Taastrupgaard. Boligsociale Helhedsplan

Transkript

1 Taastrupgaard Boligsociale Helhedsplan

2 Indholdsfortegnelse 1. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 3 2. Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar Tryghed og trivsel 53 2

3 1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Taastrupgård Aftalens parter: Boligselskabet AKB, Taastrup og Høje-Taastrup Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: August 2016 juli 2020 Underskrifter: AKB Taastrup Dato Navn Høje-Taastrup Kommune Dato Navn Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 3

4 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 1. Formål med den boligsociale indsats Nyt fokus på udsatte boligområder Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har besluttet en strategi for de udsatte boligområder, som omfatter 5 indsatsområder: 1. Byomdannelse: Vi skal sikre at områderne ikke lukker sig om sig selv, men er integreret i byen gennem gode vej- og stiforbindelser. Boligområderne skal have en menneskelig skala, hvor man nemt kan føle sig hjemme og danne fællesskaber. 2. Kvarterprofiler: Alle byens boligområder er en del af et kvarter, som har sin egen identitet og attraktion. Alle steder er der ressourcer som kan være med til at øge livskvaliteten for beboerne, tiltrække besøgende og nye beboere. 3. En aktiv boligpolitik: Vi skal gennem en aktiv boligpolitik sikre en god fordeling af almene boliger i kommunen. Det giver også mere blandede kvarterer. Og vi skal bruge mulighederne for fleksibel anvisning til at skabe en blandet beboersammensætning. 4. Familieindsatser: Vi skal hjælpe de familier, der har det svært, ved at blive bedre til at samarbejde med familierne om at finde frem til gode løsninger, uanset om det går på tværs af kommunale forvaltninger. 5. Institutioner og skoler: Vi skal sikre, at der ikke er nogen institutioner og skoler, der fravælges af ressourcestærke familier, ved at sikre en høj kvalitet, og ved at de forskellige institutioner og skoler hver i sær har noget netop de er de bedste til. Byudviklingsstrategi for Kjeld Abells Kvarter Udviklingen af Taastrupgaard skal bygge på de stedbundne potentialer og ressourcer. Vi ser kulturen derfor som løftestang. Taastrup Teater er efter renoveringen blevet et arkitektonisk fyrtårn for området. I kvarteret ligger kommunens dramaskole, billedskole og musikskole. Kulturhuset Taastrup Medborgerhus og Taastrup Danseskole ligger tæt på. I forbindelse med ombygningen af Selsmoseskolen skal der skabes et børnekulturhus, der samler dagtilbud, 0-6. klasse, dramaskolen, billedskolen, børnebibliotek og musikprojektet HOPE. Børnekulturhuset skal profilere og skabe et samlingspunkt for Kulturkvarteret som vi kalder Kjeld Abells Kvarter. Samtidig skal der arbejdes med byomdannelse. En ny ambitiøs masterplan skal skabe et mere socialt balanceret og attraktivt bykvarter. Det er bl.a. tanken at nedrive 200 boliger og gøre plads til det nye børnekulturhus inde i selve Taastrupgaard og bygge nye rækkehuse der, hvor skolen ligger i dag. Det er vigtigt, at de fysiske og strukturelle forandringer og den boligsociale indsats kombineres. Samtidig skal de boligsociale indsatser spille tæt sammen Høje-Taastrup Kommunes arbejde med at udvikle en mere helhedsorienteret og effektiv familieindsats. Det er i denne kontekst at den kommende 4

5 boligsociale helhedsplan for Taastrupgaard skal ses i. Boligsocial helhedsplan Den boligsociale helhedsplan har fokus på at bryde den negative sociale arv. Det gøres gennem indsatser, der øger beboernes kompetencer og gennem brobygning til kommunale indsatser. Seks målsætninger vil tilsammen bidrage hertil: At udvikle og understøtte det frivillige arbejde og netværkene i boligområdet At bidrage til kvarterets positive udvikling og kulturprofil At arbejde forebyggende over for kriminalitetstruede unge At understøtte samarbejdet mellem børnekulturhuset og boligområdet At bygge bro til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet At øge udsatte familiers viden og kompetencer i samarbejde med kommunen 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Til trods for, at der i Tåstrupgård kan spores flere tegn på en positiv udvikling, så har bebyggelsen overordnet set fortsat mange af de udfordringer, som kendetegner et særligt udsat boligområde, hvilket jo også afspejles i, at Tåstrupgård fortsat befinder sig på regeringens såkaldte ghetto-liste. Der vil derfor være behov for en bredspektret indsats, der rummer aktiviteter indenfor alle de fire indsatsområder. At bryde den negative sociale arv vil være omdrejningspunktet for en stor del af de 5

6 aktiviteter, der vil blive sat i værk, og der vil i særlig grad være fokus på børn og unge og på at understøtte forældrene i deres ansvar for børnenes liv. Tryghed og trivsel Efter flere gennemgribende fysiske renoveringer og en langvarig boligsocial indsats i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune spores der efterhånden flere tegn på, at Taastrupgaard er inde i en positiv udvikling: Markant mindre hærværk, et fald i antal dømte, en lavere fraflytningsfrekvens og for første gang i mange år venteliste til en bolig på op til to år. Der er også over årene sket et markant fald i den borgervendte kriminalitet (tyveri, vold, trusler), og den tid, hvor Taastrupgaard var ramme om voldsomme opgør mellem store grupper af unge og ordensmagten, er i dag historie. Men unge i Taastrupgård er dog i perioder utrygge ved den fortsatte rivalisering mellem forskellige grupperinger/bander, der afmærker deres territorium i forsøget at sætte sig på hashsalget i Taastrupgaard. Det er vigtigt, at der i bebyggelsen er heller /trygge baser med kvalificeret voksenkontakt, hvor de unge kan søge hen og dermed undgå at blive rullet ind i rivaliseringen mellem banderne. Beboernes utryghed bunder ikke nødvendigvis i frygt for f.eks. at blive slået ned eller bestjålet. De boligsociale medarbejdere i Taastrupgaard oplever, at der blandt mange beboere med indvandrer- eller flygtningebaggrund er en mere eksistentiel utryghed, der knytter sig til, at de ikke forstår det danske system og ofte føler sig magtesløse, fordi de ikke ved, hvor de kan søge hjælp til at ændre deres situation. Økonomisk utryghed er også et udbredt fænomen i Taastrupgaard, især blandt beboere på overførselsindkomst, og den vil formentlig stige i takt med, at det såkaldte moderne kontanthjælpsloft indfases i løbet af Beregninger fra KAB viser, at mellem 1/3 og en 1/4 af husstandene kan blive økonomisk ramt i større eller mindre grad. Samtidig ønsker eller magter mange af de mest udsatte beboere ikke kontakten til det offentlige, og det er derfor afgørende, at der eksisterer et tilbud i boligområdet om åben og anonym rådgivning, som kan bygge bro til det offentlige system (aktiviteten Beboerrådgivning er beskrevet under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar ). Dårligt naboskab og langvirige nabostridigheder er også en faktor, som kan have negativ indflydelse på trivslen i Taastrupgaard. De store forandringer, som planlægges gennemført i Taastrupgaard de kommende år, vil næsten uundgåeligt skabe en vis usikkerhed og utryghed blandt beboerne. Et stort antal boliger skal rives ned, og området vil radikalt ændre karakter. Det bedste værn mod utryghed er at inddrage beboerne aktivt i forandringsprocessen og at understøtte forandringsprocessen og beboernes engagement med en målrettet kommunikationsindsats. Kriminalpræventiv indsats Det boligsociale arbejde skal fortsat medvirke til at nedbringe og forebygge kriminalitet i Taastrupgaard. Med helhedsplanen for foretog man et bevidst valg om at arbejde mere målrettet med beboernes ressourcer frem for hovedsagligt at sætte ind over for en relativt lille men larmende gruppering af kriminelle eller kriminalitetstruede unge i området. 6

7 Denne anerkendende tilgang til arbejdet med beboerne skal fortsættes, men en boligsocial helhedsplan må samtidig erkende, at kriminalitet eller potentialet til at eksperimentere med kriminelle veje også eksisterer som en faktor for mange unge i Taastrupgaard. Kriminalitet kan være en oplagt måde at sakffe sig status og en plads i lokalmiljøet. Det understreges også af statistiske data fra LBF s portal: Selv om der, som tidligere nævnt, er sket et fald i det samlede antal dømte fra Taastrupgård, så er der blandt de årige i årene er sket en stigning i andelen, som er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Over de fem år steg andelen fra 1,6% til 3,1%, mens den i Høje-Taastrup Kommune kun steg fra fra 1,4% til 1,6% i samme periode (det skal understeges, at tallene ikke siger noget om, hvor kriminaliteten er begået). Det boligsociale arbejde har som en af sine fornemmeste opgaver at synliggøre og udbrede vejene til medborgerskab og inklusion i samfundet som helhed. I boligsocialt regi skal dette gøres i form af forebyggende projekter, der kan få de unge ind i en positiv udvikling og videre ud i konstruktive forløb uden for boligområdet. Det boligsociale arbejde har ikke til opgave at udføre løsningsarbejde i forhold til kriminalitetsproblematikker til det har kommunen redskaberne og den nødvendige ekspertise og der eksisterer selvfølgelig også allerede kriminalpræventive indsatser i området. Derimod skal aktiviteterne inden for dette indsatsområde ses som et supplement, der kan gå hånd i hånd med den kommunale indsats. Metodisk vil det kriminalpræventive arbejde tage udgangspunkt i løbende at identificere unge, der kan karakteriseres som særligt kriminalitetstruede, og at gøre en særlig indsats for at motivere netop disse unge til at benytte sig af tilbud, der kan føre dem væk fra en kriminel løbebane. Især motivere dem til og støtte dem i at få et fritidsjob, en uddannelse og på længere sigt varig beskæftigelse. Uddannelse og beskæftigelse Næsten 1/3 af Taastrupgaards beboere i den erhvervsaktive alder er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mange af de sociale udfordringer i Taastrupgaard hænger grundlæggende sammen med beboernes relativt svage arbejdsmarkedstilknytning og lave uddannelsesniveau samt manglende dansksproglige kompetencer. Disse faktorer har stor betydning for beboernes svage sociale mobilitet og forældrenes manglende evne til at understøtte deres børns vej gennem uddannelsessystemet. Helhedsplanens aktiviteter skal derfor søge at bakke op om og supplere de kommunale tilbud, der på forskellig vis skal modvirke negativ social arv og bryde med barrierer i forhold til samfundsmæssig inklusion. De seneste boligsociale nøgletal viser, at der i perioden desværre ikke er sket noget nævneværdig stigning i antallet af unge fra Taastrupgård, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er således god grund til at sætte fokus på samarbejdet om at fremme målsætningen om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Statistiske data fra LBF s portal viser, at der blandt de årige i Taastrupgaard er 29,9%, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en 7

8 uddannelse. Blandt de årige fra Taastrupgaard er den tilsvarende andel på 23,6 %, hvilket er langt flere end i kommunen som helhed og i resten af landet (2015-tal) Det er baggrunden for, at helhedsplanen lægger op til et ambitiøst helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om at skaffe unge i uddannelse og job. En indsats, der skal knytte an til kommunens Uddannelse Til Alle-strategi og skal tilbyde Taastrupgaards unge én indgang til rådgivning og vejledning, når det handler om alle typer af spørgsmål der relaterer sig til fritidsjob, uddannelse og beskæftigelse. Der er samtidig behov for at gøre en særlig opsøgende og motiverende indsats overfor den gruppe af beboere, som er ikke-arbejdsmarkedsparate og er langt fra at være det. Ifølge oplysninger fra Høje-Taastrup Kommune drejer de sig om i størrelsesordenen 98 Beboere i Taastrupgaard. Forebyggelse og forældreansvar Mange familier i Taastrupgaard kan, i større eller mindre grad, betegnes som sårbare eller udsatte. De slås ofte ikke kun med et enkelt problem, men er ramt af sammensatte problemkomplekser, der typisk rummer både socioøkonomiske forhold, helbredsproblemer, manglende danskkundskaber mv. Samtidig er det erfaringen, at mange af disse beboere enten mangler viden om de muligheder, der findes for støtte og vejledning i kommunalt regi, eller at de har manglende tillid til, at kommunens tilbud kan bidrage til en positiv forandring for dem. Familiernes udfordringer kommer blandt andet til udtryk i det der, i hvert fald udefra set, kunne ligne manglende engagement i og viden om deres børns liv og færden udenfor hjemmet. For eksempel er der i eftermiddagstimerne og hen på aftenen mange børn ude på afdelingens fællesområder, tilsyneladende uden voksenopsyn, og udsagn fra områdets daginstitutioner og skole understøtter antagelsen om, at der stadig er behov for aktiviteter, der kan understøtte forældrenes involvering og ansvar i deres børns liv. Antagelsen understøttes også af de boligsociale nøgletal for boligafdelingen, som viser, at kun ca. 23 % af de 6-9 årige børn ( fritidshjem-/sfo-alderen ) går i dagtilbud, sammenlignet med et kommunalt gennemsnit på ca. 63 %. Blandt de årige ( fritidsklub-alderen ) i Taastrupgaard er andelen, der går i dagtilbud, helt nede på ca. 13 %, mens andelen i kommunen som helhed er ca. 44 %. At forældre tager ansvar er helt essentielt i forhold til bestræbelserne på at bryde den negative sociale arv. Det er der forskningsmæssigt belæg for at hævde, og det underbygges også af de mange eksempler på børn og unge fra Taastrupgaard, der klarer sig godt, trives og udvikles. Enkelte af disse børn klarer sig på trods, mens de fleste nyder støtte og opbakning fra deres forældre. De seneste års boligsociale arbejde i Taastrupgaard har været med til at afdække og synliggøre at afdelingen også rummer en del styrkesider og ressourcer: Positive rollemodeller, forældre med tydelige forældrekompetencer og, ikke mindst, en lang række af stærke netværk organiseret i Taastrupgaards mere end 20 klubber og foreninger. Disse ressourcer skal medtænkes i den boligsociale indsats, 8

9 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: 9

10 Det overordnede formål med indsatsområdet er at øge beboernes trivsel og oplevelse af tryghed, bl.a. ved at fremme det gode naboskab, at tilbyde beboerne råd og vejledning, at understøtte beboernes rolle som drivkraft i Taastrupgaards fordring, at styrke beboernes viden om, hvordan det danske samfund virker, og ved at synliggøre og bygge bro til kultur- og fritidstilbud i kommunen. Specifikke målsætninger: At øge andelen af beboere som trives i boligområdet At forebygge og håndtere nabostridigheder, så de ikke ender med påtaler eller udsættelser på grund af klager At undgå at beboere sættes ud af deres bolig på grund af huslejerestance Målgrupper: Dele af indsatsen den brede trivselsskabende indsats har i udgangspunktet alle beboere som målgruppe, mens andre dele af indsatsen særligt retter sig mod økonomisk dårligt stillede og socialt sårbare beboere. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Antallet af forsikringsanmeldte skader der Opgøres årligt af KAB vedrører hærværk og brand er i 2020 lavere end i 2017 Antallet af udsættelser er i 2020 lavere end i 2017 Statistisk data fra boligorganisationen Antallet af påtaler som følge af nabostridigheder er i 2020 lavere end i 2017 Statistisk data fra boligorganisationen 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Forebygge kriminalitet blandt børn og unge og modarbejde unges triltrækning til radikaliserede miljøer ved at arbejde forebyggende med børn, unge og deres forældre i samarbejde med professionelle aktører og rollemodeller fra lokalområdet. Specifikke målsætninger: At reducere kriminaliteten blandt de årige Målgrupper: årige generelt (den brede forebyggende/inkluderende indsats) årige, der kan karakteriseres som særligt kriminalitetstruede 10

11 Forældre til børn og unge i målgruppen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): 10 unge, der er karakteriseret som særligt kriminalitetstruede, er startet og fastholdt i fritidsjob i minimum 3 mdr. Antallet af årige, som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelse af straffeloven, våbenlove eller lov om euforiserende stoffer er faldet fra 3,1% i 2015 til 1,6% i 2020 Datakilde: Egne kilder/logbog LBF portalen 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Det overordnede formål med aktiviteterne under dette indsatsområde er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, især erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og at flere beboere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Specifikke målsætninger: At reducere restgruppen af unge i alderen år, der ikke er igang med en uddannelse At øge antallet af unge i alderen år, som går i gang med en erhvervsrettet uddannelse At reducere antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate beboere Målgrupper: Unge i alderen år Ikke-arbejdsmarkedsparate beboere Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Antallet af unge ml år i Taastrupgaard, der er i gang med en erhvervsrettet uddannelse er øget fra 12% i 2016 til 20 % i 2020 Andelen af unge ml år i restgruppen, som ikke er i gang med en uddannelse er faldet fra 27 % i 2014 til 20 % i 2020 Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate beboere er faldet fra 98 i 2016 til 75 i 2020 Andelen af unge ml år der er i gang med en ungdomsuddannnelse er øget fra 36% i 2016 Datakilde: UU-statistik Nøgletal for boligområder Statistik fra Jobcenter UU-statistik 11

12 til 45 % i Forebyggelse og forældreansvar Formål: At styrke forældrene som forældre og rollemodeller, så de bliver bevidste om deres ansvar som forældre og bliver bedre i stand til at være vejledere og rådigvere for deres børn i forhold til trivsel, fritidsliv, skolegang, uddannelsesvalg etc. At øge forældrenes forståelse for værdien af, at deres brøn går i kommmunale dagtilbud og deltager i organiserede fritidstilbud. Specifikke målsætninger: At øge andelen af børn i alderen 6-14 år, som benytter kommunale dagtilbud At øge andelen af børn, som deltager i organiserede fritidstilbud Målgrupper: Sårbare beboere der ikke magter kontakten til det offentlige system Forældre der har svært ved at understøtte deres børn i forhold til fritidsliv, skolegang og uddannelse, og som har svært ved at navigere i det danske samfund Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af børn i alderen 6-9 år, der benytter dagtilbud, er i 2020 øget til 60 %, og andelen blandt børn i alderen år er øget til 40 % Andelen af børn i alderen 1-5 år som ikke er i pasningsordning er faldet fra 20% i 2015 til 10% i 2020 Datakilde: Boligsociale nøgletal HTK-statistik 6. Lokal evaluering Der planlægges gennemført en kombineret kvalitativ og kvantitativ evaluering af den særlige indsats for at få unge i uddannelse. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. 12

13 Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Den boligsociale helhedsplan spiller både indholdsmæssigt og organisatorisk sammen med de tiltag, der indgår i Nyt fokus på de udsatte boligområder og med masterplanen for Keld Abells Kvarter. 9. Underretning Alle aktivitetsansvarlige/tovholdere har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til helhedsplanens bestyrelse og styregruppe. Af disse notater skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. 10. Konflikthåndtering Såfremt der opstår uenighed/konflikt i mellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den boligsociale leders ansvar at forelægge den givne problemstilling for styregruppen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har karakter af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 13

14 2 Kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan for Taastrupgaard Aftalens parter: Selsmoseskolen, HTK Skoleleder Ungdomscaféen, HTK Leder Østsjællands Beredskab (Brandvæsen HTK) CSR-ansvarlig Foreningsguidekoordinator HTK Udviklingskonsulent URK Høje-Tåstrup Frivilligkoordinator Problemkompleks for indsatsområdet: Det boligsociale arbejde skal fortsat medvirke til at nedbringe og forebygge kriminalitet i Taastrupgaard. Med helhedsplanen for foretog man et bevidst valg om at arbejde mere målrettet med beboernes ressourcer frem for hovedsagligt at sætte ind over for en relativt lille men larmende gruppering af kriminelle eller kriminalitetstruede unge i området. Denne anerkendende tilgang til arbejdet med beboerne skal fortsættes, men en boligsocial helhedsplan må samtidig erkende, at kriminalitet eller potentialet til at eksperimentere med kriminelle veje også eksisterer som en faktor for mange unge i Taastrupgaard. Kriminalitet kan være en oplagt måde at sakffe sig status og en plads i lokalmiljøet. Det understreges også af statistiske data fra LBF s portal: Selv om der, som tidligere nævnt, er sket et fald i det samlede antal dømte fra Taastrupgård, så er der blandt de årige i årene er sket en stigning i andelen, som er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Over de fem år steg andelen fra 1,6 % til 3,1 %, mens den i Høje-Taastrup Kommune blot steg fra 1,4 % til 1,6 % i samme periode (det skal understeges, at tallene ikke siger noget om, hvor kriminaliteten er begået). Det boligsociale arbejde har som en af sine fornemmeste opgaver at synliggøre og udbrede vejene til medborgerskab og inklusion i samfundet som helhed. I boligsocialt regi skal dette gøres i form af forebyggende projekter, der kan få de unge ind i en positiv udvikling og videre ud i konstruktive forløb uden for boligområdet. Det boligsociale arbejde har ikke til opgave at udføre løsningsarbejde i forhold til kriminalitetsproblematikker til det har kommunen redskaberne og den nødvendige ekspertise og der eksisterer selvfølgelig også allerede kriminalpræventive indsatser i området. Derimod skal aktiviteterne inden for dette indsatsområde ses som et supplement, der kan gå hånd i hånd med den kommunale indsats. Metodisk vil det kriminalpræventive arbejde tage udgangspunkt i løbende at identificere unge, der kan karakteriseres som særligt kriminalitetstruede, og at gøre en særlig indsats for at motivere netop disse unge til at benytte sig af tilbud, der kan føre dem væk fra en kriminel løbebane. Især motivere dem til og støtte dem i at få et fritidsjob, en uddannelse og på 14

15 længere sigt varig beskæftigelse. Derfor er de aktiviteter i helhedsplanen, der arbejder for at bygge bro til uddannelse og erhvervsliv (lommepengeprojekterne Lån & Leg og Gårdens Unge, brobyggerindsatsen, Juniorpædagoger, Erhvervsmentorer, Fritidsjobvejledning og Uddannelsesvejledning) og som står beskrevet i delaftalen om Uddannelse og Beskæftigelse samtidigt at forstå som kriminalpræventive tiltag. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Forebygge kriminalitet blandt børn og unge og modarbejde unges triltrækning til radikaliserede miljøer ved at arbejde forebyggende med børn, unge og deres forældre i samarbejde med professionelle aktører og rollemodeller fra lokalområdet. Specifikke målsætninger: At reducere kriminaliteten blandt de årige Målgrupper: årige generelt (den brede forebyggende/inkluderende indsats) årige, der kan karakteriseres som særligt kriminalitetstruede Forældre til børn og unge i målgruppen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 10 unge, som er karakteriseret som særligt Egne kilder/logbog kriminalitetstruede, er årligt startet og fastholdt i fritidsjob i min. 3 mdr. Antallet af årige, som er blevet sigtet LBF portalen mindst en gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er faldet fra 3,1 % i 2015 til 1,6 % i 2020 Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Ildfluer & Brandkadetter UngdomsCaféen Go Fritid Herudover bidrager de aktiviteter i helhedsplanen, der arbejder for at bygge bro til uddannelse og job og beskrevet under delaftalen Uddannelse og beskæftigelse, som nævnt også til den kriminalpræventive indsats. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Der vil i det fremadrettede samarbejde om indsatsområderne være et stærkt fokus på samspillet med den kommunale kernedrift, og at aktiviteter under helhedsplanens indsatsområder - især når det gælder kriminalpræventive tiltag - skal defineres i samspil med kommunale samarbejdspartnere og aktører. Kommunen besidder ikke blot det formelle 15

16 ansvar for myndighedsudfoldelsen, men råder også over en lang række af handlemuligheder og tilbud i forhold til udsatte og kriminalitetstruede beboere. Det boligsociale team kan medvirke til at skabe kontakt og dialog mellem parterne. Det boligsociale team faciliterer Taastrupgaardgruppemøderne og medvirker til etableringen af tværfaglige og tværsektorielle netværk. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Alle aktivitetsansvarlige/tovholdere har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til helhedsplanens bestyrelse og styregruppe. Af disse notater skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der opstår uenighed/konflikt i mellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den boligsociale leders ansvar at forelægge den givne problemstilling for styregruppen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har karakter af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af helhedsplanens bestyrelse efter indstilling fra styregruppen, og det er herefter boligorganisationens ansvar, at den reviderede aftale uploades i Landsbyggefondens driftsstøtteportal. Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, skal Landsbyggefonden orienteres herom. Delaftalen gælder fra:

17 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Ildfluer & Brandkadetter (CFBU: Brandkadetter) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Projekt Brandkadetter kan betragtes som en tidlig kriminalpræventiv indsats, en indsats for mere tryghed og trivsel i boligområdet og en indsats med det formål at styrke deltagerne i forhold til uddannelse og på længere sigt beskæftigelse (CFBU 2016). Den boligsociale helhedsplan har indgået aftale med Østsjællands Beredskab om gennemførelse af 2 årlige forløb. Projekt Brandkadetter består af et intensivt kursusforløb for unge hos Brandvæsenet af én uges varighed. Kurset vil som udgangspunkt være planlagt til at køre to gange årligt, hhv. et i foråret og et i efteråret, hhv. for årige i klasse ( Ildfluer ) og for årige, der har afsluttet folkeskolen ( Brandkadetter ). I hvert forløb trænes et hold på 8 unge i elementær brandslukning, brandmandsfærdigheder og førstehjælp. Kursusforløbet ligger i skoletiden, og det er således en erstatning for det almindelige skoleskema. Det er derfor vigtigt at det afklares med lærere og skoleledelse at de unge, der deltager, uden problemer vil kunne blive fritaget for den almindelige undervisning. Rekruttering foregår ved at være opsøgende på skolerne i lokalområdet i samarbejde med relevante skolelærere, UU Vestegnen og SSP-vejledere. Deltagerne bør så vidt muligt rekrutteres på baggrund af ansøgninger. En typisk uge vil starte mandag morgen på den lokale brandstation. Hver dag undervises de unge i ca. 5 timer, det vil sige et kursusforløb på minimum 25 timer. Fredag eftermiddag, når kurset er forbi, afsluttes forløbet med en ceremoni, hvor de unge viser hvad de har lært i løbet af ugen. Forældre, søskende, klassekammerater, yngre skoleklasser, skolelærere, SSP, politi og andre boligsociale medarbejdere inviteres til denne afslutning, hvor de nye Brandkadetter/Ildfluer fejres og overrækkes diplomer for deres deltagelse. Der arbejdes med muligheden for efter et stykke tid at udvide projekt Brandkadetter til en længerevarende model, hvor de unge går til brandmand en gang ugentligt over ca. 40 uger (som gjort i eksempelvis Roskilde). Der arbejdes også med tanken om efter fx et par år at konvertere projekt Brandkadetter til projekt Politikadetter, såfremt de rette samarbejdsforhold er tilstede og det evt. viser sig som en god ide at kunne tilbyde de unge et nyt slags forløb. Formål: - At skabe et tæt bånd mellem lokale brandmænd og unge i boligområdet, der tilnærmer de unge til systemet og som afmystificerer de unge for brandmændene - At tilbyde et kriminalpræventivt tiltag for unge, der kan være i risikozonen for at begå kriminalitet 17

18 - At give deltagerne indblik i en konkret arbejdskultur og uddannelsesvej - At gøre de unge til ambassadører for sikkerhed og beredskab i området. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Den primære målgruppe for Projekt Brandkadetter kan bredt betegnes som unge, der viser tegn på skoletræthed, og som vil nyde godt af at få styrket deres sociale kompetencer samt udbygget deres positive voksenkontakter uden for hjemmet (jf. CFBU). Holdsammensætningen skal dog være således, at der er nok motivation og vilje tilstede til, at forløbet kan gennemføres uden for meget modstand. Målgruppen sammensættes af unge med forskellige sociale evner, udfordringer og profiler, således at de lærer at samarbejde med unge de normalt ikke har kontakt med. Dette kan for eksempel også betyde at holdet sammensættes af unge fra forskellige boligområder (eksempelvis Gadehavegaard og Taastrupgaard), så der på denne måde samtidigt bygges bro mellem grupperinger af unge i lokalområdet. Aldersgruppen for Ildflueforløbet er år, det vil sige klasse. Aldersgruppen for Brandkadetforløbet er år, det vil sige unge, der har afsluttet folkeskolen. Der sigtes efter at sammensætte blandede hold af både drenge og piger. Sekundær målgruppe: Inddragelsen af forældrene til de unge ses også som en vigtig del af projektet og af indsatsens succes. Forældrene vil blive inddraget fra starten i form af samtykke til deres børns deltagelse i projektet, og derefter ved forældreinformationsmøde med brandvæsnet forud for kursets start. Forældrene vil også være inviteret til kursisternes afsluttende opvisning. Inddragelsen af forældrene er desuden en måde, hvorpå helhedsplanens medarbejdere får et øget kendskab til og kontakt med boligområdets familier. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 8 unge gennemfører et Ildflueforløb årligt Helhedsplanen i Taastrupgaard står for måling og registrering. 8 unge gennemfører et Brandkadetforløb årligt 75 % af de deltagende unge oplever deres relation til brandvæsnet positivt forandret 75 % af de deltagende brandmænd oplever deres relation til de unge positivt forandret Helhedsplanen i Taastrupgaard står for måling og registrering. Helhedsplanen i Taastrupgaard står for måling og registrering (evt. spørgeskemaundersøgelse torsdag eftermiddag) Helhedsplanen i Taastrupgaard står for måling og registrering (evt. spørgeskemaundersøgelse torsdag 18

19 eftermiddag) 50 % af de deltagende unge deltager efter forløbet i mindst et af helhedsplanens andre ungetilbud inden for et halvt år efter afviklingen Helhedsplanen i Taastrupgaard står for måling og registrering Organisering, ansvar og rollefordeling: Der etableres en styregruppe bestående af minimum én repræsentant fra Brandvæsnet, én repræsentant fra helhedsplanen, og én repræsentant fra den deltagende skole. Såfremt SSP/Gadeplan involveres stiller de også med en repræsentant til styregruppen. Ansvar og rollefordeling: Helhedsplanen Helhedsplanen står for rekruttering og udvælgelse af deltagerne forud for forløbet. Dette sker i samarbejde med de lokale skoler og evt. SSP. Helhedsplanen står for forældreinddragelse (i samarbejde med skolerne) således at de unges familier informeres og inddrages i processen fra start til slut. Helhedsplanen står for koordinering og organisering af forløbet: booking af lokaler, forplejning, indkaldelse til styregruppemøder, afholdelse af kursusudgiften, samt evaluering af forløbet. Brandvæsnet Brandvæsnet står for afholdelse af selve kursusforløbet, herunder at stille lokaler, materiale, instruktører til rådighed hele ugen. Brandvæsnet deltager ved forældreinformationsmødet forud for forløbet. Brandvæsnet deltager ved socialt arrangement med Brandkadetterne/Ildfluerne efter forløbet Forankring: Der er mulighed for forankring af projektet i form af: tilbud til deltagere om at blive hjælpeinstruktører på senere forløb, tilbud til deltagere om at blive ildflue-/brandkadetambassadør for brandvæsnet (fx til at tage med som repræsentanter til temadage i børnehaver el. lign), sociale opfølgningsarrangementer og efterfølgende opvisninger i brandslukning til lokale byfester o.l. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Ungdomscafe (CFBU: Bemandede klubber og væresteder) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): 19

20 Fra 1. januar 2017 udvider Ungdomscaféen i Taastrupgaard den eksisterende målgruppe af de årige, til også at gælde de årige. En gruppe unge årige mænd i Taastrupgaard er hverken i uddannelse eller arbejde. De bor sammen med deres forældre og søskende i lejligheder, som ikke levner plads til et voksenliv med venner. En del af de unge er kriminelle eller kriminalitetstruede og hænger ud i Taastrupgaard, hvor de skaber utryghed for forbipasserende pga. deres adfærd. Der skal arbejdes på at få disse unge væk fra gaden og videre til uddannelse, fritidstilbud og foreningsliv. Indsatsen skal være synlig i gadebilledet, og på den måde være medvirkende til at skabe en større tryghed for de øvrige beboere i kvarteret. De aktiviteter, som er i fokus i Ungdomscaféen er f.eks. motion, kost, uddannelse og arbejde. Der skal være tilbud om regelmæssig træning, om rådgivning i forhold til at søge job, uddannelse og fritidsliv, og om de unges muligheder, rettigheder og pligter i forhold til det danske samfund generelt og kommunen mere specifikt. Formål: De unge skal hjælpes videre i uddannelse, foreningsliv og job, og de skal have hjælp til at overkomme de barrierer, som forhindrer dem i at komme videre i deres liv. At øge trygheden i kvarteret ved at mindske hærværk og normbrydende adfærd på gaden og ved at engagerer de unge i afdelingens sociale liv via deltagelse i aktiviteter og arrangementer. Målgruppe(r): Udsatte unge årige med en gadeorienteret livsstil bosiddende i Tåstrupgård men med et motiveret ønske om at få deres liv på ret køl. Kommunen anslår, at den samlede målgruppe består af ca. 30 unge mænd fra Tåstrupgård. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der er mindst 20 faste brugere i Ungdomscaféen (faste brugere er de unge, der kommer i værestedet mindst to gange om ugen). At 10 af de årige brugere i Ungdomscaféen kommer i gang med uddannelse, job eller anden aktivitet f.eks. frivilligt arbejde Datakilde: Opgøres via medarbejdernes ugentlige logbog Opgøres via medarbejdernes logbog Organisering, ansvar og rollefordeling: Kommunen ansætter medarbejdere til Ungdomscaféen svarende til to fuldtidsansatte, der skal arbejde med relationsarbejde og inddragelse samt planlægning og udførsel af 20

21 aktiviteter i Ungdomscaféen. Helhedsplanen deltager i ansættelsesprocessen. Medarbejderne ansættes i Tåstrup Ungdomscafé, men deltager i fællesmøder og andre fælles aktiviteter i helhedsplanens sekretariat for at sikre et tæt samarbejde med afdelingen. Helhedsplanens øvrige medarbejdere støtter aktiviteter i Ungdomscaféen. Ungdomscaféen forankres som en kommunal aktivitet. Kommunen bidrager med kr. årligt til ansættelse af pædagogisk uddannet personale til Ungdomscaféen fra til og med 2021, under forudsætning af politisk godkendelse i forbindelse med budget Den boligsociale helhedsplan bidrager med kr. i lønudgift svarende til en fuldtids medarbejder og kr. i aktivitetsmidler. Boligorganisationen stiller evt. supplerende lokaler til rådighed. Kommunen har ansvaret for aktiviteten, herunder ledelsesansvaret for de ansatte medarbejdere. For at sikre et stærkt netværk omkring aktiviteten sammensættes en ressourcegruppe for Ungdomscaféen. Ressourcegruppen mødes fast hver anden måned og efter behov og har to formål: At sikre en tæt koordinering mellem samarbejdsparterne omkring Ungdomscaféen. At sikre, at de ansatte i Ungdomscaféen opnår tilstrækkelig støtte fra diverse kommunale og lokale samarbejdspartnere i deres arbejde med de unge, således af fremdriften i projektet sikres. Ressourcegruppen skal som minimum bestå af: En ansat i Ungdomscaféen, lederen af Tåstrup Ungdomscafé, helhedsplanens projektleder samt en til to repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen i Tåstrupgård. Ressourcegruppen kan eventuelt samkøres med den lokale SSP-gruppe, som pt. består af repræsentanter fra Vestegnens politi, gadeplan, lokale skoler, klubben, helhedsplanen, UU Vestegnen, ungdomsskolen samt familieafdelingen i Høje Taastrup kommune. Det tilstræbes derudover at styrke et tæt samarbejde med den nye ungeenhed i Jobcenteret og lokale foreninger og kulturinstitutioner i området. Forankring: Ungdomscaféen forankres i Høje-Taastrup Kommune, såfremt det skønnes at behovet stadig er til stede efter helhedsplanens udløb. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Go`Fritid (CFBU: Brobygning til foreningsliv) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Mange børn og unge i Taastrupgaard tilbringer en stor del af deres fritid på at hænge ud i gården uden forældreopsyn, mens andre bliver holdt i hjemmet, fordi forældrene frygter, hvordan de kan blive præget af social kontrol i nærmiljøet. Fritidslivet udgør en vigtig arena for social læring og personlig udvikling, både i kraft af de aktiviteter, de unge kan prøve kræfter med, og i kraft af de sociale møder med personer fra andre sociale sammenhænge, end de unge ellers bevæger sig i (jf. CFBU). Aktiviteterne i helhedsplanen skal ses som en kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats, som kan være med til at udvide børn og unges netværk og give dem nye venner og medvirke til at understøtte et sundt børne- og ungdomsliv. For at have størst mulig succes med aktiviteterne, kræver det en opfølgning og fastholdelse af de unge i nært samarbejde 21

22 med forældrene. Fritidsaktiviteter i boligområdet I sommerhalvåret har vi gode erfaringer med at tiltrække især de 6-10 årige børn til helhedsplanens projekt Lån & Leg. Når sæsonen slutter, opstår der et tomrum, fordi børnene ikke har noget alternativ til gode fritidsaktiviteter i vinterhalvåret. Vi vil imødekomme målgruppens behov gennem: Drengeklubben, der er et projekt i samarbejde mellem forældre, Ungdommens Røde Kors og den boligsociale helhedsplan om aktiviteter for drenge mellem 8-12 år. Inddragelse og understøttelse af frivillige beboernetværk- og initiativer, der vedrører børns fritidsliv. Aktiviteter for 6-10 årige, der er arrangeret af vores brobyggerkorps med støtte fra en medarbejder i helhedsplanen. Kontingentstøtte til fritidsaktiviteter uden for boligområdet gennem HTK s Fritidsguider og Fritidspas-ordningen. Brobygning til fritidsliv i HTK Som en del af ønsket om at arbejde forebyggende og helhedsorienteret i forhold til de unge, vi opnår kontakt til gennem helhedsplanens projekter og tværfaglige samarbejder, udgør brobygning til foreningslivet og andre ungdomstilbud en væsentlig faktor. Vi ønsker her at gøre en særlig indsats for at understøtte sunde og meningsgivende fritidsinteresser hos de årige unge i Taastrupgaard gennem: Inddragelse og understøttelse af frivillige beboernetværk- og initiativer, der vedrører unges fritidsliv. Brobyggende aktiviteter for årige, der er arrangeret af vores brobyggerkorps med støtte fra en medarbejder i helhedsplanen. Her kan være tale om prøvetimer i forskellige foreninger, eller at etablere samarbejde, hvor foreningerne kommer ud og laver aktivitetsforløb i Taastrupgaard jf. Get2Sport. Kontingentstøtte til fritidsaktiviteter uden for boligområdet gennem HTK s Fritidsguider og Fritidspas-ordningen. Kulturaktiviteter og forløb i samarbejde med Taastrup Teater (se KulturKanonen) Samarbejde med Ungdomsskolen ift aktiviteter målrettet årige Formål: Formålet er at støtte Taastrupgaards børn og unge mellem 6-17 år i at indgå i sociale sammenhænge i deres fritid, der kan bidrage positivt til deres fysiske og psykiske trivsel og dermed til deres fremtidsudsigter inden for uddannelse og beskæftigelse. Målgruppe(r): Børn fra 6-10 år Unge fra år Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 22

23 10 børn deltager i URKs Drengeklub URK Koordinator registrerer 10 børn & unge afprøver fritidsaktivitet via Fritidspasordningen Mindst 50 børn (unikke) har deltaget i aktiviteter arrangeret af Brobyggere el. Frivillige Registrering v. Foreningsguidekoordinator Optælles af boligsocial medarbejder Organisering, ansvar og rollefordeling: Det boligsociale team koordinerer indsatserne i samarbejde med Foreningsguidekoordinator, HTK, URKs Frivilligkoordinator, Taastrup Teaters leder samt andre relevante samarbejdspartnere. Forankring: De beboer-/frivilligt drevne aktiviteter forankres i videst muligt omfang i afdelingen/hos afdelingsbestyrelsen. Brobygning til foreningslivet og Fritidspasordningen er forankret i HTK Kultur & Fritid 23

24 3 Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan for Taastrupgaard Aftalens parter: Høje-Tåstrup Kommunes Jobcenter Jobcenterchef UU Vestegnen Chef Daginstitutionerne HTK Områdeleder Foreningen Nydansker Projektleder Problemkompleks for indsatsområdet: Næsten 1/3 af Taastrupgaards beboere i den erhvervsaktive alder er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mange af de sociale udfordringer i Taastrupgaard hænger grundlæggende sammen med beboernes relativt svage arbejdsmarkedstilknytning og lave uddannelsesniveau samt manglende dansksproglige kompetencer. Disse faktorer har stor betydning for beboernes svage sociale mobilitet og forældrenes manglende evne til at understøtte deres børns vej gennem uddannelsessystemet. Helhedsplanens aktiviteter skal derfor søge at bakke op om og supplere de kommunale tilbud, der på forskellig vis skal modvirke negativ social arv og bryde med barrierer i forhold til samfundsmæssig inklusion. De seneste boligsociale nøgletal viser, at der i perioden desværre ikke er sket noget nævneværdig stigning i antallet af unge fra Taastrupgård, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er således god grund til at sætte fokus på samarbejdet om at fremme målsætningen om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse. Statistiske data fra LBF s portal viser, at der blandt de årige i Taastrupgaard er 29,9 %, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Blandt de årige fra Taastrupgaard er den tilsvarende andel på 23,6%, hvilket er langt flere end i kommunen som helhed og i resten af landet. Det er baggrunden for, at helhedsplanen lægger op til et ambitiøst helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om at skaffe unge i uddannelse og job. En indsats, der skal knytte an til kommunens Uddannelse Til Alle-strategi og skal tilbyde Taastrupgaards unge én indgang til rådgivning og vejledning, når det handler om alle typer af spørgsmål der relaterer sig til fritidsjob, uddannelse og beskæftigelse. I forhold til uddannelsesvejledningen skal der tages højde for, at den nyligt besluttede gymnasiereform med et adgangskrav på 5 i snit til Folkeskolens Afgangsprøver (svarende til 7-8 efter 13 skalaen) vil betyde, at antallet af unge uden en ungdomsuddannelse vil stige. Der bør derfor tages initiativ til en særlig indsats, der motiverer unge med urealistiske gymnasie ambitioner (og deres forældre) til i stedet at påbegynde en erhvervsuddannelse. 24