Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk Britta N. Villumsen 3apsyk Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Identitet Sprog og kommunikation Psykologisk analyse Det moderne gennembrud Mediehistorie Titel 6 400 års litteraturhistorie fokus på overgangen fra bondesamfund->industrisamfund - >informationssamfund Titel 7 Tendenser i samtiden Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Fokusområde: Identitet Anvendt psykologi. Martin Levander. Systime. 2007 - p. 9-10 & 12-17. Freud og psykoanalysen Forsvarsmekanismer side 17-23 i Anvendt psykologi Erik Erikson egopsykologi Jagten på Rami Mawad, del 5: Rami den store. Berlingske. Okt.2009 http://www.b.dk/bander/jagten-paa-rami-mawad-del-5-rami-den-store Identitet og selvrealisering. 24-27 heri: Troels Krarup Frandsen. Evig søgen efter identitet. JP. dec.2002 Textanalyse.dk. Jørn Ingemann Knudsen: p.13 & p.18-20 om fysisk miljø, p.22-28 om personkarakteristik samt novellen Drivhuset. Anders Bodelsen 1965 Adam Oehlenschläger. Guldhornene. 1803 Uddrag af: Det forsømte forår, af Hans Scherfig.1940 Tove Ditlevsen. Nattens dronning. 1953 Textanalyse.dk. side 80-82 & side 91-102 om analyse af lyrik Morten Nielsens digt: Skæbne, udgivet 1945 Textanalyse.dk. side 102-114 om sætningskonstruktion og stilfigurer Textanalyse.dk. side 115-129 resten af afsnittet om lyrikanalyse, figurer, metrik etc. Hovedværk: Niels Malmros film: Kundskabens træ 1981 Supplerende stof: Teaterstykket: BLÅ MANDAG er skrevet af Kristian T. Erhardsen, Instruktør: Per Smedegaard Omfang Særlige fokuspunkter Perioden fra august til januar ca. 4 måneder Definition og forståelse af identitet. Gennem arbejdet med litterære og kommunikative tekster om identitet i forskellige sammenhænge udvikles elevernes analytiske evner og kritiske sans. Som led i egen identitetsdannelse udvikles deres egen selv- og omverdensforståelse. Faglige mål: Eleverne skal selv kunne analysere, fortolke og perspektivere de forskellige typer af tekster. Teksterne er forskellige af sværhedsgrad, hvilket er en fordel på første år. Side 2 af 14
Væsentligste arbejdsformer Der er brugt mange forskellige undervisningsformer, både klasseundervisning, gruppearbejde inspireret af CL etc. Side 3 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Sprog og kommunikation Sprog og kommunikation. Peter Heller Lützen. Dansklærerforeningen. Kommunikation. P.9-23 Sprog og kommunikation. Mundtligt og skriftligt. P. 25-38 Sprog og kommunikation: Betydning. P. 39-51 Sprog og kommunikation: Tekstens helhed og sammenhæng. P.53-73 Sprog og kommunikation. Argumentation. P. 75-94 Sprog og kommunikation. Markedskommunikation. P 95-114 Argumenter i skriftlig kommunikation. Babara Illum. Dlf-2004 p.26-28 http://www.talerbloggen.dk/praktiske-raad/logos-patos-etos http://ordnet.dk www.dialekt.dk http://www.leksikon.org/art.php?n=3268 Krydsfelt- grundbog i dansk. Gyldendal 2010. Fakta i medierne, side 289-293 At omgås tekster. Lars Tonnesen. Gyldendal. 2000. Avisens udviklingshistorie Ryd forsiden. Henning Olsson, Henrik Poulsen: 2008: Nyhedsartiklens farvelade Sproglige virkemidler, s. 101 110 Januar 2011 dog læses visse afsnit løbende over perioden frem til 3. år Eleverne skulle lære: - at kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden - blive bevidste om sprogets opbygning og historie - få indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer - at kunne analysere argumentation i forskellige typer af skriftlig kommunikation, herunder specifikt i forhold til aviserne Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning gruppeopgaver Skriftlig opgave Side 4 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Fokusområde: Psykologisk analyse Området bygger videre på psykoanalysens grundbegreber, som er gennemgået under Identitet. Artiklen: Var Tornerose et vakkert barn? Fra Samvirke September 1991 Eventyranalyse, Aktantmodellen. Fra Litterære genrer. Analyser af epik, lyrik og drama. Af Birger Reker Holm. Brdr. Grimm: Rødhætte Leif Panduro. Uro i forstæderne, fra Aktuelt, 1966 Christian Kampmann: Emilie Grüen, fra novellesamlingen: Blandt venner.1962 Enoch. Robert Bloch. 1948 Glasskabet. B.S. Ingemann. 1847 De forsvundne ansigter. Tom Kristensen, 1934 Bram Stoker. Dracula. 1897 Dennis Jürgensen. Uddrag af Kadavermarch.1991 Bret Easton Ellis. Uddrag af American Psycho. 1991 Johannes V. Jensen. Vinternat.1907 Robert Louis Stevenson. Uddrag af: Dr. Jekyll & Mr. Hyde. 1886 Stephen King. Uddrag af: Carrie, 1974 Hovedværk: Nattevagten. Instruktør: Ole Bornedal, 1994 Omfang August 2011 til november 2011 Særlige fokuspunkter Eleverne har gennem forløbet fået en faglig viden om sammenhængen mellem fagene dansk og psykologi således at de er i stand til at anvende psykologiske begreber i en danskfaglig kontekst. Den psykologiske metode bygger videre på forløbet i det første halve års undervisning, hvor fokus i høj grad var på begrebsapparatet. Forløbet lægger dermed op til den flerfaglige synergi som er et fagligt mål med læreplanen. Side 5 af 14
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde selvvalgte tekster indenfor gys og splat Side 6 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Det moderne gennembrud Litteraturens veje. Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime. Afsnittet om det moderne gennembrud - p. 194-221 Henrik Pontoppidan. Bonde-idyl.1883 Amalie Skram. Memento Mori. 1899 Holger Drachmann. Engelske socialister. 1871 Herman Bang. Franz Pander. 1885 Hovedværk: Filmatiseringen af Ved Vejen, instruktør Max von Sydow.1988 Supplerende materiale om perioden og forfatterskaber fra: www.da.net.dk Besøg på Nationalmuseets Klunkehjem Besøg på Gem herunder flerfagligt samarbejde mellem samtidshistorie og afsætning omkring museumsformidling med udgangspunkt i perioden. Ekskursion til Dybbøl Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Fokus på perioden fra første år, med besøg på Nationalmuseets Klunkehjem, på 2.år har eleverne arbejdet med perioden i både dansk og samtidshistorie. Eleverne har bl.a. været på ekskursion til Dybbøl. Flerfagligt samarbejde mellem samtidshistorie, afsætning og dansk hvor eleverne arbejdede med at udarbejde konkrete forslag til museumsformidling af perioden. Eleverne er derfor også blevet undervist i museologi Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser, individuelt arbejde Side 7 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Mediehistorie Journalistik fra: www.da.net.dk Krydsfelt. side 294-298. Mediegenrer Om DR s historie: http://www.dr.dk/omdr/fakta%20om%20dr/historie/20060505094100.htm Om Public service: http://kum.dk/documents/kulturpolitik/medier/dr/public_servicekontrakt.pdf http://omtv2.tv2.dk/fileadmin/user_upload/pdf/public_service/psredegoerelse2010.pdf Nyhedsudsendelser fra DR og TV2 Reklamedrøm i det 21.århundrede om reklamer. Asger Liebst. Uddrag heraf Reality-tv. Afsnit af: Divaer i Junglen http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/385224:kultur--stjernedroemmenudvander-vaerdierne Hovedværk: reklameanalyser bl.a. med udgangspunkt i: http://www.jbs.dk/da/omjbs/jbs-historien/ samt aktuelle reklamekampagner Omfang Særlige fokuspunkter 2 måneders undervisning Eleverne har i arbejdet med reklamer set på den udvikling reklamerne har undergået i de seneste år. Desuden har eleverne haft diverse opgaver med at analysere tekster. Side 8 af 14
Væsentligste arbejdsformer Oplæg, klasseundervisning, gruppearbejde med fremlæggelser baseret på CL Side 9 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold 400 års litteraturhistorie de seneste 100 år med fokus på overgangen fra bondesamfund -> industrisamfund ->informationssamfund Kernestof: Folkevise. Germand Gladensvend Giovanni Boccaccio Hoppen. Fra: Dekameron. 1348 Thomas Kingo: Hver han sin skæbne, 1681 Ludvig Holberg. Jeppe på Bjerget. 1722, filmatiseringen fra 1981, instrueret af Kasper Rostrup Adam Oehlenschläger. Guldhornene. 1803 N.F.S. Grundtvig. O Christelighed!/ De levendes land. 1824 St. St. Blicher. Sildig Opvågnen.1828 H. C. Andersen. De røde Skoe 1845 H. C. Andersen. Nissen hos Spækhøkeren. 1852 Pietro Krohns, uddrag af: Peters Jul, fra 1886 Perioden ca. 1900 til 1990 med fokus på overgangen fra bondesamfund > industrisamfund > informationssamfund Johannes V. Jensen. Mortens Juleaften. 1897 Emil Bönnelycke. Aarhundredet - Asfaltens Sange. 1918 Hans Kirk: En plads i verden. 1931 Karen Blixen. Uddrag af: Mit Afrika. 1937 Martin A. Hansen. Agerhønen, 1947 Christian Kampmann. Johns ekstraarbejde. 1962 Michael Buchwald. Uddrag af: Hundebørnene. 1975 Peter Høeg. Uddrag af: Spejlbillede af en ung mand i balance. 1990 Supplerende litteratur Saxo og Co. Oldtid og vikingetiden. Ca. 200-1050. side 19-29 Saxo og Co. 1500-tallet. Renæssance, humanisme og reformation. Side 31-36 Saxo & Co. Barokken. side. 37-43 Saxo & Co. 1700-tallet. Rationalisme og oplysningstid p. 45-53 Saxo & Co. 1800-tallet. 1900-1990 er perioden, som tidligere nævnt, gennemgået med fokus på overgangen fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund. Eleverne har præsenteret perioderne med udgangspunkt i klassepræsentationer og rapporter, hertil er forskellige litteraturhistoriske gennemgange anvendt. Hovedværk i perioden: Filmatiseringen af John Nehms: De Frigjorte, instruktør: Erik Clausen, 1993 Side 10 af 14
Omfang Særlige fokuspunkter 5 måneder Opnå kendskab til den dansk litteraturhistorie, fra Germand Gladensvend til postmodernisme. Som nævnt er området gennemgået således at de perioden fra folkelig realisme og frem til 1990erne er med særlig fokus på samfundsudviklingen fra industrialiseringen og frem til informationssamfundet. Væsentligste arbejdsformer Som tidligere nævnt er de seneste 100 år, gennemgået med et større gruppearbejde med fremlæggelser på klassen. Side 11 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Tendenser i samtiden Hvem er jeg? Guido Lolli. Ekstra Bladet. 5/2-2001. (om Claus Beck Nielsens forsvindingsnummer, som af EB blev opfattet som virkeligt) Af Claus Christensen & Peter Jensen. Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, heri.side 11-12 Dlf. 2008 Claus Beck Nielsen Das Beckwerk herunder http://politiken.dk/kultur/kunst/ece1073700/claus-beck-nielsen-er-ved-at-doeigen/ Pia Juul. En flinker fyr. 2005 Naja Marie Aidt. Den blomstrende have. 1993 Naja Marie Aidt. Som englene flyver. 1993 Søren Dam. Uddrag af Transit. 1994 Klaus Rifbjerg. Pretty Pictures.1997 Uddrag af. Erling Jepsens. Frygtelig lykkelig. 2004 Filmatiseringen af Erling Jepsens: Kunsten at græde i kor. 2006. Instruktør: Peter Schønau Fog Samtidskunst: arbejde i grupper med følgende kunstnere: Julie Nord, Marco Evaristti, Kathrine Ærtebjerg, Allan Otte, René Holm, Jens Galschiøt, Lars Calmar Hovedværk: Martin K. Fedt. 2006 Supplerende stof: Helle Christiansen. SNIT tendenser i det nye årtusindes litteratur. 2007 Mytemotiver i dansk litteratur, herunder afsnittene om syndefaldet, Ikaros, Narkissos og Ekko samt myten om Pygmalion. Nye øjne at se med. Introduktionen. Virkelighedstemaet i nyere dansk litteratur. P.9-23 Desuden har eleverne i forbindelse med hovedværket arbejdet med: De syv dødssynder Omfang 4 måneder Side 12 af 14
Særlige fokuspunkter Eleverne skal i dette fokusområde opnå en viden om samtiden (ca. 1990 og frem til i dag) set ud fra forskellige tekster og genrer. Der er som fokusområdets titel indikerer - mere tale om tendenser frem for en egentlig periode med epokalt fokus. Stående midt i nuet og med den nære fortid uafklaret giver kun i ringe omfang mulighed for at fastlægge sikre mønstre og bevægelser i litteraturen, kunsten og kulturen. Det er dog sikkert at visse grundlæggende ting har ændret sig: dels et markant økonomisk opsving som har skabt nye vide rammer for forbrug og materialisme, dels en stadig mere tydelig globaliseringstendens. Eleverne skal via forskellige tekstnedslag derved opnå en bredere indsigt i det moderne og dynamiske samfund, hvor det kulturelle udtryk er under konstant forandring. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde Side 13 af 14
Side 14 af 14