Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/08. Kvalitetsrapport. Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/2008

Transkript

1 Kvalitetsrapport Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/2008 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 4 INDLEDNING AFSNIT. SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU AFSNIT. SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER SKOLEVÆSENETS STRUKTUR RAMMEBETINGELSER FOR PÆDAGOGISK ARBEJDE PÅ DET INTERKULTURELLE FELT AFSNIT. DE PÆDAGOGISKE PROCESSER ELEVPLANER OG EVALUERINGSKULTUR ARBEJDET MED KRITERIER FOR GOD UNDERVISNING PROJEKT RUMMELIGHED SUNDHED FÆLLES TID SFO INTERKULTUREL PÆDAGOGIK LEDELSE OG TILSYN REGERINGENS PULJEMIDLER IMPLEMENTERING AF SKOLESTRUKTURANALYSEN AFSNIT. RESULTATET KARAKTERGENNEMSNIT KLAGEFREKVENS AFSNIT. AFSLUTNING INDSTILLING TIL UDVALGET FOR BØRN OG UNGE AFSNIT. SKOLERNES RAPPORTER SKOLERNES SIGNALER TIL BYRÅDET SKOLEAFSNIT I ALFABETISK RÆKKEORDEN BYMARKSKOLEN BYSKOLEN GUDBJERG SKOLE GUDME SKOLE HESSELAGER SKOLE HØMARKSKOLEN KIRKEBY SKOLE LUNDBY SKOLE NORDRE SKOLE RANTZAUSMINDE SKOLE SCT. MICHAEL SKOLE SKÅRUP SKOLE STENSTRUP SKOLE SUNDHØJSKOLEN THURØ SKOLE TVED SKOLE VESTER SKERNINGE SKOLE VESTRE SKOLE ØSTRE SKOLE HELDAGSSKOLEN JUULGÅRDEN HELDAGSSKOLEN GL. NYBY

3 SPECIALSKOLEN BYHAVESKOLEN

4 Forord Nærværende rapport er anden generation af Kvalitetsrapporter for Svendborg Kommunes folkeskoler. Rapporten beskriver skoleåret 2007/2008. Kvalitetsrapporten har til formål at styrke kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen jf. 40 a i Folkeskoleloven. Det sker gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen ( 1 i Bekendtgørelsen). Dokumentationen skal anvendes til at evaluere og kvalitetsudvikle folkeskolen. Kvalitetsrapporten opfylder Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen BEK nr. 162 af 22/02/2007. Det betyder, at rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om, hvordan der skal følges op på rapportens resultater ( 1 stk. 2) skal bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen ( 1 stk. 3) skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet ( 1 stk.4) Rapporten følger opbygningen fra seneste rapport og den disposition som Bekendtgørelsen foreskriver. Fremtidige rapporter vil følge op på seneste rapport. I processen med at udarbejde rapporten har vi ladet os inspirere af Anbefalinger fra Beretningen fra Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Ligesom den lokale evaluering har været retningsgivende, hvilket betyder, at skoleafsnittene er blevet mere fokuserede. I Svendborg ønsker vi at styrke dialogen om folkeskolen. Dette gøres blandt andet gennem 4 årlige dialogmøder mellem Udvalget for Børn og Unge og skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne har haft mulighed for at fremsende signaler til Byrådet i den enkelte skoles afsnit. Temaerne i signalerne fra skolerne er oplistet i afsnit 6.1. August 2008 Helle Hansen Birgit Lindberg Keld Hansen Distritschef Distriktschef Chef for afd. for Specialinstitutionerne 4

5 Indledning På skolefagligt møde (alle skoleledere og distriktsteamet) i december 2007 formulerede man en målsætning for arbejdet med Kvalitetsrapporten. Mål: Synliggørelse af - skolens aktuelle problemstillinger - mødet mellem Top Down (det politiske niveau) og Bottom Up (skolen) - mødet mellem den enkelte skole og chef på det administrative niveau - arbejdet med skolens kerneydelse - pædagogisk udvikling og evaluering over tid i en kontinuerlig proces både for skolen og chef på det administrative niveau - gensidige forventninger mellem skolen og det politiske niveau i forhold til det fælles skolevæsen. Skolelederne ønsker, at Kvalitetsrapporten kan være debatskabende og konkluderende. Processen bag fremstillingen af denne rapport har været: 1. Skolerne indsender skoleafsnittet en skabelon, der udfyldes. 2. Distriktsteamet udsender på baggrund af skoleafsnittene en guide til efterfølgende tilsynsbesøg. 3. Distriktsteamet besøger skolerne. Der udarbejdes et referat til den enkelte skole af indholdet i samtalen. 4. Distriktsteamet udarbejder Kvalitetsrapporten med kerneområder fra samtalerne fra tilsynsbesøgene på de enkelte skoler. 5

6 1. Afsnit. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau er tilfredsstillende for skolerne. Karaktergennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver ligger stadig pænt set i forhold til socioøkonomiske forhold 1 og med udgangspunkt i minimumstimetallet. En meget stor del af specialundervisningseleverne aflægger prøve og klarer sig pænt. Karaktererne fra sidste år kan ikke sammenlignes med karaktererne i år, da der er indført en ny karakterskala. 13-skalaen er afløst af en 7-trinsskala. Karakteroversigten er i afsnit Afsnit. Skolevæsenets rammebetingelser Kommunen har vedtaget Den sammenhængende Børn og Unge Politik med delpolitik på området Børn med særlige behov. Denne udgør sammen med Vision 2012 og Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes Folkeskoler rammen for skolevæsenet. Skolestyrelsesvedtægtens bilag for Svendborg Kommune ligger færdig på forslagsniveau og kan vedtages endeligt i løbet af efteråret Skolevæsenets indsatsområder Indsatsområderne er en naturlig følge af de sidste års arbejde. Skolerne konsoliderer sig efter kommunesammenlægningen og den efterfølgende harmonisering. Der er kommet mere ro over driften og nedenstående politisk vedtagne indsatsområder er kendte dimensioner i det daglige arbejde: Rummelighed Sundhed Fælles tid. Skole og SFO Elevplaner Kriterier for god undervisning Den interkulturelle dimension i undervisningen Ledelsespolitikkerne er blevet implementeret og den første 360 graders lederevaluering er gennemført. Alle skoleledere får det kommende år mulighed for at påbegynde en diplomuddannelse i ledelse. Dette vil sætte udvikling af evalueringspædagogikken og kulturen i et nyt perspektiv. Svendborg Kommunes overordnede værdier indarbejdes kontinuerligt i skolekulturerne. På chefniveau er der sat fokus på arbejdet med Helhed i opgaveløsningen set i relation til samarbejdet på tværs af Familieafdelingen, PPR, Afdeling for specialinstitutioner og distriktsteamet. 2.2 Skolevæsenets struktur 7 1 Baggrundsforhold for eleven: køn, etnicitet, familiestruktur, forældrenes uddannelse, erhvervserfaring og lønindkomst. Fra Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af Folkeskolen Rådet for evaluering : 6

7 7 stk. 2.1, 2.2 og 2.3 Oversigt med elevtal, spor, elever i specialundervisningsklasser og antal elever der modtager DSA. Sep.-tal. Elever 06 Elever 07 Spor 2006/07 Spor 2007/08 Specialkl. Elever 06 Specialkl. Elever 07 Tosprogede 06 Tosprogede 07 Byskolen Bymarkskolen kl.- 1 spor på alle 0 Gudbjerg skole klassetrin fra 0.-8.kl.- 9.kl. 1 fra 0. 7 kl., 2 på 8. kl og 1 0 Gudme skole. og 10. kl Hesselager skole kl., øvrige 2 2 spor 0., og 1 spor Hømarkskolen 2. og 3. kl kl. 1 spor på alle 0 Kirkeby skole klassetrin i 2.,4.,5.kl. øvrig 1 1 fra kl. 2 på 5. og 6. 0 Lundby skole kl dog 1 i 0.kl 2 spor k 26 klasser incl Nordre skole enkeltmandsundervisningl Rantzausminde skole i 0.-7.kl. 3 i 8. og 9.kl Sct. Michael skole fra 0-7. kl. 2 i 8. og 9.kl 1 fra årg. 2 fra spor ved 3 spec.kl Skårup skole i 1.,5.,6.kl. 2 i 2.,3.,4.,8. og 9.kl. 3 i 7.kl. 1 spor og 6. årg., 8. årg. har 3 spor, resten har 2 spor Stenstrup skole Vestre skole i o.,2.,3.,4.,7.kl 2 i 1.,5.,6.,8.,9.kl i 1.,2.,6.kl.- 3 i 0.,3.,4.,5.kl.- 4 i 7.,8.,9.kl. 0-9.kl. 15. klasser + 7 specialklasser + 1 modtageklasse 0., 2. og 3. årg. 2 spor. 1., årg 3 spor og 4 spor 8. og 9. årg g 11. årg. I C Sundhøjskolen i 0.,4.kl.- 3 i øvrige 0-9.kl. 3 årg. med 2 spor, 7. 0 Thurø skole årg. med 3 spor 0 1 Tved skole i 0.,2.kl.- 2 i 1., 3.,4.,5.,6.kl kl.- 2 spor pr. klassetrin i 0.,1.,2.,3.,4.,5.kl.-2 i 1 spor årg og 2 spor 7. 0 V.Skerninge skole 6.,7.,8.kl- 3 i 9.kl 9. årgang i 1.,2.,3.,4.,6.,8.,9.,10.kl- 3 i ,5.,7.kl. Østre skole 0-10.kl. 26 klasser1 spor: specialklasse 7.-9.klassetrin (ordblindekl.) 2 spor: 0.kl.-5.kl., 7.kl. og 9.kl. 3 spor: 6.kl.,8.kl. og 10.kl på alle årgange på nær 9.kl., 2 spor dog med 3 på 9. årg. 26 hvor der er 3 Centerafdeling 30 elever

8 Klassetrin på de enkelte skoler: Lundby Skole og Tved Skole har 0. kl. 6. kl. Hesselager Skole, Bymarkskolen og Kirkeby Skole har 0. kl. 7. kl. Gudme Skole, Vestre Skole, Hømarkskolen og Byskolen har 0. Kl. 10. kl. Alle øvrige skoler har 0. kl. 9. kl. 7 stk. 3.1 Gennemsnitlig udgift pr. elev Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2007 priser for det samlede skolevæsen (excl. SFO) kr. Kilde: Elevtal fra INI-C for kvalitetsrapporten 7 stk. 4.5: Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr.elev (2007) Bymarkskolen 1728 Byskolen 1508 Gudbjerg skole 1915 Gudme skole 1799 Hesselager skole 1562 Hømarkskolen 1600 Kirkeby skole 1416 Lundby skole 1300 Nordre skole 1788 Rantzausminde skole 1315 Sct. Michael skole 1514 Skårup skole 1700 Stenstrup skole 1726 inkl. modtageklasse Sundhøjskolen 1396 excl. Centerklasse Thurø skole 1750 Tved skole 1261 V. Skerninge skole 2230 Vestre skole 1655 Østre skole 1389 Gn. snit alle elever

9 7 stk. 2.4: Andelen af elever i SFO i % i forhold til det samlede elevtal på årgangen 2 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Bymarkskolen Byskolen Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen incl specialklassebørn Kirkeby Skole Lundby skole Nordre skole. I alt Rantzausminde skole Sct. Michael Skole Skårup skole Stenstrup SKole (Juniorklub) Sundhøjskole Thurø skole (Knasten) Tved skole Vester Skerninge Skole (Inkl. Aktivkl.) Vestre skole Østre skole excl. centerklasse Bymarkskolen 4. kl. 50 % Sct. Michael Skole: Specialklasser 57 % Stenstrup Skole: Specialklasser 75 % 7 stk. 4.1: Antal elever pr. klasse Normalklassekvotient Skoler Antal klasser Antal klasser Antal elever Antal elever Kvotient 2006/7 Kvotient 2007/8 2006/7 2007/8 2006/7 2007/08 Bymarkskolen ,13 14,87 Byskolen ,62 17,30 Gudbjerg skole ,88 17,75 Gudme skole ,08 21,16 Hesselager skole ,25 15,75 Hømarkskolen ,63 20,83 Kirkeby skole ,38 20,37 Lundby skole ,10 17,77 Nordre skole ,95 17,40 Rantzausminde ,91 18,76 skole Sct. Michael skole ,42 17,75 Skårup skole ,06 19,88 2 Data fra 2006 er ikke sammenlignelige med 2007, da opgørelsesmetoderne er forskellige. 9

10 Stenstrup skole ,20 21,86 Sundhøjskolen ,87 20,27 Thurø skole ,14 19,88 Tved skole ,17 18,63 V. Skerninge ,73 20,84 skole Vestre skole ,36 23,47 Østre skole ,76 22,00 Kilde: TEA opgjort pr. 5. september I alt: elever i skoleåret 2007/08. I 2006/07 var der elever. 7 stk. 4.2: Antal elever pr. lærer Skoler Antal elever pr. lærer 2006/7 Bymarkskolen 13,5 12,5 Byskolen 11,2 11,4 Gudbjerg skole 12,9 12,2 Gudme skole 15,1 10,9 Hesselager skole 14,5 12,5 Hømarkskolen 9 8,1 Kirkeby skole 14,4 11,57 Lundby skole 12,8 11,76 Nordre skole 9,9 8,75 Rantzausminde skole 12,8 11,21 Sct. Michael skole 11,5 10,7 Skårup skole 11,9 11,63 Stenstrup skole 10,9 9,5 Sundhøjskolen 12,0 12,3 Thurø skole 12,5 12,47 Tved skole 12,9 14 V. Skerninge skole 10,9 12,5 Vestre skole 13,6 12,8 Østre skole 10 10,46 Antal elever pr. lærer 2007/8 Specialklasseelever indgår i opgørelsen. 10

11 7 stk. 4.4 Antal elever pr. nyere computer: Antal elever pr. nyere computer 2006/07 Antal elever pr. nyere computer 2007/08 Skoler Bymarkskolelen 3,44 3,78 Byskolen 4,00 5,83 Gudbjerg Skole 4,00 3,83 Gudme Skole 5,00 2,65 Hesselager Skole 3,56 3,87 Hømarkskolen 7,14 4,80 Kirkeby Skole 4,76 3,23 Lundby Skole 2,70 3,80 Nordre Skole 4,76 6,07 Rantzausminde Skole 4,34 4,12 Sct. Michael Skole 6,25 3,49 Skårup Skole 3,12 5,40 Stenstrup Skole 5,55 5,04 Sundhøjskolen 4,54 4,20 Thurø Skole 5,26 4,26 Tved Skole 3,22 4,20 V. Skerninge Skole 4,54 3,37 Vestre Skole 4,34 5,37 Østre Skole 2,70 4,33 Afvigelserne fra sidste år til nu skyldes, dels at mange ældre maskiner er blevet kasseret, da de ikke kunne kobles på KMD-pil eller XP, og dels at Ministeriet har understøttet IT-området med gratis maskiner til 3. årgang. Denne ordning ophører med dette skoleår. 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Bymarkskolelen Byskolen Antal nyere computer pr. elev Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen Kirkeby Skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michael Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Tved Skole V. Skerninge Skole Vestre Skole Østre Skole 7 stk. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Lærerne underviser 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % Kvalitetsrapport Svendborg Kommune 2007/08 Antal nyere computer pr. elev 11

12 7 stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolernes planlagte timer bliver gennemført? I 2006/7 svingede gennemførelsesprocenten på skolerne mellem 97% og 100% med et gennemsnit for kommunen på over 99%. Nedenstående skema for 2007/08 er mangelfuldt pga. tekniske problemer. Andelen af planlagte timer i %, der læses Skoler af læreren Kirkeby Skole 95 Bymarkskolen 99 Andelen af planlagte timer i %, der læses på anden vis Andelen af planlagte timer i %, der aflyses Stenstrup Skole 89,3 10,4 Vester Skerninge 5,1 Skole 92,3 Gudbjerg Skole 99,6 Gudme Skole 99,3 Hesselager Skole 95,87 3,52 0,61 Sct. Michaels Skole 99 Lundby Skole Sundhøjskolen 0,57 Byskolen 2,4 Nordre Skole Rantzausminde Skole 99,7 0,03 Thurø Skole 99 Tved Skole 99,9 Vestre Skole 99,6 12,4 Østre Skole 2,1 Skårup Skole Hømarkskolen 1 lektion pr. uge aflyses 7 stk. 5.2: I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 3 Skoler % Kirkeby Skole 95 Bymarkskolen 60 Stenstrup Skole 77 Vester Skerninge Skole 95 Gudbjerg Skole 80 Gudme Skole 89,7 Hesselager Skole Se skema th Sct. Michaels Skole 80 Lundby Skole Næsten alle 3 Skolelederens skøn. Dansk 100 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Idræt 100 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 100 % Musik 100 % Tysk 100 % Biologi 100 % Billedkunst 90 % NT 75 % Geografi 0 % Håndarbejde 0 % Kristendom 0 % Historie 0 % Oversigt fra Hesselager Skole 12

13 fag Sundhøjskolen 90 Byskolen 89,7 Nordre Skole 79 Rantzausminde Skole 80 Thurø Skole I stort Tved Skole omfang I stort Vestre Skole omfang Østre Skole 77,5 Skårup Skole 78 Hømarkskolen 80 7 stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 4 Skoler % Kirkeby Skole 100 Bymarkskolen 57 I meget stort Stenstrup Skole omfang Vester Skerninge Skole 100 Gudbjerg Skole 2/3 af timerne Gudme Skole 100 Hesselager Skole 0 Sct. Michaels Skole 81 Lundby Skole Næsten alle Sundhøjskolen 60 Byskolen 48,7 Nordre Skole 68 Rantzausminde Skole 45 Thurø Skole 75 Tved Skole 3 lærere Vestre Skole 100 Østre Skole 32 Skårup Skole 100 Hømarkskolen 71 4 Skolelederens skøn. 13

14 7 stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i DSA varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 5 Skoler % Kirkeby Skole -- Bymarkskolen -- Stenstrup Skole 100 Vester Skerninge Skole --- Gudbjerg Skole -- Gudme Skole -- Hesselager Skole -- Sct. Michaels Skole --- Lundby Skole -- Sundhøjskolen -- Byskolen 57,1 Nordre Skole 45 Rantzausminde Skole 90 Thurø Skole -- Tved Skole 100 Vestre Skole 100 Østre Skole 57 Skårup Skole -- Hømarkskolen stk. 5.5: I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt? Skoler 2007/08 Kirkeby Skole mangler Bymarkskolen Stenstrup Skole Vester Skerninge Skole Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Sct. Michaels Skole Lundby Skole Sundhøjskolen Byskolen Nordre Skole Rantzausminde Skole Thurø Skole Tved Skole Vestre Skole Østre Skole Skårup Skole Hømarkskolen Skolelederens skøn. 14

15 7 stk. 6: 2006/07 og 2007/ / /08 Elever, der er henvist til specialklasse i kommunen? (inkl. Byhaveskolen) Elever, der er henvist til specialskole i kommunen? Elever, der er henvist til 10 9 specialklasse uden for kommunen? Elever, der er henvist til 7 12 specialskole uden for kommunen? Elever, der er henvist til undervisning i Regionens tilbud? stk. 6: 2007/08 Specialklasse - elever der er integreret Enkeltintegreret elever Bymarkskolen 0 2 Byskolen 4 3 Gudbjerg skole 2 2 Gudme skole 0 1 Hesselager skole 1 0 Hømarkskolen 10 (9) * 1 Kirkeby skole 1 2 Lundby skole 0 2 Nordre skole 5 5 Rantzausminde skole 1 9 Sct. Michael skole 1 4 Skårup skole 1 4 Stenstrup skole inkl. modtageklasse 1 7 Sundhøjskolen excl. centerklasse 6 4 Thurø skole 0 4 Tved skole 2 2 V. Skerninge skole 2 2 Vestre skole 3 11 Østre skole 5 6 * Der er stadig lidt usikkerhed omkring Hømarkskolen om de har 9 eller 10, da vi har lavet en ordning således at eleven går begge steder - så der er vekslet timer fra puljen begge steder - så jeg ville skrive 10 elever - så er vi sikre. 15

16 2.3 Rammebetingelser for pædagogisk arbejde på det interkulturelle felt I Svendborg Kommune anvendes et lokalt udviklet typologiseringsværktøj til typebestemmelse af etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer. Diagrammerne i det følgende omhandler opgørelse af 644 etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer beskrevet gennem brug af typologiseringerne RØD-GUL-GRØN. 6 af kommunens skoler indgår i undersøgelsen. Der er således kun 33 etniske minoritetselever, der ikke er omfattet af dette års undersøgelse. I Kvalitetsrapporten for 2008 vises fordeling af eleverne på typerne på de respektive 6 skoler, samt fordelingen samlet set. Folkeskolen ialt Vestre skole Hømarkskolen Østre Skole Byskolen Tved Skole Nordre Skole Resurser til Dansk som Andetsprogsundervisning tildeles den enkelte skole som en ramme. Elevernes antal opgøres en gang om året i februar måneden. Undervisningsministeriets definition på en tosproget elev anvendes til denne opgørelse. Der tildeles 14.5 U- time pr. elev. Skolen tilrettelægger selv undervisningen inden for den udmeldte ramme. Eleverne typebestemmes og resultaterne fremsendes til konsulenten, der efterfølgende udarbejder en oversigt over den enkelte skoles fordeling og en fordeling samlet set. I det følgende ses de enkelte typebeskrivelser RØD-GUL-GRØN type. 16

17 Rød type Eleven kan ikke følge med, kan ikke forstå og bidrager derfor sjældent til undervisningen Eleven er ikke i stand til at relatere undervisningen og skolens liv til sig selv og sin hjemlige kultur Eleven har ringe forståelse for nye ord og begreber, og eleven har derfor svært ved at anvende disse og sætte dem ind i nye sammenhænge. Eleven har ringe forståelse for den ironi og de underfundige ordspil, der optræder i de tekster, der læses i klassen. Eleven gør ikke opmærksom på, hvis der er noget han/hun ikke forstår Eleven kan ikke deltage i dialoger og diskussioner, og kan ikke forklare sig på lige fod med sine klassekammerater Gul type Eleven har brug for DSA støtte til at følge klassens undervisning Eleven har svært ved at relatere undervisning og skolens hele liv til sig selv og sin hjemlige kultur, og eleven mangler viden om og erfaring med dansk kultur Eleven har brug for en del ord og begrebsforklaringer (førfaglige/almene ) Eleven har brug for hjælp ved indholdslæsning til afkodning af ironi, ordspil, ordsprog og andre dansksproglige kulturbundne formuleringer og begreber. Eleven har brug for DSA støtte til at indholdslæse faglige tekster og afkode opgaveforklaringer. Eleven holder sig tilbage, spørger ikke nok Eleven deltager sjældent i diskussionerne, grundet sproglige barrierer, og eleven kan ikke argumentere spontant.. Grøn type Eleven følger med, forstår og bidrager aktivt til undervisningen. Eleven relaterer undervisningen og skolens hele liv til sig selv og til sin hjemlige kultur. Eleven har en forståelse for nye ord og begreber, kan anvende disse, kan sætte dem ind i nye sammenhænge og kan gøre brug af sit modersmål i tilegnelsesprocesserne (kodeskift) Eleven forstår den ironi og de underfundige ordspil, der optræder i de tekster, der læses i klassen. Eleven gør opmærksom på, hvis der er noget han/hun ikke forstår, og eleven bliver ved med at spørge til en forståelse er opnået. Eleven kan følge med og deltage i diskussioner, kan argumentere og forklare sig på lige fod med etniske danske elever 17

18 Typologiseringsværktøjet tjener flere formål: 1. Pædagogisk udviklingsværktøj til skærpelse af Den enkelte faglærers opmærksomhed omkring etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer Den enkelte lærers opmærksomhed på det vilkår, at elever med anden etnisk baggrund end dansk, har dansk som deres andet eller tredje sprog, og at disse elevers identitet er forankret i flere kulturer. Dette vilkår bør inddrages i al undervisning som en resurse. 2. Vurderingsmateriale til typebestemmelse af eleverne 3. Visualisering af den enkelte elevs dansk som andetsprogs progression hen over årene. Typologiseringerne er ligeledes udarbejdet til brug for 3-6 årige børn og anvendes i dag i alle Svendborg Kommunes daginstitutioner. 18

19 3. Afsnit. De pædagogiske processer 8 Pædagogiske processer 6 har med Kommunernes Landsforenings udlægning fået en bestemt betydning. Nedenstående model anskueliggør tankegangen bag pædagogiske processer Input Pædagogiske processer Output Mål og Ramme- Betingelser Skolebestyrelsernes principper Elevplan Pædagogisk proces A Teamet planlægger Pædagogisk proces A 1 Samtaler Handleplan Pædagogisk proces A 2 Evaluering Målopfyldelse Resurseudnyttelse Resultater 3.1 Elevplaner og evalueringskultur Elevplaner og evaluering De politisk vedtagne retningslinier for arbejdet med elevplaner gav i 2005 skolerne mulighed for at vælge eller udvikle den elevplan, som bedst passede ind i skolens evaluerings og - undervisningspædagogik. Sidste år var billedet, at mange skoler anvendte de forskellige elevplaner, der allerede var på markedet, og nogle få skoler udviklede deres egen plan fra bunden. Evalueringen af arbejdet viste, at planerne enten var for stive rent sprogligt eller for detaljerede og omfattende, og at elevplaner, som var netbaserede, var en styrke i samarbejdet på tværs af klassens fag og lærere. I år har skolerne videreudviklet deres egne elevplaner eller planerne fra Skoleintra og Mikroværkstedet. Elevplanerne opleves i dag som en styrkelse af samtalen/samarbejdet med forældrene og eleverne om elevens faglige og sociale udvikling. Alle skoler vurderer, at elevplanerne har været en styrkelse af evalueringskulturen, og at man oplever dem som et gode, man nødigt ville undvære. Arbejdet med elevplaner og portefolier skal kombineres. Der er stadig udviklingsmuligheder i arbejdet med elevplanerne, da hele området omkring lærerens planlægning af undervisningen også kunne nyde godt af den dokumenterede indsigt i elevernes standpunkt og læring. Kun en enkelt skole arbejder allerede med elevplanen i forhold til planlægning af undervisningsdifferentieringen. Skolerne opfordres derfor til at følge op på elevplanerne med en mere systematisk afledt undervisningsdifferentiering. På skoler med faget DSA, skal denne dimension indtænkes i elevplanen. Der er en tendens til at evalueringskulturen knytter evaluering / elevplaner, vidensdeling (aktionslæring) og udvikling af god undervisning sammen i en tænkning. Dette arbejde understøttes blandt andet af skriftlig dokumentation og klasselog. Elevplaner er under stadig udvikling. Elevplaner bør inddrages i lærernes tilrettelæggelse af den differentierede undervisning. 6 Pjecen Folkeskolen. Kvalitetsrapport dialog og dokumentation 19

20 3.2 Arbejdet med kriterier for god undervisning Kriterier for god undervisning Den politiske behandling af Kvalitetsrapporten i 2007 mundede ud i følgende indstilling: Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. Dette foreslås gjort blandt andet gennem arbejdet med kriterier og værktøjer for god undervisning. Denne dimension blev drøftet ved skolebesøgene og status er meget forskellige. Flere skoler har endnu ikke taget udfordringen op, da den kom et stykke inde i skoleåret, som var planlagt. En enkel skole var begyndt året før og en del skoler har valgt forskellige måder at effektivisere undervisningen på. En enkelt skole har iværksat en proces, hvor lærere, ledelse og skolebestyrelse i vekselvirkning beskriver en kultur omkring udvikling af god undervisning. Ved tilsynsbesøgene gav flere ledere udtryk for, at lærernes kompetenceniveau med linjefagsuddannelse har stor betydning for de faglige/pædagogiske drøftelser i fagudvalg og i teamsamarbejdet. Kriterier for god undervisning skal udvikles og implementeres på alle skoler. Kvalitet i undervisningen er afhængig af lærernes kompetenceniveau. 3.3 Projekt Rummelighed Projekt Rummelighed afsluttes ved udgangen af dette skoleår som et projekt, men arbejdet med at rumme og inkludere børn er en fortsat opgave. I projektets målbeskrivelse fra 2004 hedder det: At flere børn skal modtage undervisning i normalområdet færre skal udskilles Normalitetsbegrebet præciseres og udvides Børn med særlige behov gives de bedste muligheder for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb At der skal udvikles særlige Videnscenterskoler, som skaber og fastholder viden Denne målsætning understøttes af FN s konvention, hvor Artikel 24 siger: At de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Endvidere hedder det, at almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund op og opnå uddannelse for alle. (Convention on the rights of Persons with Disabilities, 2007). Ved skolebesøgene gennem de sidste år og i den afsluttende evaluering synliggøres arbejdet med at rumme alle børn i skoledistriktet og at finde det bedst mulige undervisningstilbud til det enkelte barn med et særligt behov. Når barnet enten segregeres eller inkluderes er det under hensyn til barnets sociale og faglige udvikling og hele klassens udvikling. Skolerne oplever selv, at de er blevet mere rummelige. De fleste skoler har arbejdet med eller drøftet, hvor grænsen for rummelighed går. Således har et par skoler nedskrevet, hvilke tiltag de gør for at rumme alle børn. Resultatet er oversigter, der virker som vidensbase for handlinger og en tydeliggørelse af den kompetenceprofil, der er nødvendig for skolen for at løse opgaven omkring børn i problemer. Når et barn anbefales at flytte til anden skole, er det for at sikre, at barnet får den bedst mulige undervisning og opvækst. Barnet har krav på at være en del af fællesskabet både fagligt og socialt. 20

21 Skolerne håndterer inklusionsopgaven ved at arbejde foregribende (ex. social træning, sociale spilleregler for klassen), foregribende (ex. screening af alle klasser) og indgribende (ex. ophold i bonusklasse). Det er hovedsageligt AKT-timerne, der anvendes til disse opgaver. Et gennemgående træk i det forebyggende arbejde er skolernes satsning i indskolingen. Der er gode eksempler på styrkelse af læseindlæringen som forebyggelse af senere AKTproblemer eller faglige problemer. En indsats der mindsker efterspørgslen på tid til specialundervisning senere i skoleforløbet. Sætningen Normalitetsbegrebet præciseres og udvides var anledning til modstand og frustration, da projektet blev offentliggjort. I dag siger evalueringen, at den var med til at give retning for kompetenceudviklingen, og at de fleste skoler har revideret værdier og holdninger omkring børn, der har det svært i skolen. Resultatet er, at alle nu taler ud fra et udviklings- og resursesyn på børn og undervisning 7. Endvidere tales der ikke om børn med problemer, men børn i problemer. Disse værdier og holdninger er gældende for PPR s virksomhed og kommer til udtryk i valg af testmateriale og den konsultative virksomhed. Eksempelvis arbejdes der med PAS (personlig analyse system) både på skolerne og i PPR. Det positive syn på børn understøtter muligheden for at flere børn kan modtage undervisning på egen skole. Det er et gennemgående træk, at skolerne arbejder med et anerkendende syn på børn, og at relationspædagogikken udfoldes til gavn for børns selvværd. Der arbejdes med forskellige pædagogiske tilgange til omsorgen og undervisningen, og disse udfoldes i forskellige organiseringer. Det kan være Værkstedsklassen og Aktivklassen på Vester Skerninge Skole, Læseklassen på Vestre Skole, Heldagsklassen på Skårup Skole, specialklasserækker på flere skoler, Funktionsklassen på Hømarkskolen og ADHD-klasse på Stenstrup Skole. Tilbud på tværs af skolerne og som er grundstammen i videnscenterskolerne. Den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen på den enkelte skole åbner for kortere eller længere periode med holdundervisning eller mere langsigtede organiseringer som Familieklasserne på Vestre Skole og Hømarkskolen. En særlig resurse i forhold til, at flest mulige børn kan blive i de normale undervisningsomgivelser er socialpædagogernes kompetencer og arbejdsmetoder, som har stor betydning for børn og kultur på de fem skoler, der råder over denne mulighed. I evalueringen træder forældrene tydeligt frem som en resurse i forhold til sikring af et godt undervisningsmiljø i en klasse. Flere skoler har udviklet skolestartprocedurer for forældregruppen. Her drøftes og besluttes indholdet af ansvaret for hele børnegruppen og klassens sociale udvikling. En skolebestyrelse har vedtaget principper for forældres medansvar for børn med særlige behov. Familieklasserne er en anden aktivitet, som inddrager forældrene i ansvaret for barnets hele skolegang. Her er tale om, at barnet bliver bedre til at udnytte sine resurser bliver en god elev, og forældrene støttes i at blive gode skolebarnsforældre. Resultaterne er meget gode og specielt omkring børn og forældre med anden etnisk baggrund. Familieklassen styrker integrationen. Videnscenterskoler Videnscenterskolerne er etableret, og de er klar til at fungere som sådan fra august Der er 8 videnscenterskoler: Vestre Skole med Læseklasse, Skårup Skole med heldagsklasse for AKT-børn, Stenstrup Skole med klasser for ADHD-børn, Hømarkskolen med specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, Byhaveskolen 7 Den gennemgående teoretiske ide er hentet hos Jørn Nielsen: Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. 21

22 for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og/eller diverse funktionsnedsættelser, Centerafdelingen på Østre Skole for børn med tale-/høreproblemer, Centerafdelingen på Sundhøjskolen for børn med gennemgribende funktionsforstyrrelser og endelig Rantzausminde Skole for børn med fysiske handicaps. Det er hensigten, at videnscenterskolerne skal tilbyde dialogophold til børn fra andre skoler, eller at lærere/pædagoger med særlige kompetencer kommer på besøg hos børn med særlige behov. Videnscenterskolerne har i opdrag at generere viden, at opsamle viden og eventuelt etablere netværk inden for de enkelte arbejdsområder. Ydelsen til andre skoler kan være oplæg, undervisning, formidling, sparring og vejledning til personalet eller at tage ansvaret for barnet i en periode. Uroundersøgelse Som led i arbejdet med rummelighed og inklusion er der gennemført en uroundersøgelse i efteråret Undersøgelsen er med enkelte tilretninger den samme som blev gennemført på landsplan i Målet for den lokale undersøgelse var: At dokumentere bevægelsen i rummelighed i den enkelte klasse. At beskrive nogle af de pædagogiske faktorer som god inklusion indebærer. At få statistisk materiale, som kan dokumentere skolernes rummelighed. Dokumentation af bevægelsen i rummelighed i den enkelte klasse: Antallet af urolige børn, der forstyrrer undervisningen fra ¼ af tiden og til næsten altid er steget fra 10 % til 13,5 %. 87 % af alle børn forstyrrer ikke undervisningen. Drenge står for det meste af uroen 80 %. Uroen er næsten ligeligt fordelt på de tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. I den oprindelige undersøgelse var der mest uro i indskolingen. ½ % har brug for yderligere hjælp hjælp uden for skolen. Et fald ifht tidligere. De foranstaltninger skolerne anvender, når der er uro: Kollegial vejledning /hjælp hos kolleger er et gennemgående træk. Der er et intensiveret forældresamarbejde. Specialundervisningen bliver ikke brugt til at afhjælpe uroen. Alle elever der næsten altid laver uro får hjælp fra PPR. 88 % af eleverne forbliver i den almene undervisning. 40 % mener, at de får for lidt hjælp fra PPR. Alle svarer ja til, at team- og forældresamarbejde omkring den enkelte elev er udbredt. 82 % svarer ja til, at teamsamarbejde omkring undervisningen er udbredt. Kollegasupervison er iflg. ledelsen ikke udbredt, mens lærerne selv oplever, at det er en brugt metode. 94 % af ledelserne mener, at pædagoger og lærere i skolen har samme holdning overfor de urolige børn. Ingen mener, at der er fælles holdninger og indsats mellem dagtilbud og skoler. Foranstaltninger på skolerne for at håndtere urolige elever: Kollegial vejledning /hjælp hos kolleger er et gennemgående træk. Der er et intensiveret forældresamarbejde. Specialundervisningen bliver ikke brugt til at afhjælpe uroen. Alle elever der næsten altid laver uro får hjælp fra PPR. Skoleledernes vurdering af segregering af elever: 10 skoler har udskilt 39 elever til andre foranstaltninger. På spørgsmål om hvilke handlemuligheder skolerne bør have, for at rumme de børn, de har udskilt svares der flg: o Udvikling af personalets kompetencer o Socialpædagog eller psykolog på skolen o Støtte til hjemmet/ familiebehandling o Flere lærertimer/ tolærertimer o Undervisningsdifferentiering og Helhed og sammenhæng 22

23 Der er børn, der ikke kan rummes i folkeskolen. Faktorer, der tyder på god inklusion: o Bredt samarbejde mellem alle omkring et barn. o PSV (pædagogisk psykologisk vurdering). o Konflikthåndteringsredskaber. o Socialpædagogiske indsatser. o Forældre og Familieklasse. o Bevidst, planlagt og gennemarbejdet flytning af elev. o Mulighed for at være 2 lærere/pæd. omkring en klasse. o Uddannelse og udvikling af undervisningen. Opsummering af uroundersøgelsen PPR yder indsats til de uroligste elever. Der er brug for optimering af PPRs indsats. Drenge er signifikant mere urolige end piger. Samarbejde mellem lærerne om de urolige elever er udbredt. Det ser ud til at skolen sammen med forældre og PPR er i stand til at varetage den opgave, der er behov for hjælp til. Lærerne samarbejder omkring undervisning. Der er anerkendelse fra både skole og hjem i forhold til de respektive opgaver, der skal løses. Nye spørgsmål i forbindelse med uro i skolen: Hvad er årsag til uroen i skolen? Har uro basis i skolens kultur, i overgangen fra daginstitution til skole eller er det individuelle problemer? Vil systematiseret kollegial vejledning være et brugbart redskab til at afhjælpe uro? Vil en øget resurse i indskoling hvad enten det er i form af lærer eller pædagog formindske uroen? Vil en fælles holdning til og indsats for børn i dagtilbud og skole afhjælpe uroen? Hvordan kan vi undersøge, hvad der virker i skolen for at skabe et bedre indlæringsmiljø for alle børn? I Formandsskabets anbefalinger hedder det: At der igangsættes flere forsøg, der har til formål at udvikle redskaber og pædagogik, der kan mindske den sociale baggrunds betydning. Nyorientering af den specialpædagogiske bistand både på begrebs- og indholdsmæssigt og med hensyn til grænsedragning/overlap mellem normal differentieret klasseundervisning og specialpædagogisk bistand. Arbejdet med rummelighed og inklusion slutter aldrig Den nærmeste udviklingszone for arbejdet er: Tættere samarbejde mellem PPR, Familieafdelingen og afdelingen for specialinstitutioner Optimering af PPR s arbejde Videreudvikling af videnscenterskolerne Udvikling af lærersamarbejdet specielt i retning af mere kollegial vejledning Udvikling af overgangen fra daginstitution til skole og specielt for bekymringsbørnene Den røde tråd i arbejdet med børns sproglige udvikling fra sprogvurderingerne af 3-årige til den første læseundervisning i skolen 23

24 Fortsat inddragelse af forældrene i ansvaret for fællesskabet i klassen Udvikling og implementering af socialpædagogiske arbejdsmetoder herunder skolens konfliktsyn Fokusering på børns chanceulighed og gennemførelse af ungdomsuddannelse Opgaver der naturligt udvikler sig og løses i lyset af den overordnede målsætning for skolen i Svendborg Kommune: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til - og jeg vil føre det ud i livet! 3.4 Sundhed Kvalitetsrapporten fra 2006/2007 tog udgangspunkt i de forskellige initiativer, der har været på området. Nu har skolevæsenet været igennem år 1 i harmoniseringsprocessen, og de tidligere projekter er blevet tænkt sammen, og der er udviklet nye initiativer, der kan være med til at kvalificere dette område. Anden del af evalueringen på projekt Sund Mad og Bevægelse er blevet færdiggjort. De erfaringer, der er gjort i dette projekt, er således med til at danne udgangspunkt for nye projekter på mad- og bevægelsesområdet inden for de 0-18 årige. Implementeringen af erfaringerne fra projekt Sund Mad og Bevægelse er blevet placeret i Sundhedsafdelingen - Direktørområdet social og sundhed. Det er især omkring udmøntning af sundhedspolitikken via etablering af projekter og indsatser på forebyggelsesområdet, og i udvikling og implementering af forebyggelsesprojekter/-indsatser, at skolerne bliver involveret. Der er et tæt samarbejde mellem direktørområdet Børn og Unge, dagtilbud og skoler og sundhedsafdelingen på dette område. I 1. generation af Kvalitetsrapporten blev der fokuseret på disse 4 områder: Udarbejdelse af mad- og bevægelsespolitikker på de skoler, der endnu ikke har en sådan samt synliggøre politikken via handleplaner Oprettelse af sundhedsråd på samtlige skoler Fælles fodslaw i kommunen omkring bespisningsordninger Hvad betyder den vedtagne sundhedspolitik i kommunen for den enkelte skole Det billede, der viser sig i nærværende kvalitetsrapport er, at alle skoler er i gang med at styrke det sunde liv i forhold til undervisnings- og læringsmiljøet. Flere skoler er i gang med at udarbejde mad og bevægelsespolitikker/-principper for området, men ikke alle. Hvis vi ser på det brede sundhedsbegreb er flere skoler i gang med at udarbejde trivsels- /moppepolitikker. Enkelte skoler arbejder med udeskolekonceptet, som er en stor succes. Det er et ønske fra flere skoler, at der fortsat skal udvikles på dette koncept. En udvikling af udeområderne til undervisningsbrug og legepladser har på flere skoler været et indsatsområde eksempelvis med fokus på legepatruljer. På de skoler, der var med i Sund Mad og Bevægelsesprojektet er der oprettet Sundhedsråd samt på enkelte andre skoler, der har sundhed som et indsatsområde. 24

25 Der er fortsat et ønske om at udvikle bespisningsordninger, og der er fra Sundhedsafdelingen afsat puljemidler til at afprøve små pilotprojekter på dette område i skoleåret 2008/2009. Flere skoler har blandt andet entreret med andre forsøger sig med lokale ordninger. Der er fortsat et ønske om at finde fælles fodslaw på dette punkt. Der er generelt stort fokus på sundhed i skolebestyrelsernes arbejde. Om det skyldes, den vedtagne Sundhedspolitik for Svendborg kommune eller om det er den store bevågenhed, der er på sundhedsområdet for børn og unge fra national side, skal være usagt. Udvikling af idrætsskolekonceptet I sidste års kvalitetsrapport blev det nævnt, at 4 skoler ville deltage i idrætsskoleprojektet. I indeværende år har yderligere 2 skoler samt Centerafdelingen meldt sig til projektet, som løber i perioden juni 2008 til Disse 7 skoler, Vester Skerninge Skole, Rantzausminde Skole, Sundhøjskolen, Sundhøjskolens Centerafdeling, Gudme Skole, Lundby Skole og Gudbjerg Skole, er i gang med at forberede sig til deltagelsen i projektet, hvor klasse i det kommende skoleår skal have 6 ugentlige idrætstimer. I projektet er der i forbindelse med den udvidede undervisningstid fokus på samarbejdet mellem idrætslærere og SFO pædagoger. Der skal gennemføres en omfattende forskning omkring effekterne af den øgede idrætsundervisning på de deltagende skoler. Forskellige fysiologiske målinger skal gennemføres fra august 2008 til juni 2011 på alle deltagende elever i idrætsskolekonceptet samt tilsvarende målinger på en kontrolgruppe af samme størrelse. Kontrolskoler er: Thurø Skole, Skårup Skole, Stenstrup Skole og Vestre Skole. Centerafdelingen afventer besked fra Pårup skolen. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem 3 direktørområder Kultur og Plan, Social og Sundhed og Børn og Unge. Kultur og plan er projektansvarlige. Mange legepladser skal renoveres fremover, og det vil være naturligt at tænke udeområderne som undervisningsområder. Alle skoler skal på sigt have beskrevet politikker på mad- og bevægelsesområderne. Sundhedsråd / eller trivselsudvalg kan løfte opgaver omkring sundhed og undervisningsmiljø. 3.5 Fælles tid SFO Generelt kan det siges for de fleste skoler, at samarbejdet er blevet udviklet og lagt i mere strukturerede rammer. Især de skoler, der ikke har været vant til et udbygget samarbejde, udtrykker tilfredshed med dette strukturerede samarbejde, hvor rammen fortsat er 5 lektioner pr. uge pr. årgang, men med mulighed for at differentiere antallet af lektioner/rammen efter den enkelte skoles behov. Der har været positive tilbagemeldinger fra et kursusforløb i indeværende skoleår om samarbejdskulturen mellem de to professioner. En udfordring i forbindelse med fællestiden er fortsat at finde mødetidspunkt for den fælles forberedelse mellem lærer og pædagog. Seks SFO er er qua skolernes deltagelse i idrætsskoleprojektet med til at optimere samarbejdet mellem lærere og pædagoger om skolens sundhedsprofil. SFO en står overfor ændringer, idet læseplansarbejdet skal implementeres samtidig med, at der er forventninger til at tilbyde tidlig skolestart. Målrettet arbejde for skolestarten for bekymringsbørn Udvikling og implementering af læreplaner i SFO en Tilbud om tidlig skolestart SFO og idrætsskolekonceptet 25

26 3.6 Interkulturel pædagogik Alle skoler har nu typebestemt deres etniske minoritetselever med kommunens lokalt udviklede typologiseringsværktøj. Skoleledelsen på de enkelte skoler er ansvarlige for, at alle teams kender til og anvender dette udviklingsværktøj. Værktøjet anvendes allerede på flere skoler ved vurderinger og teamsamtaler i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. Dog er der endnu ingen skole, der decideret skriver typerne ind i elevplanerne, ligesom beskrivelser af den enkelte elevs DSA kompetencer heller ikke endnu indskrives i elevplanerne for de enkelte fag. Funktionslærere og sprogcenterlærere har til opgave at være sproglige vejledere for deres kollegaer. For at støtte udviklingen af disse pædagogiske processer på de enkelte skoler, er der planlagt efteruddannelse af hele lærerkollegiet på én skole, mens der på to andre skoler er planlagt efteruddannelse i DSA inden for fagene matematik og natur/teknik. Gennem sådanne efteruddannelsestiltag styrkes den interkulturelle pædagogiske udvikling, idet alle læreres opmærksomhed skærpes omkring det vilkår, at etniske minoritetsbørn er flersprogede, og at dette vilkår bør inddrages i undervisningen i alle fag som en resurse. En styrkelse af forældresamarbejdet med særlig vanskeligt stillede familier grupper af indvandrerfamilier og grupper af flygtningefamilier er fortsat en opgave på nogle skoler i kommunen. Der arbejdes på at udvikle forskellige interkulturelle dialogværktøjer især i indskolingen. Den fortsatte udvikling af området betyder: At medtænke DSA kompetencer i de enkelte fag i elevplanerne. At udvikle metoder til at inddrage nogle grupper af etniske minoritetsforældre bedre i samarbejdet omkring den enkelte elevs skolegang. 3.7 Ledelse og tilsyn Ledelsens tilsyn med undervisningen kan beskrives fra flere vinkler. Nogle praktiserer at være på skolen tidligt om morgenen og hilse på børn, forældre og personale og dermed mærke stemninger med mere. Andre oplever skolens pulveriserende liv som vikarer i forskellige klasser, afdelinger og fag. På de mindre skoler har lederen faste undervisningstimer og har dermed tæt føling med den praktiske hverdag. Få ledere overværer direkte undervisningen i enkelte klasser. På de skoler der arbejder med hele evalueringsdage et par gange om året, har ledelsen mulighed for at komme tæt på såvel børn som lærere og kvaliteterne i læringsprocesserne. En anden vinkel er ledelsens deltagelse i diverse afdelings-/teammøder, hvor planlægnings- og samarbejdsforhold er meget synlige. En tredje vinkel er den skriftlige dokumentation af skolens virke, som eksponeres i årsplaner og ugebreve. Endelig er der som den fjerde vinkel de formaliserede samtaler mellem ledelse og team eller mellem leder og medarbejder. Lederne giver udtryk, for at de gerne ville bruge mere tid på den opgave, men at tidspresset er for stort. Skoleledelsens tilsyn med undervisningen er en opgave som skolelederne gerne vil bruge mere tid på. 26

27 3.8 Regeringens puljemidler Regeringen afsætter i perioden : 1. midler til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk 2. midler til uddannelse af én læsevejleder på hver folkeskole 3. midler til efteruddannelse af skoleledere Svendborg Kommune har valgt at opkvalificere lærere og ledere inden for disse tre områder. Pulje 1:Naturfag, matematik og engelsk Det er især på naturfagsområdet, at de fleste skoler har budt ind. Der er i indeværende år anvendt de midler, der er tildelt kommunen inden for denne pulje. I alt 11 deltager i forløb inden for pulje 1. Derudover er to lærere i gang med en masteruddannelse i naturfag på SDU. Pulje 2: Læsevejledere Der er med de igangværende og med de nye ønsker i indeværende skoleår inden for læsevejlederområdet i alt 21 deltagere i dette forløb. Tved Skole opfordres til at få en lærer med i dette forløb, således at alle skoler er opdaterede inden for dette felt. På denne måde vil der være én uddannet læsevejleder på alle skoler i Svendborg i skoleåret 2010/2011. Pulje 3: Lederpuljen Tilvalgsmodul i diplomuddannelsen i ledelse. Som led i Svendborg Kommunes nyudvikling af strategi for en samlet 0-18 års politik på børnog ungeområdet udbydes i et samarbejde med LedelsesAkademi Lillebælt tilvalgsmodulet i diplomuddannelsen i ledelse: Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering. Målgruppen er skoleledere og daginstitutionsledere. Oplægget til uddannelsen fra Undervisningsministeriet er rettet mod skoleledelse. Ledelses- Akademiet Lillebælt udarbejder et indhold, som retter sig mod ledelse af såvel skole som dagtilbud - for hele 0-18 års området. Tilvalgsmodulet er formelt kompetencegivende og vil evt. senere kunne indgå som det ene af to tilvalgsmoduler i diplomuddannelsen i ledelse, som samlet set indeholder tre grundmoduler, to tilvalgsmoduler og et afgangsprojekt. Der er tilmeldt 8 skoleledere og 7 viceskoleledere til diplomuddannelsen. Lederudviklingen på diplomniveau medfører, at deltagerne arbejder med projekter på egen skole. Arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling praktisk og teoretisk vil tilføre den enkelte skole og skolevæsenet væsentlige nye aspekter i forhold til udvikling af evalueringskulturen. 27

28 3.9 Implementering af Skolestrukturanalysen 0-6 klassede skoler I skoleåret 2007/2008 er der blevet truffet politiske beslutninger på nogle af de analyseområder, der er beskrevet i materialet vedr. skolestrukturanalysen. 7. klasserne fra 4 af de 6 grundskoler er blevet overflyttet til den nærmeste overbygningsskole. Denne beslutning har betydet, at der har været et særligt fokus på nye udviklingstiltag på de 0-6. klassede skoler. Disse udviklingstiltag er beskrevet i skolernes rapporter under indsatsområder og er gældende for 08/09. Samling af 10. klasserne Byrådet har besluttet at samle 10. klasse på en selvstændig 10. klasses skole placeret i nærheden af andre ungdomsuddannelser, således at ungdomskulturen/miljøet bliver styrket. I Den sammenhængende Børn og Unge politik er målet på dette område i Svendborg, at 97% af de unge på en årgang har en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. I den nye lovgivning på området hedder det, at 10. klasse skal målrettes de elever, der efter grundskolen har behov for yderligere kvalificering og afklaring for at kunne fastholdes i en ungdomsuddannelse. En placering tæt ved Erhvervsskolen kunne sikre et samarbejde med denne, således at der kan arbejdes med fælles målsætninger om at mindske frafaldet. I august/september 2008 måned bliver placeringen af 10.klasses skolen endelig besluttet. Nyt Ungdomsuddannelsestilbud Afdelingen for specialinstitutioner og den interkulturelle konsulent arbejder med at realisere et nyt ungdomsuddannelsestilbud for etniske minoriteter. 28