Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/08. Kvalitetsrapport. Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/2008

Transkript

1 Kvalitetsrapport Svendborg Kommunale Skolevæsen 2007/2008 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 4 INDLEDNING AFSNIT. SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU AFSNIT. SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER SKOLEVÆSENETS STRUKTUR RAMMEBETINGELSER FOR PÆDAGOGISK ARBEJDE PÅ DET INTERKULTURELLE FELT AFSNIT. DE PÆDAGOGISKE PROCESSER ELEVPLANER OG EVALUERINGSKULTUR ARBEJDET MED KRITERIER FOR GOD UNDERVISNING PROJEKT RUMMELIGHED SUNDHED FÆLLES TID SFO INTERKULTUREL PÆDAGOGIK LEDELSE OG TILSYN REGERINGENS PULJEMIDLER IMPLEMENTERING AF SKOLESTRUKTURANALYSEN AFSNIT. RESULTATET KARAKTERGENNEMSNIT KLAGEFREKVENS AFSNIT. AFSLUTNING INDSTILLING TIL UDVALGET FOR BØRN OG UNGE AFSNIT. SKOLERNES RAPPORTER SKOLERNES SIGNALER TIL BYRÅDET SKOLEAFSNIT I ALFABETISK RÆKKEORDEN BYMARKSKOLEN BYSKOLEN GUDBJERG SKOLE GUDME SKOLE HESSELAGER SKOLE HØMARKSKOLEN KIRKEBY SKOLE LUNDBY SKOLE NORDRE SKOLE RANTZAUSMINDE SKOLE SCT. MICHAEL SKOLE SKÅRUP SKOLE STENSTRUP SKOLE SUNDHØJSKOLEN THURØ SKOLE TVED SKOLE VESTER SKERNINGE SKOLE VESTRE SKOLE ØSTRE SKOLE HELDAGSSKOLEN JUULGÅRDEN HELDAGSSKOLEN GL. NYBY

3 SPECIALSKOLEN BYHAVESKOLEN

4 Forord Nærværende rapport er anden generation af Kvalitetsrapporter for Svendborg Kommunes folkeskoler. Rapporten beskriver skoleåret 2007/2008. Kvalitetsrapporten har til formål at styrke kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen jf. 40 a i Folkeskoleloven. Det sker gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen ( 1 i Bekendtgørelsen). Dokumentationen skal anvendes til at evaluere og kvalitetsudvikle folkeskolen. Kvalitetsrapporten opfylder Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen BEK nr. 162 af 22/02/2007. Det betyder, at rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om, hvordan der skal følges op på rapportens resultater ( 1 stk. 2) skal bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen ( 1 stk. 3) skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet ( 1 stk.4) Rapporten følger opbygningen fra seneste rapport og den disposition som Bekendtgørelsen foreskriver. Fremtidige rapporter vil følge op på seneste rapport. I processen med at udarbejde rapporten har vi ladet os inspirere af Anbefalinger fra Beretningen fra Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Ligesom den lokale evaluering har været retningsgivende, hvilket betyder, at skoleafsnittene er blevet mere fokuserede. I Svendborg ønsker vi at styrke dialogen om folkeskolen. Dette gøres blandt andet gennem 4 årlige dialogmøder mellem Udvalget for Børn og Unge og skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne har haft mulighed for at fremsende signaler til Byrådet i den enkelte skoles afsnit. Temaerne i signalerne fra skolerne er oplistet i afsnit 6.1. August 2008 Helle Hansen Birgit Lindberg Keld Hansen Distritschef Distriktschef Chef for afd. for Specialinstitutionerne 4

5 Indledning På skolefagligt møde (alle skoleledere og distriktsteamet) i december 2007 formulerede man en målsætning for arbejdet med Kvalitetsrapporten. Mål: Synliggørelse af - skolens aktuelle problemstillinger - mødet mellem Top Down (det politiske niveau) og Bottom Up (skolen) - mødet mellem den enkelte skole og chef på det administrative niveau - arbejdet med skolens kerneydelse - pædagogisk udvikling og evaluering over tid i en kontinuerlig proces både for skolen og chef på det administrative niveau - gensidige forventninger mellem skolen og det politiske niveau i forhold til det fælles skolevæsen. Skolelederne ønsker, at Kvalitetsrapporten kan være debatskabende og konkluderende. Processen bag fremstillingen af denne rapport har været: 1. Skolerne indsender skoleafsnittet en skabelon, der udfyldes. 2. Distriktsteamet udsender på baggrund af skoleafsnittene en guide til efterfølgende tilsynsbesøg. 3. Distriktsteamet besøger skolerne. Der udarbejdes et referat til den enkelte skole af indholdet i samtalen. 4. Distriktsteamet udarbejder Kvalitetsrapporten med kerneområder fra samtalerne fra tilsynsbesøgene på de enkelte skoler. 5

6 1. Afsnit. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau er tilfredsstillende for skolerne. Karaktergennemsnittet ved Folkeskolens afgangsprøver ligger stadig pænt set i forhold til socioøkonomiske forhold 1 og med udgangspunkt i minimumstimetallet. En meget stor del af specialundervisningseleverne aflægger prøve og klarer sig pænt. Karaktererne fra sidste år kan ikke sammenlignes med karaktererne i år, da der er indført en ny karakterskala. 13-skalaen er afløst af en 7-trinsskala. Karakteroversigten er i afsnit Afsnit. Skolevæsenets rammebetingelser Kommunen har vedtaget Den sammenhængende Børn og Unge Politik med delpolitik på området Børn med særlige behov. Denne udgør sammen med Vision 2012 og Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes Folkeskoler rammen for skolevæsenet. Skolestyrelsesvedtægtens bilag for Svendborg Kommune ligger færdig på forslagsniveau og kan vedtages endeligt i løbet af efteråret Skolevæsenets indsatsområder Indsatsområderne er en naturlig følge af de sidste års arbejde. Skolerne konsoliderer sig efter kommunesammenlægningen og den efterfølgende harmonisering. Der er kommet mere ro over driften og nedenstående politisk vedtagne indsatsområder er kendte dimensioner i det daglige arbejde: Rummelighed Sundhed Fælles tid. Skole og SFO Elevplaner Kriterier for god undervisning Den interkulturelle dimension i undervisningen Ledelsespolitikkerne er blevet implementeret og den første 360 graders lederevaluering er gennemført. Alle skoleledere får det kommende år mulighed for at påbegynde en diplomuddannelse i ledelse. Dette vil sætte udvikling af evalueringspædagogikken og kulturen i et nyt perspektiv. Svendborg Kommunes overordnede værdier indarbejdes kontinuerligt i skolekulturerne. På chefniveau er der sat fokus på arbejdet med Helhed i opgaveløsningen set i relation til samarbejdet på tværs af Familieafdelingen, PPR, Afdeling for specialinstitutioner og distriktsteamet. 2.2 Skolevæsenets struktur 7 1 Baggrundsforhold for eleven: køn, etnicitet, familiestruktur, forældrenes uddannelse, erhvervserfaring og lønindkomst. Fra Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af Folkeskolen Rådet for evaluering : 6

7 7 stk. 2.1, 2.2 og 2.3 Oversigt med elevtal, spor, elever i specialundervisningsklasser og antal elever der modtager DSA. Sep.-tal. Elever 06 Elever 07 Spor 2006/07 Spor 2007/08 Specialkl. Elever 06 Specialkl. Elever 07 Tosprogede 06 Tosprogede 07 Byskolen Bymarkskolen kl.- 1 spor på alle 0 Gudbjerg skole klassetrin fra 0.-8.kl.- 9.kl. 1 fra 0. 7 kl., 2 på 8. kl og 1 0 Gudme skole. og 10. kl Hesselager skole kl., øvrige 2 2 spor 0., og 1 spor Hømarkskolen 2. og 3. kl kl. 1 spor på alle 0 Kirkeby skole klassetrin i 2.,4.,5.kl. øvrig 1 1 fra kl. 2 på 5. og 6. 0 Lundby skole kl dog 1 i 0.kl 2 spor k 26 klasser incl Nordre skole enkeltmandsundervisningl Rantzausminde skole i 0.-7.kl. 3 i 8. og 9.kl Sct. Michael skole fra 0-7. kl. 2 i 8. og 9.kl 1 fra årg. 2 fra spor ved 3 spec.kl Skårup skole i 1.,5.,6.kl. 2 i 2.,3.,4.,8. og 9.kl. 3 i 7.kl. 1 spor og 6. årg., 8. årg. har 3 spor, resten har 2 spor Stenstrup skole Vestre skole i o.,2.,3.,4.,7.kl 2 i 1.,5.,6.,8.,9.kl i 1.,2.,6.kl.- 3 i 0.,3.,4.,5.kl.- 4 i 7.,8.,9.kl. 0-9.kl. 15. klasser + 7 specialklasser + 1 modtageklasse 0., 2. og 3. årg. 2 spor. 1., årg 3 spor og 4 spor 8. og 9. årg g 11. årg. I C Sundhøjskolen i 0.,4.kl.- 3 i øvrige 0-9.kl. 3 årg. med 2 spor, 7. 0 Thurø skole årg. med 3 spor 0 1 Tved skole i 0.,2.kl.- 2 i 1., 3.,4.,5.,6.kl kl.- 2 spor pr. klassetrin i 0.,1.,2.,3.,4.,5.kl.-2 i 1 spor årg og 2 spor 7. 0 V.Skerninge skole 6.,7.,8.kl- 3 i 9.kl 9. årgang i 1.,2.,3.,4.,6.,8.,9.,10.kl- 3 i ,5.,7.kl. Østre skole 0-10.kl. 26 klasser1 spor: specialklasse 7.-9.klassetrin (ordblindekl.) 2 spor: 0.kl.-5.kl., 7.kl. og 9.kl. 3 spor: 6.kl.,8.kl. og 10.kl på alle årgange på nær 9.kl., 2 spor dog med 3 på 9. årg. 26 hvor der er 3 Centerafdeling 30 elever

8 Klassetrin på de enkelte skoler: Lundby Skole og Tved Skole har 0. kl. 6. kl. Hesselager Skole, Bymarkskolen og Kirkeby Skole har 0. kl. 7. kl. Gudme Skole, Vestre Skole, Hømarkskolen og Byskolen har 0. Kl. 10. kl. Alle øvrige skoler har 0. kl. 9. kl. 7 stk. 3.1 Gennemsnitlig udgift pr. elev Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2007 priser for det samlede skolevæsen (excl. SFO) kr. Kilde: Elevtal fra INI-C for kvalitetsrapporten 7 stk. 4.5: Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr.elev (2007) Bymarkskolen 1728 Byskolen 1508 Gudbjerg skole 1915 Gudme skole 1799 Hesselager skole 1562 Hømarkskolen 1600 Kirkeby skole 1416 Lundby skole 1300 Nordre skole 1788 Rantzausminde skole 1315 Sct. Michael skole 1514 Skårup skole 1700 Stenstrup skole 1726 inkl. modtageklasse Sundhøjskolen 1396 excl. Centerklasse Thurø skole 1750 Tved skole 1261 V. Skerninge skole 2230 Vestre skole 1655 Østre skole 1389 Gn. snit alle elever

9 7 stk. 2.4: Andelen af elever i SFO i % i forhold til det samlede elevtal på årgangen 2 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Bymarkskolen Byskolen Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen incl specialklassebørn Kirkeby Skole Lundby skole Nordre skole. I alt Rantzausminde skole Sct. Michael Skole Skårup skole Stenstrup SKole (Juniorklub) Sundhøjskole Thurø skole (Knasten) Tved skole Vester Skerninge Skole (Inkl. Aktivkl.) Vestre skole Østre skole excl. centerklasse Bymarkskolen 4. kl. 50 % Sct. Michael Skole: Specialklasser 57 % Stenstrup Skole: Specialklasser 75 % 7 stk. 4.1: Antal elever pr. klasse Normalklassekvotient Skoler Antal klasser Antal klasser Antal elever Antal elever Kvotient 2006/7 Kvotient 2007/8 2006/7 2007/8 2006/7 2007/08 Bymarkskolen ,13 14,87 Byskolen ,62 17,30 Gudbjerg skole ,88 17,75 Gudme skole ,08 21,16 Hesselager skole ,25 15,75 Hømarkskolen ,63 20,83 Kirkeby skole ,38 20,37 Lundby skole ,10 17,77 Nordre skole ,95 17,40 Rantzausminde ,91 18,76 skole Sct. Michael skole ,42 17,75 Skårup skole ,06 19,88 2 Data fra 2006 er ikke sammenlignelige med 2007, da opgørelsesmetoderne er forskellige. 9

10 Stenstrup skole ,20 21,86 Sundhøjskolen ,87 20,27 Thurø skole ,14 19,88 Tved skole ,17 18,63 V. Skerninge ,73 20,84 skole Vestre skole ,36 23,47 Østre skole ,76 22,00 Kilde: TEA opgjort pr. 5. september I alt: elever i skoleåret 2007/08. I 2006/07 var der elever. 7 stk. 4.2: Antal elever pr. lærer Skoler Antal elever pr. lærer 2006/7 Bymarkskolen 13,5 12,5 Byskolen 11,2 11,4 Gudbjerg skole 12,9 12,2 Gudme skole 15,1 10,9 Hesselager skole 14,5 12,5 Hømarkskolen 9 8,1 Kirkeby skole 14,4 11,57 Lundby skole 12,8 11,76 Nordre skole 9,9 8,75 Rantzausminde skole 12,8 11,21 Sct. Michael skole 11,5 10,7 Skårup skole 11,9 11,63 Stenstrup skole 10,9 9,5 Sundhøjskolen 12,0 12,3 Thurø skole 12,5 12,47 Tved skole 12,9 14 V. Skerninge skole 10,9 12,5 Vestre skole 13,6 12,8 Østre skole 10 10,46 Antal elever pr. lærer 2007/8 Specialklasseelever indgår i opgørelsen. 10

11 7 stk. 4.4 Antal elever pr. nyere computer: Antal elever pr. nyere computer 2006/07 Antal elever pr. nyere computer 2007/08 Skoler Bymarkskolelen 3,44 3,78 Byskolen 4,00 5,83 Gudbjerg Skole 4,00 3,83 Gudme Skole 5,00 2,65 Hesselager Skole 3,56 3,87 Hømarkskolen 7,14 4,80 Kirkeby Skole 4,76 3,23 Lundby Skole 2,70 3,80 Nordre Skole 4,76 6,07 Rantzausminde Skole 4,34 4,12 Sct. Michael Skole 6,25 3,49 Skårup Skole 3,12 5,40 Stenstrup Skole 5,55 5,04 Sundhøjskolen 4,54 4,20 Thurø Skole 5,26 4,26 Tved Skole 3,22 4,20 V. Skerninge Skole 4,54 3,37 Vestre Skole 4,34 5,37 Østre Skole 2,70 4,33 Afvigelserne fra sidste år til nu skyldes, dels at mange ældre maskiner er blevet kasseret, da de ikke kunne kobles på KMD-pil eller XP, og dels at Ministeriet har understøttet IT-området med gratis maskiner til 3. årgang. Denne ordning ophører med dette skoleår. 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Bymarkskolelen Byskolen Antal nyere computer pr. elev Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen Kirkeby Skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michael Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Tved Skole V. Skerninge Skole Vestre Skole Østre Skole 7 stk. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Lærerne underviser 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % Kvalitetsrapport Svendborg Kommune 2007/08 Antal nyere computer pr. elev 11

12 7 stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolernes planlagte timer bliver gennemført? I 2006/7 svingede gennemførelsesprocenten på skolerne mellem 97% og 100% med et gennemsnit for kommunen på over 99%. Nedenstående skema for 2007/08 er mangelfuldt pga. tekniske problemer. Andelen af planlagte timer i %, der læses Skoler af læreren Kirkeby Skole 95 Bymarkskolen 99 Andelen af planlagte timer i %, der læses på anden vis Andelen af planlagte timer i %, der aflyses Stenstrup Skole 89,3 10,4 Vester Skerninge 5,1 Skole 92,3 Gudbjerg Skole 99,6 Gudme Skole 99,3 Hesselager Skole 95,87 3,52 0,61 Sct. Michaels Skole 99 Lundby Skole Sundhøjskolen 0,57 Byskolen 2,4 Nordre Skole Rantzausminde Skole 99,7 0,03 Thurø Skole 99 Tved Skole 99,9 Vestre Skole 99,6 12,4 Østre Skole 2,1 Skårup Skole Hømarkskolen 1 lektion pr. uge aflyses 7 stk. 5.2: I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 3 Skoler % Kirkeby Skole 95 Bymarkskolen 60 Stenstrup Skole 77 Vester Skerninge Skole 95 Gudbjerg Skole 80 Gudme Skole 89,7 Hesselager Skole Se skema th Sct. Michaels Skole 80 Lundby Skole Næsten alle 3 Skolelederens skøn. Dansk 100 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Idræt 100 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 100 % Musik 100 % Tysk 100 % Biologi 100 % Billedkunst 90 % NT 75 % Geografi 0 % Håndarbejde 0 % Kristendom 0 % Historie 0 % Oversigt fra Hesselager Skole 12

13 fag Sundhøjskolen 90 Byskolen 89,7 Nordre Skole 79 Rantzausminde Skole 80 Thurø Skole I stort Tved Skole omfang I stort Vestre Skole omfang Østre Skole 77,5 Skårup Skole 78 Hømarkskolen 80 7 stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 4 Skoler % Kirkeby Skole 100 Bymarkskolen 57 I meget stort Stenstrup Skole omfang Vester Skerninge Skole 100 Gudbjerg Skole 2/3 af timerne Gudme Skole 100 Hesselager Skole 0 Sct. Michaels Skole 81 Lundby Skole Næsten alle Sundhøjskolen 60 Byskolen 48,7 Nordre Skole 68 Rantzausminde Skole 45 Thurø Skole 75 Tved Skole 3 lærere Vestre Skole 100 Østre Skole 32 Skårup Skole 100 Hømarkskolen 71 4 Skolelederens skøn. 13

14 7 stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i DSA varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til linjefagsuddannelse? 5 Skoler % Kirkeby Skole -- Bymarkskolen -- Stenstrup Skole 100 Vester Skerninge Skole --- Gudbjerg Skole -- Gudme Skole -- Hesselager Skole -- Sct. Michaels Skole --- Lundby Skole -- Sundhøjskolen -- Byskolen 57,1 Nordre Skole 45 Rantzausminde Skole 90 Thurø Skole -- Tved Skole 100 Vestre Skole 100 Østre Skole 57 Skårup Skole -- Hømarkskolen stk. 5.5: I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt? Skoler 2007/08 Kirkeby Skole mangler Bymarkskolen Stenstrup Skole Vester Skerninge Skole Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Sct. Michaels Skole Lundby Skole Sundhøjskolen Byskolen Nordre Skole Rantzausminde Skole Thurø Skole Tved Skole Vestre Skole Østre Skole Skårup Skole Hømarkskolen Skolelederens skøn. 14

15 7 stk. 6: 2006/07 og 2007/ / /08 Elever, der er henvist til specialklasse i kommunen? (inkl. Byhaveskolen) Elever, der er henvist til specialskole i kommunen? Elever, der er henvist til 10 9 specialklasse uden for kommunen? Elever, der er henvist til 7 12 specialskole uden for kommunen? Elever, der er henvist til undervisning i Regionens tilbud? stk. 6: 2007/08 Specialklasse - elever der er integreret Enkeltintegreret elever Bymarkskolen 0 2 Byskolen 4 3 Gudbjerg skole 2 2 Gudme skole 0 1 Hesselager skole 1 0 Hømarkskolen 10 (9) * 1 Kirkeby skole 1 2 Lundby skole 0 2 Nordre skole 5 5 Rantzausminde skole 1 9 Sct. Michael skole 1 4 Skårup skole 1 4 Stenstrup skole inkl. modtageklasse 1 7 Sundhøjskolen excl. centerklasse 6 4 Thurø skole 0 4 Tved skole 2 2 V. Skerninge skole 2 2 Vestre skole 3 11 Østre skole 5 6 * Der er stadig lidt usikkerhed omkring Hømarkskolen om de har 9 eller 10, da vi har lavet en ordning således at eleven går begge steder - så der er vekslet timer fra puljen begge steder - så jeg ville skrive 10 elever - så er vi sikre. 15

16 2.3 Rammebetingelser for pædagogisk arbejde på det interkulturelle felt I Svendborg Kommune anvendes et lokalt udviklet typologiseringsværktøj til typebestemmelse af etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer. Diagrammerne i det følgende omhandler opgørelse af 644 etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer beskrevet gennem brug af typologiseringerne RØD-GUL-GRØN. 6 af kommunens skoler indgår i undersøgelsen. Der er således kun 33 etniske minoritetselever, der ikke er omfattet af dette års undersøgelse. I Kvalitetsrapporten for 2008 vises fordeling af eleverne på typerne på de respektive 6 skoler, samt fordelingen samlet set. Folkeskolen ialt Vestre skole Hømarkskolen Østre Skole Byskolen Tved Skole Nordre Skole Resurser til Dansk som Andetsprogsundervisning tildeles den enkelte skole som en ramme. Elevernes antal opgøres en gang om året i februar måneden. Undervisningsministeriets definition på en tosproget elev anvendes til denne opgørelse. Der tildeles 14.5 U- time pr. elev. Skolen tilrettelægger selv undervisningen inden for den udmeldte ramme. Eleverne typebestemmes og resultaterne fremsendes til konsulenten, der efterfølgende udarbejder en oversigt over den enkelte skoles fordeling og en fordeling samlet set. I det følgende ses de enkelte typebeskrivelser RØD-GUL-GRØN type. 16

17 Rød type Eleven kan ikke følge med, kan ikke forstå og bidrager derfor sjældent til undervisningen Eleven er ikke i stand til at relatere undervisningen og skolens liv til sig selv og sin hjemlige kultur Eleven har ringe forståelse for nye ord og begreber, og eleven har derfor svært ved at anvende disse og sætte dem ind i nye sammenhænge. Eleven har ringe forståelse for den ironi og de underfundige ordspil, der optræder i de tekster, der læses i klassen. Eleven gør ikke opmærksom på, hvis der er noget han/hun ikke forstår Eleven kan ikke deltage i dialoger og diskussioner, og kan ikke forklare sig på lige fod med sine klassekammerater Gul type Eleven har brug for DSA støtte til at følge klassens undervisning Eleven har svært ved at relatere undervisning og skolens hele liv til sig selv og sin hjemlige kultur, og eleven mangler viden om og erfaring med dansk kultur Eleven har brug for en del ord og begrebsforklaringer (førfaglige/almene ) Eleven har brug for hjælp ved indholdslæsning til afkodning af ironi, ordspil, ordsprog og andre dansksproglige kulturbundne formuleringer og begreber. Eleven har brug for DSA støtte til at indholdslæse faglige tekster og afkode opgaveforklaringer. Eleven holder sig tilbage, spørger ikke nok Eleven deltager sjældent i diskussionerne, grundet sproglige barrierer, og eleven kan ikke argumentere spontant.. Grøn type Eleven følger med, forstår og bidrager aktivt til undervisningen. Eleven relaterer undervisningen og skolens hele liv til sig selv og til sin hjemlige kultur. Eleven har en forståelse for nye ord og begreber, kan anvende disse, kan sætte dem ind i nye sammenhænge og kan gøre brug af sit modersmål i tilegnelsesprocesserne (kodeskift) Eleven forstår den ironi og de underfundige ordspil, der optræder i de tekster, der læses i klassen. Eleven gør opmærksom på, hvis der er noget han/hun ikke forstår, og eleven bliver ved med at spørge til en forståelse er opnået. Eleven kan følge med og deltage i diskussioner, kan argumentere og forklare sig på lige fod med etniske danske elever 17

18 Typologiseringsværktøjet tjener flere formål: 1. Pædagogisk udviklingsværktøj til skærpelse af Den enkelte faglærers opmærksomhed omkring etniske minoritetselevers dansk som andetsprogskompetencer Den enkelte lærers opmærksomhed på det vilkår, at elever med anden etnisk baggrund end dansk, har dansk som deres andet eller tredje sprog, og at disse elevers identitet er forankret i flere kulturer. Dette vilkår bør inddrages i al undervisning som en resurse. 2. Vurderingsmateriale til typebestemmelse af eleverne 3. Visualisering af den enkelte elevs dansk som andetsprogs progression hen over årene. Typologiseringerne er ligeledes udarbejdet til brug for 3-6 årige børn og anvendes i dag i alle Svendborg Kommunes daginstitutioner. 18

19 3. Afsnit. De pædagogiske processer 8 Pædagogiske processer 6 har med Kommunernes Landsforenings udlægning fået en bestemt betydning. Nedenstående model anskueliggør tankegangen bag pædagogiske processer Input Pædagogiske processer Output Mål og Ramme- Betingelser Skolebestyrelsernes principper Elevplan Pædagogisk proces A Teamet planlægger Pædagogisk proces A 1 Samtaler Handleplan Pædagogisk proces A 2 Evaluering Målopfyldelse Resurseudnyttelse Resultater 3.1 Elevplaner og evalueringskultur Elevplaner og evaluering De politisk vedtagne retningslinier for arbejdet med elevplaner gav i 2005 skolerne mulighed for at vælge eller udvikle den elevplan, som bedst passede ind i skolens evaluerings og - undervisningspædagogik. Sidste år var billedet, at mange skoler anvendte de forskellige elevplaner, der allerede var på markedet, og nogle få skoler udviklede deres egen plan fra bunden. Evalueringen af arbejdet viste, at planerne enten var for stive rent sprogligt eller for detaljerede og omfattende, og at elevplaner, som var netbaserede, var en styrke i samarbejdet på tværs af klassens fag og lærere. I år har skolerne videreudviklet deres egne elevplaner eller planerne fra Skoleintra og Mikroværkstedet. Elevplanerne opleves i dag som en styrkelse af samtalen/samarbejdet med forældrene og eleverne om elevens faglige og sociale udvikling. Alle skoler vurderer, at elevplanerne har været en styrkelse af evalueringskulturen, og at man oplever dem som et gode, man nødigt ville undvære. Arbejdet med elevplaner og portefolier skal kombineres. Der er stadig udviklingsmuligheder i arbejdet med elevplanerne, da hele området omkring lærerens planlægning af undervisningen også kunne nyde godt af den dokumenterede indsigt i elevernes standpunkt og læring. Kun en enkelt skole arbejder allerede med elevplanen i forhold til planlægning af undervisningsdifferentieringen. Skolerne opfordres derfor til at følge op på elevplanerne med en mere systematisk afledt undervisningsdifferentiering. På skoler med faget DSA, skal denne dimension indtænkes i elevplanen. Der er en tendens til at evalueringskulturen knytter evaluering / elevplaner, vidensdeling (aktionslæring) og udvikling af god undervisning sammen i en tænkning. Dette arbejde understøttes blandt andet af skriftlig dokumentation og klasselog. Elevplaner er under stadig udvikling. Elevplaner bør inddrages i lærernes tilrettelæggelse af den differentierede undervisning. 6 Pjecen Folkeskolen. Kvalitetsrapport dialog og dokumentation 19

20 3.2 Arbejdet med kriterier for god undervisning Kriterier for god undervisning Den politiske behandling af Kvalitetsrapporten i 2007 mundede ud i følgende indstilling: Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. Dette foreslås gjort blandt andet gennem arbejdet med kriterier og værktøjer for god undervisning. Denne dimension blev drøftet ved skolebesøgene og status er meget forskellige. Flere skoler har endnu ikke taget udfordringen op, da den kom et stykke inde i skoleåret, som var planlagt. En enkel skole var begyndt året før og en del skoler har valgt forskellige måder at effektivisere undervisningen på. En enkelt skole har iværksat en proces, hvor lærere, ledelse og skolebestyrelse i vekselvirkning beskriver en kultur omkring udvikling af god undervisning. Ved tilsynsbesøgene gav flere ledere udtryk for, at lærernes kompetenceniveau med linjefagsuddannelse har stor betydning for de faglige/pædagogiske drøftelser i fagudvalg og i teamsamarbejdet. Kriterier for god undervisning skal udvikles og implementeres på alle skoler. Kvalitet i undervisningen er afhængig af lærernes kompetenceniveau. 3.3 Projekt Rummelighed Projekt Rummelighed afsluttes ved udgangen af dette skoleår som et projekt, men arbejdet med at rumme og inkludere børn er en fortsat opgave. I projektets målbeskrivelse fra 2004 hedder det: At flere børn skal modtage undervisning i normalområdet færre skal udskilles Normalitetsbegrebet præciseres og udvides Børn med særlige behov gives de bedste muligheder for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb At der skal udvikles særlige Videnscenterskoler, som skaber og fastholder viden Denne målsætning understøttes af FN s konvention, hvor Artikel 24 siger: At de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Endvidere hedder det, at almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund op og opnå uddannelse for alle. (Convention on the rights of Persons with Disabilities, 2007). Ved skolebesøgene gennem de sidste år og i den afsluttende evaluering synliggøres arbejdet med at rumme alle børn i skoledistriktet og at finde det bedst mulige undervisningstilbud til det enkelte barn med et særligt behov. Når barnet enten segregeres eller inkluderes er det under hensyn til barnets sociale og faglige udvikling og hele klassens udvikling. Skolerne oplever selv, at de er blevet mere rummelige. De fleste skoler har arbejdet med eller drøftet, hvor grænsen for rummelighed går. Således har et par skoler nedskrevet, hvilke tiltag de gør for at rumme alle børn. Resultatet er oversigter, der virker som vidensbase for handlinger og en tydeliggørelse af den kompetenceprofil, der er nødvendig for skolen for at løse opgaven omkring børn i problemer. Når et barn anbefales at flytte til anden skole, er det for at sikre, at barnet får den bedst mulige undervisning og opvækst. Barnet har krav på at være en del af fællesskabet både fagligt og socialt. 20

21 Skolerne håndterer inklusionsopgaven ved at arbejde foregribende (ex. social træning, sociale spilleregler for klassen), foregribende (ex. screening af alle klasser) og indgribende (ex. ophold i bonusklasse). Det er hovedsageligt AKT-timerne, der anvendes til disse opgaver. Et gennemgående træk i det forebyggende arbejde er skolernes satsning i indskolingen. Der er gode eksempler på styrkelse af læseindlæringen som forebyggelse af senere AKTproblemer eller faglige problemer. En indsats der mindsker efterspørgslen på tid til specialundervisning senere i skoleforløbet. Sætningen Normalitetsbegrebet præciseres og udvides var anledning til modstand og frustration, da projektet blev offentliggjort. I dag siger evalueringen, at den var med til at give retning for kompetenceudviklingen, og at de fleste skoler har revideret værdier og holdninger omkring børn, der har det svært i skolen. Resultatet er, at alle nu taler ud fra et udviklings- og resursesyn på børn og undervisning 7. Endvidere tales der ikke om børn med problemer, men børn i problemer. Disse værdier og holdninger er gældende for PPR s virksomhed og kommer til udtryk i valg af testmateriale og den konsultative virksomhed. Eksempelvis arbejdes der med PAS (personlig analyse system) både på skolerne og i PPR. Det positive syn på børn understøtter muligheden for at flere børn kan modtage undervisning på egen skole. Det er et gennemgående træk, at skolerne arbejder med et anerkendende syn på børn, og at relationspædagogikken udfoldes til gavn for børns selvværd. Der arbejdes med forskellige pædagogiske tilgange til omsorgen og undervisningen, og disse udfoldes i forskellige organiseringer. Det kan være Værkstedsklassen og Aktivklassen på Vester Skerninge Skole, Læseklassen på Vestre Skole, Heldagsklassen på Skårup Skole, specialklasserækker på flere skoler, Funktionsklassen på Hømarkskolen og ADHD-klasse på Stenstrup Skole. Tilbud på tværs af skolerne og som er grundstammen i videnscenterskolerne. Den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen på den enkelte skole åbner for kortere eller længere periode med holdundervisning eller mere langsigtede organiseringer som Familieklasserne på Vestre Skole og Hømarkskolen. En særlig resurse i forhold til, at flest mulige børn kan blive i de normale undervisningsomgivelser er socialpædagogernes kompetencer og arbejdsmetoder, som har stor betydning for børn og kultur på de fem skoler, der råder over denne mulighed. I evalueringen træder forældrene tydeligt frem som en resurse i forhold til sikring af et godt undervisningsmiljø i en klasse. Flere skoler har udviklet skolestartprocedurer for forældregruppen. Her drøftes og besluttes indholdet af ansvaret for hele børnegruppen og klassens sociale udvikling. En skolebestyrelse har vedtaget principper for forældres medansvar for børn med særlige behov. Familieklasserne er en anden aktivitet, som inddrager forældrene i ansvaret for barnets hele skolegang. Her er tale om, at barnet bliver bedre til at udnytte sine resurser bliver en god elev, og forældrene støttes i at blive gode skolebarnsforældre. Resultaterne er meget gode og specielt omkring børn og forældre med anden etnisk baggrund. Familieklassen styrker integrationen. Videnscenterskoler Videnscenterskolerne er etableret, og de er klar til at fungere som sådan fra august Der er 8 videnscenterskoler: Vestre Skole med Læseklasse, Skårup Skole med heldagsklasse for AKT-børn, Stenstrup Skole med klasser for ADHD-børn, Hømarkskolen med specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, Byhaveskolen 7 Den gennemgående teoretiske ide er hentet hos Jørn Nielsen: Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. 21

22 for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og/eller diverse funktionsnedsættelser, Centerafdelingen på Østre Skole for børn med tale-/høreproblemer, Centerafdelingen på Sundhøjskolen for børn med gennemgribende funktionsforstyrrelser og endelig Rantzausminde Skole for børn med fysiske handicaps. Det er hensigten, at videnscenterskolerne skal tilbyde dialogophold til børn fra andre skoler, eller at lærere/pædagoger med særlige kompetencer kommer på besøg hos børn med særlige behov. Videnscenterskolerne har i opdrag at generere viden, at opsamle viden og eventuelt etablere netværk inden for de enkelte arbejdsområder. Ydelsen til andre skoler kan være oplæg, undervisning, formidling, sparring og vejledning til personalet eller at tage ansvaret for barnet i en periode. Uroundersøgelse Som led i arbejdet med rummelighed og inklusion er der gennemført en uroundersøgelse i efteråret Undersøgelsen er med enkelte tilretninger den samme som blev gennemført på landsplan i Målet for den lokale undersøgelse var: At dokumentere bevægelsen i rummelighed i den enkelte klasse. At beskrive nogle af de pædagogiske faktorer som god inklusion indebærer. At få statistisk materiale, som kan dokumentere skolernes rummelighed. Dokumentation af bevægelsen i rummelighed i den enkelte klasse: Antallet af urolige børn, der forstyrrer undervisningen fra ¼ af tiden og til næsten altid er steget fra 10 % til 13,5 %. 87 % af alle børn forstyrrer ikke undervisningen. Drenge står for det meste af uroen 80 %. Uroen er næsten ligeligt fordelt på de tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. I den oprindelige undersøgelse var der mest uro i indskolingen. ½ % har brug for yderligere hjælp hjælp uden for skolen. Et fald ifht tidligere. De foranstaltninger skolerne anvender, når der er uro: Kollegial vejledning /hjælp hos kolleger er et gennemgående træk. Der er et intensiveret forældresamarbejde. Specialundervisningen bliver ikke brugt til at afhjælpe uroen. Alle elever der næsten altid laver uro får hjælp fra PPR. 88 % af eleverne forbliver i den almene undervisning. 40 % mener, at de får for lidt hjælp fra PPR. Alle svarer ja til, at team- og forældresamarbejde omkring den enkelte elev er udbredt. 82 % svarer ja til, at teamsamarbejde omkring undervisningen er udbredt. Kollegasupervison er iflg. ledelsen ikke udbredt, mens lærerne selv oplever, at det er en brugt metode. 94 % af ledelserne mener, at pædagoger og lærere i skolen har samme holdning overfor de urolige børn. Ingen mener, at der er fælles holdninger og indsats mellem dagtilbud og skoler. Foranstaltninger på skolerne for at håndtere urolige elever: Kollegial vejledning /hjælp hos kolleger er et gennemgående træk. Der er et intensiveret forældresamarbejde. Specialundervisningen bliver ikke brugt til at afhjælpe uroen. Alle elever der næsten altid laver uro får hjælp fra PPR. Skoleledernes vurdering af segregering af elever: 10 skoler har udskilt 39 elever til andre foranstaltninger. På spørgsmål om hvilke handlemuligheder skolerne bør have, for at rumme de børn, de har udskilt svares der flg: o Udvikling af personalets kompetencer o Socialpædagog eller psykolog på skolen o Støtte til hjemmet/ familiebehandling o Flere lærertimer/ tolærertimer o Undervisningsdifferentiering og Helhed og sammenhæng 22

23 Der er børn, der ikke kan rummes i folkeskolen. Faktorer, der tyder på god inklusion: o Bredt samarbejde mellem alle omkring et barn. o PSV (pædagogisk psykologisk vurdering). o Konflikthåndteringsredskaber. o Socialpædagogiske indsatser. o Forældre og Familieklasse. o Bevidst, planlagt og gennemarbejdet flytning af elev. o Mulighed for at være 2 lærere/pæd. omkring en klasse. o Uddannelse og udvikling af undervisningen. Opsummering af uroundersøgelsen PPR yder indsats til de uroligste elever. Der er brug for optimering af PPRs indsats. Drenge er signifikant mere urolige end piger. Samarbejde mellem lærerne om de urolige elever er udbredt. Det ser ud til at skolen sammen med forældre og PPR er i stand til at varetage den opgave, der er behov for hjælp til. Lærerne samarbejder omkring undervisning. Der er anerkendelse fra både skole og hjem i forhold til de respektive opgaver, der skal løses. Nye spørgsmål i forbindelse med uro i skolen: Hvad er årsag til uroen i skolen? Har uro basis i skolens kultur, i overgangen fra daginstitution til skole eller er det individuelle problemer? Vil systematiseret kollegial vejledning være et brugbart redskab til at afhjælpe uro? Vil en øget resurse i indskoling hvad enten det er i form af lærer eller pædagog formindske uroen? Vil en fælles holdning til og indsats for børn i dagtilbud og skole afhjælpe uroen? Hvordan kan vi undersøge, hvad der virker i skolen for at skabe et bedre indlæringsmiljø for alle børn? I Formandsskabets anbefalinger hedder det: At der igangsættes flere forsøg, der har til formål at udvikle redskaber og pædagogik, der kan mindske den sociale baggrunds betydning. Nyorientering af den specialpædagogiske bistand både på begrebs- og indholdsmæssigt og med hensyn til grænsedragning/overlap mellem normal differentieret klasseundervisning og specialpædagogisk bistand. Arbejdet med rummelighed og inklusion slutter aldrig Den nærmeste udviklingszone for arbejdet er: Tættere samarbejde mellem PPR, Familieafdelingen og afdelingen for specialinstitutioner Optimering af PPR s arbejde Videreudvikling af videnscenterskolerne Udvikling af lærersamarbejdet specielt i retning af mere kollegial vejledning Udvikling af overgangen fra daginstitution til skole og specielt for bekymringsbørnene Den røde tråd i arbejdet med børns sproglige udvikling fra sprogvurderingerne af 3-årige til den første læseundervisning i skolen 23

24 Fortsat inddragelse af forældrene i ansvaret for fællesskabet i klassen Udvikling og implementering af socialpædagogiske arbejdsmetoder herunder skolens konfliktsyn Fokusering på børns chanceulighed og gennemførelse af ungdomsuddannelse Opgaver der naturligt udvikler sig og løses i lyset af den overordnede målsætning for skolen i Svendborg Kommune: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til - og jeg vil føre det ud i livet! 3.4 Sundhed Kvalitetsrapporten fra 2006/2007 tog udgangspunkt i de forskellige initiativer, der har været på området. Nu har skolevæsenet været igennem år 1 i harmoniseringsprocessen, og de tidligere projekter er blevet tænkt sammen, og der er udviklet nye initiativer, der kan være med til at kvalificere dette område. Anden del af evalueringen på projekt Sund Mad og Bevægelse er blevet færdiggjort. De erfaringer, der er gjort i dette projekt, er således med til at danne udgangspunkt for nye projekter på mad- og bevægelsesområdet inden for de 0-18 årige. Implementeringen af erfaringerne fra projekt Sund Mad og Bevægelse er blevet placeret i Sundhedsafdelingen - Direktørområdet social og sundhed. Det er især omkring udmøntning af sundhedspolitikken via etablering af projekter og indsatser på forebyggelsesområdet, og i udvikling og implementering af forebyggelsesprojekter/-indsatser, at skolerne bliver involveret. Der er et tæt samarbejde mellem direktørområdet Børn og Unge, dagtilbud og skoler og sundhedsafdelingen på dette område. I 1. generation af Kvalitetsrapporten blev der fokuseret på disse 4 områder: Udarbejdelse af mad- og bevægelsespolitikker på de skoler, der endnu ikke har en sådan samt synliggøre politikken via handleplaner Oprettelse af sundhedsråd på samtlige skoler Fælles fodslaw i kommunen omkring bespisningsordninger Hvad betyder den vedtagne sundhedspolitik i kommunen for den enkelte skole Det billede, der viser sig i nærværende kvalitetsrapport er, at alle skoler er i gang med at styrke det sunde liv i forhold til undervisnings- og læringsmiljøet. Flere skoler er i gang med at udarbejde mad og bevægelsespolitikker/-principper for området, men ikke alle. Hvis vi ser på det brede sundhedsbegreb er flere skoler i gang med at udarbejde trivsels- /moppepolitikker. Enkelte skoler arbejder med udeskolekonceptet, som er en stor succes. Det er et ønske fra flere skoler, at der fortsat skal udvikles på dette koncept. En udvikling af udeområderne til undervisningsbrug og legepladser har på flere skoler været et indsatsområde eksempelvis med fokus på legepatruljer. På de skoler, der var med i Sund Mad og Bevægelsesprojektet er der oprettet Sundhedsråd samt på enkelte andre skoler, der har sundhed som et indsatsområde. 24

25 Der er fortsat et ønske om at udvikle bespisningsordninger, og der er fra Sundhedsafdelingen afsat puljemidler til at afprøve små pilotprojekter på dette område i skoleåret 2008/2009. Flere skoler har blandt andet entreret med andre forsøger sig med lokale ordninger. Der er fortsat et ønske om at finde fælles fodslaw på dette punkt. Der er generelt stort fokus på sundhed i skolebestyrelsernes arbejde. Om det skyldes, den vedtagne Sundhedspolitik for Svendborg kommune eller om det er den store bevågenhed, der er på sundhedsområdet for børn og unge fra national side, skal være usagt. Udvikling af idrætsskolekonceptet I sidste års kvalitetsrapport blev det nævnt, at 4 skoler ville deltage i idrætsskoleprojektet. I indeværende år har yderligere 2 skoler samt Centerafdelingen meldt sig til projektet, som løber i perioden juni 2008 til Disse 7 skoler, Vester Skerninge Skole, Rantzausminde Skole, Sundhøjskolen, Sundhøjskolens Centerafdeling, Gudme Skole, Lundby Skole og Gudbjerg Skole, er i gang med at forberede sig til deltagelsen i projektet, hvor klasse i det kommende skoleår skal have 6 ugentlige idrætstimer. I projektet er der i forbindelse med den udvidede undervisningstid fokus på samarbejdet mellem idrætslærere og SFO pædagoger. Der skal gennemføres en omfattende forskning omkring effekterne af den øgede idrætsundervisning på de deltagende skoler. Forskellige fysiologiske målinger skal gennemføres fra august 2008 til juni 2011 på alle deltagende elever i idrætsskolekonceptet samt tilsvarende målinger på en kontrolgruppe af samme størrelse. Kontrolskoler er: Thurø Skole, Skårup Skole, Stenstrup Skole og Vestre Skole. Centerafdelingen afventer besked fra Pårup skolen. Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem 3 direktørområder Kultur og Plan, Social og Sundhed og Børn og Unge. Kultur og plan er projektansvarlige. Mange legepladser skal renoveres fremover, og det vil være naturligt at tænke udeområderne som undervisningsområder. Alle skoler skal på sigt have beskrevet politikker på mad- og bevægelsesområderne. Sundhedsråd / eller trivselsudvalg kan løfte opgaver omkring sundhed og undervisningsmiljø. 3.5 Fælles tid SFO Generelt kan det siges for de fleste skoler, at samarbejdet er blevet udviklet og lagt i mere strukturerede rammer. Især de skoler, der ikke har været vant til et udbygget samarbejde, udtrykker tilfredshed med dette strukturerede samarbejde, hvor rammen fortsat er 5 lektioner pr. uge pr. årgang, men med mulighed for at differentiere antallet af lektioner/rammen efter den enkelte skoles behov. Der har været positive tilbagemeldinger fra et kursusforløb i indeværende skoleår om samarbejdskulturen mellem de to professioner. En udfordring i forbindelse med fællestiden er fortsat at finde mødetidspunkt for den fælles forberedelse mellem lærer og pædagog. Seks SFO er er qua skolernes deltagelse i idrætsskoleprojektet med til at optimere samarbejdet mellem lærere og pædagoger om skolens sundhedsprofil. SFO en står overfor ændringer, idet læseplansarbejdet skal implementeres samtidig med, at der er forventninger til at tilbyde tidlig skolestart. Målrettet arbejde for skolestarten for bekymringsbørn Udvikling og implementering af læreplaner i SFO en Tilbud om tidlig skolestart SFO og idrætsskolekonceptet 25

26 3.6 Interkulturel pædagogik Alle skoler har nu typebestemt deres etniske minoritetselever med kommunens lokalt udviklede typologiseringsværktøj. Skoleledelsen på de enkelte skoler er ansvarlige for, at alle teams kender til og anvender dette udviklingsværktøj. Værktøjet anvendes allerede på flere skoler ved vurderinger og teamsamtaler i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. Dog er der endnu ingen skole, der decideret skriver typerne ind i elevplanerne, ligesom beskrivelser af den enkelte elevs DSA kompetencer heller ikke endnu indskrives i elevplanerne for de enkelte fag. Funktionslærere og sprogcenterlærere har til opgave at være sproglige vejledere for deres kollegaer. For at støtte udviklingen af disse pædagogiske processer på de enkelte skoler, er der planlagt efteruddannelse af hele lærerkollegiet på én skole, mens der på to andre skoler er planlagt efteruddannelse i DSA inden for fagene matematik og natur/teknik. Gennem sådanne efteruddannelsestiltag styrkes den interkulturelle pædagogiske udvikling, idet alle læreres opmærksomhed skærpes omkring det vilkår, at etniske minoritetsbørn er flersprogede, og at dette vilkår bør inddrages i undervisningen i alle fag som en resurse. En styrkelse af forældresamarbejdet med særlig vanskeligt stillede familier grupper af indvandrerfamilier og grupper af flygtningefamilier er fortsat en opgave på nogle skoler i kommunen. Der arbejdes på at udvikle forskellige interkulturelle dialogværktøjer især i indskolingen. Den fortsatte udvikling af området betyder: At medtænke DSA kompetencer i de enkelte fag i elevplanerne. At udvikle metoder til at inddrage nogle grupper af etniske minoritetsforældre bedre i samarbejdet omkring den enkelte elevs skolegang. 3.7 Ledelse og tilsyn Ledelsens tilsyn med undervisningen kan beskrives fra flere vinkler. Nogle praktiserer at være på skolen tidligt om morgenen og hilse på børn, forældre og personale og dermed mærke stemninger med mere. Andre oplever skolens pulveriserende liv som vikarer i forskellige klasser, afdelinger og fag. På de mindre skoler har lederen faste undervisningstimer og har dermed tæt føling med den praktiske hverdag. Få ledere overværer direkte undervisningen i enkelte klasser. På de skoler der arbejder med hele evalueringsdage et par gange om året, har ledelsen mulighed for at komme tæt på såvel børn som lærere og kvaliteterne i læringsprocesserne. En anden vinkel er ledelsens deltagelse i diverse afdelings-/teammøder, hvor planlægnings- og samarbejdsforhold er meget synlige. En tredje vinkel er den skriftlige dokumentation af skolens virke, som eksponeres i årsplaner og ugebreve. Endelig er der som den fjerde vinkel de formaliserede samtaler mellem ledelse og team eller mellem leder og medarbejder. Lederne giver udtryk, for at de gerne ville bruge mere tid på den opgave, men at tidspresset er for stort. Skoleledelsens tilsyn med undervisningen er en opgave som skolelederne gerne vil bruge mere tid på. 26

27 3.8 Regeringens puljemidler Regeringen afsætter i perioden : 1. midler til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk 2. midler til uddannelse af én læsevejleder på hver folkeskole 3. midler til efteruddannelse af skoleledere Svendborg Kommune har valgt at opkvalificere lærere og ledere inden for disse tre områder. Pulje 1:Naturfag, matematik og engelsk Det er især på naturfagsområdet, at de fleste skoler har budt ind. Der er i indeværende år anvendt de midler, der er tildelt kommunen inden for denne pulje. I alt 11 deltager i forløb inden for pulje 1. Derudover er to lærere i gang med en masteruddannelse i naturfag på SDU. Pulje 2: Læsevejledere Der er med de igangværende og med de nye ønsker i indeværende skoleår inden for læsevejlederområdet i alt 21 deltagere i dette forløb. Tved Skole opfordres til at få en lærer med i dette forløb, således at alle skoler er opdaterede inden for dette felt. På denne måde vil der være én uddannet læsevejleder på alle skoler i Svendborg i skoleåret 2010/2011. Pulje 3: Lederpuljen Tilvalgsmodul i diplomuddannelsen i ledelse. Som led i Svendborg Kommunes nyudvikling af strategi for en samlet 0-18 års politik på børnog ungeområdet udbydes i et samarbejde med LedelsesAkademi Lillebælt tilvalgsmodulet i diplomuddannelsen i ledelse: Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering. Målgruppen er skoleledere og daginstitutionsledere. Oplægget til uddannelsen fra Undervisningsministeriet er rettet mod skoleledelse. Ledelses- Akademiet Lillebælt udarbejder et indhold, som retter sig mod ledelse af såvel skole som dagtilbud - for hele 0-18 års området. Tilvalgsmodulet er formelt kompetencegivende og vil evt. senere kunne indgå som det ene af to tilvalgsmoduler i diplomuddannelsen i ledelse, som samlet set indeholder tre grundmoduler, to tilvalgsmoduler og et afgangsprojekt. Der er tilmeldt 8 skoleledere og 7 viceskoleledere til diplomuddannelsen. Lederudviklingen på diplomniveau medfører, at deltagerne arbejder med projekter på egen skole. Arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling praktisk og teoretisk vil tilføre den enkelte skole og skolevæsenet væsentlige nye aspekter i forhold til udvikling af evalueringskulturen. 27

28 3.9 Implementering af Skolestrukturanalysen 0-6 klassede skoler I skoleåret 2007/2008 er der blevet truffet politiske beslutninger på nogle af de analyseområder, der er beskrevet i materialet vedr. skolestrukturanalysen. 7. klasserne fra 4 af de 6 grundskoler er blevet overflyttet til den nærmeste overbygningsskole. Denne beslutning har betydet, at der har været et særligt fokus på nye udviklingstiltag på de 0-6. klassede skoler. Disse udviklingstiltag er beskrevet i skolernes rapporter under indsatsområder og er gældende for 08/09. Samling af 10. klasserne Byrådet har besluttet at samle 10. klasse på en selvstændig 10. klasses skole placeret i nærheden af andre ungdomsuddannelser, således at ungdomskulturen/miljøet bliver styrket. I Den sammenhængende Børn og Unge politik er målet på dette område i Svendborg, at 97% af de unge på en årgang har en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. I den nye lovgivning på området hedder det, at 10. klasse skal målrettes de elever, der efter grundskolen har behov for yderligere kvalificering og afklaring for at kunne fastholdes i en ungdomsuddannelse. En placering tæt ved Erhvervsskolen kunne sikre et samarbejde med denne, således at der kan arbejdes med fælles målsætninger om at mindske frafaldet. I august/september 2008 måned bliver placeringen af 10.klasses skolen endelig besluttet. Nyt Ungdomsuddannelsestilbud Afdelingen for specialinstitutioner og den interkulturelle konsulent arbejder med at realisere et nyt ungdomsuddannelsestilbud for etniske minoriteter. 28

29 4. Afsnit. Resultatet Der er ikke gennemført obligatoriske nationale test i indeværende skoleår. 4.1 Karaktergennemsnit 9 Folkeskolens afsluttende prøver 9. årgang skoleår 2007/08. Bemærk 7-trinsskala! Byskolen Gudme Skole Hømarkskolen Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michaels Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Vester Skerninge Skole Vestre Skole Østre Skole Dansk - læsning 6,79 6,58 5,31 5,71 6,69 6,16 5,78 6,81 7,44 6,94 6,25 5,56 7,13 Dansk - retskrivning 5,63 5,96 4,23 5,40 5,47 4,63 4,44 5,88 6,88 5,51 4,92 4,73 6,11 Dansk - skr. fremstilling 7,55 7,20 6,41 5,77 6,47 5,31 6,51 6,84 6,68 7,61 5,08 6,64 7,04 Dansk - orden 6,68 6,76 6,74 5,17 7,31 5,28 6,51 7,19 7,09 7,71 6,08 6,31 6,50 Dansk - mundtlig 6,34 7,91 6,24 5,29 5,97 7,38 8,27 7,30 7,45 7,45 5,92 6,13 7,48 Matematik - færdighed 5,74 7,38 5,00 6,06 8,44 6,94 6,22 6,79 7,23 7,90 6,16 6,13 6,05 Matematik - problem 5,32 7,21 5,20 5,54 7,60 5,81 6,59 5,91 7,10 7,78 5,11 5,24 5,95 Engelsk - skriftlig 4,86 5,69 7,36 8,38 6,32 7,26 Engelsk - mundtlig 7,74 6,54 5,16 6,12 6,17 6,52 6,86 7,02 7,41 7,10 5,83 6,31 6,50 Tysk - skriftlig 3,94 Tysk - mundtlig 3,60 6,57 6,00 5,07 Fysik/kemi - praktisk/mund. 5,89 6,04 5,28 5,89 6,57 5,13 5,43 5,36 6,59 7,26 4,39 4,90 6,25 Biologi - skriftlig 5,26 5,71 5,05 5,76 5,94 6,40 6,43 7,33 6,47 6,37 6,22 5,78 Geografi - skriftlig 6,68 7,63 5,79 5,00 8,11 7,00 5,95 7,10 7,57 6,83 6,65 7,45 6,47 Historie - mundtlig 6,61 6,69 8,05 5,47 7,94 Samfundsfag - mundtlig 6,91 8,04 6,64 7,20 7,24 8,44 7,22 6,59 6,71 Kristendomskundskab - mundtlig 4,94 7,36 7,79 Folkeskolens afsluttende prøver 10. årgang skoleår 2007/08. Byskolen Gudme Skole Hømarkskolen Vestre Skole Dansk - skr. fremstilling 7,87 5,77 7,81 7,18 Dansk - orden 6,00 4,46 6,86 7,25 Dansk - mundtlig 8,67 3,58 6,55 6,68 Matematik - skriftlig 7,42 5,40 4,14 6,22 Matematik - mundtlig 8,42 7,60 6,75 5,27 Engelsk - skriftlig 7,40 6,27 5,19 6,68 Engelsk - mundtlig 6,80 5,00 5,05 6,85 Tysk - skriftlig 5,80 3,50 4,14 2,24 Tysk - mundtlig 6,60 4,25 6,40 4,89 Fysik/kemi - praktisk/mund. 5,30 2,83 6,27 29

30 9 stk. 2: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne På 9. klasseniveau er der i år 2007/ elever. 9. klasse FTU % % 68 9% Gymnasiale uddannelser i alt Erhvervsuddannelser i alt 10. klasse i alt % Andet i alt På 10. klasseniveau er der i år 2007/ elever. 10. klasse FTU 25 13% 7 4% Gymnasiale uddannelser i alt Erhvervsuddannelser i alt 44 24% % Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse i alt Andet i alt (indeholder elever fra Byhaveskolen, der skal gå i 11. klasse) Svendborg Kommune er i samarbejde med 20 andre kommuner del af et større udviklingsprojekt, hvor der skal udvikles metoder og modeller for de unges overgang til ungdomsuddannelserne, samt udarbejdes en politik på området. Projektet skal understøtte, at flest mulige gennemfører en ungdomsuddannelse. Udfordringen ligger i at fastholde de unge i ungdomsuddannelsesforløbet. Sidste år var overgangen til ungdomsuddannelserne 95,14 %. 4.2 Klagefrekvens Der har ikke været klagesager. 30

31 5. Afsnit. Afslutning 5.1 Indstilling til Udvalget for Børn og Unge 6. Afsnit. Skolernes rapporter 6.1 Skolernes signaler til Byrådet Opsamling på signalerne til Byrådet Signalerne afspejler den enkelte skoles aktuelle udfordringer og forventninger til dialog eller udvikling på bestemte områder. Set over en bred kam viser nedenstående punkter skolernes signaler uprioriteret: 1. Rummelighed omtales af mange skoler som en fortsat udfordring 2. Socialpædagog / Akt / Rummelighed og trivsel / psykisk arbejdsmiljø 3. Børneuniverser 4. Værested på Hømarkskolen 5. Eksterne samarbejdspartnere (PPR og familieafdelingen) 6. Resursetildelingen i forhold til den pædagogiske udvikling for alle 7. IT support 8. Afbureaukratisering 9. Ledelse i forhold til tid og kompetencer målrettet ledelse af skolens pædagogiske arbejde og kvalitetsudvikling af det kommunale skolevæsen 10. Renovering af faglokaler, så de bliver tidssvarende 11. Bygge og anlæg i forhold til de opgaver skolerne har jvnf. udviklingsplanerne fra skolerne 12. Prognosetal og nybyggeri 13. Fremtidig skolestruktur Flere af punkterne er der allerede handlet på andre afventer budgetforhandlinger eller pædagogisk udviklingsarbejde. 6.2 Skoleafsnit i alfabetisk rækkeorden Skoleafsnittene er ordnet i alfabetisk rækkefølge. Skoleafsnittene er skolens indberetning til Distriktsteamet i en skabelon efterfulgt af de særlige kerneområder, som skolen arbejder med eller har som særlige udfordringer og som blev drøftet ved tilsynsbesøget. Der er spørgsmål i skabelonen, som den enkelte skole ikke kan besvare (ex. der er ikke elever, der aflægger prøve eller der er ingen tosprogede elever), og af pladshensyn er disse spørgsmål slettet i de pågældende skoleafsnit. 31

32 Bymarkskolen Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klasse 1 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. kl.: 100 % 1. kl. 92 % 2. kl. 90 % 3. kl. 80 % 4. kl. 50 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) 12,5 Fravær dette skoleår til 1. marts Sygdom: 3,32 % Ulovligt fravær: 0,01 % Lovligt fravær: 1,12 % Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Kr pr. elev 32

33 Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? Gennemsnit pr. uge. 99 % Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Ingen lærere på Bymarkskolen underviser i fag, de ikke er kompetente til. 5023/8371 timer læses af lærere med linjefag. 500/900 timer læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence ,- kr. i alt. Individuelle kurser: ,-kr. Skolebaserede kurser som samtidig er et udviklingsprojekt: ,-kr 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold Har ingen karaktergivning. Skolelederen vurderer at faglige niveau er højt. Skolelederen vurderer ud fra den løbende evaluering at det faglige niveau er højt. Mens de går på skolen klarer de sig godt fagligt og socialt. 33

34 til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Styrkelse af flexible læringsmiljø og læringsstile. Både børn og voksne har fået større indsigt og forståelse for, at der er forskellige måder at lære på. Klasserne indrettes løbende efter klassens behov. Fællesarealer indtænkes mere og mere, som en del af det, at arbejde med forskellige læringsstile. Det er en ledelsesmæssig udfordring at fastholde linien i arbejdet med læringsstile, så alle er med og ingen brænder ud. Der skal afsættes mere tid til fremstilling af konkrete undervisningsmaterialer. Videreudvikling af arbejdet med læringsstile: Udarbejder en plan for skolens udearealer, så de kan leve op til ønsker, vi har med hensyn til leg og læring. Igangsætter arbejdet med planen for de udendørs arealer. Arbejdet skal udføres af skolens tekniske afdeling og forældre på arbejdsdage. Indarbejder vores viden om fleksible læringsmiljøer og læringsstile i udemiljøet. Udvikler undervisningsmaterialer, i alle fag og på alle klassetrin, som kan bruget i udemiljøet. Udarbejder bevægelsespolitik, dækkende pauser og undervisning. Implementering af skolens værdier sammen med kommunens overordnede værdier. Hele skolens personale har sammen udarbejdet en sammenskrivning af, hvad kommunens værdier betyder for vores adfærd i dagligdagen. Elevplaner. Elevplanerne i kl. udarbejdes i efteråret og udleveres til forældrene i forbindelse med trepartssamtalerne. Ud fra elevplanen laver børn, forældre og lærere 1 3 fokuspunkter, der følges op på til trepartssamtalerne i foråret klasse gør det samme. De rykker bare processen et halvt år, så elevplanerne først udarbejdes i foråret med opfølgning i efteråret. Handleplan for bekymringsbørn. Er endnu ikke udarbejdet. 34

35 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Hele skolens koncept med læringsstile gør at alle får bedst muligt udbytte af undervisningen og på den måde får passende udfordringer. B: Kriteriet for god undervisning er, når skolens læringsbegreb og skolens værdigrundlag efterleves. Læringsbegreb: Ved læring forstår vi, at børn - alene og i fællesskab - via oplevelser, undren, leg, selvvirksomhed, undervisning og refleksion deltager i en kompetenceudviklende proces, hvori de er aktive og medansvarlige. Ovenstående læringsbegreb stiller krav og forventninger til lærerne, eleverne og forældrene. Disse krav og forventninger er beskrevet herunder. Læreren/pædagogen skal være: en der fremstår tydeligt som person. åben overfor nye tanker og idéer. i stand til at skabe rammer, der inspirerer børnene til selvvirksomhed. i stand til at stille passende krav og fastholde dem. i stadig faglig og personlig udvikling. åben og aktiv i samarbejdsforhold til kolleger, elever og forældre. Eleverne skal lære: at stille passende krav til sig selv. at deltage positivt i fællesskabet. at arbejde selvstændigt. Af forældrene forventer vi: at barnet har lært at tage hensyn til andre. at de viser barnet vigtigheden af at gå i skole. at barnet er klædt på til at gå i skole (mad, søvn, lektier osv.) at de støtter barnet i nysgerrighed, lærelyst og engagement. at barnet har lært at håndtere krav og pligter. at de støtter aktivt op om skolens liv. at de går direkte til skolen med spørgsmål og kritik. Spilleregler: 35

36 I starten af skoleåret udarbejder børnehaveklassen spilleregler for klassens sociale liv. Spillereglerne udarbejdes af forældre og lærere i samarbejde. Alle klasser udarbejder spilleregler for den gode klasse. Bymarkskolens værdigrundlag. glæde er et vigtigt element i dagligdagen der er plads til forskellighed faglighed og arbejdsro prioriteres højt store og små trives sammen der lægges vægt på fælles oplevelser konflikter løses i dialog C: Elevplaner. Se stk. 1. Sund mad og bevægelse. Skolebestyrelsen er ved at udarbejde en kostpolitik. Vi har udarbejdet følgende projektbeskrivelse: Fleksible læringsmiljøer og læringsstile sammenholdt med bevægelse/motion og udeskole. Samarbejde med Ollerup Børnehus. Forhistorie: Alle klasser er indrettet med selvstændige arbejdspladser langs væggene. Det giver god plads til fleksibel indretning af lokalerne. Alle lærere og pædagoger har den lille PAS-uddannelse. PAS betyder pædagogisk analyse system og bruges til at afdække elevens læringsstile. Der fokuseres på elevens styrkesider. Alle lærere og pædagoger har gennemgået et procesforløb om den praktiske side af fleksible læringsmiljøer og læringsstile. Har i flere år arbejdet med ØV og Spræl. Alle fra bh.kl. 6. klasse har to ugentlige moduler hvor de i det ene læser og i det andet er fysisk aktive i en udendørs leg/aktivitet. Vi har en naturlegeplads, som er i konstant udvikling. Skolens SFO har i mange år arbejdet med udeliv. Udviklingstemaer: Bruge vores erfaringer fra fleksible læringsmiljøer/læringsstile, Øv og Spræl, naturlegeplads og SFOens udeliv, til at udvikle en undervisning der inddrager bevægelse og udemiljøet. At gøre de udendørsarealer så attraktive, at eleverne ikke kan lade være med at gå ud i pauserne og at lærerne inddrager disse arealer i undervisningen. Handling: Udarbejder en plan for skolens udearealer, så de kan leve op til ønsker, vi har med hensyn til leg og læring. Igangsætte arbejdet med planen for de udendørs arealer. 36

37 Arbejdet skal udføres af skolens tekniske afdeling og forældre på arbejdsdage. Indarbejde vores viden om fleksible læringsmiljøer og læringsstile i udemiljøet. Udvikle undervisningsmaterialer, i alle fag og på alle klassetrin, som kan bruget i udemiljøet. Udarbejde bevægelsespolitik, dækkende pauser og undervisning. Samarbejde med Ollerup Børnehus: Samarbejde om udvikling af lærerplaner i børnehaven, så de rækker op i indskolingen. Fælles udviklingskurser. Fælles arrangementer for forældre. Forsat udvikling om det enkelte barns overgang fra børnehave til skole. Samarbejde om udepædagogik/-skole. Benytte hinandens udearealer. Opbygge et samarbejde mellem børnehavens skolegruppe og skolens indskoling. Efterskrift. Bymarkskolen har de sidst 7 år arbejdet med Helhed og Sammenhæng, hvilket betyder, at vi har arbejdet med lærer- /pædagogsamarbejde. Samtidig har eleverne en lang skoledag. Børnehaveklassen 2. klasse går i skole hver dag fra 8 13, klasse går i skole fra Et faktum vi ikke ønsker at ændre på. Det kræver, at lærerne underviser alt, hvad de må (se kvalitetsrapporten s. 14). Den resterende tid, som er ligefrem proportional med antallet af lærere, bruges til opgaver i forbindelse med daglig drift og til at opfylde professionsaftalen. Der er med andre ord ikke tid nok til udvikling. Når vi nu mister 7. klasse, og dermed et par lærere, bliver problemet med tid til udvikling/fremstilling af undervisningsmaterialer endnu større. Vi ønsker i en overgangsfase, at få tilført ekstra ressourcer, for forsat at have tid og overskud til gennemføre det beskrevne projekt. Vi henviser til skolens hjemmeside hvor man bl.a. kan læse skolens udviklingsplan. Implementering af evalueringsresultaterne. Er besvaret tidligere. SFO fællestid: Sammen med pædagogerne planlægges skoleåret, således at pædagogernes ressourcer og interesser udnyttes bedst muligt. Barnets sproglige udvikling i overgangen. Se ovenstående projektbeskrivelse. Udvikling af det naturfaglige område. Området har altid haft høj prioritet på skolen. Vi har fokus på området og har foreløbig igangsat følgende initiativer: - Små indlæg til vores daglige samling om naturvidenskabelige 37

38 emner - Skiftende udstillinger. 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? De pædagogiske processer bliver til i samarbejde med skolebestyrelsen. Som princip tager al udvikling/pædagogiske processer udgangspunkt i skolens læringsbegreb. Pædagogiske test: Alle børn testes flere gange om året i både dansk og matematik. Efterfølgende drøftes testresultaterne mellem specialcenterlederen og den aktuelle lærer. Læreren tilrettelægger herefter undervisningen ud fra testresultaterne. I forbindelse med arbejdet med læringsstile har vi også fokus på elevens egen evaluering af emner/projekter. Børnene inddrages i tilrettelæggelsen undervisningen ud fra den alder og kompetence de har. Der afholdes mindst to forældremøder om året, hvoraf det ene er af social karakter. To gange om året afholdes der trepartssamtaler. Den ene samtale tager udgangspunkt i elevplanen indhold. Ud fra denne findes nogle fokuspunkter der følges op, senest ved efterfølgende trepartssamtale. Sådan arbejder vi med elevplaner: NB! Det enkelte fag må max. fylde 3-5 linier. 1. Klasselæreren opretter og skriver i elevplanen. Klasselæreren udfylder trivselsdelen, samt de fag den pågældende lærer har. 2. Faglærerne skriver om fagene. Kan skæve til trivsels og evt. tilføje til trivselsdelen. 3. Den foreløbige elevplanen gennemgås med eleven sammen med et evt. samtaleark (der skal være en trivselsdel i samtalearket). Har det enkelte barn tilføjelser til elevplanen (måske kun i trivselsdelen), noterer klasselæreren det, så den tilføjelserne kan komme med på den endelige elevplan. 4. Barnet får den foreløbige elevplan og evt. samtaleark med hjem. Barnet skal så forklare forældrene elevplanen og snakke om eventuelle emner til en handleplan. 5. Til samtalen drøftes elevplanen og man laver en handleplan. Hvad, hvem og hvornår aftales til samtalen. Der må højst være 3 fokuspunkter. 6. Klasselæreren skriver handleplanen ind i elevplanen og den sendes med hjem til underskrift. Både skole og hjem får et eksemplar. 7. Den underskrevne elevplan afleveres igen til skolen. Deadlines: 14 dage før de første skole/hjem-samtaler skal klasselæreren have oprettet og skrevet elevplan. (pkt. 1). 38

39 7 dage før de første samtaler skal faglærerne have udfyldt deres del af elevplanen. (pkt. 2). Klasselæreren har så 7 dage før de første samtaler til samtaler med det enkelte barn. Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Det vigtigste element i tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand er flexibilitet, både med hensyn til holddannelse og undervisning i eller uden for klassen. Der er løbende evaluering af hvem der har behov, samt hvilke behov der er. I april afklares det overordnet, hvilke behov der er for en specialpædagogisk indsats. Er meget godt tilfreds med det faglige niveau. Se projektbeskrivelse 8.2: Fleksible læringsmiljøer og læringsstile sammenholdt med bevægelse/motion og udeskole. Samarbejde med Ollerup Børnehus. Kommunikationskursus. Minimer den administrative byrde og sæt fokus på skolens kerneområder med udgangspunkt i de kommunale værdier. Skolens størrelse. Den store administrative byrde. Projektbeskrivelsen. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolens mål for årets arbejde var Gør det bedre. Det har den gjort ifht arbejdet med læringsstile og arrangementer for forældre og lokalområdet. Skolen har satset på, at læringsstile blev udviklet og implementeret på alle niveauer. Det er lykkedes, og de fysiske rammer er indrettet med mange læringsstile for øje. Kompetenceudviklingen har været centreret om netop dette felt. Følgen af efteruddannelsesindsatsen har medført, at samarbejdet også er blevet bedre, når det gælder om at målsætte og nytænke undervisningen. Skolen er bevidst om, at kommunikationen kan blive bedre, og at dette er næste års indsats. Elevplanerne har haft en god indvirkning på forældresamtalerne. De er blevet mere direkte og dybere. Det er stadig en udfordring at få det skriftlige sprog varieret nok. Skolen vil til næste år koble elevplaner, evaluering og læringsstile i et udviklingsprojekt. Specialundervisningen er ændret radikalt de sidste år, hvor der har været arbejdet med læseløft som en tidlig indsats. Stort set alle børn lærer at læse. Alle voksne føler et 39

40 stort ansvar for de børn, der har det svært. Skolen vurderer, at den har værdier, kompetence og potentiale til at tilbyde undervisning på mellemtrinnet til børn, der har det svært. Overgangsarbejdet fungerer godt, og virker foregribende omkring børn, der kunne få problemer senere i skoleforløbet. Skolen vurderer, at den kunne blive bedre til at inddrage børnene i tilrettelæggelse af undervisningen. I dag lyttes der til børnenes ønsker, specielt når det gælder den praktisk/musiske dimension. Skolebestyrelsen er meget aktiv. Den arrangerer sammenkoster, som har en god tilslutning og som baner vejen for nye elever. Den har ligeledes taget initiativ til udarbejdelse af sundhedspolitik. I denne forbindelse gennemføres en undersøgelse af undervisningsmiljøet. Fællestiden fungerer godt, og pædagogerne spiller en vigtig rolle i de praktisk/musiske fag. Næste trin bliver, at pædagogerne deltager i den faglige undervisning i klassen. Lederens tilsyn på en lille skole er naturlig, da han selv underviser og er nær på alle opgaver. Det faglige niveau vurderes at være rigtig godt. Efteruddannelse til alle vurderes højt. 40

41 Byskolen Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Børnehaveklasse 10. kl. 2 spor (børnehaveklasse 5. klasse 7. kl. 9. kl.) 1 spor (6. kl kl.) 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) 93 % 11,4 elev Fraværet vurderes til at være normalt. Dog anes en tendens til øget lovligt fravær begrundet i ferie der holdes uden for skolernes ferieperioder. Forvaltningen kan udtrække en samlet statistik for skolen/skolerne fra Tabulex TEA se vejledningen side 11: Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver 1.508,- pr. elev I skoleåret 2006/07: 2,4 % 41

42 aflyst? Gennemsnit pr. uge Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? I skoleåret 2006/07: 89,7 % af undervisningen. I skoleåret 2006/07: 48,7 % af undervisningen. I skoleåret 2006/07: 57,1 % af undervisningen. Kursuskonto: ,- Alle midler er anvendt til individuelle kurser. 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). Teksten stammer fra Kvalitetsrapport 2006/07. Der har ikke været afholdt prøver siden. Det gennemsnitlige faglige niveau bedømt ud fra afgangsprøvekarakterne er relativt lavt. Byskolen placerer sig i toppen af den dårligste tredjedel på landsplan inden for en gennemsnitlig 5 års periode. Der er flere forhold der kan lægges til grund for dette: Der er en ret stor tradition for efterskole i 9. klasse. Det er generelt fagligt stærke elever der går på efterskole i 9. klasse. I overbygningen (7. 9. klasse) er der på Byskolen et stærkt flow i ind- og udskrivning af elever. 9. årgang 2006/07 havde fra starten af 7. klasse til slutningen af 9. klasse i alt 38 ind- og udskrivninger fordelt på to klasser. Hver gang en elev forlader klassen eller en ny kommer til sker der et periodevist brud i den sociale 42

43 ramme og konstellation. Det er min holdning at dette forhold påvirker indlæringen og kontinuiteten i denne. 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Det er ikke min opfattelse at dårlige lærerkvalifikationer eller lavt fagligt ambitionsniveau er gældende for undervisningen. Lærerne arbejder med udgangspunkt i Fælles Mål. Det faglige niveau vurderes generelt til at være tilfredsstillende. Opbrud i forbindelse med de mange elevflytninger ind og ud af klasserne påvirker dog niveauet i negativ retning. Teksten stammer fra Kvalitetsrapport 2006/07. Der har ikke været afholdt prøver siden. Elever der modtager specialundervisning eller undervisning i DSA klarer sig generelt lidt dårligere til prøverne end elever under et. Der er kun beskeden brug af anvendelse af fravigelsesbestemmelserne ved prøverne. En relativt stor del af eleverne der scorer dårligt udgøres af elever med sociale/personlige/hjemlige problemer kombineret med f.eks flere skoleskift. Dvs. AKT-børn og ikke børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Vedr. c. alle elever består afgangsprøven. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på A. SFO SFO s udviklingsplan er opdelt i følgende temaer, som der arbejdes efter: Faglighed Synlighed/tydelighed og dokumentation Samarbejde Engagement Sundhed og trivsel De enkelte temaer er beskrevet i bilag til Byskolens Udviklingsplan. Det at have temaer at arbejde efter og at SFO er synliggjort på Byskolen i udviklingsplanen, har været en god støtte i det daglige arbejde og har givet personalet et overblik over, hvad der arbejdes efter, og dermed en større glæde og et større engagement. Enkelte temaer er allerede evalueret og har givet anledning til nye tiltag indenfor områderne. De største udfordringer ligger stadig i samarbejdsdelen mellem lærer og pædagog, hvor hverdagens struktur ofte gør, at de to faggrupper ikke kan mødes. Det er et tema vi stadig arbejder på at løse. B. Elevplaner og skole-hjem samarbejde Evalueres først i skoleåret 2008/09. En foreløbig vurdering er, at Byskolens mangeårige tradition for skriftlige samtaleark har gjort implementeringen af elevplanerne rimelig smertefri. Der har været nogle praktiske problemer, som skal løses. Det vurderes at elevplanerne opleves som en positiv forlængelse af det vi allerede gør og også som en styrkelse og kvalificering af skole-hjem samarbejdet. 43

44 indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. C. Ressourceudnyttelse og organisering (børn med særlige behov) Der er ikke arbejdet med dette punkt i 2007/08. D. Evaluering og dokumentation Forløbet afsluttes og evalueres først endeligt i 2008/09. Der er i skoleåret 2007/08 arbejdet med de praktisk/musiske fag og naturfag i fagstudiegrupper. Der er fremkommet mange spændende evalueringseksempler i forløbet. E. Byskolens planlægnings- og evalueringsmodel Modellen bliver først evalueret i april-maj Det er vores indtryk, at der allerede nu er en klar fælles forståelse af modellens fire enkeltelementer ( Hvad vil vi?, Hvorfor vil vi det?, Hvordan og hvornår vil vi gøre det? og Hvordan kan det måles/vises at målet nås? ). Det vurderes at især medtænkningen af evalueringen i planlægningen er blevet styrket gennem arbejdet med modellen. F. Rummelighed, relationer, relationel pædagogik og skole-hjem samarbejde Det er et tre-årigt indsatsområde der bliver endelig evalueret ved udgangen af næste skoleår. Byskolen har allerede længe arbejdet bevidst med rummelighed og uddannet personalet til at håndtere mange forskelligheder blandt børn og forældre. I sidste og indeværende skoleår har vi haft skærpet fokus på: Afklaring og samarbejde internt om opmærksomhedskrævende børn Dokumentation for tiltag; uv.-diff., forældresamarbejde, beskrivelse af problemområder m.m. Rettidig inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Rettidig indstilling til PPR og/eller ansøgning om andet skoletilbud Vidensdeling om metoder der kan fremme positiv udvikling hos børn med særlige behov. Disse fokusområder har givet større sikkerhed blandt medarbejderne til at handle og generelt peget på hvilke handlemuligheder, der aktuelt findes for børn med særlige behov. Spørgsmål til fastholdelse af fokusområdet i Byskolens hverdag: - Hvordan sikrer vi alle medarbejderes fortrolighed med procedurer og egen handlemulighed? - Hvordan sikrer vi balance mellem integration og segregering? - Hvordan forankrer vi Byskolens værdier i vores konkrete behandling af børn med særlige behov? 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? Området er primært fokus i skolens udviklingsplan 2008/09. Elevplaner Elevplanerne er implementeret på skolen. Sund mad og bevægelse Skolens sundhedsråd arbejder på formuleringen af sundhedspolitik. Rådet består af lærere, SFO, forældre, ledelse, sundhedsplejerske og elever. Implementering af evalueringsresultater Resultater fra test, prøver og anden evaluering indgår som led i planlægningen af undervisningen. 44

45 C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område SFO-fællestid SFO s pædagoger og skolens lærere samarbejder i klassen i et ugentligt antal timer som følger: Bh.klasse har 4 timer fælles pr. uge 1. klasse har 8 timer fælles pr. uge 2. klasse har 3 timer fælles pr. uge Klasselærer og pædagog fordeler indbyrdes opgaverne i forhold til børnene, men hovedvægten for pædagogerne i deres arbejde er børnenes sociale kompetencer og trivsel. Grunden til den høje timevægtning i 1. klasse er, at pædagogen er vidensbærer i forhold til børnene, da børnene får nye lærere. Barnets sproglige udvikling i overgangen Der er et meget formaliseret samarbejde om overgangen i Byens Børn. I samarbejdet deltager børn fra børnehaveklasserne sammen med førskolebørn fra børnehaverne i distriktet. Det pædagogiske arbejde med børnene tager blandt udgangspunkt i Svendborg Kommunes Læringsguide, hvor det sproglige er et af elementerne. Udvikling af det naturfaglige områder Dette sker gennem fagstudiegruppe (se ovenfor under punkt 1). To lærere er pt. i gang med liniefagsuddannelse i N/T. 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Principbeslutning vedr. Skole-hjem samarbejde Principbeslutning vedr. Elevplaner Principbeslutning vedr. Dannelse af lærerteam til 1. årgang og overgang fra børnehaveklasse til 1. klasse. Principper for underretning om elevernes udbytte af skolegangen Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Den daglige/jævnlige evaluering af undervisningen har mange udtryk på Byskolen. I overbygningen gives typisk karakterer for afleveringsopgaver, der gives mundtlig respons på fremlæggelser, børnenes arbejder tjekkes og vurderes dagligt, som kendt for næsten alle fag og årgange i mange år. Vores opmærksomhed har de seneste to år været målrettet mod selvevaluering og dermed barnets inddragelse i mål, proces og produkt af hvert undervisningsforløb. Således afsluttes mange undervisningsforløb med evaluering, hvor børnene på mangeartede måder giver udtryk for, hvad der var lærerigt, hvilken metode, der virkede godt eller dårligt, hvordan arbejdsindsats og evt. samarbejde er gået, om der har været behov for hjælp og om barnet har fået denne, og endelig hvordan tilrettelæggelsen af undervisningen har været. På forskellige årgange og klasser arbejdes konsekvent med portfolio. I flere og flere fag og årgange præsenteres børnene for fagets indhold og mål enten ved Klare mål eller forenklede uddrag af vejledningerne. Sådan får børnene indsigt i overordnede mål og får mulighed for at komme med forslag til undervisningen. Der undervises således både meget traditionelt og mere projektorienteret i de fleste fag og klasser på Byskolen. Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette På Byskolen afholdes generelt 2 forældremøder, to 3-partssamtaler pr. klasse. I mange klasser afholdes desuden arrangementer i forbindelse med præsentation af emner/produkter fra undervisningen. Elevplanerne udformes til efterårets 3-partssamtaler og revurderes under forårets 3-partssamtaler. Forud for samtalerne får hjemmet elevplanen, så barn og forældre kan forberede sig til samtalen. Der opfordres til tæt dialog mellem skole og hjem fra starten af barnets skoleliv på Byskolen. Senest har skolebestyrelsen vedtaget et princip om skole-hjem 45

46 samarbejde? samarbejde, som både handler om etik i samarbejdet, men også omsorg for både egne og andres børn, bl.a. udsprunget af arbejdet med rummelighed. Hele Byskolens værdi-sæt - med stor vægt på dialog og respekt for hinanden - er en fast del af hverdagen, og dermed mødes alle forældre med åbenhed ved henvendelse om stort og småt. Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Specialundervisningen gives dels forebyggende dels individuelt til børn med særlige behov. Der testes i læsefærdighed i hver klasse på 1. til 4. årgang. Fra 1. til 6. årg. tilbydes intensiv læseundervisning for de, der har behov for at træne læsning, men ikke nødvendigvis har specialpædagogiske behov. Der vil i det kommende skoleår komme konkrete tiltag for at støtte og strukturere begynderlæsningen i børnehaveklasserne. Skolen har en læsevejleder og en under uddannelse til læsevejleder. Der gives individuel specialundervisning i dansk og matematik, og sjældnere engelsk, efter indstilling til PPR. Denne undervisning foregår som støtte i klassen eller som enkeltundervisning eller sammen med 1 2 andre med særlige behov. Specialunderviserne vejleder desuden ordinære lærere efter ønske, eksempelvis ved undervisningsdifferentiering og afdækning af et barns faglige status m.m. Alle skolen AKT-timer er placeret i Bonusgruppen, hvor også skolens socialpædagog arbejder. Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? Dansk som andet sprog fylder meget lidt på Byskolen, da vi har meget få elever med dette behov. Undervisningen er i udpræget grad meget individuelt tilrettelagt i fht. den enkelte elev. Teksten stammer fra Kvalitetsrapport 2006/07. Der har ikke været afholdt prøver siden. Det gennemsnitlige faglige niveau bedømt ud fra afgangsprøvekarakterne er relativt lavt. Byskolen placerer sig i toppen af den dårligste tredjedel på landsplan inden for en gennemsnitlig 5 års periode. Der er flere forhold der kan lægges til grund for dette: Der er en ret stor tradition for efterskole i 9. klasse. Det er generelt fagligt stærke elever der går på efterskole i 9. klasse. I overbygningen (7. 9. klasse) er der på Byskolen et stærkt flow i ind- og udskrivning af elever. 9. årgang 2006/07 havde fra starten af 7. klasse til slutningen af 9. klasse i alt 38 ind- og udskrivninger fordelt på to klasser. Hver gang en elev forlader klassen eller en ny kommer til sker der et periodevist brud i den sociale ramme og konstellation. Det er min holdning at dette forhold påvirker indlæringen og kontinuiteten i denne. Det er ikke min opfattelse at dårlige lærerkvalifikationer eller lavt fagligt ambitionsniveau er gældende for undervisningen. Lærerne arbejder med udgangspunkt i Fælles Mål. Overbygningen: Udvikling fagligt og socialt. Evaluering og dokumentation (fortsættelse af nuværende arbejde). Byskolen blev som den første af Svendborg kommunes skoler renoveret i starten af 1990 erne. Siden Byskolens renovering blev projekteret er der i stigende grad kommet fokus på det nødvendige samspil og sammenhæng mellem den pædagogiske tænkning og de fysiske rammer. På væsentlige områder er Byskolens fysiske rammer ikke tidssvarende. Klasselokalerne er meget små (de mindste er 37 m2 og de største 47 m2) Mulighederne for udvidelse af lokalernes begrænsede areal er ikke udnyttet ved renoveringen. Åbning og sammenlægning af lokaler i visse områder af skolen vil kunne styrke de 46

47 pædagogiske muligheder afgørende. Hjemkundskabslokalet er ikke blevet renoveret, det er i meget dårlig stand. Billedkunstlokalet (kælderlokale) er kun ved dispensation tilladt til undervisning. I SFO s lokaleområde er den sidste tredjedel af 3. salen stadig uudnyttet loftrum. 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Det er Byskolens indtrængende ønske at komme i politisk dialog om de fysiske rammers mangler. Rummelighed: Hvor rummelige kan/vil vi være uden at det går ud over den pædagogiske kvalitet? Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Udviklingsarbejdet med udskolingen fortsættes. Karaktergennemsnittet er et element i fokuspunktet Faglighed i indsatsområdet, men kunne også medtænkes og vinkles på de øvrige punkter Der er på et udviklingsplansmøde arbejdet med temaet og der arbejdes videre med: Forældresamarbejde, Faglighed, Fysiske rammer, Barnets personlige og sociale udvikling udvikling Kriterier for god undervisning skal medtænkes i udviklingsarbejdet for fagene I skoleåret 2008/09- år 2 af en 3 årig proces om evalueringsarbejdet- er det studiegruppe arbejde vedr. fremmedsprog (ty og eng.), historie, kristendom, samfundsfag samt matematik, der er på dagsordenen. Der skal fremadrettet fokuseres på hvilke processer, man skal igennem, når et barn har det svært især i forhold til underretningssager SFO har evalueret 4 ud af de 5 indsatsområder DSA undervisningen, tilrettelagt som kompenserende undervisning, skal følge bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 Skolens DSA ansvarlige lærere opfordres til at følge med i de landsdækkende netværk for DSA Lærere Typologiseringerne bør medtænkes i elevplanerne, og elevens DSA kompetencer bør indskrives i planerne for de enkelte fag. Sundhedsudvalget på skolen er nedsat, og der skal nu igangsættes et arbejde med formulering af en sundhedspolitik Skolen arbejder målrettet med videndeling 47

48 Gudbjerg Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0.-7.klassetrin 1 spor på alle klassetrin 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 5.1: Hvor stor en del af skolens planlagte timer bliver aflyst? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget Ca. 75% (inkluderer også 4.klasse) 12,2 elever Skolens samlede fraværsprocent (lovligt, sygdom og ulovligt) er på: 4% 1915 kr pr. elev I perioden fra skolestart (14/8-07) til 1/3-08 aflyses i gennemsnit pr. uge på hele skolen: 0,4 time Ca. 80 % 48

49 eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Ca. 2/3 af timerne I kalenderåret 2007: Forbrug på kurser lokalt ialt: ca kr Fordelt på: Udviklingsprojekter: ca kr Individuelle kurser: ca kr Skolebaserede kurser ca kr 9 Resultater 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Gudbjerg Skole prioriterer tidlig indsats og vi kan på de læseprøver vi laver i 1.-4.klasse konstatere, at eleverne generelt niveaumæssigt ligger på landsgennemsnit eller lidt over i læsning Vi mener, at vi kan se en tydelig positiv udvikling for de elever, der har været igennem et særligt tilrettelagt undervisningsforløb og de rykker godt i forhold til de andre elever i klassen Vi iværksætter AKT- forløb i alle klasser, hvilket også har en markant effekt på elevernes trivsel og deres måde at omgås personale og andre elever på. b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Ingen elever Ingen elever 49

50 Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Gudbjerg Skole har haft følgende indsatsområder i skoleåret 2007/08: EVALUERING Dette område er et flerårigt forløb, som startede op på skolen for 2 år siden. De 2 foregående år har vi haft konsulent på fra CVU, men i år har vi selv i alle klasser arbejdet videre med de evalueringsværktøjer (primært portefolie og logbøger) vi har udvalgt. Disse værktøjer er efterhånden blevet en naturlig del af skolens hverdag. Vi er dog blevet klar over, at udfordringen består i at disse evaluerings metoder ikke er lige oplagte i alle fag, så her må findes andre måder at evaluere på. Vi har fået lavet en oversigt over de prøver og test vi laver på skolen og hvornår. Vores udfordring i år, har primært været brugen af elevplaner som evalueringsværktøj. Skolen har sidste år og i dette skoleår valgt systemet Eplaner. Dette valgte vi primært pga. bekymringer om tidsforbruget. Vi har i år valgt at programmet ikke skal bruges på skolen fremover, og derfor er vi nu i gang med en grundig afprøvning af andre muligheder, så dette område vil også være en del af næste års indsatsområder. SKOLEINTRA Brugen af personaleintra er ved at være en naturlig del af skolens hverdag. Vi arbejder nu på, at elevdelen og forældredelen også bliver udnyttet og vi har indset, at dette skal vi også arbejde med næste år. AKT-arbejde Vi kan konstatere, at vore elever er fantastisk velfungerende og konflikterne er minimale. Det har selvfølgelig noget med vores elevgrundlag at gøre, men vi har også en tro på, at den målrettede indsats vi gør i AKT i alle klasser har en rigtig positiv effekt på eleverne. LÆRER/PÆDAGOG SAMARBEJDE Det første år med formelt samarbejde mellem pædagoger og lærere har været en stor succes på skolen. Tildelingen af støttetimer til enkeltelever til pædagoger, således at den samme person har kunnet være i mange timer i klasserne har også været gavnligt. Både lærere, pædagoger og elever har haft stor gavn af det. Lærere og pædagoger har deltaget i et fælles kursus, som de har kunne bruge direkte i undervisningen. Der er selvfølgelig ting der skal rettes til, praktiske procedurer skal ændres lidt, og det vil vi videreudvikle på i næste skoleår SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Dette område har vi også i år fået styr på, på den måde, at 50

51 skolens støttecenter, vores kommende læsevejleder og læringscenteret har fået beskrevet deres opgaver, således at de understøtter og supplerer hinanden. Læringscenteret er også gået over til et nyt udlånssystem, som frigør en del tid, således at servicebegrebet underordnes pædagogik og læring. IDRÆT OG SUNDHED Dette område har i år givet en del administrative udfordringer. Arbejdet med at blive en del af idrætsskolekonceptet har taget mange resurser og arbejdet er endnu ikke færdiggjort, om end det ser ud til at vore anstrengelser er ved at bære frugt. Etablering af en attraktiv skolebod med et større udvalg har også taget tid og er endnu ikke på plads. Indretningen af skolen, primært udvendigt, er også igangsat, men her ligger der også stadig et stort arbejde fremover. Men elever, forældre og personale udtrykker også stor tilfredshed med skolen og de nye tiltag og det giver selvfølgelig ny energi i det kommende arbejde. I kraft af at vi er blevet idrætsskole, i hvert fald i det kommende skoleår, er dette indsatsområde også noget der skal og vil blive brugt en masse energi og resurser på i det kommende skoleår. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering 1. Elevplaner 2. Sund mad og GUDBJERG SKOLE SOM VIDENSCENTERSKOLE Dette område har vi arbejdet en del med i dette skoleår. Vi synes stadig, at vi er meget usikre på, hvordan vores status er i forhold til at være videnscenterskole. Her mangler vi en klar politisk udmelding om, hvilken status skolen har. Vi har udarbejdet materialer både digitalt og mere konkret, således at vi egentlig formelt optræder som videnscenterskole for bevægehandicappede elever, men er vi det reelt??? Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Vi planlægger i alle klasser undervisningen således, at den tilrettes den enkelte elev. I vores støttecenter tilrettelægger vi undervisningsforløb til de elever der har brug for særlig tilrettelagt undervisning. B: Vi har i år fået beskrevet hvorfor og hvornår vi laver test og prøver på alle klassetrin. Der er enkelte detaljer, som mangler inden denne plan vil ligge som en naturlig del af skolens evalueringsplan på skolens hjemmeside. C: 1. Elevplaner (se evaluering af skolens indsatsområder under punktet evaluering ) 2. Sund mad og bevægelse (se evaluering af skolens indsatsområder under punktet idræt og sundhed ) 3. Vi tilretter naturligvis hele tiden undervisning og andre ting der hører under skolens virke, efter de erfaringer og evalueringer vi foretager. 4. Vi har (desværre) ingen fremmedsprogede elever på 51

52 8 bevægelse 3. Implementering af evalueringsresultat erne 4. Den interkulturelle dimension i normal undervisningen 5. SFO-fællestid 6. Barnets sproglige udvikling i overgangen 7. Udvikling af det naturfaglige område Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? skolen 5. SFO-fællestid (se evaluering af skolens indsatsområder under punktet lærer/pædagog samarbejde 6. Barnets sproglige udvikling i overgangen arbejder vi naturligvis med i bh.klassen, hvor skolen 2 timer om ugen har en lærer der laver sproglig opmærksomhed i klassen. Vi er ved at uddanne en læsevejleder, som fra næste skoleår vil foretage dette arbejde 7. Vi har haft 3 lærere på kursus i år sammen med lærere fra Gudme Skole. Det er aftalt at disse lærere i år og i næste skoleår udformer en lokal læseplan for faget natur/teknik til gavn for begge skoler. Men det vil også blive et redskab, som vil være enestående i forhold til afhjælpning af de problemer der kunne opstå ved overgangen fra Gudbjerg til Gudme i de naturvidenskabelige fag. Gudbjerg Skoles bestyrelse har vedtaget følgende principper for de pædagogiske processer: 1. Klassedannelse på Gudme Skole 2. Timefordelingsplan 3. Fagfordeling 4. Ekskursioner og lejrskoler 5. Samling 6. Teamsamarbejde 7. Vikardækning 8. Specialundervisning 9. Skemalægning 10. Skole-hjem samarbejde 11. Lektier/hjemmearbejde 12. Sponsering, indsamlinger, klassekasser m.m 13. Spisekultur Skolen bruger portefolie og logbøger i alle klasser. Derudover laver vi fast KVIS-projekt, som er et meget udvidet evalueringsprojekt, i vores 3.klasse. Derudover har vi 4 samtaledage ifm skole-hjem samtalerne forår og efterår. I 1.klasse er lærerne på hjemmebesøg ved den første skole-hjem samtale. Desuden bruger skolen elevplaner til nedskrivning og evaluering af elevernes mål både for undervisningen og elevens personlige udvikling. Udover ovenstående kan nævnes, at vi afholder 2 forældremøder årligt + et arrangement tilrettelagt af forældre, hvor klasselæreren deltager. Se ovenstående Vi samler elever med særlige faglige behov i dansk eller matematik på tværs af klasserne i små hold tilrettelagt af skolens støttecenter 52

53 Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Gudbjerg Skole har ingen 2-sprogede elever Se beskrivelsen under 9 stk 3 under Resultater Gudbjerg Skoles indsatsområder i 2008/09: Elevplaner (fortsætte arbejdet fra dette skoleår) Skoleintra (arbejde med en fortsat implementering af systemet) Natur/teknik (fortsætte udviklingen af en lokal læseplan) Lærer/pædagog samarbejde (videreudvikling af igangværende samarbejder) Idræt og Sundhed Dette arbejde vil blive meget omfattende, idet vi nu regner os for en af kommunens idrætsskoler. Dette betyder en indsats på en række områder, såsom: Skolebestyrelse SFO Undervisningen generelt Idrætslærerne specifikt Samarbejde med Gudme Skole på alle niveauer Indretning af skolens ude arealer Etablering af madordning Det er vigtigt, at byrådet tager stilling til, hvordan Svendborg kommunes samlede fremtidige skolestruktur skal se ud. Der er blevet lavet et stort arbejde ifm skolestrukturanalysen og det materiale ville være et rigtig godt redskab til, at bidrage til at byrådet, på en kvalificeret baggrund, kunne tage stilling til f.ex de små skoler, fremtidige skolebyggerier, elevtalsprognoser m.m. Det kunne måske forhindre, eller i hvert fald kvalificere, fremtidige diskussioner om skolebyggeri - både udvidelser, ombygninger og bygning af helt nye skoler. Gudbjerg Skole vil gerne sætte debatten omkring udvikling af IT på skolerne på dagsordenen. Her tænker vi på opkvalificering af lærere/pædagoger (IT-kurser), afsætning af resurser til indkøb af computere til lærere/pædagoger og til indkøb af interaktive tavler m.m. Der er ikke midler til disse tiltag på den enkelte skole, og det ville være et godt signal at sende til medarbejderne fra kommunen. En anden problemstilling er, at opsætningen af KMD-pil på skolerne har betydet, at Gudbjerg Skole (og mange andre) har mistet stationære computere, fordi de ikke kan opkobles på det nye system. Dette er selvsagt også en udfordring rent økonomisk for den enkelte skole. 53

54 Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Der er tidligere blevet anvendt E-planer. Disse var ikke tilfredsstillende at arbejde med, da der ikke kunne rettes i formuleringerne. Der er igangsat et udviklingsarbejde, hvor der skal undersøges andre muligheder. I Microværkstedet og Skoleintra er der nye muligheder for skabeloner. Der træffes ingen beslutning før i efteråret Fra 3. klasse og opefter arbejdes der både med KVIS og elevplaner. Der er få konflikter på skolen. Dette skyldes et bevidst AKT arbejde, og at der arbejdes meget med bevægelse. I forhold til overgangsarbejdet har man et ønske om at udbygge samarbejdet med børnehaverne. Lokal læseplan for N/T udvikles i samarbejde med Gudme Skole Der er fokus på Idræt og Sundhed, især efter at skolen er kommet med i idrætsskolekonceptet. I det kommende skoleår gøres der forsøg med 6. klasses idrætsundervisning i samarbejde med Gudme skole. Lærerne skal udarbejde årsplaner sammen. Skolebestyrelsen er i gang med at sanere i de mange principper, der er gældende Der arbejdes med rummelighed i overgangen mellem daginstitution og skole. IT- området kommunen skal prioritere dette område højere. Det fungerer ikke Tilfredsstillende Der er et udviklingsprojekt i gang om pædagogisk læringscenter, hvor støttecenterlærere, læsevejledere, og bibliotekar samarbejder 54

55 Gudme Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Børnehavekl. 10. kl kl. : 1 spor 8.kl.: 2 spor kl.: 1 spor Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. kl.: 100 % 1. kl.: 68 % 2. kl.: 41 % 3. kl.: 45 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til 10,9 elev Enkelte elever har uforholdsmæssigt stort fravær. Der følges op på disse i samarbejde med sundhedsplejerske og hjemmet. Fraværet giver ikke anledning til yderligere tiltag. Der ses en stigning i forældrenes ønske om at søge elever fri til ferie udenfor skolernes ferier kr. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 55

56 undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 38,9 % 37 % 99,3 % 89,7 % 100 % Ingen har linjefag i DSA 2007: kr. til individuelle eller teambaserede kurser 56

57 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Karaktererne i afgangsprøver er med enkelte undtagelser i overensstemmelse med standpunktskaraktererne. Der skal fremadrettet være fokus på det faglige niveau i naturfagene og fag, der nu er gjort til prøvefag. Tilfredsstillende niveau, det følges tæt via elevplanerne. Der er på udvalgte klasser/fag sat ind med ekstra støtte i anden halvdel af skoleåret. Dette er muligt i forbindelse med halvårs skemalægning. Der er ikke en klar tendens. Alle påbegynder en ungdomsuddannelse. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde Elevplaner: Ved skoleårets start evalueredes første års indsats omkring elevplaner. Dette medførte justeringer af tidsplan og udsendelse i forbindelse med skole/hjemsamtalerne. Læsning: Arbejdsgruppen arbejder fortsat og fremlægger forslag til indsats på lærermøde april/maj 2008 Skolebibliotek IT: Udvalget arbejder med udarbejdelse af skolens IT-handleplan. Fremlægges april/maj på lærermøde. Idrætsskole: Dette arbejde har stor fokus i indeværende skoleår. Efter byrådets vedtagelse af konceptet for etablering af idrætsskoler, er der på skolen nedsat et udvalg og udpeget en koordinator til forberedelse af projektet. Der udarbejdes en skriftlig beskrivelse af skolens idrætssyn, indhold i undervisningen og den nye struktur. Der planlægges pt. en informationsstrategi i forhold til forældre og 57

58 på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. andre interessenter. Dette område giver de største ledelsesmæssige udfordringer med hensyn til at sikre, at det bliver hele skolens projekt med fokus på alle elevers trivsel, sundhed og bevægelse. Den røde tråd i naturfagsundervisningen: Den nedsatte arbejdsgruppe arbejder sammen med naturfagslærere fra Gudbjerg skole på at sikre fælles forudsætninger for naturfagsundervisningen i de enkelte fag fra 7. kl. Lærer- pædagogsamarbejde i indskolingen: Der afholdes fortsat møder med klasselærere, pædagoger og ledelsen. Der er gode erfaringer med samarbejdet og deltagelse i fællestiden. De forskellige faglige forudsætninger udnyttes især ved dialogen omkring det enkelte barns trivsel og faglige/personlige udvikling. Der er udarbejdet skriftlige retningslinier for samarbejdet. Derudover har: En gruppe af lærere/pæd. har deltaget i teamkursus på Skårup Seminarium. Der er efterfølgende beskrevet retningslinier for overgangen fra børnehaveklasse til 1. kl. Kontoret udarbejdet en første udgave af en skriftlig personalehåndbog, der giver en beskrivelse af såvel undervisningsmæssige som praktiske forhold. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Skolen anvender mange ressourcer til holddannelse. Dette betyder, at der bliver større mulighed at tilgodese den enkelte elev. B: Dette arbejde tænkes ind i de nye beskrivelser vedr. idrætsskolekonceptet. C: Se beskrivelse

59 Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? Ingen nye principper i forhold til 2006/07 Se bilag 1 vedr. elevplaner Inddragelse: Løbende dialog i klassen Se bilag vedr. elevplaner Der afholdes pr. skoleår: 2 forældremøder pr. kl., 2 skole/hjemsamtaler og indkaldelse efter behov. Der afholdes forældremøder ved overgange fra børnehave, fra børnehaveklasse og efter 6. ( 7. kl.). Der er udarbejdet princip for forældrerådets arbejde. Bilag 2 Der planlægges med et stort antal timer til holddannelse Derudover gives specialundervisning efter anbefaling af PPR. Integreres i de enkelte fag. Ved særlige behov tildeles ekstra timer. 59

60 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? Tilfredsstillende med fortsat fokus på naturfag. Videreførelse af indeværende skoleårs indsatser. Der vil være særlig fokus på at idrætsskoleprojektet. Sikring af de nødvendige ressourcer i overensstemmelse med kravene om øget rummelighed. Prioritering af skolens behov for udbygning, som det er beskrevet i Udviklingsplanen for Det skal understreges, at skolen har behov for, at der snarest bygges et biologilokale til naturfagsundervisningen. 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Udvikling af idrætsskolekonceptet på den enkelte skole med udgangspunkt i den tværgående organisation. Drøftelse af IT-indsats - både fælles og på den enkelte skole. Konsekvenser af den øgede rummelighed i de enkelte klasser. Skolens udbygningsplaner som beskrevet i forrige kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolen har arbejdet målrettet med udvikling af hjemmesiden Skriftligheden hos lærerne er blevet opkvalificeret især i forhold til sagsfremstillinger til Familieafdelingen og PPR. Man er blevet opmærksom på notatprocedure og arbejder med klasselog. Opfølgning på testresultater. Problematikken tages op på kommende dialogmøde. Der er blevet fulgt op på resultater i matematik og naturfag. Der er sat 2 lærere på i matematik i 6. kl., som opfølgning på testresultatet. Skolen er idrætsskole og arbejdet med kriterier for god undervisning vil blive taget op i forbindelse med indholdsbeskrivelse af Idrætsskolekonceptet. Der er samtidig et samarbejdet i gang med Gudbjerg Skole i forhold til udvikling af konceptet It-indsatsen - utilfredshed med at der fortsat er store problemer med KMD-pil. Der har været stor tilfredshed med et kursus på Skårup seminarium vedr. resursetænkningen. Dette kursus har Finn Vesterlund fra PPR også deltaget i. Lærerne har i dette kursus fået redskaber til bedre at kunne handle. Der er tilfredshed i forhold til samarbejdet med PPR. Der er blevet givet god støtte fra læsekonsulenten Der er taget initiativer i forhold til arbejdet med sundhed generelt. Der indføres modulordning, som skal give længere frikvarter. Legepatruljen skal i gang 60

61 igen. Man overvejer en ikke købmandsordning for kommende 8. klasse. Skolen gør opmærksom på det manglende biologilokale. Distriktschefen anbefaler, at sagen beskrives for at komme med i budget Der er en problematik i forhold til rummelighed. Hvor mange elever kan rummes set i lyset af den tildelte økonomi. DSA undervisningen, tilrettelagt som kompenserende undervisning, skal følge bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 Skolens DSA ansvarlige lærere opfordres til at følge med i de landsdækkende netværk for DSA Lærere Typologiseringerne bør medtænkes i elevplanerne, og elevens DSA kompetencer bør indskrives i planerne for de enkelte fag. 61

62 Hesselager Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klassetrin 1 spor på alle trin 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0.kl. 93,75 % 1.kl. 86,66 % 2.kl. 76,5 % 3.kl. 77,77 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? 12, kr. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 40,36 % 39,41 62

63 Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? a.95,87 % b. 99,39 % Dansk 100 % Engelsk 100 % Matematik 100 % Kristendom 0 % Historie 0 % Idræt 100 % NT 75 % Musik 100 % Billedkunst 90 % Tysk 100 % Biologi 100 % Geografi 0 % Håndarbejde 0 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 100 % Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Ingen har speciallæreruddannelse, men skolen har i dette skoleår arbejdet målrettet med at samle specialundervisningen hos få men kompetente lærere. Kursuskonto kr. fordelt på Individuelle kr. Skolebaserede 0 kr. 63

64 Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Udviklingsprojekter kr. 9 Resultater 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Det faglige niveau i undervisningen er generelt på et højt og tilfredsstillende niveau. a. Elever som modtager specialundervisning uden for klassen klarer sig generelt dårligere end eleverne set under et. b. Ingen elever modtager undervisning i dansk som andetsprog. c. Skolen har kun elever til 7. årgang, men det er indtrykket, at kun ganske få elever, som har haft deres første skoleår på Hesselager skole, ikke aflægger prøve efter 9. kl. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Skoleboden er blevet renset for usunde varer, således at der i dag kan købes: Brød Letmælk Yoghurt Frugtjuice. Skolen har indført en elevbetalt frugtordning. Elverne betaler for en måned ad gangen. Ordningen benyttes af ca. 25 % af eleverne. Morgenmotion Der er fra skoleårets start indført morgenmotion 2 gange ugentligt for børnehaveklasse til og med 3. klasse og en gang ugentligt for eleverne fra kl. Det generelle indtryk er, at eleverne er glade for at blive rørt, og at det har en positiv indflydelse på det at være undervisningsparat, En arbejdsgruppe arbejder for øjeblikket på at lave et evalueringsdesign, hvor såvel elever, forældre og ansatte skal kunne bidrage. Morgenlæsning Fra skoleårets start er der indført morgenlæsning 3 gange ugentligt for eleverne i børnehaveklasse til og med 3. klasse og 2 gange ugentligt for eleverne i klasse. Der er løbende evalueret og tilrettet undervejs. Der er i øjeblikket en 64

65 Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. arbejdsgruppe i gang med at lave et evalueringsdesign, hvor såvel elever, forældre og ansatte skal kunne bidrage. Pædagoger i undervisningen. Skolen bruger pædagoger i undervisningen med et gennemsnit på 15 ugentlige lektioner. En del af timerne anvendes i forbindelse med morgenmotion og morgenlæsning (5 lektioner) mens de resterende anvendes fleksibelt i forbindelse med forskellige indsatser i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Fra skoleårets start blev der anvendt rigtig mange timer i børnehaveklassen for at sikre en optimal skolestart for eleverne. Øvrige timer har været anvendt i forbindelse med emneuger samt et socialtrænings-projekt i 3. klasse. Den løbende evaluering har vist, at dette nye tiltag har været tiltrængt. Arbejdspladsvurdering På grund af flere langtidssygemeldinger (heriblandt sikkerhedsrepræsentanten) har dette område været nedprioriteret. Området vil få fokus, så snart tiden tillader det. Overgangsarbejdet Det var skolens håb, at det i indeværende skoleår ville være året, hvor overgangsarbejdet mellem daginstitution og skole ville blive yderligere kvalificeret gennem dannelse af et børneunivers. Desværre valgte politikerne i stedet at etablere områdeledelse mellem Løkken, Gudme børnehave og Eventyrhuset. Detr betyder, at overgangsarbejdet fortsætter på samme niveau som hidtil. I forhold til overgangsarbejdet mellem Hesselager skole og Sct. Michaels skole, er det aftalt, at at overgangsarbejde efter 6. kl. følger samme skabelon, som den vi bruger efter 7. kl. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og Rummelighed Pædagoger i undervisningen og begrebet rummelighed er to nært knyttede størrelse. Hesselager skole er i andres og egen forståelse en særdeles rummelig skole, både i forhold til de rent faglige områder og i forhold til AKT området. Ikke mindst på AKTområdet ser vi det som en stor fordel, at vi nu har mulighed for at samarbejde skole og SFO udover det informative og planlægningsmæssige niveau. Ikke desto mindre må vi konstatere, at vi i indeværende skoleår har et par problematikker, hvor vi oplever, at grænsen for skolens rummelighed bliver sat på prøve. Vi er ikke kun den lille hyggelige landsbyskole. Vores skoledistrikt er kendetegnet ved en endog meget stor forskellighed i bolig og familiestruktur, som afføder mange af de samme problematikker, som man kan se i visse byområder i Svendborg. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: På skolen har vi i forvejen stort fokus på dette område, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er aktuelt med nye tiltag. B: Dette arbejde vil indgå i planlægningen af skolebestyrelsens 65

66 optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område arbejde med principper i 2. halvår af C: Elevplaner. Det er besluttet, at elevplaner udarbejdes en gang årligt og at elever og forældre har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet inden skole-hjemsamtalerne. I forbindelse med samtalerne opstilles nye mål for eleven, og der aftales en ansvarsfordeling mellem skole elev og hjem. Sund mad og bevægelse. Skolen har saneret vareudbud i skoleboden, indført frugtordning og indført morgenmotion.(se afsnit 1) Implementering af evaluerinsresultaterne. Skolen har kun haft obligatorisk test i matematik i 6. kl. Testresultaterne danner selvfølgelig grundlag for planlægning af undervisningen på 7. klassetrin. Den interkulturelle dimension i undervisningen. Skolen har ikke iværksat nye tiltag på dette område. Der vil i forbindelse med planlægningen af det ny skoleår blive forsøgt at kortlægge, hvordan dette område håndteres nu og fremover i de enkelte klasser. SFO-fællestid. Skolen bruger pædagoger i undervisningen med et gennemsnit på 15 ugentlige lektioner.en del af timerne anvendes i forbindelse med morgenmotion og morgenlæsning (5 lektioner) mens de resterende anvendes fleksibelt i forbindelse med forskellige indsatser i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Fra skoleårets start blev der anvendt rigtig mange timer i børnehaveklassen for at sikre en optimal skolestart for eleverne. Øvrige timer har været anvendt i forbindelse med emneuger samt et socialtrænings-projekt i 3. klasse. Den løbende evaluering har vist, at dette nye tiltag har været tiltrængt. Barnets sproglige udvikling. Skolen har søgt og fået resurser til at starte et projekt med udgangspunkt i sprogscreeningen af de trårige. Pt. arbejdes der på at etablere et samarbejde med PPR for at realisere projektet. 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Det naturfaglige område. I forbindelse med afgivelse af 7. kl. til overbygningsskolen er det hensigten at indrette bedre faciliteter til Natur & Teknik- undervisningen. Ligeledes vil der i skoleåret 2009/10 blive søgt om at få uddannet en lærer i liniefaget Natur &Teknik. Skolen råder over rigtigt gode udendørsfaciliteter, som kan være med til at opkvalificere undervisningen. Endvidere ønsker skolen at blive en del af det planlagte besøgscenter på Stenagergård. Ingen nye i forhold til sidste år 66

67 Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Den løbende evaluering har tidligere været nært forbundet med de evaluerings/samtaleark som skolen anvendte inden loven om elevplaner blev vedtaget. De enkelte lærere har i samarbejde med teamet planlagt omfanget af og organiseringen af elevudviklingssamtaler, som baggrund for arbejdet. Denne praksis er videreført i forbindelse med indførelse af elevplaner. Elever (og forældre) inddrages i forbindelse med lærernes planlægning af undervisningen på følgende måde: Med udgangspunkt i fælles mål udarbejder lærerne en årsplan, som alle forældre har mulighed for at orientere sig om inden forældremødet. På forældremødet har forældrene mulighed for at kommentere og videregive ideer til planen. Ved planlægningen af de enkelte undervisningsforløb inddrages eleverne i planlægningen, når (ikke hvis) det er muligt. Det er hensigten, at læreren sikrer, at eleverne oplever reel medindflydelse, samtidig med, at læreren sikrer, at alle fagets centrale områder er repræsenteret i undervisningen. Det forventes, at eleverne dels afkræves større engagement omkring det at have medindflydelse og dels oplever at have større medindflydelse i forbindelse med at de modnes alders og udviklingsmæssigt. Det er besluttet, at elevplaner udarbejdes en gang årligt og at elever og forældre har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet inden skole-hjem-samtalerne. I forbindelse med samtalerne opstilles nye mål for eleven, og der aftales en ansvarsfordeling mellem skole elev og hjem. Skolen har tre lærere tilknyttet specialcenteret. Timer til specialundervisning lægges fortrinsvis i forlængelse af elevernes skoledag og i de timer, som anvendes til morgenlæsning. Specialcenteret tilrettelægger selv perioder og forløb. Ledelsen holdes løbende orienteret. De to faseteams har et antal holddelingstimer til rådighed. Timerne anvendes efter aftale i teamet til holddeling i en klasse, eller til holddeling på tværs af klasser. Der er ikke lærere med rådighedstimer. Timerne er i stedet lagt ind i den samlede resurse til specialundervisning og holddeling. Derfor bliver timerne også (i begrænset omfang) anvendt til akutte vikaropgaver, når der ikke kan skaffes vikar udefra. Skolen holder generelt et højt fagligt niveau Tilpasning til ny struktur Arbejdspladsvurdering Stadigt fokus på forbedret overgangsarbejde Læsegruppe/sproggruppe Vi vil stadigvæk henlede opmærksomheden på de fordele der kan være ved etablering af børneuniverser ved de små skoler, som 67

68 Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? ligger i umiddelbar nærhed af den/de daginstitutioner, som de modtager børn fra. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke er tale om at lægge en institution ind under en skole, men derimod at sammenlægge to ligeværdige tilbud til gavn for helheden (læs børnene) På grund af skolens størrelse og deraf følgende begrænsede muligheder for at finde resurser til egenhændigt at sætte ind med de bedste løsninger, er det nødvendigt at sikre, at der kommunalt er opmærksomhed og resurser til at sætte hurtigt ind, når der er børn i problemer, som skolen ikke selv er i stand til at støtte effektivt op omkring. Grænser for rummelighed - Psykisk arbejdsmiljø Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. It-området skal optimeres ifht den tekniske driftssikkerhed. Skolens og dagtilbuddets arbejde med barnets sproglige arbejde følges tæt. Der forventes senere vidensdeling med øvrige skoler/dagtilbud Samarbejdet skole og SFO udvikles i samme positive retning som nu - Fællestid og løsning af AKT-problematikker. Der er store forventninger til resultatet af skolens evaluering af indsatsen med morgenlæsning/motion. På nuværende tidspunkt vides det med sikkerhed, at børnenes læsestandpunkt på 3. kl. niveau er højnet. Børnene er glade for at starte dagen stille med læsning. Skolen har en lang tradition for at inddrage børnene i undervisningens planlægning. Børnenes logbogsarbejde understøtter dette arbejde. Elevplanerne er dynamiske i udformningen, hvilket betyder, at man kan se vurderinger fra de tidligere år. Skolen bevidstgøres om egne kompetencer gennem den skriftlige dokumentation, som er ny for skolen. Skolens kultur er præget af, at der er kort fra idé til handling. Skolen ønsker at etablere et mere omfattende bespisningstilbud med professionel hjælp til driften. Skolen arbejder løbende med indkredsning af den nødvendige/kvalitative rummelighed. Skolen ønsker en evaluering af PPR s konsultative virke. 68

69 Hømarkskolen Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0-10 Kl. i normalklasser 0-10 kl. specialklasser To spor undtagen på, 2 & 3 årg. I normalklasser Et spor i specialklasser 55 specialklasseelever (inkl. I klassen) Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 5.1: Hvor stor en del af skolens planlagte timer bliver aflyst? Gennemsnit pr. uge Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med 0. årg.: 81% går i SFO 1. årg.: 90% går i SFO 2. årg.: 63% går i SFO 3. årg.: 58% går i SFO 8,1 elev pr. lærer. Dette tal skal ses i sammenhæng med den højere normeringsgrad der naturligt er på specialområdet jf. stk. 2.3 Sygefravær:2549 Ulovlig fravær: 463 Lovlig fravær: 370 Ovenstående er dagsfravær Kr. pr. elev Ca. 1 lek. pr. uge på 40 uger. 940 ud af 1079 lektioner 69

70 liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? 348 lektioner ud af Specialklasserækken klasse + Funktionsklassen klasse: Hømarkskolen er Videnscenterskole for varetagelse af undervisning af børn med generelle indlæingsvanskeligheder. Fra kl. i specialklasserækken + Funktionsklassen er der pt. indskrevet 41 elever. Undervisningen varetages af 13 speciallærere + 1 specialpædagog, der alle har lang erfaring med at undervise og generelt arbejde med børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alle lærere har haft kurser indenfor specialundervisning og specialpædagogik. (Udd??) Skolen har i alt 9 enkelt integrerede elever. De får hver tildelt 4 støttetimer. Timerne varetages af speciallærere som underviser i den enkelte afdeling. 2. Specialundervisning/støttecenteropgaven i hele skolen med særligt fokus på læsning indskolingen og mellemtrinet: Der er to specialundervisningslærere tilknyttet støttecenteret. Disse varetager i alt 17 ugentlige lektioner. Noget af denne undervisning lægges ind i undervisningen i form af støtte til enkelte børn, og som et nyt tiltag er der undervisning fra kl for de børn/forældre der vil tage imod det tilbud. Skolen har 1 lærer med læsevejlederuddannelsen. 2 lærere med diplom i specialpædagogik. 2 lærere med PAS uddannelse. De øvrige lærere, der varetager specialområdet har en lang række relevante kurser. 3. Adfærd Kontakt og Trivselsområdet: Skolen har ud fra den samlede normering besluttet at prioritere dette område højt. I indskolingen er der ansat en socialpædagog i 14 timer, på mellemtrinet en socialpædagog med 12 timer og i udskolingen 37 timer. Derudover har skolen en selvfinansieret Familieklasse hver mandag og onsdag fra kl Der er én fast lærer tilknyttet i alle timerne plus to-sprogspædagogen om mandagen og plus udskolingens socialpædagog om onsdagen. Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Alle timer læser af lærere der har enten linjefag eller større kurser. 38 ud af 85 lektioner læses af lærere med linjefag Kursuskonto total: Kr. 70

71 Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Kr Kr Kr 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Generelt kunne jeg godt tænke mig et højere karaktergennemsnit. I de naturvidenskabelige fag ( matematik, fysik, biologi og geografi ) er det særlig nødvendigt at have fokus fremadrettet. Det hører dog med til billedet af karaktergennemsnittet på Hømarkskolen rummer en specialklasserække, forholdsvis mange enkelt integrerede specialklasseelever samt en særlig i-klasse ( elever med med individuelle problemer/ afbrudte skoleforløb/ mange forskellige skoler) samt mange 2-sprogede elever. Eleverne fra i-klassen samt de enkeltintegrerede specialklasseelever indgår også i gennemsnittet. Qua skolens beliggenhed i et socialt boligområde, hvor der altid er ledige lejligheder er der der også et kæmpe flow af elever. I gennemsnit er der 17 % af eleverne der hhv. indog udmeldes på et skoleår. Skolen skal fortsat have et fokus på dette. Eleverne i skolens særlige i-klasse har taget afgangsprøve i hhv. dansk, engelsk og matematik og har klaret sig udmærket. Specialklasseeleverne( de enkelt-integrerede undtaget) er - efter vurdering fra PPR, fundet for dårlige til at gå til afgangsprøve. Mht. de 2-sprogede elever vurderer jeg at - det er generelt/ overordnet set- de vietnamesiske og bosniske elever klarer sig rigtig godt, hvorimod de tyrkiske og kosovo- albanske elever kunne klare sig bedre på trods af undervisning i DSA Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder Hømarkskolen arbejder med fem indsatsområder. 1. Skolens sociale liv/rummelighed: a) AKT indsats og overskud til undervisning. Skolen har ansat 71

72 kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. socialpædagoger til at støtte elever og for at frigøre lærerenes kræfter til at undervise. Udskolingen har en socialpædagog på fuldtid. Det er en stor succés. Mellemtrin og indskoling har en socialpædagog på deltid. Dette er ikke tilstrækkeligt. Der er fortsat behov for at udvikle denne indsats, hvilket Trivselsundersøgelsen også viser. Indsatsen fokuserer bl.a. på at forbedre fremmødet hos eleverne i udskolingen. Der arbejdes med udvikling af konflikthåndteringsværktøjer, processen er ikke afsluttet. 2. Evaluering: a) Elevplaner. Der gennemføres evalueringsdage. Der er udviklet form og indhold for disse. Pædagogisk Udvalg har lavet elevplanskabelon. Den er tilgængelig for alle lærere via Lærerintra. Dette får fortsat fokus. b) Lederevaluering. Der er gennemført en 360 graders lederevaluering. Trivselsundersøgelsen peger på behov for et fremadrettet fokus på ledelsesudvikling og synlig ledelse på skolen. Proces i forhold til at efterkomme dette er påbegyndt. c) Overgang mellem afdelingerne. Dette fokus videreføres næste skoleår. 3. Faglighed: a) Fagudvalg. Der er ansat 3 lærere med liniefag, der har imødekommet udskolingens behov. Der er oprettet flere fagudvalg. Der er behov fortsat fokus på dette område fremover. b) Faglighed og AKT i Udskolingen. Der er fuldtids socialpædagog i udskolingen. Brobyggeren har fortsat arbejdet rettet primært mod udskolingens elever. Stillingen fortsætter indtil 1. november og vil blive søgt forlænget. Der er tilknyttet en halvtidsstilling til en særlig indsats overfor de to-sprogede elever. 4. Personalepolitik: MED-udvalget har fået en mere aktiv rolle i skolens hverdag. Udarbejdelsen af en uddannelsespolitik for skolens personale sker fremadrettet og vil kræve mere fokus. 5. IKT og Medier: a) Sammensmeltning ag bibliotek og Medier. Dette er gennemført. Der skal fortsat arbejdes med en kulturudvikling på dette område. b) Lærernes udvikling indenfor anvendelse af IT. Lærerne har alle fået en ordning med en bærbar PC. Der er opsat infoskærm på lærerværelset. Læreplan i IT er under udarbejdelse. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Hømarkskolen har i mange år haft fokus på læringsstile / taget udgangspunkt i elevernes kompetencer. Dette har særligt været gældende for arbejdet i indskolingen. I mellemafdelingen og i udskolingen arbejdes der bl.a. med holddannelse. B: Personalet er præsenteret for Per Fibæk Laursens 10 kriterier for effektiv undervisning. Disse indgår i udviklingsplanen for 2008/2009, hvor der sættes fokus på arbejdet med skolens 72

73 som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, pædagogiske røde tråd. C: Elevplaner er behandlet i Pædagogisk Udvalg. Sund mad og bevægelse har været indsatsområde i flere år og vil forsat være det. I 2007/2008 har der bl.a. været fokus på en madordning, på legepladsudvikling og etablering af en legepladspatrulje. Der arbejdes med at implementere evalueringsresultater. Den interkulturelle dimension er et tilbagevendende indsatsområde pga. skolens elevsammensætning. Det naturfaglige område er prioriteret bl.a. ved uddannelse af flere liniefagslærere i geografi. Skolebestyrelsen har ikke vedtaget nye principper i forhold til tidligere beslutninger. Der gennemføres evalueringsdage på skolen. Eleverne inddrages i denne proces, og er dermed involveret i en løbende udviklingsproces. Trepartssamtaler er udgangspunktet for forældresamarbejdet. Elevplanen for den enkelte elev er udgangspunktet for samtalen i mellem eleven, dennes forældre og skolens lærere. Den specialpædagogiske indsats foregår i den enkelte afdeling. Indenfor hver afdeling tilrettelægger lærerne undervisningen ud fra den enkelte elevs forudsætninger og behov. Fleksibel holddannelse anvendes i udtalt grad. 73

74 herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Eftersendes Området kræver et konstant fokus. Fortsat fokus på det naturvidenskabelige område. Skolen klarer sig forholdsvis godt, men er meget følsom overfor mange ind- og udmeldinger. 1) Ny afdelingsopdeling 2) Pædagogisk rød tråd 3) Videreførelse af tidligere indsatsområder Skoledistriktet, Resursetildeling, Værestedet, Eksterne samarbejdspartnere - Antallet af sociale sager - Familieklassen - Skolens udvikling herunder forholdet imellem normal- og specialklasser - Det store flow (ind- og udmeldinger) Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolens kultur er meget kompleks på baggrund af de meget forskellige aktiviteter og projekter, der tilsammen udgør lære- og væremiljøet i skolens distrikt. Hvor er grænsen for vækst indenfor folkeskolens rammer? Optimering af vidensdelingen på tværs af de mange tilbud: normalundervisningen, I-kl., spec.kl., socialpæd.indsats, AKT-indsatsen og Familieklassen. Endvidere er der behov for udveksling af viden mellem de forskellige faser: indskoling, mellemtrin og udskolingen. Fortsat styrkelse af Den pædagogiske røde tråd gennem hele skoleforløbet. Dette viser sig bl. a. i målrettet arbejde i de enkelte afdelinger/klasser med kriterier for god undervisning. Skolens nærmeste udviklingszone er Ledelse, Didaktik og Relationer på baggrund af en revurdering af skolens værdigrundlag. Distriktsteamet understøtter skolens socialpædagogiske arbejde gennem tæt samarbejde med PPR og Familieafdelingen. Det store flow i til- og fraflyttende elever er en stor udfordring for skolen. Opgaven løses gennem testning af alle nye børn, så de straks møder det rigtige undervisningstilbud. SFO og skolen videreudvikler samspillet omkring forældresamarbejdet. Beskrivelse af skolens kompetencer ifht skoledrift i en hyperkompleks hverdag med mange socioøkonomiske problemstillinger. 74

75 Udvikling af Familieklassetilbuddet. Styrkelse af DSA på linjefagsniveau. Elevplansskabelonen udvikles til brug i specialtilbuddene. Arbejdet i ledelsesteamet skal udvikles og konsolideres. Udepædagogikken skal sammen med øvrige sundhedsfremmende tiltag implementeres og videreudvikles. DSA dimension er endnu ikke en naturlig del af elevplanen. Det er målet, at den bliver det, således elevens DSA kompetence kan fremgå af elevplanen i de respektive fag. Der er aftalt efter/videreuddannelse for mellemtrinnet og udskolingens matematik og naturfagslærere i DSA som dimension for skoleåret 2008/

76 Kirkeby Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0. til 7. klassetrin 1 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden 0.kl = 93 %, 1.kl.= 86 %, 2. kl. = 73 %, 3.kl. = 65 % 11,57 55 dage a 5,67 klokketime= 311,85 svarer til 3% fravær, fordelt med 2% sygefravær og 1 % i lovligt fravær. Adm.: ,02 (incl moms) Rep.2007: 3.599, 42 (incl. moms) Inventar 2007: ,15 (incl. moms) 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 224 timer anvendes til lejrskoler resten anvendes til planlagte timer. 76

77 lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 100 % 95 % Anslået 95 % 100 % 1. en lærer på Læsevejleder udd. 2. en lærer på biblioteksudd. 3. en lærer på 3. liniefagsudd. 9 Resultater 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består På niveau Vi tilbyder et 3 måneders forløb i specialklasse primært indenfor dansk. Der kan tilbydes integreret støtte i den enkelte klasse i den enkelte lektion i en kortere periode. Vi har årligt 3 pladser på Stenstrups skole læsehold. - _ 77

78 afgangsprøven? Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Det indsatsområde, der i skoleåret 07/08 har fyldt mest er Helhed og Sammenhæng. Det går i korthed ud på en skoledag for alle skolens elever fra kl til hver dag. Pædagog med i skoledelen indtil 3. klasse i 10 lektioner om ugen. Ganske få to- lærer timer på de øvrige årgange. Et skemalagt klasseteammøde hver uge i den store middagspause fra kl. 11 til kl. 12. Her planlægges og evalueres undervisningsforløb i de enkelte klasser eller på tværs af årgangene. Der opstilles her mål for det enkelte undervisningsforløb og der planlægges i detaljer, således at den ene lærer kan tage over i forløbet efter den anden i løbet af en skoledag. Der er arbejdes med projektarbejdsformen, og med tværfaglige forløb til tider i den enkelte klasse til andre tider på tværs af årgangene. Eleverne evalueres efter hvert undervisningsforløb og der bliver ud fra evalueringen opstillet nye mål for den enkelte elev i dennes videre uddannelsesforløb. Dagen virker sammenhængende for elever og lærere, og der er tid til fordybelse og udeaktiviteter i elevernes store middagspause. Vi oplever elever der er trygge ved hinanden og der forefindes stort set ikke mobning på skolen, ligesom vores elever frit færdes sammen på tværs af årgangene. Strukturen giver det enkelte klasseteam en stor grad af selvstyring og ledelsen arbejder med det begreb jeg kalder styring af selvstyringen på afstand, det vil sige at udfordringen for ledelsen er at afstikke rammer indenfor hvilken det enkelte klasseteam kan arbejde, og at der i teamet fortløbende finder en evaluering og nedskrivning sted, som så forelægges til drøftelse for ledelsen ved medarbejderudviklingssamtaler samt teamudviklingssamtaler, som minimum finder sted en gang om året. Denne arbejdsform vil vi meget gerne fortsætte og udvikle, da vi oplever dels at eleverne udvikler fag-faglige og sociale kompetencer dels at forældrene er meget tilfredse med denne undervisningsform, og endelig at skolens personale udtrykker gejst og engagement i dagligdagen. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? Qua den organisationsform vi kører efter som beskrevet ovenfor gør, at vi i denne struktur inkluderer mange elever som ellers ville blive segregeret ud til andre undervisningstilbud. Der er ikke kun tale om opbevaring, men at den enkelte elev udvikler sig fagligt og socialt ved hjælp af en differentieret undervisning der tager udgangspunkt i hele barnet. Derudover har skolen et specialundervisningslokale, hvor skolen profylakse tilbyder kortere forløb af intensiv undervisning specielt i dansk. I andre undervisningsforløb inddrages en lærer/ pædagog (i de små klasser) til at forestår en individuel støtte i klassen i kortere 78

79 Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? eller længere tid. Skolen arbejder målrettet med en nedskrevet Børn, mad og bevægelses politik i øvrigt i samarbejde med Kirkeby Børnehus. Dette samarbejde kommer bl.a. til udtryk ved overgangen fra børnehave til skole hvor bh. Klassen og børnehusets ældste børnegruppe har et rimeligt tæt og formaliseret samarbejde om fælles arrangementer og lign. 1)Principper for timefordeling, 2) specialundervisning, 3)principper for fagfordeling, 4)principper for teams, 5)principper for skolehjem samarbejdet, 6)principper for klassedannelse, 7) principper for lejrskole, 8 principper for skemalægning. Eleverne evalueres løbende efter hver endt undervisningsforløb, hertil kommer diverse tests og samtaler med eleverne. Dertil kommer den årlige elevplan forud for forårets forældresamtale, hvor elever og forældre bliver inddraqet i opstilling af de fremtidige kognitive og affektive mål for den enkelte elev. Vi afholder to ordinære forældremøder, i de små klasser op til 3. klasse afholder vi et ekstra for at få opbygget at godt skole/ hjem samarbejde for bl.a. at undgå mobning. Hertil kommer to årlige forældresamtaler hvoraf den ene bygger på den udarbejdede elevplan, og hvor elevplanen danner udgangspunkt for det fremtidige arbejde. Som en integreret del af projektundervisningsformen suppleret med et specialundervisnings tilbud som beskrevet ovenstående nogle enkeltintegrerede elever i klasserne (3 på skolen i år) et læsekursus på Stenstrup Skole. 2 pladser årligt. Brug af tolærer/pædagog i klassen i kortere forløb. 79

80 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Niveauet må siges at være tilfredsstillende, dog med den kommentar at vi til stadighed skal blive bedre til at screene for eventuelle faglige mangler hos den enkelte elev, og der efter sætte hurtigt ind med en handleplan. 08/09. Forhåbentlig fortsat Helhed og sammenhæng Øget fokus på fortsat teamsamarbejde Øget skriftlighed i klasse/ fagteam Øget fokus på opstilling af mål. Øget fokus på evaluering af disse Helhed og sammenhæng Ressourcer i forhold til vores organisationsform. Mulighed for dispensation fra proffessionsaftalen, således at Helhed og sammenhæng strukturelt kan blive skruet bedre sammen. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Et af de store fokusområder er fortsat Helhed og Sammenhæng, som er en organisationsform, hvor projektarbejdsformen er fremherskende. Hvert emne, der arbejdes med skal indeholde Fælles mål. Der afholdes 5 emneuger. Helhed og Sammenhæng har været svært at få til at hænge sammen i indeværende år, men bliver nu reguleret klasse har samme længde skoledag, men skoledagen forkortes lidt. Skoledagens længde er nu fra , hvilket betyder 5 lektioner á 45 minutter en nedgang på 100 timer i forhold til tidligere. Middagspausen er fra med god mulighed for mødevirksomhed. Pæd. Råd er i gang med at evaluere Helhed og Sammenhæng Når helhed og Sammenhæng evalueres, ser man også på kriterier for god undervisning. Brobygning til Stenstrup Skole. Skolen har efter beslutningen om, at 7. klasse overflyttes til overbygningsskolen været optaget af at få udarbejdet en god overgangsprocedure til Stenstrup Skole, der har været afholdt fælles møder, og der er nu fokus på udslusning af specialundervisningseleverne. Overgangen til Børnehuset har ikke været i fokus, hvilket måske skyldes, at børnehaven har fået etableret vuggestue. Der skal et konkret initiativ til for at udvikle samarbejdet. Der har været afholdt fælles Første hjælps kursus sammen med børnehaven. På denne måde har man lært hinanden bedre at kende. Skolen segregerer mindst muligt. Spec. undervisningseleverne er en del af helheden. Derfor er de ikke synlige, og det er et dilemma i forhold til, at resurserne ikke følger med. 80

81 Lundby Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klassetrin 1 spor på klassetrin. 2 spor på klassetrin 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 5.2: I hvilket omfang 0.: 86 %, 1.: 78%, 2.: 81%, 3.: 53% Samlet for alle årgange: 75 % 11,76 (bh.kl. og bh.kl.leder er medregnet) Vurderes gennemsnitligt at være normalt, dog med enkeltsager der skiller sig ud. En del elever bedes fri til ferierejser udenfor skoleferierne 1300 kr. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % Næsten samtlige fag i klasserne læses af lærere med 81

82 varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Hvis ikke har læreren ofte årelang erfaring i at undervise i faget. I næsten fuldt omfang Der er ingen elever, som har dansk som andetsprog til lærere og skoleledelse. Skolens udgifter til kørselsgodtgørelse ligger også i dette beløb 9 Resultater 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Det faglige niveau er generelt højt Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde Et centralt indsatsområde i 07/08 har været udarbejdelsen af skolens pædagogiske profil. Der var stor interesse og engagement i at skriftliggøre, det vi står for. Det var vigtigt for os, at profilen kom til at beskrive værdier omkring såvel faglighed som trivsel, og væsentligt at omsætningen af værdierne i praksis også kom til at indgå i beskrivelsen. Sammen med skolens profil blev der også udarbejdet en beskrivelse af skolens forventninger til forældrene. Begge dokumenter er vedtaget af skolebestyrelsen, men skal efterfølgende designes layoutmæssigt bl.a. til brug for hjemmesiden. De 2 dokumenter er vedhæftet som bilag. Et andet indsatsområde har været arbejdet med at udarbejde Lundby Skoles egen skabelon til brug for år 2 med elevplaner. Et udvalg har netop færdiggjort dette arbejde, som skolebestyrelsen 82

83 for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område efterfølgende har godkendt. Det har været væsentligt, at vores elevplaner ikke fik noget karakterbogsagtigt over sig med smileys etc, som man ser det i nogle af de produkter, som skoler kan købe. Vores skabelon er lagt ind i Skoleintra, hvilket giver mange praktiske fordele i det konkrete arbejde med udfyldelsen af elevplanerne. Vigtigt har det også været, at elevplanerne forholder sig til fagenes Fælles Mål og Trinmål. Derfor er der til brug for læreren udarbejdet et materiale Idé og vejledning til elevplanen, som via links understøtter dette arbejde. Vejledningen indeholder desuden en lang række varierede Ofte brugte vendinger som er med til imødegå faren for at elevplanen får præg af karaktergivning. Skabelon til elevplan på Lundby Skole samt Idé og vejledning til elevplanen fremsendes distriktsteamet Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A og B: I Lundby Skoles profil, udarbejdet i indeværende skoleår, er der i et vist omfang taget højde for Byrådets beslutninger. Ved hjælp af undervisningsdifferentiering i dagligdagen er der fokus på det i praksis. I et stigende omfang tages der hensyn til elevernes forskellige læringsstile hvilket kommer til udtryk i lærernes valg af undervisningsformer og i den fysiske indretning af klasserummet. Til den aktuelle status hører dog også, at vi oplever elever med særlige behov og vanskeligheder, som vi ikke har fået tildelt tilstrækkelige resurser til at kunne give et tilfredsstillende undervisningstilbud. Og hvad værre er: Kommunen som sådan synes ikke at råde over tilstrækkelig andre tilbud til disse elever. Elevplaner: Som tidligere beskrevet har vi udviklet ny skabelon til brug for elevplansarbejdet. Sund mad og bevægelse: I forlængelse af de mange initiativer som blev taget på skolen i skoleårene 2005/06 og 2006/07, har vi i dette skoleår fulgt op med opsætning af drikkevandsautomater med afkølet vand, stop for salg af juice i skoleboden, indkøb af hockeymål, basketanlæg og gyngestativer. Desuden har en af skolens forældre, som er diætist, medvirket på forældremøder i alle klasser. Implementering af evalueringsresultaterne: Erfaringer fra alle evalueringer indgår som noget naturligt i den efterfølgende planlægning af undervisning. En af skolens lærere er ved at uddanne sig til læsevejleder og har sammen med gruppen af dansklærere sat fokus på læseevaluering. SFO-fællestid: Der er en velfungerende praksis med fællestid på årgang, hvor pædagogernes kompetencer kommer godt i spil. Barnets sproglige udvikling i overgangen: Skolen medvirker i 83

84 Sproglig Opmærksomhedsgruppen på Tåsinge sammen med repræsentanter fra Sundhøjskolen og øens børnehaver. Udviklingen af det naturfaglige område: En af skolens lærere er i gang med en masteruddannelse på Syddansk Universitet: Fremtidens naturfaglige lærere 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? Der er ikke i skolebestyrelsen vedtaget principper for deciderede pædagogiske processer. Der er principper for de mere overordnede strukturer som skole-hjem samarbejde, fagfordeling m.m. Eksempler på evaluering: Standardiserede tests i dansk og matematik, klassekonferencer, teammøder. Elever der skriver logbog/dagbog, brug af portfolie, pralemapper. Dag til dag evaluering v.h.a. læsefiduskort i de mindre klasser i dansk. Disse udfyldes af såvel lærer som forældre. Mundtlige eller skriftlige tilbagemeldinger fra elever efter undervisningsforløb, Nogle klasser organiserer sig med zoner, hvor elever med udgangspunkt i deres læringsstil, vælger arbejdsform. Udsendelse af meget informative ugebreve til forældre og elever fra de enkelte klassers lærerteam. 2 årlige skole-hjem samtaler. Fra i år sendes elevplanerne ud til forældrene før samtalerne. Fortsat udsendes også samtaleark til udfyldelse af forældre og elev. Som afslutning på skole-hjem samtalen udfylder skole og hjem i fælleskab en handleplan. I 1. klasse tilbydes forældrene at den første skole-hjem samtale afvikles som hjemmebesøg. Min. 1 årligt forældremøde. Derudover arrangerer klasserådene sociale arrangementer. Forældrene er velkomne til at komme på besøg i undervisningstiden. Desuden fælles arrangementer for alle forældre ved eksempelvis skolefest. Som et nyt tiltag i indeværende skoleår har hver klasse fået tildelt en bonuslektion, som forestås af dansklæreren/børnehaveklasselederen. Lektionen tænkes anvendt i meget bred forstand og meget fleksibelt til f.eks. en enkelt eller få elever, ekstra dansk, læsetræning, læsehold, stavekursus, AKT, svære samtaler. Det har vist sig at være en stor succes. Specialpædagogisk bistand i øvrigt gives dels som inkluderende bistand i klassen og dels på hold. Det faglige niveau er generelt højt Skolerenovering Team Danmark idrætsskole Evaluering Læreren som leder / Classroom Management 84

85 5. Skolens signaler til Byrådet? Stor stigning i antallet af børn med adfærds- og trivselsproblemer i Lundby Skoles distrikt. Der skal fokus på kommunens ansvar og indsats. Flere undervisnings- og behandlingstilbud er nødvendige. Bekymrende serviceforringelse med hensyn til elevernes timetal i skolerne: Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål beskriver hvad eleverne skal lære i de enkelte fag. Fælles Mål tager udgangspunkt i ministeriets vejledende undervisningstimetal. I forbindelse med resursetildelingen til skolerne for konstateres det, at grundtildelingen i Svendborg nu svarer til ministeriets minimumstimetal. Det er en meget dårlig signalværdi fra kommunens side i forhold til en intention om at være en tiltrækkende bosætningskommune. 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Se ovenstående Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolens profil er nu beskrevet og godkendt af skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Man håber på, at børnene også vil tage profilen til sig. Der er nedskrevet klare forventninger til forældrene fra skolens side. Sproget bærer præg af en anerkendende tilgang til opgaven. Hver klasse arbejder med udformning af samværsregler. Skolen har konfliktløsningskompetencer i forhold til eleverne, som der er brug for. Der arbejdes kontinuerligt med elevernes omgangstone. Der arbejdes ikke med kriterier for god undervisning. Lederens klare vurdering via sin viden om og indsigt i skolens dagligdag er, at der udføres et flot kvalificeret arbejde omkring undervisningen. Elevplanerne. Igennem et udviklingsarbejde har skolen udviklet sin egen skabelon, som har tydelig sammenhæng med fagenes Fælles Mål. Sundhedspolitikken er ikke nedskrevet, men den efterleves i det daglige. Der er arbejdet grundigt med madpakker og bevægelse. Skolen opfordres til at gå ind i det nye tværkommunale sundhedsprojekt, da den har meget at byde på. Rummelighedens grænse er et tilbagevendende problem. Børn i vanskeligheder/børn med særlige behov er tydelige på alle klassetrin. Skolen oplever det vanskeligt at finde de rette løsninger for børnene. Skolen opfordres til at gå tydeligere ind i arbejdet omkring overgangen, så der kan gøres noget mere forebyggende og foregribende. Ligeledes kan AKT-puljen anvendes forebyggende. Der er store forventninger til at indføre Classroom Management på skolen. Fællestiden fungerer meget fint. Der er god ligeværdighed mellem lærere og pædagoger. Skolen kan undersøge om pædagogerne kan være mere med i overgangen og dermed forebygge senere problemstillinger. Et andet område, der kunne dyrkes er tidlig SFO start. Skolelederen ønsker gerne mere tid til tilsyn, selvom lærernes omfattende skriftlighed i hverdagen giver et godt indblik i undervisningen. 85

86 Nordre Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klasse 26 klasser inkl. enkeltmandsundervisning 2 spor på alle klassetrin 14 elever Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes 31 % 110 elever 350 elever, 40 lærere = 8,75 elever Nogle elever har meget fravær, og det er vi meget opmærksomme på. Vi inddrager forældrene i stor udstrækning, og vores socialpædagog spiller i den forbindelse en vigtig rolle kr. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % ca. 32 % 86

87 til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? a. 82 % b. 12 % 79 % 68 % 45 % Kursuskonto i alt: kr. Individuelle kurser: kr. Skolebaserede kurser - DSA: kr. Udviklingsprojekter læseudvikling: kr. Kompetenceudviklingen vil fremover tage udgangspunkt i hele organisationen og indsatsområderne i udviklingsplanen. Se 8 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). Eleverne har fine afgangsresultater, idet skolen er placeret over middel. Når elevgrundlaget tages i betragtning der henvises til undersøgelsen fra CEPOS er resultaterne meget tilfredsstillende. 2. Skolelederens vurdering af Det faglige niveau er højt prioriteret på skolen. 87

88 det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Evalueringer/testprogram/lusning i almenundervisningen viser rigtig gode resultater. a. Eleverne viser forskellige resultater. Nogle elever kan tage fra, andre har så svære indlæringsvanskeligheder, så de har svært ved at følge med. b. DSA-eleverne har gode afgangsresultater og en dokumenteret høj gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. c. 100 % Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Evaluering af Læseudviklingsprojektet: Læseudviklingsprojektet på Nordre Skole styrker elevernes læsefærdigheder gennem en sammenhængende indsats og har til formål at gøre gode læsere bedre og reducere antallet af elever med læsevanskeligheder. Projektet har vist rigtig gode resultater. Skolen har nu en færdiguddannet læsevejleder og endnu en læsevejleder under uddannelse. Læseudviklingsprojektet har i sin nuværende konstruktion en meget stringent struktur, som gør, at arbejdet med læseudvikling definerer indholdet i op til en tredjedel af dansktimerne på mellemtrinnet. Skolens parallelle indsats for de tosprogede elever gør, at der opstår uklarheder omkring læselærernes og DSAlærernes opgaver i klassen. Det bliver kort sagt vanskeligt at koordinere indsatsen. Indsatsen i Reading Recovery viser også gode resultater, og den fremtidige overvejelse vedrører ressourceforbruget sammenholdt med behov og resultater på området. Vi mener, at helhedstænkning omkring børn med særlige behov kan medvirke til dels en bedre udnyttelse af ressourcerne, dels en bedre koordineret indsats overfor eleverne, der dermed ikke skal relatere sig til flere forskellige lærere med hver deres spidskompetence. Læsevejlederens rolle skal under lup og måske omdefineres. Læsevejlederens rolle kan med fordel iagttages som en konsulent og inspirator for lærerne, og med en defineret mødestruktur vil vi sikre, at samarbejdet mellem dansklærerne og læselærerne bygger på refleksion, sparring og vidensdeling. Evaluering af sprogcenter for tosprogede elever: Vi har på skolen to funktionslærere, der deler opgaven. Funktionslærerne har gennemgået efter- og videreuddannelse, og derudover har vi én lærer med liniefagsuddannelse i DSA. De øvrige lærere i sprogcenteret er derfor bredt kendetegnet ved 88

89 mangelfuld uddannelse, og sprogcenterets rolle skal tages op til fornyet vurdering, ligesom funktionslærernes rolle også bør omdefineres. Funktionslærernes opgave skal defineres som værende rådgivende og inspirerende, og gennem en formaliseret mødestruktur skal vi arbejde for, at samarbejdet mellem teamet og funktionslærerne bygger på refleksion, sparring og vidensdeling. For sproglærernes gælder de samme betingelser for uklarhed som for læselærerne. Arbejdet med Typologier har båret frugt, fordi redskabet er konkret og overskueligt at arbejde med. Med udgangspunkt i helhedstænkningen arbejder vi i stedet på at skabe en udvikling henimod inddragelse af DSA som en dimension i fagene, og vi entrerer i næste skoleår med Lene Søndberg angående et kursusforløb for det pædagogiske personale. Ledelsesmæssig udfordring: Den ledelsesmæssige udfordring består i at samtænke de to indsatsområder og kulturer i organisationen og finde en form, hvori indsatsen medvirker til helhedstænkning. Udviklingen understøttes dog af en parathed i organisationen, som er befordrende for helhedstænkning og fælles ansvarlighed. Skolebyggeri: Med Børn og Ungeudvalgets indstilling til byrådet om skole på den nuværende matrikel har vi et begrundet håb for, at beslutningen fører til konkrete planer. Vi har et stærkt behov for vished i spørgsmålet om ny skole. Dertil kommer, at al udvikling på skolen har været strandet på grund af en afventende holdning til den politiske beslutnngsproces. Samtidig har skolen et stærkt behov for en ledelsesmæssig konsolidering. Konflikthåndtering: Indsatsen for konflikthåndtering har præget skolens liv på flere niveauer i det forløbne år. Skolebestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, som har defineret skolens trivselspolitik. Den kan læses på skolens hjemmeside. Elevrådet har spillet en særdeles aktiv rolle i etableringen af Frikvarterspatruljen, som er en gruppe af de ældste elever, der er uddannet mæglere. Arbejdet er forankret hos skolens socialpædagog, og eleverne arbejder samvittighedsfuldt og yder et uvurderligt arbejde til glæde for skolens sociale liv. Der er status i at arbejde i patruljen. Lærerne har gennemgået et forløb omkring psykisk arbejdsmiljø, som er funderet i en dialogisk forholdemåde, og processen har været meget positiv og givet retning på det fremtidige udviklingsarbejde. Vi ønsker at videreføre arbejdet under den dialogiske form, idet vi anser den for en forudsætning for forandringsprocesser i organisationen. Skolens har uddannet tre konfliktmæglere. Rummelighed: Vores elevgruppe er meget varieret sammensat, og vi oplever forskelligheden på skolen som en styrke. Vi ser os selv som rummelige, idet karakteren af elevernes sociale problemer opleves som tungere end for få år siden. Antallet af børnesager beløber sig nu til ca. en tredjedel af vores elever, og sagerne har vidt forskellig karakter. 89

90 Skolens socialpædagog yder en uvurderlig flerstrenget indsats, idet han har tæt kontakt både til eleverne, men også til elevernes forældre. Hans arbejde er forankret dels i skolens tværfaglige gruppe, dels i SSP samarbejdet, og begge fora sætter et stærkt aftryk på skolen. Vi oplever, at kvaliteten i SSP samarbejdet er meget højt, dog sætter politireformen sine tydelige spor. Vi har ikke længere vores nærbetjente i umiddelbar nærhed, og det betyder, at sagerne ofte må sættes i venteposition. At handle hurtigt har ofte en præventiv effekt. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Læseudviklingsprojektet er medvirkende til, at den enkelte elev udvikles fra nærmeste udviklingszone. Den kraftige satsning på læseudvikling har medvirket til en almenpædagogisk indsats, som har betydet, at svage elever er rykket op i midtergruppen, og der er sket en generel forbedring i elevernes begrebsdannelse og større ordforråd. Dette har medført større selvværd hos eleverne. Konstruktionen i læseudviklingsprojektet har bidraget til, at der har været dannet læsegrupper på forskellige niveauer. B: Skolen har ikke opstillet kriterier for god undervisning. Det skyldes, at arbejdspresset i ledelsen har været for stort på grund af sygdom og efterfølgende konstituering. C: Skolens arbejde med elevplaner videreføres fra sidste år. Vi anvender en skrivbar skabelon i personaleintra, som udfyldes af minimum dansk- og matematiklærer, og elevplanen udleveres til hjemmet forud for 3-partssamtalen. På den måde overraskes forældrene ikke, men kan forberede sig på samtalens dagsorden og deltage ligeværdigt. Skolen anvender fortsat diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin, og arbejdet med at finde elevernes LUS-punkter er også medvirkende til, at undervisningsdifferentieringen er nuanceret, og at lærerne har et klart billede af, hvor eleven befinder sig fagligt. Skolebestyrelsen og Elevrådet har arbejdet målrettet mod at få skabt et sundt og varieret udbud i skolens kantine, idet forskellige alternative forslag har været drøftet. Vi havde tidligere et samarbejde med Byhavegård om levering af lune retter, brød og salat, men desværre måtte samarbejdet ophøre på grund af uregelmæssigheder. Lige nu leverer Bavinchibageren sandwich og brød til kantinen, og vi får frugt leveret fra ABC Frugt. Ordningen fungerer tilfredsstillende. Den interkulturelle dimension i undervisningen er ikke et defineret mål for skolen. Fra næste skoleår igangsættes et undervisningsforløb i organisationen, som omhandler DSA som en dimension i undervisningen. Med uddannelse og mere viden på området vil vi blive bedre til at formulere mål for den interkulturelle dimension. Arbejdet med Typologierne videreføres i indskolingen og på mellemtrinnet. Vi arbejder på, at forældresamarbejdet med de etniske forældre styrkes blandt andet ved inddragelse af etniske forældre til Skolebestyrelsens Årsberetningsmøde, som vil foregå i en etnisk ramme. De etniske forældre vil bidrage til aftenen med et 90

91 traktement bestående af egnsretter fra flere dele af verden. SFO- fællestid: Pædagogerne deltager i 0. og 1. klasserne med 5 timer om ugen, deltager ved teammøder, i teamugerne og ved forskellige arrangementer igennem året. I fællestiden er lærere og pædagoger ligeværdige samarbejdspartnere, og pædagogerne udtrykker også stor tilfredshed med at være i skolen. Pædagogerne ønsker mere tid til samarbejdet med skolen. Det naturfaglige område kræver fokus. Vi forudser et stort behov for uddannede naturfagslærere, og vi indtænker dette behov i rekrutteringsfasen. 8 Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? Elevernes udbytte af undervisningen kommer til udtryk i forskelligt testmateriale på skolen. Desuden foretager lærerne løbende evalueringer af elevernes udbytte. Eleverne har indflydelse på klassernes årsplaner, idet lærerne medtænker elevernes interesser, baggrund og erfaringsverden. Pludselig opståede temaer og emner kan også tages op i løbet af skoleåret. Skolens elevråd har haft ganske stor indflydelse på dette skoleår. Dels har eleverne foranstaltet en sympatiaktion med andre skoleelever i DK, og dels har elevrådet spillet en væsentlig rolle i etableringen af skolens Frikvarterspatrulje, som består af uddannede elevmæglere. Skole hjem-samarbejdet er struktureret omkring 2 årlige trepartssamtaler, 2 årlige forældremøder, udflugter, arrangementer med forældrene, skolebestyrelsens årsberetningsmøde, forårskoncert og skolefest. Skolebestyrelsen deltager på første forældremøde, og der arbejdes målrettet på at inddrage tokulturelle forældre. Der er afsat 5 timer om ugen til specialundervisning, hvor eleverne får støtte udenfor den almindelige undervisning. Vi har erkendt, at behovet for støtte er større, end vi har mulighed for at opfylde, så vi vil næste år omstrukturere og afsætte flere timer til den specialpædagogiske indsats. DSA er forankret i sprogcentret, og lærerne deltager som sproglærere på forskellig måde. I indskolingen og på mellemtrinnet deltager lærerne i undervisningen, og i overbygningen er undervisningen struktureret som en form for lektiehjælp. Det faglige niveau på Nordre Skole er højt. Tænketanken CEPOS har for nylig offentliggjort en undersøgelse, som placerer Nordre Skole meget højt over et gennemsnit af de sidste 5 år. Desuden har vi en dokumenteret høj gennemførelsesprocent blandt de tosprogede elever på ungdomsuddannelserne. 1. Helhedstænkning 2. Afdelingsopdelt skole 3. Arbejde med den dialogiske metode, som redskab til kommunikation og trivsel og som udgangspunkt for definering af skolens værdigrundlag. 91

92 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Svendborg Kommune skal sætte fokus på behandlingen af børnesager i PPR og Familieafdelingen, som er underlagt et enormt arbejdspres. Børns vilkår tilsidesættes, fordi der ikke er medarbejdere nok til at løfte opgaverne. Presset forplanter sig ned i organisationen, og skolen føler sig til tider magtesløs. Vi aflyser for mange timer, og skolens vikarbudget er utilstrækkeligt til at dække behovet. Fraværet skyldes ikke mest sygdom, men lige så meget barnets 1. sygedag, omsorgsdage og fravær på grund af efter- og videreuddannelse. Der er en diskrepans imellem Svendborg Kommunes satsning på læring og uddannelse og det deraf afledte behov for vikardækning. 1. Organisationsudvikling, der har taget sin spæde begyndelse i form af indførelse af en dialogiske metode, som en forudsætning for forandringsprocesser. Vi ønsker at videreføre arbejdet med skolens værdigrundlag, som er gammelt og trænger til et eftersyn, og vi ønsker at arbejde frem mod en kvalitativ evalueringskultur ud fra et udviklingsperspektiv. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolelederen har fremlagt et forslag til, hvordan akkorderne i fagteamene kunne komme til at hænge sammen ud fra: - En helhedstænkning (der skal bygges bro mellem de to områder DSA og læselærere og spec. uv. lærere - Det projekt, der har kørt vedr. det psykiske arbejdsmiljø - Skolebyggeri Teamstruktur. Der har tidligere været afholdt 4 årlige teamuger, hvor der satses både på faglighed og tværfaglighed. I fremtiden indføres 2 teamuger med fokus på indholdet. Lærerne skal ud fra SMTTE-modellen beskrive indholdet i teamugerne. Teamsamtalerne vil fremover blive anvendt som læringsrum for f.eks. DSA som dimension, hvor DSA funktionslæreren, gennem brug af konkrete Eksempler, vil vejlede kollegaer i brug af DSA dimensionen i de respektive fag. Samarbejdet mellem skole og SFO er under udvikling og fællestiden skal anvendes fleksibelt i bh.kl.1. og 2.kl. Elevplanerne udvikles fortsat. Der anvendes skabeloner fra skoleintra Typologiseringerne bør medtænkes i elevplanerne, og elevens DSA kompetencer bør indskrives i planerne for de enkelte fag. Mangfoldighedsbegrebet bør indarbejdes, som en del af skolens værdigrundlag og profilering. Der er for det kommende skoleår planlagt 2 fælles kursusdage for alle lærere på Nordre Skole i DSA som dimension i fagene Der er uddannet 3 konfliktmæglere på skolen. Der er ligeledes uddannet elevmæglere, og man skal i gang med at udarbejde en konflikthåndteringspolitik. 92

93 Rantzausminde Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klasse 21 klasser. To spor bortset fra 6. årgang, der har tre spor. 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? 90 % 11,21 elev pr. lærer 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 37 % 99,7 % 0,03 % 93

94 Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 80 % af fagene dækkes af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende. 45 % af undervisningen af børn med særlige behov varetages af lærere med liniefagsuddannelse. 90 % kr. til SIS-kurser (læringsstile) kr. CVU kurser Heraf kr. skolens betaling af længerevarende CVUkurser kr. pæd. week-end om læringsstile (sept. 07) 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? Det faglige niveau vurderes som fuldt tilfredsstillende. Der er gennemført teamsamtaler med alle klasseteams, og det faglige niveau vurderes på baggrund af disse samt elevplanerne som værende fuldt tilfredsstillende. a. Eleverne klarer sig generelt godt. Der arbejdes i indskolingen med en god forebyggende indsats, og på klassetrin arbejdes foregribende. Fra klassetrin arbejdes som oftest med en indgribende indsats. Indsatsen søges placeret i klasserne, og når det er relevant 94

95 b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? med indsats på hold inkluderes eleverne fint, når de vender tilbage til at arbejde i hele klassen. b. Særdeles fint. Vi har kun få to-sprogede elever, men de kan karakteriseres som velfungerende og på lige fod med øvrige elever. c. 100 procent. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Indsatsområde: IT-strategi IT-strategien omfatter montering af interaktive tavler i samtlige klasser fra 4. til og med 9. årgang samt lærerværelset og enkelte faglokaler. Tavlernes montering fandt sted i takt med en tiltrængt renovering af klasseværelserne, hvilket har motiveret eleverne til at tage ekstra vare på såvel lokaler som inventar. De første tavler monteredes i løbet af sommeren 2007 og resten i løbet af skoleåret 2007/08. Det er vore forventninger med disse investeringer, at vi skaber de bedste udviklings og læringsforudsætninger for vore elever, og et godt grundlag for junior PC-kørekortet, som skal give eleverne de IT-kompetencer, som er beskrevet i de respektive faghæfter i folkeskolen. Ved kombinationen af internettet og de interaktive tavler er der skabt muligheder for at tilvejebringe al tilgængelig information direkte i klasseværelset. Det vigtigste parameter for at håndtere denne nye teknologi optimalt er naturligvis, at eleverne lærer at sortere og udvælge relevant information. En træning, som er vigtig for eleverne, da de også som voksne i et fremtidigt hyperkomplekst samfund vil have behov herfor. Evaluering: En meget stor ledelsesmæssig udfordring, som er blevet taget godt imod af medarbejderne. Via lokal kursusvirksomhed er lærere og pædagoger blevet fortrolige med den daglige anvendelse af computeren. Lærerne har tilkendegivet glæde over de interaktive tavler, men tavlerne rummer så mange nye muligheder, at der vil gå flere år, inden de er implemeteret fuldt ud i daglig anvendelse. Den lokale kursusvirksomhed i brug af tavlerne intensiveres i det kommende skoleår. Indsatsområde Sund mad og bevægelse Formål: At fremme sundhed og trivsel på Rantzausminde skole At øge bevidstheden hos de unge om det sunde valg, og styrke ind- satsen omkring sund mad og bevægelsesvaner At videreudvikle Rantzausmindes skoles idrætsprofil At udarbejde en læseplan for Sund mad og bevægelse. At udvikle skolen til en Team-Danmark idrætsfolkeskole. 95

96 Rantzausminde skole valgte i skoleåret Sund mad og bevægelse som indsatsområde. Det første år arbejdede vi med implementering af gamle lege og har indrettet en del af skolens legeområde, så de forskellige lege kan anvendes af børnene. Indretningen af legeområderne er sket i samarbejde med Lars Hazelton fra Gerlev Idrætscenter. Vi indførte ligeledes en Legepatrulje, hvor elever fra 8. årgang et par gange om ugen legede med de mindre elever i frikvartererne. Vi har indført, at skolens hal er åben i det store frikvarter hver dag, så eleverne kan benytte denne til aktiviteter. Ligeledes er der frikvartersordning for de yngste klasser, hvor pædagoger fra SFO organiserer aktiviteter i det store frikvarter. Rantzausminde Skole har i mange år vægtet idræt højt og har haft idræt som permanent indsatsområde. Skolen har en samlet politik formuleret i en folder, som alle forældre får udleveret, når deres børn begynder på skolen. Evaluering: Alle handleplanens punkter er gennemført. Vi er særdeles tilfredse med, at det lykkedes at blive idrætsskole, men må erkende, at processen har været særdeles tidspresset. Det har involveret flere personer i projekt- og styregruppe samt den lokale arbejdsgruppe, der har haft til opgave at skabe rammer og vilkår, så det brede ejerskab af projektet sikres. Vi har planlægningen på plads og har afholdt forældremøde, hvor vi har præsenteret idrætskonceptet. Forældrene var meget begejstrede, og den største anke viste sig fra forældre til børn på klassetrin fra 5.-9, der klagede over, at deres børn ikke blev en del af projektet med ekstra idrætstimer m.v. Indsatsområde: Læringsstile er beskrevet under punkt 2.. Evaluering: Læringsstile anvendes bevidst, når svært tilgængeligt stof skal indlæres og har betydet en mere kvalificeret undervisningsdifferentiering, der matcher den enkelte elevs individuelle læringsstil. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A. Skolen har i skoleårene og prioriteret en omfattende kursusvirksomhed på SIS-akademiet i Middelfart, hvor lærere og pædagoger i indskolingen har deltaget i ugekursus omkring den teoretiske baggrund for læringsstile samt læringsstile i praksis. Der er arbejdet grundlæggende med elevers individuelle læringsstile, således at der skabes en øget bevidsthed hos de professionelle om elevernes forskellige kompetencer og arbejdspræferencer. Det vil derved i højere grad blive muligt for personalet i indskolingen at få skabt en fælles kultur, så børnenes iboende kompetencer kan blive udfordret i et godt læringsmiljø, der er tilpasset den enkelte. Indsatsen er yderligere søgt opkvalificeret med en succesrig pædagogisk week-end i september måned 2007, hvor skolen 96

97 C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område havde engageret proceskonsulent Marianne Schmidt til at føre lærere og pædagoger igennem en proces, hvor alle udarbejdede læringsstil-undervisnings-materialer til brug i egen klasse. Nye lærere og pædagoger har endvidere deltaget på SIS-akademi ugekurser i dette skoleår, så alt personale til stadighed er opkvalificeret. B. Med henblik på at skabe de bedste undervisningsbetingelser og værktøjer er alt personale i april måned 2007 blevet udstyret med bærbare computere. Forud herfor er gennemført en proces, hvor hele skolen er blevet udstyret med trådløst netværk, der er tilgængelig fra samtlige klasselokaler. Samtlige klasser fra klassetrin har for skolens egne midler gennemgået en omfattende renovering i sommerferien og efterårsferien 2007 med henblik på at skabe gode rammer for undervisningen. Disse klasselokaler er ved samme lejlighed blevet udstyret med den nyeste type Smartboards (interaktive tavler) med det formål at give personalet de allerbedste redskaber til at understøtte undervisningen. C. Der har været nedsat arbejdsgrupper til at analysere og kvalificere skolens elevplaner. Disse kan dog yderligere opkvalificeres og vil blive genstand for yderligere analyse i det kommende skoleår. Ledelsen har deltaget to undervisningstimer i alle klasser forud for gennemførelsen af teamsamtaler med alle lærerteams med fokus på målsætning og evaluering. D. Skolen har i dette skoleår nedsat et egentligt sundhedsråd, der har til opgave at sikre det brede sundhedsperspektiv. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for en ny kostpolitik, og sundhedsrådet har været dialogpartner i forhold til at etablere en hel ny bespisningsordning fra firmaet Skolekantinen i Fredericia. Der har været afholdt møde med skolens forældrekreds, som bakker op om initiativet. Det forventes at træde i kraft den 1. august, således at alle elever får mulighed for at bestille mad hver dag. Bestilling varetages via internettet og betaling finder sted via PBS direkte mellem firmaet og forældrene. SFO fællestiden er søgt opkvalificeret via fælles kursusvirksomhed for lærere og pædagoger samt et øget timetal, hvor pædagoger deltager i undervisningen. Pædagogerne deltager typisk i 7-8 klokketimer om ugen i hver klasse. Det er en fordobling i forhold til byrådets tilkendegivelse. Forventningerne til den fællespædagogiske indsats i fællestiden indfries i højere grad end tidligere. Der er stort fokus på tidlig sprogstimulering og barnets sproglige udvikling i overgangen mellem dagtilbud og skole. Rantzausminde Skole anvender en fast procedure (børnerejsen), der sikrer helhed og sammenhæng i overgangen fra børnehaverne til skolen. Vi har to lærere med i det fælleskommunale projekt: Natur-teknik som 3. liniefag. Endvidere har i i dette skoleår udarbejdet en plan for renovering af biologilokalet i samarbejde med ST skoleinventar. Vi søger den statslige pulje om tilskud til 97

98 renoveringen. Lokalet tænkes indrettet fleksibelt og efter de mest moderne pædagogiske principper, så det kan anvendes af alle klassetrin til natur/teknik og biologi. Endvidere etableres adgang til fysiklokalet via dobbeltdør, så begge lokaler kan anvendes fleksibelt. 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Skolebestyrelsen understøtter skolens pædagogiske læringssyn: Læring har som forudsætning, at de voksne har en positiv tilgang til barnet og tager udgangspunkt i barnets kompetencer. Læring er en proces, hvor barnet aktivt konstruerer sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Dette stiller krav til stimulerende og støttende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at udvikle den pædagogiske indsats på tværs af faggrænser, så vi sammen med bestyrelse, personale og forældre kan skabe de bedste forudsætninger for børns udvikling på Rantzausminde Skole. Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Lærerne gennemfører den løbende evaluering med hver enkelt elev i skoletiden, og drøftelserne tager bl. andet udgangspunkt i elevplanerne, og læreren vurderer sammen med eleven, hvilke mål der skal/kan indfries i den næste periode i forhold til trinmålene. Elevplanerne anvendes som del-element i skole-hjem samtalerne, hvor den foreliggende evaluering drøftes med henblik på en fælles forståelse af de nye målsætninger for eleven. Der aftales også hyppigt handleplaner, der er specifikke for eleven og hvor handleplanerne også kan definere opmærksomhedsfelter for forældrenes indsats. Den specialpædagogiske indsats omfatter dels vore handicappede elever, som er karakteriseret ved mange forskellige former for handicap. Disse elever er enkeltintegrerede, og vi udfører en stor indsats for konstant at opkvalificere de få lærere, der er støttelærere for vore handicappede elever. Det er karakteristisk, at sådanne kurser er omkostningstunge, og disse belaster den fælles kursuskonto, idet vi hidtil ikke har kunnet oppebære nogen form for kompensation i forhold til de ekstraudgifter, vi påføres med baggrund i de handicappede elever. Den specialpædagogiske indsats karakteriseres som tre trin: Der arbejdes i indskolingen med en effektiv forebyggende indsats, og på klassetrin arbejdes foregribende. Fra klassetrin arbejdes som oftest med en indgribende indsats. Indsatsen søges placeret i klasserne, og når det er relevant med indsats på hold inkluderes eleverne fint, når de vender tilbage til at arbejde i hele klassen. 98

99 Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Vi har kun få to-sprogede elever og har anvendt særligt kvalificerede to-sprogslærere fra anden skole i enkelte tilfælde. Der anvendes hold- og klasseundervisning. Skolen har et udmærket fagligt niveau i forhold til de skriftlige prøver. Rantzausminde skole som idrætsskole Opkvalificering af Specialcenteret Læringsstile og læsestile. Skolen er på grund af reduceret timetildeling (foranlediget af faldende elevtal og lave klassekvotienter) nødt til at planlægge et par fag med mindre end UVM s minimumstimetal. De besparelser, der er påført skolerne de seneste år, har belastet netop Rantzausminde Skole hårdt. Stor tilfredshed med at det politiske niveau har understøttet etableringen af idrætsskoler, som vi forventer os meget af. Skolens bygningsmæssige vedligeholdelse: Faglokalefløjen mangler nyt tegl, da de eksisterende er revnede og smuldrer væk på grund af dårlig kvalitet. Denne fløj er den sidste, der mangler nyt tag. Vi har fået et påbud om punktudsugning i sløjdlokalet. (Lovgivet herom pr. 1. jan ) Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolen arbejder på at udvikle skabeloner til elevplanerne som en del af Mikroværkstedets elektroniske materiale. Samarbejdet mellem skole og SFO og mellem lærere og pædagoger er i en fortsat god udvikling. Der er 8 10 fællestimer. I det kommende skoleår deltager en lærer og en pædagog sammen i et uddannelsesforløb, hvor de vil blive certificeret inden for læringsstile. Skolen har nedsat et Sundhedsudvalg og vægter sundhedsarbejdet og idrætsskoleprojektet højt, og det betyder at handicapbørnene er med, og at SFO-en afsætter resurser til såvel kompetenceudvikling som deltagelse i projektet. Der arbejdes kontinuerligt med at finde frem til tilbud af sund mad og sunde ting i boden. SFO deltager også her med sund eftermiddagsmad, som børnene er med til at fremstille Skolens pædagogiske udvikling centreres omkring implementering af læringsstile som pædagogisk værktøj og brugen af Smart Boards. Begge aktiviteter understøttes af 99

100 kompetenceudvikling. Skolen påtænker en omfattende evaluering af indføringen af Smarts Boards i det fysiske og pædagogiske miljø. Skolen har ikke arbejdet med kriterier for god undervisning. Det pædagogiske servicecenter skal personalemæssigt i gang med et generationsskifte. Skolen har gennemført en undervisningsmiljøundersøgelse. Kun 3 børn oplevede sig mobbet. Skolen ønsker at udbygge overgangsarbejdet (dagtilbud / skole) med opmærksomhed på barnets sproglige udvikling. (Sprogvurdering af 3-årige) Skolelederens tilsyn med undervisningen foregår via udviklingssamtaler. Der noteres god målopfyldelse. Det kræver fysiske ændringer i skolens miljø at være handicapskole. Skolen har mere brug for kroner hertil end 90 undervisningstimer, som alle videnscenterskoler får. Skolen har privatiseret rengøringen. Resultatet er en ren skole. 100

101 Sct. Michael Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Bh. 9. klasse, herunder specialklasser Bh. 7. klasse: 1 spor, klasse 2 spor, specialklasser én i fase 1, én i fase 2 og én i fase Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 5.1: Hvor stor en del af skolens planlagte timer bliver aflyst? Gennemsnit pr. uge Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget 0.klasse=19-10% 1.klasse= 17-89% 2.klasse=13-93% 3.klasse=11-69% 3.c = 4-57% 221 elever/ 19,67=10,7 (i elevtallet indgår specialklasseelever) Det vurderes, at elevernes fravær ikke giver anledning til særlige bemærkninger. Dog opleves en stigende tendens til gennemførelser af ferier uden for skolens faste ferieperioder. Fra rammen er fratrukket beløb til forsikringer kr. fordelt på 221 elever = 1514 kr. Stk. 5.1: I gennemsnit pr. uge aflyses (eleverne får fri) planlagt undervisning ca. 1 %. Ca. 80 % 101

102 eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Ca. 81 % Af skolens midler er anvendt ca kr. til kortere kurser herunder kørsel mv. Ifølge skolens helhedsplan er afsat 15 timer pr. lærer til kortere kurser i skoleåret 2007/08 (300 timer) Lærer færdiggjorde juni 2007 specialpæd. grundkursus (160 timer). Lærer i gang med første modul i uddannelsen som læsevejleder (55 timer + supp. med akkord som ksllærer og læsevejl. ) 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Resultaterne af prøverne 2007 giver ikke anledning til særlige bemærkninger Tests er ikke foretaget i skoleåret 2007/08, hvorfor henvises til bemærkninger fra 2006/07, hvor vurderingen var tilfredsstillende/meget tilfredsstillende Set under et klarer elever der modtager specialundervisning sig fagligt omkring gennemsnittet og derunder. b. Vi har ikke elever med dansk som andet sprog c. Der findes ikke én, men flere afgangsprøver. Prøverne kan ikke bestås.? 102

103 Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Udviklingsområderne er flerårige og fortsættes i næste skoleår med udgangspunkt i hidtidige erfaringer 1. God elevadfærd og trivsel Der har været afholdt trivselsudvalgsmøder med deltagelse af personale og elever, bestyrelsen har på baggrund af et større arbejde også i klasse- og faseteam truffet beslutning om principper på området, principperne har været forelagt elevrådet og har været behandlet i klassens tid og ved gennemførelse af fællessamlinger. Det vurderes, at trivselen på skolen i dette skoleår er meget god, og at skolens arbejde, der var involveret alle, har bidraget hertil. 2. Faseinddeling Beskrivelse af de enkelte faser og specialklasser er under udarbejdelse. Det er vurderingen, at personalets samarbejde om f.eks. denne aktivitet, har styrket samarbejdet. Der er lavet en plan for fælles aktiviteter i faserne og planlagt en fælles projektuge. Erfaringerne fra fællesarbejdet kan bruges som afsæt for yderligere samarbejde. 3. Legeplads Svendborg Kommune har bevilget ca , der er udarbejdet plan for etablering af legeplads og parkeringsplads, der er nedsat arbejdsudvalg, taget kontakt til byggerådgivningen vedr. diverse tilladelser, som pt. afventes. Der gennemføres legepladsdag omk. 1. juni. 4. Bygningsmassen Der er pt. ikke truffet beslutning om midler til renovering af Krammers bolig. Skolen har selv af egne midler bekostet en istandsættelse af en del af boligen mhp. anvendelse i 2008/09. Der er udarbejdet plan for indvendig vedligeholdelse ( småreparationer ). Der udarbejdes plan for udendørs vedligeholdelse i foråret Det har ikke været nødvendigt at gennemføre særlige oprydningsdage, hvilket også kan ses på baggrund af pkt Miljøbevidst skole Et udvalg bestående af lærere, serviceleder og viceinspektør har igangsat kortlægning og synliggørelse af skolens forbrug af el, varme og vand, og opfordret alle skolens brugere til at ændre vaner. En projektuge for hele skolen er planlagt til foråret med fælles overskrift: Miljøbevidst Skole. 6. Specialundervisning Hold- og specialundervisning er samlet og tilrettelægges i kortere perioder med hovedvægten på tidlig indsats. Hovedvægten i holdundervisning ligger på dansk og matematik, desuden tilbydes holdundervisning i engelsk for årgang. Specialundervisningen gennemføres så vidt muligt som tilbud uden for elevers undervisningstid. Der arbejdes fortsat med udvikling af IT-kompetencer hos elever med særlige behov for benyttelse af IT-værktøjer, og dermed udbrede brugen af læsekompenserende værktøjer i undervisningen. Klassekonferencer er indført på alle trin, hvor der gennemføres 103

104 bl.a. læseprøver. Der er sket en stor udvikling på området og en af de kommende udfordringer er at sammenkøre ideer og skemalægning. Der er truffet beslutning om vedtagelse af en læsepolitik. 7. Specialklasser Integrationen i skolen af eleverne fra specialklasserne er sket med succes i idrætsundervisningen, morgensamlinger, valgfag og projektuger. Derudover er i løbet af skoleåret blevet klargjort nye lokaler til eleverne fordelt i de 3 faser, hvilket betyder at specialklasserne er placeret blandt skolens andre klasser, således at de er sammen med jævnaldrende i pauser, ved fællessamlinger og afdelingsvise aktiviteter. Specialklasselærerne indgår parallelt hermed i det kollegiale samarbejde i de 3 faseteams. Opdeling af eleverne i klasser med generelle indlæringsvanskeligheder og en mindre AKT klasse har udviklet sig positivt, således at der er skabt ro og sammenhænge i elevernes undervisning, og der er gode faglige fremskridt. Dette har betydet en øget interesse og tilgang af elever især i den ældste klasse, hvor der er en ligelig fordeling af piger og drenge. Samarbejdet i lærerteams er fortsat under udvikling. 8. Sund mad og skoleboden Der er i skoleåret blevet etableret et tilbud om en lun ret 3 af ugens dage (ti-on-to), der tilberedes af en medarbejder i skolen køkken, der er godkendt af Fødevaredirektoratet. Dette har medført et stigende antal solgte retter, der skal forudbestilles for 2 uger ad gangen. Et tiltag vedr. etablering af en frugtordning i skolens yngre klasser (0 6. kl) er i gang, hvor forældrene er blevet spurgt. 9. Fællestid Inden opstart af fælles tid mellem lærere og pædagoger, blev der afholdt to møder med deltagelse af begge personalegrupper og skolens ledelse. På møderne blev principper og indhold drøftet og planlagt. Der er blevet evalueret i november måned 2007, og lærere og pædagoger er enige om, at fælles tiden fungerer i overensstemmelse, med det planlagte. Pædagoger og lærere bidrager med hver sin faglighed til en bedre forståelse og udvikling af det enkelte barn, og begge faggrupper er glade og positive overfor fælles tiden og samarbejdet omkring indskolingsklasserne. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for elevplan med fokus på udfordringer for den enkelte elev og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for evaluering (mål og evaluering) med fokus på udfordringer for den enkelte elev og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Skolens personale har i skoleåret 2007/ /09 fokus på udvikling af evalueringsformer, spec. i dansk, matematik og engelsk. 104

105 potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens Elev- og udviklingsplaner udarbejdes flere gange i løbet af et skoleår for eleverne i skolens specialklasser. Der anvendes undervisningsdifferentiering og holddannelse - ikke mindst i tilknytning til elever med særlige behov. Skolen vil bl.a. arbejde med områderne i tilknytning til læsning. Gennem fagfordelingen søges opnået en spændvidde på lærersiden, som kan bidrage til, at de enkelte elever møder passende udfordringer. Der er fokus på linieuddannelse e.l. B. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for god elevadfærd og for elevernes lærings- og undervisningsmiljø, og elever og personale har udarbejdet klasse-og fasevise samværs- og ordensregler som grundlag for elevernes daglige undervisning. Der er udarbejdet beskrivelser af arbejde og undervisning i faser og specialklasser herunder retningslinier for undervisning. Der er vedtaget 7 overordnede værdier for skolens daglige virke med fokus på det pædagogiske / undervisningsmæssige område. C. Principper for elevplaner vedtaget i skoleåret 2007/08 Principper for skoleboden (sund mad) vedtaget i skoleåret 2007/08. Alle elever deltager i min. ét idrætsarrangement pr. år. Skolen afventer etablering af ny, stor legeplads og at legepatruljen i den forb. genoptager sit arbejde. Skolen giver mulighed for bordtennis indendørs i vinterhalvåret. Skolen vil i 2008/09 sætte mere fokus på bevægelse. Skolen har meget få fremmedsprogede elever. I skolens værdier indgår internationalisering. Fællestid igangsat 2007/08. Oplevelserne hos såvel lærer, pædagoger som ledelse har været meget positive. Skolen har et relativt tæt samarbejde med områdets to daginstitutioner, som kan ligge til grund for samarbejde vedr. børns sproglige udvikling i overgangen. Skolen har fået renoveret sit naturfagslokale for i 2006, afsat ekstra midler til lærebøger og afventer etablering af naturfagslegeplads i Skolebestyrelsen har vedtaget en række principper, som alle er tilgængelige på skolens hjemmeside sctmichaelsskole.skoleintra.dk. Skolens overordnede værdier indarbejdes løbende i skolens principper. Principper for f.eks. fagfordeling, god adfærd, vikardækning, alkohol og tobak, lærings-og undervisningsmiljø, skoleboden, skolerejser, lejrskoler, elevplaner, evaluering og fællessamlinger Princip for evaluering Formålet med evalueringer er at bidrage til, at eleverne når de faglige og sociale mål, der er opstillet for undervisningen i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål at bidrage til at sikre en undervisning, der rummer udfordringer for den enkelte elev, og som dermed fremmer 105

106 tilrettelæggelse? elevens læring og udbytte af undervisningen. at danne det nødvendige grundlag for at vejlede eleverne i opfyldelse af de opstillede mål at danne grundlag for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen at danne et grundlag for den enkelte lærers arbejde med fortsat udvikling af undervisningsformer, undervisningsmetoder, emne- og materialevalg mv. Evalueringer indgår som en vigtig del af undervisningen og skolens øvrige aktiviteter. Evalueringer skal være omdrejningspunkt for samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevens faglige, sociale og personlige udvikling bidrage til, at den enkelte elev og forældre tager et medansvar for elevens læring Det er vigtigt at der ved evalueringen også fokuseres på elevens stærke sider, således at evaluering kan bidrage til elevens selvværd at alle fag og emner bidrager til en helhedsopfattelse af eleven at eleverne gøres bekendt med målet for undervisningen i fag og emner at eleverne informeres om, hvordan undervisningen tænkes evalueret. at lærerens arbejde med mål og evaluering indgår i fag- og årsplaner I undervisningen arbejdes med evaluering på varierede måder - og således, at evaluerings-formen bl.a. er afstemt af den pågældende aktivitet og elevernes alder. I tilknytning til principperne for evaluering er udformet en oversigt over anvendt evaluering. Denne oversigt ajourføres løbende. Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Skolen har vedtaget principper for a. Skole-hjemsamarbjde b. Forældreråd c. Elevplaner Principperne er tilgængelige på skolens hjemmeside. Principper for skole-hjemsamarbejde, uddrag Det er vigtigt, at der etableres et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole, der er baseret på gensidig tillid og kendetegnet ved en åben dialog. Det er vigtigt, at der skabes en god kontakt og dialog forældrene i mellem. Det er vigtigt, at forældre føler sig velkomne på skolen, og opleves som en ressource, skolen kan anvende. Principper for forældreråd, uddrag Det tilstræbes, at forældrerådene på de enkelte klassetrin 106

107 planlægger og gennemfører mindst ét årligt møde omhandlende temaer, der er relevante på de pågældende klassetrin. Det tilstræbes, at forældrerådene - og forældrene i klassen - kan medvirke ved gennemførelsen af arrangementer i klassen - f.eks. ekskursioner, studiebesøg og gæste-lærerarrangementer. Principper for elevplaner, uddrag Elevplanen skal: være omdrejningspunkt for samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og sociale udvikling. bidrage til, at den enkelte elev og forældre tager et medansvar for elevens læring Det er vigtigt at elevplanen udformes i et sprog, som sikrer forståelse hos elev og forældre, og således at planen kan opleves som et positivt arbejdsredskab i undervisningen og i samarbejdet herom. At forældre forud for planens udlevering informeres grundigt om principper og intentioner med planen Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? Jv. beskrivelse af indstasområdet for specialundervisning. Det faglige niveau vurderes som værende tilfredsstillende. Skolen vil i kommende skoleår fortsætte med indsatsområder, som er nævnt under 8, pkt 1. Herudover vil skolen have fokus på følgende områder: Implementering af skolens værdier Læringscenter Elevplaner Samarbejde børnehave /skoler Fælles/morgensamlinger Elevintra Læsning Bevægelse. Generationer og lokalsamfund 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Jv. pkt. 6 Ressourcefordelingsmodel herunder rum til lokal profilering og ressourcer. Ressourcefordelingsmodel/specialklasser Skolebusordningens påvirkning af elevers og forældres søgemønstre. Folkeskole / profilskoler Krammers bolig 107

108 Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? I samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet på baggrund af den udsendte samtaleguide blev der udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder. Områder som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Trivslen på skolen vægtes højt. Et udvalg på tværs af personale, elevråd og ledelse holder 4 årlige møder. Udvalget står bag processen, som fører til retningslinier for God adfærd. Trivsel er fast punkt på alle møder på skolen. SFO en understøtter arbejdet gennem rollelege mv. Der arbejdes på at indrette en Natur og teknik-legeplads. Trivsel og læring knyttes stærkt sammen. Udviklingen af skolens kultur er praksisbaseret, og der spørges til en bagvedliggende holdning. Lærerne ønsker input udefra, og der er planlægges pædagogisk lørdag om evaluering. Skolen har arbejdet meget målrettet med en sanering af prøver og test i retning mod en egentlig evalueringskultur. Arbejdet har været meget givende og ansporet til udvikling af nye værktøjer. Skolen ønsker udviklingshastigheden nedsat, og roser at der har været mere ro i år. Skolen roser samarbejdet med PPR. Skolens samarbejdskultur er bygget op om teams og faseopdelingen med 12 årlige lærermøder og 2 PR-møder. Opleves meget velfungerende. Fællestiden er befordrende for såvel børn som personale. Lige nu arbejdes der med vision for samarbejdet med henblik på at udnytte hinandens resurser optimalt. Skolen skal udarbejde en sundhedspolitik. Starten på dette arbejde kunne være en status på de mange gode tiltag, som allerede er iværksat omkring miljøskole, sund mad, alkoholpolitik, bevægelse, legepatruljer. Nye tiltag vil blive understøttet af kompetenceudvikling. Rummeligheden er under stadig udvikling og kommer til udtryk gennem undervisning så tæt på normalklassemiljøet som muligt. Der er målrettet efteruddannelse og specialundervisningscenteret er nedlagt. Overgangen fungerer godt og kan udvides med særlig opmærksomhed på barnets sproglige udvikling. Skolelederen vurderer, at det faglige niveau er meget fint. Resultaterne ved afgangsprøverne ligger på landsplan meget flot. 108

109 Skårup Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen tilbyder 0. 9.klasse 0., 2., 5. og 6. årgang har et spor 8. årgang har tre spor og resten har to spor. 8 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 5.2: I hvilket omfang 76 % Vi har 11,63 elever pr. lærer. Fraværsprocenten er fin. Der er godt fremmøde. Vi tager hånd om elever med bekymrende fravær uanset om det skyldes sygdom eller andre årsager. 1700kr. pr. elev. Dette beløb er for lille til at drive skole for i dagens Danmark. Vi har ikke god kvalitet på dette område. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 78 % af undervisningen varetages af liniefagsuddannede 109

110 varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? lærere. 100 % 0 % Vi har brugt kr. til efteruddannelse af lærere. Vi har ikke opgjort på de forskellige konto, men har hvert år fordelt midler på individuelle kurser, på team, på grupper, fx AKT-lærerne, på pædagogiske dage og i forbindelse med vores udviklingsplan. Det prioriteres at personalet både får individuelle opkvalificeringer på højt niveau, og at hele skolen får en fælles oplevelse af henholdsvis faglig og social art. Vi laver hvert år en prioritering af kursusmidlerne ud fra vores udviklingsplan, denne offentliggøres og alle får adgang til indsigt i hvem der får hvilke kurser og/eller eftervidereuddannelse. 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Vi er fuldt tilfredse med skolens standpunkt som helhed. Vi har meget engagerede lærere, der arbejder hårdt for at fremme den enkelte elevs læring. Set i perspektiv fra 2000 til 2007 så er gennemsnittet steget lidt, men de fag hvor skolen har præsteret højt bliver den ved med at præstere højt i. Vi ligger over landsgennemsnittet i alle fag i 2007 undtagen i skriftlig biologi. Dette kan dog have mange årsager idet denne prøveform er ganske ny. Vi ligger højst i læsning både i Svendborg Kommune, men også på landsplan. I og med at vi er en skole som arbejder meget med elevernes sociale trivsel og fællesskabet, så må jeg konkludere at dette arbejde, og her tænkes også på de 5 temauger skolen har, kun understøtter elevernes i deres færdigheder i at gå til afgangsprøver. Det faglige niveau er meget tilfredsstillende. 110

111 Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? a) Da vi differentierer undervisningen klarer alle elever sig generelt godt. Vores læseundervisning er på et højt niveau. Da vi har en skole hvor lærerne er eksperter på enten indskoling, mellemtrin og udskoling opnår vi en ekspertise der betyder at det faglige niveau generelt er højt. b) Har vi ingen af. c) 100 %. Os bekendt er der ikke tale om man består eller ikke består afgangsprøverne, men de sidste to år er alle elever gået op til prøverne. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Vores mål for er at få beskrevet hvorfor Skårup Skole er en god skole både for den enkelte og for fællesskabet med hensyn til både den personlige såvel som den faglige udvikling. I og med at vi får beskrevet hvad det er der gør at skolen fungerer godt, kan vi også få øje på de udviklingspunkter der er for os. Dette er vi i gang med, men er ikke blevet færdige, derfor fortsætter vi med samme fokusområde for De tiltag der har betydet mest for os og givet mest glæde: - en gallapersonalefest på Broholm Slot (med deltager-betaling) i forbindelse med afskedsreception for lærer der har været på skolen i 40 år og fået Dronningens fortjenstmedalje i sølv. - Udpegning til Månedens Skole i august Dette var en dejlig måde at starte skoleåret på. - Præsentation af projekt udeskole på 3. årgang her på skolen. Natur- og tekniklærer David Stubbe Teglbjærg har fået 5 lektioner/uge til at have begge 3. klasser med i Vejstrup Ådal hver tirsdag i hele skoleåret. David præsenterede projektet for sine kolleger her i begyndelsen af marts og det viste os alle at læring og nytænkning fremmes af engagerede og udviklingsorienterede lærere, og at disse egenskaber er centrale i udvikling og ikke projekter og penge. Forældrene til 3. klasses elever er meget tilfredse med udeskolen. Vi fortsætter med udeskole i 3. klasse til næste år også. Vi har også lært at engagement smitter i forhold til lokalsamfundet, for det er en privat plads (shelter og bålplads) vi låner ved Vejstrup Å. - Hverdagen er den allerstørste glæde, for vi har glade, dygtige og kammeratlige elever og glade, omsorgsfulde og venlige voksne. Vi oplever at der er megen læring i trivsel og glæde. De største udfordringer: - Ledelsesmæssigt har den største udfordring været at bevare humøret i den turbulens kommunesammenlægningen har medført i hele 2007 og her i 2008, idet fokus er flyttet mere og mere over mod regler og administration og væk fra det levende: børn, personale og pædagogik. 111

112 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A) Vi har ingen nye initiativer, da vi igennem mange år har fokuseret på at give alle elever passende udfordringer. Vi oplever selv og får respons fra forældre på, at vi leverer læring af høj kvalitet. Vi har altid et stort og meget kvalificeret ansøgerfelt til ledige stillinger på skolen. B) Vi arbejder på tilmelding til LP-Modellen eller lignende samlet skoleudviklingsprojekt. I forbindelse med udeskolen er vi begyndt at opstille kriterier for god undervisning, men dette er ikke færdigbeskrevet endnu og bliver det måske aldrig, da god undervisning gerne skulle være noget der hele tiden ændrer sig i takt med de udfordringer der er i skolen i dag. C) Undervisningen videreudvikles ved hjælp af især: - SFO-fællestid. Der er høj kvalitet i det fælles samarbejde mellem pædagoger og lærere, som er groet frem i det daglige samarbejde. Langsomt er lærere og pædagoger ved at finde deres styrkesider i arbejder, fx er selve indskolingen af eleverne i førskolen et vigtigt stykke arbejde der danner grundlaget for pædagogikken i børnehaveklasse, ligesom de observationer som pædagogerne foretager er med til at sætte fokus på elever med særlige behov. Pædagogerne er ligeledes med til at afhjælpe vanskeligheder for elever med særlige behov i indskolingen. - Udvikling af det naturfaglige område bl.a. udmøntet i udeskolen i 3. årgang. - Højt efteruddannelsesniveau, som al forskning foreskriver som værende det mest effektive middel til at højne kvaliteten i skolen - Vi mener ikke elevplaner er det rigtige redskab i udvikling af elevernes læring. Skolen har en efterhånden gammel tradition for skriftlighed i skole-hjemsamarbejdet som er bragt med over i elevplansarbejdet. Disse planer er meget enkle og er grundlaget for det mundtlige skole-hjemsamarbejde. Vores grundholdning til det pædagogiske arbejde er relationelt med en anerkendende tilgang. Relationer udvikles og vedligeholdes ikke gennem skriftlighed, men gennem det fysiske møde mellem mennesker. Derfor tager vi mødet alvorligt og sørger for at holde de møder der er relevante for at både det enkelte barn og det forældre oplever sig set, hørt og forstået, og for at fastholde det gode fællesskab der altid har været omkring skolen og skolehjemsamarbejdet. - Sund mad og bevægelse er ikke et særskilt indsatsområde i bund og grund håber vi blot på at få renoveret vores hjemkundskabslokale. Der er dog tiltag i gang i indskolingen mht. bevægelse. Skolebestyrelsen vægter ikke madordninger før der er ordentlige lokaleforhold til både at lave mad og servere det i. Vi finder ikke sandwishkulturen bør få fodfæste i skolen og ønsker at fastholde den gode og sunde madpakke som det eneste værdifulde alternativ til en madordning som den svenske. Samme som sidste år ingen nye dette år 112

113 har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Den løbende evaluering foregår via elevsamtaler, logbøger, selvevalueringsforløb, portefolio, faglige prøver og diverse skriftlige evalueringer. Faste retningslinier vedtaget af skolebestyrelsen. Elevplanerne anvendes på lavest mulige niveau jfr. Vejledningen. Forældrene er glade for formen. Der er mange arrangementer for forældre i løbet af et skoleår. Det er normen at deltage i arragementer på sit barns skole undtagen Skolebestyrelsens årsberetningsmøde. Vi arbejder med foregribende, forebyggende og indgribende indsats overfor diagnosticerede elever f.eks. dysleksi. Vi arbejder med holddannelse i alle klasser efter behov. Det er fint. Skolelederen er yderst tilfreds. Trivsel for alle. - hvad kendetegner den gode undervisning og den gode skole? Ombygning renovering af hjemkundskabslokale og pædagogisk servicecenter. Er vi glemt igen?? Ombygning renovering. Undervisningsmiddelpuljen er for lille. Masterplan for renovering. Hvad skal kendetegne det fælles skolevæsen? Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Der er ikke blevet fulgt op på indeklimaet og renovering af skolekøkkenet i forhold til det, der blev lovet fra distriktsteamets side ved besøget i skoleåret 2006/

114 Der er nu 2 påbud fra Arbejdstilsynet vedr. gulv og udsugning i skolekøkkenet. Indeklimaet: Skolen og kommunen har været proaktive i forhold til forbedringer af indeklimaet på skolen. Elevplanerne udleveres en gang om året og skal ses som lærernes værktøj i forhold til Undervisningsdifferentiering Sundhed og trivsel er et fortsat indsatsområde. Der er etableret Udeskole på 3. årgang en dag om ugen. Dette initiativ er blevet en succes og fortsætter i det kommende skoleår. Skolen er videncenterskole på AKT området. Skolen rummer ud over børn med forskellige diagnoser også 7 plejeanbragte børn. Der er udarbejdet en procedure med plejeforældrene. Tidlig Start i SFO Der er 34 børn, der starter 1. april i Skårup SFO. Økonomien følger børnene, og det er et samarbejdsprojekt med daginstitutionerne. Opsætning af pavillon til at rumme disse børn skal samlet ses under Langsigtede løsninger. Lederen kommer ud i klasserne og observerer undervisningen hos nyansatte lærere. Der udarbejdes efterflg. en skriftlig rapport. Der er udarbejdet retningslinier for indholdet af månedsbreve. Lærerne skal begrunde, hvad der arbejdes med og hvorfor. 114

115 Stenstrup Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klasse (15 klasser + 7 specialklasser + 1 modtageklasse) Et spor: kl. To spor: kl. 44 elever Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) 0. årg. 89 %, 1. årg. 89 %, 2. årg. 63 % årg. specialkl. 75 % 3. årg. i Juniorklub 71 % 332 elever / 35 fuldtidsstillinger 9,5 elever pr. lærer Skolen har 332 elever. Fravær : Lovligt: 536 elevdage / sygdom: 796 elevdage / ulovligt: 88 elevdage Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, kr. a) 89,3 b) 10,4 115

116 der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 77 % I meget stort omfang fx har mange lærere i specialklasserne specialpædagogisk grunduddannelse. 100 % Kursuskonto: skolen kr. sfo Størsteparten til individuelle kurser Udviklingsprojekter ca Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under Generelt tilfredsstillende Generelt tilfredsstillende a) Generelt tilfredsstillende b) Generelt tilfredsstillende c) 100 % 116

117 ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Status indsatsområder Kvalificering af fagteam. Fagdidaktik og Fælles Mål på Stenstrup Skole Målet har været at udvikle lærernes og skolens fagdidaktiske kompetence i de fag der ikke var indsatsområde i (dansk, matematik, naturfag, fremmedsprog, dansk som andetsprog, idræt og børnehaveklassen). Ved prioriteringen af tid til diverse opgaver er det ikke lykkedes at finde tid til ovenstående indsatsområde i , hvorfor indsatområdet står på stand by til næste skoleår. Sundhedspolitik sundhedsprofil Målet har været at få udarbejdet en sundhedspolitik, der forholder sig til følgende elementer: mad, udeområder/legeplads, sport/motion, mental sundhed, trivsel, sorg- / kriseplan, selvmordstruede, anoreksi, mm. Skolens sundhedspolitik er under udarbejdelse i skolebestyrelsen. Alle klasser har selv budt ind med sundhedsfremmende tiltag (generelt i samarbejde med forældrene). Skolens madordning med egenproduceret mad stopper med udgangen af skoleåret. Ny madordning via Skolekantinen.dk starter næste skoleår. Første etape af ny legeplads gennemført via egne driftsmidler. Anden etape gennemføres næste skoleår. Værdier (kommunens/skolens), moral (elever/personale), mobning (handleplan) Målet har været at få synliggjort og betydningsgjort kommunens og skolens værdier. Vi har arbejdet tematisk med værdierne og ud fra dette udarbejdet skolens pædagogiske profil, der ud fra målsætning og værdigrundlag beskriver vores pædagogiske principper, læringssyn og undervisningsformer. Rummelighedsbegrebet (AKT, familieklasse), (teamkursus for indskoling om inklusion, samarbejdskultur mm.) Målet har været at understøtte udviklingen af en inkluderende pædagogik, der forholder sig konstruktivt og kritisk til 117

118 rummelighedsbegrebet. Indskolingslærere og pædagoger har deltaget i et 30 timers teamkursus om inklusion og samarbejdskultur. Deltagere tilmeldt kursus vedr. familieklasse, men kurset er ikke blevet oprettet, og vi kan med underskud i 2007 ikke finde midlerne til at starte familieklassetilbud i kommende skoleår. Børnehaveklasseleder starter AKT-uddannelse næste skoleår. Videnscenterskole for ADHD Målet har været at få afklaret præmisserne for overflytningen af ADHD-klassen med tilhørende personale, og at få beskrevet indholdsdelen som videnscenterskole for ADHD. Status er at præmisserne delvis er afklaret idet lokalesituationen dog endnu ikke er helt på plads. Det betyder også at medarbejderne ikke har haft tid og rum til at tage fat på indholdsbeskrivelsen. Dette arbejde påbegyndes i næste skoleår. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: B: Jvf. det lokale indsatsområde hvor vi har udarbejdet skolens pædagogiske profil, der ud fra målsætning og værdigrundlag beskriver vores pædagogiske principper, læringssyn og undervisningsformer. C: Anden reviderede udgave af skabelon til elevplan bruges i år i forbindelse med skoleårets første skole-hjem samtaler. Vedr. sund mad og bevægelse se lokalt indsatsområde. SFO-fællestid er halveret i indeværende skoleår så den nu er lig med den i resursemodellen tildelte tid. En beskrivelse af lærer/pædagogsamarbejdet er under udarbejdelse. To lærere tager liniefagsuddannelse i n/t i indeværende og næste skoleår. 118

119 Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Skolebestyrelsen har udtrykt sin fulde opbakning til de pædagogiske principper som det pædagogiske personale har udarbejdet som en del af skolens pædagogiske profil. Ansvarlighed udvikles bl.a. gennem medansvar, medbestemmelse og gensidig forpligtigelse. Selvværd udvikles bl.a. ved at eleverne færdes i et trygt og engageret miljø, der er præget af tillid, gensidig respekt og en god omgangstone, hvor de kan tilegne sig indsigt, færdigheder og personlige holdninger. Fællesskabsfølelse udvikles bl.a. ved hjælp af traditioner, fællessamlinger og aktiviteter på tværs af klasser og afdelinger. Plads til forskellighed udvikles bl.a. gennem gensidig respekt, loyalitet, tolerance og forståelse for hinanden og for omgivelserne. Det sker med stor variation fra team til team i forhold til den pågældende elevgruppe, men vi har ikke en samlet og generel aftale om hvordan det tilrettelægges. Vi har en generel aftale om hvornår og hvordan vi lokalt tester eleverne: 0. klasse tegneiagttagelse september april 1. klasse OS 64 i maj 2. klasse OS 64 i november. OS 120 i maj. 3. klasse OS 120 i november. SL 60 i maj. 4. klasse SL 60 i november. SL 40 i maj. 5. klasse SL 40 i november klasse: ST-prøver, hvis dansklæreren ønsker det. 8. klasse TL-læseprøver (kan også anvendes på andre klassetrin) Ved indstilling til PPR: altid ny prøve i dansk og matematik Lokale tests, nationale tests og elevplaner indgår i klassekonferencer i Specialcenteret i november og maj. To årlige forældremøder. To årlige skole-hjem samtaler hvor elevplanen udleveres inden den første og er et dialogredskab. Skolens resurser (39 t. ugentlig til forebyggende, foregribende, motorik, læsevejledning, AKT) til spec. pæd bistand tilrettelægges periodeopdelt af forskellig varighed. Strukturen er forskellig afhængig af opgaven. A) Vi arbejder med ude i klasserne. B) Har elever (hold) ude af klasserne. C) Støtte til enkeltelever både i klassen og ude af klassen. Fagligt tilbyder vi kurser i dansk, mat. og eng. 1. Modtageklassen: 25 timers differentieret underv. i dansk 119

120 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? som andetsprog primært i fagene dansk og matematik. Eleverne integreres gradvist i deres danske klasse. 2. Integrerede elever: a) støttetimer til enkeltelever i klassen b) kursuslignende forløb i modtageklassen I Folkeskolen er det et konstant vilkår at det altid kan gøres bedre, men generelt er vurderingen tilfredsstillende. På skolen drøfter hvordan vi kan højne fagligheden. Se i øvrigt både status på indsatområder og nye indsatsområder. Kvalificering af fagteam. Fagdidaktik og Fælles Mål på Stenstrup Skole. Videnscenterskole for ADHD Konflikthåndtering Med et stigende antal nationale og centrale krav er det væsentligt, at kommunen tildeler resurser, der sikrer den lokale skoles råderum og dermed mulighed for at udvikle egen pædagogisk profil. Bygningsmassens tilstand kræver renovering. Ifølge tilstandsrapport fra Cowi 2001 og tillæg 2004 med hovedkonklusionen: Det er meget vigtigt at gennemføre store renoveringsarbejder for at skolen ikke skal forfalde. Utidssvarende faglokaler generelt - udpræget for de naturfaglige fag. Fysik- og biologilokaler er for små til klasseundervisning, hvilket indebærer holddeling og dermed dobbelt lærerresurseforbrug i disse fag. Faget n/t har intet faglokale. Mange små klasselokaler med manglende mulighed for gruppearbejde. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Der er blevet afholdt en pædagogisk lørdag og nogle temamøder, hvor der er blevet arbejdet med pædagogiske principper og skolens pædagogiske profil. Principperne er vedtaget i skolebestyrelsen og disse principper skal nu omsættes til handling. Der er gennem fælles kursusvirksomhed på Skårup Seminarium blevet arbejdet med en beskrivelse af samarbejdet mellem lærer og pædagog. Man har nu samme fællestid som i Gl. Svendborg kommune 5 lektioner / klasse / årgang. Der er sket brugbare korrektioner/ justeringer i den første elevplan, især i forhold til bh. Klassen. Udgangspunktet er skoleintramodellen. Det er et godt arbejdsredskab ved skole/hjemsamtalerne i efteråret. Der er kommet positive tilbagemeldinger fra forældrene. Forskellen på beskrivelsesmængden bliver bemærket. Der er ikke arbejdet direkte med kriterier for god undervisning, men de enkelte fag skal løftes. Dette gøres ved at udarbejde lokale fagplaner. Der er uddannet PAS-konsulenter, Der udvikles på brugen af- og opfølgningen på tests. Modtageklassen bliver flyttet til Østre Skole fra august Støttecenteret skal fremadrettet have opgaven i forhold til DSA. 120

121 Skolebestyrelsens har sat udarbejdelse af skolens sundhedspolitik på som indsatsområde. Der har været etableret en madordning med hjemmeproduceret mad, som blev lavet af en økonoma. Denne ordning ophører og man forsøger nu at finde en anden ordning. Der er taget kontakt til Mad og frugtordning er kun et ben i arbejdet med sundhedsområdet udeområderne er et andet. Første etape af legepladsen er etableret, og der er investeret ,-i legeplads og udeområder. Skolen arbejder bevidst på en faglig opkvalificering qva arbejdet i studiegrupperne med Fælles mål. Endvidere kan der ses en ændret gymnasiefrekvens. Der skal især arbejdes med indholdsdelen i forbindelse med ADHD klassens placering på skole samt med alle de praktiske opgaver, der er i forbindelse med etableringen af klassen. Der blev fra skolens side sat fokus på at tildelingen af resurser ikke hænger sammen med de øgede faglige krav, der stilles, og på hvordan man bevarer arbejdsglæden i en organisation, hvor der er konstante besparelser. Ledelsen coacher nye lærere efter observation i timerne. Ledelsen deltager altid i det første forældremøde i kommende bh.klasse, 7. og 8. klasse for at være med til blandt andet at få afstemt forventninger. 121

122 Sundhøjskolen Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Sundhøjskolen tilbyder undervisning på 0. til og med 9. klassetrin. I centerafdelingen tilbydes endvidere undervisning i 10. og 11. skoleår. Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? 2 spor: 0. årgang - 2. årgang - 3. årgang 3 spor: 1. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 4 spor: 8. årgang 9. årgang Skolen har 638 elever, hvoraf 38 p.t. går i centerafdelingen. Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser I Centerklassen er der 38 elever (elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser). Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3.klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) På årgang er der 100 %, der går i SFO. På 3. årgang er der 95 %, der deltager. Der er 12,3 elev til hver fuldtidsansat lærer. Arbejder med en ajourføring Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og Der er anvendt 1396,35 kr. ud af et rammebeløb på. 1533,55 122

123 elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) kr. Stk. 5.1: Hvor stor en del af skolens planlagte timer bliver aflyst? Gennemsnit pr. uge 0,57 % Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Skolen vurderer at 90 % af skole undervisningslektioner varetages af lærere med liniefagseksamen eller andre tilsvarende forudsætninger. 60 % af de lærere, der varetager den direkte specialundervisning har en formel uddannelsesmæssig baggrund. Siden 1989 har samtlige skolens dansk- og klasselærere i klasse læst supplerende undervisning. Der findes ingen opgørelser over, hvordan midlerne er anvendt. 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). I 2006 var Sundhøjskolen registreret med et gennemsnit på 8,33. I 2007 var niveauet højere. Det er på den baggrund tilfredsstillende. Skolens karakterniveau fremgår af hjemmesiden. 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Skolens faglige niveau er generelt meget tilfredsstillende. Interne tests viser, at elevernes basisforudsætninger, der skabes i indskolingen og mellemskolen er meget gode, og 123

124 at man i udskolingen forstår at udnytte dette grundlag. Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? 100 % af skolens elever aflægger folkeskolens afgangsprøve og består afgangsprøven. Sådan har det været på skolen i en årrække. Der har været enkelte elever, der har haft hensyntagende vilkår ved aflæggelse af afgangsprøven. Der er ikke specifikke målinger på, hvordan elever, der har modtaget/eller modtager specialundervisning klarer sig. Der er dog ikke tvivl om, at disse elever i højere grad har svært ved at klare kravene ved afgangsprøven. Eleverne fra centerafdelingen har i den udstrækning, det har været muligt aflagt folkeskolens afgangsprøve. Det er skolens mål, at så mange elever som muligt går til afgangsprøve. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Sundhed Mad, måltider, bevægelse og idræt. Der er arbejdet i delskolerne med at implementere skolens og områdets sundhedspolitik (Sundhedspolitikken år. i samarbejde med Spiren og Børneøen Tåsinge). Det ser ud til at indsatsen er størst i indskolingen og gradvist aftager i løbet af skoleårene. Vi har lært, at der er tale om en langvarig proces, og at det er svært at få sundhedspolitikken virkeliggjort. Skolebestyrelsen har vedtaget områdets sundhedspolitik og har vedtaget principper for sundhed på skolen. Står overfor at skulle vedtage en madpolitik. Igennem projektet med midler til en bespisning af skolens elever i 40 dage, (fra Undervisningsministeriet) skal der rettes op på dette. Der indrettes kantine for udskolingens elever i Arenaen, og der arbejdes i henhold til projektet bevidst med at få hele skolen med. Et nyt tiltag, der nok vil betyde sundhedsfremme er skolens endelige vedtagelse af at skulle være idrætsskole. Det betyder på Sundhøjskolen, at skolen som en alsidig folkeskole skal arbejde med en stærk idrætsprofil. Der pågår p.t. et stort udviklingsarbejde, hvor specielt gruppen af skolens idrætslærere går foran. Der arbejdes stadig med legepatrulje klassebaseret frugtordning opkvalificering af bodens virke og sortiment bedre legeområder intern beskyttet løbebane indretning af Arenaen til multisamlingssal for idrætsaktiviteter og kantine m.v. 124

125 Skolens organisation Der arbejdes på baggrund af ledelsesforslag fra 2005 Ledelse på alle planer med endeligt at give skolen en ledelsesmæssig fuldkommenhed. Vi har lært, at afdelingsledelse på hver delskole er en naturlig forudsætning, for at kunne styre skolen (med dens fire delskoler) som en organisation. Skolen mangler helt konkret ledelsestid til at gennemføre planerne, ligesom der savnes en kommunal opbakning til at ville lave ny ledelse i de afdelingsopdelte skoler. På dagsordnen i foråret 2008 er et forslag om at brede skolens nuværende ledelse ud i 2008/2009 og til at fuldføre projektet med afdelingsledelse på alle delskoler i 2009/2010. Der er i 2008 afsat midler til at kunne etablere afdelingslederkontorer i hver delskole. Selve ledelsesprojektet rummer mere vidtgående ændringer af arbejdets organisering i Indskolingen og i Mellemskolen. Rummelighed Skolebestyrelsen har vedtaget principper for Rummelighed. Selv om det kommunale projekt ophører, ser Sundhøjskolen projektet som et aldrig ophørende projekt. Det skal videreudvikles i løbet af de kommende år. Grundlæggende færdigheder Skolen har i mange år haft en fremragende specialundervisning på dansk- og matematikområdet. Undervisningen varetages af meget kompetente specialundervisningslærere, der kan skabe flotte resultater. Kombinationen af denne undervisning og skolens supp timer, der varetages af skolens dansk- og klasselærere, betyder, at skolen kan profitere af et højt bundniveau. Skolen ser gode færdigheder hos eleverne som et middel til at bekæmpe AKT problemstillinger. AKT undervisning og indsats Der er arbejdet med en opkvalificering af arbejdet med AKT elever og med SSP området. Der screenes for AKT problemstillinger i starten af hvert skoleår. Der er ud fra dette arbejde ca. 60 elever, der kommer i vores søgelys. Der arbejdes med ca. 50 % af denne elevgruppe i kortere eller længere perioder. Der har i indeværende år været en AKT indsats med 40 ugentlige timer. Det er 5 lærere, der har dannet et team om løsningen af denne opgave. Der har været tale om et rigtigt godt team med mange forskellige forudsætninger og erfaringsgrader. Der er ydet en bredspektret indsats med observation i klasser med udarbejdelse af efterfølgende foranstaltningsforslag. Der er arbejdet med elever, der har haft personlige og sociale problemer. Der er ydet en her og nu indsats, hvor elever, der ikke er mødt i skolen er blevet hentet, og hvor elever, der har pjækket er blevet 125

126 opsporet og hentet. Der er arbejdet med den gode fe opgaver, hvor der er lagt vægt på anerkendelse og opbakning. Kiks og kakao. Der er desuden givet en konkret undervisning, der hvor eleverne har manglet grundlæggende færdigheder. Der er også givet undervisning i det enkle at skulle gå i skole og pakke taske etc. Der har deltaget to AKT lærere, hvoraf den ene også er SSP lærer, i de tværfaglige møder. Vi har endvidere startet et lokalt SSP forum, fordi der har været problemer i ungdomsklubben. De tværfaglige møders værdi har været svingende og præget af manglende og skiftende socialrådgivere. Derfor findes der på skolen flere belastende og uløste elevsager, som bekymrer os. Der har kun i en vis udstrækning været arbejdet med holddeling på tværs af årgangene. Det ser ud til at holddelingen bedst vinder fodfæste på færdighedsområder indenfor fagene, og at de mere dannelsesmæssige områder forgår bedst i klassen i den kendte kammeratskabssammenhæng med den kendte lærer. Undervisningsmiljø I perioden er vi blevet bedre til at udnytte den nye skoles muligheder. På det undervisningsmæssige felt har vi lært, at i Mellemskolen og i Udskolingen (på fælles- og gangarealer) er det svært med fleksible møbler. Eleverne er nemlig så aktive, at møblerne så spredes for alle vinde. Skolen har i år investeret i faste bord/bænk sæt. De fungerer fremragende i både undervisning og frikvarterer. I indskolingen, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen om undervisning og fritid er der bedre rammer for det fleksible. Der er arbejdet aktivt med legeområder, og der er investeret i nye arealer til boldspil, skaterbane og udeværksted. SFO har stået for denne indsats. Der er i forbindelse med idrætsprojektet afsat midlet til nye legefaciliteter og til kantine i Arenaen. Der er endvidere søgt midler fra klogepuljen til nye former for legemuligheder. I år fik Sundhøjskolen en grøn smiley af arbejdstilsynet. Vi skulle i dette skoleår endvidere have gennemført en elevbaseret undervisningsmiljøundersøgelse, men har endnu ikke nået det. Alle gæster, der kommer på skolen er forbavset over det gode undervisningsmiljø, der præger skolen. Næsten alle siger, at de ikke kan forstå, at der går så mange elever på skolen. Eleverne har i løbet af årene udviklet evne og ansvarlighed til at arbejde selvstændigt - alene og i grupper. Det er en fantastisk positiv udvikling. 126

127 Samtidigt savner vi endnu at se Sundhøjskolen i åben plan med samtlige skydedøre åbne. Der er stadig nogen vej til, at skolen formår at udnytte alle de muligheder, som bygningerne byder på. Men vi er på vej. Skolens administration/drift I vores udviklingsplan gøres der opmærksom på, at skolen har været nødsaget til at tænke drift frem for udvikling. Denne driftsmæssige konsolidering er videreført med ansættelse af en økonomimedarbejder. Der er totalt styr på økonomien, og budgetter og kvartalsregnskaber kan til stadighed ses på skolens hjemmeside. Intranettet med alle dets værktøjer er implementeret, uden at skolen endnu kan tale om en certificering, hvor alle elever og forældre modtager oplysninger via nettet. Skolens hjemmeside mangler endnu den sidste finish. Vi har, når skolens organisation er på plads, en meget velfungerende administration. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A) Se ovenstående! Rummelighed var, inden det blev et kommunalt projekt, skolens eget indsatsområde. Det vil også fremover være et indsatsområde. Ifølge skolebestyrelsens principper for rummelighed, er det skolens ansatte, der i alle sammenhænge har ansvaret for differentieringen. B) Skolen har ikke opstillet kriterier og værktøjer for god undervisning. C) Der arbejdes med elevplaner og sidste års indsats med E-planer blev evalueret som værende positivt med en del bivirkninger. I dette år er retningen efter drøftelse på delskoleplan ændret, så Mikroværkstedets arbejdsmateriale anvendes i indskolingen. Der er ret til fri eksperimenteren i mellemskolen (Der er overvejende anvendt skoleintra.), og endelig anvendes skoleintras muligheder i udskolingen. Centerafdelingen udarbejder meget grundige elevplaner, som en forudsætning for arbejdet med den enkelte elev. Der indhentes p.t. eksempler på elevplaner. Målet er næste år et vist helhedspræg i opgaveløsningen. Centerafdelingen er undtaget. Sund mad og bevægelse: Se under skolens egne områder. Der arbejdes stadig med udviklingen af fællestiden. Når skolen 127

128 8 gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område? Stk. 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? bliver idrætsskole, giver dette yderligere udfordringer. Der er arbejdet med den sproglige opmærksomhed i overgangen mellem børnehave og skole. Skolen deltager i naturfagligt projekt med Naturama. Udbyttet for skolen i dette projekt, der er treårigt, kan endnu ikke ses. Kan ses på skolens hjemmeside under skolebestyrelsens principper i det åbne dokumentarkiv. Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Det er den enkelte lærers ansvar at gennemføre den løbende evaluering som en integreret del af undervisningen. Det samme gælder for elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Der er ikke udarbejdet regler og procedurer for dette. Skolen har afsat tid til en række forældremøder og arrangementer. Desuden byder skolen på 3-partsamtaler med de væsentligste af klassens lærere en gang årligt og med teamlærerne en gang årligt. På skolebestyrelsens foranledning har der endvidere været afsat yderligere tid til 3-part samtaler i 2007/2008. Efter evalueringen overvejes af dette vurderes det om der til næste år skal være et differentieret tilbud, hvor der gives forskelligt til delskolerne og til hovedlærere og faglærere. Elevplanerne udsendes inden 2. 3-partsamtale og danner baggrund for samtalen. Vil antagelig fremover udsendes til 1. 3-part-samtale. Der har desuden i år været tilbudt åbent hus en aften. Ca. 50 forældre ud af skolens ca forældre mødte, hvilket var skuffende. Evalueringen tilsiger os at ændre eller at overveje arrangementet. Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Desuden har skolen en række overordnede arrangementer. Se ovenstående om rummelighed. Supp. timer: Hver dansk- og klasselærer 0. til og med 6. klasse har en til to timer til at specialundervise i. Faglige bånd: Der er afsat 18 timer til en meget målrettet specialundervisning. 128

129 Akt båndet: Der er afsat 5 x 8 timer til en meget bredspektret indsats. Individuelle støttetimer: Bevilgede timer følger den enkelte elev. 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? Skolen har et tilfredsstillende niveau. Om Rugekassen: Evaluering Punktet omkring en mere bred evaluering på Sundhøjskolen er ikke nået. Vi har en meget lang tradition for tests i hovedfagene. Det som der vil kunne udvikles er en mere humanistisk tilgang til evalueringsopgaven. Værdier og visioner Punktet værdier og visioner på Sundhøjskolen er næsten forberedt til et forløb i 2008/2009. Der vil i 1. kvartal forgå en målrettet proces med at udarbejde værdier og visioner for det centrale niveau skolen. Derefter følger arbejdet i delskolerne, der skal tage udgangspunkt i delskolens specielle opgaver. Alt arbejde tager udgangspunkt i folkeskoleloven og de kommunale værdier. I centerafdelingen er der både lavet Status på centerafdelingen og oplæg til Centerafdelingen som videnscenter. Der er arbejdet med alle Sundhøjskolens ansattes forudsætninger på området gennemgribende udviklingsforstyrrelser gennem to kursusforløb. Der er desuden udarbejdet de første ønsker til, hvordan retningslinier for inklusion af centerafdelingens elever i skolens klasser skal være. Der er også arbejdet med at løse centerafdelingens pladsproblemer gennem nedenstående tiltag: (Overbelægning på 75 % fra d. 01. august 2008) Midlertidig lettelse af problemet ved flytning af skolens specialcenter. Eskærvej 73 frigives så til centerafdelingen. Oplæg til byggeri af 89 kvadratmeter let byggeri i samarbejde med Anders Hulgaard fra Weber & Clausen. Der er i samarbejde med Weber & Clausen og specialafdelingen lavet to oplæg til fremtidig udbygning af centerafdelingen. En udbygning af de nuværende rammer for 15 mil. eller alternativt en udbygning på banen ved fodboldklubben til 30 mil. 5. Skolens signaler til Der ønskes mere ledelsestid til den afdelingsinddelte skole. Der opstår en skævhed i organisationen, når skolen ikke har 129

130 Byrådet? mulighed for at sætte afdelingsledelse på alle delskoler. Det ser ud til, at vikarmidlerne er utilstrækkelige. Vi ønsker at der sættes fokus på området. Centerafdelingen har, når vi starter efter sommerferien 2008, en overbelægning på 75 %. Derfor er det bydende nødvendigt, at byggeri sættes i gang snarest. Skolestrukturforslaget rummer en ide om at IT på skoleområdet styres centralt igennem en leasingaftale. Vi skal opfordre til at denne ide tages op, så det ikke igen og igen bliver elevernes undervisningstid, der skal betale for en ajourføring af området. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolen er klar med en ny ledelsesstruktur fra august 08. Der vil være afdelingsledere på alle afdelinger, og SFO-lederen bliver leder af indskolingsteamet. I ledelsesteamet indgår lederen af Centerafdelingen. Der arbejdes med det samme værdigrundlag i skolen og Centerafdelingen. De fire overordnede værdier for Svendborg Kommune er arbejdet sammen med skolens værdigrundlag og er afsættet for ledelsesteamets virke. Værdigrundlaget bredes senere ud til hele skolen. Skolens spørger til kommunens teoretiske baggrund for eksempelvis værdibaseret ledelse. Er der eksempelvis en systemisk tilgang? Skolen ser en mulighed for at udvikle samarbejdet om overgangen med dagtilbuddet ved et lokalefællesskab. Det kunne være en mulighed at skolen køber Hallen. Skolen opfordres til at arbejde med kriterier for god undervisning. Skolens faglige profil er tydelig, og der er opmærksomhed på, at der bliver plads til almen dannelse og udvikling af sociale kompetencer. Skolen har erfaret, at liniefagsuddannede lærere i høj grad kvalificere fagudvalgsarbejdet og dermed undervisningen. Elevplanerne har endnu ikke fundet det rette format. Lektielæsning har været drøftet med forældrene. Skolens holdning er, at det er godt med lektier i udskolingen, så eleverne er rustet til ungdomsuddannelserne. Skolen arbejdet med 2 årlige læsetest. Det er erfaringen, at næsten alle børn lærer at læse, og at gode læseforudsætninger forebygger senere AKT-problematikker. Skolen opfordres til at sammenholde den årlige undervisningsmiljøundersøgelse med APV en. Skolen arbejder målrettet med rummeligheden og den kollegiale vejledning er udbredt. SFO en og skolen skal arbejde bevidst på, at pædagogerne kommer ind i et ligeværdigt samarbejde omkring dannelsesdimensionen i undervisningen. Centerafdelingen er stor inspiration for skolen og SFO en. Der er basis for en reel vidensdeling mellem afdelingerne Skolelederens tilsyn med undervisningen udfoldes gennem nærvær. Ledelsen er tæt på skolens daglige udfordringer. Lederen vurderer at relationsarbejdet er meget synligt i skolens kultur. 130

131 Thurø Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser årgang 3 årgange med 2 spor 7 årgange med 3 spor 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. årgang: 55 ud af 55 = 100 % 1. årgang: 39 ud af 39 = 100 % 2. årgang: 67 ud af 67 = 100 % 2 elever i 3 klasse bruger SFO om morgenen. Ellers har vi ikke SFO i 3., da eleverne benytter Knasten. Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) 12,09 i forhold til tildelt normering 12,47 i forhold til det antal, vi har ansat! Nogle få socialt belastede ældre elever har et betydeligt ulovligt fravær ca. 5 elever. Skolens øvrige elever har ikke noget ulovligt fravær. Der er en stigende tendens til, at forældre søger deres børn fri fra skole i kortere eller længere perioder til brug for ferier m.v. Sygefraværet er på samme niveau som tidligere Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) 1750 kr. 131

132 Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver aflyst? 673 timer = 40 % 638 timer = 40 % Dvs. at der bruges mindre end 1 % til det udvidede undervisningsbegreb! Ca. 1 % Gennemsnit pr. uge. Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? % Ca. 75 %. Der har i mange år ikke været nogen liniefagsuddannelse i specialpædagogik på seminariet. Lærerne tilbydes relevante kurser i fornødent omfang. Vi har kun 1 elev på skolen, og han undervises i klassen og af en specialuddannet lærer i et par timer om ugen. Ca kr. + løn for ca arbejdstimer Alle kurser i skoleåret har været individuelle kurser, da et stort skolebaseret kursus for 1/3 af skolens lærere blev færdiggjort i foråret I det kommende skoleår planlægger vi igen med et eller flere skolebaserede kurser. 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? Klasserne klarer sig generelt tilfredsstillende. Karaktergennemsnittene for de enkelte fag ligger for størstedelen 132

133 - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? fra middel til over middel. Forholdsvis få svage elever. Det generelle billede er, at eleverne udnytter deres evner og gør tingene, så godt de nu kan. Langt de fleste elever er motiverede og glade for at gå i skole. a. Eleverne klarer sig generelt godt. Der laves statusundersøgelse på alle specialundervisningselever hvert år, så man kan følge den udvikling, den enkelte elev gennemgår. Dokumentation kan fremskaffes efter anmodning. b. Vi har kun 1 elev, som kun skal gå på skolen i en kortere periode, så her har vi ingen erfaringer. c. Spørgsmålet giver ikke mening, da man ikke kan dumpe til afgangsprøven. Det er netop en prøve og ikke en eksamen! 2 ud af 51 elever har hverken tysk eller fransk. Ellers er eleverne gået til prøve i alle fag. Vi har ingen elever, der officielt går på skolen, der ikke går til prøve. Så svaret skal måske i al sin enkelthed hedde 100 %. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på 1. Elevplaner: Skolens elevplaner har fundet deres form. Der er lavet skabeloner, der i et vist omfang er tilpasset de enkelte klassetrin ud fra en fælles ramme. Evalueringen foregår som en verbal beskrivelse fag for fag uden brug af særlige symboler. Der er samtidig lavet en samlet tidsplan for al form for evaluering, dvs. test, skole-hjem-samtaler, karaktergivning og elevplaner. Forældrene og skolebestyrelsen har udtrykt stor tilfredshed med elevplanerne, og lærerne mener også, de er brugbart redskab i arbejdet med at spotte den enkelte elevs behov. Tidsplanen skal tilgodese, at arbejdet fordeler sig jævnt over hele skoleåret. 2. Implementering af ElevIntra og Junior PC-kørekort til alle elever. Projektet er flerårigt. Lige nu arbejder alle klasser med at integrere ElevIntra i undervisningen. Nogle klasser bruger ElevIntra dagligt, andre kun engang imellem. Ledelsen og Pædagogisk Servicecenter giver sparring til de klasser og lærere, der har behov for det. Alle klasseteam skal i løbet af skoleåret vælge emner fra den udarbejdede læseplan for PC-kørekortet og gennemføre mindst et fælles forløb med eleverne. For at understøtte arbejdet med implementering af IT på skolen, er der indkøbt 33 bærbare PC-ere til brug for lærernes 133

134 indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. forberedelse og undervisning. Disse PC-ere vil først være fuldt funktionsdygtige, når skolen får installeret KMD-pil i slutningen af skoleåret. 3. Rummelighed: Rummelighed er en stadig udfordring i det daglige. Der dukker konstant nye elever op med særlige behov, som skolen skal finde hensigtsmæssige undervisningstilbud til. Det kan være svært i de eksisterende rammer på en gammel skole med store pladsproblemer, men vi prøver hele tiden at sikre lærernes kompetencer, så de bedst muligt bliver i stand til at møde de forskelligartede behov. Vi har 2 meget veluddannede AKT-lærere ansat, der dels bidrager med råd og vejledning til skolens øvrige lærere og dels arbejder direkte med elever og familier med store sociale problemer. Vi bruger 16 ugentlige lektioner på dette arbejde. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Indimellem diskuteres det også, om rummelighed altid er et gode eller nogle gange blot et vilkår, som vi må lære at få det bedst mulige ud af. Nogle elever ville formodentlig profitere af andre undervisningstilbud i mere specialiserede rammer. Det handler især om de børn, der kommer fra hjem med mangelfulde forældreevner. Samarbejdet med det sociale system har endvidere været ekstremt mangelfuldt siden sommeren 2007, da vi ikke har haft nogen socilarådgiver tilknyttet skolen. Lige nu handler det om ca. ¾ skoleår!! Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Projektarbejdsformen vinder mere og mere indpas i mange fag og på mange årgange. Den tilgodeser i høj grad elevernes individuelle behov. De fleste moderne undervisningsmaterialer er også udformet på en sådan måde, at de giver udfordringer for alle elever. Jeg kan ikke huske, at vi på noget tidspunkt inden for de senere år har modtaget kritik for, at alle elever ikke fik passende udfordringer. Det har vel også noget at gøre med, at de fleste lærere har gjort op med tankpasserpædagogikken! B: Vi har ikke direkte opstillet kriterier for god undervisning, men ledelsen laver klasseobservationer, som efterfølgende danner baggrund for samtaler med de enkelte klassers lærerteam, og hvordan de selv og vi som ledelse oplever undervisningen. Der observeres og tages notater fra 5 lektioner i den enkelte klasse blandt forskellige lærere. Lærerne skal udarbejde problemfelter, som de ønsker at drøfte med ledelsen. I år har vi indtil videre haft særligt fokus på 7. og 8. årgang, men regner med at nå en årgang mere inden skoleårets afslutning. C: Arbejdet med elevplaner er også skolens indsatsområde. Elevplanerne bruges primært til at forstærke fokus på den enkelte elevs behov. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af en kostpolitik 134

135 8 Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan for skolen. Kostpolitikken forelægges for skolebestyrelsen i april. Ældste afdeling har haft en egentlig madpakkedag, hvor de konkurrerede i at lave de sundeste og mest delikate måltider. Sundhedsguruen Frede Bräuner har holdt foredrag for alle elever, forældre og lærere på 7. og 8. årgang. 8 elever er uddannet til legepatrulje. Hvis der her tænkes på testresultaterne, så fik de jo ikke det omfang, som vi havde regnet med i første omgang, men der har eksempelvis været arbejdet med erfaringerne fra de første test i 6. klasse i matematik. Der arbejdes på mange måder i mange fag med den interkulturelle dimension, men det kan jeg altså ikke gøre rede for på nogle få linier! SFO-fællestiden tildeles lidt forskelligt fra klasse til klasse i forhold til behov. I år har 2. klasserne kun 3 timer pr klasse om ugen, mens børnehaveklasserne og 1. klasserne har 6. På Thurø Skole har samarbejdet fungeret i mere end 10 år og opleves af alle som en stor styrkelse af kvaliteten af undervisningen i de første skoleår. Samarbejdet fungerer rigtig godt, og pædagogerne deltager også i al skole-hjem-samarbejdet på disse årgange. Der bygges videre på det arbejde, der er foregået i daginstitutionen. Sproglig opmærksomhedstræning og en lang række andre tilsvarende aktiviteter er en integreret del af undervisningen i børnehaveklassen. Næsten alle børn kan genkende bogstaverne og bogstavernes lyde, når de starter i 1. klasse, og nogle kan rent faktisk læse, selv om der ikke undervises direkte i læsning, men de bryder selv koden. I natur/teknik har vi vedtaget egen fagprogression fra klasse. Det er en stor hjælp, når klasserne skifter lærer i den afdelingsopdelte skole. Men vi mangler faciliteter. Alle materialer til brug for natur/teknik skal hentes i et kælderdepot, og undervisningen foregår som oftest i et almindeligt klasselokale. Det skal der laves om på, når vi får en ny skole. Lige nu søger vi om kloge m2 fra en realkreditfond ti brug for indretning af et lokale til natur/teknik. Vi er også ved at undersøge, om vi kan få del i de midler, som ministeriet har afsat til kommunerne til dette område. Endelig har 2 af skolens lærere taget 1. del af en masteruddannelse inden for naturfag inden for de sidste par år. Den skal fungere som naturfagsvejleder. Der er lavet en overordnet ramme for, hvor ofte og hvornår evalueringen på de enkelte årgange skal foregå. Der er principper for skole-hjem-samarbejdets indhold og omfang, og elevplaner og andre former for evaluering er blevet en 135

136 samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? integreret del af skolebestyrelsens beslutning. Principper og planer kan findes på skolens hjemmeside. Der findes overordnede principper for specialundervisningens tilrettelæggelse Normalt har vi ingen to-sprogede elever på skolen, så skolebestyrelsen har ikke lavet principper på dette område. Karaktergennemsnit ligger typisk i den pæne del af middelområdet, hvilket passer meget godt med de forventninger, man kan have til skolens elevgrundlag. Der arbejdes videre med: Sund mad og kostpolitik ElevIntra og junior PC-kørekort Herudover bliver det pædagogiske forarbejde til skolebyggeriet det helt dominerende tema 1. Den nye skole skal have en størrelse, så den bliver stor nok til at rumme de udsving i klassetallet, som, man ved, forekommer med års mellemrum. 2. Centrale midler til vedligeholdelsen af Thurø Skole er stort set nulstillet. Det er kedeligt for den halvdel af skolens elever, der aldrig kommer til at gå på den nye skole. 3. Skolerne bør afbureaukratiseres, så kerneydelserne får bedre vilkår. 1. Hvad skal en ny skole kunne? Er der overordnede forventninger på bestemte områder, som skal tages med i planlægningen? 2. Vi mangler en langsigtet udviklingsplan for skolerne i Svendborg, så man får mulighed for at prioritere i den bomberegn af velmente udviklingstiltag, der igangsættes, men mangler tid og rum til at blive en implementeret del af skolens hverdag på lang sigt. Er der fx et langsigtet mål om at lave kantinedrift på alle skoler, så alle elever har mulighed for at købe/få et sundt måltid mad hver dag. Skal der være en standard på idrætsfaciliteter og legepladser med henblik på at fremme leg og bevægelse. For blot at nævne et par stykker! Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Der er blevet arbejdet på at udvikle den afdelingsopdelte skole ved afholdelse af kursus som Læreren som leder på mellemtrinnet. Dette har givet den enkelte lærer en større 136

137 afklaring på egen rolle, og kurset betød også en styrkelse af relationsarbejdet. En deltagelse i kurserne ændrer på barnesynet. Taler man om børn, der har et problem eller om børn i problemer! Der er fordele og ulemper ved at have koordinatorer til hver afdeling. Lærerne vælger selv deres koordinatorer, og de finder selv ud af, hvad der skal på dagsordenen. I forhold til rummelighed går skolen meget langt for at finde den bedste løsning, men da skolen ikke har haft fast socialrådgiver/ psykolog bistand gennem en periode, er der børn, er ikke sker noget med. Der er ingen standard formuleringer for elevplanerne. De udvikler sig over tid. Lærerne har taget opgaven på sig, og forældrene har taget godt i mod elevplanerne. Samarbejdet mellem skolen og SFO bygger på en lang tradition og er veletableret. Lederen eller souschefen i SFO deltager i afdelingsmøder. Fællestiden kører fleksibelt. Skolen har tidlig start i SFO for 6 børn. Teamsamtalerne foregår på baggrund af ledelsens klasseobservationer fra 5 lektioner. Lærerne skal selv definere de problemfelter, som de ønsker at drøfte med ledelsen. Denne måde at føre tilsyn med undervisningen på, er fortsat under udvikling. Siden 1991 har der været et sundhedsudvalg på skolen. Man har et ønske om at kunne påvirke de store elever i forhold til bespisning. Der er taget initiativer til dette via foredrag, madpakkedag, og man er nu i færd med udarbejdelse af en kostpolitik. Det pædagogiske forarbejde til skolebyggeriet vil blive et dominerende tema for skolen. Skolen skal stå færdig i Der er nu udarbejdet en ny projektplan for byggerier, hvor det er institutionslederen, der bliver projektleder. 137

138 Tved Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser klassetrin 2 spor pr. klassetrin 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. = 97 % 1. = 100 % 2. = 92 % 3. = 66 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? 14 elever Intet unormalt. Enkelte elever der holdes nøje opsyn med p.gr.a. stort fravær. 1261,- kr. 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 138

139 Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? Vores bedste bud er fortsat 99,9 % af de planlgte timer. I stort omfang varetages undervisningen af liniefagsuddannede eller af folk med tilsvarende kompetencer. 3 lærere varetager undervisningen i specialundervisning. En lærer har årelang erfaring og to lærere er p.t. under uddannelse. Kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. Forsigtigt skøn er omkring ,- kr. på kursusudgifter. Dertil timer til samtlige kursus/uddannelsesforløb samt vikardækning for mistede timer. 9 Resultater Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som Evalueringsformer og elevplansudvikling. Skolen valgte i skoleåret 2007/2008 at fortsætte med at gøre tiltag i forhold til evalueringsformer og elevplaner. For os hænger disse ting sammen. At udforme/skrive elevplaner bliver i mange sammenhænge en form for evaluering og samtidig en fremadrettet proces. 139

140 - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Det er vores oplevelse at de refleksioner og overvejelser, der foretages, når det enkelte team / den enkelte lærer skal sætte pen til papiret for at beskrive den enkelte elev, er resultat af mange forskelligartede input fra den daglige undervisning, enkelte test, små prøver, eller almindelig vurdering i dagligdagen. En mosaik af dele, der er med til at skabe det hele billede af det enkelte unikke barn både fagligt og personligt, men også særegent, fordi den enkelte er noget ganske særligt, der skal udvikles ud fra egne evner, behov og ønsker. Skolen har valgt at benytte en skabelon omkring elevplaner udarbejdet af Mikroværkstedet. Det har betydet, at skolens lærere senest i uge 7 skal beskrive og udarbejde elevplaner, der derefter kan anvendes i den skole-hjemsamtale, der ifølge vores tradition og årsplanlægning ligger i forårsperioden. Dvs. at elevplanen kan tage afsæt i den forrige elevplan og samtidig være fremadrettet for den resterende del af indeværende skoleår og samtidig lægge spor ud for det videre skoleforløb indenfor en realistisk horisont. Ledelsen ser det ikke som sin opgave at checke lærerens arbejde i forhold til, hvorvidt elevplanen er udarbejdet korrekt, men har som overordnet politik at understøtte, vejlede og hjælpe, såfremt lærerne måtte have brug derfor. Vores overordnede vurdering handler mere om der er genkendelighed imellem planen og det den beskriver nemlig barnet. Samtidig kan vi få en fornemmelse af, om der er behov for helt specielle tiltag, såfremt vi sammen med lærerne fornemmer, at fremkaldelsen af filmen er uklar! 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? Som såkaldt lille skole ønsker vi fortsat at kunne tage behørigt hensyn til alle vore børn og tilknyttede familier. Det betyder hensyn ud fra de behov, ønsker og potentialer som barnet har. Det kan lade sig gøre bl.a. fordi vi kender stort set alle børn, forældre og familier rigtig godt (Det nære og det trygge!) I forbindelse med kommunesammenlægningen er der foretaget harmonisering i skolestrukturen på en del andre skoler (Læs = strukturændring gående fra årgang til nu årgang). Således at i alt 6 skoler har denne struktur. Vore tiltag i den forbindelse for at styrke de små skoler har vi sammensat følgende projekter : 1. Projekt Rummelighed. Vi ønsker fortsat at kunne rumme skæve, lidt utilpassede elever, men kan i den forbindelse undertiden komme ud for manglende tid og hænder for på rette vis at give den 140

141 8 Implementering af evalueringsresultater ne Den interkulturelle dimension i normalundervisninge n SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? tilstrækkelige omsorg. Situationen, at det er her og nu løsningen / samtalen skal finde sted. 2. Konflikt projekt. De samme overvejelser gør sig gældende for løsning af konflikter, der kan være koblet til disse elever, men som også kan forekomme hos almindelige børn. 3. Lektiehjælp. Vi ønsker såfremt vi får midler til at etablere ordningen at genoplive vores lektiecafe, som i store træk går ud på at tage hånd om børn, hvor forældremulighederne for hjælp er begrænsede. Vi oplevede også ved vores første udgave af lektiecafeen, at der var et stort behov for den sociale dimension. (Skolebestyrelsen har ikke vedtaget nye principper for pædagogiske processer.) Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på Se overstående. Desuden elevsamtaler evaluering efter temaforløb, hvor den enkelte elev evaluerer mundtligt (undertiden skriftligt). Klasselærersamtaler med de enkelte elever på to-mandshånd. Fast planlagt 2 forældremøder om året et i efteråret ( Fagenes fest ) og et i foråret evt. indeholdende et emne/tema afhængig af klassetrin (Mobiltlf.snak, mobning, lektier etc. etc) Fast planlagt 2 skole-hjemsamtaler. Elevplan udsendes før sidste samtale. Hjælp/støtte I-klassen. Hjælp/støtte udenfor klassen en eller flere elever sammen. Holddannelse efter elevens vanskeligheder. Individuelt afhængigt af hvilke elever det handler om. Min overordnede vurdering er, at det faglige niveau på Tved skole generelt er tilfredsstillende og er i overensstemmelse med det forventede niveau i folkeskolen. 141

142 baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Fortsat udvikling af den lille skoles fortræffeligheder : - Nærhed - Omsorg - Indlevelse 1. Såfremt små skoler her i blandt Tved skole - fortsat skal kunne opfylde sin mission bør byrådet prioritere, at det er vigtigt (livsnødvendigt!), at der gives ressourcer til at drive skole i denne størrelsesorden. 2. Byrådet bør tage initiativ til at ændre på vedtagne regler om frit skolevalg. Dette bør man efter min mening gøre, så man undgår igen at sætte kommunens borgere i urimelige situationer m.h.t. søskenderelationer. Borgeren i centrum påstår man er en værdi i Svendborg. 3. Skolen skal permanent gøres til en to-sporet skole. Det er den bygget til, og det har den kapacitet til. (Dette punkt kan opfyldes, såfremt man ændrer på fritskolevalgsreglerne. Det vil nemlig betyde, at alle der søger får opfyldt deres ønsker og det ville have betydet, at vi ville have to klasser på samtlige årgange. Signalerne til Byrådet hænger sammen med en evt. udskydelse eller tilbagekaldelse af projektet på Brændeskovvej/Skovhaven. Derefter ser Tved skole sig flyttet tilbage på spillepladen og stående ved startklodserne (Men skal vi løbe fremad eller hvad sker der..?) Skolens ledelse har brugt megen tid i forbindelse med problematikken omkring Ny skole i Nordre bydel. Som jeg tidligere har beskrevet/sagt/orienteret om har Tved skole levet et langt og til tider en turbulent tilværelse. Som vigtig del i vores selvforståelse bør og skal alle vide, at vi står på skuldrene af tidligere generationer. Den historiske ballast, der bl.a. ligger til grund for Tved skoles funktion d.d. har helt klart sit udspring i bydelens unikke tidligere status som landsbysamfund. At vi uforskyldt - pludselig blev del af løsning omkring Nordre skole, var ikke et ønske eller en uopfyldt drøm, men modnedes undervejs til at blive en oplagt chance for at opnå det, der igennem mange år har været bydelens ønske nemlig en hel skole gående fra 0. til 9. klasse. Der er mange lighedspunkter fra den psykologiske verden i det forløb, som vi har været del af. Opture, nedture. Inde, ude. Med, ikke med. Hørt, ikke hørt. Taget alvorligt, ignoreret. Rask, syg. Orienteret, glemt. Glemt? Skolens størrelse. Det betyder at antallet af ansatte ikke må blive mindre. Såfremt byrådet ikke på længere eller kortere sigt lukker de små skoler i Svendborg kommune, fordi de ganske langsomt kvæles pga manglende ressourcer (kvalitet koster penge), så vil de mindste skoler ganske givet lukke sig selv. 142

143 Tved skole bør fortsat være en skole som man kan søge og som man efterfølgende kan forvente at få sine børn ind på, når man har søgt. Omvendt vil man spille sig et vigtigt kort af hænde. Nemlig en lille, tryg og velfungerende skole, hvor børn, forældre og personale trives i idyllisk treenighed det meste af tiden! Torben Sørensen Skoleinspektør Punktform: 1. Fremtiden her og nu og på lidt længere sigt! 2. Ressourceproblematikker dvs personalenormering. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. I forhold til elevplaner blev man enige om at afprøve Mikroværkstedets skabelon. Sidste år var alle fag ikke lige højt prioriteret. Det var hovedfagene dansk, matematik og engelsk. De øvrige fag kunne bidrage med elementer. I indeværende år har det været alle fag. Der er nedsat et udviklingsråd, der arbejder med at få udviklet de faste udsagn i Mikroværkstedets skabelon. I forhold til selvevaluering bruges der samtaleark. Elevplanen er tænkt som en refleksion for læreren i forhold til at kunne ændre undervisningen. Skolens viceinspektør/funktionslærer på specialområdet typebestemmer eleverne I samarbejde med DSA sproglærer og klasselærer. Typebestemmelser anvendes til 1. ressourcefordeling inden for de centralt udmeldte ramme. 2. dialog mellem involverede parter DSA lærer klasselærer funktionslærer. DSA undervisningen, tilrettelagt som kompenserende undervisning, skal følge bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 Skolens DSA ansvarlige lærere opfordres til at følge med i de landsdækkende netværk for DSA Lærere Typologiseringerne bør medtænkes i elevplanerne, og elevens DSA kompetencer bør indskrives i planerne for de enkelte fag. Vedr. kriterier for god undervisning tages der udgangspunkt i den enkelte elev. Ledelsen gøres opmærksom på, hvor der kan indhentes information om dette område. I drøftelsen om SFO og fællestid blev det fælles mødetidspunkt bragt frem. Forberedelsen til de fælles aktiviteter ligger omkring pauserne. Lærerne friholdes for tilsyn i disse pauser. Fordelingen af den fælles resurse sker ud fra en vurdering af klassestørrelsen. Pædagogen er med i Bh.kl. og 1.klasse. Man har været igennem en lang proces, men man er nu ved at finde et passende niveau i samarbejdet. Skolen påpeger, at det har været hårdt at blive inddraget i en problematik i forhold til at blive en del af et nyt forløb og dermed en ny skole. Og så pludselig blive droppet igen. Skolen har et ønske om at blive tosporet på hvert klassetrin. Der er mange forældre, der ønsker Tved Skole til deres barn, men en del får afslag. 143

144 Vester Skerninge Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen tilbyder 0. til og med 9. klassetrin O. klassetrin til og med 6. klassetrin har 1 spor. 7. klassetrin til og med 9. klassetrin har 2 spor. 0 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. årgang = 100 % 1. årgang = 85 % 2. årgang = 77 % 3. årgang = 26 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) 272 elever/ 21,3 lærere = 12,8 (faktiske tal pr udregnet på lærernes timetal i undervisningen.) 0,6 % Ulovligt fravær 1,5 % Lovligt fravær 3,1 % Sygdom Da vi befinder os midt i et skoleår er nedenstående tal opgørelse på kalenderåret 2007 Elevaktiviteter = 399 kr./pr. elev Undervisningsmidler = 2.230kr./pr. elev 144

145 Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 4.7: Hvilken andel af lærernes arbejdstid, anvendes til planlagte timer uden lejrskoler jvnf. 16? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % Udfyldes af distriktsteam Udfyldes af distriktsteam a - 92,3 % af undervisningen gennemføres som planlagt. b - 5,1 % af undervisningen gennemføres på anden vis Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? 95 % Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? 100 % Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? På eftervidere-uddannelse er anvendt ca kr. ex. moms. i alt på skolens andel. Resten er finansieret gennem de kommunale puljer. Heraf er ca / 62 % anvendt på kurser til individer og/eller teams. De resterende 38 % er således anvendt på tiltag for hele skolen. Udgifter på ca kr. / 3,8 % har ikke haft forbindelse til skolens udviklingsplan. 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Tilfredsstillende. Indsatsen på naturfagsområdet afspejler sig i resultaterne. Tilfredsstillende men enkelte klasser skiller sig negativt ud. Dette har skolen opmærksomhed på, og har haft dette gennem en årrække, hvilket også betyder, at disse klasser er tildelt ekstra ressourcer og forskellig former for AKT- 145

146 Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? indsats. a: Skolen arbejder fortsat med tidlig indsats inden for læse, stav og matematik indlæringsvanskeligheder. Historisk har vi haft gode resultater med dette, da de fleste af eleverne klarer sig i normalområdet i det resterende skoleforløb. b: Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. c: 98, 65 % består afgangsprøven. Beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Som de mest markante indsatsområder i 07/08 fremstår arbejdet med den strategiske analyse, som har resulteret i et nyt strategisk grundlag for skolen. Det har været afsæt for et arbejde med værdier og holdninger, og det har resulteret i en skarpere profil for skolen bl.a. i kraft af at vi er tiltrådt projektet omkring idrætsskoler. Ved siden af dette har vi haft en stor indsats omkring integrering af IT i fagene. Vi har satset på kompetenceudvikling af personalet, og undersøgelsen DEK-it 2007, viser os, at denne satsning var rigtig, og at den bør fortsætte, hvis vi vil leve op til ånden i folkeskoleloven. Udviklingen på IT-området har endvidere medført nye samarbejdsformer for lærerne, men også i skole/hjem-samarbejdet, og det har været positivt udviklende. De to ovenstående tiltag vil præge skolens virke i tiden fremover. Andre projekter fra udviklingsplanen kunne også omtales, men for overskuelighedens skyld, vil vi nøjes med at konstatere, at vi oplever at have prioriteret fokus og ressourcer i udviklingsplanen godt, og at skolen bl.a. derfor er inde i en god og tidssvarende udvikling. Som overordnet evaluering indsættes herunder den SWOTanalyse, som er udarbejdet af skolens personale i samarbejde med bestyrelsen september Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Styrker Vores elever bliver dygtige Vi har mennesker der kan engagere sig lokalt Vi har et sundt samarbejde med friskolen Vi har sundt samarbejde med Musikskolen Skolen udnyttes i en vis grad Svagheder Vi kan opleves som en lukket skole Vi er en lille skole Vi har en dårlig legeplads til indskolingen Vi har dårlig akustik i flere lokaler Vi har ikke min. to spor i 146

147 som lokalt kulturcenter Vi er en lille skole Vi har gode udearealer og god plads i huset VI har et fantastisk skolebibliotek Vi har en velholdt skole uden store efterslæb Vi har gode idrætsfaciliteter Vi har gode faglokaler Personale og elever fungerer godt fælles Vi har gode kollegiale traditioner Vi har en levende personaleforening Vi har et lærerkollegium uden værdimæssige grupperinger Vi har et engageret lærerkollegium Vi har mange forskellige kompetencer Vi drager god omsorg for personalet Vi har forældre på banen Vi har evalueringskultur Vi har helhed i skoleforløbet, og er gode til det. Muligheder Personalet kan blive bedre til at koncentrere sig om `den gode historie` Skolen kan blive bedre til at få presseomtale Kommunesammenlægningen byder på nye muligheder, som vi skal gribe Vi kan udbytte virksomhedsbesøg / gæstelærere Vi kan udnytte omgivelser bedre. ( natur / samfund ) Krav om øget faglighed i undervisningen Vi kan optimere vores samspil med forældre Vi kan udnytte den teknologiske udvikling Vi kan udarbejde handleplaner Vi kan udnytte elevplanerne i samarbejdet med hjemmet Vi kan opnå øget fleksibilitet hovedskolen Vi har få mænd og mange damer i personalegruppe Vi har overvægt af ældre lærere Vi er ikke helt på plads til faseinddelt skole mht. fysiske forhold. Vi har et mørkt lærerværelse Oplevelse af en ungdomskultur, som i dalende grad har fokus på det fælles Vores skole/hjemsamarbejde kan forbedres. Vi er ikke helt rustet til den AKT-udfordring, som vi tror møder os i den kommende tid. Trusler Friskolen har netop lavet en overbygning De skolepligtige årgange bliver mindre Vores skoleveje er usikre for børnene Det frie skolevalg skoler Eftervidereuddannelsen står ikke mål med behov Skolen har dårligt rygte blandt nogle lokale Kravene om grad af rummelighed Udviklingen i lokalområdets socialprofil Utilfredse forældre Oplevelse af nedskæringer hos personale Urealistisk forventningspres for personale Udvidet administrativ arbejdsbyrde 147

148 og tydelighed gennem værdipolitik Stort forandringspres Et væld af nye eksamensformer og test 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? a: Undervisningen er tilrettelagt således at lærerne arbejder i team. I disse år arbejder skolen med at udvikle lærernes teamsamarbejde omkring det faglige arbejde med elever. Skolen tager ud over de nationale test også egne test, for hele tiden at være ajourført med, hvem der har behov for særlig indsats. b: Som udgangspunkt bruges Fælles mål som rettesnor for vores undervisning. Her til kommer i år arbejdet med værdigrundlaget for skolens samlede virke. Et værdigrundlag vi i år har brugt aktivt i evaluering af aktiviteter. Der har været nedsat faglige studiegrupper og i år har fokus været på kristendom, dansk og naturfag. Omkring udviklingen af værktøj til optimering af undervisning har indsatsen primært være koncentreret om IT, hvilket fremgår af 8 stk. 1 i denne rapport. I forbindelse med optimering af det faglige niveau oplever vi på skolen AKT-relaterede problematikker som en central udfordring. Derfor har skolen taget en række initiativer, med det sigte at øge skolens kompetence i forhold til AKT-udfordringer. - Vi har i samarbejde med bestyrelsen et arbejde i gang omkring optimering af psykisk undervisningsmiljø. - Vi har et arbejde i gang, hvor vi definerer skolens rummelighed, og hvor vi udvikler værktøjer i forhold til AKT-udfordringer. C: Elevplaner Arbejdet med udviklingen af elevplaner er foregået i samarbejde med bestyrelsen og aktive forældre. I år har dette betydet, at planen har fået en form, hvor den er bedre tilpasset fra fase til fase, sådan at den fokuserer på den fagrække og de sociale udfordringer der kendetegner årgangene. Sund mad og bevægelse Skolen har et godt udviklingsprojekt omkring vores kantine, som oplever stor tilgang i år til sund mad. Tiltaget har krævet at vi forbruger af skolens egne ressourcer. Det har ikke været muligt at finde frem til en sund løsning, som kunne være rentabel på elevbetaling alene. Af samme grund er ordningen et forsøg og fremtiden usikker. Det må dog foreløbig konkluderes, at forsøget er en succes. Forsøgsarbejdet tænkes ind i projektet omkring 148

149 idrætsskole. Den interkulturelle dimension i normalundervisningen. Skolen afholder en fælles emneuge på tværs af klasser. Ugen har Kina som emne. SFO-fælles tid Skolen har ikke lavet yderligere markante tiltag, da vi i forvejen har en god integration mellem SFO og indskolingen. Dette stammer tilbage fra satsningen i Egebjerg omkring Helhed og Sammenhæng. Barnets sproglige udvikling Skolen fastholder sin prioritering af tidlig indsats mhb. på bl.a. sprog i indskolingen, hvilket fremgår af denne rapport. Udviklingen af det naturfaglige område Vester Skerninge skole har i de forløbne tre år haft en satsning på det naturfaglige område. Dette er foregået i form af kurser, udvidet samarbejde mellem naturfagene, og ekstra tildeling af tid til samarbejde og udvikling generelt i naturfagene. Fagene har desuden været i tæt dialog med ledelsen på grund af deres omskiftelige tilværelse de sidste år, hvor regeringen har gennemført en række ændringer. Dette har ført til, at vi i dag har en naturfagsgruppe med god kompetence. Indsatsen i år har handlet om at fundere denne kompetence ved, at videreuddanne en medarbejder i biologi som ekstra liniefag. 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? I indeværende skoleår har bestyrelsen vedtaget nyt strategisk grundlag for skolen. Et grundlag udarbejdet i samarbejde med det pædagogiske personale. Afsættet var et ønske om en tydeligere profil, en tilpasning til de udfordringer som ligger i tiden, samt en uddybning og et kulturelt arbejde mhb. på de nye værdier i kommunen. Resultatet af dette arbejde fremgår af nedenstående. Ved siden af dette er bestyrelsen ved at afslutte et arbejde omkring "Det gode undervisningsmiljø". Et arbejde der har fundet afsæt i brede samtaler med forældre, det pædagogiske personale samt elever. Da arbejdet ikke er afsluttet, kan det af god grunde ikke præsenteres her. STRATEGISK GRUNDLAG FOR VSK Jan SKOLENS MISSION Vester Skerninge skole skal gøre en positiv forskel. Vi forbereder eleven til aktiv medvirken i vort demokratiske samfund, og søger at fremme elevens tilegnelse af faglige færdigheder og kundskaber, alsidige arbejdsmetoder og udtryksformer. Vi udvikler elevernes kompetencer og potentialer, og motiverer til videre uddannelse. Vi formidler indsigt i og forståelse for det 149

150 lokale, det nationale og det globale samfund, eleven er en del af. SKOLENS VÆRDIER Skolen arbejder ud fra de kommunale værdier. På vores skole betyder det, at vi skal søge: Helhed i opgaveløsningen Den gode opgaveløsning tager udgangspunkt i helhedstænkning. Den har tydelige mål og foregår i tydelige rammer, sådan at individuelt arbejde og samarbejde får fælles mål og mening. Borgeren i centrum God skole har egne værdier og mål med sit virke, og de udvikles i respektfuld dialog med borgeren. I dagligdagen har skolen opmærksomhed på, at den er til, for borgeren og dette med blik for at borgeren kan have individuelle behov. Læring og udvikling God skole er læring for livet og åbner muligheder for den enkelte uanset baggrund. Læring er spændende og oplevelsesrig. Den gode kvalitet opstår i krydsfeltet mellem den enkelte borgers behov, den faglige erfaring samt en kvalificeret forestilling om fremtiden. Trivsel God trivsel er læringsmiljø, samværsformer og udfoldelsesmuligheder, som styrker vores ansvarlighed og selvværdsfølelse, og hvor såvel elever som ansatte har det godt og rart på skolen.. Vores fokus er på de gode historier. Et miljø hvor den enkelte udfolder sig med øje for fællesskabets muligheder og rammer. SKOLENS VISION Vester Skerninge skole skal være kendetegnet af tradition og fornyelse. I mødet med omverdenen skal skolen kendes på fleksibilitet og anerkendende tilgang. Vi skal være et attraktivt være- og lærested for såvel elever som ansatte. Idrætten skal prioriteres i bestræbelserne på at være en sund skole. Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Den løbende evaluering af eleverne foregår således: Den formelle evaluering af elevernes udbytte er tilrettelagt ved nedenstående tiltag., her kan der laves specielle tiltag v. behov. 2 årlige skolehjem-samtaler, hvor den ene samtale er forberedt gennem en årlig elevplan. Specialundervisernes test af klasserne. Nationale test Lærernes samarbejdsfora bl.a. i form af statusmøder i klasseteam Afleveringsopgaver Terminsprøver Forberedende prøver Skolelederens gennemgang af klassernes resultater i nationale test Elevrådets indflydelse på anderledes dage og emneuger Det formelle samarbejde mellem skole og hjem er organiseret i 150

151 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? nedenstående tiltag: Elevplanerne. De er lavet af lærerne enkeltvis, derefter i klasseteamet, lærernes individuelle samtaler med eleven, og sluttelig justeret på skole/hjem-samtalen, sådan at der kan opstilles mål og aftaler i samarbejde mellem skole/elev/forældre. To årlige skole/hjem samtaler. To årlige forældremøder på klassen/faseteamet Overbygningens "Fagenes aften", hvor der er vægt på at præsentere og orientere om nye fag og nye lærere. (Dette pga. ny fagrække, og nye elever fra Bymarksskolen) I 2007 en lørdag med Åben skole, hvor forældrene inviteres til at deltage i en "normal" skoledag. Skolebestyrelsesarbejdet og div. udvalg arbejdende herunder. Skolens hjemmeside hvor elever og forældre løbende kan orientere sig om skolens liv, ugeplaner for klasserne, bestyrelsens referater m.v.. Der er støtte i klasserne og uden for klasserne såvel individuelt som i hold Da prøver ikke er afviklet for indeværende skoleår, henviser vi til vurderingen rapportens 9 stk. 2. (Nedenstående er et udspil fra ledelsen) Fælles-indsats Idrætsskole Lunde: Idræts-skole i fagene Øge skolens AKT-kompetencer Klasselærerrollen under forandring? Indsats i team IT i undervisningen Forældresamarbejde/Åben skole Gruppe-indsats God kost/kantine Ny lærer -God start Individuel-indsats/større kurser Biologi liniefag Læsevejleder PD-billedkunst Her ud over Eftervidereudd. og kurser Omkostningen ved den øgede rummelighed, som kræves i dag er, at AKT-udfordringen i normalundervisningen øges. Med AKTudfordringen tænkes i denne sammenhæng på enkeltelever, som har så svært ved at fungere godt i skolens normale rammer, at de kommer til at lægge beslag på uforholdsmæssige store ressourcer. Vil man øge fagligheden kan vi ikke nøjes med at optimere på 151

152 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? planlægning og faglige kompetencer. Grundlaget for undervisning der lykkes er et godt undervisningsmiljø, og her oplever vi at vores lærere har en stor udfordring. Denne udfordring har vi taget op, som det fremgår af denne rapport, men der er ingen tvivl om, at skolen ville tackle denne udfordring bedre, ved inddragelse af nye kompetencer, som en socialpædagog kunne tilføre. En sådan ressource på skolen ville medvirke til at højne skolens generelle AKT-kompetence, og dernæst ville den konkret kunne hjælpe læreren med at holde fokus på den faglige udfordring og stoppe den glidning vi oplever i dag, med større og større fokus på sociale problemstillinger. Gennem det sidste års arbejde med Vester Skerninge Skole i den nye Svendborg kommune og med skolens udvikling i øvrigt har vi valgt idrætsskole som vores store indsatsområde, både fordi vi vil udvikling og fordi vi mener at valget af idrætsskole kan være en del af løsningen på AKT-problematikkerne. Dialog om videreudvikling af ideen om videnscentre. Økonomi. Vi bruger uforholdsmæssigt store ressourcer på at styre økonomien. - Er det en overgangsordning? Dialog om skolens strategiske grundlag. - Herunder om vores tiltag som idrætsskole. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Det anerkendende perspektiv skal implementeres i hele skolens kultur. Såvel ledelse som forældrekreds, børn og personale er ansvarlige for at dette sker. Opgaven med at tilrettelægge god undervisning kan stadig udvikles. Fagudvalget for dansk har udarbejdet kanon, som sikre kvaliteten i danskundervisningen i overbygningen. Arbejdet med de nye prøvefag forplanter sig ned i hovedskolen. Der er større opmærksomhed på indhold og niveau i undervisningen. Denne viden bør koordineres med Bymarkskolens undervisning på de pågældende trin. Skolens arbejder eksemplarisk med indkredsning af det gode arbejde med børn i problemer. Skolen har udviklet en model, som kan kortlægge skolens grænse for Rummelighed og som inddrager alle skolens interessenter. Når arbejdet er afsluttet vil det være til stor inspiration for andre skoler. Skolen arbejder målrettet med vidensdeling omkring det pædagogiske arbejde og kompetenceudviklingen. Distriktsteamet arbejder på at realisere flytning af Aktivklassen til Skårup Skole. Værkstedsklassen og dens personale ønsker at indgå i et forskningsprojekt med UCL (René Kristensen) om lærernes praksisbeskrivelser og implementering af det anerkende perspektiv med henblik på en egentlig teoribeskrivelse. Succeskriterierne for idrætsprojektet skal formuleres positivt. Det skal udtrykkes, hvad man gerne vil se mere af: Lege på tværs, glade børn, sociale lege, sunde lækre madpakker osv. SFO-pædagogerne er stærkt involverede i idrætsskoleprojektet. Skolens pædagogiske udvikling vil ligge i spændingsfeltet mellem idrætsskolen, den sunde skole og den rummelige skole (AKT) 152

153 Vestre Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? klasse 26 klasser Antal spor 1 : Specialklasse 7.-9.klasstrin (Ordblindeklassen) Antal spor 2 : 0. kl. til og med 5 kl. og 7. kl. og 9. kl. Antal spor 3 : 6. kl. og 8.kl. og 10. kl. Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 16 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? 0. årgang: 98 % 1. årgang: 100 % 2. årgang: 100 % Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer 12,8 3. årgang: 86 % Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) I perioden fra 14. august januar 2008 er der følgende fraværsprocenter for 542 elever i 110 skoledage: Sygdom: 3,7 % Ulovligt fravær: 0,4 % Lovligt fravær: 0,8 % Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) kr. 153

154 Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % Der læses 876 lektioner pr. uge på Vestre Skole, hvilket bliver til lektioner på 40 uger. Af dem blev der i skoleåret 2007/2008 aflyst 167 timer Af skolens 739 timer i normalundervisningen læses de 92 af lærere, der ikke har liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefag. (Her kan man som skoleleder have en stille undren over at der ikke sondres mellem de enkelte fag. Ligeledes over om tilsvarende kompetencer skal ses i relation til dem der har to liniefag eller dem der har 4 liniefag fra deres læreruddannelse). Det er her værd at bemærke, at vi på skolen altid søger at give den personalemæssige bedste faglige dækning af undervisningen ud fra den personalegruppe vi nu en gang har man kan jo ikke afskedige lærere eller forflytte dem til andre skoler pga. manglende liniefag, og det er heller ikke altid muligt at få hvad præcis den helt rigtige liniefagskombination ved nyansættelser I skolens I-klasse (Ordblindeklasse), AKT-timer og specialundervisning varetages undervisningen af lærere med faglige liniefag og liniefag i specialpædagogik eller kompetencer som er tilsvarende hertil. Vi har på skolen ingen lærere med linjefag i Dansk som Andetsprog. Undervisningen af etniske elever varetages af 2 lærere. Den ene har mange års erfaring med området, da hun har været ansat på den af kommunens skoler med den højeste andel af tosprogede elever. Der er løbende givet mulighed for efteruddannelse på området. Kursuskonto i alt: ,- kr. Til individuelle kurser er der brugt 568 timer + et ukendt antal timer til ad hoc kurser der kommer i løbet af skoleåret Til skolebaseret efteruddannelse / udviklingsprojekter er der brugt 1156 timer. Endvidere vil i forbindelse med efteruddannelse være en 154

155 omkostning til dækning af vikartimer 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Generelt afspejler afgangsprøverne det udbytte eleverne får af undervisningen i skoleforløbet, idet der er meget stor overensstemmelse mellem de karaktererne eleverne opnår ved afgangsprøverne og deres årskarakterer. Karaktererne ved afgangsprøverne ligger generelt omkring landsgennemsnittet. Dette er i god overensstemmelse med at befolkningssammensætningen i skoledistriktet meget ligner befolkningssammensætningen på landsplan. Det er selvfølgelig skolens intention til stadighed at søge yderligere at opkvalificere undervisningen for at eleverne kan opnå et endnu bedre udbytte af undervisningen både på det faglige men også i deres almene personlige udvikling (jf. udviklingsplanen). Tilfredsstillende A: På Vestre skole arbejder vi med en tidlig læseindsats fra 1. klasse. I løbet af efteråret tager dansklæreren IL-basis, og i november tager testlæreren Observation Survey (en prøve fra Reading Recovery). På baggrund af disse prøver tilbydes elever et intensivt læsekursus hos os kaldet: Læseløftet. Dette kursus foregår i et tæt samarbejde med forældrene, og børnene får 30 min. undervisning 4-5 gange om ugen fra januar til sommerferien. Vi har meget gode erfaringer med dette, og vi ser ofte at børnene efter få måneder er blevet så gode læsere, at de kommer tilbage i klassen og stopper på kurset. Vores øvrige spec. undervisning foregår på små hold og mellem 3-5 timer pr. uge i et forløb på et halvt år, dog afbrudt af 5 teamuger i perioden. B: Med hensyn til elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog er der en tendens: Jo tidligere indsats jo bedre resultat. Elever vi modtager, fra modtageklasser omkring 5., 6. eller 7. klasse, kommer ofte med et stort fagligt efterslæb. Det kan der ikke rettes op på via DAS timerne, men der kan arbejdes med nogle sociale og kulturelle temaer, som giver eleven en større generel forståelse, som vedkommende kan bruge i det faglige arbejde i klassen. C: Hvad er kriteriet for at bestå en afgangsprøve efter 9. klasse?? 155

156 Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. Indledende bemærkninger. I indeværende skoleår har vi på skolen valgt at dele indsatområder op i kategorier en kategori der indeholder 2 projekter der vedrører alle og som løber over hele året og i de næste skoleår og en kategori med punktnedslag, som defineres som projekter af kortere varighed og/eller projekter hvor kun få deltager. Model der illustrerer såvel indhold, plan og ledelsesstrategiske overvejelser i forbindelse med indsatsområderne i skoleåret fremgår af skolens udviklingsplan. De fælles og flerårige indsatsområder er: Samværskultur og Læringsmiljø. Indsatsområderne der mere har karakter af korte forløb eller i mindre grupper er: Evalueringskultur og Undervisningens organisering der har involveret alle, og Idræt set i et sundhedsperspektiv og Naturfagene alene har involveret mindre grupper. En egentlig evaluering af de forskellige indsatsområder er vanskelig på nuværende tidspunkt da flere af forløbene enten ikke er afsluttet, først sættes i værk i foråret eller at resultatet og beslutninger af et procesforløb endnu ikke har stået sin prøve i handling. Derfor er nedenstående alene en aktuel status på de enkelte indsatsområder her ultimo marts måned Status på de enkelte indsatsområder. Læringsmiljøet (fysisk) Der har været gennemført en proces for teamkoordinatorerne og i de enkelte afdelinger, samt på teamniveau. Der har til hvert team været bevilliget 2000 kr. til formålet. Arbejdet har resulteret i der er skabt en større opmærksomhed og bevidsthed om at få defineret de fysiske rammer i en undervisningsmæssig kontekst, således det fysiske miljø i højere grad afspejler den undervisning der foregår, og dermed at der i større udstrækning opstår et dialektisk forhold mellem undervisningen og det fysiske rum. Ligeledes er der tilvejebragt en større bevidsthed at få en tydeligere definition af de enkelte miljøer i forhold til undervisning og fritid. om Der er i de enkelte afdelinger og på teamniveau udarbejdet konkrete handleplaner der er eller skal iværksættes således at denne større bevidsthed omsættes til konkrete handlinger for generelt at få skabt nogen mere indbydende miljøer på skolen. Det er d.d. forskelligt hvor langt man dels på det mentale plan og dels med de konkrete handlinger er nået i de forskellige afdelinger og team. De økonomiske midler har været meget begrænsende for flere af teamene i forhold til deres ønsker. Indsatsområdet vil blive berørt på de netop forestående 156

157 teamsamtaler, samt der foretages en fælles slutevaluering i juni måned, hvor man i de enkelte afdelinger / team fortæller og viser om tanker og handlinger. Vi forventer p.t. at der arbejdes løbende videre hermed det/de kommende skoleår. Samværskulturen. Indsatsområdet startes først op på en pædagogisk dag d. 23. maj 2008 med konsulent Annette Friese fra Århus. Arbejdet denne dag vil så danne grundlaget for det videre arbejde hele skoleåret 2008/2009. Arbejdet med samværskulturen vil have sit teoretiske og praktiske omdrejningspunkt i den systemiske tænkning og anerkendende tilgang til livet i organisationer. Indsatområdet vil blive det centrale fælles indsatsområde for hele skolen i skoleåret 2008/2009. Undervisningens organisering Den 18. januar gennemførte vi en pædagogisk dag med fokus på undervisningens organisering i skolens 10 teamuger. Formålet med dagen var, at få udviklet og styrket det almene didaktiske arbejde i teamene i forhold til organisering og planlægning af undervisningen i disse uger, således at de enkelte undervisningsforløbs mål og indhold i større udstrækning bliver styrende for undervisningens organisering. Der blev dels arbejdet med fælles oplæg dels arbejdet med reflekterende team. Et værktøj fra det systemiske som samtidig blev som blev introduceret, og som var medvirkende til at give en rigtig god og udbytterig dag. Materialet der fremkom fra dagen blev efterfølgende samlet af ledelsen, som har udarbejdet et nyt planlægningsværktøj til brug for de enkelte team, det fælles og ledelsen til planlægning af teamugerne (vedlagt som bilag). Hvorvidt vi med dette værktøj så når de ønskede mål, vil først kunne konstateres i starten af næste skoleår. Evalueringskultur Der er i samarbejde med Skårup Seminarium dels arbejdet på fælles-, afdelings- og teamniveau med henblik på: - at der i fællesskab bliver etableret nogle relevante afgrænsninger for hvor og hvornår der arbejdes med portfolio og elevplaner. - at alle team for udarbejdet deres egen handleplan i forhold til arbejdet med portfolio og elevplaner. - at elevplanerne udarbejdes med grundlag i elvernes portfolio. - at portfolio, elevplaner, nationale test, faglige pædagogiske prøver, PSVK en, klassekonferencer, m.v. samlet set udgør en bredspektret evalueringskultur på skolen. - at alle involverede medarbejdere får en oplevelse af en forandring at det har rykket i praksis. Teamene har til det fremadrettede arbejde haft tilbud om at kunne inddrage eksterne konsulenter fra Skårup Seminarium. Såfremt de havde ønske herom. Der foreligger nu konkrete handleplaner fra alle teamene udarbejdet efter SMTTE-modelen. 157

158 Disse handleplaner vil til på de forestående teamsamtaler i april og maj måned være et af de centrale omdrejningspunkter, og dermed være rammen for evalueringen af arbejdet med indsatsområdet. Efterfølgende tage der stilling til hvorledes der yderligere skal arbejdes videre med udvikling af skolens evalueringskultur. Naturfagene Skolebestyrelsen har i budget 2008 afsat kr. til styrkelse primært af den eksperimentale side i undervisningen. I april måned deltager alle naturfagslærerne i et to-dags seminar hvor der skal udarbejdes en egentlig udviklingsplan for naturfagsundervisningen på skolen. Seminariet vil også rumme et inspirationsbesøg på en skole som har gjort sig særlig bemærket på naturfagsområdet. Evalueringen af seminariet vil naturligt være udtrykt i handleplanen. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Idræt set i et sundhedsperspektiv I lighed med naturfagene tager idrætslærerne på et et-dags seminar i april/maj måned hvor der skal udarbejdes en egentlig udviklingsplan for idrætsundervisningen på skolen. Et element i denne plan vil blive skolens medvirken som kontrolskole i forskningsprojektet omkring idrætsskolerne i kommunen. Også her vil evalueringen af seminariet naturligt være udtrykt i handleplanen. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? På forkant med byrådets beslutning Vi har på skolens ikke på direkte foranledning af Byrådets beslutninger iværksat konkrete tiltag, idet Byrådets beslutning først er været besluttet ½ år efter fastlæggelse af skolens udviklingsplan. Der er dog i de indsatsområder som vi har arbejdet med i indeværende skoleår jf. ovenstående, for alles vedkommende er i fuld overensstemmelse med Byrådets beslutning, og således på sin vis kunne være initiativer og konkrete tiltag der kunne være igangsat i forlængelse heraf. To pilotprojekter Med henblik på en videreudvikling af AKT-teamets arbejds- og indsatsfelt arbejder vi i foråret 2008 med to pilotprojekter. Udfordringen er at finde veje til at hjælpe den enkelte lærer eller lærergruppe med udviklingen af deres egen undervisning, således de selv bliver i besiddelse af viden og redskaber i deres undervisning til, at løse de udfordringer som de står over for i dagligdagen når kravet er faglig og personlig udvikling for alle. Pilotprojekt 1: Cooperative Learning Som en AKT indsats i en klasse, arbejder vores AKT team med udvikling af lærernes egen undervisning med henblik på: - at styrke fagligheden 158

159 Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område - at skabe et positivt og inspirerende læringsrum - at få alle både de dygtigste og svageste elever gjort aktive og engageret i undervisningen - at elevernes personlige og sociale stimuleres sideløbende med den faglige - at undgå at bruge meget af undervisningstiden på uro og konflikter, men at tilvejebringe en viljestyret opmærksomhed på undervisningen - at tosprogede elever i større udstrækning bliver en integreret del af undervisningen. - men også at skabe en større begejstring hos lærerne for - og i udførelsen af deres arbejde. Omdrejningspunktet for dette forsøgsarbejde er Cooperative Learning der både er teoretisk og forskningsmæssigt baseret, men som altovervejende har fokus på praksis. Pilotprojekt 2: Aktionslæring Endvidere arbejder vi i øjeblikket med at iværksætte et andet forsøgsprojekt med aktionslæring. Grundtanken bag aktionslæring er, at man bliver klogere på, hvordan man kan gøre sin pædagogiske praksis bedre ved løbende at eksperimentere med og reflektere over konkrete praksissituationer. Det handler om at udvikle praksis ved at handle i praksis. Arbejdet med aktionslæring sættes i gang af en konkret praksisnær problemstilling. Dernæst gennemfører man små eksperimenter (aktioner), der kan være med til at løse problemstillingen. Vi håber, at vi ud over erfaringen fra pilotprojekterne, har kastet nogle bolde i søen, som kan sprede nogen ringe. Teser for god undervisning Skolen har i anden sammenhæng udtrykt nogle teser om, hvad god undervisning er. Det vil i forlængelse af Byrådets beslutning, være naturligt, at vi på skolen tager disse op til revision, og bringer dem ind i den kontekst byrådet har sat med sin beslutning. 8 Stk. 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Skolebestyrelsen medvirker ved fastsættelse af skolens udviklingsplan og derigennem medvirker den til at træffe beslutning om de pædagogiske processer som vi på skolen ønsker at fremme eller udvikle i den pædagogiske praksis. Der er ikke fastlagt en bestemt processuel pædagogisk praksis som der skal arbejdes efter (f.eks. MI). Der er i skolens målsætning lagt vægt på den praktiskmusiske dimension i undervisningen, som har været et særligt pædagogisk indsatsområde over en flerårig periode, og som stadig er det grundliggende for skolens undervisning. Det mest konkret processuelle som skolebestyrelsen har vedtaget er, at der skal arbejdes med portfolio på alle klassetrin og i de væsentligste fag som et af flere evalueringsredskaber. Grundlæggende handler det om, at der på skolen til stadighed arbejdes med at 159

160 udvikle lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer. Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Skolebestyrelsen har fået forelagt udviklingsplanen for 2007/2008 og medgivet sin fulde stilslutning hertil. Endvidere har skolebestyrelsen haft særlig fokus på skolens arbejde med elevplaner, og vil i den kommende periode gerne have en mere bred og åben dialog med hele skolens forældregruppe omkring deres ønsker og forventninger hertil. Skolen har en flerårig erfaring med at arbejde med portfolio. Dette arbejde tænkes naturligt ind i helhed omkring elevplanen. Kravet til elevplanen er at den skal være et evalueringsværktøj, hvor der er rettet særlig fokus på de udvalgte faglige områder fra den samlede analyse fra den løbende evaluering således kun de (få) områder, hvor effekten af undervisningen kan forbedres i samarbejde med forældre og elever. Elevplanen skal være udtryk for en undervisningsplan, den skal dokumentere og den skal være en del af en forældresamtale. Elevplanen sendes hjem inden samtalen. I elevplanen er der en faglig optik, en social optik og et udviklingsperspektiv. Elevplanen er et samspil mellem lærer, elev og forældre. Der henvises i øvrigt skolens arbejde med evalueringskulturen som indsatsområde som bl.a. handler om at skabe sammenhæng og helhed mellem disse to evalueringsredskaber. Forældrene var meget tilfredse med samtalerne og planerne. Det er en generel oplevelse at de dygtige elever også bliver udfordret her. Som noget nyt har vi i dette skoleår indført en evalueringsdag, hvor lærere og elever gennemfører en evalueringssamtale. Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? Der afholdes et til to forældremøder årligt, afhængig af klassetrin og aftaler mellem klasselærer og klasseforældrerepræsentanterne. Der gennemføres 2 treparts samtaler pr. skoleår, hvor udgangspunktet for samtalen er portfolio og/eller elevplanen. Der henvises til vedlagte folder. Vi er i gang med at færdiggøre sidste del af folderen som omhandler to-sprogs undervisningen og arbejdet i den tværfaglige gruppe. Det vil vi fremsende, så snart det er færdigredigeret. På Vestre skole er der ca. 33 etniske minoritetselever ud af skolens samlede elevtal på 540 elever. Nogle af disse elever med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra skolens eget distrikt, mens en del kommer fra Nordre Skoles distrikt, samt en del fra skoledistrikterne som skolen modtager elever fra til 10. kl. To-sprogs undervisningen varetages af to lærere. Begge lærere er tilmeldt det interkulturelle netværk i kommunen. Timerne på skolen anvendes enten som kursustimer uden for den almindelige 160

161 undervisning eller som dimension i fagene tilrettelagt i tæt samarbejde mellem klasselæreren og den pågældende to-sprogs lærer. Der arbejdes efter princippet: Jo tidligere indsat jo bedre. Elever der kommer fra modtagerklasserne til 5. klassetrin og opefter kommer ofte med et stort fagligt efterslæb, som kan være svært at rette op på alen gennem ressourcen der gives til to-sprogs undervisningen / sprogstøttetimer. Foruden det mere faglige arbejdes der med sociale og kulturelle temaer, for at give eleven større generel forståelse for undervisningen i hjemklassen. Der henvises i øvrigt til ovennævnte folder (materialet fremsendes). 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Med udgangspunkt i skolens kulturlandskab og elevernes potentialer og muligheder finder vi det faglige niveau tilfredsstillende. Indledende bemærkninger: Nedenstående er i skrivende stund alene nogen overvejelser i ledelsesteamet omkring kommende skoleårs indsatsområder. Dog er nogen af dem en naturlig fortsættelse af de indsatsområder, vi arbejder med i indeværende skoleår. Samværskultur: Med udgangspunkt i de systemiske teorier og værktøjer arbejdes videre med udvikling af skolens samværskultur jf. ovenstående og skolens udviklingsplan for 07/08 Specialundervisning: Hvor går grænsen mellem det almindelige og det specielle. Specielpædagogisk indsats knytter sig til den enkelte elev man gør noget ved eleven. En anden indfaldsvinkel er at rette fokus på den almindelige undervisning og på muligheden for at tilvejebringe kompetencer hos lærerne således at disse elevers behov kan imødekommes i den almindelige undervisning. Målet er ikke en tydelig grænsedragning tværtimod, men at etablere en større sammenhæng en symbiose mellem det almen og det specielle undervisningstilbud. Endvidere ønskes en fokus på den tidlige indsats også i relation til ovenstående. Læringsmiljø (fysisk): Der følges skal følges op på indsatsområdet for indeværende skoleår. Naturfagene: Der følges skal følges op på indsatsområdet for indeværende skoleår. Idræt og Sundhed: Der følges skal følges op på indsatsområdet for indeværende skoleår. I særlig grad forventer vi, at kunne inddrage vores medvirken som kontrolskole i forskningsprojektet omkring idrætsskolerne i kommunen, som et væsentligt element arbejdet. Ressourcer: Det tildelte ressourcer er ikke prangende, hverken i forhold til elevernes undervisningstimetal, undervisningsmaterialer 161

162 Byrådet? eller den tekniske administrative drift. Politisk må vi antage det er et ønske, at der skal ske en kvalitetsudvikling af det kommunale skolevæsen. Forudsætningen herfor er, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed, således det også er muligt for skolerne at foretage prioriteringer inden for den bevilligede ramme, der kan understøtte udviklingstiltag. I den sammenhæng anbefaler vi, at arbejdet med at skabe gennemskuelighed i sammenhæng mellem tildelte ressourcer og det kommunale serviceniveau på skoleområdet fortsættes og gerne videreudvikles. Skoleledelse: Skolernes ledelse har igennem en årrække fået tillagt nye og spændende opgaver. Den øgede decentralisering i kommunen har lagt et større ansvar på den enkelte skoles ledelse, og overenskomstens krav til skoleledelse og lederrollen, kommunens ledelsespolitik og sidst med 360 graders lederevalueringen, er der på en positiv og udfordrerne måde sat fokus på de forskellige ledelsesmæssige opgaver. En af de opgaver, som længe har trængt sig voldsomt på, er den pædagogiske ledelse af skolens virksomhed. Kulturforandring i folkeskolen, flere ændringer i folkeskoleloven og overenskomsten på lærerområdet, bevirker en væsentlig udfordring for ledelsesniveauet i folkeskolen. Der er behov for en øget fokusering og målrettethed på ledelsen af skolens pædagogiske arbejde - for at få en moderne ledelse af folkeskolerne i kommunen der kan matche de stille krav og forventninger fra politikere, elever og forældre og medarbejdere. For at tilgodese dette, er det nødvendigt der tilføres flere ledelsesmæssige og administrative ressourcer, etableres muligheder for nye organisationsformer og skabes sikkerhed for en vedvarende kompetenceudvikling på lederniveauet. Renoveringen af Vestre Skole. Renoveringen af Vestre Skole har været en lang, besværlig og meget sej proces, der efterhånden har haft et tidsperspektiv på mere end ti år. Der er inden for det sidste år sket en del, og med de sidste tiltag der p.t. arbejdes på, er vi efterhånden ved at have fået løst de fleste af de punkter der stod uløst tilbage ved indvielsen d. 1. april Tilbage står dog stadig store dele af skolens udearealer, som bl.a. omfatter idrætsareal, boldbane, legeplads, beplantning og udeinventar. Det er et meget stort ønske fra skolens side, at vi inden for meget kort tid kan få bragt de også disse ting i orden, så vi herefter kan sige, at nu er skolen færdigrenoveret. 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? De fire kommunale værdier i et skole- og undervisningsmæssigt perspektiv. Byrådet har vedtaget de fire overordnet værdier: Helhed i opgaveløsningen, Borgen i centrum, Læring og udvikling og Trivsel, der er gældende for hele den kommunale organisation. De fire værdier skal således også komme til udtryk i det 162

163 kommunale skolevæsen. De fire værdier er på børn og Unge området bl.a. udmøntet i den, citat: Den sammenhængende Børn og Ungepolitik omfatter alle børn og unge mellem 0 og 18 år, men har et særligt fokus på de børn og unge der har et væsentligt behov for særlig støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Lovgrundlaget for politikken er Serviceloven. Det kunne være spændende og særdeles relevant i forhold til udviklingen i det kommunale skolevæsen, at få en dialog om hvorledes disse fire værdier tænkes at skal komme til udtryk skolen, i undervisningen, i skole-hjemsamarbejdet, skolekulturen osv.. Hvad tænker man om de fire værdier når lovgrundlaget er folkeskoleloven, og de skal relateres til f.eks. følgende temaer: dannelse barnesyn læringssyn læringsmiljø evalueringskultur ledelses- og samarbejdssyn udviklingskulturen. Ønske til samtalen i maj. Skolens ledelse har et ønske om, at der ved samtalen mellem distriktsteamet og skolen i maj måned drøftes følgende: Videnscenterskole for elever med læsevanskeligheder hvad er perspektiverne? Det er væsentlig betydning for skolens fremadrettede udviklingsstrategier, uddannelsesplanlægning, m.v., såfremt skolen skal være videnscenterskole for elever med svære læsevanskeligheder, som der er lagt op til i de politiske beslutninger, at skolen bliver orienteret og gerne medinddraget i de processer der foregår inden for Børn og Unge omkring udviklingen af det koncept der skal danne grundlag for en realisering. 10.klasse i fremtiden. Vi ønsker en drøftelse af hvorledes beslutningen om en central 10. klasse bliver udmøntet i praksis, og ikke mindst hvilken rolle Vestre Skole tænkes i denne sammenhæng. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Temaet på en pæd. dag var evaluering af teamuger med fokus på indhold og god undervisning, og hvor fagsynet ligeledes blev drøftet. Man ser på fagene og opgaverne fordeles. Det styrker den didaktiske refleksion frem for at starte med mål og indholdsbeskrivelser. Der tales således både indhold og struktur i evaluering af team ugerne. Efterfølgende er der blevet beskrevet en handleplan. Ledelsen kan således bedre påvirke, hvordan team ugerne bruges. Der er et ønske fra skolebestyrelsen om en fælles bespisningsordning. Der arbejdes på forskellig vis med elevplaner og portefolio i de enkelte afdelinger. Elevplaner og portefolio skal spille sammen. Det har været udfordringen. Faglæreren arbejder med portefolio, klasse læreren arbejder med 163

164 Elevplaner og samler materialet. DSA undervisningens tilrettelagt som kompenserende undervisning skal følge bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 Skolens DSA ansvarlige lærere opfordres til at følge med i de landsdækkende netværk for DSA Lærere Typologiseringerne bør medtænkes i elevplaner/portefolio, og elevens DSA kompetencer bør indskrives i planerne for de enkelte fag. Skolen har fokus på at videreudvikle AKT- teamets arbejdsfelter blandt andet gennem to pilotprojekter, Aktionslæring og Cooperative learning. Disse projekter skal medvirke til, at man bliver klogere på den pædagogiske praksis. AKT- lærerne bliver brugt aktivt i disse projekter. Der er skabt en kultur på skolen, hvor man må afprøve, og hvor man kommer med de problemstillinger, man går og tumler med. Eleverne skal aktiveres 10 minutter hver dag. Der ses bredt på sundhed både mad fysisk aktivitet. 164

165 Østre Skole Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? 0.-9.kl. samt centerafdeling for samme 2 spor/klassetrin dog 3 på 9.årgang samt centerafdeling med 30 elever Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) 152 elever ud af vore 165 elever på kl.trin benytter SFO. Det svarer til en procent på ,24 lærere incl. bh.kl.ledere 463 elever = 10,46 elev/lærer Det er svært for mig at vurdere, idet jeg ikke p.t. kan få adgang til fraværslisterne. Opgaven med registrering af fravær er delegeret til klasselærerne ligesom opgaven med at skride ind over for bekymrende højt fravær. Når der er anledning til bekymring ved et massivt fravær over kortere tid eller meget fravær over en længere periode på op mod 15 % - inddrages vi som ledelse i problematikken bl.a. mhp evt. underretning. Vi har i dette skoleår lavet underretning/ inddraget familieafdeling vedr. fravær for 16 af de elever, som fortsat går på skolen. Vi kan desuden konstatere, at antallet og varigheden af fritagelser til rejser i skoletiden er stigende dette skoleår mere end 282 dage fordelt på 34 elever Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Undervisningsmidler: Elevaktiviteter: /463 = 1389 kr./elev 165

166 Stk. 5.1: Hvor stor en andel af skolens planlagte timer bliver aflyst = slet ikke gennemført? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? 504 svarende til 2,1 % af skolens planlagte lektioner for årets første 136 dage er aflyst. Vikarbudgettet anvendes, således at der forekommer aflysninger af ydertimer på årg. samt af specialundervisning herunder integrationstimer samt sprogstøtte. 541 svarende til 77,5 % af 698 lektioner varetages af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende 28 svarende til 32 % af 87 lektioner herunder integrationstimer varetages af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende. 45 svarende til 57 % af 78 lektioner i DSA varetages af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende Kursuskonto i alt: kr. Heraf individuelle kurser: skolebaserede kurser (kurser på skolen for alle + lokale kurser med deltagelse af lærergrupper): transport:8639 forplejning og andet: Kommentar: såvel individuelle som skolebaserede kurser må i stort omfang ses som dele af udviklingsprojekter jvfr. indsatsområder i skolens udviklingsplan 9 Resultater 1 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver? - Skolelederens vurdering af det faglige niveau 2007? (2008 resultaterne skrives ind når de foreligger). Jvfr. sidste kvalitetsrapport vurderer jeg 2007-resultaterne således: jeg finder resultaterne i i dansk og engelsk tilfredsstillende og i god overensstemmelse med standpunktskaraktererne. Jeg vurderer, at der er en tendens til, at resultaterne i naturfag ligger under gennemsnit, og resultatet i geografi giver anledning til særlig opmærksomhed, da det ikke virker tilfredsstillende. 166

167 2. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af den løbende evaluering? Stk. 3 a. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager specialundervisning, klarer sig i forhold til eleverne set under ét? b. Beskrivelse af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under ét? c. Procentdel af elever på 9. årgang der består afgangsprøven? Jeg finder det svært at sige noget tilstrækkelig kvalificeret og kortfattet om det faglige niveau som skulle sige noget om undervisning og evaluering i 19 forskellige fag, diverse obligatoriske emner samt bh.kl. og elevens alsidige personlige udvikling i skolens 23 klasser. En meget overordnet vurdering ud fra mit kendskab til årsplaner, arbejds- og evalueringsformer, lærerteam og klasser er da, at det faglige niveau generelt er tilfredsstillende. a. elever, der har behov for specialundervisning klarer sig, forventeligt - dårligere end deres klassekammerater men tilfredsstillende i forhold til den hjælp, det p.t. er muligt at give dem i skole og familie. Der er desværre en generel tendens til større marginalisering af elever med specialundervisningsbehov, jo ældre eleverne bliver med negative følger for deres udbytte af undervisningen. Dette har især betydning for de elever, der ud over faglige vanskeligheder er ramt af sociale/familiemæssige problemer, som hindrer dem i at få tilstrækkeligt udbytte af den støtte, vi kan give i skoleregi. Der er behov for en langt bedre tværfaglig indsats mellem skole, PPR og familieafdeling for at støtte disse børns hele livssituation. Der er desuden behov for efteruddannelse af lærergruppen mhp øget fokus på metoder til faglig læsning og udnyttelse af IT til kompensation for læsevanskeligheder. b. Elever, der modtager undervisning i DSA, har for de flestes vedkommende hele skoleforløbet igennem meget svært ved at klare sig lige så godt som deres jævnaldrende med en tydelig tendens til, at de sent ankomne tosprogede har endog meget store vanskeligheder, da deres sproglige og kulturelle efterslæb får afsmittende effekt på deres mulighed for at vedligeholde og tilegne sig viden og færdigheder indenfor alle de fag, hvor læsemængden er stor. Der er behov for øget fokus på DSA som dimension i alle fag og uddannelse af alle lærere heri. Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der Vedr. sidste års indsatsområder: Rummelighed Vi har fortsat fokus på at skabe størst mulig rummelighed med de metoder og redskaber, vi selv har mulighed for at vælge: uddannelse og erfaringsudveksling inden for området stadig udvikling af arbejdet med fleksibel anvendelse af resurser til forskellige former for særlig indsats for enkeltelever og klasser/årgange i form af teamenes decentrale planlægning af special-, sprogstøtte- og puljetimer lektiecafétilbud til alle elever på klassetrin med behov herfor i et 167

168 har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. samarbejde mellem skolens personale og frivillige hjælpere Vi ser mange gode resultater af den decentrale planlægning af forskellige former for særlig indsats der er en stor værdi i at sprogstøttelærere og specialundervisningslærere samtidig er fag- og klasselærere og dermed kender og indgår i den helhed, der udgøres af fælles arbejde med målsætning, evaluering og differentiering. Aktuelle udfordringer ligger i at skærpe og udbrede opmærksomheden på, hvordan vi kan kompensere for faglige/læsemæssige vanskeligheder gennem anvendelse af IT-værktøjer samt i at tydeliggøre og udvikle metoder i AKT-arbejdet. Den allerstørste udfordring er bl.a. gennem denne udviklingsplan at skabe opmærksomhed hos politikere og ledere indenfor Børn og unge vedr. behovet for forbedring og forøgelse af den tværfaglige indsats vedr. børn/familier med særlige behov. Vi ønsker at udmønte kommunens overordnede værdi om helhed i opgaveløsningen gennem samarbejde mellem skole, familieafdeling, PPR, SSP, UU-center m.v. i handling! Målsætning og evaluering I nær sammenhæng med ovennævnte indsats vedr. rummelighed og behovet for at skabe størst mulig faglighed, synlighed og sammenhæng i arbejdet med planlægning af de enkelte elevers og klassers undervisning har vi arbejdet os frem til formulering af principper vedr. vores arbejde med den løbende evaluering og vedtaget disse i bestyrelsen i alle fagteam arbejdet med at bundte fagenes trinmål for at forenkle og kvalificere (års) planlægningen arbejdet os frem til en formulering af målsætning/profilering af hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling og vedtaget disse i bestyrelsen Det har været givende at nå til en afklaring af i hvilket omfang det giver mening og kvalitet at fastlægge fælles rammer/metoder for arbejdet med evaluering samt hermed også hvor dette ikke tjener noget formål. Det har hjulpet os videre i bestræbelsen på at sætte arbejdet med evaluering og undervisning i det rette forhold til hinanden gennem hård prioritering og størst mulig integration af de to opgaver. Vi vil det kommende år arbejde videre med denne udfordring bl.a. gennem indførelse af min. 2 årlige evalueringsdage for hele skolen. Vi vil desuden med udgangspunkt i profilformuleringerne undersøge, hvilke ændringer der er behov for at foretage i forhold til vores praksis vedr. fællesarrangementer, lejrskoler, forældresamarbejde samt undervisningen generelt både hvad angår indhold og struktur. Endelig vil vi forud for næste års planlægning igen drøfte fordele og ulemper ved en faseopdelt organisering af undervisningen. Sundhed og trivsel Vores nye udvalg, der har til opgave at vedligeholde og udvikle elevernes trivsel både i forhold til aktiviteter og fysiske rammer er kommet i gang med arbejdet. Den brede sammensætning af udvalgene med både elever, forældre, ansatte fra alle skolens afdelinger og ledelse fremmer det fælles ejerskab og koordineringen af indsatsen på området. Underudvalget vedr. sundhed har på trods af vanskelige arbejdsvilkår p.g.a. ustabilitet i den personalemæssige situation vedr. boden magtet at lave forbedringer mht variation af udbudet i boden. Det er en stor udfordring at finde langsigtede løsninger af opgaven vedr. stabilt og varieret udbud af sund mad til skolens elever og ansatte en opgave vi vil arbejde videre med gerne med assistance fra den kommunale 168

169 sundhedkoordinator. Underudvalget vedr. udvikling af skolens rammer for fysisk udfoldelse har forestået planlægning og afvikling af 3 arbejdsdage for forældrekredsen, hvor der bl.a. blev etableret 4 nye gode legefaciliteter i skolegårdene. Vi planlægger at arbejde videre efter samme koncept med bl.a. etablering af multibane i løbet af næste år. Udvalget vedr. udvikling af projekt Stjernen Østre Bydels Åndehul har beklageligvis ikke gjort nogen fremskridt i arbejdet i dette skoleår, idet det har været umuligt at få iværksat de nødvendige møder med centrale personer i fritidsafdelingen vedr. økonomi, byggesagsbehandling, byggeplanlægning. Vi vil fortsat arbejde på at få et samarbejde i stand, så en konkret tidsplan kan vedtages og første fase igangsættes. Underudvalget vedr. trivsel har arbejdet med rammesætning for den årlige trivselsdag samt for en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Det har været en udfordring at finde den rette undersøgelsesmetode, og nu forestår så arbejdet med at finde gode metoder i anvendelsen af resultaterne og opfølgningen herpå. Disse vil bl.a. blive beskrevet i en ny undervisningsmiljøvurdering. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? A: Se ovenfor vedr. rummelighed samt målsætning og evalueringf.eks.vedtagelse af principper vedr. løbende evaluering 27/2-08 B: Se ovenfor vedr. målsætning og evaluering f.eks. vedr. vedtagelse af profil for indskoling, mellemtrin, udskoling 27/2 som grundlag for udvikling og evt. ændring af nuværende undervisningspraksis. Normer for god undervisning sættes endvidere af skolens fælles læringssyn vedtaget 29/9-05 C: Se ovenfor vedr. rummelighed, målsætning/evauering, sundhed/trivsel. Vedr. den interkulturelle dimension i undervisningen: Der er i indeværende år ikke gjort nogen særlig indsats i forhold til dette område. Der er planlagt pæd. råds møde vedr. forslag til principper for modtagelse og udslusning af tosprogede elever i april. Der er taget initiativ til at arrangere skolebaseret kursus vedr. DSA som dimension i fagene i skoleåret for alle samt i samarbejde med interkulturel konsulent og Nordre samt Hømarkskolen at afdække behov for længerevarende kurser indenfor DSA og interkulturel dimension i undervisningen. Vedr. SFO-fælles tid: Generelt er samarbejdet mellem lærere og pædagoger velfungerende der er blot fortsat problemer med at finde det optimale mødetidspunkt for teamene. Uddrag af UP-2008: Pædagoger og lærere i indskolingsteamene 169

170 8 gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? skal i forbindelse med årets planlægning aftale mødetidspunkt, så der kan tages højde herfor i opgavefordeling/skemalægning (KO/ALLE) Vedr. barnets sproglige udvikling i overgangen: Vi har ikke arbejdet med dette område, vi har desværre generelt oplevet, at intensiteten i samarbejdet mellem daginstitution og skole samt ikke mindst med dagplejerne - har været meget for nedadgående gennem det sidste år formentlig på grund af problemer med manglende pasningskapacitet, ny struktur mht områdeledere og distrikter samt manglende udmeldinger vedr. rammer for tværfagligt samarbejde. Vedr. udvikling af det naturfaglige område: Vi har i vores naturfagsgruppe indledt et arbejde med at øge samarbejdet om - og dermed kvaliteten i planlægningen af naturfagene, således at lærergruppen sikrer størst mulig helhed og sammenhæng i naturfagsundervisningen i forløbet årgang. Skolen deltager desuden i udviklingsprojekt vedr. biologiundervisningen sammen med Naturama og andre Svendborgskoler. I dette skoleår har bestyrelsen vedtaget flg. nye principper: PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles til eleverne. De overordnede mål formidles til forældrene. I teamets årsplan formulerer lærerne faglige mål, som tager udgangspunkt i en konkretisering og prioritering af Fælles mål. I årsplanen formulerer teamet endvidere mål for tværfaglig undervisning samt for arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningen, hvor evalueringsresultater anvendes i forbindelse med den efterfølgende målfastsættelse Al evaluering foregår på baggrund af dokumentation/iagttagelser med en begrundet analyse. Vi anvender mange forskellige evalueringsformer for at sikre, at alle væsentlige aspekter af elevens faglige og sociale udvikling søges belyst.bl.a.anvender vi standardiserede læse- og matematiktest på alle klassetrin med efterfølgende konferencer mellem faglærere og vejledere. For at skabe fælles opmærksomhed og sprog vedr. mål og evaluering blandt eleverne og i personalegruppen afholder vi hvert år min. 2 evalueringsdage på hver årgang ELEVPLANER På baggrund af lovgivningen samt Svendborg Kommunes retningsliner udarbejder vi elevplaner efter følgende overordnede principper: Alle elevplaner udformes ud fra et anerkendende og fremadrettet perspektiv jvfr.skolens overordnede målsætning om, "at alle elever skal opleve, at de kan og at de duer" samt vores overordnede læringssyn, hvori vi fastslår, hvilke forudsætninger der fremmer læring. Det er et vigtigt mål med elevplanen, at den kvalificerer og supplerer samarbejdet og dialogen mellem elev, forældre og lærere/pædagoger 170

171 Vedtaget i skolebestyrelsen den 27/ Ole T. Jørgensen Næstformand Birgit Villebro skoleleder Principper vedr. mål for indskoling, mellemtrin, udskoling Indskoling (bh.-3.kl.) Her er eleverne især karakteriseret ved at være glade for at gå i skole og have en naturlig nysgerrighed tage udgangspunkt i egen verden og egne behov tænke konkret, være videbegærlige samt have stort behov for fysisk aktivitet og skiftende aktiviteter at søge tryghed ved kendte voksne Derfor fokuserer vi i vores arbejde her på disse mål: At udvikle selvværd, selvtillid, så den enkelte føler sig tryg At udvikle respekt og medansvar for fællesskabet i klassen og på årgangen At eleverne lærer grundlæggende færdigheder og udvikler gode arbejdsvaner At styrke elevernes nysgerrighed og læring gennem variation og alsidighed i aktiviteter Mellemtrin (4.-6.kl.) Her er eleverne især karakteriseret ved at være fællesskabssøgende tweens, der både leger og er på vej i puberteten i gang med at blive sikre i de grundlæggende færdigheder ved at udvikle en større bevidsthed om deres egen læring og elevrollen Derfor fokuserer vi i vores arbejde her på disse mål: At eleverne opnår faglig fordybelse og oplevelse af sammenhæng. At udvikle kompetencer til at tage del i det gode gruppearbejde med udgangspunkt i sagen og i selvstændighed At konsolidere de grundlæggende færdigheder samt efter behov kompensere for evt. vanskeligheder hermed Udskoling (7.-9.kl.) Her er eleverne især karakteriseret ved at være identitetssøgende i gang med at blive fagligt selvhjulpne og selvstændige. i gang med at udvikle egne holdninger. grænseafprøvende Derfor fokuserer vi i vores arbejde her på disse mål: At udvikle elevernes ansvarlighed i forhold til hinanden og skolens fysiske rammer At udvikle elevernes respekt for andre. At eleverne skal kunne udtrykke sig sagligt At eleverne skal kunne træffe selvstændige valg At sikre eleverne en god overgang til en ungdomsuddannelse 171

172 Principper vedr. lejrskoler og skolerejser Formålet med afvikling af lejrskoler og skolerejser er a) at give mulighed for faglig/tværfaglig undervisning udenfor de gængse rammer b) at fremme og udvikle klassens/årgangens sociale og arbejdsmæssige fællesskab med hinanden og deres lærere Derfor skal lejrskoler samt evt. skolerejser tidsmæssigt planlægges, så det pædagogiske udbytte bliver størst muligt f.eks. i starten af et skoleår eller lige efter klasselærerskift. Lejrskoler er principielt uden udgift for den enkelte elev / det enkelte hjem, idet de er led i skolens undervisning. Der kan dog opkræves et beløb til kost på op til 50 kr. pr. dag fra hver deltager (sparet hjemmeforbrug). I forbindelse med budgetlægningen og timeplanlægningen tages hvert år højde for, at der kan afholdes lejrskoler, som i det mindste har følgende omfang: 1. En lejrskole i 2. kl. på Vindebyøre. Udgifterne hertil dækkes af Svendborg Kommune, og der opkræves derfor ikke noget kostbeløb. Lejrskolen har et omfang på 2 overnatninger. 2. En lejrskole på klassetrin af en varighed på op til 3 overnatninger. Det faglige indhold har naturfagene i fokus. 3. En lejrskole på klassetrin af en varighed på op til 4 overnatninger. 4. En lejrskole for ældste modtagelsesklasse hvert andet år. Varigheden af lejrskolen i den ældste modtagelsesklasse er op til 3 overnatninger. 5. Modtagelsesklasseelever på indskoling og mellemtrin deltager i lejrskoler sammen med den danske klasse, de er knyttet til og på sigt skal udsluses til. 6. Skolerejse Som supplement til undervisningen kan der arrangeres skolerejser. Disse finansieres i modsætning til lejrskolerne ved frivillige, anonymt indsamlede midler og/eller midler, der er optjent ved fælles aktiviteter i skolens regi - f. eks. avisindsamlinger, kantinedrift m.m. Dog skal evt. lærerudgifter i forbindelse med skolerejser altid dækkes af skolens budget. I forbindelse med budgetlægningen og timeplanlægningen tages der hvert år højde for, at der kan afholdes skolerejser, som i det mindste har følgende omfang: 1. En skolerejse på 9. klassetrin af en varighed på op til 5 overnatninger. Det faglige fokus er her på sprog, kultur og historie. Den tidsmæssige placering er i forløbet april 8.kl.- oktober 9.kl. Klasselærere skal i samarbejde med skoleledelsen sikre, at elev- og forældrekreds får grundig orientering vedr. rammer for afvikling af evt. skolerejse på forældremøde i slutningen af 7.kl. 2. Ønsker om skolerejser herudover imødekommes, såfremt skoleledelsen skønner det pædagogisk forsvarligt og økonomisk muligt. Skolebestyrelsen holdes løbende orienteret herom. Vedtaget i skolebestyrelsen 27/ Ole T. Jørgensen Birgit Villebro Næstformand skoleleder Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af Se principper ovenfor vedr. evaluering. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse sker på forskellige måder jvfr. lovgivningen samt vores principper vedr. 172

173 elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? elevens alsidige personlige udvikling. Vi har ikke haft særligt fokus på dette område dette skoleår. Vi har netop revideret principper vedr. dette felt i august efter længere proces i personale og bestyrelse: PRINCIPPER VEDR. SKOLE/HJEMSAMARBEJDET Samarbejdet mellem Østre Skoles forældrekreds og skolens personale skal bygge på åbenhed gensidig tillid klare, udtalte forventninger og krav til hinanden et højt informationsniveau. Dette søger vi at udmønte i praksis gennem: Information Skolen informerer løbende forældrene gennem skolens hjemmeside:: samt Forældre-intra lærerteamenes nyhedsbreve til de enkelte klasser skolebladet Østenvinden Dette suppleres af telefonsamtaler samt evt. mail. Forældrene informerer skolen gennem kontaktbog personligt fremmøde telefonsamtaler/mail Afklaring af nyhedsbrevenes omfang og antal, samt evt. aftale om telefontid og svartid drøftes på forældremøder efter behov. Klassens mappe Dokumenter af betydning for klassens skole-hjem-samarbejde samles i klassens mappe, der introduceres ved skolestarten. Den indeholder fra start: skolens folder bestyrelsens principper for skolens virksomhed informations- og inspirationsmateriale vedr. skole-hjem-samarbejde liste med navne, adresser og tlf.nr. på alle elever og forældre I mappen samler klasselærere og kontaktforældre løbende alt relevant materiale vedr. samarbejdet om klassen såsom dagsordener, referater og aftaler fra forældremøder, programmer og ideer til klassearrangementer, klassens evt. fotoalbum m.v. Forældremøder Målet med møderne er at give lejlighed til den udveksling af information og holdninger, der er helt nødvendig for det daglige samarbejde om, at de enkelte klasser skal være gode fællesskaber, som alle børn kan trives og lære i. Vi afholder normalt 2 møder om året. Møder herudover med hele eller dele af klasser afholdes efter behov. Forældremødernes konkrete indhold og form tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem klasselærere/pædagoger og kontaktforældre. Det aftales f.eks., hvilke møder børnene med fordel kan deltage i jvfr. idékatalogets "samtale mellem generationer-møder". Faste punkter på skoleårets første forældremøde er valg af kontaktforældre samt information til/fra klassens kontaktperson i skolebestyrelsen Kontaktforældrene kan herudover arrangere møder, ture eller andre aktiviteter for elev/forældrekreds samt evt. lærere Trepartsamtaler Målet med samtalerne er at få en dialog om det enkelte barns trivsel og faglige udvikling m.h.p. fælles afklaring af, hvad der kan styrke den videre udvikling. Deltagerkredsen er normalt alle tre parter, men på 0.-3.klassetrin kan der efter 173

174 aftale mellem forældre og lærere afholdes separate samtaler mellem de voksne uden børnenes deltagelse suppleret af elevsamtaler på skolen. Alle deltager i 1-2 årlige samtaler. Samtaler herudover aftales konkret, så snart elev, forældre eller skole oplever behov herfor. Samtalernes konkrete indhold og form aftales nærmere mellem lærerteam og (kontakt)forældre. Nogle af samtalerne i skoleforløbet kan f.eks. afholdes som hjemmebesøg. Elevplanen eller andet skriftligt materiale kan danne udgangspunkt for samtalen. Alle parter skal have mulighed for at være forberedt, såfremt der er behov for at drøfte alvorlige problemer. Kontaktforældre Alle klasser vælger 3-5 forældre som kontaktforældre pr. år. Målet med at etablere klasseforældreråd bestående af de valgte forældre og klasselærer/pædagogerne er, at skabe og vedligeholde et tæt, trygt og ligeværdigt skole-hjem-samarbejde omkring den enkelte klasse. Kontaktforældrene fungerer endvidere som et vigtigt bindeled mellem deres egen klasse og skolens bestyrelse. Opgaven som kontaktforældre går på skift mellem alle klassens forældre - konkrete retningslinier herfor aftales/revideres på klassens forældremøder. Det afklares ligeledes på klasseforældremøderne, hvilke behov og forventninger der er for arrangementer og andre opgaver den kommende periode. Modtagelse af nye forældre For at nye elever og forældre kan få den bedst mulige start på skolegang og samarbejde på skolen afholder skolen 3 møder med forældrene forud for børnehaveklassernes skolestart. Når nye elever/forældre flytter til i skoleforløbet afholdes velkomstmøde mellem klasselærere, skoleledelse, elev og forældre for at udveksle information og afklare forventninger. I forbindelse med modtagelsesmøderne udleveres relevant informationsmateriale. Vedtaget på skolebestyrelsens møde den 23.august Næstformand Ole Tougaard Jørgensen skoleleder Birgit Villebro Stk. 2.3 Beskrivelse af hvordan den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, herunder holddannelse mv.? Stk. 2.4 Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andetsprog? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne Vi har ikke ændret vore nedskrevne procedurer i dette år. Resurser til specialundervisning og holddeling fordeles til de enkelte storteam i forbindelse med skoleårets planlægning. Opgaven med at anvende, prioritere og fleksibelt planlægge størst muligt udbytte af de (begrænsede) muligheder for særlig indsats og holddeling ligger hos storteamene, som alle har resursepersoner for hhv. specialundervisning og DSA for at sikre størst mulig faglighed i resurseanvendelsen. Vi tilstræber fælles (års)planlægning på de enkelte årgange og parallellægning af kernefag for at opnå størst mulig udnyttelse af tolærer-resurser. Resurser til DSA tildeles i forbindelse med skoleårets planlægning under hensyntagen til konkret kendskab til og typologisering af de tosprogede elever i de enkelte klasser. Fordelingen sker i et samarbejde mellem funktionslærer og skoleleder og koordineres med tildeling af specialundervisningsresurser. Se punkt 1 og 2 i skemaet vedr. 9 Vi tager ikke fat på nye indsatsområder i kommende skoleår men arbejder videre med nye aspekter af de igangværende temaer: 174

175 indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Byrådet? Rummelighed, målsætning/evaluering, sundhed/trivsel herunder teamsamarbejde, skole-hjemsamarbejde, differentiering, faglig læsning, udnyttelse af IT-programmer og elev-forældreintra Vi føler os desværre nødsaget til ordret at gentage vore signaler fra sidste år: 1) Vi opfordrer til, at midlerne til IT-materiel samt ikke mindst teknisk support opprioriteres, idet der på dette område p.t. er et stort efterslæb i forhold til krav om integration af IT i den daglige undervisning og kommunikation, om IT-kapacitet og funktionalitet i forbindelse med obligatoriske test og afgangsprøver, om IThjælpemidler til elever med forskellige former for handicap samt om IT som grundværktøj for alle ansatte. 2) Vi henleder opmærksomheden på behovet for at nedbringe ventetiden på sagsbehandling i PPR og familieafdeling for at støtte skolernes arbejde med rummelighed gennem en styrket tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for elever/familier med særlige behov jvfr. Kommunens værdier og det fælles indsatsområde vedr. rummelighed 3) Vi anmoder om at få stillet midler til rådighed for en realisering af projekt "Østre Bydels Åndehul" over de kommende år jvfr. tidligere fremsendt beskrivelse. Vi vil fremsende særskilt ansøgning vedr. 1. etape: jordarbejde samt etablering af amfiscene, sti og løbebane. 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? Jvfr. signalerne: IT-materiel og support Rummelighed rammer for udmøntning heraf samt udvikling af et decentralt tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde mellem skole, PPR og fam.sagsbehandler Ovennævnte har givet generel interesse for alle skoler, mens vores punkt vedr. Stjernen måske er mere egnet til en drøftelse, hvor det kun gælder vores skole men vi vil selvfølgelig gerne have politikere og embedsmænd i tale vedr. dette punkt, som også er meget vigtigt for os. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolen taler fra en stærk VI-position. Dette afspejles i den pædagogiske profil ifht kooperativ læring, hvor der tages hensyn til tosprogedes læring. Fagudvalgene tegner den pædagogiske profil. Skolens evalueringskultur er udviklet gennem de seneste år med ekstern konsulent. Resultatet er forskellige evalueringsmetoder til forskellige fag. Der er afsat to hele dage til evaluering på hele skolen samtidigt. De små fag nyder godt af denne organisering. Skolen har selv udviklet elevplaner til Skoleintra. Tendensen er, at der arbejdes med et personligt sprog i planerne. Skolen er faseopdelt og med tydelig teamledelse, som tilsammen udgør koordineringsudvalget. Skolelederen uddelegerer meget, eksempelvis bliver udviklingsplanen skabt i et tæt samarbejde. Skolen skal være opmærksom på arbejdstidsaftalen og kravet om målstyring med egentlige handleplaner. 175

176 Fagteamet omkring specialpædagogik er velkvalificeret, og det forventes, at det synliggør kompetencerne ifht vidensdeling med øvrige team på skolen. Skolens fyrtårne på naturfagsområdet er væk fra skolen det kommende år. Skolelederen skal være opmærksom på at niveauet holdes. Skolens rummelighed er udtrykt i troen på at alle børn kan. Kollegial vejledning er udbredt. Der foregår godt vidensdeling på tværs af Centerafdeling og skole. Arbejdet med overgangen skal genetableres efter omorganiseringen på dagtilbudsområdet. Der er potentiale i at tænke det sproglige aspekt ind i overgangsarbejdet og dermed trække på Centerafdelings kompetencer. Flere børn har brug for IT-rygsækken, men der er problemer med hjemmearbejdet, da det vil kræve at det enkelte barn får licens til undervisningsprogrammerne. Fællestiden er udvidet med flere timer. Der arbejdes hele tiden på at udvikle opgavefordelingen mellem lærer og pædagog i fællestiden. Pædagogerne er med til at kvalificere forældresamarbejdet i indskolingen. Mangfoldigheden som resurse indskrives i skolens værdigrundlag Arbejdet med anvendelse af typologiseringer og evalueringer fortsættes og evalueres 2009 herunder DSA dimension i elevplaner. Efter/videreuddannelse i DSA som dimension i natur/teknikfagene evalueres

177 Heldagsskolen Juulgården Faktuelle oplysninger / Nøgletal 7 og 9 Spørgsmål Skolens besvarelse 7 Rammebetingelser Stk. 2.1: Hvilke klassetrin tilbydes? Stk. 2.2: Hvor mange spor pr. klassetrin? Stk. 2.3: Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Bh 6 / 7 kl. Vi har tre aldersintegrerede elevgrupper. Vores elever spænder fra at have store indlæringsvanskeligheder til at være på niveau rent fagligt. Alle elever modtager individuel undervisning på det niveau de måtte være på. Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4: Hvor mange elever benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på 0., 1., 2. og 3. klassetrin i procent pr. årgang? Stk. 4.2: Hvor mange elever er der pr. fuldtidsansat lærer Stk. 4.3: Hvordan er elevernes fravær - på baggrund af skolernes fraværslister? (TEA) Stk. 4.5: Hvilke udgifter er afholdt til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev.? (Rammebeløb minus administration, repræsentation og inventar.) Stk. 4.6: Hvilken andel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning (Skemalagte timer, skemalagte vikartimer det udvidede undervisningsbegreb)? Stk. 5.1: Hvor stor en andel af Juulgården har åbningstid til kl. 15, hvorefter alle eleverne bliver kørt hjem med skolebussen. Der er 7 elever pr. lærer. Endvidere er der 6 soc. pædagoger ansat. Lærer og soc. pædagoger arbejder i teams. Fravær hos eleverne ligger på 9 % Ca kr. på budgettet (Her er medregnet ridning, sund mad projekt samt temauger og lejrskoleture) 660 timer ud af den samlede arbejdsnorm = 39 % 100 %. Vores elever kan ikke sidde alene i en time eller 177

178 skolens planlagte timer bliver gennemført? a. gennemføres af den lærer, der har planlagt undervisningen? b. gennemføres på anden vis? Stk. 5.2: I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.3: I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.4: I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetence svarende til liniefagsuddannelse? Stk. 5.5: I hvilket omfang er der lokalt på skolen anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere? Kursuskonto i alt? Heraf til individuelle kurser? Heraf til skolebaserede kurser? Heraf i forbindelse med udviklingsprojekter? sendes hjem. Altid, medmindre der er fravær ved sygdom el. kursus. Ca %. Der undervises hovedsagelig i dansk, matematik og engelsk. Der kun én lærer tilknyttet i en elevgruppe. Natur og teknik, sløjd, idræt ect. varetages lige så ofte af pædagoger, idet lærertimerne hovedsaglig prioriteres til dansk og matematik. Der er tilknyttet én lærer til hver børnegruppe, Der er pt. Ingen elever der har dansk som andetsprog. Af lærere og soc. pæd: kr kr kr. 9 Resultater Skabelon til den enkelte skoles beskrivelse af de pædagogiske processer 8 1. Evaluering af skolens indsatsområder fra 07/08. Skolens indsatsområder kan godt være flerårige, i givet fald er der tale om Juulgårdens indsatsområde i forhold til personaletræning med relationspædagogik og anerkendende pædagogik, er blevet gennemført og afsluttet i starten af skoleåret med Claes Solborg som superviser. Forløbet har ført til større opmærksomhed på de personlige forhold der gør sig gældende ved samarbejdet pædagoger og lærere imellem. 178

179 resultater af den løbende evaluering. Svaret udformes som - et eller flere tiltag der har givet størst ændring/ læring og mest energi/engagement/glæde for børn og voksne - de tiltag, der har givet de største udfordringer ledelsesmæssigt eller organisatorisk - hvad lærte man af tiltaget? - hvad kan bringes videre i skolens måde at arbejde på? Andre evalueringsresultater på indsatsområder må gerne vedlægges som bilag. 2. Status / beskrivelse af arbejdet med Byrådets beslutninger: A: Undervisningen tilrettelægges på en måde, så alle elever får passende udfordringer og optimal læring, ikke mindst for den gruppe, som kan udnytte deres potentiale endnu bedre. B: Skolen opstiller kriterier og værktøjer for god undervisning. C: Normalundervisningen videreudvikles ved hjælp af: UV-differentiering Endvidere har det giver et løft i arbejdet / relationen til vores elever, der alle har en bred vifte af vanskeligheder indenfor det sociale og følelsesmæssige område. Indsatsområdet er fortsat i indeværende skoleår med personaletræning / pædagogisk dag med psykolog Lars Rasborg. Indholdet er med fokus på miljøterapi. I forløbet er indgået læsning af litteratur, som bl.a. har taget udgangspunkt i Børn og Unge med miljøterapi Forløbet er specielt rettet til vores personalegruppe, der arbejder på heldagsskole med tidlig skadede børn. I forløber er vi blevet mere fortrolige med forskellige metoder indenfor Miljøterapi bl.a. Spejling og Jeg-støtte. Begge metoder er velegnede i vores arbejde, og er da også blevet brugt tidligere, men det er jo godt at få gentaget metoderne for hele personalegruppen. Det andet indsatsområde ligger indenfor Svendborgs Kommunes indsatsområder: Sund Mad og Motion. På Juulgården har vi altid prioriteter, at eleverne får meget frisk luft og motion, samt eftermiddagsmad der giver god vækst. På JG er børnene ude og lege flere gange om dagen, uanset vind og vejr, hele året rundt. Endvidere er der i nogle perioder daglige gåture i vores dejlige Juulgårdsskov, og i andre perioder en gang om ugen i forbindelse med Natur og Teknik. Endvidere har eleverne idræt på skemaet hver uge, hvor vi benytter Rantzausmindehallen. I efteråret satte vi ekstra fokus på området i en 7 ugers periode, hvor der en gang om ugen blev fremstillet rigtig sund og nærende frokost. Eleverne var på skift i køkkenet, og de lavede således mad til alle på skolen. Endvidere var de elever, der ikke var i køkkenet, på løb i skoven. Hvilke initiativer har skolen taget og hvorfor/hvordan? Den aktuelle status? På JG har vi som tidligere nævnt aldersintegrerede børnegrupper, og undervisningen tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs faglige færdigheder og kompetencer. Eleverne sidder på små hold på mellem 2 og 7 elever. Vi har naturligvis opmærksomhed på sproglige vanskeligheder, læsevanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder, og tager de fornødne forholdsregler i forhold til at hjælpe det enkelte barn. Vi foretager de almindelige faglige tests (RM, ST, OS) i det omfang, der er behov for det, og altid forår og efterår inden den halvårlige statuskonference i Familieafdelingen. Endvidere har vi et udvidet familiesamarbejde, idet børnenes forældre deltager i familiesamtaler med aftalt møderække her på JG. Samtalerne kan være af rådgivende art, men også af mere terapeutisk art. Alle elever har deres egen arbejdsplads på JG, og de fleste arbejdspladser er afskærmet, så der er større mulighed for at give den enkelte elev ro til skolearbejdet. Der er pc ere til rådighed i undervisningslokalet. 179

180 Elevplaner Sund mad og bevægelse Implementering af evalueringsresultat erne Den interkulturelle dimension i normalundervisnin gen SFO-fællestid Barnets sproglige udvikling i overgangen Udvikling af det naturfaglige område 8 Stk 2. Hvilke principper for de pædagogiske processer har skolebestyrelsen vedtaget? Stk. 2.1 Beskrivelse af hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er tilrettelagt, og hvordan eleverne inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse? Stk. 2.2 Beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges? Hvordan anvendes elevplanerne i dette samarbejde? 3. Skolelederens vurdering af det faglige niveau på baggrund af evaluering og prøver? 4. Skolens egne indsatsområder i skoleåret 08/09 i stikordsform? 5. Skolens signaler til Juulgårdens Bestyrelse består af ppr-chef, fam.afd.-chef, distriktchef, to rep.for JG, to forældrerep. og skoleleder. Med denne sammensætning, har der altid været direkte forbindelse til chefgruppen, i forhold til JG s gøren og laden. Som nævnt foretages der halvårlige faglige tests på eleverne, og de evalueres ved statuskonferencerne på Fam. Afdelingen. Lærerne bruger materialet til at vurdere, hvor der skal sættes ekstra ind i forhold til undervisningen af det enkelte barn. Som nævnt kommer forældrene jævnligt på JG (hver 2. til 3. uge) og deltager i samtaler med vores familiearbejdere. Derudover er der forældremøder og skole-hjem samtaler, samt et forældrearrangement ved temauge. De halvårlige statusbeskrivelser, hvor sagsbehandlere, forældre, pædagoger, lærer og JG s fam.arbejder er med, indgår som elevplaner. Niveauet svinger meget fra elev til elev. Vi har som nævnt elever der har indlæringsvanskeligheder og elever der fagligt er på niveau. Sund kost og motion. Personaletræning indenfor Miljøterapi. Fastholde fokus i arbejdet, på trods af den ukendte fremtid. Mulighed for opnormering med 7 heldagsskolepladser på Juulgården efter På det tidspunkt påregnes det, at 180

181 Byrådet? 6. Skolens punkter til dialogmødet med Udvalget. Her tænkes på aktuelle problemstillinger? ADHD-klassen rent fysisk er flyttet til Stenstrup Skole. Opmærksomheden må rettes på, det uheldige i at holde Juulgården i den situation, som vi befinder os i, i så mange år. Her tænkes på, at fremtiden i så lang tid har været ukendt. Det påvirker hele personalegruppen urimeligt meget, også i forhold til at holde fast i en kvalificeret personalegruppe. Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget den usikre fremtid har årsag i langtidssygdomme hos ledelsen (leder og afd.leder), men det er vanskelige vilkår at drive skole på. Juulgårdens fremtid. Økonomi i forhold til leders langtidssygdom.(sygemeldt sep.07) Manglende psykolog på Juulgården. (Betaling ved psykologbetjening fra PPR) Evt. mangel på idrætsfaciliteter i Rantzausminde Hallen næste skoleår. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. Skolen har haft et stort fælles kursus, hvor pædagogik og personaleudvikling er koblet tæt. Personalet har løbende mulighed for supervision. Skolen arbejder ikke med kriterier for god undervisning, men arbejder med halvårige statusrapporter om hver enkelt barn og arbejder derved automatisk med at udvikle det bedst mulige tilbud. Evalueringskulturen dannes i de ugentlige konferencer, hvor lærere, pædagoger og familieterapeuter er sammen. Sundhedsarbejdet vægtes højt og udmøntes især omkring bevægelse. Der er et udviklingspotentiale i at samarbejdet/vidensdelingen med Rantzausminde Skole udvides. Dette til gavn for begge skoler. Skolen afventer beslutninger om fremtidig struktur for heldagsskolerne. Skolelederen er konstitueret et år mere. 181

182 Heldagsskolen Gl. Nyby Skoleafsnittet fra Gl. Nyby lægges ind i Kvalitetsrapporten senere. Samtalen mellem skolens ledelsesteam og distriktsteamet blev ført på baggrund af den udsendte samtaleguide og skolens opfølgning på ideer til handlinger fra sidste års rapport. Der blev udvist særlig opmærksomhed på nedenstående kerneområder, som er i udvikling eller som opleves som særlige udfordringer. 2/3 af de unge, der kommer på Gl. Nyby, kommer direkte fra behandlingssteder/ døgninstitutioner og er ikke færdigbehandlede. 1/3 kommer fra kommunens skoler. Normeringen er 2 til 5: en pædagog og en lærer til 5 elever. En typisk elev kommer til Gl. Nyby i 14 årsalderen. Samarbejdet med UU-Centeret fungerer fint. I arbejdet med eleverne er elevplanerne en væsentlig faktor. Disse har man haft, før der blev stillet lovkrav herom. Elevplanen er dokumentationen i forhold til de faglige fremskridt eleven gør. Til en konference skrives et indlæg vedr. undervisningssituationen. Det indeholder eksempelvis noget om, hvordan eleven er i gruppen, og hvad han forestiller sig, at han skal nå i næste periode. På baggrund af dette sker der en sammenskrivning af de nye mål, som således udgør den samlede handleplan for den enkelte elev for den kommende periode. En mulighed var også at sætte læringsmål op sammen med eleven. 2 ud af 4 elever tager FA. Specialskolen Byhaveskolen Skoleafsnittet fra Byhaveskolen indsættes i Kvalitetsrapporten senere. 182