Evaluering for skoleåret

Transkript

1 Evaluering for skoleåret I skoleåret har vi, på Blåbjerg Friskole og Børnehave, haft fokus på læseindlæring, niveaudeling og humanistiske fag, når vi skal evaluere undervisningen. Jf. evalueringsplanen. I den forbindelse har vi udvalgt 5 områder, som er repræsentative for ovennævnte områder på vores skole. Områderne er også udvalgt ud fra et ønske om, at lære af vores erfaringer og bygge videre på de ting der fungerer godt, og så vi kan justere mindre hensigtsmæssige forhold. Derfor er evalueringerne også udført på en sådan måde, at de anviser hvordan vi fremadrettet vil arbejde inden for områderne. Plan for opfølgning ligger derfor også indlejret i de enkelte områder evalueringer. Udvalgte områder: Læseindlæring og læsebånd, beg. 4. klasse... 2 Læsning i klasse Læseuge og læsemarathon, beg. 6. klasse... 6 Læseindlæring/læseudvikling for dansk, klasse... 8 Niveau-delt engelsk, klasse Side 1/ 11

2 Evaluering af læseindlæring og læsebånd, Begynderklasse til 4. klasse I skoleret har alle elever dagligt haft minutters læsning på skemaet foruden normale dansktimer. Eleverne har således i skoleåret læst ca. 65 timer. I nogle klasser har eleverne undervejs sammen ført logbog over antal læste bøger mv. For langt de flestes elevers vedkommende gælder, at de har været meget motiveret og koncentreret om opgaven. Én lærer har ført tilsyn med ca. 30 elever (åbne døre), en anden lærer har læst højt for ca. 15 elever, mens en tredje lærer ca. 2 gange om ugen har samlet en mindre gruppe elever fra klasse, som har haft brug for et ekstra læseløft. Læsebånd Vores mål med læsebåndet er At eleverne læser regelmæssigt og dagligt At eleverne øger deres læsehastighed At eleverne udvider deres ordforråd og genrekendskab At eleverne udvikler gode læserutiner og læsestrategier At eleverne oplever glæden ved læsning Vores tiltag Læsning på skemaet gennemsnitligt 20 min. pr. dag for alle elever på samme tid. Normal uger: 30 minutters læsebånd pr. dag/ 4 dage pr. uge. Elevernes dansklærere sikrer at eleverne til hver tid, har et læsemateriale til rådighed, som er afpasset den enkelte elevs forudsætninger. Der læses højt for de elever i yngste klasser, som ikke har knækket læsekoden og som ikke kan læse alene uden lærer støtte. I læsebåndstiden forsøges at give læseløft til de svageste læsere fra kl. minimum 1 gang pr. uge. Vi ønsker at se Gladere læsere, større læselyst Højere læsehastighed generelt og i den almindelige undervisning At eleverne får mod på at læse tykke bøger Smittende læselyst: at eleverne inspirerer og motiverer hinanden til at læse og at dele læseoplevelserne At eleverne får gode oplevelser gennem læsningen (gode historier mv.) Evaluering af læsebåndet Læsebåndets effekt kan ikke evalueres isoleret set, idet den almindelige danskundervisning i høj grad også påvirker elevernes læsekompetencer. Generelt kan vi dog konkludere, at læsebåndet er fornuftig strukturmæssig i forhold til at udnytte lærerressourcerne effektivt sammenholdt med Side 2/ 11

3 elevernes læringsmulighed. Læsebåndet har åbnet op for at alle elever deles om og er fælles om det at læse. Generelt har vi oplevet at eleverne er blevet hurtigere til at komme i gang med at læse og at de har øget deres læsehastighed. Eleverne er blevet bedre til at indleve sig i et handlingsforløb i en historie og flere elevers ordforråd er blevet større. Eleverne udviser generelt større mod i forhold til de forskellige læseudfordringer en skoledag og et dagligliv byder ind med. Læsebåndets effekt er afhængig af, at de enkelte dansklærere sørger for egnet læsemateriale og at der skabes og fastholdes respekt for en kultur, hvor alle har ro til at læse på samme tid. Det kræver ledelse og engagement fra de tilsynsførende og planlæggende lærere. Hvis dette rum ikke kan skabes og det i højere grad er nødvendigt at læse for lukket dør, mistes noget af den fælles læseoplevelse og optimal udnyttelse af ressourcer. Side 3/ 11

4 Evaluering af læsning klasse Mål At eleverne får kendskab til forskellige læsestrategier og tilegner sig brugen af disse. Metode Klassens årsplan i dansk indeholder forskellige forløb, hvor der sættes fokus på de forskellige læsestrategier Evaluering Som slutevaluering tilbydes eleverne en 9. klasses læseprøve. Undervisningsbeskrivelse Vi har arbejdet med forskellige læseteknikker, der skal bevidstgøre og hjælpe eleverne: at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten Have opmærksomhed på hvilke informationer, der findes i layout, billeder og grafiske illustrationer Uddrag af klassens årsplan i dansk Forfatterskabslæsning (Nærlæse og overblik og grafiske opstillinger) Bjarne Reuter; Månen over Bella Bio, Drengene fra Skt. Petri Arbejde med Læs og forstå (nærlæse og skimme) Pelle Erobreren (notater, sprog og detaljer) Nyheder/artikler (fragmentlæse, skimme, notater mm.) Tegneserier (layout, billeder mm.) Slutevaluering Alle elever gennemførte ultimo maj 2012 læseprøve FSA. De elever, som normalt anvender ITrygsæk, fik ingen kompensation af nogen art ved prøveaflæggelsen. Det samlede resultat fremgår af oversigten herunder. Side 4/ 11

5 Resultater af læseprøve for klasse maj 2012 Antal elever Karakter Alle elever i 8. klasse fik 2 eller mere. Tilsammen fik eleverne i 8. klasse et karaktergennemsnit på 5. Eleverne i 7. klasse opnåede et karaktergennemsnit på 6,63. Opfølgning Vi vil fortsat arbejde og have fokus på at øge læsehastighed gennem daglig læsning. Jeg vil gøre mere ud af at sætte fokus på forskellige genres kendetegn og hvilke læsestrategier, der med fordel kan benyttes til de enkelte genrer. Undervisningens skal hele tiden foregå i en vekslen af skriftlige og mundtlige undersøgelser af tekster samt mere kreative, grafiske og legende elementer. Side 5/ 11

6 Evaluering af læseuge og læsemarathon, Begynderklasse til 5. klasse I skoleåret har alle elever fra beg. til 5. klasse haft en læseuge, hvor de har haft mulighed for at fordybe sig i forskelligt litteratur. For eleverne i 4. og 5. klasse afsluttedes ugen med et læsemarathon, hvor de skulle læse hele natten. Læseugen: Fagmål At eleverne får bedre læsefærdigheder At eleverne får større kendskab til litteratur forfatterskabslæsning At eleverne opnår et bredere kendskab til forskellige genrer At eleverne får positive læseoplevelse At eleverne læser fagligt litteratur Sociale mål Fællesskab styrkes Læsning med makker/læseven Andre mål Troen på sig selv at jeg kan godt! At se læsning som et redskab til oplevelse og eller udvidelse af horisonten Vores tiltag Der læses højt i læserum hver dag inddelt efter klassetrin Der er indhentet bogkasser fra biblioteket med litteratur fordelt efter emne og klassetrin Læsemarathon hvor der indrettes forskellige læserum, som er med til at skærpe sanserne under læsningen, hvor eleverne frit kan fordybe sig i læsningen Vi ønsker at se Større læselyst Motivation til at læse Evne til fordybelse Forfatterkendskab Side 6/ 11

7 Evaluering af læseuge/læsemarathon Læseugen giver eleverne lyst til fordybelse i læsningen og giver dem bedre læsefærdigheder. De opnår et bredere kendskab til forskellige genrer og udfordres både med (for dem ukendte) forfattere og titler. Det betyder noget at se andre elever med bøgerne og det har åbnet op for at alle elever deles om og er fælles om det at læse. Vi har oplevet at eleverne er blevet hurtigere til at komme i gang med at læse og at de har øget deres læsehastighed. Eleverne er blevet bedre til at indleve sig i et handlingsforløb. Side 7/ 11

8 Læseindlæring og læseudvikling 2. og 3. klasse I skoleåret har klasse (samlæst klasse med 19 elever) haft 3,5 x 60 minutters almindelige dansktimer, 4 x 30 minutters læsebånd og 2 x 60 minutters tematimer pr. uge, hvoraf en del emner har haft udgangspunkt i dansk aktiviteter. Den normale danskundervisning har omfattet følgende hovedområder (jf. Fælles Mål): det talte sprog det skrevne sprog (læse) det skrevne sprog (skrive) sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen har været tilrettelagt og de enkelte områder prioriteret i forhold til elevernes forudsætninger. I grove træk har undervisningen tidsmæssigt været fordelt efter nedenstående oversigt: det talte sprog, ½ time pr. uge det skrevne sprog (læse), 1½ time pr. uge det skrevne sprog (skrive), 1 time pr. uge sprog, litteratur og kommunikation, ½ time pr. uge Mål Målene med danskundervisningen er afstemt efter Fælles Mål, men kan lidt forenklet sammenfattes til at udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk at udvikle solide læse-, skrive- og stavekompetence at udvikle glæde ved læsning at fremme og bevare motivation og lyst til læring Tiltag i undervisningen (et mindre, men repræsentativt udsnit) sikre at alle elever oplever succes, og at de oplever at være i stand til at løse stillede opgaver/udfordringer dagens ord/ugens ord, herunder betydning, beslægtet med, ordklasse, stavning 2 læsegrupper, elever inddelt efter niveau. Gruppen med de svageste læsere er mindst (6 elever) flere staveniveauer (3-6) med fælles ugentlig diktat udarbejdet med afsæt i Stav Selv 2 og STAV 3 at fremme læselyst ved åbning af bøgernes univers (mangfoldighed og kilde til oplevelser) fokus på før læsning, under læsning og efter læsning fra børnestavning til voksenstavning gennem træning af de120 mest almindelige ord, lydret stavning, staveregler mv. Side 8/ 11

9 varieret, men struktureret undervisning inddragelse af LS og CL Ønsker bl.a. at se elever som udvikler og tilegner sig danskfaglige kompetencer i forhold til evner inden for de beskrevne mål (Jf. Fælles Mål) elever, som i vid udstrækning kan anvende danskfaglige kompetencer i øvrige skolefag og hverdagsliv glæde over og lyst til læring at eleverne til stadighed oplever succes med at arbejde i nærmeste udviklingszone at elever samles i et læringsfællesskab Evaluering via observationer Eleverne har generelt udviklet deres læsekompetencer og er blevet sikre og hurtige læsere, som kan gøre brug af deres læsefærdigheder i andre sammenhænge. Eleverne har med lyst givet sig i kast med mange forskelligartede tekster og har deltaget aktivt og med forståelse ved før, under og efter læsning. Eleverne i klasse har sammen omsat et læseteater til et rigtigt teater, som fremførtes for forældre og søskende. De læsesvage elever har generelt været i en positiv udvikling og har opnået succes med deres læring og har til tider rykket sig mere end forventeligt. De har alle fået mod på at bruge deres læsefærdigheder i flere sammenhænge. I forhold til det skrevne sprog har eleverne rent staveteknisk fulgt en positiv udviklingskurve. Eleverne har også gerne givet sig i kast med det skrevne sprog i form af historiedigtning og formidling af viden mv. i andre sammenhænge. Eleverne er generelt blevet gode til ordklasserne substantiv, verbum og adjektiv. Året igennem har eleverne været lærevillige, dynamiske og videbegærlige. Evaluering vha. test SL60 og SL40 Ultimo april 2012 er alle elever i klasse testet med SL60 eller SL40. Fordeling af 3. klasses elever testet med SL 40 Kategori A og B: 4 elever Kategori D: 2 elever Kategori F: 1 elev (tydelig nervøs ved opgaven) Fordeling af 3. klasses elever testet med SL 60 Kategori B: 1 elev Kategori C: 1 elev Fordeling af 2. klasses elever testet med SL 40 Kategori A-B: 3 elever Kategori C: 2 elever Kategori D: 1 elev Fordeling af 2. klasses elever testet med SL 60 Kategori A-B: 3 elever Kategori D: 1 elev Side 9/ 11

10 Sammenfatning En stor del af eleverne har opnået særdeles gode læsekompetencer. Elever testet med SL60 har alle været undervist i en mindre læsegruppe ca. 1 time pr. uge. Alle elever i denne gruppe har fået løftet deres læsefærdigheder sammenholdt med tidligere resultater. Elever, som kategoriseres D- F, observeres nærmere. ST3 Medio juni 2012 er alle elever i 2. og 3. klasse testet med ST 3 og deres resultat er vurderet i henhold til aktuelle klassetrin. Resultater indskrevet i skemaerne herunder 2. klasse, ST 3, medio juni 2012 C 0-1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 3. klasse, ST 3, medio juni 2012 C 0-1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 Eleverne har samlet opnået særdeles gode resultater. I 2. klasse er ingen elever under middel. I 3. klasse er to elever under middel. Disse elever har dog formået at rykke sig væsentligt i forhold til eget standpunkt, i et tilfælde fra C1 til C3. Sammenfattende evaluering I forhold til opstillede mål (fælles mål og egne mål) kan det konkluderes, at eleverne i klasse på alle måder har udvidet og opnået kompetencer i overensstemmelse med målene. Læsning er i høj grad blevet et redskab, der gør det muligt for eleverne at tilegne sig viden om mange forskellige ting og forhold. Endvidere har eleverne gennem hele forløbet bevaret deres nysgerrighed, glæde og lyst til at lære og har hver især oplevet personlige succeser. Side 10/ 11

11 Evaluering af niveau-delt engelsk 5.til 8. klasse I skoleåret har vores elever været niveau-delt i engelsk. Vi fordelte dem på 3 hold (X,Y og Z) efter deres aktuelle niveau, hvilket medførte at klasserne blev godt og grundigt blandede. Som udgangspunkt var niveauet på hold X, svarende til 5. klasse, niveauet på hold Y, svarende til klasse og endeligt hold Z, hvor niveauet var svarende til 8. klasse. Vores elever havde stor faglig spredning i engelsk, hvilket før niveaudelingen betød at den generelle undervisning, trods undervisningsdifferentiering, ikke tilgodeså alle elever. Mål med niveau-deling i engelsk, klasse: At skabe rum for den enkelte elevs faglige udvikling. At skabe anderledes og nye faglige, såvel som sociale relationer på de nye hold. At give dem lyst til faget og glæde ved det engelske sprog. At give eleverne mulighed for at udvikle sig i trygge faglige rammer. Organisering Hvert hold havde 3 ugentlige lektioner. Alle tre lærere skulle primært selv tilrettelægge deres undervisning, men det blev aftalt, at man ugentlig skulle tale sammen om den nye form. Holdene skulle også løbende kunne rettes til, hvis enkelte elever viste sig undervejs at passe bedre ind på et andet hold. Holdene blev sat sammen efter engelsklærernes forhåndsviden om de enkelte elever. Evaluering Vi fandt ret hurtigt ud af, at det havde en god effekt, at de på tværs af klasserne blev blandet. De vante roller, vaner og uvaner fra den almindelige klasse, var ikke til stede, hvilket skabte ro og umiddelbart et frugtbart undervisningsmiljø. På trods af det halvstore aldersspring, fungerede alle 3 hold rigtigt godt allerede fra starten. Der blev rykket rundt på enkelte elever, da det havde været svært nøjagtigt at vurdere deres kunnen. Vi har konstateret at læreren stadig har en faglig udfordring ift. at favne alle elever og stadig kunne differentiere på det enkelte hold. Niveaudelingens positive effekt er helt klart tydelig, både ud fra vores egne observationer, såvel som elevernes tilkendegivelser. Den faglige udvikling hos den enkelte elev, oplever vi styrket i højere grad end ved klasse-opdelt undervisning Der er generelt meget større lyst til faget og til at være aktivt deltagende. Til opfølgning Vi vil helt klart fortsætte med denne differentierede holdinddeling og løbende evaluere om det fortsat har samme meget positive effekt. Side 11/ 11