-samarbejdet. I forhold til at få et samlet overblik mangler vi en vurdering og en efterfølgende udpegning af mulige indsatsområder. Resultaterne skal anvendes til at formulere konkrete initiativer og tiltag, der skal følge op på den regionale udviklingsplanlægning. Herudover kan resultaterne bruges som indspil i den løbende politiske debat om behovet for trafikale investeringer, som kan bidrage til at fremme den internationale tilgængelighed. Den videre proces Hver analyse skal løses inden for en ramme på 1. mio. kr. På grund af beløbets størrelse skal begge analyser først annonceres på Udbudsportalen.dk. Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, forventer administrationen, at analyserne kan igangsættes umiddelbart efter sommerferien. Administrationen forventer, at resultaterne kan fremlægges på et af regionsrådets møder sidst på året. Administrationens vurdering I det vedlagte bilag har administrationen gennemgået, hvilke samarbejdsfora regionen indgår i, som arbejder med infrastruktur samt hvilke analyser, der gennem de seneste år har fokus på den internationale infrastruktur. Som det fremgår af oversigten, er analyserne udført over en årrække og med forskellige statistiske udgangspunkter. Herudover omfatter analyserne ikke de samme transportformer, ligesom de dækker forskellige geografiske områder. Det betyder, at regionen indgår i analysernes gennemsnitstal, selv om vi ofte har en anden profil i kraft af, at vi er hovedstaden. Det er derfor administrationens vurdering, at resultatet af de to foreslåede analyser vil give regionen et godt fundament til at igangsætte mere fokuserede tiltag og til at argumentere for flere statslige investeringer i hovedstadsområdet, som kan fremme den internationale tilgængelighed. I de igangværende statslige analyser for hovedstadsområdet og i Trængselskommissionen er fokus kun på sammenhængene i hovedstadsområdet og på Sjælland.

19 KONKLUSIONER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt samarbejder og analyser med internationalt sigte

20 7. REDEGØRELSE VEDR. MULIGHEDEN FOR ETABLERING AF EN BUSLINJE TIL ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND I HILLERØD SAGSFREMSTILLING Udvalgsformanden har i forlængelse af et spørgsmål rejst i Movias bestyrelse ønsket en redegørelse for muligheden for en bedre betjening af Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen i Hillerød især for studerende, som kommer fra den østlige del af Nordsjælland. Begge skoler modtager elever fra det meste af Nordsjælland og ligger hhv. 1,5 og 2,9 km. vest for Hillerød Station. Movia har i vedlagte notat redegjort for betjeningen af skolerne i dag og set på mulighederne for forbedringer for studerende fra det østlige opland. I dag er der busforbindelse med kommunale linjer til Hillerød Station en gang i timen i myldretiderne fra hhv. Kokkedal og Rungsted og få afgange herudover. På Hillerød Station skal der skiftes til anden buslinje ud til skolerne. En bedre betjening til de forskellige mødetidspunkter kan sikres ved at etablere én buslinje fra Kokkedal Station til Hillerød Station og videre til Milnersvej med endestation ved Trollesminde. Frekvensen bør optimalt være tre afgange i timen i myldretiderne og i det øvrige tidsrum R-netstandard med to afgange i timen i dagtimerne og en afgang i timen aften og weekend. Sammenlægningen af de to nuværende buslinjer sikrer, at områderne langs kystbanen enten får direkte forbindelse til skolerne i Hillerød eller forbindelse med et skift. Den nye linje forudsætter i øvrigt andre lokale ændringer af betjeningen i Kokkedal og Hørsholm. Afhængig af den valgte frekvens estimeres udvidelsen netto at koste 3,5 til 5,0 mio.kr. Passagertallet vurderes ved betjening på R-linjeniveau at blive på ca årligt. Dels ved overflytning af en del af de nuværende passagerer på flere kommunale linjer, dels i form af nye passagerer. Regionen kan ikke gennemføre disse ideer alene. En konkretisering forudsætter et tæt samarbejde med Hillerød, Fredensborg og Hørsholm Kommuner om ruteplanlægning og finansiering. Eventuelt skal linjen i udbud som en del af forløbet. En gennemførelse af projektet kan realistisk bedømt tidligst ske i bestillingsprocessen i Movia for En hel eller delvis regional overtagelse af nuværende kommunale buslinjer kan ikke ses løsrevet fra hensynet til helheden i den regionale busbetjening. Det har været regionsrådets holdning, at de regionale buslinjer skal betjene de store pendlerstrømme på langs og tværs af regionen. Regionen fik ved strukturreformen midler til seks regionale linjer, som først og fremmest er store S-buslinjer. Det er også på S-buslinjerne, at regionen især har udbygget aktiviteten i de forløbne år. Regionen har ikke ønsket at gå ind og overtage kommunale linjer både af lovgivningsmæssige og økonomiske grunde og for ikke at åbne døren for yderligere ønsker fra kommunerne. Den nyligt offentliggjorte evaluering af lov om trafikselskaber lægger op til, at regionerne får ansvar for flere buslinjer ved en evt. lovrevision. Det vil derfor være naturligt at afvente dette arbejde, før der tages stilling til at etablere flere regionale buslinjer.

21 KONKLUSIONER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sag 7 bilag 1 Betjening af Erhvervsskolen Nordsjælland

22 8. EVENTUELT EVENTUELT MØDE START: MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: 3. september 2013

23 DAGSORDEN Regionaludvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED Regionsgården MEDLEMMER Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Maja Holt Højgaard Marianne Stendell Niels Borre Per Roswall Peter Kay Mortensen Steen Olesen

24 1. NY RAPPORT OM SAMFUNDSØKONOMI VED CYKELSUPERSTIER MEDDELELSER Regionsrådet reserverede den 9. september 2011 i forbindelse med indgåelse af budgetaftale 2012 et beløb på 5 mio. kr. til projektet om cykelsuperstier. Den 15. maj 2012 vedtog regionsrådet, at bevillingen på 5 mio. kr. skulle gå til at styrke kommunikation, politisk og faglig forankring. Konsulentfirmaet Incentive har på opdrag fra cykelsuperstierne og som led i aftalen med regionen udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse. Der er to hovedkonklusioner: 1. Cykelsuperstier er en rigtig god investering sammenlignet med andre infrastrukturinvesteringer. De giver en samfundsøkonomisk forretning på 19 %, hvilket er langt højere de 5 %, som Finansministeriet normalt kræver i infrastrukturprojekter. Det fås ikke bedre. 2. Sundhedsgevinsterne overstiger anlægsomkostningerne (og de øgede driftsomkostninger) i løbet af en relativt kort årrække. Sekretariatet for cykelsuperstier, Cyklistforbundet, mfl. har indsendt rapporten til Trængselskommissionen. Rapporten uddeles i trykt form til regionaludvalget den 21. maj.

25 2. NY RAPPORT OM DET REKREATIVE POTENTIALE VED CYKELSUPERSTIER MEDDELELSER Regionsrådet reserverede den 9. september 2010 i forbindelse med indgåelse af budgetaftale 2011 et beløb på 4 mio. kr. til medfinansiering af projektet om cykelsuperstier. Regionsrådet ønskede i den forbindelse, at der blandt en række tiltag skulle igangsættes en undersøgelse af det rekreative potentiale ved cykelsuperstier. Undersøgelsen er nu færdiggjort. Den sætter fokus på den netop indviede Farumrute som et forsøg eller et eksempel til efterfølgelse for det videre arbejde med de andre ruter i Cykelsuperstinettet. Der er udviklet en metode, som kan bruges til at undersøge det rekreative potentiale på kommende ruter. Hæftet uddeles til regionaludvalget på mødet den 21. maj.

26 3. IGANGSÆTNING AF REGIONALT CYKELREGNSKAB MEDDELELSER I den regionale udviklingsplan fra 2012 og den tilhørende handlingsplan fra 2013 indgår et initiativ om at udarbejde et regionalt cykelregnskab, som skal udkomme hvert andet år og monitorere og formidle udviklingen af cykelområdet. Det giver også mulighed for at styre den regionale cykelsatsning mere strategisk fremadrettet. Der skal i første omgang laves en baseline. Administrationen har igangsat arbejdet, og den endelige version af det første regionale cykelregnskab, som også bliver verdens første, forventes at være færdig omkring årsskiftet.

27 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Bilag 1 - Side 1 af 13 Cykelpuljeansøgning Test en elcykel et storskala elcykelpendlerprojekt. Version 1 inkl. hospitaler. enriching urban life

28 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Bilag 1 - Side 2 af 13 Dato: 9. april 2013 Udarbejdet af: Dea Seeberg enriching urban life

29 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 3 af 13 Indhold 1 Baggrund 4 2 Projektets hovedformål, målsætning og resultatmål 4 3 Projektets målgruppe 5 4 Beskrivelse af konceptet 5 5 Delaktiviteter 7 Delaktivitet 1: Projektledelse og projektadministration 7 Delaktivitet 2: Udvikling af koncept og kampagne for introduktion af elcykler til medarbejdere og borgere 7 Delaktivitet 3: Implementering af storskala elcykelkampagne - test en elcykel og track og kommunikér dine elcykel km! 7 Delaktivitet 4: Dokumentation af projektets effekter og formidling af resultater 10 6 Tidsplan 11 7 Projektorganisering 12 enriching urban life SIDE 3 13

30 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 4 af 13 1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark, som indtil videre ikke har fået det store gennembrud på cykelstierne. Der er indtil videre gennemført pilotprojekter med udlån af op til 25 og 100 elcykler i kommuner som Herlev, Odense og Randers men der er ikke indsamlet systematisk viden om, hvorvidt pilotprojekterne har en effekt på den længere sigt. Med dette projekt vil 10 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden arbejde sammen for at udbrede kendskabet til elcyklen som transportmiddel og dermed også ændre opfattelsen af, hvor langt man kan cykle på den daglige tur mellem hjem og arbejde/uddannelsessted. Transportvaneundersøgelser, som mange af de deltagende kommuner og hospitaler har gennemført blandt borgere, egne ansatte i kommunen samt på større arbejdspladser, viser, at langt størstedelen af ture over 5 km mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsessted foregår i bil også selv om turene er 6, 8 eller 11 km. Det er disse ture, som elcyklen er optimal på, og dermed denne type tur, som nærværende projekt vil arbejde mod at konvertere fra bilture til elcykelture. 2 Projektets hovedformål, målsætning og resultatmål Projektets hovedformål er at Konvertere bilture til elcykelture Introducere elcyklen til nuværende bilpendlere med mere end 5 km mellem bopæl og arbejde og motivere bilister til at prøve at pendle på en elcykel i en testperiode. Reducere CO2 udledning fra pendling og forbedre medarbejdernes/borgernes sundhedstilstand Målsætningen er at konvertere 2000 nuværende bilpendlere til pendlere, som foretager 3 ud af 5 pendlerture på elcykel fremover. Projektet har opstillet følgende resultatmål, som der vil blive evalueret på baggrund af: 2000 nuværende bilpendlere låner en gratis elcykel i tre måneder 75 % (1500 personer) af testpersonerne fortsætter minimum 3 måneder efter testperiodens udløb med at cykle til og fra arbejde minimum 3 ud af 5 dage om året 50 % af testpersonerne cykler efter 1 år stadig til og fra arbejde 60 % af arbejdsdagene Testpersonerne oplever en forbedring af deres sundhedstilstand (subjektiv vurdering) og blandt de deltagere, som vælger at få foretaget et frivilligt før og efter sundhedstjek vil der være sket en forbedring af deres kondital og reduceret 2 år af deres målte body-age-index og forbedret deres kondital km i bil foretages i stedet på cykel. Alene gennemførelsen af testperioden for 2000 testpersoner giver en CO2 effekt på 425 tons CO2 blot på selve testperioden. enriching urban life SIDE 4 13

31 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 5 af 13 Efterfølgende vil projektet medføre en årlig reduktion i CO2 udledning på 797 tons og medføre en reduktion på km kørt i bil. Projektet vil desuden bidrage til udbrede viden om mulighederne for at pendle på elcykel. Projektets succes med at udbrede viden om elcyklen som transportmiddel vil blive målt på følgende resultatmål: Mere end 100 virksomheder og 8 hospitaler har kommunikeret om mulighederne for at deltage i projektet til deres medarbejdere Minimum 3 artikler om projektet i hver af kommunernes lokalavis 3 Projektets målgruppe Projektet har én primær målgruppe: Nuværende bilpendlere, som bor mere end 5 kilometer fra deres arbejdsplads/uddannelsessted. Målgruppen vil blive adresseret via 4 forskellige tilvalgspakker. Pakke 1: Ansatte i virksomheder, som er en del af kommunale erhvervsnetværk Pakke 2: Ansatte i kommunen Pakke 3: Borgere Pakke 4: Ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden Målgruppen for alle 4 pakker er i princippet ens, men metoden til at komme i kontakt med målgruppe og selve budskabet i markedsføringsmaterialet til målgruppen varierer fra pakke til pakke. De konkrete aktiviteter under hver tilvalgspakke er uddybet i afsnit 4. 4 Beskrivelse af konceptet Målsætningen om at konvertere bilture til elcykelture skal opnås gennem tre tiltag: 1. Udvikling af koncept og kampagne for introduktion af elcykler til medarbejdere og borgere herunder et kampagnekoncept, som efterfølgende kan anvendes af øvrige virksomheder og kommuner i Danmark 2. Storskalaprojekt med implementering af projekt fordelt på 10 kommuner og 8 hospitaler, hvor 2000 bilister i løbet af en tre-årig projektperiode bytter bilen ud med elcyklen på de daglige pendlerture 3. Dokumentation og formidling af projektets effekter med særligt fokus på effekt af markedsføringstiltag pr. målgruppe og dokumentation af varige adfærdsændringer bilture til elcykelture. enriching urban life SIDE 5 13

32 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 6 af 13 Konceptet for elcykelprojektet bygger på kombinationen af to typer kampagner: Test en elcykel i en begrænset periode Cykelkampagne, som motiverer testpersonerne til at cykle dagligt på den lånte elcykel og tracke deres cykelture. Konceptet bygges op om et kampagnewebsite, hvor elcyklisterne i prøveperioden registrerer sig som elcyklister på forskellige hold og henter en app (ONtheMOVE) som de skal anvende til at tracke /registrere deres elcykelture og km Kampagnewebsitet vil vise holdets cyklede ruter og viste hhv. testpersonens og holdets og evt. kommunens position på rangslisten til sammenligning med deltagere og hold fra de andre kommuner. I løbet af kampagnen vil der fx blive udloddet præmier til testpersonerne med flest cykeldage mv. Kampagnesitet og app en er dermed med til at motivere testpersonerne, så de er motiverede gennem hele testperioden og får smag for det nye liv som elcyklist. Udviklingen af konceptet bygger på erfaringer fra tidligere cykelprojekter, som viser, at for at opnå en reel og holdbar adfærdsændring, så er det vigtigt at prøve den nye vane i en længere periode. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en testperiode på 2 måneder ikke er nok for at opnå en varig adfærdsændring, men at en 3 måneders periode anbefales. Projektet bygger derfor på et koncept, hvor kommunen udlåner én elcykel til én person i en periode på 3 måneder. Hver kommune indkøber 20 elcykler og hvert hospital indkøber 10 elcykler, som udlånes samtidig. Der er tre perioder om året. Der arrangeres kick-off events i forbindelse med udleveringen af elcyklerne til testpersonerne. I forbindelse med kick-off eventen vil testpersonerne blive introduceret til kampagnekonceptet og få udleveret give aways såsom fx en drikkedunk (besluttes ifm konceptudvikling) med reklame for projektet og kampagnen. Ved lån af en elcykel forpligter testpersonen sig til følgende: Registrering som bruger på kampagnewebsitet og download af app til tracking af cyklede km enriching urban life SIDE 6 13

33 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 7 af 13 Tracking af cykelture via app på smartphone Svar på spørgeskemaundersøgelse før, umiddelbart efter og lang tid efter testperioden 1 Deltagelse i artikler på kommunens/arbejdspladsens hjemmeside, evt. blog indlæg mv. 5 Delaktiviteter Delaktivitet 1: Projektledelse og projektadministration Første led i projektet er at etablere en projektorganisation både internt i de enkelte kommuner, hospitalerne og på tværs af kommunerne og hospitalerne. Den interne organisering i de enkelte kommuner og hospitaler vil resultere i etableringen af en referencegruppe for elcykelprojektet bestående af medarbejdere fra relevante afdelinger på tværs af kommunens forvaltninger. En referencegruppe i kommunerne kan fx bestå af medarbejdere fra sundhed, klima, trafik, drift, HR, kommunikationsafdelingen mv. På hospitalerne kan en referencegruppe bestå af repræsentanter fra hospitalledelsen, HR/personaleafdelingen, medarbejderrepræsentant mv, På tværs af kommunerne/regionen vil der blive nedsat en projektledergruppe bestående af projektledere fra hver af de deltagende kommuner/regionen, som mødes hver tredje måned årligt for at evaluere fremdriften i projektet og planlægge aktiviteter. Der vil desuden blive etableret arbejdsgrupper til delaktivitet 2 og 3 Delaktivitet 2: Udvikling af koncept og kampagne for introduktion af elcykler til medarbejdere og borgere De 10 kommuner arbejder sammen om at udvikle konceptet for markedsføring af elcyklen som det optimale transportmiddel for eksisterende bilpendlere med mere end 5 kilometer til arbejde eller uddannelsessted. Arbejdet med udvikling af koncept og kampagne gennemføres i projektets første fase, hvor konceptet udvikles i tæt samspil mellem projektlederne fra kommunerne og projektets rådgivere med ansvar for markedsføring af elcykelkampagnen målrettet testpersonerne. Der etableres et fælles kampagnewebsite målrettet testpersonerne og med gode råd til cyklisterne om fordelene ved at cykle samt information om elcykler, pendling på cykel mv. Delaktivitet 2 inkluderer desuden indkøb af elcykler, etablering af serviceordning, opbevaring, overdragelse, betingelser for udlån mv. Delaktivitet 3: Implementering af storskala elcykelkampagne - test en elcykel og track og kommunikér dine elcykel km! 1 Langtidseffekten måles for alle testpersoner til sidst i projektet. Dvs. at for nogle testpersoner vil det være 1,5 år siden de var testpersoner for andre erstatter undersøgelsen eftermålingen. enriching urban life SIDE 7 13

34 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 8 af 13 På baggrund af den fælles koncept og kampagneudvikling etableres én arbejdsgruppe til hver af de tilvalgspakker. Selve kampagnesitet og tracking via app undervejs i testforløbet er ens på tværs af de tre valgfri pakker. Formålet med opdelingen i tre tilvalgspakker er, at målgruppen for den fælles kampagne er forskellig for hver pakke og budskabet i markedsføringsmaterialet for at motivere testpersoner til at melde sig til kampagnen skal være forskellig. De fire tilvalgspakker/arbejdsgrupper er: Pakke 1: Ansatte i virksomheder, som er en del af kommunale erhvervsnetværk Pakke 2: Ansatte i kommunen Pakke 3: Borgere Pakke 4: Ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden Aktiviteterne i de fire pakker går grundlæggende ud på det samme: At motivere bilpendlere til at tilmelde sig kampagnen og dermed blive motiverede til at lade bilen stå og i stedet begynde at cykle til arbejde på elcykel. Men metoden til at komme i dialog med målgruppen og dermed motivere bilpendlerne til at erstatte bilturene med elcyklen er forskellig fra pakke til pakke. Pakke 1: Ansatte i virksomheder, som er en del af kommunale erhvervsnetværk Enkelte af de deltagende kommuner har i forbindelse med projektet Formel M (støttet af Trafikstyrelsen) etableret mobilitetsnetværk i erhvervsområder. Disse kommuner er dermed allerede i dialog med virksomheder i kommunen om at igangsætte såvel mobility management tiltag som virtuelle mødefaciliteter, samkørselsportaler, certificering af virksomhederne om cykelvenlige arbejdspladser og introduktion af rejsekortet. Disse kommuner vil teste elcykelkonceptet på de virksomheder, som allerede deltager i netværket, allerede fra efteråret De virksomheder, som ikke allerede har etableret erhvervsnetværk med fokus på cykelfremme eller mobility management, vil trække på Formel M kommunernes erfaringer med at etablere erhvervsnetværk med fokus på medarbejderes pendling og vil etablere et erhvervsnetværk med fokus på medarbejdertransport og påbegynde dialogen med de lokale virksomheder i efteråret 2013 for at kunne igangsætte det første hold elcyklister fra 1. marts Kommunerne som deltager i pakke 1 vil have følgende opgaver: Udvikling af fælles koncept for markedsføring og erfaringsudveksling i samarbejde med de øvrige kommuner i tilvalgspakken Koordinere information til medarbejdere på alle involverede virksomheder om projektet Tage kontakt til virksomheder skabe rammer for samarbejde og netværk Være i dialog med de enkelte virksomheder om, hvordan projektet kommunikeres internt i virksomhederne fx gennem blogs, infoskærme, intranet og medarbejderblade Planlægge og koordinere kick-off event med uddeling (og indkøb) af elcykler og evt. sundhedstjek enriching urban life SIDE 8 13

35 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 9 af 13 Koordinere før og eftermålinger med virksomheder og medarbejdere Deltage aktivt i arbejdsgruppemøder og erfaringsopsamling Pakke 2: Ansatte i kommunen Pakke 2 handler om at sætte fokus på kommunens egne medarbejderes transportvaner til og fra arbejde. Kommunerne som deltager i tilvalgspakke 2 vil have følgende opgaver: Udvikling af fælles koncept for markedsføring og erfaringsudveksling i samarbejde med de øvrige kommuner i tilvalgspakken Dialog med ledelse, HR afdeling og kommunikationsafdeling i kommune om information til medarbejdere på alle involverede institutioner/forvaltninger/enheder om projektet Være i dialog med kommunikationsafdelingen om, hvordan projektet kommunikeres internt og eksternt i kommunen fx gennem blogs, infoskærme, intranet og medarbejderblade Planlægge og koordinere kick-off event med uddeling (og indkøb) af elcykler og evt. sundhedstjek Koordinere før og eftermålinger med kommunens ansatte Deltage aktivt i arbejdsgruppemøder og erfaringsopsamling Pakke 3: Borgere Målgruppen for tilvalgspakke 3 er kommunens borgere, som er nuværende bilpendlere med en afstand mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsessted på mere end 5 km. Rekruttering af borgere kan foregå på mange forskellige måder fx gennem outdoor events, annoncer i lokalaviser, kommunens hjemmeside mv. eller gennem mere alternative kanaler som en recept på motion fra den praktiserende læge. Det er op til arbejdsgruppen i pakke 3 at afprøve forskellige former for kommunikation om projektet til borgere. Kommunerne som deltager i tilvalgspakke 3 vil have følgende opgaver: Udvikling af fælles koncept for markedsføring og erfaringsudveksling i samarbejde med de øvrige kommuner i tilvalgspakken. Være i dialog med kommunikationsafdelingen om, hvordan projektet kommunikeres eksternt i kommunen fx gennem blogs, infoskærme, lokalaviser, events mv. Planlægge og koordinere kick-off event med uddeling (og indkøb) af elcykler og evt. sundhedstjek Deltage aktivt i arbejdsgruppemøder og erfaringsopsamling Pakke 4: Ansatte på hospitaler i Region Hovedstaden enriching urban life SIDE 9 13

36 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 10 af 13 Pakke 4 er målrettet medarbejderne på hospitaler i Region Hovedstaden. Der er 8 hospitaler i regionen. Pakke 4 handler om at sætte fokus på regionens egne medarbejderes transportvaner til og fra arbejde. Projektledelsen og koordineringen af elcykelprojektet på hospitalerne vil blive varetaget af projektsekretariatet i Grønt Mobilitetskontor i Gate 21. Hospitalerne som deltager i tilvalgspakke 4 vil have følgende opgaver: Deltagelse i møder vedr. udvikling af fælles koncept for markedsføring og erfaringsudveksling på tværs af hospitaler Gate 21 varetager i samarbejde med en projektleder fra hvert hospital dialog med ledelse, HR afdeling og kommunikationsafdeling i kommune om information til medarbejdere på alle involverede afdelinger/enheder om projektet Være i dialog med kommunikationsafdelingen om, hvordan projektet kommunikeres internt og eksternt i regionen fx gennem blogs, infoskærme, intranet og medarbejderblade Gate 21 planlægger og koordinere kick-off event med uddeling (og indkøb) af elcykler og evt. sundhedstjek i samarbejde med de enkelte hospitaler. Gate 21 koordinerer før og eftermålinger Projektleden fra hver hospital deltager aktivt i arbejdsgruppemøder og erfaringsopsamling for pakke 4. Tidsplan for implementeringen: I august september 2013 mødes arbejdsgruppen til 3 halvdages workshops med fokus på udvikling af konceptet for målgruppen og udvikling af fælles markedsføringsmateriale, som hver kommune efterfølgende kan tilpasse, såfremt det ønskes. I oktober igangsættes test af konceptet i udvalgte pilotkommuner. I vinteren 2013/2014 tilpasses konceptet på baggrund af erfaringerne fra pilotkommunerne. 1. marts 2013 kick startes konceptet og elcykelkampagnen i alle 4 tilvalgspakker og i alle kommuner, så mindst 200 nye elcyklister er i gang med at tracke cykelkilometer og dyster om flest cykeldage. Arbejdsgrupperne mødes herefter hver tredje måned og udveksler erfaringer med projektet, diskuterer status på projektet og lokale udfordringer. Delaktivitet 4: Dokumentation af projektets effekter og formidling af resultater For at dokumentere projektets effekter vil der blive gennemført før og eftermålinger blandt alle deltagere. Evaluering og dokumentation af effekt blandt projektdeltagere (alle der har lånt elcykel) enriching urban life SIDE 10 13

37 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 11 af 13 Før undersøgelse: Mini spørgeskema ved tilmelding til kampagne (gennem kampagnewebsite/ ) Efter undersøgelse: Spørgeskema sendes elektronisk umiddelbart efter testperiode (indenfor 1 uge) Efter undersøgelse: Spørgeskema sendes elektronisk ved projektets afslutning (mellem 2-24 måneder efter testperiode) Spørgeskemaundersøgelsen efter testperioden er mere uddybende omkring erfaringerne med brug af elcyklen og forventninger til brug af elcykel fremadrettet. Desuden spørges ind til motivation pga. kampagne og motivation for at fortsætte fremover. Enkelte kommuner vil desuden tilbyde testpersonerne et gratis sundhedstjek før og efter testperioden, som måler fedtprocent, body-age og kondital. Gennem elcykelkampagnens ONtheMOVE kampagne, hvor elcyklisterne via en app registrerer deres cykeldage og cykel km kan resultaterne af kampagnen dokumenteres. Kommunerne får desuden et overblik over valg af cykelruter til erhvervsområder og virksomheder og kan planlægge fremtidige prioriteringer af cykelstinettet på baggrund af de kortdata, som de får udleveres efter projektets udløb. De dokumenterede effekter af elcykelprojektet vil blive formidlet på 1 seminar, hvor øvrige danske og svenske kommuner inviteres til at høre om projektets erfaringer. Herudover vil projektet formidle erfaringerne fra projektet på den årlige nationale cykelkonference samt gennem artikler i cykeltrafikken.dk, cykelviden.dk, Trafik og Veje, og Gate 21 nyhedsmails. Herudover vil der blive indsendt papers til europæiske konferencer om mobility management og cykeltrafik såsom Velo-City 2015 og ECOMM Tidsplan Projektet er tre årigt og forventes påbegyndt 1. august 2013 og afsluttet juni 2016, såfremt projektet bevilles tilskud fra Vejdirektoratet senest 15. juni Projektopstart påbegyndes i august 2013 med konceptudvikling og pilotfase i efteråret 2013, hvor enkelte kommuner tester konceptet 1. marts 2014 igangsættes kampagner i alle de øvrige kommuner, så alle 10 kommuner har testpersoner i fuld gang med at teste elcyklerne på deres daglige tur mellem hjem og arbejdsplads/uddannelsessted fra 1. marts og der dermed er 200 ekstra elcyklister på cykelstierne i hovedstadsområdet. Testperioderne er af tre måneders varighed og forløber således: 1. marts 31. maj 1. juni 31. august 1. september 31. oktober En detaljeret tidsplan med opdeling i aktiviteter er vedlagt som bilag X. enriching urban life SIDE 11 13

38 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 12 af 13 7 Projektorganisering Gate 21 er ansøger af cykelpuljeprojektet og er lead partner for projektet, som består af følgende kommuner (foreløbige interessetilkendegivelser): Albertslund Kommune Ballerup Kommune Frederiksberg Kommune Høje Taastrup Kommune Roskilde Kommune??? Boblere: Odense Hørsholm Gladsaxe Fredensborg Furesø København Brøndby Der vil blive etableret en styregruppe og en projektledergruppe, som mødes årligt. Herudover vil der blive etableret arbejdsgrupper for hver valgfri pakke. Internt i kommunerne vil der blive etableret referencegrupper, for at sikre internt og tværfagligt ejerskab, kendskab til og samarbejde om projektet på tværs af forvaltninger og afdelinger. Projektsekretariatet og den daglige projektledelse vil være placeret i Grønt Mobilitetskontor, som er en del af Gate 21, og som er blevet etableret i forbindelse med mobility management-projektet Formel M. Projektsekretariatet vil bygge videre på de erfaringer, som er gjort i forbindelse med Formel M og den etablerede kontakt, som er skabt til 5 erhvervsnetværk i hovedstadsområdet. Grønt Mobilitetskontor vil være ansvarlige for den praktiske projektledelse, herunder: Projektledelse og ekstern kommunikation Statusrapporter og regnskab på vegne af lead partner Faciliere delaktivitet 1, 2 og 3 for at sikre samarbejde, erfaringsudveksling og udvikling på tværs af kommunerne. Intensiv proces i de første 3 mdr. Derefter gennem facilitering af arbejdsgruppemøder hver 3. måned enriching urban life SIDE 12 13

39 Punkt nr. 3 - Bevilling af tilskud til Test en elcykel Projektbeskrivelse - test en elcykel Bilag 1 - Side 13 af 13 Varetage og koordinering af delaktvitet 4 herunder dataindsamling, analyse og evaluering til Vejdirektoratet Ansvarlig for opsamling og formidling af resultater. Herunder produktion af en guide med anbefalinger, afholde seminar, hjemmeside, nyhedsbrev artikler, præsentation på konference. VEKSØ Mobility er rådgivere på opgaver vedr. udvikling af fælles koncept for markedsføring af elcykelkampagne samt ONtheMOVE kampagnen med tilhørende projektwebsite, hvor projektdeltagerne opretter profiler og evt. hold til registrering af cykelture. De enkelte kommuner vil være ansvarlige for: Deltagelse i udvikling af koncept og erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser Rekruttering af virksomheder og borgere til deltagelse i projektet Evt. etablering og facilitering af erhvervsnetværk om cykelfremme Indkøb og servicering af elcykler samt udlån og aflevering af cykler Lokal tilpasning og implementering af fælles koncept - koordinering med deltagende virksomheder og borgere om projektdeltagelse og evaluering Evt. sundhedstjek af projektdeltagere før og eftermåling Erfaringsopsamling og facilitering af lokal vidensdeling herunder lokal PR og kommunikation til borgere og erhvervsliv enriching urban life SIDE 13 13

40 RH medfinansie ring Projektet samlede budget Projektledelse, evaluering mv - GMK/Gate 21 - AC Evaluering - GMK/Gate 21 - AC Kommunikation & pressearbejde Regnskab og afrapportering - GMK/Gate 21 (admin) Layout af kampagnemateriale (printes lokalt) Kampagne - Kampagne website og OtM app inkl. udvikling af kampagnekoncept, budskaber mv Licens til survey system Internt projektweb - mappestruktur Presseovervågning Forplejning til workshops og arbejdsgruppemøder Seminar om erfaringer Revision af regnskaber Indkøb af elcykler - kommuner Indkøb af elcykler - hospitaler Samlet budget - elcykelprojekt Alle priser er excl. moms Antal partnere: Kommuner 8 Hospitaler 8 Testpersoner i alt 1700 Budget baseret på 140 testdeltagere pr. kommune (ca 20 cykler pr. kommune) - og 70 testdeltagere pr hospital) 7 udlån Basispakke: Projektledelse og konceptudvikling Aktivitet Estimeret udgift pr. enhed Antal Antal partne re Tilskud fra cykelpuljen Kommuners egenfinansieri ng

41 Præmier Print af lokalt materiale Lokale udgifter fx annoncer Lokale give aways til testpersoner Medfinansiering i timer pr. kommune Medfinansiering i timer for hospitaler(regionen) Delsum basispakke Medfinansiering i timer: Høje-Taastrup Kommune Delsum pakke Antal partne re Kommuners Regionens egenfinansieri egenfinansie ng ring Sum Tilvalgspakke 1: Virksomheder Estimeret udgift pr. enhed Antal Tilskud fra cykelpuljen Projektledelse - GMK/Gate Medfinansiering i timer: Ballerup Kommune Medfinansiering i timer: Odense Kommune Medfinansiering i timer: Roskilde Kommune Medfinansiering i timer: Gladsaxe Kommune Delsum pakke Antal partne re Kommuners Regionens egenfinansieri egenfinansie ng ring Sum Tilvalgspakke 2: Ansatte i kommunen Estimeret udgift pr. enhed Antal Tilskud fra cykelpuljen Projektledelse - GMK/Gate Medfinansiering i timer: Albertslund Kommune Medfinansiering i timer: Ballerup Kommune

42 Medfinansiering i timer: Frederiksberg Kommune Medfinansiering i timer: Høje-Taastrup Kommune Medfinansiering i timer: Furesø Kommune Delsum pakke Samlet budget ,00 Andel 40% 34% 26% 100% Antal partne re Kommuners Regionens egenfinansieri egenfinansie ng ring Sum Tilvalgspakke 3: Borgere Estimeret udgift pr. enhed Antal Tilskud fra cykelpuljen Projektledelse - GMK/Gate Medfinansiering i timer: Albertslund Kommune Antal partne re Kommuners Regionens egenfinansieri egenfinansie ng ring Sum Tilvalgspakke 4: Ansatte på hospitaler Estimeret udgift pr. enhed Antal Tilskud fra cykelpuljen Projektledelse GMK/Gate Medfinansiering i timer pr. hospital Delsum pakke

43 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 1 af 14 Hovedstadsregionen som verdens bedste og mest innovative cykelområde Ansøgning om etablering af Cykelvidencenter drevet af Bicycle Innovation Lab 1. Introduktion. Cyklen er en af Danmarks vigtigste kort på hånden i international sammenhæng som moderne og konkurrencedygtigt videnssamfund. Vi er verdensmestre i at cykle, og derfor rummer dansk cykelkultur også et unikt potentiale til fremtidens grønne vækst. I en globaliseret verden med stigende urbanisering er den danske cykelviden og ekspertise en efterspurgt eksportvare, det er et brand, en livsstil og et konkurrenceparameter, der skal udvikles og udvides. Hvis vi vil bevare vores position som førende cykelnation, skal vi investere i at planlægge og udbygge indsatsen. Dette vil være med til at sikre vækst i regionen, der allerede huser nogle af verdens bedste cykelproducenter, cykelrådgivere, designere m.m. Dansk cyklisme tiltrækker besøgende fra hele verden og sender hvert år danskere til udlandet i samarbejder med byer, virksomheder og organisationer, der i stigende grad efterspørger viden, ekspertise og produkter på cykelområdet. Bicycle Innovation Lab kan fremme denne udvikling. Region Hovedstadens visioner om at skabe grøn vækst og udvikling i hele regionen skal understøttes i det konkrete. Her kan Bicycle Innovation Lab spille en afgørende rolle for, at Region Hovedstaden bevarer og udvikler denne unikke globale førerposition. Bæredygtige og fleksible trafikløsninger handler ikke kun om infrastruktur og kampagner. Det handler om arbejdspladser, iværksætteri og innovation. Det handler om at udnytte det videns- og vækstpotentiale, der ligger i dansk cykelkultur og formidlingen heraf. 2. Overordnet vision for Cykelvidencentret Bicycle Innovation Lab Den grundlæggende filosofi hos Bicycle Innovation Lab er, at cyklen er det centrale værktøj til at skabe fremtidens bæredygtige byer med mennesker i centrum, der har muligheden for at transportere sig på en måde, der skaber den gode by The Good City. Her er det hurtigere, sundere, billigere, sjovere og mere energirigtigt at transportere sig på cykel/pedaldrevne transportmidler. Bicycle Innovation Labs indsats skal medvirke til at flere cykler hurtigere, smartere og mere, at regionens konkurrenceevne øges gennem aktiv udvikling af cykelteknologier, at der skabes mere liv i byerne, at biltrængslen i regionen reduceres, og at sundheden i befolkningen øges.

44 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 2 af 14 Den unikke viden, som allerede findes, jfr. Slutrapport for Cyklepuljeprojekt 11L/11-107, bilag 3, viser, at der er basis for en videreudvikling, så Bicycle Innovation Lab 1. kan bidrage til den teknologiske udvikling af cyklismen, 2. nå ud i hele Hovedstadsregionen med en anderledes og praktisk formidling af cykelviden og 3. række endnu længere ud og styrke Region Hovedstadens internationale cykelbrand. Bicycle Innovation Lab kan videreudvikle sin rolle som et regionalt og internationalt cykelvidencenter, der bliver set som en aktiv medspiller i virkeliggørelsen af Region Hovedstadens visioner indenfor grøn mobilitet, cyklisme og erhvervsvækst. Bicycle Innovation Labs sætter følgende nye tiltag i gang: Besøgscenter: Visionen er, at Bicycle Innovation Lab er stedet for formidling viden på et højt professionelt niveau til danske og udenlandske forskere, cykelrådgivere og byplanlæggere, cykeldesignere, interesserede journalister og politikere, samt turister, der er tiltrukket af regionens cykelry. Bicycle Innovation Lab er stedet for eksponering af dansk cykeldesign og cykelknowhow med det formål at skabe eksport og arbejdspladser. Herved cementeres Bicycle Innovation Labs rolle som centret, der kan dække den store efterspørgsel på cykelviden, en efterspørgsel, som i høj grad allerede findes. I Bicycle Innovation Lab har vi hidtil ikke kunne dække eller følge med den efterspørgsel, der har været. Derfor er der et stort potentiale ved, at denne indsats opgraderes og styrkes med etablering af besøgslokaler med udstillinger om dansk cyklisme og med etablering af en fast stab/netværk af foredragsholdere og rundvisere. Prototypeværksted: Bicycle Innovation Lab er centret for udvikling og afprøvning af cykelidéer, og der etableres et netværksbaseret prototypeværksted. Formålet er langt hurtigere at kunne markedsmodne regionens særlige cykelprodukter til salg, samtidig med at særlige kompetencer og samarbejder i regionens cykelnetværk øges kollektivt og målrettes internationalt. Prototypeværkstedet bliver en udviklingsplatform for cykeldesignere med ideer, bemandet med smede og maskiningeniører o.l. i netværket, der kan omsætte ideerne til prototyper på deres værksteder. På denne måde oparbejdes viden og kompetencer, der gør regionen særligt i stand til at frembringe produktionsklare cykelprodukter på meget kort tid. Dette er af afgørende betydning for regionens fortsatte internationale succes på cykelområdet. Prototypeværkstedet bliver en platform, der kombinerer regionens største styrker: Dansk design, bæredygtighed, sundhed, øgede kompetencer både i design og produktion, tværfaglige netværk og eksport. Netværk og afprøvning 1:1: Bicycle Innovation Lab er stedet, hvor kommuner og virksomheder kan søge uafhængig viden om cykler og cyklisme i bredeste forstand, kombineret med muligheden for praktisk afprøvning i 1:1. Dermed er Bicycle Innovation Lab stedet for formidling af viden om cyklisme rettet mod den kommunale og regionale cyklisme-indsats. Ved at være en platform for videns udveksling og med mulighed for at afprøve løsninger midlertidigt, kan Bicycle Innovation Lab tilbyde kommuner og virksomheder rådgivning og afprøvning af mobile løsninger, der kan fremme cykelindsatsen i hele Region Hovedstaden.

45 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 3 af Succeskriterier Succeskriterierne for Bicycle Innovation Lab er flere og viser, at det er muligt at være ambitiøs midt i den udvikling, som hovedstadsregionen står i vedrørende cyklismen. På basis af de hidtidige erfaringer og den opstillede vision er der under hver aktivitet opstillet konkrete succeskriterier for det nye videnscenter Bicycle Innovation Lab. Der findes en samlet oversigt i bilag 5. Prototypeværksted og innovation Intet sted i verden findes der et Cykel-prototypeværksted, der kan servicere opfindere og cykledesignere med udvikling og test. Derfor skal vi etablere et særligt cykel-prototypeværksted med kompetencer og faciliteter inden for frembringelse af cykler, pedaldrevne køretøjer og cykelrelaterede produkter. Formålet er at kunne skabe en fokuseret og kommunikeret indsats, der langt hurtigere vil kunne skabe og markedsmodne regionens særlige cykelprodukter til produktion. Samtidig med at disse særlige kompetencer og samarbejder i regionen øges kollektivt, skal de målrettes internationalt salg. Der findes i dag ikke en enhed eller et sted indenfor cyklebranchen, der kan omsætte den teoretiske designviden til produktionsklare objekter. Der findes ikke en enhed eller et sted, hvor folk med en god idé, men med manglende viden om konstruktioner, kan gå hen og få hjælp. Det betyder, at udviklingstiden for nye produkter er meget lang, og formålet med prototypeværkstedet er at lukke hullet mellem teoretisk og praktisk viden. Derfor er et cykel-prototypeværksted af afgørende betydning for at kunne høste frugterne af de videns uddannelser, vi har. En værkstedsfacilitet, hvor idéer kan videreudvikles på et praktisk plan, og et sted, der kan opstå synergi om idéudviklingen er afgørende for at kunne sætte vores cykelinnovation i top gear. Ved etableringen af prototypeværkstedet skal der etableres samarbejde med eksempelvis Arkitektforeningen og forbundet, der repræsenterer de professionelle danske designere, ligeledes, Ingeniørforeningen, Teknisk Landsforbund, Prosa, læreanstalter og universiteter og andre, der på et teoretisk plan beskæftiger sig professionelt med produktudvikling og design. Prototypeværkstedet vil således formidle adgang til især håndværksfaglige og produktionsfaglige personer eksempelvis maskiningeniører, smede m.m. Prototypeværkstedet er netværksbaseret. Prototypeværkstedet etableres ved, at Bicycle Innovation Lab udvikler et prototypenetværk bestående af folk med de rette kompetencer og formidler kontakten i netværket som en del af Bicycle Innovation Labs drift, så der opstår synergi og samarbejde mellem værksteder, ingeniører, smede, designere og andre, der er nødvendige i udviklingsprocessen. Kompetencerne findes allerede på nuværende tidspunkt, der er værksteder rundt omkring, som direkte kan anvendes, og det netværksbaserede prototypeværksted opstår ved, at Bicycle Innovation Lab kan forbinde de rette folk med de rette kompetencer. På sigt vil prototypeværkstedet måske også blive etableret et fysisk værksted, men det vurderes ikke at være nødvendigt i starten, vi skal ikke bygge dyre komplicerede værksteder, vi skal benytte kompetencerne der, hvor de er og selv har værksted.

46 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 4 af 14 I en tid hvor produktionen af færdige produkter finder sted i Fjernøsten er det afgørende, at regionen kan produktudvikle og skabe egnede prototyper til produktion. Det er en investering i fremtiden. Bliver dette vellykket, vil det kunne styrke Region Hovedstaden som en Cykeldesign-klynge, og det vil kunne tiltrække internationale cykeldesignere, der vil betale for denne markedsmodning. Det vurderes, at der er ikke i Danmark er nogen, der på denne måde arbejder på tværs i cykelbranchen derfor er der potentiale til at tænke stort. Bycycle Innovation Labs rolle i prototypeværkstedet er således at etablere netværket facilitere netværksdannelsen med foredrag i faglige fora, afholdelse af en særlig opfinderkonference, og arrangere virksomhedsbesøg. at give idémagere, der har et udviklingsprojekt med et potentiale, sparring til at lave en projektplan og formidle kontakter i prototypenetværket. Bicycle Innovation Lab vil også kunne facilitere tests af prototyperne via sit netværk til cyklister i Region Hovedstaden, så det er den samlede proces med udvikling, markedsprøvning og -modning kan ske hurtigt. Succeskriteriet for prototypeværkstedet er, at prototypenetværket har 5 medlemmer i 2013, 20 medlemmer i 2014, stigende til hhv. 30 og 40 medlemmer i de efterfølgende år. Dette vurderes at resultere i, at der gennemføres 2 udviklingsprojekter i 2014, 3 projekter i 2015 og 4 projekter i Endvidere holder Bicycle Innovation Lab mindst 5 foredrag i 2013 og 10 i 2014 og de efterfølgende år for relevante faglige fora og på uddannelsesinstitutioner. Endvidere holdes 1 årlig opfinderkonference. Konference og foredrag vurderes at skabe synergi og samarbejdsrelationer i cykelbranchen, så der i højere grad arbejdes på tværs. Parallelt med at drive prototypeværkstedet vil Bicycle Innovation Lab medvirke til at formulere og deltage i store og fremadrettede projekter, der udvikler og afprøver viden om cyklisme og mobilitetsteknologi. Projekterne skal medvirke til at undersøge og kommunikere potentialet for udvikling på cykelområdet. Projekterne vil være innovative og kunne potentielt være jobskabende. Det forventes, at der skabes mindst 2 projekter årligt, der vil give mulighed for at udvikle og eksponere dansk knowhow om bæredygtige transportløsninger, om bydesign- og planlægning, om prototypeudvikling og om forskning, der relaterer sig til cyklen. Bicycle Innovation Lab indgår p.t. i cykelundervisningsprojektet med Furesø Kommune, Cykelstalden og Aalborg Universitet, Campus Esbjerg, som er i gang med at blive gennemført. Bicycle Innovation Lab indgår som konsulent på ansøgningen om et projekt om sundhedspåvirkningen ved langdistancecykling på cykelsuperstier med Furesø Kommune og Aalborg Universitet, Campus København, DTU og Syddansk Universitet, hvor cykelsupersti-sekretariatet vil deltage i følgegruppen til projektet. Bicycle Innovation Lab indgår i ansøgninger om udvikling af forbedrede cykelparkering og indretning af byrummet omkring cykleparkeringen CykelSuper P, sammen med Furesø Kommune og HOE360 Consulting. Endvidere arbejdes på at udvikle og deltage i andre projekter bl.a. om pedaldrevne kabine-køretøjer.

47 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 5 af 14 Netværk og afprøvning 1:1 Region Hovedstaden Bicycle Innovation Labs aktive netværk for cykelinteresserede kommuner, virksomheder, organisationer, og private udvikles og udbygges, så Bicycle Innovation Lab er et af de vigtigste steder i Region Hovedstaden, hvor idéer vedr. cyklisme i bredeste forstand formidles, udvikles, og synspunkter udveksles. Netværket er dynamisk, fordi det både består af kommuner, producenter og rådgivere, ambitiøse NGOere, offentlige organisationer og privatpersoner. Succeskriteriet er, at der dannes et dynamisk netværk med idéudveksling ved konference og foredragsaftener. Et målbart succeskriterie er, at der er mindst 50 % af kommunerne i Hovedstadsregionen med i Bicycle Innovation Lab ved udgangen af 2014, og at mindst 20 virksomheder eller kommuner/år har afprøvet det kommende koncept Det Mobile Cykelbibliotek, lånt udstillingen The Good City eller prøvet nogle af de andre midlertidige cykelfremmetiltag 1: 1, som ligger i pipelinen hos Bicycle Innovation Lab. Idéerne i pipelinen er bl.a. er udvikling af forbedret cykleparkering cykel-super P i en mobil version, etablering af midlertidige cyklestier, samt udlån af det næsten færdigudviklede cykleundervisningsprojekt Folkeskolen cykler, samt andre afprøvningsmuligheder. Der er foretaget en fremskrivning af antallet af medlemskommuner og andre medlemmer i Region Hovedstaden, som fremgår af bilag 5. Det er vigtigt med en løbende dialog for at opretholde interessen for netværket og for at få netværket til at vokse. Vidensdeling, produktion af info Graphics og nyheder i netværket opretholder det høje kompetence-, interesse- og vidensniveau. Disse informationsbrikker formidles via forskellige digitale platforme, hjemmesiden, facebook og LinkedIn og på konferencer og foredrag generelt. Bicycle Innovation Lab har haft egen hjemmeside og været på Facebook i ca. 2 år, hvor der er lagt relevant viden ud. De benyttede platforme havde unikke brugere mellem den 1. november 2011 til den 31. december 2012 Her af er cirka halvdelen fra udlandet. Dette vurderes at være et stort antal for en forholdsvis lille organisation. Dette viser, at der er behov for den viden, som Bicycle Innovation Lab står for og kan levere. Målet er, at der i 2014 er mindst besøgende på de benyttede platforme, og at mindst halvdelen er udenlandske, stigende til i Endvidere skabes liv i netværket og skabes interesse for at afprøve de mobile løsninger ved at holde 1 årlig konference og fortsætte foredragsrækken Byen på cykel, startende allerede i 2013 med et arrangement rettet mod kommunerne. Antallet af foredrag stiger i 2014 til 3 og i 2015 og 2016 til 4 hvert år. Det er vurderingen, at denne type aktiviteter er nødvendige for at give netværket substans og bringe interesse for at afprøve de nye muligheder. Bicycle Innovation Lab vil søge aktivt at øge samarbejdet med andre cykel interesserede organisationer i Region Hovedstaden og i Danmark. Det er oplagt at etablere samarbejde med de aktører, som arbejder med at fremme cyklismen, som eksempler kan nævnes Kræftens bekæmpelse, VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og arrangørerne af København som europæisk miljøhovedstad 2014, samt Dansk Cyklistforbund.

48 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 6 af 14 Besøgscenter/Formidling af viden I Bicycle Innovation Labs nye besøgscenter vises udstillinger, der belyser den unikke danske cykelkultur, i starten bygget op omkring udstilling The Good City, som viser Københavns udvikling til international cykelby. Samtidig facilliteres udenlandske besøgende og forespørgsler vedrørende cyklismen i hovedstadsregionen, og her hjælpes både den professionelle cykelturist og den almindelige cykelturist. Der etableres i den forbindelse et samarbejde med Wonderful Copenhagen, Visit Denmark og Sekretariatet for København som Europas Miljøhovedstad Samarbejdet arbejder med at tiltrække turister, så hovedstadsregionens cykelbrand eksponeres både i faglige kredse og indenfor turisme-erhvervet. I holdt medarbejdere fra Bicycle Innovation Lab holdt 19 foredrag på konferencer m.v. i 5 forskellige lande for over 1000 mennesker. Det vurderes, at hvis det høje aktivitets niveau og proaktive arbejde fastholdes kan der komme cirka 8-10 henvendelser om foredrag i løbet af andet halvår 2013 og mindst 20 foredrag i 2014, stigende til 30 i I 2012 var der ca. 850 besøgende hos Bicycle Innovation Lab, som var interesserede i cyklisme og dansk cykelkultur. Det vurderes, at antallet af henvendelser vil være langt større i et udvidet samarbejde med turist organisationerne. Hvis besøgscentret bliver placeret centralt i løbet af efteråret 2013 eller begyndelsen af 2014 vurderes det, at det vil få ca besøgende i 2014, på grund af at København er årets europæiske miljøhovedstad. Det vurderes, at der også vil være ca besøgende i 2015, stigende til 3500 i Fremskrivning af hidtidige erfaringer viser, at formidling af viden via skriftelige henvendelser til mindst 20 forskningsinstitutioner og rundvisning af ca. professionelle cykelturister 500 turister/ år er en forventet størrelsesorden. Endvidere forventes mindst 2500 besøgende på udstillingen i Det store antal vurderes på basis af indsatsen i forbindelse med, at København er Europæisk Miljøhovedstad. For nærværende bidrager kredsen af personer omkring Bicycle Innovation Lab på frivillig basis med foredrag og cyklerundvisninger. Således er der i april/maj 2013 f.eks. holdt foredrag for en gruppe på 20 studerende fra den internationale konference Planning and Management Shaping the Future for geografistuderende fra organisationen European Geography Association (EGEA), og der holdes 9.maj foredrag og rundvisning for ca. 25 personer fra cykelkonsulent Phil Jones & associates, der er konsulent for Londons borgmester, og Trafic Design Engineering i Department Transport for London. Det havde været virkelig interessant, hvis besøgscentret havde dannet rammen om eller kunne supplere et sådan besøg. 4. Organisation og hidtidig økonomisk basis Bicycle Innovation Lab blev grundlagt i 2011 og er i perioden drevet på basis af midler fra Vejdirektoratets Cykelpulje. Der har været tilknyttet 4 medarbejdere, heraf 2 arkitekter, en kommunikationsmedarbejder og en cykelmekaniker, samt 2 praktikanter og et stort antal frivillige. Der er blevet opbygget ekspertise, netværk og arbejds- og formidlingsmetoder, der ikke findes i andre sammenhænge, der er afholdt en større konference og en velbesøgt foredragsrække Byen på cykel, der er udviklet udstillingen The Good City med 18 bidragsydere fra Danmark og Europa. Der er afholdt en innovationsworkshop i samarbejde med IT Universitetet, samt givet rundture og foredrag for politikere, forskere, rådgivere, byplanlæggere, turister og journalister fra hele verden.

49 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 7 af 14 Fra 2013 er tilskuddet fra Cykelpuljen udløbet. Cykel- og cyklismeinteresserede parter i det storkøbenhavnske område opfordrede på forskellig vis til,at Bicycle Innovation Lab skulle fortsætte sit virke, og den hidtidige ledelse opfordrede deltagere i netværket til at indgå i en bestyrelse, som kunne omdanne Bicycle Innovation Lab til en forening. Dette skete umiddelbart inden årsskiftet , og alle cykelinteresserede organisationer, virksomheder og enkeltpersoner kan herefter melde sig ind. Bestyrelsen består af repræsentanter fra kommuner, cykelproducenter, NGO, forskning og erhvervslivet. De nye vedtægter fremgår af bilag Vedtægter. Stiftende Generalforsamling. 5. Budget for perioden Vedlagt denne projektbeskrivelse er et budget (med noter) for Videncentret Bicycle Innovation Lab, bilag 2 og 3. Budgettet baserer sig på de hidtidige erfaringer med driften i de to foregående år. Det første drifts år i den nye forening vil i høj grad bestå i at konsolidere foreningen, så der er medlemstilgang fra kommuner og virksomheder i Region Hovedstaden, etablere det netværksbaserede prototypeværksted og det virkelige besøgscenter, samt udvikle netværket omkring disse tiltag. Parallelt hermed skal det stationære cykelbibliotek drives, og det mobile cykelbibliotek udvikles og udlånes. Bicycle Innovation Lab har her i foråret 2013 arbejdet på at holde skindet på næsen, har fået et par medlemsskaber i foreningen, og har arbejdet på, at cykelbiblioteket er på vej til at blive mobilt. Endvidere erdet forberedt, at cykelundervisningsmaterialet Folkeskolen cykler kan udlånes. Men især er der skrevet ansøgninger om støtte til det nye Bicycle Innovation Lab. Som en del af dette har Bicycle Innovation Lab medvirket i forskellige projektansøgninger og i projektudvikling. Budgettet afspejler hele omsætningen i Bicycle Innovation Lab i perioden Der søges midler til drift af det mobile cykelbibloitek og tilhørende værksted fra Miljøministeriets pulje for cykelbiblioteker m.v., med en forventet støtte på kr i Der arbejdes også med ansøgninger til andre fonde. Endvidere skønnes det at medlemsskaber og indtægter fra udlåns- og foredragsvirksomhed bedrager med ca. 1/3 af den samlede årlige omsætning, hvor der er indregnet en stigning i antallet af medlemskaber, foredrag, besøgende på udstillingen m.v. Det må her bemærkes, at afhængig af størrelsen af de støttebeløb, der opnås, vil Bicycle Innovation Lab muligvis stå i en situation, hvor indsatsen må prioriteres. Prioriteren vil være i første omgang at etablere og videreudvikle netværk med kommunerne, især i Region Hovedstaden og tilbyde dem vidensdeling, inspiration og videreudvikle cykelbiblioteket, så det bliver mobilt og kan lånes ud. Parallelt hermed vil det virtuelle prototypeværksted blive etableret med netværk, foredrag og tiltag som beskrevet. Først når der er råd til husleje i større omfang vil det være muligt at etablere besøgscentret. Bicycle Innovation Lab vurderer selv, at besøgscentret er væsentligt i formidlingen af dansk cykelviden til cykelinteresserede turister, både de cykelprofessionelle og de almindelige turister, som bare er interesserede. Men besøgscentret vil medføre en større husleje, og der vil være omkostninger til indretningen, hvor det er afgørende, at der er finansiering til dette.

50 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 8 af Supplerende bemærkninger til aktiviteterne i Cykelvidencentret Bicycle Innovation Lab Bicycle Innovation Lab har været i gang med aktiviteter og projektudvikling til det sidste sekund, hvor støtten fra Vejdirektoratet ophørte. I forhold til den foregående beskrivelse af videreudviklingen af Bicycle Innovation Lab og succeskriterierne for denne udvikling, er dette afsnit med uddybende og supplerende bemærkninger skrevet for at give mulighed for at få et lidt mere nuanceret billede af, hvad potentialet i Bicycle Innovation Lab er. Udvikling af netværk for at nå ud til kommuner i Region Hovedstaden Bicycle Innovation Lab er i sig selv en netværksorganisation, hvor medlemskab medfører, at man mødes, udveksler og videreudvikler idéer. Konkret vil Bicycle Innovation Lab arbejde for, at der er mindst 50 % af kommunerne i Region Hovedstaden, der er medlem i 2014, og dette medlemstal er årligt stigende. Den kommunale interesse skabes først og fremmest, fordi Bicycle Innovation Lab vil tilbyde udlån af det mobile cyklebibliotek, foredrag i kommunerne og på kommunernes virksomheder, samt at der kan hentes viden ved deltagelse i den årlige konference og foredragsrækken Byen på cykel. Afholdelse af årlig netværkskonference og foredragsrække Bicycle Innovation Lab vil afholde 1 årlig netværkskonference med et specifikt tema. Her foregår videns udveksling, netværksbygning og i fællesskab undersøges og debatteres vigtige nye indsatsområder. Der blev i 2012 holdt en meget velbesøgt netværkskonference. Bicycle Innovation Lab vurderer, at der skabes idérigdom ved konferencerne, og at cykelmiljøet i regionen og internationalt vil blive udviklet ved disse konferencer. Bicycle Innovation Lab vil søge samarbejdspartnere til afholdelsen af konferencerne, bl.a. hen over Øresund. Foredragsrækken Byen på cykel planlægges at starte igen i efteråret 2013 med et enkelt aften målrettet medlemskommunerne. Herefter vil der være 3-4 årlige foredrag.. Foredragsrækken viste sig at være grobund for det uformelle netværk for cykleinteresserede kommuner, virksomheder, NGOér og privatpersoner, som er spirekassen i det cykelkreative miljø. I prototype netværket arrangeres også en årlig konference, rettet mod denne særlige gruppe af medlemskredsen. Denne konference vil også medvirke til at facilitere samarbejde og synergi i cykelbranchen. Hvorfor formidling via internettet På egen hjemmeside og Facebook, der har været i drift i ca. 2 år, lægges relevant viden ud. De benyttede platforme havde sidste år unikke brugere mellem den 1. november 2011 til den 31. december 2012 Her af er cirka halvdelen fra udlandet. Dette vurderes at være et stort antal for en forholdsvis lille organisation. Dette viser, at der er behov for den viden, som Bicycle innovation Lab står for og kan levere. Målet for nettet 2014 er besøgende, stigende til i 2016.

51 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 9 af 14 Uddybende bemærkninger til Besøgscentret: Formidling af viden Formidling til cykelprofessionelle og turister Tidligere erfaringer i Bicycle Innovation Lab har vist, at der er et stort behov for et fysisk sted som både historisk, nutidigt og fremadrettet formidler og udvikler af cykelindsatsen i Hovedstadsregionen. Dette skyldes, at der er en enorm efterspørgsel fra ind- og udenlandske byplanlæggere, politikere og forskere m.fl. Bicycle Innovation Lab er netop dette center, der har denne type formidling som sit kerneområde, så indsatsen bliver fokuseret og professionel, så den kan skabe maksimal brandingeffekt, grønne jobs og innovation. Kernen i besøgscentret: Udstillingen The Good City Udstillingen om Københavns transformation fra bilby til cykelby er åben i besøgscenteret alle dage om ugen, men åbningstidens længde justeres i forhold til årstid m.v. særlig åbning for grupper kan arrangeres. Udstillingen skal udvikles og udvides med museale objekter (cykler, skilte m.m.), og der udarbejdes et særligt kort, hvor man kan se interessante cykelløsninger i regionen, som man efterfølgende kan besøge. Som et led i udviklingen af besøgscenteret og eksponeringen af det særlige danske cykeldesign, søges der særskilte fondsmidler til at udvide samlingen med store fotoportrætter af regionens danske cykelpionerer. Ligeledes indgår cykler fra deres produktion i samlingen sammen med portrætterne, som kunne tages af Per Morten Abrahamsen, Klaus Thymann eller Torben Eskerod. Der arrangeres tillige rundvisninger og der forefindes publikationer, objekter og publikationer om dansk cyklisme i entreområdet. I 2012 stod udstillingen The Good City på Havnegade og Amagerbro Metro station i 1 måned og blev skønsmæssigt set af personer. Det vurderes, at der i 2013 og 2014 vil være muligt at udleje udstillingen, som findes i en roll-up version ca. 4-6 gange/år ved større begivenheder i kommuner og virksomheder. Udstillingen blev 20.april 2013 anvendt i Farum ved åbningen af cyklesuperstien Farumruten. Her gav den anledning til gode dialoger og inspiration til, hvordan en forstad til København kan udnytte erfaringerne og skabe The Good Suburban City. Foredrag og afprøvning af mobile tilbud Tidligere erfaringer i Bicycle Innovation Lab har vist, at der er et stort behov for foredrag om cykelindsatsen i Hovedstadsregionen, kombineret med en lån af udstillingen eller afprøvning af cykler fra biblioteket. Virksomheder og kommuner skal introduceres til de forskellige cykler, når udlånet starter. Der findes konsulenter, der også kan levere foredrag, men ikke kombineret med en udstilling og et mobilt cykelbibliotek. Foredrag rettet mod den internationale scene Behovet for foredrag (og rundvisninger) forventes at øges, når København i 2014 er europæisk miljøhovedstad. Der skal ske en koordinering med andre interessenter på dette område, bl.a. sekretariatet for cykelsuperstierne, Visit Denmark og Wonderful Copenhagen. I holdt medarbejdere fra Bicycle Innovation Lab holdt 19 foredrag på konferencer m.v. i 5 forskellige lande for over 1000 mennesker. Det vurderes, at hvis det høje aktivitetsniveau og den høje grad af professionalisme fastholdes, kan der komme cirka 8-10 henvendelser om foredrag i løbet af andet

52 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 10 af 14 halvår 2013 og mindst 20 foredrag i 2014 stigende til 30 i Der er således virkelig basis for at skabe fordragsvirksomhed om den danske cyklisme på nationalt og internationalt plan. Rundvisninger i Region hovedstaden/udarbejdelse af rutebeskrivelser Erfaringen fra den hidtidige drift er, at der er et behov for rundvisninger og udarbejdelse af ruter til cykelinteresserede forskere og byplanlæggere på besøg fra universiteter fra hele verden, samt cykelinteresserede turister. Aktiviteten med guidede ture forventes at kunne stige i forbindelse med, at København er europæisk miljøhovedstad i I 2012 blev der gennemført 7 guidede ture med cirka 200 deltagere i København. Det vurderes at antallet i 2013 som minimum vil være af samme størrelsesorden, men formentlig også udført af netværket omring Bicycle Innovation Lab. Rundvisningsaktiviteten vil stige, hvis besøgscentret etableres fysisk på en god adresse. Bicycle Innovation Lab vil søge at udvikle dette produkt i samarbejde med Copenhagenize Consulting og andre turisme-organisationer, specielt Wonderful Copenhagen, Visit Denmark og Sekretariatet for København som Europæisk Miljøhovedstad. Nyere cykelhistorie Som en del af besøgcenteret vil Bicycle Innovation Lab langsomt opbygge en samling af historiske cykler og andre effekter, der vil understrege forbindelsen mellem byens indretning og borgernes transportvaner. Midler til dette område skal søges, og kan løftes når Bicycle Innovation Lab er blevet konstitueret og i drift. i løbet af et års tid. Den første cykel fra 1930erne er allerede lånt til Bicycle Innovation Lab og vil blive udstillet fra efteråret, med billeder og beskrivelse af cyklens historie. Det vurderes, at denne aktivitet vil udvikle sig, men cyklen fra 1930érne vurderes at ville tiltrække flere objekter. Afprøvning 1:1 Afprøvning er en virkelig smart måde at finde ud af, om det fungerer i virkeligheden, både for individer og virksomheder. Sådan opdager en familie, at en specifik ladcykel passer til netop deres daglige transport af børn til børnehaven. Eller at transportbehov i en virksomhed kan løses med en bulllitt-ladcykel. Det sker gennem afprøvning i 1:1. Bicycle Innovation Lab arbejder med processer, hvor vi opfanger og behandler de oplevelser hos testpersonerne, der skaber forandring i testpersonernes adfærd.. Erfaringerne fra Det stationære cykelbibliotek Det stationære cykelbibliotekskoncept er det, som allerede er udviklet, og hvor lånerne kommer hen på Bicycle Innovation Lab og låner en cykel. Lånet er gratis, men der lægges et depositum. I 2012 var der 568 personer, der var lånere i cykelbiblioteket. 238 af lånerne har udfyldt et spørgeskema, som er blevet analyseret i samarbejde med Roskilde Universitet. Der er her tale om empirisk viden om brugernes oplevelser af de forskellige typer af cykler, som findes i biblioteket. Det unikke er, at den viden, der oparbejdes under afprøvningerne, ikke går til spilde. Gennem en målrettet indsats og samarbejdet med Roskilde Universitet analyseres de data, brugerne genererer, så vi får mere viden om, hvad der skaber nye cyklister. Denne viden kan bruges fremadrettet til at forbedre og udvikle nye cykeltiltag, der potentielt kan få endnu flere til at skifte deres transportmetode ud med cykler. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at 46 % af lånerne ville cykle mere og længere, hvis de havde en cykel, som den lånte, og at 20 % af lånerne

53 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 11 af 14 oplever, at den lånte cykel løser et transportbehov, de ellers måtte løse med bil eller fragtmand. Hele undersøgelsen er at finde på hjemmesiden under cykelbiblioteket/data fra cykelbiblioteket. I forlængelse af dette vurderer 7 % af lånerne, at de ville køre mindre i bil, hvis de havde en cykel magen til den lånte. Desuden har Bicycle Innovation Lab flere eksempler på, at cyklen efterafprøvning har erstattet andre køretøjer. Indtil nu har Cykelbiblioteket været drevet som public service, men for at det kan fortsætte som sådan, kræver det at der tilføres nye midler. Potentialet i Udvikling af Det mobile cykelbibliotek Et af udviklingspotentialerne fra erfaringen med det stationære cykelbibliotek er muligheden for at etablere det mobile cykelbibliotek. Ideen er, at biblioteket transporteres ud til virksomheder og organisationer, der ved afprøvningen afdækker deres medarbejderes transportbehov. Gennem et planlagt, men åbent forløb får kommunerne, virksomhederne og deres medarbejdere muligheden for selv at afprøve, hvad der fungerer for dem i praksis. Fra tanke til handling. På den måde bliver kommuner og virksomheden klædt på til at træffe de rigtige beslutninger om, hvilke cykler der fungerer for dem, før de går ud og investerer. Dette er afgørende for at opnå intentionen med at købe virksomhedscykler nemlig at de bliver brugt. Det mobile cykelbibliotek er overvejende brugerfinancieret. Se også afsnittet om events. Mobil og midlertidig infrastruktur Kan man forestille sig en midlertidig cykelparkering, som kommuner eller virksomheder kan rekvirere, så de kan afprøve, om cykelparkeringen skal gennemføres i et bycenter eller ved en virksomhed? Eller en midlertidig cykelsti, som kan udlægges, inden man tager beslutning om at anlægge en permanent? Dette kunne være de kommende elementer i Bicycle Innovation Labs laboratorium. Dette vil være delvis bruger financieret. Idéerne er i pipelinen og klar til at blive udviklet i projektsamarbejder. Med til selve indretningen hører et værktøj til at vurdere om det er en god idé at gøre det midlertidige permanent. Folkeskolen cykler Projektet Cykling gennem leg og læring er et undervisnings- og innovationsprojekt, som ledes af Furesø Kommune og gennemføres i samarbejde med Aalborg Universitet Campus Esbjerg og Cykelstalden.dk, samt Bicycle Innovation Lab. Gennem et undervisningsforløb lærer elever i 6. klasse at bygge deres egen cykel, lærer at vedligeholde deres egen cykel, samt lærer om, hvorfor det er både sundt og sjovt at cykle. Undervisningsforløbet er tilrettelagt, så eleverne lærer basal vedligeholdelse af cykler, samtidig med, at de lærer at have en innovativ tilgang til opgaver ved at de af gamle skrottede cykler bygger en cykel, der ikke må ligne en almindelig cykel. Dette er en målrettet investering i fremtidens cykeldesignere. Undervisningsmaterialet i form af kompendium med beskrivelse af forløbet, timeplaner, projektuge m.v. kan sammen med værktøjskasser til eleverne og klasseværelset lånes fra Bicycle Inn6ovation Lab fra efteråret 2013, og Bicycle Innovation Lab står for udlån, vedligeholdelse af værktøjskasserne, samt liste over hjælpelærere. Se vores hjemmeside om projektet med billeder fra den seneste afprøvning på Solvangskolen i Farum i marts 2013.

54 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 12 af 14 Måling og analyse I samarbejde med netværket udvikles og afprøves metode/ -r til måling af økonomi og jobskabelsen i udviklingen af cyklismen og cykelteknologien. Hvor kan det gøres bedre? Dette er ikke gjort før og kan bringe værdifuld indsigt i potentialet. Det vurderes, at interessant viden vil dannes ud fra aktiviteten i prototypenetværket. Projekter og innovation Selve navnet Bicycle Innovation Lab indeholder ordet innovation, som i bredeste forstand er et grundelement i foreningen. Vi arbejder med og forsøger at skabe innovation på cykelområdet. Ved at skabe mulighedsfelter felter, hvor mennesker og idéer mødes, skabes muligheder for innovation. Dette gøres gennem definerede videns udfordringer og afprøvninger. Eksempelvis i workshops, foredrag, netværker og udstillinger. Her omsættes viden til nye tanker, handlinger og partnerskaber, der kan styrke hovedstadsregionens position på cyklisme-området. Bicycle Innovation Lab arbejder i tværgående netværk, som er udviklet igennem de første1 1/2 år af centrets levetid. Netværket er bredt og inddrager aktører på tværs af brancher. Det er Bicycle Innovation Labs opfattelse, at vidensdeling og vidensopbygning gennem netværket er af afgørende betydning for at udvikle cyklismen på en nyskabende måde. Vi kommunikerer, undersøger, debatterer og afprøver nye måder, som cyklismen kan indgå som en bærende økonomisk motor i samfundet. Tværgående tænkning og samarbejde er en af de afgørende parametre for succes på tværs af branchen. Her ligger innovationen, samarbejderne og projekterne. Innovation gennem vidensdeling Gennem formidling af vores aktiviteter i såvel indland som udland tiltrækkes relevante aktører. Her er vidensdeling nøgleordet. Ved at dele viden fastholdes attraktiviteten hos modtagerne, og det er naturligt at inddrage netværket i dette arbejde. Workshops og foredrag om cyklisme er en af arbejdsmetoderne. Vi har tidligere afholdt workshop på engelsk med IT Universitet. Se filmen om workshoppen her ( Anden undervisning og foredrag der bidrager til at bryde de fastlåste baner på er andre måder at aktivere den tavse viden om cyklisme på. Innovation i uforudsete projekter En del af Bicycle Innovation Labs indsats har været og vil fremover være at medvirke i udviklingen af innovative projekter. Dette er de projekter, der opstår i partnerskaber med andre aktører i og omkring netværket, gennem videns- og ideudvikling faciliteret af netværket. Formålet er at afprøve ny viden, udfordre og udvikle cyklismen. Derfor kan vi ikke på forhånd definere mere præcist, hvad det dækker over, men formålet er at drive innovationen i cyklismen - udvikle ny teknologi, og erfaringen fra centrets hidtidige drift viser, at det er muligt. Indsatsen omfatter bl.a. at udarbejde ansøgninger om støtte til projekter sammen med samarbejdspartnerne. Bicycle Innovation Labs deltagelse i cykelundervisningsprojektet og langdistance-cykling-projektet er et eksempel på sådanne projektsamarbejder, der er opstået gennem netværksdannelsen. Idéen med prototypeværkstedet er ligeledes en idé, der er blevet væsentligt styrket gennem dialogen i netværket, her ved et møde med en cykeldesigner, der har brugt 3 år på at designe og producere en prototype på en særlig cykel. Hvis cykeldesigneren havde haft adgang til et netværksbaseret prototypeværksted, ville denne proces have taget væsentlig kortere tid, formodentlig i størrelsesorden af et år.

55 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 13 af 14 Et centralt og aktuelt område er cykelparkering. Det er aktuelt et fokusområde pga. de store parkeringsproblemer ved trafikknudepunkter, og det kræver mere afprøvning og udvikling, f.x. af mobile løsninger, der midlertidigt kan afprøves på en given lokalitet, og herefter vurderes. Dette er et område hvor Bicycle Innovation Lab aktivt søger samarbejdspartnere til innovationen, fordi vi vurderer, at det er særlig aktuelt. Et andet område, som måske kunne være interessant at skabe innovation indenfor, er cykletibehør, især beklædning. Der er mange, der fravælger cyklen, fordi cykeltøjet ikke er tilstrækkelig eleganttil at man f.x. kan cykle til arbejde eller til et møde i løbet af arbejdsdagen. Eksponering af design og knowhow Ved at eksponere dansk cykeldesign, cykel-knowhow og viden om byplanlægning og byudvikling er der et potentiale for, at denne formidling på længere sigt skaber eksport, både af rådgivertimer og salg af cykler. Bicycle Innovation Lab har gode kontakter til udenrigsministeriet og et internationalt netværk i de globale cykelvækstmarkeder, samt BRIK-landene. Bicycle Innovation Lab deltog f.x. ved en konference i Skt. Petersborg med et foredrag og blev omtalt i New York Times China udgave. I det fremtidige Bicycle Innovation Lab vil der blive lagt vægt på registreringen af, om kontakter og projekter har potentiale til at udvikle sig til jobskabende rådgivningsydelser, udvikling af design eller salg af produkter. Et andet aspekt af design og knowhow er at medvirke til at udvikle projekter, hvor formålet er at vende et problem til en kompetence. Et eksempel på dette denne er, at ved en udbredelse af cyklisme til verdens storbyer vil cykelparkeringsproblemerne øges, men hvilke bud kan dansk design give på at løse dette problem? Her kan Bicycle Innovation Lab måske give et bud. Events: Bibycle Innovation Labs mobile cykelbibliotek og udstiling kan deltage i events. Eksempler på dette er Bicycle Innovation Labs deltagelse i åbningen af Cykelsuperstien Farumruten 20.april 2013, hvor der blev trukket lod blandt deltagerne om at prøve en el-cykel eller andre cykler fra startstedet på Bellahøj til slutstedet i Farum, og hvor udstillingen The Good City blev vist i Farum. Et andet eksempel er det kommende politiske stormøde på Bornholm, hvor Biccycle Innovation Lab deltager med både den mobile cykelbibliotek og foredrag om potentialet i cyklismen som motor i den grønne erhvervsvækst. Endvidere kan Bicycle Innovation Lab være medarrangør af events. Et eksempel på dette er Svejerløbet eller DM i ladcykel, som er blevet afviklet i 5 år. Projektgruppen omkring løbet har spurgt Bicycle Innovation Lab, om vi vil være med til at løfte løbet og stå for planlægning og koncept og skalering. Der er meget stort potentiale for sponsorer og omtale forbundet med løbet, som allerede tæller internationale deltagere fra Europa og USA. Denne type aktiviteter har et stort potentiale til at fremme viden om cyklisme på en vedkommende og ofte underholdende måde, så man får fat i andre målgrupper end de, der på forhånd er cykel-interesserede. MEN Bicycle Innovation Labs medvirken kræver, at værktøjskassen er i orden, at det mobile aspekt er gennemarbejdet til at rykke, og at medarbejdere og netværk kan levere oplæg og foredrag, der rammer målgruppen.

56 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 1 - Side 14 af Bilagsliste Bilag Vedtægter. Stiftende Generalforsamling. Bilag 2+3. Budget for Bicycle Innovation Lab , samt noter. Bilag 4: Slutrapport fra cykelpuljeprojektet. Bilag 5 Succeskriterier for aktivitteterne Bicycle Innovation Lab perioden

57 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 2 - Side 1 af 2 Budget for Bicycle Innovation Lab - Region Hovedstaden Oversigt over udgifter 2% 2% 2% Basisdrift Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt 1 Lønininger Daglig leder Administration Kontorholdsudgifter Bogføring Forsikringer Øvrige personaleudgifter Eksterne konsulenter, revisor Aktivitetsomkostninger Transport Leje af lokaler Andet/uforudsete udgifter I alt Produktion Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt 4 Lønninger Projektmedarbejder (arkitekt) Kommunikationsmedarbejder (AC) Projektmedarbejder (37 timer) Sekretær Teknisk medarbejder (30 timer) Studentermedhjælper Administration Kontorholdsudgifter Bogføring Revision Forsikringer Øvrige personaleudgifter Eksterne konsulenter Aktivitetsomkostninger Transport (se note for detaljer) Markedsføring (se note for detaljer) Væksted til mobile cykelbibliotek (se note for detaljer) Leje af lokaler (se note for detaljer) Etablering på lokalitet Etablering af stationær udstilling Fotoudstilling Frivillige Konferencer Andet/uforudsete udgifter I alt Basisdrift + Produktion

58 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 2 - Side 2 af 2 Oversigt over indtægter Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt I alt 7 Aktiviteter 7.1 Medlemsskaber Foredrag Udstilling Butikssalg Cykelbibliotek Sponsorater Selvstændige delprojekter (se noter) Konferencer Administrationsgebyrer Fundraising (herunder Region Hovedstaden) Indtægter i alt Balance Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt Indtægter Moms I alt I alt Balance

59 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 3 - Side 1 af 2 Bilag 3 Succeskriterier for aktiviteterne I Bicycle Innovation Lab I perioden Hovedaktivitet Delaktivitet Besøgscenter Antal Besøgende Cykleprofessionelle besøgende Rundvisninger for Cykleprofessionelle besøgende Antal foredrag Prototypeværksted og innovation Udlån af roll-up version af The Good City2 Medlemmer I prototype netværket Udvikling af prototyper Foredrag I faglige fora Virksomhedsbesøg I prototypenetværket Projektsamarbejder Netværk og afprøvning Besøgende på hjemmesiden Konference Foredragsrækken Byen på Cykel Medlemskommuner I Region Hovedstaden Andre medlemmer I RegionH Antal udlån af mobilt cykelbibliotek i

60 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 3 - Side 2 af 2 RegionH Konsolidering/Netværk med andre aktører

61 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 4 - Side 1 af 2 Noter 6.1 Transport Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Transport basis (5.000 kr.) Transport foredrag Transport udstilling Transport cykelbibliotek Transport udland Rejserefusion udlandske foredragshold Transport i alt Markedsføring Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Filmproduktion basis Filmproduktion projekter Layout, grafiske programmer osv. basis Layout projekter Layout udstiling Tryk basis Tryk cykelbibliotek Tryk udstiling Marketing basis Marketing cykelbibliotek Marketing udstilling It, web, sociale medier mm. Basis It projekter Andet Markedsføring i alt Værksted til mobile cykelbibliotek Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Cykler Værktøj Materialer/reservedele Cykelbibliotek (materialer/reservedele) Værkstedsborde mm Andet Værksted i alt

62 Punkt nr. 4 - Bevilling af udviklingsmidler til Videncenter for cykling Bilag 4 - Side 2 af Leje af lokaler Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Lokaleleje basis Lokaleleje projekter 0? Leje af lokaler i alt Etablering af stationær udstilling Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Tryk og produktion Konsulentbistand Opbygning Film Etablering af stationær udstilling i alt Fotoudstilling Udgifter Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt Udgifter Moms I alt I alt Tryk og produktion Konsulentbistand Opbygning Indkøb af billeder Fotoudstilling i alt

63 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje Bilag 1 - Side 1 af 2 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web Bilag 1: Resuméer af ansøgningerne SE-nr CVR-nr EAN-nr Dato: 7. maj Hørsholm Kommune: Bedre cykelparkering på Kokkedal Station Hørsholm Kommune ønsker, at flere borgere skal vælge cyklen i det daglige frem for bilen. Etablering af aflåst, overdækket cykelparkering, som der er et stort ønske om hos kommunens borgere og den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund, vil kunne få flere til at kombinere cyklen og offentlig transport i hverdagen. 2. Hørsholm Kommune: Husk cyklen i Hørsholm De sidste år er der gennemført mange cykelforbedrende tiltag i Hørsholm Kommune. Vi skal i 2013 gennemføre en undersøgelse af de præcise tal for, hvor mange det har fået til at cykle i det daglige, men vi ved allerede nu, at tallet ikke er højt nok. Vi ønsker derfor at arbejde med kampagner, der skal overbevise borgerne om betydningen af cykling og i højere grad få dem til at stå sammen om en grøn og sund by. 3. Hørsholm Kommune: Udvikling af eksempel på fleksibel cykelplejestation til Cykelsuperstier Hørsholm Kommune ønsker, at flere borgere skal vælge cyklen i det daglige frem for bilen. Ved at skabe gode forhold på Cykelsuperstierne ønsker vi at gøre det endnu mere attraktivt at cykle til arbejde eller offentlig transport. Vi ønsker at udvikle et eksempel på en cykelplejestation til Cykelsuperstierne. Efterfølgende vil eksemplet kunne anvendes andre steder. 4. Gladsaxe Kommune: Supplerende dynamisk cykelstibelysning på Farumruten Gladsaxe Kommune ønsker, at opstille yderligere dynamisk belysning på Farumruten på den vestlige side af Hillerødmotorvejen på strækningen Gladsaxe Ringvej - Klausdalsbrovej. Det skyldes, at strækningen er relativ mørk på grund af Hillerødmotorvejens støjværn og afstanden til motorvejsbelysningen. Opstillingen sker i forlængelse af det eksisterende forsøg med dynamisk stibelysning på den østlige side af Hillerødmotorvejen, som Region Hovedstaden har ydet tilskud til. 5. Rudersdal Kommune: Supercykelstoppested I forbindelse med udvidelse af M14 har Rudersdal Kommune og Vejdirektoratet indgået aftale om udvidelse af de eksisterende stoppesteder på rampen ved tilkørsel 13. Stoppestedet udvides til i alt 4 pladser. Stoppestedet vil fremadrettet blive endestation for 300 S samt en del af afgangene 150 S. Projektet forventes anlagt primo Stoppestedet bliver et superstoppested, med gode ventefaciliteter, information og belysning. Ombygningen efterlader et ubenyttet areal der egner sig godt til at etablere en stor overdækket cykelparkeringsplads. Vejdirektoratets rapport 212, Forbedret trafi-

64 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje Bilag 1 - Side 2 af 2 kantservice og busbetjening på Helsingørmotorvejen Evaluering viser, at der bl.a. på stoppestedet Øverødvej vest efterspørges mulighed for god cykelparkering. 6. Furesø Kommune: Furesø - En sammenhængende by - Fra Cykelsupersti og videre En cykelsupersti bør ikke stå alene, men være en del af et sammenhængende trafikalt tilbud til cyklisten. Der er dage hvor cyklen, modet eller vejret svigter og så er det væsentligt at brugeren af cykelsuperstien tilbydes et alternativ. Furesø ønsker at sikre optimale muligheder for at kombinere cyklen med kollektive transporttilbud. Dette gøres ved at skabe en enkel overgang mellem transportformerne med højkvalitets cykelparkering og service. 7. Albertslund Kommune: Øget fremkommelighed i stikryds Tværstien/Nordstien på Ring 4-ruten ved etablering af sti-shunt På Ring 4-ruten i Albertslund er et stikryds, hvor cyklister der følger ruten må foretage et skarpt sving. Flere skyder derfor genvej over det mellemliggende græsareal. Fremkommeligheden på stikrydset forbedres betydeligt, ved anlæg af en shunt henover hjørnet. På hverdage kører der ca. 600 cyklister på Nordstien, og ca cyklister på Damgårdsstien sydligere på Ring Albertslund Kommune: Cykelparkering og tilgængelighed til særlige stoppesteder langs cykelsuperstierne i Albertslund Projektet har til formål at forbedre sammenhængen mellem cykelsuperstierne og den kollektive trafik, og dermed gøre det attraktivt for flere at benytte begge dele. Cykelsuperstierne forløber flere steder ret tæt på attraktivt betjente busstoppesteder, men sammenhængen er problematisk pga. niveauforskel, besværlig adgang og særligt manglende cykelparkering. 9. Albertslund Kommune: Analyse af Vestbanerutens potentiale i Albertslund Kommune Vestbaneruten har et stort potentiale for at blive en attraktiv cykelsti langs jernbanen mellem København og Høje Tåstrup, der vil være den foretrukne rute for alle typer af cyklister. Analysen skal klarlægge om reservesporet på jernbanen kan inddrages til cykelsupersti, og redegøre for hvilken konsekvens det har på projektøkonomien og cyklisternes fremkommelighed. 10: Albertslund Kommune: Pendlercykler i Hersted Industripark, Udvidelse af ordning i Albertslund, København og Frederiksberg I 2013 etableres pendlercykler på Albertslund Station samtidig med at samme system udbredes i centralkommunerne i samarbejde med DSB. Dette projekt vil give pendlercyklerne en base i Albertslunds største erhvervsområde, hvilket vil øge potentialet betydeligt og give mulighed for at aflevere el-cyklerne der. Dermed kan de bruges til et eller flere af følgende: mellem station og erhvervsområde, mellem 500S og virksomhed, mellem arbejdsplads langs Albertslundruten og Centralkommunerne eller andre destinationer, der kommer til. Side 2

65 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje Bilag 2 - Side 1 af 11 REGION HOVEDSTADEN FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT MED SAMMLET VURDERING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Region Hovedstadens forudsætninger for den faglige evaluering 2 3 Rammer for faglig vurdering Proces Indikator sæt til brug for trin Resultat af faglig vurdering 7 5 Sammenfattende vurderinger 7 1 Indledning Region Hovedstaden har afsat 12 mio. kr. i puljemidler til at sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. Puljemidlerne kan søges af kommuner i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har opstillet kriterier og ansøgningsvejledning og gjort dem tilgængelige på sin hjemmeside. Første ansøgningsfrist var 31. marts 2013, og der forventes endnu en ansøgningsrunde i COWI assisterer Region Hovedstaden med den faglige evaluering af de indkomne ansøgninger. Dette notat beskriver resultatet af den faglige evaluering og er udarbejdet efter drøftelse med Region Hovedstaden. PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 8. maj 2013 UDARBEJDET hgr KONTROLLERET ebkn GODKENDT hgr Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

66 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje 2/11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 2 af 11 2 Region Hovedstadens forudsætninger for den faglige evaluering Region Hovedstaden (RH) har offentliggjort ansøgningsmateriale til brug for kommunernes ansøgninger. Kommunerne må derfor forvente, at ansøgningerne vurderes ud fra det grundlag. Vurderingen har derfor taget udgangspunkt i udmeldingerne til kommunerne for at sikre en transparent og forståelig evaluering. RH har udmeldt følgende om indsatsområder og faglig vurdering: Fire indsatsområder Indsatsområde 1-3 omfatter projekter på Cykelsuperstier, og RH har udmeldt, at ansøgninger inden for disse tre områder prioriteres før projekter, der kun omfatter indsatsområde 4. 1 "Indsatsområde 1: Opfyldelse af kvalitetsmålet om fremkommelighed Cykelsuperstierne er kendetegnet ved, at man i et støt tempo og med så få stop og forhindringer som muligt skal kunne komme fra A til B. For at opnå dette følger anlæg og vedligehold af cykelsuperstierne fire kvalitetsmål: Tilgængelighed, fremkommelighed, komfort samt sikkerhed/tryghed. De samarbejdende kommuner bruger de fire kvalitetsmål ved anlæg og vedligehold af cykelsuperstierne. Puljen støtter særligt op omkring kvalitetsmålet om fremkommelighed, men kan ikke ses uafhængigt af de tre andre kvalitetsmål. Indsatsområde 2: Løsning af tværgående problemstillinger på cykelområdet Det er ønskeligt at et tiltag går på tværs af transportformer. Det er ofte i mødet med andre trafikanter og transportformer, at cyklistens fremkommelighed sænkes. Løsninger af cyklistens fremkommelighed, som ikke sker på bekostning af andre trafikanters fremkommelighed, er naturligvis at foretrække. Men da dette ikke altid er realistisk i praksis, kan tiltag ligeledes rette sig mod at skabe fremkommelighed for cyklister igennem prioritering af cyklister. Indsatsområde 3: Demonstrering af løsninger ud over det basale niveau For at opnå status af en cykelsupersti skal en strækning leve op til de fire kvalitetsmål, som tidligere er nævnt. Der skelnes imellem en basal løsning og en ideal løsning i konceptet. Jo mere ideal en cykelsupersti er, desto mere tilgængelig, fremkommelig, komfortabel og sikker/tryg vil den være. Region Hovedstadens pulje skal bidrage til at løfte niveauet for en strækning eller et punkt på en strækning. Kommuner i hovedstadsregionen kan ansøge om regional medfinansiering til supplerende fremkommelighedstiltag, som ellers ikke ville have været blevet realiseret. Ansøger kan have et mål om at ville demonstrere så ideal en løsning som muligt, der skaber større fremkommelighed på en sti, i et kryds eller ved et trafikalt knudepunkt. Region Hovedstaden stiller dog ikke krav om ideelløsninger, da ideelle løsninger ofte vil have en økonomisk størrelsesorden, som Region Hovedstadens pulje ikke kan indfri. 1 Teksten om de fire indsatsområder er citeret fra RHs udmelding om puljen i notatet "De fire indsatsområder i cykelfremkommelighedspuljen" Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

67 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 3 af 11 3/11 Indsatsområde 4: Cykelfremkommelighed i øvrigt Dette indsatsområde dækker øvrige tiltag til fremme af cykling herunder tiltag på ikke cykelsuperstier." Vurdering af ansøgninger RH har udmeldt følgende om vurdering af ansøgninger 2 : I vurderingen af de indkomne ansøgninger lægges vægt på følgende parametre: Hvor mange og hvilke af indsatsområderne dækker det foreslåede projekt? I hvor høj grad bidrager projektet til hvert indsatsområde? Parametre i vurderingen heraf kan f.eks. være; hvor mange cyklister forventes at få glæde af projektet; hvor meget tid sparer hver cyklist efter projektets gennemførelse; hvordan forbedres cykeloplevelsen for cyklisten; i hvilket omfang øges cyklistens fremkommelighed uden at hæmme andre trafikanters fremkommelighed; i hvilket omfang prioriteres cyklisten over de øvrige trafikanter, når det er nødvendigt; i hvilket omfang løfter projektet strækningens niveau fra basisløsning til ideel løsning. Hvad er omfanget af medfinansiering fra andre kilder? Jo mere medfinansiering, jo bedre.' Ovenstående udmeldinger er i dette notat indgåer i opstilling af grundlaget for den faglige vurdering. 3 Rammer for faglig vurdering Den faglige vurdering baseres på ovenstående forudsætninger og på generel viden om de trafikfaglige elementer, der indgår i ansøgningerne. Der er anvendt en relativ enkel metode for vurderingen, som gør det enkelt efterfølgende at formidle resultatet. Det forudsættes, at der forud for den faglige vurdering er gennemført en vurdering af, om ansøgningen lever op til de formelle krav, f.eks. om det er en kommune i Region Hovedstaden og om budget og finansiering er beskrevet fyldestgørende (maks. medfinansiering mv.). Den faglige vurdering bruges til at få et overblik over ansøgningerne, stillingtagen til hver enkelt ansøgnings trafikfaglige indhold og som grundlag for en evt. rangordning af ansøgningerne, hvis den samlede ansøgningssum er større end det beløb, som RH har mulighed for at uddele, og RH derfor ønsker en rangordning. 2 Teksten om faglig vurdering er citeret fra RHs udmelding om puljen i notatet "Vejledning til ansøgere til cykelfremkommelighedspuljen". Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

68 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje 4/11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 4 af Proces Trin 1 For hvert indsatsområde er som første trin opstillet enkle indikatorer for, hvordan en ansøgning opfylder beskrivelsen af indsatsområdet (se næste afsnit) Trin 2 Hver ansøgning er vurderet og indikatorer for dens opfyldelse af indsatsområderne er angivet. Endvidere er udarbejdet en kort prosabeskrivelse af den faglige vurdering (maks. 0,5 side). I vurderingen er indgået indhentning af supplerende oplysninger fra ansøger, hvor det blev vurderet nyttigt. Trin 3 Der er udarbejdet et samleskema med alle ansøgninger og de tilhørende indikatorvurderinger fra de foregående trin. Tabel 3.1 viser princippet i samleskemaet. Tabel 3.1 Princip for sammenfattende vurdering ud fra indikatorer. Ansøgning Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Hørsholm 1 Værdi x Værdi y Hørsholm 2 Værdi x Værdi z Albertslund Trin 4 Trin 4 vil indgå i det tilfælde, hvor der er ansøgt om flere midler end RH kan uddele og hvor RH således kan udarbejde en rangordning til prioritering mellem de enkelte ansøgninger. Rangordningen vil i så fald, jf. vejledningen, være inddelt i to grupper: Gruppe 1: Ansøgninger under indsatsområde 1-3 Gruppe 2: Ansøgninger, som kun berører indsatsområde 4 (kommer kun i brug, hvis der ikke kan uddeles tilstrækkelig midler under 1-3). Rangordningen for gruppe 1 baseres på et simpelt pointsystem, hvor hver indikator gives en score på en skala fra f.eks. 0 til 3. Desuden kan det vælges at vægte hvert indsatsområde ligeligt (dvs. 33% / 33% / 33% for indsatsområde 1 3) eller med øget vægt på udvalgte indikatorer (f.eks. 50% / 25% / 25% for indsatsområde 1 3). Rangordningen for gruppe 2 gennemføres tilsvarende, blot kun med én indikator for indsatsområde 4. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

69 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 5 af 11 5/ Indikator sæt til brug for trin 1 Indsatsområde 1, Opfyldelse af kvalitetsmålet om fremkommelighed. Fremkommelighed kan ganske kort beskrives som at opnå så høj rejsehastighed som muligt. Sparet rejsetid indgår derfor som et væsentligt element i indikatoren. Det kan ikke forventes, at der vil være en kvantificering af tidsbesparelsen (f.eks. antal minutter pr dag) i alle ansøgninger. Hvis beskrivelsen er upræcis, vil der enten skulle efterspørges oplysninger, der kan understøtte en kvantificering - eller der foretages skøn ud fra det oplyste i ansøgningen. Desuden omfatter beskrivelsen i ansøgningsvejledningen fra RH om indsatsområde 1, at "Puljen støtter særligt op omkring kvalitetsmålet om fremkommelighed, men kan ikke ses uafhængigt af de tre andre kvalitetsmål" (fra det nuværende koncept for cykelsuperstier 3 ). Dermed omfatter indikatoren også en faglig vurdering af, hvordan ansøgningen bidrager til de øvrige kvalitetsmål. Følgende indikatorværdier benyttes: 3: Stort bidrag til tværgående målopfyldelse, herunder især fremkommelighed 2: Noget bidrag til tværgående målopfyldelse eller kun fremkommelighed 1: Mindre bidrag til tværgående målopfyldelse eller kun fremkommelighed 0: Ingen påviselige bidrag. Indsatsområde 2, Løsning af tværgående problemstillinger på cykelområdet RHs vejledning omfatter dette indsatsområde, hvor der lægges vægt på løsninger, der går på tværs af andre trafikanter og transportformer. Forbedring af kvalitetsmålene med vægt på kombinationsrejser er derfor anvendt som vurderingsgrundlag for indikatoren. Følgende indikatorværdier benyttes: 3: Stort bidrag til at forbedre muligheder for kombinationsrejser 2: Noget bidrag til at forbedre muligheder for kombinationsrejser 1: Mindre bidrag til at forbedre muligheder for kombinationsrejser 0: Ingen påviselige bidrag. Indsatsområde 3, Anvendelse af løsninger ud over det basale niveau RHs beskrivelse i vejledningen lægger op til, at løsninger skal løfte sig op over "basisniveauet" jf. beskrivelserne i notatet "Koncept for cykelsuperstier". Samtidig angives, at ansøgeren skal afveje, hvordan et løft i kvalitetsniveau vil være i relation til omkostningen herved. Der findes ingen klare beskrivelser af, hvordan man vurderer om en given omkostning er "rimelig" i forhold til en potentiel effekt på cykelsuperstierne. Den faglige vurdering er derfor kvalitativ. Den faglige vurdering er baseret på, i hvor høj grad løsningen løfter sig over "basisniveauet" med samtidig hensyntagen til om omkost- 3 Notatet "Koncept for cykelsuperstier", udarbejdet af Cykelsuperstisekretariatet i samarbejde med COWI i Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

70 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje 6/11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 6 af 11 ningen skønnes rimelig i forhold til de enhedsomkostninger, som Cykelsuperstisekretariatet anvender til de overordnede rutebeskrivelser. Følgende indikatorværdier benyttes: 3: Stor forbedring i forhold til en basisløsning 2: Nogen forbedring i forhold til en basisløsning 1: Mindre forbedring i forhold til en basisløsning 0: Ingen påviselige forbedringer i forhold til en basisløsning. Indsatsområde 4, Cykelfremkommelighed i øvrigt RH har i sin vejledning skrevet "Dette indsatsområde dækker øvrige tiltag til fremme af cykling herunder tiltag på ikke cykelsuperstier." Den faglige vurdering er foretaget på samme måde som for ansøgninger under indsatsområde 1, hvilket vil sige, at fremkommelighed spiller en væsentlig rolle i den faglige vurdering, men bidrag til alle kvalitetsmål indgår. Der benyttes derfor samme indikatorer som for indsatsområde 1. Følgende indikatorværdier benyttes: 3: Stort bidrag til tværgående målopfyldelse, herunder især fremkommelighed 2: Noget bidrag til tværgående målopfyldelse, herunder fremkommelighed 1: Mindre bidrag til tværgående målopfyldelse 0: Ingen påviselige bidrag. Vurdering af tilhørsforhold til indsatsområde Ansøgningerne har divergerende beskrivelser af, hvordan fremkommelighed og de andre kvalitetsmål skal forstås og der er derfor stor variation i, hvilke indsatsområder, de er beskrevet under. I den faglige vurdering er indgået en vurdering af, hvor ansøgningerne bedst hører hjemme, og ansøgningerne er herefter vurderet under det indsatsområde. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

71 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 7 af 11 7/11 4 Resultat af faglig vurdering Den sammenfattende vurdering af de 10 ansøgninger kan ses i Tabel 4.1. Tabel 4.1 Sammenfatning af den faglige vurdering af ansøgninger. Faglige indikatorværdier pr indsatsområde Kommune Titel Hørsholm Bedre cykelparkering på Kokkedal Station Hørsholm Husk cyklen i Hørsholm Hørsholm Udvikling af eksempel på fleksibel cykelplejestation til Cykelsuperstier Gladsaxe Supplerende dynamisk cykelstibelysning på Farumruten Rudersdal Supercykelstoppested Furesø Furesø - En sammenhængende by - Fra Cykelsupersti og videre Albertslund Albertslund Øget fremkommelighed i stikryds Tværstien/Nordstien på RIng4- ruten ved etablering af sti-shunt Cykelparkering og tilgængelighed til særlige stoppesteder langs cykelsuperstierne i Albertslund Albertslund Analyse af Vestbanerutens potentiale i Albertslund Kommune * * * - Albertslund Pendlercykler i Hersted Industripark, Udvidelse af ordning i Albertslund, København og Frederiksberg * Ansøgning er et analyseprojekt, som ikke i sig selv fører til konkrete resultater i forhold til indikatorerne. 5 Sammenfattende vurderinger 1. Hørsholm Kommune: Bedre cykelparkering på Kokkedal Station Ansøgningen omfatter projektering, etablering og markedsføring af aflåst overdækket cykelparkering til 30 cykler på Kokkedal Station. Stationen ligger 800 m fra cykelsuperstiruten og kan derfor ikke betragtes som en del af dette net. Der henvises i ansøgning til, at "mange" opfatter den nuværende cykelparkering som dårlig og derfor ikke tør bruge den. Forbedringen vil derfor potentielt kunne tiltrække nye cyklister til stationen. Ansøgningen dækker tilgængelighed (forbedret mulighed for kombinationsrejser) samt trafiksikkerhed og tryghed (større social tryghed ved aflåst parkering). De 30 pladser og den medfølgende markedsføring vurderes derfor at kunne bidrage noget til tværgående målopfyldelse. 2. Hørsholm Kommune: Husk cyklen i Hørsholm Ansøgningen omfatter planlægning, gennemførelse og evaluering af 3 kampagner rettet mod tre forskellige målgrupper (voksnes sundhed, børns sundhed og miljøet) alle med det formål at motivere til øget cykling. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

72 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje 8/11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 8 af 11 Der angives ingen klare effekter, men blot at hvis borgere flyttes fra bil til cykel vil cykelfremkommeligheden blive bedre. Dette retter sig ikke direkte mod de fire kvalitetsmål, men mod det overgribende mål om få flere til at cykle. Kampagnerne vurderes til at kunne have et potentiale for at motivere flere til at benytte cyklen, men effekten vil afhænge af, hvordan de vil kunne spille sammen med øvrige cykelfremmende projekter i kommunen. Hermed kan kampagnerne i mindre grad bidrage til tværgående målopfyldelse. 3. Hørsholm Kommune: Udvikling af eksempel på fleksibel cykelplejestation til Cykelsuperstier Ansøgningen omfatter udvikling, realisering, markedsføring og evaluering af prototype på en cykelplejestation, der forventes f.eks. at skulle tilbyde faciliteter til at pumpe, vaske og smøre en cykel for cyklister på Cykelsuperstier. Der angives ingen klare effekter, men peges på at det er et servicetilbud (komfort), og at det er et udviklingsprojekt, der kan have generel værdi. En cykelplejestation vurderes at kunne bidrage til at løfte niveauet for en cykelsupersti med tilbud om bedre komfort. Det kan diskuteres, hvorvidt der er behov for et nyt design eller om allerede gennemførte eksempler på cykelplejestationer fra andre steder i landet eller udlandet kan benyttes som udgangspunkt. Ansøgnings indhold og budget kan evt. i en realisering tænkes sammen med indhold om "pitstop" i ansøgning 6. Da koncept for cykelsuperstier ikke indeholder koncepter for sådanne elementer, kan projektet evt. føre til resultater, der kan benyttes efterfølgende på flere cykelsuperstier. Projektet vil dermed give mindre bidrag til tværgående målopfyldelse (primært komfort) og kunne bidrage noget til en forbedring mod et ideelt niveau. 4. Gladsaxe Kommune: Supplerende dynamisk cykelstibelysning på Farumruten Ansøgningen omfatter opstilling af dynamisk belysning langs den vestlige del af Farumruten på en ca. 1,4 km lang strækning mellem Gladsaxe Ringvej og Klausdalsbrovej. Der angives, at det især vil være til gavn for skolebørn, hvilket ikke svarer til sigtet med cykelsuperstier. Imidlertid vil belysningen også hjælpe med at gøre de enkelte cyklister mere synlige for hinanden og dermed gavne sikkerhed, tryghed og fremkommelighed også for cykelpendlere. Dette kræver nærmere afklaring for at kunne vurderes. Forbedret belysning vil have potentiale for i mindre grad at forbedre fremkommelighed, komfort samt sikkerhed og tryghed samt forbedre belysning i forhold til minimumsløsning for basis niveauet for Cykelsuperstier. 5. Rudersdal Kommune: Supercykelstoppested Ansøgningen omfatter etablering af et nyt stoppested" langs Gl. Holteruten ved Øverødvej med 100 overdækkede belyste cykelparkeringspladser på fast belægning Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

73 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 9 af 11 9/11 og luftpumpe, vand samt informationstavler. Stedet bliver samtidig stoppested for flere regionale buslinjer (S-busser). Det angives, at potentialet for kombinationsrejser vil forbedres (bedre tilgængelighed). Ansøgningen vurderes at have potentiale for at forbedre tilgængeligheden, komforten samt sikkerhed og tryghed (belyst parkering). Dermed vil projektet bidrage noget til en tværgående målopfyldelse, til muligheder for kombinationsrejser og løfte niveauet fra en basis løsning. 6. Furesø Kommune: Furesø - En sammenhængende by - Fra Cykelsupersti og videre Ansøgningen omfatter tre delprojekter. 1 Overdækket cykelparkering med mulighed for fastlåsning til stativer ved Farum og Værløse stationer (antal er ikke nævnt) i tilknytning til henholdsvis Farumruten og Værløseruten. 2 Overdækket cykelparkering ved Farumrutens nuværende nordlige endepunkt, som samtidig er et busstoppested. Det angives, at cykelparkeringen vil have elementer, der løfter sig over det kendte niveau. 3 Et overdækket cykelværksted ("pitstop") med mulighed for reparationer, køb af mindre udstyr, vask mv. samt digital informationsstander, som evt. kan omfatte yderligere funktioner. Funktionen placeres enten ved Farumrutens nordlige endepunkt eller ved Værløse Station. Ansøgningens indhold og dens sammenhæng med det opstillede budget er efterfølgende præciseret, men er ikke vurderet nærmere her. Det angives, at ansøgningens delprojekter vil mindske rejsetider for kombinationsrejser (hurtigere skiftetider og dermed bedre fremkommelighed) samt i øvrigt fremme komfort og social tryghed. Ansøgningen vurderes at have potentiale til at forbedre tilgængelighed, komfort samt sikkerhed og tryghed. Forbedring af fremkommelighed (mindre rejsetid) kan også være sandsynlig, men vil dog afhænge af konkret udformning og ændringer i forhold til i dag. Ansøgningen kan dermed bidrage noget til en tværgående målopfyldelse, til bedre muligheder for kombinationsrejser og løfte niveauet i forhold til en basis løsning. 7. Albertslund Kommune: Øget fremkommelighed i stikryds Tværstien/Nordstien på RIng4-ruten ved etablering af sti-shunt Der anlægges et shunt (genvej) på Ring 4 ruten, hvor cyklister i dag skal foretage to 90 graders sving mellem to delstrækninger på separate stier og dermed sætte farten ned. Shuntet anlægges på et græsareal mellem de nuværende stier. Det angives, at cyklister vil opnå en rejsetidsbesparelse på ca sekunder og de i alt ca. 600 cyklister vil dermed spare minutter om dagen. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

74 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje 10/11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED Bilag 2 - Side 10 af 11 Ansøgningen vurderes målrettet at rette sig mod bedre fremkommelighed ved mindsket rejsetid. Det kan diskuteres, om den opnåede besparelse er stor, men omkostningen er samtidig også lille. Samtidig kan det anføres, at der opnås et mindre bidrag mod en mere ideel løsning. 8. Albertslund Kommune: Cykelparkering og tilgængelighed til særlige stoppesteder langs cykelsuperstierne i Albertslund Ansøgningen omfatter etablering af 10 cykelparkeringspladser ved et S-bus stoppested langs Albertslundruten (stikryds Nordstien / Tværstien), 10 cykelparkeringspladser inkl. større anlægsarbejder med forbedrede adgangsforhold mellem sti og busstop tæt på busstoppested ved Albertslundruten (Trippendalsvej ved Roholmsparken) samt 10 cykelparkeringspladser ved Ring 4 ruten / Roskildevej. Det angives, at ansøgningen har tværgående karakter og forbedrer fremkommelighed, komfort, tilgængelighed samt sikkerhed og tryghed. Ansøgningen vurderes at kunne bidrage noget til en tværgående målopfyldelse. Hvert delprojekt er dog relativt lille, og det kan være svært at skønne en samlet effekt. Den dyreste del af ansøgningen vedrører forbedringer ved Roholmsparken, hvor den regionale værdi med kombinationsrejser måske er mindst. Dette er dog en usikker vurdering. Samtidig kan det anføres, at der opnås et mindre bidrag mod en mere ideel løsning 9. Albertslund Kommune: Analyse af Vestbanerutens potentiale i Albertslund Kommune Ansøgningen omfatter en analyse af Vestbanerutens potentiale i Albertslund Kommune med vurdering af anlægsteknik og -omkostninger samt vurdering af omkostninger i forhold til forventet effekt. Det angives, at ansøgningens resultater kan benyttes til at vurdere, hvor store fremkommelighedsforbedringer der kan opnås i forhold til omkostningen herved. Vestbaneruten har potentiale for at blive en direkte rute med stor forbedring af fremkommelighed (mindsket rejsetid) for over pendlere. Ruten vil kunne blive en af de mest direkte og dermed hurtige Cykelsuperstiruter i hele nettet, men for at nå dertil kræves højest sandsynligt relativt store investeringer og samarbejde med flere grundejere. Ansøgningen vurderes at være meget nyttig som et forprojekt til at vurdere nytten af en eventuel gennemførelse af Vestbaneruten, der har stort potentiale for at skabe øget fremkommelighed og øvrige kvaliteter i forhold til andre ruter. 10. Albertslund Kommune: Pendlercykler i Hersted Industripark, Udvidelse af ordning i Albertslund, København og Frederiksberg Ansøgningen omfatter etablering og drift af særlig cykelparkering til 8 el-cykler inkl. indkøb af 8 el-cykler (lidt uklart formuleret i ansøgningen) langs Albertslundruten ved stoppested for regional S-bus lige ved Teknisk Skole. Det angives, at ansøgningen vil give mulighed for forbedret fremkommelighed ved at kunne tilbyde kørsel på de relativt hurtige el-cykler. Desuden øges tilgængeligheden i form af bedre tilbud om kombinationsrejser. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

75 Punkt nr. 5 - Tildeling af midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje Bilag 2 - Side 11 af 11 FAGLIG EVALUERING AF ANSØGNINGER TIL PULJE OM CYKELFREMKOMMELIGHED 11/11 Ansøgningen vurderes at kunne give mindrebidrag til tværgående målopfyldelse. Effekten på fremkommelighed vil være lille på grund af det lille antal el-cykler, men systemet kan ses i sammenhæng med tilsvarende ordninger andre steder (også beskrevet i ansøgningen) og dermed potentielt på sigt give større effekt. Opstillingen af el-cykler kan også give mindre bidrag til muligheden for kombinationsrejser. Ligeledes vil der være et løft fra et basis niveau. Projekt dokumenter/evalueringsnotat_version2.docx

76 Punkt nr. 6 - Igangsætning af to nye infrastrukturanalyser med internationalt sigte Bilag 1 - Side 1 af 2 Koncern Regional Udvikling Bilag til mødesag om igangsættelse af nye analyser Kongens Vænge Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Dato: 13. maj 2013 Oversigt: Samarbejder og analyser med internationalt sigte på infrastrukturområdet Nedenstående oversigt viser hvilke samarbejdsfora, regionen indgår i, som arbejder med infrastruktur samt hvilke analyser, der gennem de seneste år har fokus på den internationale infrastruktur. Ud over de nævnte samarbejder, indgår Region Hovedstaden også i flyudviklingsprojektet Copenhagen Connected. Som det fremgår af oversigten, er analyserne udført over en årrække og med forskellige statistiske udgangspunkter. Nogle analyser er baseret på de høje vækstprognoser fra begyndelsen af 2000-tallet, mens andre bygger på en noget lavere vækst og har desuden de nyeste trafikprognoser indregnet. Analyserne omfatter ikke de samme transportformer, ligesom de dækker forskellige geografiske områder. Nogle omfatter den vestlige del af Skandinavien til København, andre geografien i både Øresund og Nordtyskland og andre kun Øresundsregionen. Såfremt resultaterne fra de mange analyser skal bruges i den regionale udviklingsplanlægning og som opfølgning på den regionale udviklingsplan, er der et behov for at få resultaterne justeret og sammenskrevet, således at fokus er på hovedstadsregionen og regionens rolle som transportknudepunkt. Region Hovedstadens egne analyser 1. Der er noget i luften - Udfordringer og muligheder for hovedstadens internationale tilgængelighed. Copenhagen Economics Højhastighedstog i Norden. Effekter på lufttrafikken og miljøet. Copenhagen Economics Femern Bælt forbindelsens betydning for vækst i Hovedstadsregionen. Grontmij 2012 STRING-samarbejdet Øresundskomite Den Skandinaviske Arena Formål Formål Formål STRING-samarbejdet er en politisk platform for regionale myndigheder i den sydvestlige del af Østersøen (Femernkorridoren). Öresundskomiteens er en politisk platform for lokale og regionale myndigheder i Øresundsregionen. Regionen deltager sammen med Region Skåne og Region Sjælland i den Skandinaviske Arena. STRING-samarbejdet vil være driver bag en nordeuropæisk grøn vækst korridor bestående af STRING-regionen i et funktionelt partnerskab med deres nabo-regioner. Korridoren vil bidrage til viden, vækst, velfærd og bæredygtighed i Nordeuropa, herunder Østersøregionen. Öresundskomiteen har til formål at styrke og synliggøre områdets rolle i såvel national som international henseende med det formål at skabe grundlag for øget vækst i hele Øresundsregionen - økonomisk, kulturelt og socialt. Den skandinaviske Arena (DSA) er et politisk samarbejde, der arbejder for at knytte vækstområderne Göteborg-Oslo, Region Halland, og Øresundsregionen sammen. Målet er at skabe en sammenhængende vækstregion og drage fordel af det potentiale og de muligheder, der findes i det sydvestlige Skandinavien. 1

77 Punkt nr. 6 - Igangsætning af to nye infrastrukturanalyser med internationalt sigte Bilag 1 - Side 2 af 2 Arbejdsopgaver Arbejdsopgaver Arbejdsopgaver STRING-samarbejdet skal arbejde for den bedst mulige infrastruktur, skal sikre både jernbanens konkurrencekraft over for vej- og luft transport og samtidig sikre integration og økonomisk udvikling i den store region. Derfor arbejder STRING for at sikre den bedst mulige kvalitet af de store investeringer i infrastruktur, som gøres i forbindelse med den faste Femern-forbindelse. Öresundskomiteen skal arbejde for en udvikling af: hele Øresundsregionen hen imod en funktionelt integreret region. Öresundskomiteen bidrager blandt andet til at fremme profilering af Øresundsregionen såvel nationalt som internationalt for at kunne udnytte områdets samlede styrkepositioner i den internationale konkurrence. I tilknytning til STRINGsamarbejdet har Region Hovedstaden sammen med Region Sjælland og Region Skåne igangsat det EU-støttede projekt Grøn STRING Korridor Et af værktøjerne er den øresundsregionale udviklingsstrategi (ØRUS), som har infrastruktur som et hovedtema. DSA-samarbejdet har igangsat et EU-støttet projekt (COIN- CO), hvor en sammenhængende transportkorridor mellem Oslo- Gøteborg og København undersøges nærmere. Projektet har fokus på at belyse, hvordan et nyt højhastighedstognet og et fuldt udbygget InterCity-togsystem kan bygges. Endelig undersøges der, hvilken samfundsnytte et moderne jernbanesystem kan have for tilvæksten i den geografiske korridor. Eksisterende analyser Eksisterende analyser Eksisterende analyser Femern AS: 1. Regionale udviklingsperspektiver. Den faste Femern Bælt forbindelses betydning. Udgivet IBU-Øresund: Et EU-støttet projekt om infrastruktur og byudvikling med 30 parter herunder de tre regioner. Projektet blev afsluttet i STRING-analyser: Bottlenecks in the infrastructure between Scandinavia and Central Europe (beskrivelse af flaskehalse) 2. Status for High-speed networks in Northern Europe (status på højhastighedstog) Grøn STRING Korridor: The Green STRING Corridor and transport development (betingelserne for Udvikling af europæisk logistic og transport) 2. Traffic analysis Malmö- Hamburg (mulige trafikscenarier) Rapporter fra IBU fra 2010: 1. Slutrapport: Infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen 2. Byudvikling og infrastruktur 3. Internationalt transportknudepunkt 4. Korridoren Femern-Øresund 5. Trafikanalyser. COINCO-analyser: Missing link i transportsystemet mellem Oslo og København 2. 3 rapporter om højhastighedstog: økonomiske forudsætninger, markedspotentialer og forslag til linjeføring 3. Studier af trafikale flaskehalse i Gøteborg og i Øresundsregionen 4. Kortlægning af arbejdsmarkedseffekterne som følge af forbedret mobilitet. Side 2

78 Punkt nr. 7 - Redegørelse vedr. muligheden for etablering af en buslinje til Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød Notat Til: Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer ThecaSag Movit Sagsbehandler TOR Direkte Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: maj 2013 Betjeningen af Erhvervsskolen Nordsjælland Baggrund Region Hovedstaden undersøgte i 2012 den regionale tilgængelighed til hospitaler, uddannelsesinstitutioner og større erhvervsområder. Undersøgelsen viste, at der generelt er god dækning med kollektiv trafik, idet banerne og pendlernettet sikrer høj grad af fladedækning. Der er dog en række relationer, som har potentiale for forbedringer. Erhvervsskolen Nordsjælland og Hillerød Handelsskole, der modtager elever fra det meste af Nordsjælland, ligger henholdsvis 1,5 km og 2,9 km vest for Hillerød station. Skolerne er dermed afhængige af en god busbetjening som supplement til banerne. Dette notat belyser den nuværende betjening og vurderer mulighederne for at forbedre denne. Nuværende betjening Behovet for betjening er koncentreret om de mødetidspunkter, der er på Erhvervsskolen, Handelsskolen og erhvervsområdet. Men der kan også være behov for forbindelse til blandt andet Frederiksborghallen uden for myldretiderne. Betjeningen fra skolernes vestlige opland varetages af linje 600S, der giver direkte forbindelse fra Ølstykke, Slangerup og Gørløse og i kombination med S-tog i Ølstykke, 310R i Slangerup og lokalbanen i Gørløse giver gode forbindelser til den vestlige del af oplandet. Betjeningen til Hillerød station varetages af 600S og den lokale linje 305E. Begge buslinjer kører med høj frekvens i de relevante tidsrum. Fra Hillerød station giver Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord gode forbindelser mod nord og S-banen sikrer forbindelser mod syd. S-banen kører med høj frekvens og Trafikselskabet Movia Trafik- og rådgivningscenter 1/3