Unges robusthed og modstandskraft Livsmod Hillerød 4. december 2015 Per Schultz Jørgensen
dagsorden Unge med ondt i sjælen Hvad er årsagen? Hvordan skal vi forstå problemerne? Hvad kan vi gøre pædagogisk, socialt, opdragelsesmæssigt?
Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde tid til sig selv
hun er til tider plaget Hun har mange negative tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i timerne Holder sig ofte for sig selv Har svært ved at sove om natten Føler sig udmattet og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er grå og trist og kan pludselig begynde at græde
12-tals piger i Information Kun hvis jeg få 12, er jeg god nok Jeg er i gang med et uendeligt maraton Følelsen af at være i et hamsterhjul Mine veninder kunne nikke genkendende til symptomerne, en havde konstant prikken i højre arm et halvt års tid, som gjorde, at hun hvad svært ved at sove
Mikkel 19 år det er hårdt at være mr. 12 tal Jeg ved godt, at det ikke er alle, der søger tilflugt i karaktererne, som jeg gjorde Jeg kan skrive under på, at 12-tals besættelsen er en lidelse, der æder én op indefra Jeg beundrer de studenter, der forlod gymnasiet med livslange venskaber og drømme, de vil jagte resten af deres liv Information 29. sept. 2015
overfladetilpasning 12tals eleverne forsøger en ensidig anerkendelse via deres præstationer På bekostning af en dybere selvforståelse Det kan ses som en overfladetilpasning Der har en omkostning på længere sigt med symptomer som angst
Utilpassede drenge I 7.-9. klasse fagligt meget dårlige De har aldrig læst en bog De kender ikke de fire regnearter Socialt uden for skolens normer kan ikke gå ind i en almindelig social kontakt De giver let op ved vanskeligheder Urolige, støjende De siger fuck til det meste
Ungdomstiden er udfordrende Ungdomstiden er en overgangsperiode med stadige valg Selvforståelsen skal finde nye forankringer Identitetens spørgsmål: Hvem er jeg? Udfordringen: leve op til krav og forventninger og finde sit ståsted Forvirring, usikkerhed og krise Sårbarhed er udbredt derfor skal vi ikke sygeliggøre Men hvornår er sårbarhed dysfunktionel?
Opbrudssamfundet Individualiseringen Den svage opdragelse Der er familier, der ikke fungerer Nye kompetencer, fx at kunne vælge Social konkurrence Enorm præstationsorientering Det handler om karakterdannelsen og personligheden
Opskrivning af subjektivitet Jeg føler Jeg tænker meget på mig selv Er jeg god nok? Slår jeg til, får jeg anerkendelse Selvkredsen Spørgsmålet om kontrol Angsten for tab af kontrol
Selvdisciplin? Naomi Katznelson (Politiken, 2013) Mange unge kæmper med selvdisciplin andre har for meget af den Vi kan se behovet for at selvmotivere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at motivere sig selv og disciplinere sig. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet fremover: hvordan fremmer vi det?
15 årige, symptomer dagligt 35 30 25 20 15 10 piger drenge 5 0 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 13
SFI undersøgelsen 2010 19 årige emotionelt sårbare 30 pct. har modtaget psykologbistand 21 pct. har haft psykiske lidelser 27 pct. føler sig pressede ganske mange unge kvinder er følelsesmæssigt risikoudsatte: de døjer med psyko- emotionelle problemstillinger, der ytrer sig ved indadvendte symptomer og tager form som tristhed og selvskadelig adfærd.
Det handler om selvet Unge der er ude af sig selv Lavt selvværd Eksistentiel smerte Angst og livslang lav selvfølelse Manglende evne til empati De savner indre styring Og et realistisk forhold til deres eget ansvar
Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning robustus afledt af robus, der betyder styrke To veje til styrkelse af robusthed Hårdførhed, træning, ydre sejhed Modstandskraft, selvstyrke, livsmod Robusthed er knyttet til selvet og selvkontrol
Hvad er kernen i selvet? Det jeg er Det jeg ved Det jeg kan
Men hvad er det jeg er? De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd De personlige refleksioner Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering
Søren Kierkegaard har ret Selvet vokser ud af treklangen krop - psyke og ånd Mennesket er en syntese af det sjælelige og det legemlige. Men en syntese er utænkelig, når de tvende ikke enes i det tredje. Dette tredje er ånden. vi gør ånden og sjælen hjemløs Derfor får mange børn og unge ondt i sjælen
Jordskælv Port-au-Prince 13. Januar 2010
Jens Tranum Kristensen FN-medarbejder 5 dage under ruinerne
hans bankelyde høres -
Der gik mange ting gennem hovedet. Også mange fundamentalt eksistentielle tanker omkring liv og død og Gud og tro og hvad der er. Jeg er ikke praktiserende troende, men jeg har en fundamental tro på, at der må være en årsag til, at vi eksisterer, og det, tror jeg, har hjulpet mig igennem de fem døgn. Det gav mig en styrke til at holde mig rolig og nøgtern. Det styrkede min overlevelseskraft. Jeg havde et fixpunkt, jeg kunne bede til. Interview i Kristeligt Dagblad
Hvad gør vi? Der er flere veje Lisbeth Bendtsen: Mellem drøm og mareridt Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte eksternalisering Narrativ terapi
Unge på fuldtidscamp
Korte intensive læringsforløb Løkkefondens DrengeAkademi Københavnercampen Intensive læringsforløb over 3 uger Strukturerede rammer Mentorordning Arbejde med karaktertræk: vedholdenhed, nysgerrighed, selvkontrol, samarbejde
Resultater 83 pct. af lærerne siger stor fremgang (Egmont Rapporten 2015) faglig og trivselsmæssig - hvis der følges op efter campen Det har hjulpet på alle mine problemer det har været noget af det bedste i mit liv (elev) Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer - derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev) (Ørsted Andersen rapport 2014)
Selvkontrol Walter Mischel og skumfidus eksperimentet New Zealand undersøgelsen At kunne tåle en vis frustration uden at bryde sammen udsætte en belønning Tænke lidt langsigtet Overveje en situation Kunne vælge fra Hvordan styrker vi selvkontrollen?
Robusthed og karakterdannelse Fællesskab med normer og samtale-kultur Mentalisering - hjælpe unge til at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande ønsker, tanker, følelser Fokusere på processen mere end resultatet støtte dem og selv at tage del i processen Hjælpe dem til selvregulering Men hvor ligger processen?
Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen, beretningen Det kræver nærvær
Over broen til Pia Fortæl om dine tanker hvor er du nu hvad tænker du mest på, når du vil ud af tristheden? Støtte hende i refleksionsprocessen og Hendes afprøvning af nye selv-strategier frem mod selvværd, autonomi og ansvar Relationens troværdighed Normer, der støtter en personlig dannelsesproces frem for konkurrence Selv-udvikling
Er der veje ud af problemet? Opdragelsen Institutioner med vægt på dannelse mere end præstationer En klasserumskultur med åbenhed Opgør med præstationsorienteringen Støtte og eksternalisering Valgmuligheder og ansvar Styrkelse af karakterdannelsen