Katrine Marie Nielsen Anslag: 26238
|
|
- Ida Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 METROPOL LÆRERUDDANNELSERNE Martins fortælling Skriftlig eksamen i psykologi Katrine Marie Nielsen Anslag: 26238
2 Indholdsfortegnelse Indledning og tese... 3 Redegørelse af teori og centrale begreber... 4 Præsentation af casen Martin... 8 Diskussion... 9 Konklusion: Litteraturliste Bilag Casen Martin Område 1: Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling + personlighedsudvikling identitet, subjekt Side 2
3 og selv. Indledning og tese Så længe mennesket har eksisteret, har det udvekslet historier, der beretter om dem selv og deres relationelle erfarede liv. I et samfund hvor kommunikationsteknologien finder større plads hos mennesket, udviklinger det moderne samfund sig i en sådan retning, at normer, traditioner, autoriteter og fælles historier står for fald. Dette får betydning for det enkelte individ. Mennesket har ikke længere en oplevelse af at have en fælles historie at dele med andre, og det har betydning for, hvordan individet forstår sig selv. Individet skal nu selv til at danne sine egne fortællinger og dermed danne sit eget liv. Dette får betydning for eleverne i den danske folkeskole. Elever har ikke længere arv og kald at læne sig op af. Nu skal de selv skabe sammenhæng i deres liv, skabe egen identitet eller identiteter i forhold til, hvilke sociale kontekster eleverne indgår i. De skal skabe deres egne enestående historier (Martin sen og Søndergaard, 2004:9). Men denne identitetsskabelse er ikke noget eleverne skal eller kan stå alene med. I folkeskolens formålsparagraf står der, at: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der ( ) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. og Folkeskolen skal ( ) skabe rammer for oplevelse ( ) så eleverne ( ) får tillid til egne muligheder ( ). 1. Som lærer eller betydningsfulde andre (Veik, 2008:17) må man derfor være med til at fremhæve elevens potentialer ved at have fokus på hans 2 positive fortællinger, så han får en følelse af selvtillid og tro på sig selv og sine evner. Jeg vil med denne opgave beskæftige mig med den narrative teori og med tesen: Jeg, som lærer, har betydning for elevernes selvdannelser. Til det vil jeg benytte den socialkonstruktionistiske teori og se på den narrative metode, som udspringer deraf. Først vil jeg redegøre for relevant teori og begreber, som er vigtige for forståelsen af den narrativ teori. Dernæst vil jeg inddrage en case som analyseres og diskuteres ved hjælp af teorien og de centrale begreber. Til sidst vil jeg sammenfatte de centrale pointer og se på, om der kan inddrages andre relevante ckf ere. 1 Folkeskolens formålsparagraf. 2 Jeg har valgt at betegne eleven som han, da min empiri omhandler en dreng. Side 3
4 Redegørelse af teori og centrale begreber Australieren Michael White var manden, der introducerede den narrativ metode. Han arbejde som socialrådgiver på et psykiatrisk hospital, hvor han havde med børn at gøre, som led af encoprese (frivilligafføring). Han benævnte deres afføringen som Sneaky-pooh, og dermed eksternaliserede han problemet. Denne eksternalisering har ligget til grund for den narrative metodes slagord: Problemet er problemet det er ikke personen der er problemet. Dermed blev Sneaky-pooh gjort til noget, der adskilte sig fra barnet, og på den måde kunne barnet nemmere forholde sig til problemet uden at sidde med en dårlig skyldfølelse (Morgan 2007). Eksternalisering er et af de centrale begreber inden for den narrative teori. Et andet begreb er internalisering. Internalisering vil sige, at historien gøres til en del af en selv. De alternative historier skal automatisk blive en del af de historier, som personen fortæller om sig selv. Alternative historier er positive historier, som siger noget, om de gange personen har opnået succes. Det er ofte her, at der er fokus på, hvad personen er god til og er glad for. Med disse fortællinger åbnes der for muligheder og der skabes få begrænsninger. Det er disse alternative historier, som skal internaliseres i personen. Der vil nemlig altid eksistere en alternativ historie, der kan opponere den dominerende historie. Den dominerende historie er den historie, som vi fortæller om os selv, og som ofte er nedladende. Den type historie betegnes ofte som tynde historier, som giver få muligheder og mange begrænsninger, og den vil ofte være fyldt med undtagelser, som ikke understøtter den dominerende nederlagshistorie. Når der tages udgangspunkt i de alternative fortællinger og undtagelserne, konstrueres der en genfortælling eller nyskrivning, som skaber en ny historie, en ny identitet, og denne ny historie skal internaliseres i personen (Martin sen og Søndergaard, 2004:44). For at hjælpe eleven og finde frem til elevens alternative fortællinger kan læreren eller den betydningsfulde anden bruge nogle terapeutiske kort (White, 2006:20). Disse indeholder 4 spørgsmålsområder: 1. Navngivelse: Hvad vil du kalde dit problem? 2. Effekt: Hvad er effekten af dette problem? 3. Evaluering: Hvad synes du om den effekt problemet har på dig selv og dine omgivelser? 4. Begrundelse: Hvorfor mener du, som du gør, om problemets indflydelse? Hvilke håb, ønsker og værdier rammer problemet ind i? Michael White mener, at den narrative teori har mindst tre åndelige fædre (White, 2006:11) som er værd at se på i forståelsen af den narrative teori. Den ene er Gregory Bateson. Bateson mener, at der kan og skal altid fortælles en anden historie end den dominerende historie (White, 2006:11). Han ser kommunikationen Side 4
5 som et øko-system bestående af levende organismer, og hvor samspillet mellem organismerne og omverden består af kommunikation (Bruun og Knudsen, 2007:285). Disse feedback-processer som foregår mellem organismen og omverden, er dem Bateson er optaget af, da feedbacken har betydning for om kommunikationen kan fortsætte. Han skriver: Bevidstheden er kommunikatorisk af natur, den er ikke noget udelukkende i sig selv, men er kun noget i kraft af, at den kan kommunikere med andre bevidstheder (Bruun og Knudsen, 2007:284). I hans erkendelsesteori taler han om, at mennesker beskrives ved at iagttage relationen mellem dem. Disse relationer er sociale konstruktioner mellem mennesker, og i disse konstruktioner vil der altid være et magtforhold til stede. Dertil mener han, at konteksten klassificerer budskabet. Konteksten er altså bestemmende for, hvordan en handling kommunikeres og forstås. Den forstås nemlig forskelligt alt efter hvilken forståelsesramme man vælger, og dermed punkterer man ligeledes forskelligt. Punkteringer er et klassisk Bateson-ord, og det forstås som en form for nedslag i en interaktionsproces, hvor vi opdeler handlinger uden stor opmærksomhed eller bevidsthed om opdelingens betydning for vores tolkning af en given situation. Endvidere er vores forståelsesramme cirkulær. Alle hændelser påvirker hinanden, og ingen handlinger står alene. En tidligere handling har altid betydning for den nye handling, og derfor skal der ikke fokuseres på handlingens hensigt men på handlingens virkning, for det er denne virkning, der påvirker den næste handling (Hermansen, 2004:27-34). Den anden åndelige fader er Jerome S. Bruner. Bruner fokuserer på meningsbegrebet, og han mener, at meninger altid er formuleret i narrativer (White, 2006:16). Idéen med den narrative terapi er, at vi skal være medskabende og ikke passive. Vi er konstante medskabere af vores fortællinger, men ikke alle handlinger og meninger kan komme med i vores fortællinger. Den levende historie er altid rigere end den fortalte historie (White, 2006: 16). Derfor er det vigtig for læreren at holde øje med, at konklusioner om elever ikke skabes via de dominerende fortællinger, da enhver nok så lille handling ligger kimen til en enorm historie. (White, 2006:17). Bruner mener, at historiefortælling er et middel til at undersøge, om den tolkning man selv er nået frem til er acceptabelt i forhold til det sociale fællesskabs værdigrundlag (Hermansen, 2004:40). Derfor er det centrale for fortællingen, at der er et publikum til stede, som kan fortolke sammenhæng mellem det der bliver sagt, og det der bliver gjort og under hvilke omstændigheder. Mennesket er en tekst, der hele tiden revideres i den sociale diskurs (Bruun og Knudsen, 2007:68). Endvidere siger Bruner om fortællingen: Jeg har ønsket at gøre det klart, at vor evne til at gengive erfaringer i fortællingens form ikke bare er legeværk for børn, men et meningskabende redskab, der dominerer en stor del af tilværelsen i vor kultur ( ) Historier gør virkeligheden til en mildnet virkelighed. ( ) Uden disse Side 5
6 færdigheder ville vi ikke kunne holde til de konflikter og modsigelser som samfundslivet giver ophav til. (Bruun og Knudsen, 2007:260). Den tredje fader er Michel Foucault, som arbejder med begreberne magt, viden og subjekt. Han refererer til Nietzche og siger, at der ikke findes én sandhed om noget som helst. Der findes ikke noget generelt og kontinuerligt i historien, der findes kun sprog, diskurser og forbundne praksisser, som udspilles i et hvert liv som et udtryk for en livsform og forskellige magtinteresser. Foucault mener, at magt ikke er synlig, men alligevel er den uundgåeligt og er til stede i alle relationer. Den moderne magt er en altovervågende diskursiv magt, der har en intentionel karakter, og som har normerne som forbilleder. Magten udfolder sig som følge deraf gennem normer og ikke gennem udelukkelse og forbud. Den moderne magt behøver ikke en politimand for at blive udøvet. Mennesket er deres egen politimand, og det forsøger hele tiden at leve op til de givne normer, der er givet i samfundet. Foucault ser ikke magt som noget negativt. Han mener tværtimod, at den er produktiv. Ved at etablere en alternativ beskrivelse af en given hændelse, kan man etablere en alternativ magt, som kan producere nye former for magt (White, 2006:12-15). Derudover er der begreberne viden og subjektivitet. Foucault mener, at praktikkerne kun er virksomme, hvis man har en viden om det, der skal ledes eller formes. Når læreren skal opdrage eleven, skal hun 3 have en viden om eller kendskab til eleven. Den narrative teori udspringer af den socialkonstruktionistiske tradition, og inden for dette felt er Kenneth J. Gergen en af de mest toneangivende personer. Gergen vælger at bruge et n (socialkonstruktionisme) i stedet for socialkonstruktivisme for at distancere sig fra Vygotsky og Piaget, som har den antagelse, at mennesket består af et indre væsen og en kognitiv struktur, som opbygges i interaktion (Veik, 2008:16). En anden forskel er også at tionismen benyttes, når man taler om humaniora og psykologi, mens tivismen fokuserer på samfundsvidenskaberne (Veik, 2008:16). Socialkonstruktionismen koncentrerer sig om positioneringer, kommunikation og forhandlinger. Vi konstruerer os selv og samfundet i relationelle, kontekstuelle og processuelle handlinger. Vi indtager hele tiden nogle forskellige positioner med tilhørende forventninger alt efter, hvilken rationale og kontekst vi er i. Disse positioner er hele tiden til forhandling. En elev kan fx prøve at frasige sig positionen som den nederste i klassens hierarki ved at prøve at overtage de toneangivende elevers positioner. Dvs. at vores positioner hele tiden er til forhandling (Veik, 2008:29). 3 Læreren har jeg valgt at tiltale som hun, da min case omhandler en kvindelig lærer. Side 6
7 Socialkonstruktionisterne er af den opfattelse, at mennesket skaber sig selv i sociale relationer. Ergo kræver det, at konstruktionsprocessen foregår i et socialt rum. Menneskets narrativer bliver til dem, som det tilegner sig i de sociale rum, og som det har historiske rødder i gennem en selvkonstruktionisme (Hermansen, 2004:39). Disse fortællinger fortælles altid ud fra en bestemt synsvinkel, en bestemt diskurs og med en bestemt værdifundering. Grunden til at vi fortæller disse historier, er bland andet for at blive anerkendt, finde os selv, skabe en mening med livet og erkende nye muligheder. Det socialkonstruktionisterne ser som interessant i forhold til fortællingerne, er det, som danner historierne. Ingen fortællinger er naturalistiske, for mennesket vil altid prøve at konstruere en fortælling, der fremtræder som acceptabel for sig selv og for dets relationer. Historierne indeholder altid personens holdninger og værdier, og det er disse, der er interessante at spørge ind til for at få en forståelse af individets handlinger. Frem for diagnoser og etiketter, skal man italesætte sig rigtig, så der åbnes op for mulighederne frem for at lukke ned for dem. Dette mener socialkonstuktionisterne er en betydningsfuld opgave for den opdragende (Hermansen, 2004: 39-43). Når man taler om socialkonstruktionisme, kan man ikke komme uden om tre vigtige perspektiver (Veik, 2008:17). Det ene perspektiv er de betydningsfulde andre, som er et begreb Georg Herbert Mead arbejder med. Han mener, at barnets identitet udvikles og dannes i samspillet med andre mennesker. Han siger, at barnet internaliserer den identitet, som de betydningsfulde andre konstruerer for det. Det andet perspektiv er, at samfundet er menneskeligt produkt. Samfundet er en objektiv virkelighed. Mennesket er et socialt produkt. (Veik, 2008:18). Dette citat er Berger og Luckmans pointe. De mener, at mennesket handler med den sociale omverden, og derved skaber det en social orden. Denne sociale orden internaliserer mennesket. Dvs. at mennesket og omverdenen er i et dialektisk forhold, hvor mennesket overtager de normer, som omverden har opstillet, og som indirekte er skabt af mennesket. Det tredje og sidste perspektiv er diskurser og magt som Foucault arbejder med, og som er beskrevet ovenfor. Gergen er fortaler for den narrative teori (Nielsen, 2004:64). I den forbindelse ser Gergen den personlige narrativ som værende flettet ind i vores relationer til andre, da deres handlinger påvirker hvilke historier, vi vælger at fortælle (Nielsen, 2004:63). Bindeleddet mellem den narrative teori og relationerne er sproget, som spiller en afgørende rolle i identitetsdannelsen. Sprogets ord er ( ) ikke en genspejling af virkeligheden, men tværtimod er vores opfattelse af virkeligheden en genspejling af sprogets ord. (Bruun og Knudsen, 2007:89). Med dette mener Gergen, at begreber som naturligt og sandt ikke kan opnås, eftersom en diskurs i en kultur altid vil have sit eget perspektiv. Man kan altså ikke gå ud fra, at der eksisterer samme sandhed på tværs af kulturer (Bruun og Knudsen, 2007:89). Side 7
8 Præsentation af casen Martin 4 Martin går i 4. klasse på en folkeskole i Brøndby. Da han startede på skolen i 3. klasse, havde han en adfærd, der fik dannet en negativ og fastlåst historie om ham, både på hans gamle skole, og nu også på den nye skole. Flytningen til den nye skole, kunne ellers have været en mulighed for Martin for at konstruere en ny historie ved at positionere sig selv via hans alternative fortællinger, som så kunne overskygge hans dominerende historie. Men sådan gik det ikke. Hans adfærd og hans narrativ forfulgte ham. Han internaliserede de dominerende historier, der holdte ham fast i positioner som indebar, at Du, de andre og omverdenen er ond jeg skal gøre gengæld og Jeg er ond du, de andre og omverdenen vinder altid (Nielsen, 2004:60-61). Martin oplevede ofte på hans tidligere skole, at de store drenge lokkede ham til ting, der endte i skideballer og straf. Han blev ofte smidt ud fra undervisningen, og han havde konstant problemer med lærerne. Dette medførte, at Martin dannede forestillinger om, at alle andre var onde og havde onde hensigter, og den bedste måde at overleve på var at gøre gengæld (Nielsen, 2004:60). Gengældelsen medførte en dårlig opførsel for Martin s side af. Han oplevede, at han konstant var indblandet i konflikter med omgivelserne, og at han altid tabte disse konflikter. Dette medførte et negativt selvbillede for Martin selv og for andre, som var svær at ændre på. Klasselæreren på skolen havde kun hørt om Martin s dominerende narrativ. Her havde hun, ligesom Martin, også mulighed for at skrive en alternativ historie om ham. Hun havde muligheden for at se på hans undtagelser og alternative historier, som kunne bruges i en nyskrivning. Men hun havde svært ved at se bort fra Martin s dominerende historie, og dermed blev han fastholdt i hans negative position. Hvis man ser det ud fra Batesons synspunkt, ville han sige, at Martin var en del af et øko-system. For at være del af sådan et system, kræves det, at der er sammenspil i form af kommunikation mellem organismerne og omverdenen. En væsentlig del af den kommunikation er feedbackprocesserne som er bestemmende for den videre kommunikation om en proces kan fortsætte eller sluttes. Martin var ifølge Bateson altså kun noget i kraft af, at han kunne indgå i en proces med de andre organisme i klassen. Men han oplevede ofte, at hans lærer ignorerede ham og gav ham negativ feedback. Når han prøvede at forhandle om sin position ved at deltage i klassens praksisser, havde læreren på forhånd opgivet at give ham opmærksomhed og forståelse. Foucault mener, at undervisningen kun er virkningsfuld, hvis læreren har en viden om eleven og elevens selv-forhold. Klasselæreren forstod ikke Martin. Hun havde kun viden om hans dominerende historie, og derfor havde hun opgivet Martin. Men som Bruner siger, findes der altid mere end én historie, da den levende historie altid er 4 Se bilag. Side 8
9 rigere end den fortalte historie. Det er derfor lærerens opgave at finde frem til de handlinger, der ikke er taget med i den fortalte narrativ. Diskussion Der er ingen tvivl om, at Martins lærer tacklede Martin og hans historie på en forkert måde. Det virker til at hun havde sat Martin i en dårlig position inden han overhovedet var startet i klassen. Jeg har fundet et godt citat fra bogen Forstået og Forstyrret af Jørgen Riber, som beskriver, hvad den voksnes opgave er i arbejdet med børn. De forskelle, som opstår under en udvikling, skal gennem feedbackprocesser bevidnes som værende sande. Børn har ingen andre at lede sig i denne proces. Som vi har set, agerer børn, så godt de nu kan, ud fra hvad livet indtil nu har lært dem. For at en udviklingsproces og en fastholdelse ad den kan lade sig gøre, er det først og fremmest de voksne, der må tage initiativ til, at noget nyt, noget der er værdig til bevidnelse, kan opstå. Det kræver, at de voksne begynder at tænke anderledes om børnene, børnenes omgivelse og børnenes relationer til omgivelserne, så børnene der igennem får nye muligheder for at agere. Vi kan ikke lave om på andre, kun på os selv, så derfor er det ikke altid, vores gode råd og velmenende formaninger har nogen virkning. For at komme videre må de voksne se anderledes på sagen. (Riber, 2007:117). Eftersom det er lærerens opgave at fremme elevens alsidige udvikling 5, er det også lærerens opgave at se på alle sider af eleven. Ikke kun den dårlige side. Som lærer har vi en naturlig magt og en større viden, som burde være med til at vi som voksne kan sætte os selv til siden og have tålmodighed over for andre, der har mindre magt end os. Foucault mener, at magt er produktivt og ved at etablere alternative narrativer, kan man etablere en alternativ magt. Martin havde ingen magt over sig selv. Det var læreren, der havde magt over, hvordan Martin blev opfattet. Hun havde altid fokus på den dominerende fortælling, og dette opfangede de andre elever. Dermed havde hun position til at bestemme, hvad de andre elever skulle se, når de så på Martin. Hun burde i denne situation, havde gået i dialog med Martin og finde hans alternative historier frem og internalisere disse i Martin og hans omgangskreds. Bruner mener, at vi konstant er medskabere af vores egne fortællinger, men det er sådan med fortællingerne, at ikke alle handlinger og meninger kommer med i de narrativer, vi prøver at skabe. Derfor er det i denne case vigtigt, at Martin s lærer er opmærksom på, at konklusioner om Martin ikke dannes ud fra de dominerende narrativer. Derfor er det centrale for narrativen, at der er et publikum til stede, som kan hjælpe med at tolke den sammenhæng der er mellem det, der bliver sagt og gjort, og i hvilke kontekster den finder sted. Bruner siger, at mennesket er en tekst, der hele tiden revideres i sociale arenaer. Martin prøvede hele 5 Folkeskolens formålsparagraf. Side 9
10 tiden at tilkæmpe sig nye positioner af i skolen. Han reviderede hele tiden sig selv, men endte altid ved det samme udgangspunkt, og hans historie blev ikke skrevet om. Klassen og lærerne havde sat Martin fast i en position, og når omgivelserne hele tiden positionerede Martin som umulig og hidsig, så var det svært for ham at komme ud af den rolle. Den sociale interaktion der skete i klassen mellem lærer, Martin og de andre elever var cirkulært. Her var alle årsager til hinanden. Alle de hændelser der skete med Martin i det sociale miljø, skyldtes ikke kun Martin men også hans relationer. Det er derfor vigtigt, at man som lærer ikke kun ser på individet men også individets omgivelser. Et vigtig begreb indenfor socialkonstruktionismen er de betydningsfulde andre. I denne case ombefattede det Martins familie, lærere og klassekammerater. Barnets identitet udvikles i sammenspil med andre. Individet spejler sig i andres reaktioner på sig selv (Imsen, 2005:108), og hvis Martins omgivelser så på ham med negative briller, begyndte han også selv at skabe et negativt selvbillede. Vi har forskellige opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen og som Gergen siger, så findes der ikke kun én sandhed. Martins sandhed var, at han følte sig overset og misforstået, mens klasselærerens sandhed var, at Martin var en forstyrrende dreng, der ikke passede ind i den ellers så harmoniske og elskelige klasse. Ingen af sandhederne er forkerte, men i den situation handlede det om, at forstå og sætte sig ind i hinandens sandheder og forståelsesrammer. Konteksten klassificere budskabet, og konteksten forstås forskelligt alt efter, hvilken forståelsesramme man har. Når læreren valgte en punktering der hed, at Martin ofte var hidsig, havde hun valgt denne ramme som gav mening for hende. Hun kunne også have lavet en anden punktering, som sagde noget om at Martin havde en masse energi, som han skulle af med. Så havde hun prøvet at se på en alternativ og mere positiv klingende historie om Martin. Martin s situation kan sættes ind i den cirkulære forståelsesramme 6 som Bateson bruger i en del af hans beskrivelse af menneskets konstruktion. Lærer skælder ud Martin bliver ikke hørt Martin bliver urolig Læreren ignorer ham 6 Inspiration fra Hermansen, 2004:33. Side 10
11 Da jeg var på besøg i Martin s klasse, oplevede jeg ofte, at Martin ren faktisk prøvede at deltage i undervisningen, og jeg opfattede ham egentlig, som en dreng, der havde en masse klogt at byde på, hvis han fik lidt hjælp. Men Martins lærer, havde for længst positionerede ham som en irriterende og umulig dreng. Hun siger om ham: ( ) jeg havde det desværre rigtig skidt med ham, jeg kunne ikke holde ham ud. Jeg var slet ikke professionel nok jeg synes han var for langhåret, for små-tyk, for meget grå jogging bukser alt I alt ucharmerende 7. Derfor var det sjældent, at han blev hørt. Det endte med at Martin blev urolig og hidsig, læreren blev bekræftet i sin punktering, og Martin blev igen ikke hørt og forstået. Man kan bruge Becker og Luckmans begreb og sige, at lærer og elev er i et dialektisk forhold. Martin overtog de diskurser, som læreren og resten af klassen havde skabt omkring ham, og som han ubevidst selv havde været med til at skabe. For at hjælpe sig selv som lærer og hjælpe ens elever på vej til at finde frem til de alternative fortællinger, har narrativens grundlægger Michael White udformet nogle terapeutiske kort, som kan bruges af alle, uanset profession. Disse er formuleret i teoriafsnittet. I arbejdet med disse kort, ville det være hensigtsmæssigt, hvis en af skolens AKT-lærere satte sig sammen med både med Martin og Martin s lærer for at finde frem til de alternative narrativer og lave et perspektivskifte, hvor fokus er på de potentialer, der ligger i Martin s alternative narrativer. 7 Citat fra bilag. Side 11
12 Konklusion: Jeg har ud fra en socialkonstruktionistisk teoriramme med fokus på den narrative metode undersøgt, om jeg som kommende lærer, har indflydelse på elevernes selvdannelser. Efter mit arbejde med casen om Martin, kan jeg konstatere, at vi lærer og andre betydningsfulde har et stort ansvar for at hjælpe eleverne med at fremme deres alsidige udvikling. Efter mit møde med Martin, har jeg talt med Martins lærer. Hun fortalte mig, at hun havde fået et nyt syn på Martin. Efter mange kampe og konfrontationer med ham, besluttede hun, at skolens AKT-lærer måtte komme ind til et antal undervisninger for at observere, hvor det gik galt mellem lærer og elev. Efter denne observation fik hun, som hun selv siger en over næsen af AKT-læreren, og hun skulle straks i gang med at arbejde med hendes opfattelse af Martin. Nedenstående citat synes jeg passer godt til Martins situation. Hans fortællinger har holdt ham i en negativ forventning og har skabt en negativt selvbillede. Med ændring af hans narrativ oplever han nu succes og tilknytning. I dag klarer Martin sig godt både socialt og fagligt. Martin har fået pigernes gunst, fordi han er sjov, og fordi han netop er ligeglad med, hvad andre tænker om ham. Dertil er han gået fra at være en F- læser til en B-læser. Martin udtrykker, at han skal have styr på tingene, han vil helst vide, hvad der skal ske (også der hjemme) og så vil han også helst have sine ting liggende på same måde. Ofte vil der være narrativer, der kan virke fastlåsende, negativt konnoterede og dermed marginaliserende, og disse vil kunne bidrage til at fastholde negative forventninger både fra og til barnet. Opgaven bliver i det samlet netværk, at søge at finde veje, der bidrager til andre oplevelser og opfattelser af barnet og til dannelse af nye narrativer, der givet et øget selvværd, en øget tilknytning og oplevelser af succes. (Nielsen, 2004:63). I casen med Martin har jeg primært set på, hvordan arbejdet med Martin s problemadfærd kunne løses ved at eksternalisere hans problemer og skrive en ny fortælling om ham. Men metoden har også haft en virkning på klassens konflikthåndtering og mobning. Konfliktløsninger sker nemmere, hvis man ser på alle siderne i en fortælling og ikke hælder til, at der kun er én side af samme sag. Dertil kan den også bruges mod mobning. Før i tiden følte Martin sig ikke som en del af fællesskabet. Nu er han er en del af klassen og har fået mange nye kammerater. Efter hans klasselærer er begyndt at have fokus på de positive historier, er resten af klasse Side 12
13 begyndt på det samme, og dette har betydning for deres syn på Martin, som de ikke længere ser som underlig og irriterende. Litteraturliste Bruun, Birgit og Knudsen, Anne: Moderne pykologi, Billesø & Baltzer, Folkeskolens formålsparagraf: 09/Folkeskolens%20formaalsparagraf.aspx Hermann, Stefan (m.fl.): Michel Foucault pædagogik som magtteknologi side i Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (red.): Pædagogik i sociologisk perspektiv, Forlaget PUC, Hermanse, Mads (m.fl.): Kommunikation og samarbejde, Alinea, Imsen, Gunn: Elevens verden indføring i pædagogisk psykologi, Gyldendal Imsen, Gunn: Lærerens verden indføring i almen didaktik, Gyldendal, Martin sen, Karin og Søndergaard, Per Straarup: Fortællingen i vejledningen narrativ vejledning fra Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 17, Undervisningsministeriet, Morgan, Alice: Narrative samtaler, s fra Nielsen, Jørn: Narrativ teori - et grundlag for alternative historier, side i Problemadfærd, Hans Reitzel, Riber, Jørgen: Forstået og forstyrret om systemisk og narrativ pædagogik, Hans Reitzel, Veik, Susanne: Socialkonstruktionisme, side i Sørensen, Rasmus (red.): Frydenlund, Frydenlund, White, Michael: Narrativ teori, side 9-23 i Lindegaård Henriksen, Ole (red.): Narrativ teori, Hans Reitzels Forlag, Side 13
14 Bilag Casen Martin Sidste år var jeg i praktik på en folkeskole i Brøndby. Jeg skulle være i en 3. klasse, der blev omtalt som en rigtig god og harmonisk klasse. Dog var der en dreng, som faldt ude fra klassens normer. Han hed Martin. Martin havde tidligere gået på den kommunale folkeskole i Brøndby Vester, men efter utallige problemer med lærerne blev han flyttet til skolen i Brøndby. Den nye klasselærer havde, inden Martin startede i klassen, fået at vide, at Martin var en dreng, der ofte blev lokket af de ældre drenge på skolen til at gøre dumme ting, han var ofte ude for døren, og han var fagligt svag. Martins familie boede i en lejelejlighed i Brøndby Vester. Martin havde en søster, som også gik på skolen i Brøndby. Moren var HK-ansat og virkede ofte pralende og overdrivende i hendes udtalelser om forskellige situationer. Faren ejede en kiosk i Brøndby Vester, og Martin udtalte ofte, at han vidste, at faren drak på jobbet. Faren havde en ældre søn fra et tidligere ægteskab. Inden jeg kom ind i klassen, havde jeg hørt meget om Martin, og den dreng jeg troede, jeg skulle stå over for, så jeg ikke. Alligevel havde Martin s gamle ry fulgt ham ind i hans nye klasse. Hans klassekammerater syntes, at han var mærkelig. Klassen team så ham som en forstyrrende dreng, der var ekstrem hidsig han havde kaste med sakse og stole, når det var værst. Ofte forlod han også undervisningen. Klassens klasselærer havde det heller ikke nemt med Martin. Hun havde svært ved at forholde sig professionelt til ham. Uha jeg havde det desværre rigtig skidt med ham, jeg kunne ikke holde ham ud. Jeg var slet ikke professionel nok jeg synes han var for langhåret, for små-tyk, for meget grå jogging bukser alt I alt ucharmerende. Martin selv virkede til at være ligeglad med alle andre. Han viste ingen interesse i at lære hverken lærernes eller klassekammeraternes navne. Han prøvede ikke at tilpasse sig i klasse men kørte i stedet sit eget løb. Når han endelig prøvede at deltage i klassens praksisser, blev han ofte mødt med en uforståenhed eller slet ikke mødt. Dette medførte, at Martin fandt andre alternativer til at blive hørt af læreren, og det skete ofte vha. støjende aktiviteter, som endte ud i, at han fik skæld ud af læreren, mens de andre elever så på ham som værende irriterende, fordi han forstyrrede undervisningen og gjorder deres lærer sur. Side 14
15 Martin syntes selv, at han altid skulle forsvare sig selv ved at gøre gengæld, da han også følte at tingene altid gik ud over ham. Blandt andet oplevede han, at han ofte fik dømt straffe i frikvarterernes fodboldkampe i situationer, hvor de andre drenge aldrig fik dømt straffe. Efter 3. klasse skulle klasse have ny klasselærer. Klasselæreren fra forrige år fortalte den nye klasselærer om Martin og om, at han var en dreng, der fyldte meget i rummet, han blev let hidsig og han passede ikke ind i resten af klassen. Da jeg talte med den nye lærer, fortalte hun nøjagtig de samme ting om Martin, som den tidligere klasselærer havde gjort. Martin s historie havde altså ikke ændret sig. Side 15
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereLæsevejledning til kompendium
Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereFortællinger om etnicitet i folkeskolen
Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereHver dag er en skoledag
Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs merePS09Ebach 14 Camilla Christensen 116380 Stefanie Vinther 116376
Indholdsfortegnelse Problemformulering (fælles)... 2 Metode (Fælles)... 4 Opgavens opbygning... 4 Valg af teori og litteratur... 4 Valg af empiri... 5 Præsentation af analyse... 6 Præsentation af diskussion...
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereEvaluering af SSP dagen elev 1
Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mere1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?
ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereKort mit liv og mine behandlingsmetoder
Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mere