Om den Integrerede Naturinstitution

Transkript

1 Om den Integrerede Naturinstitution Mosegårdens virksomhedsplan Som et led i Syddjurs Kommunes ledelsesgrundlag er det i 2008 besluttet at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en virksomhedsplan, der også indeholder læreplaner. Virksomhedsplanen er en del af princippet om aftalestyring. Vi finder at en selvstændig præsentation af virksomhedsplanen vil være godt. Virksomhedsplanen er et udtryk for naturinstitutionen Mosegårdens kerneydelser. Denne virksomhedsplan er arbejdsgrundlag for Mosegården. Virksomhedsplanen henvender sig til ledelse, personale, forældre og til Syddjurs kommune, afdelingen for familie, skole og pasning. Samtidig henvender den sig til potentielle kommende forældre og deres børn, pædagogstuderende og andre interesserede. Naturinstitutionen Mosegården har sammen med de øvrige dagtilbud i kommunen sin egen selvstændige værdi og funktion omkring barnets udvikling. Naturinstitutionen Mosegården sætter fokus på det hele barn, samt alle dets potentialer og kompetencer. En vedvarende kompetenceudvikling af institutionens ansatte er et værktøj til barnets kompetenceudvikling. Indledning Beskrivelse af virksomheden Fakta Adresse: Stadionvej 25, 8543 Hornslet Telefon: Kontor BH E.mail: mosegaarden@syddjurs.dk www: Leder: Souschef: Normering: Personale: Kis Schlosser ksc@syddjurs.dk Conny Poulsen cpo@syddjurs.dk 65 / 74 børn i alderen 3-6 år 15 børn i alderen 0-3 år 12 ansatte Åbningstid: Mandag torsdag Fredag

2 Institutionen På Mosegården har vi valgt at natur og dyr er omdrejningspunktet i vores pædagogik og hverdag. Vi udfordrer vores børn i de 6 læreplanspunkter, med dagligt arbejde i naturen og med dyrene. Derudover er det en gevinst for både børn og voksne at arbejde under åben himmel, og indgå i fællesskabet omkring vores lille dyrehold. Vi bestræber os på, at tilrettelægge dagene således at der er plads til grupper og hensyn til enkelte børn. Ro, stabilitet og kontinuitet vil vi gerne byde vores små nye børn. Vi arbejder på at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave mere flydende, i takt med det enkelte barns eget tempo. Vores børn følger de voksne i daglige gøremål, og praktisk arbejde. De oplever derved voksne som ikke kun er service personer, men voksne der udfører meningsfuldt arbejde, med udgangspunkt i vores husmandspædagogik. Vores aktiviteter er årstids bestemte og bærer præg af, at vi holder til på en nedlagt gård og at vi bruger naturens cyklus som vejviser. I børns liv skal der også være plads til selv at kunne udfordre egne evner. Vi forsøger at skabe uderum der motiverer og udfordrer børnene på krop og sjæl. Vi indretter os alternativt både inde og ude. Børnenes fantasi bliver aktiveret når de eksempelvis skal bruge en taxa og kun har en trillebøre. Der findes mange måder at udvikle fantasi på, og vi har mange gode alternativer på vores område / naturen. Vi samarbejder bredt ud af huset. Vores forældre er vores vigtigste samarbejdspartnere, og vi oplever god sparring fra dem i forhold til vores hverdag på Mosegården. Medarbejdergruppen er en dejlig broget flok i alle aldre og køn. Vi betegner os selv som en gruppe der ser fordele ved mangfoldighed, forskellighed og udviser respekt for den enkeltes kompetencer. Vi er en stærk gruppe som også stiller krav til vores omgivelser og samarbejdspartnere. Men også til hinanden i forhold til faglighed og engagement, og med et glimt i øjet, da humor og livsglæde er to vigtige kendetegn for gruppen. Målgruppe Børn i aldersgruppen 0-6 år. Der optages børn i både vuggestue- og børnehavealderen. Børnene kommer hovedsalig fra Hornsletsområdet. Pædagogisk metode Vi praktiserer vores hverdag ud fra husmandspædagogik, som lægger vægt på ansvar, sammenhæng, helhed og nærvær. Disse nøgleord afspejler sig i de aktiviteter vi har beskrevet i vores årshjul, og som børnene præsenteres for. ( Se læreplan på side 8 ). Husmandspædagogikken indgår i det arbejde der iværksættes i forhold til husets læreplaner. Primær / sekundærpædagog Børnene er knyttet til en fast børnegruppe samt voksne. Det enkelte barn / familie har en Primærpædagog, der i samarbejde med familien, sikre det enkelte barnets udvikling og trivsel. Primærpædagogen følger barn / familie fra vuggestue til Skovklub. Og søskende børn får den samme Primærpædagog for, at familien kun skal samarbejde med en pædagog i huset. Den sekundære fungere som sparring for pædagogen, og er ansvarlig ved sygdom, orlov eller andet fravær. 2

3 Funktionopdelte rum Vores nye staldbygning, opført i 2015, er indrettet til at indeholde forskellige funktioner. Vi har bl.a. kreativ værksted, træværksted, Naturværksted, og en afdeling til vores dyr. I hovedbygningen har vi pædagogiskværksted, motorikrum og forskellige legerum. Disse forskellige rum og værksteder giver mulighed for forskelligartede og utraditionelle udfoldelsesmuligheder, som tilgodeser børns kreative og fysiske behov. Udeliv Størstedelen af vores hverdag tilbringes udendørs, eller i uderum. Mange aktiviteter / værksteder tager udgangspunkt i årets gang i naturen. Børnene tager således aktivt del i det praktiske arbejde omkring dyrene, pasning af urtehaven og det almindelige vedligehold af området. Kost Mosegården tilbyder et morgenmåltid mellem kl Børnene skal medbringe madpakke og eftermiddagsmad hver dag. Til madpakken får børnene tilbudt vand. Vi opfordrer jævnligt børnene til at drikke vand. Der serveres mælk til morgenmad, og vuggestuebørnene for tilbudt mælk til frokost. Ferielukning I Distrikt 1 er det besluttet, at fællespasningen i ugerne 29 og 30 foregår på skift imellem distriktets institutioner. Fællespasningen er for de tilmeldte børn i distriktet, som ikke holder ferie/fri. Det vil ikke kunne påregnes, at personale fra barnets egen institution er til stede i disse to uger. Det er endvidere besluttet, at fællespasningen i uge 52 foregår på skift imellem distriktets institutioner. Fællespasningen er for de tilmeldte børn i distriktet, som ikke holder ferie/fri. I uge 52 er det primær personale fra den institution der holder åben der er på arbejde. Relevant information med tilmelding vil blive udsendt forud for begge fællespasnings-perioder. På følgende dage er Mosegården lukket: d. 24 december d. 1 jan. Grundlovsdag Dagen efter Kristi Himmelfartsdag er der kun åben for absolut nødvendig pasning. Har man et behov, kontaktes husets leder senest 1. maj. Hvis lederen vurderer at der er et fremmøde under 25 %, kan der holdes lukket, og akut pasning vil foregå, efter aftale, i anden institution i distriktet. Der er i alle kommunens institutioner lukket 2 uger i sommerferien, samt omkring jul. Det kan variere fra de forskellige distrikter hvilke uger / dage der er lukket. På lukkedage skal institutionen tilbyde forældre med pasningsbehov et tilbud om pasning i en anden institution. Institutionerne i distriktet samarbejder om dette, og opgaven med samkøring går på omgang. Det er op til den enkelte leder i samråd med bestyrelsen at vurdere på hvilke dage der er lukket. Vurderes der et fremmøde under 25 % kan institutionen lukkes. Til Mosegårdens distrikt høre følgende institutioner: Hanehøj, Bækdalen, Ågården, Ådalen i Skørring og Kastanjehuset i Mørke. 3

4 Mosegårdens pædagogiske målsætning Dagtilbudets opgave er gennem det sociale samvær at hjælpe barnet på vej med kompetencer, der både kan bruges i det samfund, der omgiver barnet nu, og det samfund som venter. Vores mål er at bidrage til barnets udvikling (fysisk, følelsesmæssigt, socialt og intellektuelt). På den måde kan vi medvirke til, at barnet bliver et socialt, aktivt og engageret menneske, der er i stand til at indgå i mange af fremtidens livsarenaer efter eget valg. På Mosegården ønsker vi at fastholde og udbygge en kultur som alle børn, forældre og medarbejder ønsker at tilhøre. Desuden arbejder vi for at institutionen er et attraktivt sted for både børn og forældre, og at der i samarbejde med forældrene er et miljø, der fremmer børnenes trivsel og udvikling. Lov om Social Service og Bekendtgørelse om læreplaner (med temaer) opstiller følgende pædagogiske temaer, der skal laves mål indenfor: 1. Sprog 2. Sociale kompetencer 3. Personlige kompetencer 4. Natur 5. Kulturelle udtryksformer 6. Krop og bevægelse Pædagogiske mål Vi vil tilbyde en bred vifte af tilbud, der på forskellig vis arbejder mod de seks temaer i læreplansbekendtgørelsen. Via et højt fagligt niveau og en fortsat uddannelsesstrategi sikres, at der er de nødvendige kvalifikationer, der i samarbejde med forældrene sørger for, at det enkelte barn trives og udvikles. En strategi der bygger på tre indsatser: Pædagogisk arbejde af høj kvalitet Et godt forældresamarbejde Fortsat udvikling Værdier Institutionens værdier og arbejde bygger på Lov om social service, Bekendtgørelse om Pædagogiske læreplaner, samt værdier og mål for Syddjurs Kommune og institutionens egen mål og værdier. I det efterfølgende vil vi præsentere Syddjurs Kommunes værdier, vores egne tilføjede værdier, som vi oplever som et supplement til kommunens. Syddjurs Kommunes værdier er åbenhed udvikling respekt kvalitet Disse værdier er vi forpligtet til at forholde os til, og gøre dem til vores. Vi vil derudover supplere med vores egne værdier: ansvar omsorg 4

5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag beskrives således: Åbenhed Det sikrer vi gennem en aktiv dialog, synlighed og klarhed i vores handlinger. Tydelig kommunikation i alle situationer samt tilgængelighed. Udvikling Det opnår vi gennem, evnen til at se nye muligheder, nytænkning og innovation, omstillingsparathed samt risikovillighed og mod. Respekt Det skaber vi gennem, tolerance overfor andre, anerkendelse, ansvarlighed, loyalitet, tillid, troværdighed samt ordentlighed overfor andre. Kvalitet Det får vi gennem, helhedsorientering, faglighed, saglighed, professionalisme, læring, refleksion og vidensdeling. Vi beskriver vores værdier således: Ansvar er: Alle har pligt til at sørge for at dagen for barnet og kolleger forløber på bedst mulige måde og vi kender alle vores betingelser for at påtage sig ansvaret for et barn eller en opgave. Vi har alle et sikkerhedsmæssigt og kvalitativt ansvar, og har forpligtet os til at bidrage til fællesskabet ved, at alt og alle drøftes på vores personalemøder. Omsorg er: At være nærværende og tilstede i vores daglige arbejde med børnene. Tryghed, anerkendelse, trøst og hjælp er vigtige elementer for at sikre barnets trivsel. Omsorg er at vise interesse for barnet, familien og hinanden. Vi beskriver kommunens værdier således: For at gøre kommunens værdier til vores egne har vi arbejdet med værdierne, og vil derfor beskrive værdierne således: Åbenhed Det sikre vi ved at være opsøgende overfor nye børn og forældre. Dialog og information er et vigtigt redskab for at skabe tryghed. Vi hilser pænt på hinanden, er lyttende og imødekommende, giver os tid til korridorsnak, både med forældre og kolleger. Dialog vedr. børn, hus, pædagogik, fordre kun at vi samarbejder om at gøre vores bedste for barnet, familien eller kollegaen. Information om stort og småt betyder at alle har mulighed for at bidrage med engagement, overvejelser, gode ideer som vil gavne barnet, forældrene og det interne samarbejde. Udvikling Det opnår vi ved at udfordre hinanden, sætte mål og følge med i udviklingen på det pædagogiske område. Få nye ideer og turde afprøve dem. Være omstillingsparat og indstillet på nytænkning, det kræver mod, men motiverer os til at gøre vores bedste. 5

6 Respekt Opnår vi ved at optræde professionelt, være tydelige, ærlige og troværdige. Møde andre med anerkendelse og åbenhed. At stole på hinanden og behandle alle ordentligt, acceptere at vi er forskellige. Der kan arbejdes med forskellige metoder og alligevel nås fælles mål. Kvalitet Opnår vi når der tages udgangspunkt i fælles mål, med faglighed og professionalisme. Der skal være mulighed for udvikling som skaber glade børn og tilfredse medarbejdere. Dette opnår vi ved, at der er styr på tingene, afklarede forventninger, og synlige kommunikationsveje. Overordnede tanker omkring læring Læring sker inde i barnet og kan være et resultat af undervisning, træning, egen aktivitet eller tilfældighed. En forudsætning for at kunne lære er trygge rammer, samt engagerede voksne, der har fælles værdier og arbejder som gode forbilleder. Vi arbejder med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret og fokuserer på barnets potentiale og kompetencer. På Mosegården er vores årshjul udgangspunktet for arbejdet med læreplaner. Årshjulet beskriver aktiviteter relateret til naturen, dyrene, vedligeholdelse, traditioner, projekter og meget andet. Årshjulet er omdrejningspunkt for vores daglige aktiviteter, og har afsæt i den husmandspædagogik vi arbejder ud fra. IPAD INKLUSION I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive hvordan vi integrerer de 6 læreplanspunkter i det daglige arbejde. 6

7 Pædagogiske læreplaner for Mosegården Tema: krop og bevægelse 3 6 år Her tænkes på at børnene skal have kendskab til sundhed, ernæring, motion og bevægelse. Mål: Målet er at børnene bliver udfordret motorisk og præges til en sund livsførelse. For at give mulighed for en motorisk alderssvarende udvikling. For at børnene bliver bevidste om egne fysiske evner og begrænsninger. For at de bliver isatand til at udvikle deres motoriske adfærd efter egene fysiske omstændigheder. Hvordan gør vi det: Vi tilbyder økologiske basisvarer, tilbereder sund og varieret bålmad, skaber ro omkring spisning, er ude det meste af dagen. Finmotoriken øves ved forskellige aktiviteter så som snitteknive, madlavning og arbejdsopgaver som at slå søm i. Grovmotoriken øves ved leg på vores udeområde, på fodboldbanen, klatre i træer. Derudover giver vi børnene, en viden om dyrevelfærd og miljø, informerer om fritidsaktiviteter. Hvornår gør vi det: I aktiviteter i hverdagen, leg, arbejdsopgaver, i skoven. I motorikgrupper. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: klarer af - og påklædning samt toiletbesøg. Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret. Hjælper til med praktiske gøremål. Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt. Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse. Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer, beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og kedafdethed. Fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser. Tilbud om motorisk screening / test Vejledning til forældre af motorikvejleder. Vi har et bredt samarbejde med ergo / fysioterapeuter, sundhedsplejesker og kostvejleder. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, daglig info. på tavlen. 7

8 Tema : Krop og bevægelse 0 3 år Her tænkes på at børnene skal have kendskab til sundhed, ernæring, motion og bevægelse. Mål: Målet er at børnene bliver udfordret motorisk. Får en bevidsthed om kroppen og dens funktioner. For at give mulighed for en motorisk alderssvarende udvikling. For at børnene bliver bevidste om egne fysiske evner og begrænsninger. For at de bliver isatand til at udvikle deres motoriske adfærd efter egene fysiske omstændigheder. Hvordan gør vi det: Vi er ude hverdag, leg på området, igangsætter motoriske aktiviteter Motorik med husets motorikvejleder en gang om ugen. Vuggestuen er indrettet med henblik på at stimulere børnene motorisk. Hvornår gør vi det: Aktiviteter i hverdagen, på ture i skoven. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: Klarer af- og påklædning, vasker hænder og hjælper med at børste tænder. Tager initiativ til at gå på toilet. Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne. Efterligner andres bevægelser med kroppen, går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber. Sikkert balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben, cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op. Tilbud om motorisk screening / test. Motorisk træning med motorikvejleder. Vi har et bredt samarbejde med ergo / fysioterapeuter, sundhedsplejesker og kostvejleder. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, daglig info. på tavlen. 8

9 Tema : Sprog 3 6 år Her tænkes på de mange forskellige typer af sprog : talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem sprog lære børn at udtrykke egne tanker, og bliver i stand til at forstå andres. Mål: Målet er at børn skal udvikle deres sprog og sprogforståelse gennem hverdags aktiviteter. For at motiverer børnene til selv at fortælle historier om egne oplevelser. For at få børnene til at, med rim og remser, at lege med sproget. For at børn lære at løse konflikter verbalt. For at børn leger med tal og symboler. Hvordan gør vi det: Ved samling, sang, rim og remser, historier, begreber. Daglig samtale, give barnet mulighed for at formulerer sig, modtage og give besked og handle derefter. Give børnene tid til tale, besvare spørgsmål, sprog giver viden om omverden. Tydelige voksne, glad, sur, ked af det, sjov, lære børnene at aflæse kropssprog. Tydelige voksne der bruger sproget til konfliktløsning. Hvornår gør vi det: Hverdag i vores daglige omgang med børnene, sætter ord på hvad vi gør og hvad ting hedder. Giver børnene udfordringer og oplevelser der udvider deres begrebs og sprogforståelse. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad. Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted. Siger lange komplekse sætninger med fordi og som. Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad. Benytter ord, tal og bogstaver i leg, tolker, hvad logoer og skilte symboliserer. Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord. Samarbejde med tale pædagog, motorikvejleder, interne sproggrupper, tegn til tale samt TRAS. På teammøder. 9

10 Tema : Sprog 0 3 år Her tænkes på de mange forskellige typer af sprog : talesprog, kropssprog og billedsprog. I gennem sprog lære børn at udtrykke egne tanker, og bliver i stand til at forstå andres. Mål: At barnet udvikler sig sprogligt og lære at kommunikerer alderssvarende gennem det verbale og nonverbale sprog. For at barnet sprog udvikles. For at barnet føler sig forstået. Hvordan gør vi det: Vi forholder os verbalt til de nonverbale signaler de udsender. Vi sætter ord på det vi laver sammen med børnene, ved puslebordet, spisning og leg. Vi laver lydlege, synger, faktesange og læser bøger. Hvornår gør vi det: I alle aktiviteter i løbet af dagen. Til samling. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: søger øjenkontakt og siger noget, tager initiativ til at snakke med andre. Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt. Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre, giver respons på det som andre siger og gør. Fortæller om sine oplevelser, siger korte, ens sætninger med mindst 3-4 ord. Skriver sit navn leger, at det skriver. Bruger sproglig korrekte endelser. Samarbejde med tale pædagog, motorikvejleder, interne sproggrupper, tegn til tale samt TRAS. På teammøder. 10

11 Tema : Natur og naturfænomener 3 6 år Her tænkes på naturoplevelse, forståelse og viden om naturen. På Mosegården har vi alle forudsætninger for at tilgodese denne udvikling hos børnene. Naturen er grundstenen i vores hverdag og pædagogik. Mål: At give børnene viden og erfaring med naturens processer. At give børnene kendskab til naturens elementer ild, vand, jord og luft. Vi vil give børnene viden og erfaring med naturens processer Vi vil give børnene kendskab til naturens elementer ild, vand, jord og luft Hvordan gør vi: Vi er i og bruger naturen hver dag, dermed oplever børnene skiftende årstider Vi slagter vores dyr og tilbereder dem over bål, får en snak om dyr, og ikke mindst livets cyklus Vi spiser ude året rundt, på marken, i stalden, ved mosen eller i skoven som giver oplevelser med sol og vind, regn og torden, naturens fænomener. Det er oplevelser der sætter sig på nethinden, og som er med til at præge børns forståelse af naturen og en senere stillingtagen til natur og miljø Hvornår gør vi: Vi inddrager børnene i de opgaver der er i vores årshjul. Vi er ude i alt slags vejr, i skov, bæk og mose. Hverdagsaktiviteter omkring vores dyrhold, pleje og trivsel. Aktiviteter i forhold til miljø, kompost, køkkenhave, skidt og skrald runde. I alle vores hverdagsaktiviteter og gøremål. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet. afprøver og udvider sine grænser. Afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til. Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser. Fortæller om dyrs levesteder og levemåder. Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften. Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser. Spørger til hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, iorden og ikke i orden. Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer. De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, daglig info på tavlen. 11

12 Tema : Natur og naturfænomener 0 3 år Her tænkes på naturoplevelse, forståelse og viden om naturen. Mål: At styrke børnenes glæde ved udeliv og natur. For at give børnene mulighed for at bruge naturen som et rum for leg For at pirre deres nysgerrighed ved det de finder og ser i naturen. Hvordan gør vi: Ude i alt slags vejr, i skoven, ved bækken. Foderrunden Kælke når det er koldt og lege med vand når det er varmt. Hvornår gør vi det: I alle vores udendørsaktiviteter. Frugtskraldespand på køkkenbordet = mad til vores dyr. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. Bygger og leger med naturmaterialer. Kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter, sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener. Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd. Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. Spørge til dyrenes boliger og til, hvad de spiser. De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, daglig info på tavlen. 12

13 Tema : Kultur og værdier 3 6 år Her tænkes på at børnene skal have kendskab til musik, teater, litteratur, kunst og foreningsliv. Nationale levemåder, normer samt værdier i den kultur man opvokser i. Mål: Målet er at formidle og give børnene forståelse for andre kulture, normer og værdier. Samt at de lære at benytte forskellige udtryksformer. For at lære børnene hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. For at motivere dem til at afprøve og bruge forskellige udtryksformer. For at give dem viden om traditioner i forskellige sammenhæng. Hvordan gør vi det: Sang og musik til samling, udstilling af børnenes produkter, kreative værksteder, husets traditioner ved jul, høst og fastelavn. Normer omkring spisestunden, demokrati = indflydelse på egen hverdag. Informationer omkring fritids aktiviteter: sport, film, kulturnat, spejder, riddeskole. Pædagogensrolle: tydelig signaler omkring acceptabelt sprog og omgangsformer. Hvornår gør vi det: I alle hverdagens gøremål. Projektuger Ved årets traditioner Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer. Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk. Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser. Klæder sig ud og kombinerer nogle af disse leger rolle- og andre børnelege. Fortæller om forskellige kulturer og traditioner. Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter. Begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. Spørger og reflekterer over livet og døden. I tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, udstillinger af børnenes produkter, optræden ved forskellige lejligheder / traditioner, daglig info på tavlen. 13

14 Tema : Kultur og værdier 0 3 år Her tænkes på at børnene skal have kendskab til musik, teater, litteratur, kunst og foreningsliv. Nationale levemåder, normer samt værdier i den kultur man opvokser i. Mål: Målet er at give børnene mulighed for at eksperimenterer med forskellige udtryksformer. For at udvide deres horisont i forhold til traditioner. For at give dem glæde ved samling, fælleskab, sang og musik. For at give dem en oplevelse af forskellige normer. Hvordan gør vi det: I alle hverdagens gøremål, samling, spisestunden, højtlæsning. Deltagelse i husets traditioner og øvrige aktiviteter, der vurderes ud fra hvert tiltage hvilke børn der for udbytte af deltagelsen. Tydelige voksne der signalerer acceptabel og uacceptabelt omgangsformer. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: eksperimenterer med materialer. Finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på. Undersøger det, som er anderledes. Leger med oplevelser fra de nære omgivelser. Klæder sig ud og leger at være en anden. Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd. Er aktiv med krop og sprog i dramalege. Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. De bliver guidet til aktivt at deltage i alle vores tiltag. På teammøder, foto og nyhedsbreve på Intra, daglig info på tavlen. 14

15 Tema : Personlig udvikling 3 6 år Her tænkes på barnets opfattelse og tro på sig selv. Den personlige kompetence udvikles i et miljø der giver barnet mulighed for at være aktiv deltagende og værdsat. Mål: Målet er at børnene skal blive bevidste om egne evner og opleve et miljø hvor de udfordrers på deres evner. Under dette punkt er pædagogens faglighed af stor betydning for barnets mulighed for, at udvikle kompetencen. Det er pædagogen der skal motivere stimulere og skabe plads til barnet / læring. For at lære barnet at sætte sig selv i centrum, sætte grænser for sig selv, at aflæse andre børn og voksne. For at skabe mulighed for at barnet kan fuldføre en aktivitet, tror på sig selv og ikke giver op. At barnet anderkender sin egen indsats og bliver bevidst om egen formåen. Hvordan gør vi det: Møder barnet med anderkendelse, skaber succes oplevelser for barnet. Der bliver sagt goddag og farvel på en rar måde så barnet føler sig afholdt. Bruge barnets styrker i forhold til andre børn styrker selvværd. Respekterer barnets personlige grænse, både fysiske og psykiske. Hvornår gør vi det: I alle vores daglige gøremål med børnene. Vi stille krav om deltagelse i et forpligtende fællesskab som skaber tryghed. Udvikler selvtillid og gensidig tillid igennem succesoplevelser. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger. Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp. Opfodrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab. Fortæller hvad det vil være med til og ikke med til. Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt. Argumenterer for at blive lyttet til og forstået. Viser mod ved, at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. Der udarbejdes individuelle handleplaner. Vi køre hårdt på sagen, men blødt på barnet. På teammøder. 15

16 Tema : Personlig udvikling 0 3 år Her tænkes på barnets opfattelse og tro på sig selv, den personlige kompetence udvikles i et miljø der giver barnet mulighed for at være aktiv deltagende og værdsat. Mål: Målet er at børnene skal blive bevidste om sig selv og opleve et miljø hvor de udfordrers på deres evner. Under dette punkt er pædagogens faglighed af stor betydning, for barnets mulighed for at udvikle kompetencen. Det er pædagogen der skal motivere stimulere og skabe plads til barnet / læring. For at skabe rammer for udvikling, nysgerrighed og trivsel. For at udfordrer barnet til at håndterer alderssvarende krav. Hvordan gør vi det: Møder barnet med anderkendelse, skaber succesoplevelser for barnet. Der bliver sagt goddag og farvel på en rar måde så barnet føler sig afholdt. Respekterer barnets personlige grænse, både fysiske og psykiske. Vi motiverer, stimulerer og skaber plads til barnet. Hvornår gør vi det: I alle vores daglige gøremål med børnene. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. Viser med krop og sprog hvad det vil. Kan trøstes og falde til ro. Smile når andre smiler. Trøster dem som er kede af det og smile når andre er glade. Kalde på andre for at de kan se, høre eller være med. Der udarbejdes individuelle handleplaner. Vi køre hårdt på sagen, men blødt på barnet. På teammøder. 16

17 Tema : Sociale kompetencer 3 6 år Her tænkes på empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Disse færdigheder udvikler børnene gennem fællesskaber, venskaber og grupper. Målet: Målet er at børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og de skal opleve at de hører til og gør en forskel. At kunne deltage i et inkluderende fællesskab. For at barnet lære at værsætte og respektere, hvad andre bidrager med, at de lære at udvise empati, at aflæse andres signaler, deltager i fællesskabet. Hvordan gør vi det: Ved at være nærværende voksne Fælles historier billedvæg, stationære projekter, de store hjælper de små, hjælper en voksen med en forpligtende opgave. Stille åbne spørgsmål hvorfor? Pirre deres nysgerrighed og lære dem at reflekterer. Hvornår gør vi det: I alle vores daglige gøremål. Ved samling - lytte og vente på tur, leg samarbejde, kompromis og respekt. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven. Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. Snakker med andre om sine tanker og følelser, lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler. Udtrykker tolerance og accept over for andre. Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser. Fortæller om at aftaler og regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv. Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet. Der laves individuelle handleplaner, lege grupper, arbejde i grupper, tæt guidning i hverdagen. På teammøder. 17

18 Tema : Sociale kompetencer 0 3 år Her tænkes på empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Disse færdigheder udvikler børnene gennem fællesskaber, venskaber og grupper. Målet: Målet er at børnene lære at modtage og vise omsorg. At de er i stand til at indgå i forskellige fællesskaber. For at skabe mulighed for at barnet kan være sammen med andre børn, vise omsorg og kan tage hensyn til andre udfra egne forudsætninger. For at give dem erfaringer med at deres rolle ændre sig i fællesskabet. Hvordan gør vi det: Giver børnene mulighed for at være en del af forskellige fællesskaber. Tilbyder aldersopdelte og aldersintegrerede aktiviteter også med børnehaven. Støtter dem i samværet med andre børn. Hvornår gør vi det: I alle vores daglige gøremål. Ved samling: lytte og vente på tur, leg samarbejde, kompromis og respekt. Målende kan registres på flere måder, blandt andet ved at barnet: smiler ved synet af bestemte børn. Spørger til bestemte børn om de vil deltage. Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange. Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil. Fortæller andre, hvad de må og ikke må. Fortæller, morer sig og udtrykker sin kedafdethed, vrede eller angst med tale- og kropssprog. Giver respons på ængstelse og glæde. Viser insisterende, hvad det har lyst til. Der laves individuelle handleplaner, tæt guidning i hverdagen. På teammøder. Revideret Juni

19 Børn med særlige behov Lovgivningen siger, at alle børn skal have lige betingelser for udvikling og, at der skal tages hensyn til børn med særlige behov i institutionens læreplaner. Børn med særlige behov er både børn med fysiske eller psykiske handicaps. På Mosegården arbejdes der med inklusionstanken, en tænkning der handler om at give alle en reel mulighed for at deltage i fællesskabet. Vi tænker alle børn som særlige børn, med særlige behov. For at behandle mennesker ens skal man behandle dem forskelligt. Se dem som det menneske de er. For at sikre individuelle behov arbejdes der med følgende: De afdækkes gennem pædagogiske observationer, iagttagelser og samtaler. Der udarbejdes en handleplan, med individuelle foranstaltninger og aktiviteter. Der laves status hver 3 mdr. Arbejdet koordineres af husets Pædagogiske udvalg. Inddragelse af andre samarbejdspartnere. De fysiske rammer på Mosegården er ikke handicapvenlige. Dette skal med i overvejelserne når fysisk handicappede børn visiteres til huset. Vi har haft gode erfaringer med børn som har brug for højt til loftet og vide rammer. Forældresamarbejde og bestyrelse Forældresamtaler Som forældre tilbydes følgende samtaler: En velkomstsamtale - som omhandler opstart i huset og informationer om/til huset. Materiale til denne samtale fås sammen med velkomstfolderen, der sendes når vi får besked om barnets optagelse. Dette materiale findes også på hjemmesiden Ved velkomstsamtaler deltager der altid en af husets 2 småbørnskonsulenter En 3 måneders samtale hvor vi snakker om, hvordan det går jeres barn efter opstarten og spørgsmål om huset. Vi holder de samtaler med jer om barnet, som enten forældre eller vi/i finder nødvendige. Disse er ikke skemalagte med faste intervaller, men tages når behovet/ønsket opstår. I er altid velkommen til at kontakte jeres kontaktpædagog eller lederen for en samtale. Forældremøde På Mosegården holdes der forældremøde én gang hvert år i April mdr., hvor vi informerer om hverdagen, nye tiltag og valg til institutionsbestyrelsen. Desuden kan der holdes møder med et fagligt og/eller pædagogisk indhold, ligesom der ad hoc kan afholdes informationsmøder for forældrene. Se desuden familieklubben. Forældrebestyrelsen 2015 Forældrebestyrelsen har som sit vigtigste formål at bidrage til, at der opnås det bedst mu lige samarbejde mellem forældre og personale. Bestyrelsen vil til enhver tid bestræbe sig på, at dette samarbejde er præget af åbenhed og synlighed. For at sikre en god sammenhæng i bestyrelsesarbejdet, indledes hvert bestyrelsesår med en drøftelse, og fastlæggelse af indsatsområder. 19

20 Grundlæggende principper for bestyrelsens arbejde i en institution: 1. Bestyrelsen fastsætter principper for institutionens arbejde/pædagogik og anvendelsen af en bud getramme, hvorefter ledelsen i samarbejde med personalet omsætter beslutningerne til praksis. 2. Bestyrelsen kan som udgangspunkt fastsætte principper for de direkte børnerelate rede udgifter. 3. Lederen har det juridiske og økonomiske ansvar for institutionens drift. Ligesom denne har personale ledelsen og den pædagogiske ledelse i institutionen. 4. Når en bestyrelse vil satse på bestemte pædagogiske principper, skal den sørge for, at dette er indeholdt i det kommende års budget. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af afstemning kan der ikke stemmes ved fuldmagt. Bestyrelsen består af 9 medlemmer: 7 forældre, 2 medarbejdere samt lederen. Derud over har vi på Mosegården valgt, at suppleanter deltager i bestyrelses møder. Forældrerepræsentanterne vælges af forældrene til børnene i institutionen. Man vælges til bestyrelsen for to år ad gangen. Bestyrelse på Mosegården 2015 Charlotte G Odgaard Charlotte_german@live.dk Viggo / børnehaven Claus Rasmussen clausrasmussen_61@yahoo.dk Kasper / børnehave Nikolaj / Drivhus Klinte S. Laderholm klinte@gmail.com Eliot og Livia / børnehave Karina M Clinton kam@elcon-as.dk Frederik / Drivhus Inger Back im.bach@hotmail.com Selma / børnehave / okt.15 Sanne Nordtorp sannenordtorp@hotmail.com Olivia / børnehave Mette S. Vestergaard s-vestergaard@hotmail.com August og Ida-Marie / børnehave Kis Schlosser ksc@syddjurs.dk Leder Mosegården Kirstine Christensen kirstineappel@gmail.com Medarbejder rep. Helle Rosenkilde hellerosenkilde@gmail.com Medarbejder rep. 20

21 Familieklubben Mosegården Foreningen består af forældre eller andre med tilknytning til Mosegårdens børn. Formålet er, at være en støtteforening til Mosegården, hvis interesse er at styrke sammenholdet forældre og andre imellem. Foreningen er et fremmende netværk, der i samspil med Mosegårdens personale, arrangerer og holder traditioner i hævd. De aktiviteter familieklubben står for er blandt andet fællesspisning, julehygge og Sankt Hans. Forventninger til forældrene Personalet tilstræber åbenhed omkring barnets trivsel i institutionen og forventer, at forældrene har den samme åbenhed omkring barnets/familiens trivsel i hjemmet. Ligeledes har vi en forventning om, at forældrene deltager i institutionens liv og stiller spørgsmål, hvis de er i tvivl om noget vedrørende institutionen. Se i øvrigt vores Velkomstfolder. Traditioner Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Fastelavn Afsked med skovgruppen Påske Projektuge Sct. Hans ved Familieklubben Ferie Ferie Sensommer fest Julefest 21

22 Budget og økonomi Budget 2015 Pga. faldende børnetal vil vi i 2015 få korrigeret vores budget til et gennemsnit på 60 børnehavebørn 69 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Det betyder at vi forventer at budgettet ser således ud: Vuggestue 15 børn Børnehave 60 børn Minus 1 % besparelse Budget i alt Lønbudget Drift Rest Budgettet bliver af forvaltningen justeret 2 gange årligt, i forhold til det faktiske børnetal. Afsluttende kommentar Vi har på vores personaledag arbejdet med vores virksomhedsplan, og det har været en god proces, da hele personalegruppen har bidraget, og arbejdet med indholdet. Det har været vores mål at gøre virksomhedsplanen enkel og overskuelig. Vi har slettet mange afsnit blandt andet fordi vores hus og rammer har ændret sig. Og ikke mindst vores egen målsætning i forhold til, hvad vil vi bidrage med når det gælder det gode børneliv på Mosegården. Vi har valgt en enkel og overskuelig opsætning og har forsøgt at slette overflødige fyldord, for at gøre den så læsevenlig som muligt. Virksomhedsplanen er et forsat et produkt af mange års drøftelser af hus og pædagogik. Vi har finpudset vores grundholdninger og lavet nogle få ændringer, men virksomhedsplanen skal betragtes som husets rygrad, holdninger og værdier som vi mener, er synlige i vores daglige virke. At vi har valgt at udforme virksomhedsplanen i fællesskab betyder, at personalet også føler et ejerskab til skriftet, og vi kan stå ind for de skrevne ord. 22

23 Indsatsområder i 2015 Der skal i 2015 laves en ny aftalestyring med Familie og Institutions forvaltningen. En aftale der beskriver hvilke tiltag og mål vi vil arbejde med. Vi har besluttet, at der i 2015 skal være fokus på følgende: Udarbejdelse af IPAD politik Udarbejdelse af Inklusionsgrundlag Derud over har vi i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø valgt følgende fokusområder: Fysisk: Forsat fokus på ergonomi. Psykisk: Afvikling af temadag med HR afd. omhandlende Social kapital. Som opfølgning på Leder/ følgeskabsevaluering. Mvh. Personalegruppen Mosegården 23